november 2017
M T O T F L S
« okt    
 12345
6789101112
13141516171819
20212223242526
27282930  
Arkiver

Indlæg tagget med ‘Byeong-ki Ahn’

Nightmare

NightmareEn gruppe studiekammerater hænger altid ud sammen, men en begivenhed gør, at gruppen lidt efter lidt mister kontakten med hinanden og begynder hvert sit liv.

Nogle år senere opsøges Hye-jin af Sun-ae, som har boet i USA det sidste år. Sun-ae virker skræmt og er overbevist om, at deres veninde Kyung-ah forfølger hende og ønsker at slå hende ihjel. Besøget fra Hye-jin til at tænke tilbage på begivenhederne dengang, og hvad der egentlig skete.

Nightmare er en ganske underholdende koreansk gyser, der i sit set-up minder meget om amerikanske teenage-gys som f.eks. I know what you did last summer.  Instruktør Byeong-ki Ahn forfalder dog ikke til de amerikanske films overdrevne brug af blodige voldsscener for at skabe atomosfære. I stedet er det det klassiske asiatiske spøgelse, den langhårede sorthårede skikkelse, der pludselig dukker, der serverer filmen mest vellykkede gys – og det lykkes faktisk ganske ofte at give tilskuerne et mindre chok.

Historien starter i nutiden, hvorefter den springer tilbage til den dag, Hye-jin møder Kyung-ah, for så at slutte i nutiden igen. Byeong-ki Ahn er som sagt dygtig til at skabe en paranoid stemning i Nightmare, men jeg er dog ikke lige imponeret over alle skuespillerne. De 7 studerende er lige karikerede nok, og det kan være svært at forstå, hvad der holder dem sammen som gruppe, før de får en hemmelighed at beskytte. Det ødelægger dog ikke den overordnede oplevelse af en ganske underholdende gyser med enkelte rigtigt vellykkede scener.

Byeong-ki Ahn står også bag filmen Phone fra 2002.

Om Nightmare:

Instruktør: Byeong-ki Ahn
Udgivelsesår: 2000
Originaltitel: Gawi

Phone

PhoneJi-Won har skrevet en række artikler om seksualforbrydelser, og nu bliver hun forfulgt af bagmændene. For at slippe væk fra dem og for at få fred til at skrive sin bog, får hun en ny mobil og låner søsterens hus for en periode.

Men det hjælper ikke med den nye mobil. Ji-Won får nogle mærkelige og meget uhyggelige opkald, og da niecen en dag svarer Ji-Wons mobil, ændrer hun pludselig personlighed. Hun bliver aggressiv overfor moren og knytter sig nærmest upassende til sin far.

Ji-Won sætter sig for at finde ud af, hvem der har haft mobilen før, og opdager at den har tilhørt teenagepigen Jin-Hee, som nu er forsvundet. Siden er de to andre, som har haft mobilen efter Jin-Hee, døde under mystiske omstændigheder. Ji-Won er overbevist om, at Jin-Hees elsker står bag hendes forsvinden. Men hvem er han? Og hvad kan Ji-Won gøre for at stoppe Jin-Hees hævn og redde sin niece?

“Phone” indeholder flere af de velkendte elementer fra asiatiske gysere som “Ringu” og “Ju-On“, og jeg skal da ærligt indrømme, at jeg flere gange hoppede lidt i sædet. Der er tilsyneladende bare noget yderst skræmmende ved en sorthåret kvinde, hvis ansigt man ikke kan se.

Plottet i “Phone” minder om en vestlig film og er derfor let at følge med i. Det kan ellers ind i mellem kan være et problem med de asiatiske gysere efter min mening. Dels er det svært at tolke sprogtonen, og dels kan det være vanskeligt at følge navnene og de indbyrdes forhold. Men i “Phone” er det som sagt nemt nok, da plottet forklares på en god og stadig spændende måde undervejs.

På grund af bla. det sproglige synes jeg også, at det ind i mellem er svært at vurdere selve skuespillet. Denne gang er jeg dog dybt imponeret af den lille pige, som spiller Ji-Wons niece. Når hun smiler, er hun et sødt og charmerende barn, men fra det øjeblik Jin-Hees ånd dukker op, bliver hun vildt uhyggeligt. Hun ligner nærmest en sindssyg rasende dværg, der bare ønsker at dræbe alle i nærheden. Det er utrolig godt spillet.

Se traileren på youtube

Om “Phone”:

Originaltitel: Pon
Instruktør: Byeong-ki Ahn
Udgivelsesår: 2002