oktober 2017
M T O T F L S
« sep    
 1
2345678
9101112131415
16171819202122
23242526272829
3031  
Arkiver

Indlæg tagget med ‘Bernie Wrightson’

Creepy presents: Bernie Wrightson

Creepy presents: Bernie WrightsonJeg er stor fan af Bernie Wrightson, så da jeg faldt over denne lækre hardcover udgivelse med Wrightson historier fra Creepy og Eerie årene, kunne jeg ikke stå for fristelsen. Bogen indeholder 12 fortællinger tegnet af Wrightson (tre af dem har han også skrevet), forord af Bruce Jones samt et lækkert forside-galleri bagerst.

Creepy presents: Bernie Wrightson viser Wrightsons store bredde, og blandt mine favoritter er “The Muck Monster”, som minder mig om historien om Frankenstein, men som alligevel er helt sin egen. Fortællingen er iøvrigt samlingens eneste i farver.

Også “Nightfall” skal fremhæves. Med en spændende beskæring af billederne og en blanding af sort/hvid med mere gråtonede tegninger føjer Wrightson nye dimensioner til Bill Dubays historie. Og så handler det om et barns væreste mareridt, hvilket altid kan fremtvinge stærke følelser hos læseren.

Næsten som modsætning kan nævnes “A Martian Saga”, hvor siderne er opdelt i 4 aflange billedrammer, og teksten er på vers med skiftevis sort tekst på hvid, og hvid tekst på sort. Billederne er mere enkle, og slutningen er tragikomisk, men igen leverer Wrightson varen på billedsiden.

Endeligt er jeg også nødt til at pege på “Clarice”, som er utroligt smukt tegnet. En stor del af handlingen foregår i en snefyldt skov, og Wrightson fanger vinterstemningens sørgmodige melankoli så smukt. Historien er ganske kort, men står lang tid i læseren bagefter.

Jeg kunne sagtens fremhæve flere historier, for  her er tale om gode og veltegnede fortællinger, som også fortjener et publikum i nutiden. Så læs den…

Læs mere på forlaget Dark Horse’s hjemmeside

Indhold:

The Black Cat (baseret på Edgar Allan Poes novelle med tekst af B.W.)
Jenifer (tekst af Bruce Jones)
Clarice (tekst af Bruce Jones)
Country Pie (tekst af Bruce Jones)
Dick Swift and his Electric Power Ring (tekst af Bill Dubay)
A Martian Saga (tekst af Nicola Cuti)
The Laughing Man (tekst af Bruce Jones)
The Pepper Lake Monster (tekst af B.W.)
Nightfall (tekst af Bill Dubay)
Cool Air (baseret på H. P. Lovecrafts historie med tekst af B.W.)
Reuben Youngblood: Private Eye (tekst af Budd Lewis)
The Muck Monster (tekst af B.W.)

Om Creepy presents: Bernie Wrightson:

Udgivelsesår: 2011
Forlag: Dark Horse Books, 144 sider

Freakshow af Bruce Jones, Bernie Wrightson

Freakshow af Bernie WrightsonJeg er vild med Bernie Wrightsons illustrationer, og da jeg faldt over denne hardcover udgave af “Freakshow”, kunne jeg ikke modstå at købe den.

I “Freakshow” er samlet 4 historier: Freakshow, Out on a limb, The task og Nosferatu. Især titelhistorien er helt suveræn. I en lille tysk by under et skrækkeligt vejr ruller en overdækket kærre ind på byens torv. Her holder den stille, mens kusken sidder tavs på bukken. Efterhånden kan byens indbyggere ikke modstå nysgerrigheden og samles om kærren, og nu fortæller kusken en rystende historie om lidelse, sorg, anger – og hævn!

“Out on a limb” handler om den udstødt, som en dag får nok af omverdenens hån og drillerier og slår igen, men det får han ikke lov til at gøre ustraffet. “The Task” er tegnet anderledes end de øvrige historier, og handler om en helt, som drager rundt og slår ondskab ihjel med en forhekset økse, som sanser det onde. Men det er ikke altid ondskab kan ses med det blotte øje. Den sidste historie “Nosferatu” handler om vampyren, og om hvordan en ung kvinde redder Bremen fra hans terror.

Wrightson formår efter min mening at bringe et helt særligt liv til historierne, som alle har en særlig twist/morale, der får læseren til at overveje historien én gang til. For hvem er egentlig “freak” og hvem er normal?

Bruce Jones og Bernie Wrightsons “Freak show” har ikke noget at gøre med Tod Brownings film “Freaks” fra 1932. Skuespillerne i Brownings film var født med abnormaliteter som dværgvækst, manglende arme og ben m.m. Filmen skabte stor opstandelse, da den udkom og blev flere steder forbudt. Jones havde dog ikke set filmen, da han skrev historien til “Freak show”, men det kan nu godt anbefales at se den også.

Varulvens år af Stephen King

Varulvens år af Stephen KingUnder en voldsom snestorm i januar myrdes banevogteren Arnie. Det bliver startskuddet til en lang række mord, som alle begåes om natten under fuldmånens skær. Det lykkes dog for drengen Marty at overleve mødet med monstret, da han ved et rent held skyder en raket i øjet på det, da det angriber ham. Og efter et stykke tid går det op for Marty, hvem morderen er.

Varulvens år er en ungdomsbog af Kings hånd. Den er letlæst og har ikke det store plot. Men underholdende er den, og så har Bernie Wrightson lavet nogle flotte illustrationer til.

Varulvens år blev filmatiseret i 1985 under titlen Silverbullet.

Om bogen:

Originaltitel: Cycle of the Werewolf
Udgivelsesår: 1985

Frankenstein af Mary Shelley

Frankenstein af Mary ShelleyFrankenstein er skrevet tilbage i 1818 under en ferie ved Lake Geneva sammen med hendes mand Percy, lord Byron og John Polidori. Lord Byron havde udfordret dem alle til at skrive en spøgelseshistorie, og Shelleys resultat blev til Frankenstein.

Den klassiske historie handler om videnskabsmanden, Victor Frankenstein, som skaber et væsen af ligdele fra de nærliggende kirkegårde. Det lykkes ham at give væsnet liv, men da det står foran ham, går det op for ham, hvad han har gjort, og han flygter fra monstret. Monstret, der i virkeligheden er uskyldig som en nyfødt, forfølges af alle pga. sit groteske ydre men finder til sidst frem til sin skaber. Da Frankenstein igen fornægter det, begynder monstret at slå hans kære ihjel for at tvinge ham til i det mindste at lave en mage til monstret. Historien ender med Frankensteins jagt på monstret gennem de nordlige ødemarker, og mere skal ikke afsløres her.

Mary Shelleys roman er et eksempel på, hvordan den gotiske roman begyndte at ændre stil ved at sætte fokus på andre problemstillinger. Shelley diskuterer i sin roman, hvor langt mennesket skal og må gå i sin søgen efter viden – en viden som er forbeholdt Gud. Samtidig handler historien også om menneskelige relationer og betydningen af fællesskab og kærlighed. Hvis et levende væsen stødes ud af fællesskabet, hvilket andet valg har det så end at blive ondt?

Mary Shelley voksede selv op under ret ukonventionelle forhold, og var måske derfor så betaget af det harmoniske middelklasseliv, som hun beskriver i sin roman. Victor Frankensteins familie er nærmest arketypen på lykke. Men det ændrer sig, da Frankenstein begynder at søge efter den forbudte viden.

Undervejs i romanen mister både Frankenstein og monstret alt. Fra starten har monstret ikke har andet end sin skaber, som undsiger det. Senere begynder det at holde af en familie, fra hvem det lærer at tale og begå sig, ved i det skjulte at iagttage dem. Men da monstret forsøger at møde familien, frastødes de af det, og det må flygte. Slutteligt ønsker det sig en brud, for gennem familien har det set, at kærligheden kan være redningen, men skønt Frankenstein lader sig overtale af monstret til at skabe det en mage, så ender han med at bryde sit løfte.

Samme tab sker også for Frankenstein selv. Ved at skabe monstret sætter han sig ud over de moralske love og taber også Guds kærlighed, idet han sætter sig over den guddommeligt bestemte orden. Han kan ikke modtage sin families kærlighed, da han ved, at han er skyld i broderens død, i og med at han har skabt monstret, som dræber ham. Og endeligt mister han sin elskede Elizabeth på selve bryllupsnatten. Tilbage for både Frankenstein og monstret er nu et umådeligt had til hinanden, som driver dem begge ud i vanviddet.

Frankenstein fortælles gennem en række breve mellem Roger Walton og hans søster Margaret, hvor han også fortæller Frankensteins beretning, som han har fået fortalt, og som også indeholder monstrets fortælling som det berettede den for sin skaber.

Frankenstein er skrevet for næsten 200 år siden, men alligevel er den stadig absolut læseværdig, og den er da også filmatiseret utallige gange – en af de seneste er Kenneth Branaghs filmatisering fra 1994 med ham selv som Victor Frankenstein og Robert De Niro som monstret. Selvom sproget naturligvis bærer præg af sin tid, er det en klassiker, som bør læses.

Selv holder jeg særligt meget af den udgave, som Bernie Wrightson har illustreret. Hans sort/hvide stregtegninger forener historien med en ekstra dimension, som skærer læseren i hjertet.

Læs mere på The Literary Gothic

Om bogen:

Frankenstein af Mary Shelley (Vintens forlag, 1994)
Originaludgave: 1818

Udvalgte filmatiseringer:

Frankenstein (1910) D: J. Searle Dawley
Frankenstein (1931) D: James Whale
Bride of Frankenstein (1935) D: James Whale
Son of Frankenstein (1939) D: Rowland V. Lee
Frankenstein meets the Wolf Man (1943) D: Roy William Neill
The Revenge of Frankenstein (1958) D: Terence Fisher
Frankenstein created woman
(1967) D: Terence Fisher
Mary Shelleys Frankenstein (1994) D: Kenneth Branagh