august 2017
M T O T F L S
« jul    
 123456
78910111213
14151617181920
21222324252627
28293031  
Arkiver

Indlæg tagget med ‘Bill Hodges’

De der søger af Stephen King

De der søger af Stephen KingI 1978 vågner den aldrende forfatter John Rothstein forvirret op midt om natten, blot for at opdage at hans hjem er blevet invaderet af tre indbrudstyve. De er ikke blot ude efter penge, men også efter de mange uudgivne sider Rothstein har gemt i sit pengeskab. Indbruddet ender ikke godt, og hovedmanden Morris Bellamy får kort efter det indvendige af en fængselscelle at se.

Godt 30 år senere finder drengen Pete Saubers en begravet kuffert fyldt med penge og nogle gamle notesbøger. Hjemme går det skidt. Krisen har efterladt faren arbejdsløs, og en ulykke har gjort ham delvist invalid, så familien nu må klare sig på morens lærerløn. Det har ført til bitre skænderier, og både Pete og lillesøsteren Tina er begyndte at frygte skilsmisse-ordet. Så for Pete er der ikke meget tvivl om, hvad han skal gøre med kuffertens indhold. Forældrene skal have pengene, men uden at få at vide hvor de kommer fra.

Også for den forhenværende politimand Bill Hodges er tiden gået. Han har startet sit eget firma sammen med Holly, som han mødte i forbindelse med sagen om Brady Hartsley, og bortset fra savnet af Janey er livet godt.

Men i mellemtiden nærmer Morris Bellamy sig en mulig prøveløsladelse. Det eneste, der har holdt ham oppe gennem årene i fængslet, er hans viden om, at kuffertens indhold venter på ham, når han engang kommer ud. Og han vil gøre hvad som helst, for at få opfyldt den drøm.

Normalt er jeg kæmpe-fan af Stephen King, og selvom jeg ikke blev slået omkuld af Mercedesmanden, der blev markedsført som Kings første kriminalroman, så var jeg dog godt underholdt undervejs. De der søger var jeg derimod lige ved at lægge fra mig.

Dels var den ualmindelig lang tid om at komme i gang. Godt nok starter vi lige på og hårdt med indbruddet hos Rothstein, men så går historien nærmest i tomgang de næste 150 sider. Vi hører om familieproblemer hos Pete, om hvordan Morris fængselsophold forløber osv., men det føles lidt ligegyldigt. Måske fordi personerne ikke står så levende, som King normalt skriver. Først da Bill Hodges træder ind i fortællingen side 175, begynder det at løsne lidt.

Min anden anke er, at jeg ganske enkelt ikke synes, at plottet er særligt interessant. Der er ingen overraskelser undervejs. Vi ved allerede i samme øjeblik, som Pete finder kufferten, at på et tidspunkt får han Bellamy i hælene. Og måden det sker på, er ikke engang særligt opfindsom.

Måske er det fordi, jeg har læst for meget Stephen King, at De der søger føles som venstrehånds-arbejde. Den virker ganske enkelt uinspireret. Og den lille sidehistorie hvor Hodges besøger Brady Hartsfield, som stadigvæk er indlagt med hjerneskade. Ja, den er så åbenlyst bare et påskud for at føre læseren videre til bog tre, hvor mit gæt er, at Hartsfield vender tilbage – og denne gang nok med psykokinetiske evner.

For mig var De der søger noget skuffende, omend et par scener i slutningen når Kings sædvanlige standard. Jeg håber dog, at mesteren vender stærkt tilbage i sidste bind, der har fået titlen End of Watch.

(anmeldt til Bogrummet.dk)

Om bogen:

Udgivelsesår: 2016
Originaltitel: Finders Keepers
Forlag: Hr. Ferdinand, 487 sider
Omslag: Jon Asgeir

Mercedesmanden af Stephen King

MercedesmandenDa politimanden Bill Hodges efter 40 år som opdager går på pension, føler han snart en uventet trang til at afslutte det hele. Det ændrer sig dog, da han modtager et brev fra ‘ham der slap væk’.

I 2009 kørte en grå Mercedes ind i en menneskemængde og dræbte 8 samt kvæstede flere. Hodges var på sagen, som ikke var blevet opklaret, da han gik på pension. Men nu har Mercedes-morderen taget kontakt til Hodges, og Hodges har ikke til sinds at lade ham slippe væk igen. Med hjælp fra en kvik ung mand fra nabolaget, der hjælper ham med at passe haven, og en psykisk ustabil kvinde starter han sin egen efterforskning i håb om endelig at få ram på morderen. Sideløbende med at vi følger Hodges og opklaringsarbejdet, introduceres vi også for morderen, en ung mand ved navn Brady Hartsley, der har store planer for Bill Hodges.

Der har været stor hype omkring denne nye Stephen King udgivelse, der betegnes som hans første regulære kriminalroman, og samtidig er første bind i en trilogi med Bill Hodges som hovedperson. Hvad synes jeg så om denne ‘rendyrkede krimi’? Faktisk tænker jeg lidt, at betegnelsen kriminalroman mest er brugt for at ramme en bredere læserskare, for King er i mange tilfælde en forfatter, der helt hæver sig over genrebegrebet (selvom mange tror, han er ren horror-forfatter).

I dette tilfælde har romanen dog en krimi-intrige som omdrejningspunkt og en politimand (omend forhenværende) som hovedperson, ligesom der ikke er skyggen af overnaturlige elementer i. I stedet får vi en klassisk ‘katten efter musen’ krimi, hvor der ikke svælges i blodige detaljer men snarere fokuseres på personerne og deres baggrund. Så på den måde er ”Mercedesmanden” alligevel en klassisk King roman med sine yderst troværdige og levende personbeskrivelser, der straks skaber lyst hos læseren til at få mere at vide mere om dem.

Jeg var ikke voldsomt imponeret af opklaringsdelen i romanen, men det betyder dog ikke, at jeg synes, ”Mercedesmanden” er en dårlig roman. For det er den bestemt ikke. Den er velskrevet, underholdende og både portrættet af Bill Hodges og Brady Hartsley er fremragende. Derudover er valget af Hodges hjælpere på samme tid totalt usandsynligt og samtidig fuldstændigt velfungerende, så også det løfter fortællingen. Og selvom jeg ikke synes plottet overrasker, så har fortællingen alligevel både spænding og gru, blot på det mere menneskelige plan.

I det hele tager indeholder ”Mercedesmanden” i rigt mål Kings kendetegn: den fremragende beskrivelse af historiens personer og baggrunde; de springende fortællervinkler; det umiddelbart letlæselige sprog der smider små kroge ud til læseren med hints om fortid og fremtid; samt – naturligvis – referencer til Kings øvrige univers som når politifolkene behandler den grå Mercedes, somom de ”forventede at den store, grå sedan skulle gå i gang af sig selv og forsøge at stikke af ligesom den der gamle Plymouth i gyserfilmen.”

Så jo, jeg var godt underholdt af ”Mercedesmanden”, som i øvrigt modtog den prestigefyldte Edgar Award i 2015 for Best Novel.

Om bogen:

Udgivelsesår: 2016 (2014)
Omslag: Jon Asgeir
Originaltitel: Mr. Mercedes
ISBN-13: 9788793323186
Sideantal: 480
Forlag: Hr. Ferdinand