november 2018
M T O T F L S
« okt    
 1234
567891011
12131415161718
19202122232425
2627282930  
Arkiver

Indlæg tagget med ‘Australien’

Monsun af stjerner af Katrine Williams

Monsun af stjerner af Katrine Williams16-årige Stella er lidt af en enspænder. Hendes bedste (og eneste) veninde er Veronica, og de to piger hænger sammen som ærtehalm. En ulykke fører dog til Veronicas død, mens Stella kun med nød og næppe overlever.

Ulykken efterlader Stella i dyb sorg. Hun kan ikke tro, at Veronica er død, så hun forestiller sig, at veninden stadig er i live et sted. Men resten af byen er ikke tvivl om, at Veronica er død – og at det er Stellas skyld! Så på en måde kommer flytningen til Australien på et godt tidspunkt.

Stella skal nemlig flytte ind hos morens tvillingesøster i Australien, mens moren falder på plads i forbindelse med et nyt job. Selvom Stella ikke er specielt begejstret, falder hun dog til hos mosteren og på sin nye skole. Her bliver hun venner med goth-pigen Nena og den smukke Alyssa (der også gemmer på en hemmelighed), og hun møder fætrene Castor og Jared.

Men der er noget sært ved de to fætre. De virker bekendte, selvom Stella aldrig har set dem før. Samtidig begynder hun at modtage mærkelig breve fra nogen som tilsyneladende ved ting, hun aldrig har fortalt til nogen. Hun hjemsøges af underlige hallucinationer. Og har den perle, Stella fik under ulykken, noget med det hele at gøre?

Monsun af stjerner er første bind i Young Adult-serien Sjælealkymi og Katrine Williams debutroman, som har været seks år undervejs. Jeg blev kontaktet af forfatteren og spurgt, om jeg ville læse bogen, og når det sker, vil jeg altid allerhelst kunne skrive en ubetinget positiv anmeldelse. Men jeg blev desværre ikke 100% fanget.

Der er masser af gode elementer i romanen. Det er ikke tit, at jeg læser en dansk roman, der foregår i Australien,  men det, synes jeg, tilfører historien et vellykket eksotisk strejf. Fortællingen springer mellem romanens nutid i 1986 og 1835, hvor Stellas hallucinationer udspiller sig, og også det er vellykket. Stella fungerer godt som hovedperson, og der er nogle interessante tråde til alkymi og astronomi i plottet. Og så sker der en masse, ikke mindst på den romantiske front, ligesom slutningen er noget af en cliffhanger.

Målgruppen vil garanteret synes, at kærlighedshistorien i romanen er spændende, men det er et af de punkter, der trækker lidt ned hos mig. Jeg er simpelthen for gammel og kynisk, og har aldrig været stor fan af Paranormal Romance i det hele taget. Derudover synes jeg desværre, at sproget til tider er for affekteret og ind i mellem mangelfuldt. Formuleringer som “mit kropssprog stivnede” (s. 62) og “en stripdansers g-streng” (s. 154) skurer i mine øjne, og den slags småfejl bør en redaktør hjælpe med at luge ud.

Nå, jeg kan godt være lidt pernittengryn med den slags, og det tror jeg ikke nødvendigvis målgruppen er på samme måde. I hvert fald har jeg læst flere anmeldelser af Monsun af stjerner, som er helt igennem positive. Jeg tror derfor, at det er et af de tilfælde, hvor bogen er udmærket, men anmelderen forkert. Så er du til mystik, spænding og kærlighed, kan Monsun af stjerner være lige noget for dig.

Læs Cats, Books & Coffees anmeldelse af Monsun af stjerner

Læs et mini-interview med Katrine Williams

Tak til forlaget mellemgaard som har sponseret læseeksemplaret

Om Monsun af stjerner:

Udgivelsesår: 09.02.2018
Forlag: mellemgaard, 355 sider
Omslag: Christina Tscherning Andersen

Genfærd: australske spøgelseshistorier / red. Anne Bower Ingram

Genfærd: australske spøgelseshistorier / red. Anne Bower IngramUddrag af efterskriftet:

Australiens “hvide” historie er endnu forholdsvis kort – kun et par hundrede år. Men i løbet af denne tid er der opstået en samling spøgelser og andre uforklarlige fænomener, som må vække misundelse hos enhver forsker af overnaturlige foreteelser. Der findes både sorte og hvide spøgelser, uhyggelige dyre-genfærd, poltergejster og mystiske lyde, men fælles for de allerfleste spøgeri-rapporter er den dystre baggrund – mord og vold. Det er måske ikke så mærkeligt, når man tager i betragtning, at den første hvide kolonisation af Australien bestod af straffefanger, der blev deporteret fra England. De var ikke Guds bedste børn, og de mere fredelige nybyggere opfattede dem som en konstant trussel, hvad de sikkert også var.

En masse australske spøgelseshistorier handler om mord, overfald og tyveri, begået af undvegne eller frigivne straffefanger – eller om nybyggere, der fik tildelt straffefanger som tjenestefolk (det kaldtes at være i regeringens tjeneste), og som behandlede dem ilde og derfor måtte lide den retfærdige straf at blive slået ihjel og gå igen…

På min søgen efter de mest autentiske rapporter om overnaturlige fænomener har jeg fået fortalt hundreder af historier. De fleste af dem har aldrig været skrevet ned, men er bare blevet fortalt af det ene familiemedlem til det næste, måske i flere generationer – og historierne er sikkert ikke blevet dårligere undervejs. I hvert fald har mange af dem været gode til at spinde en ende over, og det er en chance som vore bush-mænd nødigt lader gå fra sig.

A.B.I.

Indhold:

Det sorte spøgelse fra Yarralumla
Fantomet i operaen
Blændværk
Drømmen om Guld
Et varsel
En nat, der huskes
Vejen, der løber baglæns
De to savskærere
Ånden i tågen
Kongen blandt kvægdrivere
Den sorte hest fra Sutton
Den hvide tyr
Ørkenhesten
Poltergejsten fra Guyra
Spøgelseshuse
Efterskrift

Om Genfærd: australske spøgelseshistorier:

Udgivelsesår: 1975
Forlag: Branner og Korch, 113 sider
Omslag: Klaus Albrectsen
Originaltitel: Shudders and Shakes

Cubbyhouse

The gateway to Hell is in your own backyard” – sådan står der på forsiden af “Cubbyhouse”, en australsk gyser fra 2001, som også beskrives med ordene “Terrifying demonic thriller in the tradition of The Exorcist and Poltergeist“. Bob bob – måske ikke så meget …

Efter en skilsmisse flytter Lynn Graham fra USA til Australien, hvor hun stammer fra. Sammen med sine tre børn flytter hun ind i et hus, der har stået tomt i mange år efter en voldsom tragedie fandt sted der. To børn blev myrdet i baghavens legehus, men det har ingen fortalt Lynn. Ejendomsmægleren vælger også at se stort på den eneste klausul, der var på salget af huset – nemlig, at ingen børnefamilier måtte købe det.

Men Lynn og børnene flytter ind, og alt er tilsyneladende godt. Den ældste søn, Danny, finder sammen med nabodatteren, og det er hende, som gør opmærksom på husets historie. Men noget har allerede haft indvirkning på de to yngste børn, og Lynn nægter at tro på Danny, da han fortæller om legehusets mærkelige indvirkning.

At kalde “Cubbyhouse” for terrifying må siges at være lidt af en overdrivelse. Bevares, der er enkelte gode takter i historien, men i det store hele er den langstrakt og ikke særlig godt skruet sammen. Der er for mange scener, hvor vi skal følge havens vildnis vågne til live og kræve ofre, og hvor ofrene i øvrigt aldrig savnes bagefter! Og så er historien simpelthen ikke særligt sammenhængende. Danny spilles af Joshua Leonard fra bl.a. “Madhouse“, men heller ikke her spiller han rollen specielt overbevisende. Bedst er nok Joshua Tainish-Biagi, der spiller lillebroren Ivan. I flere scener lykkes det ham ganske overbevisende at se dæmonisk ud.

Filmen er som sagt fra 2001, og det betyder naturligvis, at visuel effects langt fra lever op til dagens standard. Jeg blev især skuffet over slutscenen i legehuset, hvor dæmonen forsøger at bryde igennem til vores verden. Til gengæld blev jeg dog positivt overrasket over en scene, hvor Lynn sidder ved sin pc. I forhold til plottet er den latterlig, men selve udførelsen var faktisk ok.

Jeg har set film, som var langt værre end “Cubbyhouse”, men jeg har bestemt også set bedre. Hvis du er til besatte huse film, så er den et bud på et par timers underholdning. Jeg kan dog komme i tanke om en hel del film, der er langt bedre, f.eks. “The Amityville Horror“, “The Abandoned” og ikke mindst “Ju-On“.

“Cubbyhouse” har også været udgivet under titlen “Hellion – The Devil´s Playground”.

Instruktør: Murray Fahey
Udgivelsesår: 2001

Wolf Creek

Wolf CreekEt af de områder, hvor jeg opdager, at jeg er blevet ældre, er på gyserfilmområdet. Jeg elsker stadig en god gyser, men hvor jeg tidligere kunne se stort set alt, bliver jeg nu bange for en bestemt type film. Og den type er Wolf Creek.

Tre unge englændere er på backpacker ferie i Australien. De strander i deres bil ved meteorkrateret Wolf Creek, der ligger midt ude i den australske ødemark, hvor der er temmelig langt mellem bilerne. Heldigvis – tror de da – møder de den venlige Mick Taylor. Han tilbyder dem at trække bilen til sit værksted, hvor han kan reparere den for dem. Men Mick er ikke den flinke fyr, han umiddelbart ser ud til, og snart er de tre unge fanget under tortur og tilsyneladende uden håb om overlevelse.

Det, der skræmmer mig så meget ved film som Wolf Creek, er det realistiske kamera. Vi ser tydeligt, hvordan Mick torturerer Kristy, mens han morer sig strålende. Den slags psykopater er bare for uhyggelige for mig efterhånden. Til gengæld må man jo sige, at filmen er en rigtig gyser. Den skræmte i hvert fald mig yderst effektivt!

Om Wolf Creek:

Instruktør: Greg McLean
Udgivelsesår: 2005
Tagline: How can you be found when no-one knows you’re missing?