maj 2017
M T O T F L S
« apr    
1234567
891011121314
15161718192021
22232425262728
293031  
Arkiver

Indlæg tagget med ‘Børnebøger’

Skygger i mørket af Christian Engkilde

Skygger i mørket af Christian EngkildeSebastians helt almindelige liv ændres fundamentalt, da den blinde dreng, Thomas åbner hans øjne for alt det, vi ellers ikke ser.

Sebastian går i 7. klasse. Han er bedstevenner med Jonas og Simmer, som han også spiller fodbold med. Men til en forældresamtale på skolen får Sebastian at vide, at han skal tage sig sammen, ikke være så fjollet og koncentrere sig mere om skolen end om fodbold og vennerne.

Kort efter starter en ny dreng i klassen, Thomas. Og Thomas er blind. Deres klasselærer udpeger Sebastian til at sidde ved siden af den nye dreng og hjælpe ham med at finde rundt på skolen, indtil han er faldet til. Sebastian er ærlig talt træt af at skulle agere førerhund for Thomas, og i starten gør han det kun meget modvilligt.

Men så begynder der at ske mærkelige ting på skolen, og hver gang bliver Sebastian involveret, så han fremstår som den skyldige. Samtidig begynder han og Thomas at tale bedre med hinanden, og Sebastian opdager, at Thomas har set en skygge ved ham, hver gang der er sket noget. En skygge som ingen andre kan se.

Hvad er det for en skygge, der forfølger Sebastian? Hvorfor lige ham? Og har det noget at gøre med sagnet om Fakkelbrødrene på det lokale kloster, som brændte ned til grunden i Middelalderen?

Christian Engkilde har både et par ungdomsromaner og et grundkursus i sejlsport på cd-rom bag sig. Med Skygger i mørket, som er første bind i en trilogi for børn og unge, bevæger han sig over i gysergenren. Og det lykkes delvist.

Jeg blev hurtigt fanget ind af historien om Sebastian, som egentlig er en god fyr, men som ind i mellem lader sig rive med af kammeraterne. Og da så Thomas kommer ind i billedet, og alle de ubehagelig ting begynder at ske, er Sebastian nødt til at stå på egne ben. Hans langsomme udstødelse af fællesskabet og gryende venskab med Thomas beskriver Engkilde fint og overbevisende.

Derimod lykkes det ikke helt at gøre den anden del af fortællingen rigtig uhyggelig, selvom de enkelte komponenter er til stede. De to drenge forsøger sammen med skolebibliotekaren og én af hendes bekendte at slippe af med skyggen en sen aften på skolen. Men trods set-uppet i de lange, mørke gange og angsten for skyggen, der langsomt er blevet mere og mere voldelig, så virker de to voksne karakterer lidt for utroværdige, til at jeg helt blev fanget. Derimod fungerer samspillet mellem Sebastian og Thomas perfekt, og derfor tror jeg egentlig, at romanens målgruppe vil sluge hele historien uden mine forbehold.

Samtidig slutter Skygger i mørket med noget af en cliffhanger, som absolut giver mig lyst til at læse videre om Sebastian og Thomas. Så alt i alt vil jeg kalde Skygger i mørket for et godt bud på en gyser for børn og unge. Og så synes jeg også, at det tæller på plus-siden, at forlaget Silhuet har lavet en stemningsfuld bogtrailer, som nok skal få læserne til at bide på krogen.

(anmeldt til Himmelskibet.dk, nr. 51)

Om bogen:

Udgivelsesår: 2016
Forlag: Silhuet, 215 sider
Omslag: Nathascha Friis

Jack the Ripper af Jesper W. Lindberg

Jack the Ripper - Myter og Mysterier 3, af Jepser W. LindbergJack the Ripper er tredje bog i forlaget Tellerups serie ‘Myter og Mysterier’. De to foregående har behandlet Loch Ness uhyret samt Bigfoot og yetien. Serien retter sig mod den unge læser.

Modsat de to første bøger i serien er der ingen tvivl om, at Jack the Ripper har eksisteret. Her er mysteriet en af verdenshistoriens største mordgåder – hvem stod bag de mange drab i Whitechapel i 1888?

Jesper W. Lindberg har samlet oplysningerne om verdens første moderne seriemorder, og efter et indledende kapitel hvor han sætter læseren ind i de forhold man levede under i Victoriatidens London, gennemgår han detaljeret drabene, politiets efterforskning, samt eftertidens teorier om den mulige identitet af Jack the Ripper. Herefter giver Lindberg sit eget bud på, hvem der gemte sig bag “kunstnernavnet”, men lader det være op til læserne at vurdere, hvad de selv tror.

Allerede da jeg fik bogen i hånden, blev jeg glad. Forsiden viser et billede med en mørk silhuet af en mand, hvor billedet virker til at være klæbet fast med to stykker malertape. Og det føles virkelig som om, der er tale om malertape, selvom forsiden naturligvis er trykt. Det er superfedt lavet. I det hele taget er layoutet lækkert hele vejen igennem, fyldt med fotos, tegninger og indsatte kort over gaderne i Whitechapel, hvor Jack the Ripper slog sine folder, samtidig med at teksten er letlæselig og nem at finde rundt i.

Her er som sagt tale om en børnebog, men den kan også sagtens læses af voksne, som vil have et hurtigt overblik over sagen. Bogen virker grundig researchet, og jeg fik indblik i flere teorier, som jeg ikke kendte til i forvejen, ligesom jeg fik afkræftet nogle af de teorier, jeg havde hørt om på forhånd.

“Jack the Ripper” er en spændende og underholdende indføring i mysteriet om Londons ikoniske kvindemorder. Som voksen læser kunne det have været rart, hvis der havde været en litteraturliste med henvisning til kilderne, så man kunne læse videre. Men bortset fra den anke kan jeg kun anbefale Jesper W. Lindbergs fascinerende portræt af verdenshistoriens største mordgåde.

Om “Jack the Ripper”:

Udgivelsesår: 2017
Forlag: Tellerup, 224 sider
Omslag: Danielle Finster

Tak til forlaget Tellerup for anmeldereksemplaret

Julefandens hævn af Patrick Leis

JuleFandens hævn af Patrick LeisDet er blevet d. 24. december og sidste side er læst i Patrick Leis‘ kalenderbog for uartige unger JuleFandens hævn. Og for dælen den har været underholdende …

Fra bagsiden:
“JuleFandens hævn er en julekalenderbog i 24 kapitler. Om den december, hvor det hele pludselig gik ad helvede til. Bogstaveligt talt. Hvor Kia og hendes bror Mikkel fik helt andre ting i pakkekalenderen, end de havde regnet med, hvor dukker og havenisser slet ikke opførte sig, som de burde, og hvor katten Felix måtte erkende, at hans lune kurv under radiatoren slet ikke var så hyggelig og tryg, som den plejede at være. Snart blev familieidyllen udskiftet med en rasende jagt på Julefanden, og det gik bestemt ikke stille af sig.”

Kia er Mikkels lillesøster, og hun går næsten amok, da det endelig bliver 1. december. Hun har plaget forældrene om en pakke-kalender og tvunget Mikkel til at være med til at åbne den hver eneste dag i december (hun slog ham nemlig ydmygende i Speeddrive på X-boxen og vandt deres væddemål). Men i stedet for fede pakker ligger der en grim, ildelugtende dukke i Kias julestrømpe og to plantefrø i Mikkels. Selvom Kia skælder forældrene hæder og ære fra, bliver gaverne i julestrømpen blot værre d. 2. december. Og det er kun begyndelsen.

Overalt i kvarteret går tingene lidt skævt. Der bliver stjålet småting, strømmen går, en snestorm truer og underlige små fodspor dukker op i sneen. Mikkel begynder at undre sig, og sammen med kammeraten Dex begynder han at undersøge de mange sære begivenheder, der – spøjst nok – koncentrerer sig om ‘idioterne’ i kvarteret.

Imens har Kia besluttet sig for at finde juleglæden frem, og besøger den gamle eneboer på vejen for at give ham julesmåkager. Og katten Felix – ja, den passer sig selv som en rigtig kat skal. Bortset fra at den kommer til at hjælpe familien, da det hele brænder på. For da sneen begynder at falde som en tung dyne, forvandler hele kvarteret sig ganske langsomt. Og de voksne lader ikke til at bemærke spor.

Det er svært at give et fyldestgørende referat af handlingen i JuleFandens hævn, for Patrick Leis lader fantasien løbe med warp speed. Hvert kapitel er fyldt med sjove, skøre og skræmmende hændelser fortalt levende og totalt overskudsagtigt. Vi præsenteres for havenisser, havuhyrer, nordiske guder og julemanden, og som et andet julemirakel lykkes det Leis at samle alle båndene til en fin julesløjfe i sidste kapitel.

JuleFandens hævn er illustreret af Patrick Leis selv, og de gråtonede stregtegninger er både utroligt flotte og stemningsskabende. I det hele taget er der gjort meget ud af bogens layout. Alle siderne er indrammede, papiret er blankt og lækkert, og omslaget er hardback med en appetitvækker af en forside. Det giver altså bare noget ekstra, når der er arbejdet så meget med detaljerne.

Propfyldt med både action, humor og en noget anderledes juleånd er JuleFandens hævn ikke en traditionel kalenderbog. Men den er underholdende som ind i Hades, og jeg er sikker på, at børnene vil more sig lige så kosteligt over den, som jeg har gjort. Glædelig jul!

Om JuleFandens Hævn:

Udgivelsesår: 2016
Forlag: Calibat, 245 sider
Omslag: Patrick Leis

Den gale galakse 1: Ondskaben vågner af Anders Winkel Hjelm Nielsen

Ondskaben vågner af Anders Winkel Hjelm NielsenHvad har dinosaurernes uddøen med teddybamser at gøre? Tilsyneladende en hel del hvis den debuterende forfatter Anders Winkel Hjelm Nielsen har ret

Peter er lidt af en nørd og er vild med dinosaurer. Desværre er der ikke rigtig andre, der forstår hans fascination. Forældrene har travlt med at feste, og skælder bare ud når de endelig lægger mærke til ham. Og i skolen er både klassekammeraten Hans og deres klasselærer hr. Rheitl efter ham.

Men en dag finder Peter en teddybjørn ude i skoven. Han tager bamsen med hjem, blot for at opdage at den er levende! Faktisk hedder den Lumbazor, er teddarianer og har ligget i dvale i sit rumskib i 65 millioner år.

Peter bliver selvfølgelig begejstret og vil gøre alt for at hjælpe sin nye ven. Desværre er han ikke klar over, at Lumbazor blot lader som om, han er rar. I virkeligheden er han et morderisk bæst, der drømmer om at blive universets hersker, og som sammen med de andre teddarianer har flere planet-udryddelser på samvittigheden.

Heldigvis er pigen Hyori lige startet på skolen. Og så er der også den grå alien, Bent.

Med muligheden for selvudgivelser er bogmarkedet blevet åbnet for alle med en forfatter i maven. Langt fra alle forsøg er lige vellykkede, men jeg synes faktisk, at Ondskaben vågner er underholdende læsning.

Dels har Anders Winkel Hjelm Nielsen et godt nuanceret sprog, på et til tider højt – og bramfrit – niveau for en børnebog. Dels er historien både skæv og sjov med overraskende vinkler, som f.eks. en fortæller der helt fralægger sig ansvaret for bogens indhold. Jeg er også vild med, hvordan AWHN har lavet sit eget rumvæsen-alfabet, som jeg bladrede lystigt frem og tilbage til, når jeg skulle oversætte undervejs.

På minus-siden er der ikke helt overensstemmelse mellem udseende og indhold. Forsiden signalerer umiddelbart børn, men her tænker jeg, at bl.a. den ret splattede slutning bliver for voldsom. Til gengæld er personerne lidt unuancerede for den unge læser, hvortil indholdet passer. Forfatteren angiver selv målgruppen som 12+ med et ønske om ”at sprede latter til læserne, hvad enten de er 12 eller 30.”

Bortset fra dette lille sure opstød, så blev jeg dog hurtigt grebet af det skøre univers, hvor dødsensfarlige teddybjørne med znazzle blastere ikke lige er sådan at spøge med. Humoren fejler ikke noget, og slutningen har masser af splatter, såvel som begyndelsen på et nyt eventyr. Så jeg ser frem til fortsættelsen. Ondskaben vågner er nemlig blot første bind i serien Den gale galakse, som AWHN har arbejdet på siden 2012.

Brachiosauren blev holdt fast, da tippen af dens hale kørtes over af meteoren. Det store dyr kunne ikke bevæge sig og trompeterede højt af smerte, mens kometen kørte længere og længere hen over dinosaurens krop som en kagerulle over en dej! Meteoren havde bevæget sig fra halespidsen op ad ryggen og kørte nu hen ad dyrets lange hals, mens blodet fossede ud af munden på den stakkels sauropod. Meteoritten stoppede endelig op, men det var kun brachiosaurens hoved, der ikke nåede at blive mast fladt under det tunge himmelobjekt. Dens oppustede øjne lignede fodbolde med pupiller, der kiggede i hver deres retning … OKAY, HVOR POKKER BLIVER DEN ALTØDELÆGGENDE KOMET AF!? ØH, HVAD FA...”

(anmeldt til Bogrummet.dk)

Om bogen:

Udgivelsesår: 2016
Omslag: Anders Winkel
Forlag: Books on Demand, 163 sider

Bedemandens hemmelighed af Michael Kamp

Bedemandens hemmelighed af Michael Kamp“Bedemandens hemmelighed” er første bind i Michael Kamps serie for børn, “Nekromathias”, og det er en forrygende start.

13-årige Mathias er en ganske almindelig dreng, som lever et ganske almindeligt liv. Indtil hans farfar Poul en dag beder ham hjælpe i butikken. Farfaren er bedemand, og Mathias skal hjælpe ham med at våge over den afdøde fru Pedersen. I starten er det lidt spændende, men snart bliver Mathias træt og søvnig. Men så vågner fru Pedersen pludselig op.

Det viser sig, at det at være bedemand ikke er helt så fredeligt som Mathias troede. Langt de fleste mennesker bliver nemlig til gengangere, når de dør, med mindre der udføres et ritual over dem. Bedemændene tilhører en hemmelig orden af vogtere, som kender til ritualet og sørger for, at grænsen mellem de levende og de døde ikke bliver overtrådt.

En nat snart efter har farfar Poul igen brug for Mathias’ hjælp, og denne gang er problemet ikke en tandløs gammel dame…

Michael Kamp vandt prisen for Årets Danske Horrorudgivelse 2015 med sin roman “Samlerne“. Selvom flere af hans tidligere udgivelser er blevet placeret på ungdomshylden på biblioteket, har han i mine øjne klart skrevet til voksne. Serien “Nekromathias” er dog skrevet til børn, og også det klarer Kamp fint.

“Bedemandens hemmelighed” er både sjov og lidt uhyggelig, og understøttes fremragende af Kent Overby Stücks fine (og lidt klamme) sort/hvide illustrationer, der af uvisse årsager minder mig om filmen “Ghostbusters”.  Målgruppen er måske nok børn fra 10 år, men jeg glæder mig nu alligevel til at læse de næste bind også.

Besøg Michael Kamps hjemmeside eller læs mere på forlaget Tellerups hjemmeside

Om bogen:

Udgivelsesår: 2015
Omslag: Kent Overby Stück
ISBN: 978-87-588-1801-6
Sider: 116
Forlag: Tellerup

Turen gennem Midnatsskoven af John Kenn Mortensen

Turen-gennem-Midnatsskoven_John_Kenn_MortensenMåske kender du John Kenn Mortensen? Han har bl.a. lavet bøgerne ‘Post-it monstre’ og ‘Flere post-it monstre’ med tegninger af monstre udført på de små, gule post-it blokke. Det er imponerende lavet, og John Kenn Mortensen er en fremragende tegner.

I sin nyeste udgivelse, børnebogen ‘Turen gennem Midnatsskoven’, viser han også masser af humor. Her begiver troldungen Dennis sig på en livsfarlig færd gennem den forbandede Midnatsskov i sin søgen efter skovens fineste pind for at blive bedstevenner med Petro.

På turen møder han både en vampyr-agtig flagermusepige, en enhjørninge-gris, en edderkoppemand og skræmmende væsner som baglænsmænd, kannibalklovne og tusmørketjenere.

Shit, det er vildt. Vildt sjovt. Og vildt godt tegnet. Siderne indeholder et hav af finurlige detaljer, og John Kenn Mortensen leger med formatet, så enkelte sider skal foldes ud for at se hele billedet, mens andre tegninger blot fylder lidt af en side. Han bruger ingen farver udover den røde i titlen, og så en diskret beige som baggrund.

Jeg er sikker på, at min nevø vil elske ‘Turen gennem Midnatsskoven’, og det samme gør jeg.

Om bogen:

Udgivelsesår: 2015
Omslag: John Kenn Mortensen
ISBN-13: 9788711444580
Sideantal: 32
Forlag: Carlsen

Velkommen til Kadaverkøbing af Jonas Wilmann

kadaverkoebingSjov, uhyggelig og velskrevet børnebogsdebut fra en af den danske horrorscenes største talenter

Forestil dig at du kunne rejse til en anden verden, hvor alting var præcis efter dit hoved. Det drømmer 12-årige Gordon om. Han er vild med horror, men ingen andre forstår ham. Hans forældre forbyder ham ikke at interessere sig for det, men de driller ham og er slet ikke engagerede i hans hobby. Hans bedste ven, Andreas, interesserer sig kun for fodbold og kunne ikke kende en vampyr fra en varulv, og i skolen får Gordon ene lave karakterer for sine stile, fordi de er alt for blodige.

Men en dag får Gordon en gave af ejeren af byens antikvariat, hvor han køber de fleste af sine bøger, og næste dag ser verden meget anderledes ud. Vømstrup er blevet forvandlet til Kadaverkøbing, og pludselig er horror det eneste, alle går op i. Først synes Gordon, at det er rigtig fedt, men efterhånden går det op for ham, at det ikke altid er lykken at få sine drømme opfyldt.

Jonas Wilmann er en yderst produktiv forfatter, som siden 2011 har udgivet 6 bøger, hvoraf den ene, ”Frygtfilerne”, modtog Dansk Horror Selskabs pris for Årets Bedste Horrorudgivelse i 2012. Nu debuterer han som børnebogsforfatter med ”Velkommen til Kadaverkøbing”, og jeg er imponeret over, hvor godt det er lykkes.

Sproget er klart og lettilgængeligt uden at give køb på handlingen, som i en støt stigende spændingskurve rummer både humor og uhygge. Også den grafiske del er vellykket med bloddryppende kapitel-angivelser og sort/hvide stregtegninger i bedste ”MAD”-stil, som Wilmann i øvrigt selv har tegnet.

Jeg synes måske, at slutningen bliver lidt brat, men det ændrer ikke ved et overordnet meget positivt indtryk af Wilmanns seneste udgivelse, hvor det er lykkes at transformere forfatterens store kærlighed og kendskab til horrorgenren om til en underholdende og letlæst gyserroman for børn. En klar anbefaling herfra.

Besøg Jonas Wilmanns blog

Om bogen:

Udgivelsesår: 2014
Omslag: Jonas Wilmann

Også omtalt på Litteratursiden.dk

Anton Salems dukkehus af Nikolaj Højberg

Nikolaj Højberg debuterede i 2009 med novellesamlingen ”Vandringer i mørke”, som året efter blev efterfulgt af endnu en novellesamling ”Lejlighed 42”. Jeg var især begejstret for debuten, men også ”Lejlighed 42” er bestemt værd at læse.

Nu er Højberg også sprunget ud som børnebogsforfatter med romanen ”Anton Salems dukkehus”, som i pressemeddelelsen beskrives at være rettet mod ”… drenge i 10-12 års alderen med hang til action og hurtige fortællinger.” Og her er i hvert fald masser af action!

Robert er lige flyttet til et nyt hus sammen med sine forældre og lillesøsteren Sofia. Sammen med vennen Christian finder de et imponerende dukkehus på loftet lavet af legetøjsmageren Anton Salem i 1929. Sofia overtaler drengene til at hente det ned, så hun kan lege med det.

Om natten har Robert mareridt, og da han vågner, er Sofia væk. Robert er sikker på, at hun er blevet fanget i dukkehuset, og sammen med Christian lykkes det ham at komme ind i huset. Men det er først nu, at mareridtet virkelig begynder, for dukkehuset er fyldt med levende legetøj, og intet af det virker interesseret i at hjælpe drengene med at finde Sofia. Først da de møder spøgelsespigen Katrine, finder de ud af, hvor Sofia er, og nu bliver det et kapløb med tiden i en verden fyldt med ukendte farer.

“Da Robert lidt senere trak gardinerne til side, fik han noget af et chok for hele horisonten brændte med vulkaner, og mellem ham og dem lå en slette gennemskåret af glødende sprækker. Og ikke nok med det: Sletten var også alt andet end flad; den krummede så meget at det svimlede. “Hold da op mand!” gispede Christian. “Prøv lige at tjek den krumning. Vi er jo flere kilometer oppe!” Med dirrende fingre åbnede han et af vinduerne og lænede sig ud. “Der er en afsats vi kan gå på hen til et nedløbsrør, men der er dælme langt ned.” Inden Robert nåede at sige noget, svingede Christian benene ud over vindueskarmen og begyndte at kante sig til højre. “Tag mig med,” sagde Pax. “Jeg kan vise vej.”

Som i sine voksen-fortællinger lader Nikolaj Højberg verden udvikle sig fuldstændigt uforudsigeligt her i ”Anton Salems dukkehus”, som nærmest er en blanding af ”Alice i Eventyrland” møder ”Hans og bønnestagen” peppet op med sværd, magi og masser af action. Dukkehus-universet ændrer sig konstant først med forskellige slags legetøj, og siden, som børnene bevæger sig ud af huset, med både fantasy-elementer og gedigne horrorstrejf.

I og med at det er en børnebog, er her personerne ikke så facetterede, men de fremstår overbevisende nok, og jeg er sikker på, at målgruppen ikke vil kede sig et øjeblik under læsningen, for Højberg putter hele tiden nye twists and turns ind i fortællingen, så spændingskurven holdes stigende hele vejen.

“Anton Salems dukkehus” er med andre ord en underholdende børnebog, der oven i købet er begavet med en virkelig fed forside, som også Emil Blichfeldt bemærker i sin anmeldelse i Weekendavisen. Her skriver han:

Nikolaj Højberg har indtil nu mest udgivet horror for voksne. Horror af den slags der skaber ægte ubehag. Han udgives på forlaget Kandor, der drives af ildsjæle, der kan deres kram. Selvom de ikke har mange penge at rutte med, så er de lige så gode til at lave bøger som de store forlag. Nu har Nikolaj begået sin første ungdomsbog, der nok mest er for drenge. En Dark fantasy roman, hvor der virkeligt sker mange ting, måske lidt for mange ting, men Nikolaj taber ikke tråden undervejs. Han leverer en historie, der både er underholdende og spændende i en dyster verden, hvor kun de færreste kan overleve.”

Om bogen:

Udgivelsesår: 2012
Omslag: Dusan Kostic

Læs mere på Kandors hjemmeside

Øksemorderens kranium af Morten Dürr

Øksemorderens kraniumFor nogen tid siden blev jeg gjort opmærksom på Morten Dürrs gyserserie for børn Sort Chok, så jeg tænkte, at jeg hellere måtte se nærmere på dem. Det blev til Øksemorderens kranium, som viste sig at være en god gedigen gyserhistorie, som kan læses fra omkring 10-12 år.

De to drenge Sigurd og Tim tror, at det er nogle nemt tjente penge, da de sælger et gammelt kranium fra den lokale kirkegård til Eskild fra videobiksen. Men de tager fejl. De har nemlig fået fat i kraniet fra den lokale øksemorder Orla Kofod, som blev skudt af politiet efter at have myrdet hele sin klasse med en økse. Og Orla er slet ikke tilfreds med, at nogle frække unger har taget hans kranium …

Sproget er lige ud ad landevejen, og historien er illustreret med drabelige billeder af Erik Petri. Her er masser af action og ikke så meget baggrundsfnidder. Lige præcis sådan en god børnegyser skal være. Og så har den en overraskende ond slutning …

Læs mere på Alineas hjemmeside

Om bogen:

Udgivelsesår: 2010
Omslag og illustrationer: Erik Petri

Serien Sort Chok:

En papfar fra Helvede (2011)
Alligatorblod (2010)
Øksemorderens kranium (2010)

Dragens øjne af Stephen King

Dragens øjne af Stephen KingStephen King har 3 børn, Naomi, Joe og Owen. Da børnene var mindre, nægtede Naomi at høre/læse nogen af Kings historier. De var for uhyggelige. Derfor satte King sig for at fortælle en historie, som også Naomi kunne lide. Det blev til Dragens øjne.

Historien foregår i kongeriget Delain. Her levede en konge lykkeligt med sin dronning og sine to sønner. Desværre døde dronningen alt for tidligt, og kongens troldmand Flagg fik snart stor magt. Folket håbede, at Peter – den ældste søn – ville ændre på tingene, når han kom til magten. Men i stedet for bliver Peter narret i en fælde og dømt for mordet på sin far.

Nu sidder den yngre bror Thomas på tronen, og gennem ham får Flagg for alvor magt i kongeriget. I sit fængsel lægger Peter dog en plan, og med hjælp fra Ben Stadd lykkes det ham at flygte. Men kan Peter stille noget op imod Flagg?

Dragens øjne er en fantasy fortælling især for børn, men voksne kan også have glæde af den.

Om bogen:

Originaltitel: The Eyes of the Dragon
Udgivelsesår: 1987