december 2018
M T O T F L S
« nov    
 12
3456789
10111213141516
17181920212223
24252627282930
31  
Arkiver

Indlæg tagget med ‘B. S. Ingemann’

Åndeverdenens dårekiste af B. S. Ingemann

Åndeverdenens dårekiste af B. S. IngemannI skrivende stund nærmer julen sig med hastige skridt, og mon ikke de fleste nynner julesalmerne ‘Julen har bragt velsignet bud’ og ‘Glade jul, dejlige jul’ en gang eller to i løbet af december? Begge er skrevet af B. S. Ingemann (1789-1862), som også er kendt for sine historiske romaner. Men Ingemann havde også en mørk side, og det er den, vi bliver præsenteret for i Åndeverdenens dårekiste.

Ifølge forlagets pressemeddelelse står Ingemann for nogle af de tidligste eksempler på danske horrorfortællinger. I løbet af sin karriere skrev han en lang række noveller med tydelig inspiration fra tyske E. T. A. Hoffmanns gotiske fortællinger. Åndeverdenens dårekiste består af et udvalg af disse noveller, og er den første Ingemann-udgivelse udelukkende med fokus på den side af forfatterskabet.

De 16 noveller og ene digt indeholder historier om alt lige fra dobbeltgængere og spøgelser, over varulve og hjemsøgte huse, til kirkegårde, okkulte ritualer og incest. Det er således en “artig” samling forlaget her præsenterer.

Bagerst er indsat et velskrevet og oplysende efterord af Felix Rothstein, der sætter teksterne i kontekst. Her kommer han bl.a. ind på Ingemanns slægtsskab med Edgar Allan Poes sælsomme fortællinger. Ingemann dyrker nemlig også de ekstreme sjæletilstande, de skjulte forbrydelser og farlige psykologiske eksperimenter i sine mørke historier.

Selvom forlaget har opdateret teksterne til et mere moderne dansk, uden dog at give køb på Ingemanns særlige tone og ordvalg, så er ikke alle fortællingerne lige let tilgængelige. Ligeledes skal man heller ikke forvente det moderne gys’ skarphed. Men giver man sig tid til læsningen, så er Åndeverdenens dårekiste et spændende bekendtskab og et interessant indblik i datidens tankegods.

Åndeverdenens dårekiste er tredje bind i Escho/Sidste Århundredes serie Grotesker. Jeg har tidligere læst Det sukker så tungt udi skoven af Astrid Ehrencron-Kidde, som absolut også kan anbefales.

Kort om historierne

Samlingen indledes med digtet ‘Nattevandrerinden‘ fra 1813. Her går en ung kvinde hver nat hen på kirkegården for at mødes med sin døde elskede. Moren har dog fundet ud af det, og forsøger at advare den unge kvinde.

Sfinksen‘ er fortællingen om Arnold, der en dag køber en ny spadserestok. Kort efter møder han den underskønne grevinde Cordula, og herefter flyder virkelighed og fantasi sammen i en dramatisk fortælling.

Moster Marie‘ er en slags dansk udgave af eventyret Blåskæg. Marie kurtiseres af hr. Hind, men søsteren advarer hende, da hun frygter, hr. Hind er ude efter Maries formue. Marie lader sig ikke afskrække, men det viser sig, at hendes kavaler ganske rigtig gemmer på en hemmelighed.

Det forbandede hus‘ er fortællingen om et ungt ægtepar, der sidder økonomisk hårdt i det. De lejer et hus, der tilhørte konens farbror, men overgik til udlejeren hr. Stork ved farbrorens død. Rygtet går om at huset er forbandet, og selvom alt tegner godt, da det unge ægtepar flytter ind, viser det sig, at der måske alligevel er noget om snakken.

Gravmælet‘ handler om en ung enke, der i sorg over ægtemandens død ønsker at få sin egen dødsdato indgraveret i samme sten som sin afdøde mand.

Varulven‘ er historien om en ung jæger, der er overbevist om, at han er en varulv. Historien fortælles som et brev fra en landsbypræst, der beretter om jægerens skæbne.

Den levende døde‘ fortælles ligeledes gennem et brev. Her beretter brevskriveren om et møde med major Green, hvor denne fortæller om en episode fra sin ungdom. Ramt af ulykkelig kærlighed besluttede han sig for at være død om dagen og spøgelse om natten. Han blev naturligvis indlagt, og man forsøgte alt for at rive ham ud af hans vildfarelse, men intet hjalp. Novellen har en overraskende humoristisk slutning.

Niels Dragon‘ er en barsk historie om Niels, som bedrager sin bedste ven ved at være sammen med hans forlovede. Et bedrag der får alvorlige konsekvenser.

Bogtrykkersvenden‘ handler om ild og tekster af den franske filosof Voltaire.

Glasskabet‘ handler om en mand, der har giftet sig med en rig kvinde, som dør før ham. I hendes testamente fremgår det, at når hun bliver begravet, overgår alle hendes penge til hendes side af familien. Så ægtemanden beslutter at balsamere hende og beholde hende i en glaskiste i sit soveværelse.

Selv-citationen‘ handler om en ung elskovssvigtet mand, der beslutter sig for at afprøve et eksperiment, der adskiller kroppen og ens eget væsen.

Frøbenet‘ er en fortælling om kærlighed. To søstre er tiltrukket af den samme mand, som tilsyneladende hælder mest til den yngste. Men den ældste søster har hørt et gammelt sagn, og pludselig er hun omsværmet af bejlere.

Linnedsamlersken‘ handler om en teologisk kandidat, der logerer hos den ældre madam Winther. Hun sidder tidligt og silde ved sin rokke, men kan man få for meget af en god ting?

Det tilmurede værelse‘ er historien om enken madame Wolff, hvis datter skal giftes. Festen skal holdes i storstuen, hvor den eneste indgang til et tilmuret værelse findes. Hvorfor er værelset lukket af? Og hvad er det for en forbandelse, der hænger over døren derind?

Skolekammeraterne‘ er fortællingen om kirurg-kandidaten Valman, der har forelsket sig ulykkelig i sin patient. Mens han sidder fortvivlet i en vinkælder, møder han en gammel skolekammerat. Denne kalder sig nu Doctor Physiologiæ & Professor extraordinarius Magiæ naturalis & supranaturalis, og tilbyder Valman at flytte hans kærlighedseventyr op i en åndelig sfære, hvor virkeligheden ikke spiller ind.

Det hemmelige vidne‘ er en ganske kort novelle, hvor en fornærmende samtale får overraskende følger.

Fjendskab efter døden‘ fra 1864 er samlingens sidste novelle. Et aftenselskab morer sig med at fortælle historier ved Sorø Akademibygning, og her falder talen på spøgelser.

Tak til forlagene Escho/Sidste Århundrede som har foræret mig læseeksemplaret til anmeldelse

Om Åndeverdenens dårekiste:

Udgivelsesår: 14.11.2018
Forlag: Escho/Sidste Århundrede, 275 sider (Grotesker, 3)
Omslag: Caroline Enghoff Mogensen

Indhold:

Nattevandrerinden (1813)
Sfinksen (1820)
Moster Marie (1820)
Det forbandede hus (1827)
Gravmælet (1827)
Varulven (1835)
Den levende døde (1835)
Niels Dragon (1847)
Bogtrykkersvenden (1847)
Glasskabet (1847)
Selv-citationen (1847)
Frøbenet (1847)
Linnedsamlersken (1847)
Det tilmurede værelse (1847)
Skolekammeraterne (1850)
Det hemmelige vidne (1864)
Fjendskab efter døden (1864)
Efterord ved Felix Rothstein

Læs også:

Gengældelsens veje af Pierre Andrézel
Rebecca af Daphne du Maurier
Det sukker så tungt udi skoven af Astrid Ehrencron-Kidde
Timerne efter midnat af Sheridan Le Fanu
Sandmanden af E. T. A. Hoffmann
Skruen strammes af Henry James
Ushers fald af Edgar Allan Poe
Frankenstein af Mary Shelley
Dr. Jekyll og Mr. Hyde af Robert Louis Stevenson

10 danske gysere / red. Tage La Cour

10 danske gysere red. Tage La Cour

Antologien 10 danske gysere indeholder 10 noveller skrevet af danske forfattere. Blandt bidragsyderne ses Tom Kristensen, Thomas Dinesen, Herman Bang og Niels E. Nielsen

Indhold:

Herman Bang: Men du skal mindes mig
Thomas Dinesen: Tusmørke
Astrid Ehrencron-Kidde: Fugleedderkoppen
B.S. Ingemann: Glasskabet
Johannes V. Jensen: Vinternat
Tom Kristensen: De forsvundne ansigter
Viggo F. Møller: Hendes hjerte
Niels E. Nielsen: Det hændte på Broadway
Jais Nielsen: Perlevennen Gaston
Otto Rung: Blind passager

Om 10 danske gysere:

Udgivelsesår: 1965
Forlag: Spektrum, 154 sider

Den levende døde – 10 nordiske spøgelseshistorier / red. Tage La Cour

Den levende døde - ti nordiske spøgelseshistorier red. Tage La CourAntologien Den levende døde indeholder 10 nordiske spøgelseshistorier udvalgt af Tage La Cour. Blandt de danske bidragsydere er Karen Blixen, B. S. Ingemann, Thit Jensen og Frank Jæger.

Indhold:

Karen Blixen: Et familieselskab i Helsingør
Sven Elvestad: Er det dig, Valentiner?
Albert Engström: En spøgelseshistorie
Knut Hamsun: Et spøgelse
Verner von Heidenstam: Det spøger på gæstgivergården
B.S. Ingemann: Den levende døde
Thit Jensen: Hvem var den anden?
Frank Jæger: Præsten i Herløw
Jonas Lie: Andværs-Skarven
John Nihlén: En snor af syv uldtråde

Om Den levende døde:

Udgivelsesår: 1967
Forlag: Spektrum, 157 sider

 

Skygger red. Steen Langstrup

Skygger red. Steen LangstrupJeg har egentlig allerede skrevet om antologien “Skygger“, som udkom i marts i år. Antologien indeholder et udvalg af de bedste gysernoveller gennem de sidste 200 år udvalgt af Steen Langstrup med bidrag af bl.a. B. S. Ingemann, H. C. Andersen, Kenneth Bøgh Andersen, Hanna Lützen og Grete Roulund.

Når jeg alligevel lige vil nævne den igen, er det fordi, at da jeg anmeldte bogen her på siden, var et af mine få kritikpunkter, at man ikke kunne se, hvorfor Langstrup havde udvalgt netop disse noveller til antologien. Det har han nu rådet bod på, og på mxrket.dk kan man læse en kort introduktion til alle novellerne i samlingen.

Om en af mine favoritter “Staudebedet” af Hanna Lützen skriver Langstrup f.eks.: “Jeg elsker, når en forfatter tryller gyset hen et sted, hvor det næsten lyder umuligt – og det er lige, hvad der sker i denne herlige, lille novelle, som ikke bare rummer et af de mest syrede og originale monstre, jeg har set, men sørme også er uhyggelig samtidig.” Mens en anden favorit, B. S. Ingemanns “Fjendskab efter døden”, beskrives som et drilsk gys.

Om det at medtage en af sine egne noveller i samlingen skriver Langstrup: “Jeg kunne ikke stå for fristelsen til at tage en af mine egne noveller med i Skygger. Jeg var godt klar over, at nogen måske ville synes, at det var noget underligt noget at gøre, men sandheden er, at bogen er blevet til for mine egne sparepenge – og om ikke andet, så skal man jo ikke betale for sin egen tekst. Det er nok også en fare for – når en forfatter selv skal vælge den bedste blandt sine egne noveller – at man vælger en anden end andre ville have gjort. Læseoplevelsen behøver jo ikke have noget med skriveoplevelsen at gøre. Det kan sagtens være en stor fornøjelse for forfatteren at skrive en dårlig tekst. At jeg så lige valgte De sidste skyldes, at det er den af mine noveller, der ligger mit eget hjerte nærmest. Ideen havde puslet i mit hoved i godt 8 år, før jeg skrev den, og det var samtidig den sidste horror-tekst, jeg skrev, før jeg forlod genren for at prøve kræfter med andet. Nu var jeg jo vendt tilbage ikke bare til gyseren igen, men endda til Gillsby, hvor både De sidste og min nye roman-trilogi Plantagen foregår – og det fik det til at give endnu mere mening i mit eget hoved at tage De sidste med i Skygger.”

Indhold:

De sidste af Steen Langstrup (2001)
Gennem parken af Poul-Henrik Trampe (1970)
Men du skal mindes mig af Herman Bang (1885)
Blandt skovens skygger af Kenneth Bøgh Andersen (2002)
Lille Peter af Peter Mouritzen (2003)
Fjendskab efter døden af B. S. Ingemann (1852)
Strømafbrydelse af Sara Skaarup (2002)
Papegøjepigen af Henning Mortensen (1983)
Schimmelmanns hest af Vilhelm Bergsøe (1868)
Nattevagtens sidste time af Kenneth Bernholm (2006)
Staudebedet af Hanna Lützen (1997)
Natravnen af Holger Drachmann (1890)
Laifs af Grete Roulund (1999)
Skyggen af H. C. Andersen (1847)

Besøg Mørket

Om Skygger:

Udgivelsesår: 2010
Omslag: Steen Langstrup

Udvalgte bøger af Steen Langstrup:

Kat – ondskaben lurer i regnen
Blodets nætter
Pyromania
Forvandling
Fluernes hvisken
9 før døden
Poe – 4 makabre hyldelster
Plantagen – Den hvilende ondskab
Plantagen 2 – Intet er, som du tror

Spøgelseshistorier fra hele verden udvalgt af Tage la Cour

Spøgelseshistorier fra hele verdenDet skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg elsker disse novelle-antologier, hvor både klassiske og mindre kendte historier bliver hevet frem fra glemslen. Spøgelseshistorier fra hele verden udgivet i 1957 er udvalgt af Tage La Cour, som også har oversat flere af novellerne, og som altid har han gjort et fint stykke arbejde.

Blandt mine favoritter (af de noveller som ikke tidligere er omtalt her på siden) er “Tilfældet mrs. Maradick” af Ellen Glasgow (The shadowy third, 1923). En ung sygeplejerske bliver bedt om at være natsygeplejerske for den charmerende hospitalskirurgs unge hustru, som lider af tvangstanker og hallucinationer. Men tingene er ikke så sort/hvide som de umiddelbart virker til.

De kære afdøde” af Donald McGuire er en fin lille historie med et humoristisk twist om arvingen til et forbandet slot, som ikke tror på spøgelseshistorierne fra fortiden –  men det kommer han til.

Edderkoppen” af Hans Heinz Ewers (The Spider, 1907) er måske blevet lidt for lang, men ikke desto mindre har den så grum en afslutning, at det kompenserer for den lidt langsomme start. Tre mennesker har begået selvmord på den samme måde og i det samme tidsrum i det samme hotelværelse. En ung studerende beslutter sig for at løse mysteriet, som viser sig at hænge sammen med en smuk ung kvinde.

I “Hvorledes frygten forsvandt fra Church-Peveril” af E. F. Benson (How fear departed from the long gallery, 1911) vrimler det med spøgelser, men kun to af dem skal man tage sig i agt for – nemlig et lille tvillingepar, der led en grusom død, og nu forvolder det samme til alle som ser dem.

Endelig vil jeg også fremhæve B. S. Ingemanns “Glasskabet” (1847), som måske knap er en spøgelseshistorie, men som alligevel har en grusom drejning. En mand har giftet sig med en rig kvinde, som dør før ham. I hendes testamente fremgår det, at når hun bliver begravet, overgår alle hendes penge til hendes side af familien. Så ægtemanden beslutter at balsamere hende og beholde hende i en glaskiste i sit soveværelse … Jeg havde ikke styr på Ingemanns bidrag til danske gys, før jeg læste antologien Skygger udgivet af Steen Langstrup, hvor “Fjendskab efter døden” af Ingemann er medtaget. (Læs mere om Skygger her), men jeg skal da love for, at den gamle salmedigter også havde nogle uhyggelige historier i baghånden.

I det hele taget er der mange flere gode og underholdende noveller i Spøgelseshistorier fra hele verden, som kan anbefales til alle, der holder af korte gys.

Indhold:

Søen af Ray Bradbury
En gæst fra det underjordiske af L. P. Hartley
Sheraton-spejlet af August Derleth
De kære afdøde af Donald McGuire
Rotterne i murene af H. P. Lovecraft
Whessoe af Nugent Barker
Huset af André Maurois
Hånden af William Fryer Harvey (også udgivet i “Verdens bedste spøgelseshistorier“, 1987)
Er det dig, Valentiner? af Sven Elvestad
Den himmelske omnibus af E. M. Forster
Adam og Eva og -? af A. E. Coppard
Spøgelser af Lord Dunsany
Tilfældet mrs. Maradick af Ellen Glasgow
Gensynet af Astrid Ehrencron-Kidde
Edderkoppen af Hans Heinz Ewers
Den mystiske logerende af Algernon Blackwood
Nummer 13 af Montague R. James (også udgivet i “Mine bedste gysere“, 1974)
Det våde spøgelse af John Kendrick Bangs (også udgivet i “Verdens bedste spøgelseshistorier“, 1987)
Hvorledes frygten forsvandt fra Church-Peveril af E. F. Benson
Vandet i Kirkevigen af Selma Lagerlöf
Var det en drøm? af Guy de Maupassant (også udgivet i “Mine bedste gysere“, 1974)
Den onde kaptajn Walshawe af Sheridan Le Fanu
Banevogteren af Charles Dickens (også udgivet i “Mine bedste gysere“, 1974)
William Wilson af Edgar Allan Poe
Skyggen af H. C. Andersen (også udgivet i “Skygger“, 2010)
Ligkistesnedkeren af A. S. Pusjkin (også udgivet i “Den nye spøgelsestime“, 1987)
Glasskabet af B. S. Ingemann
Mord råber til himlen af Geoffrey Chaucer

Om Spøgelseshistorier fra hele verden:

Udgivelsesår: 1957
Forlag: Carit Andersen, 336 sider