juli 2018
M T O T F L S
« jun    
 1
2345678
9101112131415
16171819202122
23242526272829
3031  
Arkiver

Indlæg tagget med ‘børn’

Öjvind Kramers monstre – og andre grusomme gys af Jonas Wilmann

Öjvind Kramers monstre - og andre grusomme gys af Jonas WilmannÖjvind Kramers monstre er tredje udgivelse fra Jonas Wilmanns hånd her i 2018. Det er intet mindre end imponerende! Også selvom der denne gang er tale om en novellesamling for aldersgruppen +12 år, hvor novellen ‘IÄ! Didrik-Svendsen’ tidligere har været trykt i antologien Lyden af vanvid fra 2010.

Samlingen indeholder i alt fire noveller og er illustreret af Wilmann selv. Som altid er her tale om en hardback-udgivelse, hvor layout og redigeringsarbejdet er gennemført og i orden. Det samme er de fire historier, der alle sagtens kan læses af voksne.

Titelnovellen handler om Jakob og Kris, som en dag opdager nogle seje monster-klistermærker ved et tilfælde. Efter at have søgt i flere butikker lykkes det dem at finde forhandleren, og de køber 11 pakker. Nogle af billederne er dubletter, så senere på aften går Jakob alene ned i butikken og køber 14 pakker mere. Men om natten får han mareridt, og pludselig føles det, som om monstrene findes i virkeligheden.

I ‘IÄ! Didrik-Svendsen’ arbejder Elliot for hr. Didrik-Svendsen (kaldet Fede Didrik bag hans ryg). Didrik-Svendsen er en slavepisker, og ingen på kontoret bryder sig om ham. En dag tager Elliot imod en pakke til chefen fra en mystisk mand. Nysgerrig forsøger han senere at finde ud af, hvad pakken indeholder, og det viser sig at være to gamle bøger. Men hvorfor skal Dirik-Svendsen have dem? Hvem er hans mystiske ferieafløser? Hvorfor er Christina så fikseret på opvask og indkøb? Og er der hold i Elliots mange konspirationsteorier?

To kammerater nyder deres hemmelige fristed i ‘Betonskoven’. Her tager de hen for at komme væk fra hele verden. Der går mange rygter om stedet. Blandt andet skulle en dreng være forsvundet i området for mange år siden. Men det er jo bare en vandrehistorie …

Den sidste novelle handler om guitaristen Jimmy, der helt har mistet inspirationen. Han forsumper i arbejdsløshedens tåger – til han en dag ser en guitar i en butik. En helt særlig guitar, der slet ikke føles som de 10 han har derhjemme. En guitar, der finder musikken i Jimmy igen.

Bagerst i Öjvind Kramers monstre er indsat et efterskrift, hvor Wilmann fortæller om inspirationen til de fire noveller. Jeg synes altid, det er spændende at få et kig i forfatterens hoved, og det er også tilfældet her. Wilmann fortæller bl.a., hvordan alle fire historier er bygget på personlige oplevelser (næsten i hvert fald) samt er inspireret af H. P. Lovecraft.

Forhåbentlig kan Wilmanns noveller fungerer som en slags teaser for de yngre læsere til Lovecrafts forfatterskab. Uanset hvad får de dog fire underholdende og uhyggelige historier, som nok skal vække frydefuld rædsel. Jeg havde i hvert fald en frygtelig fornøjelig tur ind i Jonas Wilmanns mørke fantasi.

Indhold: 

Öjvind Kramers monstre
IÄ! Didrik-Svendsen
Betonskoven
Strengelegen
Efterskrift

Om Öjvind Kramers monstre – og andre grusomme gys:

Udgivelsesår: 2018
Forlag: Kaos, 179 sider
Omslag og illustrationer: Jonas Wilmann

Læs også:

Skyggen over Mundstrup af Mads L. Brynnum
I helvede flyder en flod af Morten Leth Jacobsen
Tingen i cellen af Dennis Jürgensen
Hospitalet af Michael Kamp
En sag for Luckner af Per Sanderhage
Afsind af Martin Schjönning
Velkommen til Kadaverkøbing af Jonas Wilmann

Mørke kræfter af Christian Engkilde

Mørke kræfter af Christian EngkildeDet er ikke tit, at jeg bliver glad, når DSB er forsinkede. Men da det betød, at jeg fik tid til at læse Mørke kræfter af Christian Engkilde færdig i toget – ja, så var det faktisk helt i orden med mig.

I 2016 udkom første bind i Christian Engkildes gysertrilogi for børn og unge: Skygger i mørket. Her fik fodbolddrengen Sebastian som opgave at hjælpe den blinde Thomas til rette i klassen. En opgave han langt fra var tilfreds med. Men de to blev alligevel venner. Ikke mindst fordi Thomas trods sin blindhed kunne se nogle skræmmende skygger, der forfulgte Sebastian og fik det til at se ud, som om han lavede en masse ulykker. Skyggerne dukkede op efter et besøg på det lokale museum – og første bind sluttede med et voldsomt opgør med den lokale museumsdirektør Botved, der skruppelløs prøvede at fremmane en dæmon for at bevise sin tese om, at den gamle munkeorden Fakkelbrødrene kunne fremmane dæmoner.

Under opgøret kom Sebastian slemt til skade og blev midlertidig blind. Bind to En cirkel af blod fra 2017 startede umiddelbart efter. Skygger dukkede op på hospitalet, hvor Sebastian var indlagt. En dag besatte en af skyggerne en ung pige, der også var patient. Botved havde heller ikke opgivet sine planer om at fremmane et væsen fra den anden side, og han ville stadigvæk ikke lytte til de unges advarsler.

Nu er så tredje bind Mørke kræfter udkommet, og det er absolut en værdig afslutning. Det er så fedt at læse en serie, hvor hvert nyt bind er endnu bedre end de foregående. Det har været tilfældet for mig med Christian Engkildes vellykkede trilogi.

Sebastian, Caroline og Thomas er blevet en fasttømret enhed, selvom ingen andre forstår, hvad Caroline vil med sådan et par tabere. En aften i ungdomsklubben dukker et nyt skræmmende væsen op, som kun Thomas og Sebastian kan se. Det er lykkes Botved at fremmane en dæmon. I forsøget på at komme væk fra dæmonen brænder ungdomsklubben ned, og kort efter fortæller Thomas, at han flytter tilbage til sin mor.

Nu er der kun Sebastian til at tage kampen op mod dæmonen, som er stærkere end noget andet, de har været oppe imod. Men Sebastian vil gøre alt for at redde Caroline fra dæmonen.

Som sagt er jeg ganske enkelt begejstret for Engkildes serie, og læste Mørke kræfter i et hug under en lettere forlænget togtur. Det lykkes rigtig godt både at fortælle en uhyggelig historie om dæmoner og ondskab, samtidig med at de unge hovedpersoner beskrives troværdigt og levende. Jeg føler med Sebastian, når han bliver jaloux på præstesønnen Robert, der tilsyneladende altid kan få Caroline til at grine. Samtidig er de voksne figurer også blevet mere troværdige, og portrættet af præsten Lars-Peter, som på første hånd ser dæmonen og alligevel efterfølgende taler sig selv ud af troen på den, er lige på kornet.

Mørke kræfter byder både på dæmoner, ondskab, venskab og spirende kærlighed. Jeg er solgt og kan kun anbefale trilogien til alle, som holder af en god gyser.

Dæmonen blev i kælderen og vogtede over Sankt Stig, men den kunne ikke gøre ham noget på grund af de beskyttende jernlænker, og Stig døde af alderdom i fangekælderen mange år senere. Jernlænkerne var altså både det, der holdt ham fanget og det, der beskyttede ham.
– Der er ikke den store forskel på den version, vi har lært til konfirmationsforberedelse, siger Caroline.
– Men historien slutter ikke her, fortsætter Anders og ligner én, der har mest lyst til at løbe sin vej. Jeg begynder at få ondt af ham. – Da Sankt Stig dør, bliver han begravet i en stenkiste i kirken sammen med lænkerne. På et tidspunkt får Fakkelbrødrene fat i lænkerne. Vi har fundet en del beviser på, at Fakkelbrødrene eksperimenterede med, hvordan de kunne kontakte efterlivet. En af de ting, de opdagede, var at lænkerne stadig havde en beskyttende effekt, selvom Sankt Stig var død. I den bog jeg fandt på Rigsarkivet, stod der, hvordan munkene i et af deres eksperimenter får fremmanet en ond ånd, og at de bruger lænkerne til at beskytte sig, indtil de får den uskadeliggjort.
– Har Botved fundet lænkerne i udgravningen? spørger Caroline.
– Nej. Efter Klostret brændte ned, blev lænkerne lagt tilbage i Sankt Stigs Kirke, svarer Anders. – Lænkerne ligger sammen med resterne af Sankt Stig, fordi hans jordiske rester ligger under kirken.
– Og der har vi måske også svaret på, hvorfor Botved talte med præsten, siger Caroline. – Botved havde tydeligvis ikke lænkerne, da han åbnede porten til efterlivet i sidste uge, men jeg tør vædde på, at han har overtalt præsten til at grave de lænker op. (s. 60-61)

(Anmeldt til Himmelskibet.dk)

Om Mørke kræfter:

Udgivelsesår: 2018
Forlag: Silhuet, 192 sider
Omslag: Nathascha Friis

Trilogien:

Skygger i mørket, 2016
En cirkel af blod, 2017
Mørke kræfter, 2018

Det onde hus af Michael Næsted Nielsen

Det onde hus af Michael Næsted NielsenDen 13-årige Mikkel går hver dag igennem skoven for at komme i skole. På vejen ligger et hus med en grusom historie. For mange år siden blev et forældrepar fundet døde, og deres tre børn var forsvundet. Ingen fandt ud af, hvad der havde slået forældrene ihjel, og man fandt aldrig børnene igen. Siden dengang har der ligget en forbandelse over området.

Selvom Mikkel ikke bryder sig om huset, er han alligevel også nysgerrig. Det føles som om, huset kalder på ham. Så en vinternat sniger han sig over til huset og går ind. Nu vil han finde ud af, hvad det er der hjemsøger egnen og i særdeleshed huset. Det viser sig desværre ikke at være helt ufarligt. Knap har han lukket døren bag sig, før det går op for ham, at han ikke er alene i huset. Nogen – eller noget – gemmer sig derinde. Og det har opdaget Mikkel…

Michael Næsted Nielsen er forfatter til en lang række børnebøger indenfor flere forskellige genrer. Med Det onde hus er vi ovre i gyset, og jeg må sige, at jeg var ganske godt underholdt. Bogen er en rigtig pageturner, hvor den ene uhyggelige situation afløser den anden. Der er ikke gjort meget ud af baggrunden for romanen ift. miljø og personskildringer, og f.eks. forklares det ikke, hvorfor Mikkel tiltrækkes så stærkt af huset. For en voksen læser kan det godt virke lidt ulogisk, at han opsøger det midt om natten. Det tror jeg dog ikke målgruppen vil tage sig af, for der er til gengæld fuld drøn på historien fra start til slut.

“Mikkel gispede og holdt vejret. Han kunne høre en knagende lyd. Det kom oppefra. Lyden af trin hen over gulvet deroppe. Mikkel blev helt kold og stiv af skræk. Han var ikke alene i huset. Trinnene fortsatte hen over gulvet. De lød slæbende og trætte, som om det var en, som havde været her længe. Måske var det genfærdet af en af de døde? Måske en dødning, som var stået op af graven? Eller det væsen eller den dæmon, som havde skræmt livet af den familie, som havde boet her? Inden Mikkel kunne nå at gøre ret meget, genlød hele huset af en snerrende, næsten brølende lyd. Det lød som et stort rovdyr, og den brølende lyd gik snart over i en hvisken, der kort efter døde ud.” (s. 14-15)

Det onde hus er en underholdende gyser for børn, der holder af action fremfor eftertænksomhed. Her er hjemsøgte huse, dødsensfarlige dæmoner, mod af højeste karat – og en forside der nok skal vække målgruppens interesse.

Tak til forlaget mellemgaard som har sponseret læseeksemplaret

Om Det onde hus:

Udgivelsesår: 14.05.2018
Forlag: mellemgaard, 60 sider
Omslag: KWG-Design

Lucas’ Black Friday af Ellen Holmboe

Lucas' Black Friday af Ellen Holmboe

Lucas kigger sig over skulderen. Køen er vokset helt vildt, siden de kom. Den bugter sig på begge sider af afspærringen, der slet ikke er lang nok. Hvor mange er der nu? Tusind? Ti tusind? Det er umuligt at afgøre, og der kommer hele tiden flere. Køen ligner en gigantisk slange. Et levende væsen, der er klar til at gå til angreb. Lucas bider tænderne sammen, så det knager. Der er kun én demo, og det er hans. Det er Lucas mod Emma. Det er kamp til døden. Snart skal Emma lære, hvad det vil sige at blive ramt af ‘friendly fire’. (s. 36)

Lucas er vild med at spille Counter-Strike. Han er også dygtig. Alligevel er han tæt på at blive smidt af holdet, fordi han ikke har råd til at købe noget bedre gear, og den gamle computer kan simpelthen ikke følge med. Så da hans drømmeskærm kommer på tilbud, lykkes det ham at overtale forældrene til at købe den til ham. Det eneste problem er bare, at der kun er én skærm, og hans spillerkonkurent Emma er også ude efter den.

På bagsiden fortæller Ellen Holmboe, at Lucas’ Black Friday er baseret på virkelige begivenheder, og før hvert kapitel får vi en overskrift og en kort beskrivelse af groteske begivenheder, der har udspillet sig under Black Friday i virkelighedens verden. F.eks. i 2011 hvor en 61-årig mand falder om med hjerteproblemer. I shoppingtumulten går de andre kunder bare forbi ham, og da ambulancefolkene endelig kan nå frem til ham, er han død.

Lucas’ Black Friday er en tankevækkende roman for de +10-årige. Bogen sætter forbrugersamfundets mørke sider på spidsen, samtidig med at den fortæller en underholdende og spændende historie. For også Lucas får rundsave på armene, og Holmboe tegner et grumt billede af, hvordan grådighed og hensynsløshed uhæmmet løber løbsk under iveren for at få fingre i den eftertragtede gamerskærm.

Historien er ret barsk, og slutningen næsten giver ondt i maven. Det tror jeg dog godt, at målgruppen kan håndtere. Og så opfordrer Holmboe i efterskriftet læserne til at finde på alternativer til den uhæmmede konsumerisme, som Black Friday repræsenterer.

Jeg var godt underholdt af Lucas’ Black Friday, og jeg tænker mig nok lige om en ekstra gang, før jeg går på udsalg igen.

Tak til forlaget Løse Ænder for læseeksemplaret

Om Lucas’ Black Friday:

Udgivelsesår: 2018
Forlag: Løse Ænder, 61 sider
Omslag: Nana Torp
Lix: 16

Meteor af Henrik Einspor

Hvad ville du gøre, hvis du vidste, at du kun havde ti dage tilbage at leve i?

En stor meteor hvirvler gennem rummet på vej mod jorden. Om ti dage vil Afobis (som meteoren bliver døbt) ramme jorden, og vi følger nedtællingen gennem Mads og hans familie.

Dag for dag hører vi, hvordan samfundet langsomt bryder sammen, mens man venter på jordens undergang. Efterhånden som nedtællingen skrider frem, vokser fornemmelsen af undergang sig større og større, og som læser føler man med Mads, mens han prøver at holde modet oppe for lillesøsterens skyld. Men det er ikke let, for forældrene kan slet ikke håndtere nyheden, mens storebroren til gengæld er dybt fascineret af Afobis og nærmest glæder sig over dens ankomst.

Meteor er en ny bog i Henrik Einspors letlæsnings-serie for større børn. Sproget er meget let (lix 7), men indholdet er ikke for begynderlæseren. For selvom her er tale om en letlæsningsbog, giver Einspor plads til både reflektioner og komplekse følelser hos personerne, ligesom den knugende atmosfære og rørende slutning kræver en mere moden læser.

Morten Solgaard Pedersen skal roses for den meget stemningsfulde forside. Med sin giftig grønne farve og det atmosfærefyldte setup skal den nok tiltrække de unge læsere, som kan glæde sig til en spændende og gribende historie.

Vil du vide noget om virkelighedens Apophis, der forventes at passere tæt forbi jorden i 2029, så læs mere her.

Susan Beth Pfeffer har skrevet ungdomsromanen Mens vi endnu er her, som handler om en astroide, der rammer vores måne og hvilke følger det har. Mens det i Varslet af Liz Jensen er forskellige naturkatastrofer, der rammer jorden.

Tak til forlaget Løse Ænder for læse-eksemplaret.

Også anmeldt på Bogrummet.dk

Om Meteor:

Udgivelsesår: 2018
Forlag: Løse Ænder, 49 sider
Omslag: Morten Solgaard Pedersen
Lix: 7

Andre bøger af Henrik Einspor:

De to myr
Farlig fisketur
I klovnenes kløer
Porcelænsdukken

En cirkel af blod af Christian Engkilde

En cirkel af blod af Christian EngkildeSpændende og velskrevet gyser for børn og unge om ånder, besættelse og en museumsdirektør, der vil gå alt for langt for at bevise sin teori

I 2016 udkom første bind i Christian Engkildes gysertrilogi for børn og unge: Skygger i mørket. Det var historien om fodbolddrengen Sebastian, der fik som opgave at hjælpe den blinde Thomas til rette i klassen. Det viste sig, at selvom Thomas var blind, kunne han se mærkelige skygger, der tilsyneladende forfulgte Sebastian og lavede ulykker, som fik Sebastian i problemer. Skyggerne var afdøde ånder, og første bind sluttede med et voldsomt opgør i skolens gange, som bl.a. involverede den lokale museumsdirektør Botved, og hvor Sebastian kom slemt til skade.

En cirkel af blod starter umiddelbart efter. Sebastian ligger på hospitalet med hovedet indbundet i bandager. Han har fået syre i øjnene, og lægerne ved ikke, om han får synet igen. Indtil videre skal øjnene i hvert fald være i totalt mørke.

Udover at være dybt bekymret for sit syn har Sebastian også andre problemer. Ingen tror på hans og Thomas’ historie om, hvad der virkeligt skete på skolen. I stedet har Botved fået overbevist alle om, at Sebastian står bag det omfattende hærværk. Kun Thomas og deres klassekammerat Caroline, som er indlagt på hospitalet med et brækket ben, tror på hans uskyld.

Oveni er Sebastian også begyndt at se skyggerne. Og mere skræmmende – han ser en skygge besætte pigen Maja, som også er indlagt på hospitalet. Naturligvis tror ingen af lægerne på Sebastian, da han fortæller dem om Maja, og både han og Thomas er sikre på, at Maja er i fare pga. skyggens besættelse. Men hvordan kan de redde hende?

Endelig viser det sig at drengenes sammenstød med Botved langt fra er slut. Endnu en gang må de stå op imod museumsdirektøren, som ikke har opgivet at bevise sin tese om, at den gamle munkeorden Fakkelbrødrene kunne fremmane dæmoner.

Her i andet bind har Christian Engkilde i den grad skruet op for uhyggen. Hvor jeg særligt var begejstret for beskrivelsen af Sebastian og Thomas og udviklingen af deres venskab i første bind, og ikke fandt fortællingen så skræmmende, så leverer En cirkel af blod på alle planer. Her er masser af spænding, men samtidig udbygges især Sebastians karakter. Bekymringerne om blindheden, og reflektionerne over hvordan det påvirker både ham og Thomas, som er født blind, er yderst troværdige og til tider helt gribende.

Afslutningen er til gengæld fuld af tjubang. Caroline er også blevet involveret i opgøret med Botved, og bind to afsluttes med en forrygende redningsaktion under ruinerne af Fakkelbrødrenes kloster. Her er naturligvis tale om en børne/ungdomsgyser, så visse ting står lidt utroværdigt for en voksen læser, men ikke desto mindre var jeg klart underholdt og glæder mig til bind tre, der ifølge forlaget udkommer senere i 2017.

(anmeldt til Himmelskibet.dk, nr. 53)

 

Om En cirkel af blod:

Udgivelsesår: 2017
Forlag: Silhuet, 268 sider
Omslag: Nathascha Friis

Serien:

Skygger i mørket, 2016
En cirkel af blod, 2017

 

HalloweenHelvedet af Patrick Leis

HalloweenHelvedet af Patrick LeisMonstre, spøgelser, flagermus, edderkopper, en gnaven præst, uhyggelige trolde, talende katte og masser af græskar er blot lidt af det, du kan møde i HalloweenHelvedet

Kia, Mikkel og deres kat Felix mødte vi første gang i Julefandens hævn, hvor hele Røffelstrup nær var forsvundet. Der er gået næsten et år, og alle har glemt, hvad der skete. Selv Kia og Mikkel mindes begivenhederne som en slags drøm.

Nu står Halloween for døren, og Kia har besluttet sig for, at det skal blive alletiders bedste Halloween. Hun og veninden Asta skal gå trick-or-treat, og Kia er overbevist om, at hun har en god chance for at vinde udklædningskonkurrencen på skolen med sit kostume som zombihavfruen Ariel.

Mikkel og kammeraten Dex er derimod blevet for store til at gå op i uhyggelige udklædninger. I stedet har de planer om at spille hele skolen et puds under Halloweenfesten, som skal få lærerne til at skide grønne grise og få festen til at gå over i historien.

Kun Felix kan mærke, at noget er under opsejling. Ude på markerne planter mærkelige væsener ting i den nøgne jord, og flere katte er forsvundet sporløst. Mareridt plager børnene i byen, og de begynder at blive syge. Oveni sker der hærværk på kirkegården, og Pastor Boghvede lægger skumle planer for at få ram på gerningsmændene. Og hvem er det, der er flyttet ind i den gamle eneboers forladte hus?

HalloweenHelvedet er opdelt i kapitler, der tæller ned fra d. 19. oktober og frem til d. 31. oktober, hvor slutningen af historien foregår under selve Spøgelsesnatten. Patrick Leis har selv illustreret, og de sort/hvide stregtegninger rummer præcis den rette blanding af humor og uhygge. Bagerst i bogen er der en række bonus-fakta om Halloween, ligesom Leis giver en kort introduktion til, hvordan tegningerne bliver til.

Jeg er generelt fan af Patrick Leis, der hører til blandt de bedste, når det gælder om at fortælle røverhistorier fyldt med ramasjang og humor. Sidste års forstadsgyser var en forrygende fortælling, som vendte op og ned, på det vi forstår ved en julehistorie. Her er det så Halloween, der ryger en tur gennem Leis’ formidable fantasi, og resultatet er endnu en gang sjovt, skørt og skræmmende.

Hvis du er til humørfyldt action og uhygge, og ikke kan få nok af et gysende grin, så er HalloweenHelvedet et must. Patrick Leis skruer helt op for underholdningsvolumen og serverer en herlig røverhistorie for børn (+10 år) og barnlige sjæle. Her er monstre, spøgelser, flagermus og edderkopper. Kække børn og en gnaven præst. Uhyggelige trolde, talende katte og en uventet allieret. Og ikke mindst er HalloweenHelvedet en velfortalt historie med et spændende klimaks, som giver løfter om flere fortællinger fra forstaden Røffelstrup.

Pastor Boghvede mærkede, at han blev tør i munden. Der var flere af gravene, som ikke så ud, som de burde. Gravstenene var skubbet en smule bagover, jorden lå ikke længere pæn og glat, og de små buske og dekorationstræer, der omkransede gravpladserne, så ud til at være blevet trampet ned. En ugle tudede højt et sted i skoven, og pastoren for sammen ved lyden. Nogle unger måtte have vandaliseret gravene!
Han knugede hårdt om stokken og marcherede tilbage mod sin lune stue. I morgen ville han ringe til politiet og gøre endnu et forsøg på at standse den afskyelige fejring af Halloween. Han havde jo advaret dem mod at holde hedenske fester, se bare, hvad den slags førte til!
Næh, stod det til pastor Boghvede, var det både første og sidste gang, der blev holdt spøgelsesaften i Røffelstrup!
Og det skulle han på sin vis få ganske ret i, for det ville blive en aften, som ingen ønskede at gentage.
Måske bortset fra den høje, tynde mand, der stod og betragtede ham fra sit skjul mellem nogle af kirkegårdens træer. Manden nikkede tilfreds. Han havde nået, hvad han kom for, og nu havde han fået flere hjælpere.
Beklageligvis vidste han, at også hans urgamle fjende var ved at samle soldater.
Og senere samme nat forsvandt endnu en kat fra byen, men det var slet ikke det værste, der skete …
Næh, for i de tidlige morgentimer, lige før solopgang, hvor mørket er dybest, vågnede flere af byens børn med skrækkelige  mareridt. Nogle syntes, at de så flimrende lys svæve rundt uden for deres vinduer, og andre havde fornemmelsen af at se utydelige skikkelser pile rundt i haverne med favnen fyldt af små, orange frugter.
I flere af børneværelserne var vinduerne forsigtigt blevet lirket op i løbet af natten … Og nede under børnenes senge var der blevet gemt hemmelige gaver. (s. 53-54)

Om HalloweenHelvedet:

Udgivelsesår: 2017
Forlag: Calibat, 223 sider
Omslag: Patrick Leis

Tak til forlaget Calibat for læseeksemplaret.

Besøg Patrick Leis’ hjemmeside

 

Farlig fisketur af Henrik Einspor

Farlig fisketur af Henrik EinsporJeg var så heldig tidligere på året at få tilbudt tre læse-eksemplarer fra forlaget Løse Ænder med ordene “No strings attached”. Selvom jeg ikke så tit læser børnebøger, sagde jeg straks ja tak, for Henrik Einspor har skrevet nogle gode historier, der også kan læses af voksne, bl.a. I klovnenes kløer.

Ret hurtigt fik jeg læst De døde dukkers hævn og De to myr, som jeg syntes godt om, så de fik en omtale her på siden. Men så kom jeg lidt fra den sidste: Farlig fisketur. Nu er den også læst, og jeg må sige, at jeg gemte det bedste til sidst.

Hovedpersonen bor sammen med sine forældre og storebroren Mads i nærheden af en mose. I mosen bor en kæmpestor gedde, der florerer mange historier om. Drengen må dog ikke gå ned i mosen, som er bundløs, og hvor man kan synke ned i hængedyndet. Og selvom drengen er fascineret af mosen, holder han sig dog fra den.

Indtil en dag den lidt ældre kammerat Kaj, som holder ferie i området hver sommer, hører historien om Grum, som kæmpe gedden bliver kaldt. Kaj har nemlig en flot fiskestang, og han får snart overtalt drengen til, at de skal fange Grum.

Men måske er der noget sandt i de mange historier om Grum og mosen?

Farlig fisketur er en slags coming-of-age fortælling iblandet et drys gys, og jeg faldt fuldstændigt for historiens stemning, der giver mindelser om Stephen Kings Liget i skoven.

Henrik Einspor får virkelig sin hovedperson til at leve, og jeg var helt med, når han gysede over ord som hængedynd og filosoferede over, hvordan mosen kunne være bundløs. Måske fordi jeg selv husker, hvordan voksne ord kunne være genstand for mange grublerier i min egen barndom.

Derudover er stemningen i bogen så fin. Det er måske forkert at skrive, når historien ender uhyggeligt. Men hele setuppet med den farlige mose, forholdet til storebroren, kampen for at få fat i en fiskestang og ikke mindst selve fisketuren, hvor drengen lærer at fiske, er simpelthen så velskrevet og genkendelig – selvom jeg hverken fisker eller er af hankøn. Det er bare selve barndommens essens, Einspor har fanget.

Farlig fisketur kan læses fra +10 år, men efter min mening hører den ligeså vel hjemme i en novellesamling for voksne. Jo vist er her uhyggelige elementer med sagnet om bjergmanden og den mystiske pige, der viser sig for drengen flere gange i historien, og naturligvis den skræmmende kæmpe gedde. Men for mig er det oplevelsen af at have besøgt barndommens land der står stærkest ved endt læsning.

Tommy Kinnerup har tegnet forsiden, som meget fint fanger bogens stemning. Den lidt nostalgiske himmel, den bange dreng – og i dybet lurer monstret. For selvom barndommen i bagspejlet ses i et mere lyserødt skær, kunne det nu være vældig skræmmende at være barn.

Ikke langt fra hvor vi boede, lå mosen. Og alle vidste, at der gik en stor gedde i den mose. En ren kæmpe. Grum blev den kaldt. Der var nogle, som mente, at Grum var lige så gammel som mosen selv. At den havde været der altid. En masse havde selvfølgeligt prøvet at fange den. Der var vist ikke den dreng på egnen, som ikke på et tidspunkt havde forsøgt. Altid uden held og ofte med mistede blink som resultat. Netop derfor var Grum en af den slags gedder, som gav næring til gode lystfiskerhistorier.

Også jeg drømte om at fange den, men dels havde jeg ingen fiskestang, dels var mosen lukket land for mig. Min far forbød mig at gå derned. Man kunne drukne. Eller synke i hængedyndet langs bredden. Hængedyndet! Bare ordet fik én til at gyse.”

Om Farlig fisketur:

Udgivelsesår: 2017
Forlag: Løse Ænder, 75 sider
Omslag: Tommy Kinnerup

Tak til forlaget Løse Ænder for læse-eksemplaret. Læs mere om bogen på forlagets hjemmeside.

Læs også:

I klovnenes kløer, 2017
Farlig fisketur, 2017
Drengen der tænkte ting, 2015
Alt godt fra havet, 2014
Max Skræk – mere død end levende, 2010
Porcelænsdukken, 2009
Den yderste dag, 2009

De utilpassede af John Kenn Mortensen

De utilpassede af John Kenn MortensenEt blodigt eventyr fra Udkantsdanmark” er undertitlen på John Kenn Mortensens vampyrroman fra 2014. Den har længe stået på min læse-liste, men først for nyligt fik jeg gjort noget ved det. Nu vil jeg så skynde mig at anbefale den videre, for De utilpassede er vitterlig både blodig og sjov, og er som altid mesterligt illustreret af John Kenn Mortensen selv.

Johan bor på Lolland sammen med sine forældre og storesøsteren Mette. Hans bedste ven er Jacob. De har holdt sammen altid, selvom Jacob er både lille og lidt mærkelig. En dag kommer en gammel lastbil til byen. Ud stiger to grimme, gamle kvinder, som hænger en plakat op på byens opslagstavle:

VIGTIGT! VIGTIGT!
INFOMØDE
Mød op i forsamlingshuset i aften kl. 20
og hør, hvordan vi vil bringe velstand
tilbage til jeres vidunderlige by!
GRATIS FORFRISKNINGER
(KUN for voksne)

Siden sukkerfabrikken lukkede, er økonomien gået ned ad bakke i byen, så alle de voksne tager naturligvis med til mødet. Johan må blive hjemme, hvor hans babysitter (den lidt ældre Dorthea som han hemmeligt er forelsket i) passer ham. Om aftenen bliver det et frygteligt uvejr, og Johan og Dorthea ender med at falde i søvn under billiardbordet. Men da de vågner næste dag, er Johans forældre stadigvæk ikke kommet hjem.

Herfra går det fra skidt til værre. Det viser sig, at alle de voksne er blevet forvandlet til vampyrer, og nu må børnene forsøge at overleve. Men i stedet for at holde sammen bliver børnene delt op i fraktioner, og til sin store skræk ender Johan sammen med byens rod, Jackie. Johan har engang sladret om Jackie, og nu er han overbevist om, at Jackie vil slå ham ihjel.

Det er dog langt fra det eneste problem. For hvad er der sket med Jacob? Hvad er det for nogle skikkelser, der gemmer sig i skoven? Og hvordan slipper de væk fra Lolland?

De utilpassede er en yderst underholdende roman for børn fra 10-12 år og op, fortalt i et let og ligetil sprog og med en konstant vibrerende spændingskurve. Der er fart over feltet fra første side, og John Kenn Mortensen lader aldeles politisk ukorrekt sine unge hovedpersoner opleve den ene blodige episode efter den anden, mens den lollandske soveby forvandles til et vampyrmekka, hvor ingen er fredet.

Selve bogen er også lækker. Der er arbejdet med layoutet, så hvert kapitel er illustreret med fine vignetter, der passer til netop det kapitel. Ligeledes er romanen fyldt med fede illustrationer holdt i John Kenn Mortensens velkendte stil. Så selvom man er ovre sin første ungdom, så er det en ren fornøjelse at dykke ned i dette syrede udkantseventyr, hvor humor og splat går hånd i hånd.

Om De utilpassede:

Udgivelsesår: 2014
Forlag: Carlsen, 312 sider
Omslag: John Kenn Mortensen

Udvalgt bibliografi:

Mareridtsfabrikken og andre rædsler, 2016
Monstre, 2016
Turen gennem Midnatsskoven, 2015
Flere post-it monstre, 2012
Post-it monstre, 2011

Besøg John Kenn Mortensens hjemmeside
Læs også anmeldelsen af De utilpassede på Kulturkapellet

De to myr af Henrik Einspor

De to myr af Henrik EinsporLangt ude i skoven lå et lille hus – bed til at du aldrig kommer forbi …

Måske kender du betegnelsen ‘et bette myr’? For mig står det som noget småt, hyggeligt og uskyldigt, og et opslag i Den Danske Ordbog forklarer da også betydningen således: “lille (og kær) person oftest om lille barn“. Den forklaring kan du smide langt ud af vinduet, når du læser Henrik Einspors nye letlæsningsbog for de +7 årige De to myr.

Langt ude i skoven ligger et forladt hus. Her bor to små myr. De holder til i skabet og kommer kun frem, når det er mørkt. Lyset gør dem bange. De to myr lever af insekter og smådyr som mus og frøer. Men de drømmer om mad med mere kød på.

En dag kommer en pige og to drenge ud til huset. De to myr kender pigen. Hun hedder Lis og vil gerne være biolog. Lis foreslår de to drenge, at de kan bruge det forladte hus som hule, og selvom de egentlig synes, at huset er lidt uhyggeligt, går de med på idéen. Men hvad med de to myr, der bor i huset?

Som sagt er her tale om en letlæsningsbog, så naturligt er sætningerne korte og handlingen tydelig. Ikke desto mindre får Einspor etableret en uhyggelig atmosfære allerede fra første side, som også rammer en voksen læser. Forsiden af Kristian Eskild Jensen med de blodrøde striber og det ødelagte vindue hvor sorte skygger titter ud af det ødelagte glas, sørger ligeledes for, at læserne er klar over, at De to myr bestemt ikke er en tuttenuttet historie.

Jeg kom til at tænke på gyserfilmen Mama fra 2013, hvor to små piger bor i et øde hus sammen med en entitet, de kalder mama. Selvfølgelig har filmen langt flere lag og fortælles mere raffineret, men selve stemningen i huset mindede mig om De to myr.

En fin letlæst børnegyser for de yngre læsere, som nyder at mærke skrækken kildre frydefuldt i maven.

En mørk og vild skov. Og et øde hus langt væk fra alt. Så har du en idé om det sted, vi er. Kun en smal sti fører derhen. Man kan næsten ikke se stien for bare græs. Det ser ud som om ingen har sat sine ben her i årevis. Men går man ad stien, når man frem til huset. Det er tomt. Eller tomt og tomt … ”

Om De to myr:

Udgivelsesår: 2017
Forlag: Løse Ænder, 46 sider
Omslag: Kristian Eskild Jensen
Lix: 6

Tak til forlaget Løse Ænder for læseeksemplaret. Besøg også Henrik Einspors blog 

Læs også:

I klovnenes kløer, 2017
Farlig fisketur, 2017
Drengen der tænkte ting, 2015
Alt godt fra havet, 2014
Max Skræk – mere død end levende, 2010
Porcelænsdukken, 2009
Den yderste dag, 2009