juni 2018
M T O T F L S
« maj    
 123
45678910
11121314151617
18192021222324
252627282930  
Arkiver

Indlæg tagget med ‘bibliotekarer’

Gæld til Djævelen af Lisa Hågensen

Gæld til Djævelen af Lisa HågensenSlægtsforskning anses af de fleste som en lidt tør fornøjelse, men ikke alle gamle hemmeligheder er ufarlige! Topunderholdende krimi som mikser overtro, historie og humor i en vellykket cocktail.

Raili Rydell er leder af biblioteket i Valludden, hvor hendes bedste veninde Ylva også arbejder. For tiden er Ylva dog sygemeldt. Hendes mand døde pludseligt, og sammen med stressen efter duoens oplevelser i Hendes blå øjne slog det hende helt ud. Nu ligger hun på psykiatrisk afdeling, psykotisk og ukontaktbar.

Raili er dog ikke overbevist om, at lægerne har ret. Op til Ylvas sammenbrud mødtes hun nemlig med en sær, lille mand. De besøg stoppede nøjagtig samtidig med, at Ylvas sygdom brød ud, og Raili mistænker, at den lille mand på en eller anden måde er skyld i venindens psykose.

Med hjælp fra Solveig med skilningen, der også arbejder på biblioteket, finder Raili frem til manden, Lasse Legho. De finder ud af, at Ylva hjalp ham med slægtsforskning, og at han bor på fjeldet i det øde Svartevattnet sammen med sine søstre. Men ligesom Ylva ligger også han psykotisk hen.

Hvilke hemmeligheder gemmer sig i familien Leghos fortid, der kan forklare den pludselige sygdom hos Ylva og Lasse? Og hvordan kan Raili hjælpe sin veninde tilbage?

Det er ikke så længe siden, jeg læste første bind i serien om den lettere overvægtige bibliotekar Raili Rydell, og jeg har glædet mig til at læse bind to Gæld til Djævelen. Heldigvis blev jeg ikke skuffet.

Ligesom i Hendes blå øjne blander Lisa Hågensen historiske begivenheder med nutiden. Denne gang trækker historien tråde til Brændefejden (den lokale betegnelse for Kalmarkrigen 1611-1613), hvor kirkebøgerne fortæller en sær historie om en soldat, der tilsyneladende får sin døde kone tilbage.

Hågensen skriver, så siderne nærmest læser sig selv. Historien er spændende, og i lang tid bliver vi som læsere holdt helt i mørket om, hvad der har forårsaget Ylvas sygdom. Vi kan jo godt fornemme, at et eller andet er skævt hos familien Legho, men hvad? Heller ikke afslutningen havde jeg forudset, og det er altid fedt, når det lykkes for forfatteren.

Derudover er jeg ganske enkelt faldet totalt for hovedpersonen Raili. Hendes personlighed skaber lidt humor midt i krimiintrigen, og det fungerer perfekt. Samtidig er hun langt fra en superhelt og må derfor finde hjælp i særprægede alliancer. Denne gang hos Solveig med skilningen, en vrissen pernittengryn af en kollega som Ylva og Raili ellers tit har harceleret over.

Endelig får Hågensen også skabt en yderst foruroligende stemning på fjeldet Svartevattnet. Gæld til Djævelen udspiller sig om vinteren, hvor en snestorm lukker alt ned. Følelsen af isolation og frygten for at noget forfærdeligt skal ske, beskriver Hågensen overbevisende og skræmmende.

Krimiserien om Raili Rydell er ikke hardcore bloddryppende action. Til gengæld er mikset af historie og overtro iblandet en velkonstrueret krimi-intrige med et drys humor topunderholdende. Jeg glæder mig til at følge bibliotekarerne fremover, når bind tre Rummet forhåbentlig også udkommer på dansk.

Tak til forlaget DreamLitt som har sponseret læseeksemplaret.

Om Gæld til Djævelen:

Udgivelsesår: 08.03.2018
Forlag: DreamLitt, 287 sider
Omslag: Rasmus Hjulgaard

Serien om Raili Rydell:

Hendes blå øjne (2017)
Gæld til Djævelen (2018)
Rummet (ikke oversat til dansk endnu)

Hendes blå øjne af Lisa Hågensen

Hendes blå øjne af Lisa HågensenRaili glæder sig til ferien i sit sommerhus ved skovsøen i Lövaren. Men den normalt så fredelige skov rummer gamle hemmeligheder, og ferien bliver langt fra så fredelig som forventet.

Til Krimimessen 2017 fik jeg købt en masse gode bøger, heriblandt Hendes blå øjne af Lisa Hågensen. Som det ofte går for mig, så endte den desværre i en “glæder mig til at læse”-bunke, som jeg ikke lige fik set på. Men nu er bind to om den lettere overvægtige bibliotekar Raili Rydell, Gæld til djævelen, udkommet, så det var en god grund til – endeligt – at få læst bind et.

Raili er single, overvægtig og bibliotekar. Hun glæder sig til sommerferien, der skal holdes i ro og fred i hendes lille primitive sommerhus ved skovsøen i Lövaren. Her plejer hun at hygge sig alene med lejlighedsvise besøg hos det ældre nabopar, Sara og Anders. I år kommer hun også i snak med den ældre ungkarl, Yngve Olofsson, som trods et træls førstehåndsindtryk viser sig at blive en god ven.

Alligevel føler Raili sig ikke lige så tilpas i sit hus som ellers. Skoven lurer truende i stedet for fredfyldt, og samtidig døjer hun med en grim hovedpine. Pludselig bliver Olufsson fundet død, druknet i skovsøen. Raili er overbevist om, at det ikke blot var et uheld, og beslutter sig for at finde ud af, hvem der slog hendes gode ven ihjel. Men hvorfor skulle Olufsson dø? Og hvem, eller hvad, er det, der gemmer sig i skoven?

Sideløbende med historien om Raili hører vi også om en ung kvinde, der i 1670’erne bliver anklaget for at være heks med grusomme konsekvenser.

Jeg er rigtig glad for, at jeg endeligt fik læst Hendes blå øjne, for her er tale om en virkelig underholdende krimi med overnaturlige takter. Sproget flyder let, selvom jeg ind i mellem blev lidt irriteret over de engelske vendinger, som Raili føler trang til at smide rundt med, men det var ikke nok til at gøre helhedsindtrykket dårligt.

Selve plottet er spændende på den hyggelige måde, og grebet med at lade to tidslinjer løbe parallelt virker rigtig godt. Ikke mindst fordi Hågensen lader den historiske del af plottet starte med klimaksset, og derfra bevæge sig baglæns. Det fangede mig i den grad og gav en helt anderledes form for spænding i historiens udvikling.

Jeg tog mig i at le lidt for mig selv flere gange undervejs, samtidig med at jeg var grebet af historien og var nødt til at læse videre for at finde ud af, hvordan det dog kunne ende. Og jo – slutningen overraskede mig.

Hendes blå øjne er en letlæst, underholdende og hyggelig krimi med paranormale overtoner, som helt klart kan anbefales. Og jeg er helt sikker på, at Gæld til djævelen ikke får lov til at ligge særligt længe på mit natbord nu.

Om Hendes blå øjne:

Udgivelsesår: 2017
Forlag: DreamLitt, 364 sider
Omslag: Rasmus Hjulgaard

Læs også:

Kulde af Yrsa Sigurðardóttir
Sagen Collini af Ferdinand von Schirach
Natstorm af Johan Theorin

Den tidsrejsendes kvinde af Audrey Niffenegger

den_tidsrejsendes_kvindeAudrey Niffenegger debuterer som romanforfatter med Den tidsrejsendes kvinde. En meget smuk og speciel kærlighedshistorie, der foregår over en periode på næsten 80 år.

Hovedpersonen Henry er bibliotekar. Han er født med en genetisk sygdom (kronolepsi), der gør, at han falder ud af tiden, når han bliver stresset. Så dukker han op et andet sted i en anden tid – nøgen, sulten og uden viden om hvornår han kan vende tilbage til nutiden.

Dette medfører naturligvis mange ulemper for ham. På hans arbejde har han en uheldig tendens til at dukke nøgen op i magasinet, hvilket mere end en gang har gjort rengøringspersonalet pinlig berørte. Men andre episoder har været mere farlige, og Henry har været nødt til at lære både at stjæle og slås for at overleve.

Under en af sine rejser møder han sin fremtidige kones 6-årige jeg. Det bliver starten på en fin kærlighedshistorie, der er mere kompleks end som så. For Henry har en viden om fremtiden, men ingen muligheder for at ændre på den. Så de ting, han ved, er han nødt til at holde for sig selv, for ikke at forstyrre andres sjælefred.

Den 6-årige Clare bliver hurtig glad for Henry, som giver hende et skema over de datoer, hvor han dukker op og besøger hende. Hun venter med større og større længsel på besøgene, og da hun fylder 18 år, er hun forelsket og klar til Henry.

Men de må vente, for der går endnu nogle år, før de mødes i real tid. Og da de gør det, er det pludselig Clare, som ved mere end Henry, for det var hans ældre jeg, der rejste tilbage til hendes barndom.

Det lyder kringlet, og det er det på en måde også, men Den tidsrejsendes kvinde er yderst velskrevet. Niffenegger får mange spændende dilemmaer med omkring tidsrejser og paradokser. Derudover er det som sagt også en fin kærlighedshistorie, som slutter mere alvorligt, end man først tror.

Niffenegger er en alsidig dame. Hun er billedkunstner og professor og med Den tidsrejsendes kvinde også forfatter.

Trods de 557 sider med yderst springende tid og sted forhold, så holder hun fint styr på handlingen. Man gelejdes sikkert frem uden på noget tidspunkt at miste overblikket. Trådene samles til sidst, og underholdningen er i top.

En absolut læseværdig roman, og jeg håber, at det bliver til flere bøger fra hendes hånd.

(anmeldt til Bogrummet.dk)

Om bogen:

Udgivelsesår: 2005
Originaltitel: The Time Traveler’s Wife
Forlag: Aschehoug, 557 sider