april 2020
M Ti O To F L S
« mar    
 12345
6789101112
13141516171819
20212223242526
27282930  
Arkiver

Indlæg tagget med ‘Børnebøger’

Drømmefanger af Christian Kronow

Drømmefanger af Christian Kronow

Drømmefanger er andet bind i Christian Kronows fantasy-serie om drengen Saxo med de specielle evner.

I Blodets bånd fandt Saxo ud af, at de gamle myter om trolde og sagnhelte er sande. På en ø kaldet Orator lever alle disse væsener, og ind i mellem dukker de op i menneskenes verden og laver ravage. For at stoppe sagnvæsenerne har man etableret en enhed af orator-agenter, som Saxo har været elev hos i snart et år under lærermesteren Bitten. Også Saxos far er orator-agent, men efter en ulykke sidder Torben nu i kørestol og holder styr på enhedens arkiv.

I året der er gået siden første bind, har Saxo og de øvrige orator-agenter haft travlt med at indfange de mange væsener, der slap fri under Brages oprør. Men nu er hverdagen ved at indfinde sig, og Saxo vender tilbage til skolen, hvor ingen kender hans hemmelighed, og hvor han drømmer om Maren fra parallelklassen.

Alt er dog ikke fryd og gammen. Saxo lider af frygtelige mareridt, hvor det føles, som om han er inde i cellen hos Brage. Samtidig er der kommet en ny chef for orator-enheden, Ragnar, og han har store planer. Alle artefakter skal indsamles og gemmes i en ny research-enhed, og Ragnar har også store planer for Saxo. Han er nemlig den eneste tilbage med evnen til blodmagi, og det vil Ragnar udnytte. Om Saxo vil eller ej …

Og for at gøre ondt værre er Alfast, havets konge, tæt på at slippe fri af sine blodbånd, der har holdt ham fanget i havets dyb. Alfast drømmer om hævn over menneskene, og han vil sætte alle kræfter ind på at befri Brage, så de sammen kan lægge verden øde.

Drømmefanger er drønspændende. Endnu en gang præsenteres vi for en række gamle danske sagn og myter, som på vellykket vis føres ind i nutiden i et moderne fantasy-setup. Min eneste anke er, at jeg godt kunne tænke mig, hvis Christian Kronow kort havde ridset handlingen op fra første bind. Vi bliver kastet ret hovedkulds ind i historien, så har man ikke læst Blodets bånd, eller ikke lige har den i frisk erindring, kan det være lidt svært at følge med.

Trods denne lille anke kan jeg dog klart anbefale Drømmefanger. Forfatteren skal have ros for at bringe nyt liv til de danske sagn i denne actionmættede fantasy-serie for de +12-årige, herunder også voksne. Bøgerne er fulde af spænding, underholdning og action nærmest fra start til slut, og jeg kan ikke vente med at læse fortsættelsen. Slutningen er nemlig noget af en cliffhanger.

Uddrag af bogen:

Saxo står i skolebibliotekets hemmelige kælder med ører, der stadig blopper efter turen i helikopteren. Det er mærkeligt, som selv de vildeste ting kan blive rutine, når bare man har gjort det rigeligt. At skyde monstre og Brages håndlangere er efterhånden sammenligneligt med matematiklektier for Saxo. Det er på ingen måde rart eller let, men noget han desværre alt for tit løber ind i. Omvendt får Saxo aldrig gjort noget ved sine matematiklektier.

Han kigger over på sin skoletaske, der står ved siden af et af kælderens mange blinkende skabe. Skabet indeholder Sigurd Fafnersbanes berømmede sværd, Gram. Saxos far har fortalt ham, at sværdet dukkede op nogle måneder efter hans mors død. Og endda leveret af en havmand.

Saxo dvæler et øjeblik ved Sigurd Fafnersbane, som han desværre ikke er rendt ind i på Orator. Sigurd var en legendarisk dragedræber og helt. Faktisk var han den største helt i Vølvsungesagaen, og det siger ikke så lidt. Sigurd var også farverig på en helt anden måde end den gængse helt. Blandt andet har Saxo altid tolket, det som om Sigurd har en affære med en valkyrie. Derudover dræber han sin fosterfader, Regin, og drikker dragen Fafners blod og lærer fuglenes tale. Sigurd er bare en temmelig heftig bad-ass-helt alt i alt, synes Saxo.

Og her står Saxo ved siden af hans sværd i en fuldstændig almindelig provinsby på Hornsherred. (side 48-49)

Reklame: Tak til forlaget mellemgaard der har foræret mig bogen til anmeldelse

Om Drømmefanger:

Udgivelsesår: 2020
Forlag: mellemgaard, 330 sider
Illustrationer: Onkel Krig

Orator-trilogien:

Blodets bånd, 2018
Drømmefanger, 2020

Farlig ven af Bo Skjoldborg

Farlig ven af Bo Skjoldborg

Da den nye dreng Heino starter i 6.A., prøver vennerne Dizzy og Mango at blive venner med ham. Han er nemlig mega sej og fuld af sjov. Bortset fra at hans drillerier ikke altid føles sjove. Og da han får fat i en video med Alberte, som Dizzy er vild med, og vil lægge den op på YouTube, går han over stregen. Men hvordan skal vennerne stoppe ham?

Farlig ven er en letlæst spændingshistorie for de +11-årige. Bogen er inddelt i overskuelige korte kapitler, som gør det let lige at snuppe et kapitel mere. Forsiden med den hætteklædte skikkelse og de matrix-agtige streger sætter stemningen fra start af, og efterhånden som historien udvikler sig, stiger suspensen frem mod den uhyggelige slutning.

Farlig ven er en historie om venskab og om at passe på hinanden, ikke mindst i forbindelse med de mange nye muligheder for mobning/stalking som de digitale medier tilbyder, hvor det at låne sin mobil ud kan få store konsekvenser.

Jeg er sikker på, at de unge læsere vil læse Farlig ven med tilbageholdt åndedræt. For selvom handlingen udvikler sig lidt “James Bond-agtigt”, er meningen klar. Vær en god ven og pas på din mobil.

Uddrag af bogen:

Heino snurrede rundt. “Hvad?” snerrede han. “Er der problemer?”

Mango nølede atter. “Min … æh, telefon. Hvornår får jeg den igen?”

Heino smilede. Tænderne glimtede som en vampyrs i en reklame for mundskyld.

“Vil du have den tilbage?” spurgte han. “Vil du helst ikke have, at jeg låner den? Må jeg så heller ikke være med i jeres klub – i ‘Slapsvansene der ikke tør låne deres telefoner ud’?”

“Nej … altså, jo jo!” Mango kradsede den ene orange arm.

“Nu kopierer jeg alle kontakterne,” fortsatte Heino. “Så kan jeg nemlig invitere alle i klassen med til festen. OK Ole?”

Mango og Dizzy nikkede i takt. Derefter klikkede Heino løs både på sin egen og på Mangos telefon. Han overførte nok kontakterne med bluetooth, tænkte Dizzy. Mango fik sin telefon retur.

Dizzy og Mango fulgte efter Heino ind i klassen, begge med en fornemmelse af at det med festen nok ville komme til at gå rimeligt galt. (side 27-28)

Reklame: Tak til forlaget Werther som har foræret mig bogen til anmeldelse

Om Farlig ven:

Udgivelsesår: 19.02.2020
Forlag: Werther, 143 sider

Læs også:

Flygtningene fra rummet af Lasse Bo Andersen
De døde dukkers hævn af Ellen Holmboe
Alle de andre er åndssvage af Patrick Leis
Velkommen til Kadaverkøbing af Jonas Wilmann

Spøgelseshvisker af Nick Clausen

Spøgelseshvisker af Nick Clausen

I denne historie er det dig, der er hovedpersonen.

Du er spøgelseshvisker, og du bliver kaldt ud for at hjælpe med at uddrive spøgelserne, som hjemsøger en nedlagt skole. Hvis din opgave skal lykkes, må du træffe de rette valg. Men pas på – spøgelserne er ikke alle venlige, og dit liv kan hurtigt komme i fare! (fra bogens bagside)

Bøger, hvor læseren selv er med til at bestemme handlingen, er ved at få et comeback. Blandt andet har forlaget Dreamlitt de seneste år udgivet en række titler under imprintet Tværveje, og Spøgelseshvisker af Nick Clausen er forlaget Facets bud.

Som sagt er læseren selv hovedpersonen, og historien åbner med, at du ankommer til et hus, hvor 14-årige Janus tager imod dig og forklarer dig, hvorfor han har bedt dig komme. Han fortæller, hvordan byens skole har stået tom i tre år efter en voldsom brand, der dræbte en række elever, som nu hjemsøger skolen. Herefter går historien i gang.

Spøgelseshvisker er opdelt i nummererede kapitler, og efter hvert kapitel får læseren en række valgmuligheder. Hvis du efter første kapitel f.eks. vælger at gå direkte op til skolens hoveddør, bladrer du frem til side 20 og læser kapitel 6. Men vil du i stedet sondere lidt først, bladrer du frem til side 30 og læser kapitel 11. Her er således ikke brug for terninger eller papir og blyant som i Fyrtårnet af Nikolaj Johansen, jeg tidligere har læst.

Historien i Spøgelseshvisker er spændende og med mange muligheder for at vælge forskelligt. Jeg måtte således læse bogen en del gange, før det lykkedes mig at gennemføre. Der er dog også mulighed for at give op undervejs og gå til løsningen, så ingen læsere bliver snydt for slutningen. Det synes jeg er en god beslutning, og giver også bogen en bredere målgruppe.

Som altid (fristes jeg til at skrive) fortæller Nick Clausen i et levende og spændende sprog, og Spøgelseshvisker er endnu en underholdende roman fra hans hånd. Personligt er jeg ikke så stor fan af interaktive bøger. Jeg kan bedre lide at fordybe mig i en færdig historie. Men når det er sagt, er jeg sikker på, at unge spilbogs-entusiaster vil have stor fornøjelse med at kaste sig over den uhyggelige historie.

Så god fornøjelse med at jage spøgelser! Og tak til forlaget Facet som har foræret mig bogen til anmeldelse.

Om Spøgelseshvisker:

Udgivelsesår: 10.01.2020
Forlag: Facet, 82 sider
Omslag: Nick Clausen
Lix: 22
Besøg Nick Clausens hjemmeside

Læs også:

En nat i monsterhuset og andre gys af Lasse Bo Andersen
Den dobbelte grav af Benni Bødker
Fyrtårnet af Nikolaj Johansen
Er jeg smuk? af Michael Kamp og Tænkehatten
Åndehviskeren af Haidi W. Klaris
Det onde hus af Michael Næsted Nielsen

De to myr 2 af Henrik Einspor

De to myr 2 af Henrik EinsporDa jeg læste første bind om De to myr i 2017, blev jeg fuldstændig grebet af historiens uhyggelige stemning trods det lave lix-tal. Nu udgiver Henrik Einspor så en fortsættelse.

De to myr 2 fortsætter kort efter første bind slutter. Det forfaldne hus i skoven står atter forladt, efter at politiet har gennemsøgt det for at finde de forsvundne børn. De fandt ingen, og nu må børn kun komme i skoven i følgeskab med voksne.

De to myr har i mellemtiden gemt sig i en rævehule, men de er sultne og savner Lis og deres hus. Så de vover sig tilbage, og forsøger endda at nærme sig byen i deres søgen efter Lis. Men tør alligevel ikke gå derind.

Lis har også tænkt på de to myr. Hun vil gerne være biolog, når hun bliver voksen, og hun er overbevist om, at de to myr er en helt ny race, som hun kan blive berømt for at finde. Så en dag går hun tilbage til huset i skoven …

Jeg var som sagt helt vild med første bind om de to myr, og selvom jeg ikke er lige så højt oppe at ringe over De to myr 2, så er jeg sikker på, at målgruppen vil elske den. Henrik Einspor kan bare noget, når det gælder letlæst uhygge, for selvom selve teksten er let at læse, er historien ikke for de mindste.

Kristian Eskild Jensen står endnu engang for den stemningsfulde forside.

Uddrag af bogen:

En mørk skov. Et hus. Gå forbi. Gå ikke ind.

Her holdt de to myr til. Engang. Hvem ved, om de er her endnu? Godt, huset ligger langt fra alt. Folk har næsten glemt, det findes. Eller også vil de bare ikke tænke på det. Alle er bange for skoven nu.

Det er ikke sommer mere. Løvet er gult, og visne blade daler ned.

Skoven virker øde og tom. Men det er den ikke. De to myr venter. Lis har lovet at komme. Men hun kommer ikke. Lis tør ikke gå ind i skoven mere. Det gør ingen. Flere børn er blevet væk i denne skov. Nu må børn ikke komme her mere. Eller kun sammen med voksne. (side 5-6)

Tak til forlaget Løse Ænder som har foræret mig bogen til anmeldelse.

Om De to myr 2:

Udgivelsesår: 02.12.2019
Forlag: Løse Ænder, 47 sider
Omslag: Kristian Eskild Jensen
Lix: 6

Løse Ænders ‘røde’ serie er ekstremt letlæste bøger for større børn, som stadig er læsemæssigt udfordrede, men som ikke vil røre gængse letlæsningsbøger med en ildtang. (fra forlagets hjemmeside)

Læs også:

De to myr af Henrik Einspor
Meteor af Henrik Einspor

Det lille træ af Patrick Leis

Det lille træ af Patrick LeisPatrick Leis er en mand med mange talenter. Han skriver romaner for både børn og voksne. Han er en internationalt anerkendt bodypainter. Og så er han en fantastisk illustrator. Punkt et og tre får børn på +8 år glæde af her i  gåsehudsfablen Det lille træ.

I skoven levede alle planter, træer, buske og blomster i fred og fordragelighed. De deltes om vandet og pladsen, og alle var tilfredse. På nær et lille træ som voksede dybt inde i skoven. Det lille træ var rigtig trist og ulykkelig. Det kunne kun se et lille glimt af den blå himmel, og det ønskede sig så brændende at finde ud af, hvad der gemte sig bag skovbrynet.

Nogle af birketræerne drillede det lille træ lidt, fordi det var så ulykkelig. Men et gammelt egetræ hviskede til det, at det nok skulle vokse sig stort. Bare det væbnede sig med tålmodighed.

Men det lille træ ville være stor NU, og uden hensyn til de andre planter begyndte den at suge vand som aldrig før. Men selv det højeste træ kan væltes…

Jeg er vild med Patrick Leis’ illustrationer, og her er hver side i bogen er fyldt med stemningsfulde tegninger. De understreger historien og giver noget at tale om ved højtlæsning, men er også vidunderlige at gå på opdagelse i for en voksen læser.

Historien er en fin lille fabel om, hvad egoisme kan føre med sig. Og selvom her ikke er tale om en decideret letlæsningsbog, så gør illustrationerne, at også mindre garvede læsere alligevel kan læse med.

Det lille træ af Patrick LeisOm Det lille træ:

Udgivelsesår: 2019
Forlag: Calibat, 48 sider
Omslag og illustrationer: Patrick Leis

Andre titler i serien En gåsehudsfabel:

Det lille træ, 2019
Alle de andre er åndssvage, 2018

Besøg Patrick Leis’ hjemmeside

Den dobbelte grav og andre rædsler af Benni Bødker

Den dobbelte grav af Benni BødkerGenfærd, blodsugere, gravrøvere og et sunket slaveskib er blandt ingredienserne i Benni Bødkers rædselssymfoni for gyserentusiaster fra +10 år

Den dobbelte grav indeholder 13 noveller af Benni Bødker og er fyldt med de fedeste illustrationer af David Mikkelsen.

Jeg er ret gammeldags, når det gælder bøger. Jeg kan sagtens læse ebøger, og kan også se det smarte i at man hurtigt og billigt kan købe spændende bøger fra nærmest hele verden. Men personligt holder jeg mest af at få en papirbog i hånden. Når den så er i lækkert layout, og indholdet ligeledes er godt – jamen, så bliver min verden ikke meget bedre.

Og Den dobbelte grav er flot. Bogen har stift bind og er trykt på kraftigt papir. Layoutet er gennemført med flotte knogle-vignetter i starten af hvert kapitel, og en illustration hvid på sort afslutter hver fortælling og understreger den uhyggelige stemning. Når man køber bogen, får man desuden en vinylplade af metalbandet Undergang med, som indeholder to sange inspireret af bogen. Sangen kan også streames på Undergangs hjemmeside.

De 13 noveller er en blanding af fortællinger fra gamle dage og fra nutiden. Flere af historierne har tråde til historiske emner eller myter og sagn. Eksempelvis udspiller novellen ‘De grædende børn’ sig i nutidens Spanien, men trækker tråde til den spanske borgerkrig og Francos diktatur. Mens novellen ‘Den blodige legion’ tager udgangspunkt i den fransk-preussiske krig 1870-71.

Benni Bødker skriver ikke ned til sine læsere, men er god til at forklare undervejs, for eksempel om lygtemændene i ‘I nat dør vi’: “Folk her omkring siger, at på heden hærger lygtemændene. Vover man sig ud en mørk aften som nu, kan man se de flakkende lys. Det er de dødes genfærd, der lyser op og forsøger at lokke vejfarende til sig. Lokke dem med sig så langt ud på heden, at de ikke længere kan finde hjem. Eller ud i den bundløse mose. Sådan lyder historierne. Lygtemændene varsler død, og det er bedst at holde sig på lang afstand af dem.” (side 44)

Nogle af novellerne har tidligere været udgivet i serien 666, der beskrives som “[…] klassiske, letlæste gysere, inspireret af virkelige begivenheder […]“. Blandt dem er ‘En af os’, der handler om Johan, som har fået en idé til at slippe af med rødderne, der forfølger ham. I første omgang er idéen en succes, men siden viser den sig at være et tveægget sværd.

Historierne i Den dobbelte grav er grumme, overraskende og uden garanti for lykkelige slutninger. Målgruppen er måske nok børn som holder af stemningsfulde gys, men voksne kan såmænd også sagtens læse med. Jeg var i hvert fald godt underholdt af de stemningsfulde fortællinger, der passer perfekt til en mørk og stormfuld aften.

Benni Bødker er i øvrigt snart aktuel med Grimm II, hvor han sammen med Kenneth Bøgh Andersen genfortæller 10 eventyr af brødrene Grimm. Ligesom første bind bliver bogen illustreret af John Kenn Mortensen, og jeg glæder mig allerede.

Tak til forlaget Corto som har foræret mig bogen til anmeldelse.

Besøg Benni Bødkers hjemmeside.

Om Den dobbelte grav og andre rædsler:

Udgivelsesår: 2019
Forlag: Corto, 190 sider
Omslag og illustrationer: David Mikkelsen

Indhold:

Den dobbelte grav
En af os (tidligere udgivet som Krageklippen i serien ‘666’)
I nat dør vi (tidligere udgivet som Lygtemænd i serien ‘666’)
Elsket og savnet
50 sjæle (tidligere udgivet som Hvil i Helvede i serien ‘666’)
Skibskisten
Til døden os skiller
De grædende børn (tidligere udgivet som De grædende i serien ‘666’)
Vrykoloka (tidligere udgivet som Ulvene fra Konstantinopel i serien ‘666’)
De blinde døde (tidligere udgivet som Blod til Baphometh i serien ‘666’)
Den blodige legion (tidligere udgivet som Genfærdslegionen i serien ‘666’)
Lad deres knogler synge (tidligere udgivet som Den hornede i serien ‘666’)
Den dobbelte grav

Læs også:

En nat i monsterhuset og andre gys af Lasse Bo Andersen
Grimm – grumme eventyr genfortalt for gamle og unge af Kenneth Bøgh Andersen og Benni Bødker
Søvn og torne af Neil Gaiman
Og de onde lo – amoralske fabler af Ellen Holmboe & Kristian Eskild Jensen
Midnatstimen af Dennis Jürgensen
King af A. Silvestri, illustreret af Christoffer Gertz Bech
Sku ikke hunden på hårene – og 10 andre noveller om ordsprog

Det tager kun fem minutter af Ellen Holmboe

Det tager kun fem minutter af Ellen Holmboe

Vi kender nok alle lysten til at trykke på snooze-knappen og snuppe fem minutter mere, når vækkeuret ringer? Eller lige snuppe et afsnit mere på Netflix af vores yndlingsserie? Sådan har Anton det også i Det tager kun fem minutter af Ellen Holmboe. Han beder altid liiiige om fem minutter mere. Men det skal man måske passe på med?

Siden farens død har Anton påtaget sig en større del af ansvaret for sine to små søstre, Ida og Line. Det er snart jul, men pengene er små, så moren må tage nogle ekstra vagter. Det forstår Anton godt, for det er dyrt med julegaver og julefest.

På vej i skolen støder Anton ind i en mand, der sælger lodsedler. Manden taber dem alle, så Anton hjælper med at samle dem op igen. Men én af dem putter han i lommen, for tænk nu hvis han vandt en masse penge. Så kunne han få bærbar computer, og moren ville blive glad for alt det julemad, de kunne købe.

Hovedgevinsten viser sig at være fem minutter til at tømme en butik. Anton drømmer om den store præmie og forestiller sig alt det, han kan nå at samle på den korte tid. Men ind i mellem kan en drøm forvandle sig til et mareridt …

Jeg hørte Ellen Holmboe fortælle kort om Det tager kun fem minutter på en temadag. Historien er illustreret af Mads Themberg, og de flotte gråtonetegninger underbygger på bedste vis atmosfæren undervejs. Mod slutningen ændrer perspektivet i billederne sig, og understreger tydeligt at noget er helt galt. Og det er det. Anton vil jo egentlig bare det bedste, men han har stjålet lodsedlen, og når Ellen Holmboe skriver, bliver børn ikke nødvendigvis skånet.

Det tager kun fem minutter er både sørgelig og barsk. En slags moderne eventyr for de +9-årige, der advarer mod farer, som umiddelbart virker tilforladelige. Og skulle jeg nogensinde møde en høj mand med et spidst hoved og gedebukkeskæg, løber jeg så hurtigt jeg kan den modsatte vej …

Illustration af Mads Themberg fra "Det tager kun fem minutter"Uddrag af Det tager kun fem minutter:

Anton løber stærkt for at holde varmen. Nu kan han se skolen. Det har ikke ringet ind endnu. Perfekt! Han drejer om et hjørne … og løber lige ind i en høj mand med et spidst hoved og gedebukkeskæg.

“Ups!” Anton stopper. Manden sælger lodsedler. Pengene går til de fattige. Men nu har han tabt alle sine lodder. Manden giver sig straks til at løbe rundt for at redde dem, inden de flyver væk. Hans hæle hamrer hårdt mod fortovet.

Anton skynder sig at hjælpe. Men lodderne ligger alle vegne. Anton lægger sig på knæ og kigger ind under en hæk. Der, langt inde, ligger et lod. Lyset fra en bil rammer loddet. Det stråler og skinner som guld. Anton kan ikke få øjnene fra det. Det er næsten som om loddet blinker til ham. Anton ser sig over skulderen. Manden kigger den anden vej. Så tager Anton chancen. Han ved ikke selv hvorfor; han gør ellers aldrig sådan noget, men Anton stikker det gyldne lod i lommen. (side 5)

Tak til forlaget Alinea der har foræret mig bogen til anmeldelse.

Om Det tager kun fem minutter:

Udgivelsesår: 2019
Forlag: Alinea, 40 sider
Omslag og illustrationer: Mads Themberg
Lix: 16

Charons sølv 1-3 af Lasse Bo Andersen

Færgemandens skat af Lasse Bo AndersenEn gammel færgemand, rockere og en helvedeshund – Carl får nok at se til, da hans morfar beder ham om hjælp til at finde Charons sølv …

Carl har aldrig kendt sin far. Han bor med sin mor, som netop er flyttet sammen med Per. Per forstår ikke, at Carl bedre kan lide at sidde stille og tegne, fremfor at drøne rundt udendørs. Men det gjorde Carls morfar – og han er lige død.

Carl får lov at tage med hen på plejehjemmet, hvor morfaren boede. Mens moren kort er ude for at tale med bedemanden, begynder morfar at tale til Carl. Selvom han er død! Morfar fortæller Carl, at færgemanden Charon er vred. Nogen har stjålet hans skat med sølvmønter, som de døde har betalt for at blive fragtet over floden Styx til dødsriget. Og Charon er sikker på, at det er Carls morfar.

Så nu har morfaren brug for Carls hjælp til at finde skatten og levere den tilbage til Charon. Ellers er morfaren fordømt til at blive et genfærd, der plager de levende. Carl vil rigtig gerne hjælpe, men hvordan? Heldigvis er hans gode ven Malthe fuld af gåpåmod, og snart er de to drenge i en kamp mod tiden for at finde sølvskatten. For Charon er ikke en tålmodig herre, og skatten skal leveres tilbage inden morfarens begravelse. Men drengene er ikke de eneste, der leder efter Charons sølv …

Lasse Bo Andersen er en produktiv herre, som skriver nogle actionfyldte og underholdende letlæste historier for børn. Jeg kender ham især fra Zombie Splatter-serierne, som er rent guf for zombiefans. Denne gang bevæger han sig over i den græske mytologi med historien om Carl, der skal hjælpe sin afdøde morfar videre til dødsriget.

Charons sølv består af tre bind: Færgemandens skat, De dødes skygger og I helvedeshundens gab. Hvert bind starter, hvor det foregående sluttede, så man bør læse dem kronologisk for at få fuldt udbytte af historien. Til gengæld betyder det, at handlingen nærmest bare accelerer fra side 1 i første bind til sidste side i bind tre.

Her er fuld skrue på fortællingen hele vejen, men ved at have den lidt forsigtige Carl som hovedperson føles det alligevel troværdigt. Han er nem at identificere sig med for læserne, og med kombinationen af stille Carl og vilde Malthe får vi både lov til at være kede af morfarens død; føle tvivl om forholdet til morens nye kæreste; og være seje helte der kaster sig ud i problemerne med boldtræ og selvtillid.

LBA leverer endnu en gang effektiv og actionfyldt underholdning for de +10-årige, som jeg kun kan anbefale.

Uddrag af Færgemandens skat:

Morfar satte sig op i sengen. Han greb Carl i T-shirten og trak ham nærmere.

Carls hals snørede sig sammen. Han kunne ikke sige et kvæk. Alle ord og lyde sad fast i halsen på ham.

– Færgemanden kommer! Charon … hans … hans sølv er blevet stjålet! 

Morfars stemme var kun en hæs hvisken.

Allerede ved det første ord faldt der noget ud af munden på ham. Noget fladt og rundt. Det landede på gulvet med et pling og trillede ind under sengen.

– Hører du mig, Carl? spurgte morfar skrattende. – Færgemandens skat er blevet stjålet!

– H-hvad for en skat? mumlede Carl. Han kunne næsten ikke få ordene frem. 

Morfar, du er jo død! tænkte han lamslået. Hvad er det, der sker? (side 15-16)

Tak til forlaget Tekst & Tegning som har foræret mig bøgerne til anmeldelse.

Om Charons sølv:

Udgivelsesår: 2019
Forlag: Tekst & Tegning, 3 bind
Omslag og illustrationer: Lasse Bo Andersen
Lix: 22-23

Serien:

Færgemandens skat
De dødes skygger
I helvedeshundens gab

Charons sølv af Lasse Bo Andersen

Tænkehatten præsenterer: Er jeg smuk? af Michael Kamp

Er jeg smuk? af Michael Kamp

En smuk (?) japansk dame, en morderisk kaninmand og en grisedame der har fået nok. Michael Kamps nyfortolkninger af kendte vandrehistorier skal nok få hårene til at rejse sig hos målgruppen

Nu jeg ret stor fan af Michael Kamp. Til gengæld kendte jeg slet ikke Tænkehatten. Alligevel var jeg ikke i tvivl om, at jeg måtte læse bogserien, der er kommet ud af de herrers samarbejde. Også selvom jeg egentlig er flere årtier ældre end målgruppen.

På sin hjemmeside skriver Michael Kamp lidt om samarbejdet. Han fortæller, hvordan danske børn og unge læser mindre og mindre, mens de til gengæld bruger mere tid på for eksempel Youtube. Derfor har han indgået et samarbejde med youtuberen Tænkehatten, der har en serie kaldet Uhyggelige Historier på sin kanal, hvor han fortæller vandrehistorier fra hele verden.

Indtil videre kommer der fem bøger i serien, og alle er løst baseret på et udvalg af de vandrehistorier, der har været præsenteret på Tænkehattens kanal. Jeg har læst de tre første og kan kun anbefale dem.

Er jeg smuk? handler om de to brødre, Noah og Lucas. I SFO’en hører de en uhyggelig historie om en japansk spøgelsesdame, der dukker op, hvis man tænker på hende. Kuchisake-Onna bliver hun kaldt, og selvfølgelig tror drengene ikke på hende. Alligevel stikker de af, da en sorthåret dame indhyllet i et tørklæde pludselig står foran dem på hjemvejen. Men kan de slippe væk?

I Kaninmanden er Anton og lillesøster Ida sammen med deres forældre flyttet fra byen til et nedslidt hus ude på landet. Et hus de lokale kalder Dødshuset. Det eneste positive ved flytningen er, at Idas kaniner nu kan få et bur ude i haven i stedet for kun at gå indenfor. Men en nat dukker noget op i haven, og kort efter støder Anton på den lokale Laura, som kan fortælle en skræmmende historie, om noget der hjemsøger området i tiden omkring Halloween.  Heldigvis er det jo bare en historie … eller er det?

I Grisedamen er Clara lige begyndt i 5b. Hun har skiftet skole flere gange, fordi kommunen bliver ved med at genere hendes mor, så hun bliver overrasket og glad, da en gruppe piger inviterer hende med efter skole. På vejen beslutter de sig for at vise Clara Grisedamens gård. En forladt gård der fortælles en væmmelig historie om. Clara har egentlig ikke lyst, men går alligevel med. Det skulle hun ikke have gjort.

Hver bog i serien indeholder en uafhængig historie, men efterhånden som jeg fik læst mig gennem Er jeg smuk?, Kaninmanden og Grisedamen gik det op for mig, at der alligevel er en gennemgående figur. Michael Kamp sender nemlig ganske snedigt en lille hilsen af sted til Tænkehatten hver gang. Derudover indledes hvert bind med en kort introduktion til de to bagmænd, og afsluttes med et kort faktaafsnit hvor den bagvedliggende vandrehistorie præsenteres.

Serien er rettet mod de +10 årige, og sproget er i den lette ende. men der er bestemt ikke noget sødsuppe over Er jeg smuk? Uhyggen er i højsædet, og Michael Kamp skåner ikke sine hovedpersoner. Her er ingen garanti for en lykkelig slutning.

Flemming Schmidts fantastiske sort/hvide illustrationer bidrager til yderligere at hæve den dystre stemning, så serien er absolut ikke for svage sjæle. Men kender du en ung gyserentusiast, vil Er jeg smuk? med sikkerhed være et hit. Selvom her næsten er garanti for onde drømme …

Illustration af Flemming Schmidt side 27 i "Er jeg smuk?"Uddrag af Er jeg smuk?:

“Har du hørt om den smilende dame?” spurgte Lucas til sidst.

Noah rystede på hovedet. “Det er ikke noget klamt, vel?”

Lucas ignorerede spørgsmålet. “Hun hedder Kutisake Onna, tror jeg. Jeg kan ikke rigtig udtale det. De kalder hende Den Smilende Dame. Ved du hvorfor?”

Noah rystede på hovedet.

“Hun har fået skåret munden op fra øre til øre, så hele hendes ansigt er ét stort smil.”

“Ad.”

“Nu går hun rundt med en maske for munden – du ved, sådan én fra hospitalet – så hun kan skjule sårene. Hun stopper tilfældige mænd og spørger om de synes hun er smuk, og hvis de svarer ja, viser hun dem sit ansigt og spørger igen. Hvis de nu svarer nej, dræber hun dem med en saks, og hvis de svarer ja … ja, det kan jeg faktisk ikke huske, men de dør vist også. Man skal forvirre hende hvis man vil overleve.” (side 22-23)

Tak til Michael Kamp og forlaget Tellerup som har givet mig bøgerne til anmeldelse.

Om Er jeg smuk?:

Udgivelsesår: 14.09.2019
Forlag: Tellerup, 57 sider
Omslag og illustrationer: Flemming Schmidt

Læs mere på Michael Kamps hjemmeside eller besøg Tænkehattens Youtube-kanal

I samme serie:

Er jeg smuk?
Kaninmanden
Grisedamen
Blodige Mary
Sorte øjne

 

Drengen der tænkte ting af Henrik Einspor

Drengen der tænkte ting af Henrik EinsporSpændende børnebog om skiftinge og farlige ønsker med en gruopvækkende slutning

På det seneste har jeg fået flere spændende læsetips på Gyserens facebook-side, blandt andet Drengen der tænkte ting af Henrik Einspor. Jeg har læst flere af Einspors bøger, og han er en super dygtig forfatter. Selvom han skriver børnebøger, lykkes det ham oftest at fortælle en kompleks historie, men i et let forståeligt sprog. Flere af hans børnegysere har såmænd fået mig til at føle uhyggen risle ned ad rygraden. Så jeg sprang straks på forslaget.

Drengen der tænkte ting handler om fidusmageren Jim Horn. Han er altid på jagt efter lettjente penge, og har blandt andet turneret landet rundt med en hund, der kunne regne og en høne der kunne forudsige vejret.

Jim er ikke en rar fyr, selvom han på overfladen lader som om. Nu er han på udkig efter noget skørt til et nyt tv-program, hvor han skal være vært. Så da han hører rygtet om en dreng, der har en speciel evne til at tænke ting frem, beslutter han sig for at undersøge det.

Det lykkes for Jim at finde frem til drengen, som de lokale kalder for en skifting. Han ser også mærkelig ud. Men selvom de lokale lader til at være bange for drengen, ønsker de alligevel ikke at sælge ham til Jim. Det lader han sig dog ikke stoppe af, og snart er drengen hjemme hos Jim. Men nogle gange er det ikke godt, at få hvad man ønsker sig.

Jeg fik tippet i forbindelse med min omtale af Manden der tænkte ting, og måske har Einspor fundet inspiration her. Men Drengen der tænkte ting er alligevel helt sin egen historien, og på trods af at den er for børn, er den meget mere grum end Valdemar Holsts roman.

Drengen der tænkte ting er en del af en serie, hvor gammel folketro møder den moderne hverdag. Ofte med skæbnesvangre følger. Her i bogen er drengen en skifting, et væsen der kendes fra nordiske sagn, hvor man mente, at det var et troldbarn, der var blevet forbyttet med et menneskebarn.

Illustration af Simon Bukhave fra "Drengen der tænkte ting"Simon Bukhave står bag de stemningsfulde illustrationer, som underbygger historiens dystre stemning, og som mod slutningen hæver fortællingen til et endnu højere plan.

Målgruppen er måske nok børn på +10 år, men jeg var nu også godt underholdt. En klar anbefaling herfra.

Uddrag af bogen:

Flere år rejste Jim Horn fra by til by med Tot. De optrådte på teatre og i tv-shows. Den berømte hund gøede regnestykker ti gange om ugen, og Jim skovlede penge ind. Hans eneste udgift var et kødben i ny og næ og så lidt håndører til den dreng, der luftede hunden.

Kors, hvor måtte de ærgre sig tilbage i landsbyen, tænkte Jim med et grin. De skulle bare have vidst, hvor mange penge de kunne have tjent.

Desværre blev Tot mere og mere skør af at gø regnestykker. Til sidst begyndte den at regne forkert. Folk blev sure og ville have deres penge igen. I visse byer måtte Jim flygte over hals og hoved med hunden under armen. Nå ja, tænkte han. Intet varer evigt. Og en steghed dag glemte han den i sin bil. Han glemte også at rulle ruden ned. Og så var det ude med den hund. (side 8)

Om Drengen der tænkte ting:

Udgivelsesår: 2015
Forlag: Løse Ænder, 56 sider
Omslag: Simon Bukhave

Læs også:

Julebestiariet af Benni Bødker
De udøde af Johan Egerkrans
De to myr af Henrik Einspor
Og de onde lo – amoralske fabler af Ellen Holmboe
Blodets bånd af Christian Kronow
Diget af Teddy Vork