Indlæg tagget med ‘biologi’

Meningen med livet af Anders Kofoed

Meningen med livet af Anders Kofoed

Er Meningen med livet en gyser? Nix, men jeg blev så begejstret, da jeg læste den, at jeg simpelthen er nødt til at anbefale den til så mange som muligt. Så derfor omtaler jeg den her 🙂

I Meningen med livet fortæller biologen Anders Kofoed humoristisk, provokerende og meget vidende om mennesket, fra sædcellernes spurt mod ægget i livmoderen, til forrådnelsesprocessen og sorgen hos de efterladte. Undervejs eksemplificerer han, hvordan vores udvikling hænger sammen med alt liv, der er gået forud for os. For eksempel er det sandsynligvis parasitter som bændelorm, der er skyld i, at vi dyrker sex for at formere os i stedet for f.eks. knopskydning.

Undervejs har Anders Kofoed også et kapitel om forskellene mellem kønnene. Her fortæller han bl.a., hvordan biologien ofte bliver taget til indtægt for flere forskelle, end der måske er grundlag for. Mange af vores adfærdsforskelle kan nemlig lige så vel bunde i kultur som i biologi. Visse biologiske forskelle er dog ikke til at komme udenom. Mandens hjerne er f.eks. generelt større end kvindens – også når man modregner, at mænd generelt er større end kvinder. Men er større så bedre?

[…] selv når vi modregner, at hele mandens krop er større, så er der stadig nogle procenters forskel i størrelsen. Det skal vi mænd nu ikke nødvendigvis være alt for stolte af. Det er tydeligvis ikke en garanti for succes. To af vores uddøde forfædre, neandertalerne og Homo Erectus, havde større hjerner end de nulevende mennesker, og se hvor de er i dag …” (side 161)

Lidt senere kommer han ind på, hvad der er ‘naturligt’. Her forsøger han at definere, hvad der er unaturligt, hvilket munder ud i, at biologisk set er intet unaturligt. Det er mennesket, der definerer det unaturlige. Og det er vi alt for gode til!

Lad os lægge ud med de homoseksuelle, for ingen er nok blevet mere forfulgt end dem i de seneste århundreder. Anslået er 5-10% af verdens befolkning homoseksuel, om end langt færre er det officielt. Et sted mellem 400 og 800 millioner mennesker skulle i så fald være unaturlige. Det er ret mange. Hvis de alle flyttede sammen, ville de kunne befolke hele det katolske Sydamerika med overskud nok til, at resten kunne bo i Italien. Hvis ikke antallet af homoseksuelle mennesker skulle være bevis nok på, at det er helt naturligt, så kan resten af dyreriget komme til undsætning. Homoseksualitet er i skrivende stund observeret hos mere end 1000 dyrearter, og før bogen når til tryk, er listen nok blevet længere. Den norske zoolog Petter Bøckman går endda så vidt som at sige: ”Der er ikke fundet nogen arter, hvor homoseksuel adfærd ikke eksisterer, med undtagelsen af de arter, der aldrig har fysisk sex, som søpindsvin og visse bladlus.” (side 177)

Anders Kofoed har en dejlig praktisk og nøgtern tilgang. Vi mennesker er et dyr blandt andre dyr. Vi er biologisk set jammerligt skruet sammen på mange måder, på grund af selv samme evolution der har givet os vores fantastiske hjerne. Som han konkluderer, er evolutionen ikke en konstant forædling mod det optimale. Det er tilfældige ændringer i DNA’en, og evolutionen er ligeglad med perfekte løsninger. Det nye skal bare være lidt bedre end det gamle. Også selvom det kan give andre problemer på længere sigt. 

Det er også derfor, det ikke giver mening at kalde pattedyr for højerestående og fisk m.m. for primitive. Alle dyr, som lever nu, er en succes. Evolutionen er ikke en forædlingsproces fra primitiv til højerestående. En vandmand er måske mindre kompliceret i sin opbygning og adfærd end et menneske, men den er ikke primitiv eller mindre værd. Det, at den har overlevet frem til i dag, er et bevis på dens succes.

Vi kan som sagt ikke bruge biologien til godt og ondt eller rigtigt og forkert. Alt, hvad vi gør er naturligt, og vi deler det helt sikker med andre dyr. Men det retfærdiggør ikke noget. Myrer tager slaver hos andre kolonier og lader dem knokle sig ihjel. Løver dræber unger, der ikke er deres egne. Rotter er tydeligvis racister, og ænder voldtager. Alt dette er naturligt, men det giver os ikke retten til at gøre det samme. Vi kan ikke bruge andre dyr til at bestemme, hvad der er rigtigt for mennesker. Der må vi bruge vores egen stærkt udviklede hjerne til at afgøre, hvad der er godt eller ondt, rigtigt eller forkert. For vi er ikke gråænder eller myrer. Vi er ikke slaver af vores fælles fortid med chimpanser og gorillaer. Hvad der gælder for gorillaer, gælder for gorillaer. Hvad der gælder for mennesker, er noget komplet andet. Og hvad der gælder for mig, gælder ikke nødvendigvis for dig. Det er en enorm vigtig pointe i alle livets forhold.” (side 188)

Og hvad er så meningen med livet?
Der er ingen – og bare rolig, jeg spoiler ikke bogen. Anders Kofoed afslører svaret allerede i forordet. Vi er skabt af det samme stof som en sten på stranden, og hvad er meningen med stenen? Nogle finder det skræmmende, at der ikke er en højere plan med os, men jeg føler, ligesom Anders Kofoed, at det er en stor frihed. Vi er alle skabt af en række usandsynligt heldige lykketræf, og alene dét er en grund til at vælge hver dag til og ikke fra.

Jeg blev som sagt blæst helt bagover af at læse Meningen med livet. Den er velskrevet, tankevækkende, humoristisk og provokerende, og så gav den mig lyst til at starte forfra da den sidste side var vendt. Bare lige for at være sikker på, at jeg havde fået det hele med.

En stor anbefaling herfra.

Om Meningen med livet:

Udgivelsesår: 2021
Forlag: Lindhardt og Ringhof, 261 sider
Omslag: Imperiet, Simon Lilholt

Tidssonde / red. Arthur C. Clarke

Tidssonde / red. Arthur C. Clarke

Arkitektur, intelligente våben og fremmede verdeners økologi er blot nogle af temaerne i Tidssonde

Tidssonde består af 11 noveller udvalgt af Arthur C. Clarke. Hver enkel novelle er valgt ud fra ønsket om, at den udover at underholde også belyser en videnskab eller teknologi. Hver novelle indledes med et kort forord af Clarke, hvor han fortæller om forfatteren samt historien.

Det firedimensionale hus (1941)
Quintus Teal drømmer om at bygge et hus, der vil revolutionere arkitekturen. En samtale med vennen Homer Bailey fører til, at Teal bygger et hus formet som en tesserakt (en kvadratisk figur med fire dimensioner, ligesom en terning har tre og et kvadrat har to). Huset lykkes så godt, at da Teal viser det frem for mr. og mrs. Bailey, opstår der uforudsete problemer. Novellen er skrevet af Robert A. Heinlein, som blandt andet kendes for Starship Troopers, der blev filmatiseret i 1997.

Vralteren (1942)
Vi følger en flyvemaskine, som smider sin last af våben ud over havet. Våbnene er delvist bevidste maskiner, der følger et programmeret instinkt om at nå et bestemt sted hen for at detonere deres indbyggede bomber. Novellen er skrevet af Will F. Jenkins under pseudonymet Murray Leinster.

Meteorologen (1962)
I fremtiden forudsiger meteorologerne ikke bare vejret. Den magtfulde Meteorologiske Kongres styrer det, og er ikke bleg for at straffe ulydige lande med tørke eller andre vejr-katastrofer. I kongressen sidder rådsmand Jonathan H. Wilburn, der drømmer om at komme længere op ad karrierestigen. Så da den 126-årige George Andrews fra Californien ønsker at opleve snevejr en sidste gang, før han dør, giver det Wilburn en mulighed.

Kulturgenstande på samlebånd (1957)
Jarrell er arkæolog på planeten Voltus. Alt han finder, bliver dog solgt til rige samlere, for sådan har verden udviklet sig. Men Jarrell hader, hvordan arkæologien er blevet gjort kommerciel. Så da kollegaen Darby støder på en hemmelighed, er Jarrell ikke sen til at støtte ham i at bringe den for lyset. Det får dog uforudsete og vidtrækkende følger.

Bedstefar (1955)
Cord er kolonistuderende på planeten Sutang, hvor han sammen med det 2000 mand store kolonihold har til opgave at studere og tæmme naturen på planeten i løbet af 20 år, så en gruppe kolonister kan slå sig ned her. Denne dag skal Regenten vises rundt, men et ellers ufarligt væsen viser sig pludselig fra en helt ny side.

Ikke så sikkert igen! (1941)
Nicholas Orloff er koloni-kommissær på Ganymedes, en af Jupiters måner. Befolkningen på Ganymedes har i mange år bedt om penge til forsvar, da de er overbeviste om, at Jupiter pønser på at udslette dem. Jorden har ikke tænkt sig at støtte dem. Men så hører Orloff endelig efter. Novellen er skrevet af Isaac Asimov, der især er kendt for at være faderen til robotikkens tre love. Her serverer han en bidende novelle med et twist.

Den lille sorte taske (1950)
I fremtiden er lægerne udstyret med en sort taske med udstyr, der stort set kan klare enhver medicinsk situation. Ved et uheld ender én af disse sorte tasker i 1940’erne, hvor en fordrukken læge uden autorisation pludselig vågner ved siden af den. Nærmest tilfældigt opdager han taskens evner, og snart er han atter respekteret. Men andre har også øje for de muligheder, tasken giver.

Blindheden (1946)
I 1987 vender Halleys komet tilbage. Astronomerne på Kernen, en institution til udforskning af blandt andet astrofysik, holder nøje øje med den, mens verden er på randen af fjerde verdenskrig. Som kometen nærmer sig, bryder civile uroligheder ud, der udvikler sig til regulær krig. Det får dog ingen indflydelse på astronomernes hverdag, indtil kometens nærhed pludselig får uforudsete konsekvenser. Robert S. Richardson har skrevet novellen under pseudonymet Philip Latham.

Tag en dyb indånding (1957)
En astronaut ombord på en kommunikations-satellit beretter, om den gang han og nogle kollegaer var ude for et uheld. Deres beboelseskvarter blev adskilt fra resten af stationen, og selvom et redningsfartøj kunne nå frem til dem, ville de ikke kunne kobles sammen. Hvad gør man så i det lufttomme rum? Novellen er Arthur C. Clarkes eget bidrag til Tidssonde, og bunder i Clarkes interesse i dykning.

Pottemagerne på Firsk (1950)
Som ung var Thomm udstationeret 19 måneder på Firsk for Ministeriet for planetare spørgsmål. Hans overordnede, George Covill, gik kun halvhjertet ind for ministeriets filosofi om at forbedre de indfødtes levestandard indenfor deres egen kulturs rammer. Så da Thomm hører om pottemagerne og deres ritualer, forlanger Covill, at han stopper det. Problemet er bare hvordan?

Vævskultur-kongen (1926)
Under en ekspedition i Afrika bliver fortælleren taget til fange af en stamme. I landsbyen møder han den hvide forsker, dr. Hascombe, som i mange år har levet sammen med stammen. Her har han med udgangspunkt i stammens religion udført eksperimenter på stammefolket både i krop og sind. Fortælleren er umiddelbart imponeret over Hascombes resultater, men forsøger alligevel at overtale ham til at flygte sammen med sig. Novellen er den ældste i Tidssonde, og fik mig til at tænke på Doktor Moreaus Ø af H. G. Wells.

Om Tidssonde:

Udgivelsesår: 1969
Forlag: Stig Vendelkærs Forlag, 266 sider
Omslag: Ole Vedel
Originaltitel: Time Probe (1966)
Oversætter: Arne Herløv Petersen

Indhold:
Robert A. Heinlein: Det firedimensionale hus (And He Built a Crooked House, 1941) Matematik
Murray Leinster: Vralteren (The Wabbler, 1942) Kybernetik
Theodore L. Thomas: Meteorologen (The Weather Man, 1962) Meteorologi
Robert Silverberg: Kulturgenstande på samlebånd (The Artifact Business, 1957) Arkæologi
James H. Schmitz: Bedstefar (Grandpa, 1955) Exobiologi
Isaac Asimov: Ikke så sikkert igen! (Not Final, 1941) Fysik
Cyril Kornbluth: Den lille sorte taske (The Little Black Bag, 1950) Medicin
Philip Latham: Blindheden (The Blindness, 1946) Astronomi
Arthur C. Clarke: Tag en dyb indånding (Take a Deep Breath, 1957) Fysiologi
Jack Vance: Pottemagerne på Firsk (The Potters of Firsk, 1950) Kemi
Julian Huxley: Vævskultur-kongen (The Tissue-Culture King, 1926) Biologi