Indlæg tagget med ‘Carina Evytt’

1900 – et århundredes tusmørke

1900 - et århundredes tusmørke / red. Henrik S. Harksen og Steen Langstrup

1900 – et århundredes tusmørke er en antologi, der har været længe undervejs, og som jeg har glædet mig til at læse, siden jeg første gang fik nys om den.

Henrik S. Harksen er idémanden bag antologien. I 2017 kontaktede han 10 af Danmarks bedste horrorforfattere og bad dem om at skrive en novelle for hvert årti i det 20. århundrede. Det er blevet til 10 meget forskellige fortællinger. Alle mørke, foruroligende og velskrevne. Alle værd at læse. Og alle et tusmørkebillede af det Danmark vi kender.

Den anerkendte horrorforsker Mathias Clasen har skrevet forordet. Her kommer han bl.a. omkring horrorgenrens evne til at give os indsigt i den menneskelige psykes afkroge, samt genrens rummelighed og fleksibilitet der tydeligt afspejles i 1900 – et århundredes tusmørke.

“Denne samling spænder fra det klassiske til det eksperimenterende, fra det psykologiske til det overnaturlige og paranormale, fra den afdæmpede og snigende uhygge til den slags horror, der sprøjter detaljerede rædselsscenarier, mareridtsbilleder, direkte ind i læserens psyke.” (side 7)

1900’erne: Det metafysiske eksperiment af Thomas Strømsholt
Omkring 1900-tallet var interessen for spiritisme stor. Troen på, at man kunne få kontakt med de afdødes ånder, voksede, og videnskaben forsøgte at forstå fænomener som telepati, clairvoyance og liv efter døden ved hjælp af objektive, videnskabeligt baserede studier. Det er i denne kontekst, Thomas Strømsholts novelle udspiller sig. Her besøger forfatteren Johannes Sand en seance som et videnskabeligt eksperiment.

1910’erne: Hvide piger i lygternes skær af Steen Langstrup
1. verdenskrig udspillede sig i årene 1914 til 1918 og krævede over 9 millioner soldaters liv. Men krigen i al sin grusomhed kostede dog kun en femtedel af de dødsofre, som den efterfølgende influenza-epidemi krævede. Op mod 50 millioner mennesker døde verden over af den spanske syge i årene 1918 til 1920. I Danmark anslås det, at ca. 15.000 mennesker, svarende til ca. 1/2 % af hele befolkningen, døde. Steen Langstrup lader sin novelle udspille sig på bagsiden af et sygdomsramt og delvist affolket København, hvor en læge begiver sig helt ind i mørket for at hjælpe en patient.

1920’erne: Under blodbøgen af Teddy Vork
I USA kaldes 1920’erne ‘de brølende tyvere’. Forholdene i det krigshærgede Europa var noget mere afdæmpede. Ikke desto mindre oplevede Danmark både økonomisk vækst og øget industrialisering samt teknologiske udvikling i perioden. I denne oplyste tid lader Teddy Vork sin novelle udspille sig, hvor en præst beslutter sig for at gå i fodsporene på de store folkemindesamlere og nedskrive egnens skikke og sagn, før de forsvinder i rationalitetens lys.

1930’erne: Ræve af Martin Wangsgaard Jürgensen
I 1933 blev Hitler udnævnt til rigskansler i Tyskland, og herfra kom 2. verdenskrig nærmere dag for dag. I 1944 etablerede SS-leder Heinrich Himmler et underjordisk terrornetværk, de såkaldte Werwolf, der skulle fortsætte modstandskampen i Europa, hvis Tyskland skulle blive besat. I Danmark skulle mindst 100 varulve stå klar til at udøve terror. Det kan være disse varulve Martin Wangsgaard Jürgensen har fundet inspiration hos i sin novelle om kærlighed, jalousi og ræve.

1940’erne: Hvor Danmark er allersmukkest af Martin Schjönning
Danmark blev besat af Nazityskland i 1940. Regeringen indledte en samarbejdspolitik, som kørte indtil 29. august 1943. Den betød bl.a. at kommunistpartiet blev gjort ulovligt, og at danske kommunister blev interneret. Frikorps Danmark blev oprettet den 29. juni 1941 i samarbejde mellem SS og det danske nazistparti DNSAP. I 1943 blev Frikorps Danmark opløst for at indgå i den nyoprettede SS Pansergrenaderdivision Nordland. De danske frivillige blev derved regulære Waffen-SS-tropper. Regeringen accepterede oprindeligt hvervningen som led i samarbejdspolitikken, men i efterkrigstiden blev de frivillige alligevel retsforfulgt. I Martin Schjönnings novelle hører vi om en af disse frivilliges oplevelser under og efter krigen.

1950’erne: Djævelens musik af Carina Evytt
1950’erne var årene, hvor rock’n’roll slog igennem. Musikken havde rødder i de sorte amerikaneres musik, og var fra starten udskældt for sit oprør mod det etablerede samfund. Elvis Presleys hoftevrid var alt for sexede til tiden, ligesom teksterne skar i ørene på de religiøse samfund. Carina Evytts novelle handler om organisten Jørgen, der afskyr djævelens musik.

1960’erne: Hvem mon bli’r dit næste offer af A. Silvestri
Allerede i 1950’erne eksperimenterede CIA ulovligt i USA med brugen af LSD i et forsøg på at finde et sandhedsserum. Fra starten af 1960’erne spredte idéen om at behandle psykiatriske patienter med LSD sig i Danmark, hvor lægerne mente, at det kunne kurere en bred vifte af psykisk lidelser. Det er på denne baggrund A. Silvestris novelle om den lægestuderende Anne udspiller sig.

1970’erne: I feel love af Sheila Eggenberger
Det første diskotek i Danmark var Geels Kro ved Holte i 1966. I løbet af 1970’erne blev diskoteker dog udbredt til hele landet, og filmen Saturday Night Fever fra 1977 cementerede diskotekernes popularitet. Sheila Eggenbergers novelle tager udgangspunkt i åbningen af det første diskotek, Disco Inferno, i en lille provinsby.

1980’erne: Den sidste udvej af Christian Reslow
I Danmark blev den første patient behandlet med det hvide snit i 1939. Det sidste hvide snit blev udført på Rigshospitalet i 1983, da der var begyndt at lyde kritiske røster i offentligheden. Mindst 4471 hjerneoperationer er blevet foretaget i Danmark frem til 1983. Ingen andre lande har så høje tal i forhold til befolkningens størrelse. I Christian Reslows novelle hører vi om en psykisk syg ung mand.

1990’erne: Manifest af Jonas Wilmann
I løbet af 1990’erne fik internettet en enorm udbredelse, og siden 2004 har Facebook udviklet sig til at være en af de mest benyttede hjemmesider i verden. Jonas Wilmanns novelle handler om konsekvenserne af den digitale udvikling set fra en svindlers perspektiv.

Jeg har været begejstret under læsningen af 1900 – et århundredes tusmørke, der helt har levet op til mine forventninger. Antologien har 100% været værd at vente på. Min eneste anke er, at det kunne have været sjovt at høre forfatternes tanker omkring deres historier og årtier. Men det er langt fra sikkert at andre synes, det er ligeså interessant som jeg.

Under alle omstændigheder kan jeg kun varmt anbefale 1900 – et århundredes tusmørke. Her er virkelig tale om en sort perle af høj kvalitet, lige fra den flotte forside til de overraskende og velskrevne historier.

Om 1900 – et århundredes tusmørke:

Udgivelsesår: 24.02.2022
Forlag: 2 Feet Entertainment, 288 sider
Omslag: Steen Langstrup
Idé og tilrettelægning: Henrik S. Harksen
Redaktion: Steen Langstrup og Henrik S. Harksen

Læs om vejen fra idé til udgivelse

Indhold:
Forord af Mathias Clasen
1900’erne: Det metafysiske eksperiment af Thomas Strømsholt
1910’erne: Hvide piger i lygternes skær af Steen Langstrup
1920’erne: Under blodbøgen af Teddy Vork (om novellen)
1930’erne: Ræve af Martin Wangsgaard Jürgensen
1940’erne: Hvor Danmark er allersmukkest af Martin Schjönning (om novellen)
1950’erne: Djævelens musik af Carina Evytt
1960’erne: Hvem mon bli’r dit næste offer af A. Silvestri (om novellen)
1970’erne: I feel love af Sheila Eggenberger
1980’erne: Den sidste udvej af Christian Reslow
1990’erne: Manifest af Jonas Wilmann

Læs også:

10 danske gysere / red. Tage La Cour
DET GRUFULDE BIBLIOTEK – danske gys før og nu / red. Kristian Nordestgaard & Jette Holst
PIX – nygotiske skæbner / red. Henrik Sandbeck Harksen
Skygger / red. Steen Langstrup
Velkommen til dybet / redigeret af Mathias Clasen

Malkøbing Museum af Chris D’Amato, Jesper Ilum Petersen og Morten Carlsen
Således forgår alverdens herlighed af Lars Kramhøft
Kærlighedsfrugt – 14 rædsler af A. Silvestri

Skyggespejlet – Fortællinger fra mørket 3 / red. Lars Grill Nielsen

Skyggespejlet - fortællinger fra mørket 3 / red. Lars Grill Nielsen

15 nye danske horrornoveller skrevet af en blanding af garvede og nye forfattere

Enter Darkness udgav første bind i antologi-serien ”Fortællinger fra mørket” tilbage i 2016. Nu er bind tre på gaden: Skyggespejlet.

De 15 noveller kommer vidt omkring, lige fra pensionerede betjente på kursus over familietragedier til seriemordere, kunstneren William Blake og en bustur til Polen. De fleste af novellerne er gode, men der var også et par stykker, jeg ikke var så begejstret for. Sådan er smag og behag jo.

Blandt mine personlige favoritter er blandt andre ’Faldende stjerne over London’ af Mikkel Harris Carlsen. Her bliver Caitlin nærmest besat af et William Blake maleri med titlen ”The Ghost of a Flea”.

Også Lars Ahns novelle ’Må ikke forstyrres’ skal fremhæves. Her er en tidligere betjent på konference for det forsikringsselskab han nu arbejder for, da han bliver lidt for interesseret i gæsten på et af de andre værelser.

I ’Små fodspor’ af Brian Petersen skal forfatteren Benjamin til udgivelsesreception for sin nye bog, men en tragedie gemmer sig bag overfladen.

Carina Evytt er stærkt tilbage med ’Marionetten’, hvor Selma er vred på sin mor, fordi hun altid taler dårligt om faren. Mens ’Bjergtaget’ af Martine Cardel Gertsen er en af de fede noveller, hvor titlen pludselig får endnu en betydning, når man læser slutningen.

Der er ikke meget familiehygge af finde i novellen ’Af sporet’ af Leon Dantoft, ligesom Patrick Leis’ historie ’Simones jul’ trods den hyggelige titel er alt andet end det.

I D. S. Henriksens ’Organtyven’ får en blind date en uventet slutning, mens ’Objazd’ af Alban Andersen tager læseren på en smuttur til Polen med alt betalt.

Endelig skal også ’Fra hånd til blodig hånd’ af Nikolaj Johansen fremhæves. Her er det ikke fandens fiol, men dog musik der påvirker folk på helt nye måder.

Selvom enkelte af novellerne i Skyggespejlet ikke helt faldt i min smag, er antologien som helhed underholdende læsning. Så er du til små kompakte gys, er her noget at hygge sig med en regnvejrsdag.

Om Skyggespejlet:

Udgivelsesår: 02.01.2020
Forlag: Enter Darkness, 359 sider
Omslag: Lesia Solot

Indhold:

Helena Pimentel da Silva: Cold Hawaii
Ida Maria Bonnevie: Skyggespejlet
A. Silvestri: Tinderbitch
Mikkel Harris Carlsen: Faldende stjerne over London
Lars Ahn: Må ikke forstyrres
Lene Skovsende: Kattespor
Stephan Garmark: Forglem mig ej
Brian Petersen: Små fodspor
Carina Evytt: Marionetten
Martine Cardel Gertsen: Bjergtaget
D. S. Henriksen: Organtyven
Alban Andersen: Objazd
Leon Dantoft: Af sporet
Patrick Leis: Simones jul
Nikolaj Johansen: Fra hånd til blodig hånd

Læs også:

Drifter – 13 mørke erotiske noveller / red. Nikolaj Højberg
Grufulde mørke / red. Henrik S. Harksen
Horror.dk redigeret af Mathias Clasen
Hvis jeg overlever natten – fortællinger fra mørket / red. Lars Grill Nielsen
Mørkets gerninger / red. Tenna Vagner
PIX – nygotiske skæbner / red. Henrik Sandbeck Harksen
Rustkammeret – Fortællinger fra mørket 2 / red. Lars Grill Nielsen
Undergang / red. Martin Schjönning
Universets mørke / red. Henrik S. Harksen
Vampyr / red. Nikolaj Højberg
Velkommen til dybet / redigeret af Mathias Clasen

Det nådesløse daggry / red. Lars Grill Nielsen

Det nådesløse daggry / red. Lars Grill NielsenSidste år udskrev forlaget Enter Darkness en novellekonkurrence. Kravet var, at novellerne skulle være dark fantasy rettet mod voksne. Nu foreligger det færdige resultat af konkurrencen, antologien Det nådesløse daggry med en stemningsfuld forside af Lesia Solot.

Jeg må hellere starte med at bekende, at jeg ikke læser fantasy særligt ofte. Det kan være grunden til, at nogle af novellerne ikke lige faldt i min smag. Heldigvis var der dog flere, der gjorde, så den overordnede læseoplevelse var god.

Blandt mine favoritter var bl.a. bidragene af Tenna Vagner, Carina Evytt, Gudrun Østergaard, A. Silvestri, Niels Kjærgaard, Silvia Ludenberg og Anna Lindbjerg. Novellerne handler om så vidt forskellige emner som havfruer, engle, underjordiske, træer, ølbrygning, genfærd, forbandelser og dæmoner. Nogle gange i en klassisk fantasy kontekst, andre gange i et moderne scenarie. Fælles for dem er dog en mørk tone, ligesom der ikke gives garanti for en lykkelig slutning.

Her er med andre ord ikke tale om en fantasy-antologi rettet mod læsere af paranormal romance. Men læsere med smag for det grumme, voldsomme og anderledes vil føle sig hjemme i Det nådesløse daggry.

Læs en uddybende anmeldelse hos Litteraterne.

Om Det nådesløse daggry:

Udgivelsesår: 12.02.2019
Forlag: Enter Darkness, 285 sider
Omslag: Lesia Solot

Indhold:

Tenna Vagner: Dyndfolkets arv
Regitze H. Sancoeur: Himlens skygger
Carina Evytt: Aldhissla
Gudrun Østergaard: At modstå menneskenes ondskab
Karin Brydsø Dammark: Bag disse mure
Martine Cardel Gertsen: Naglfar
Caner Doga Cansi: De to pilgrimme
A. Silvestri: Humlen
Jonas Blunel: Kvinden ved havet
Tue Omø: Det kubistiske hjerte
Niels Kjærgaard: Cafeteriet
T. D. Zelsius: Frøken Lindt
Camilla Henningsen & Mette Lauritzen: Skyggen
Silvia Ludenberg: Det nådesløse daggry
Anna Lindbjerg: Flængen

Læs også:

Til deres dages ende / red. Nikolaj Højberg
Vandringer i mørke af Nikolaj Højberg
Horror-noveller af Lotte Petri, Lars Ahn m.fl.
Deroute: Den 1. bog om Satan af Martin Schjönning
Jeg ved godt, du er der af A. Silvestri
By – et levende mareridt af Jonas Wilmann

Drifter – 13 mørke erotiske noveller / red. Nikolaj Højberg

Drifter / red. Nikolaj HøjbergBagsidetekst:

I mørk erotik kombineres gys og lyst. Effekten kan være ganske foruroligende, hvilket du opdager, når du læser denne bog. Her møder du blandt andet ægteparret, der pifter deres sexliv op ved at invitere døden ind i ægtesengen. Du kommer også til at møde manden, der en dag får en henvendelse fra en søn, han ikke anede eksisterede. Og som ikke burde eksistere. Og så er der kvinden, der efter en skilsmisse og hensynende sexliv en dag kommer til at røre en ældre kvindes hånd. Og mærker knoglerne under den tynde hud. Alle tre foruroligende noveller. Og der er yderligere 10 i samlingen.

 

Fra forordet:

Nu har jeg brugt genrebetegnelsen mørk erotik flere gange, men hvad er det egentlig for en størrelse? Jeg har ikke kunne finde en klokkeklar definition. Nogle steder defineres genren som en erotisk historie, hvor døden spiller en central rolle. Andre steder defineres den som en historie, hvor erotik kombineret med frygt. Jeg har valgt den sidste definition i forbindelse med udvælgelsen af novellerne til denne antologi. I nogle af novellerne spiller døden dog også en væsentlig rolle.

En af udfordringerne ved at sammensætte nærværende antologi var spændviden i de to bærende følelser. Nogle af novellerne er eksplicitte i deres håndtering af erotikken, andre er underspillede. Det samme gør sig gældende med frygten, der spænder fra almindelig hverdagsfrygt for at blive afsløret i en prekær situation, til den voldsomme frygt associeret  med voldtægt og død. Jeg har forsøgt at vise hele spektret mellem de to følelsers yderpunkter.

Ud over lyst og frygt varierer novellerne også i graden af realisme. Nogle af novellerne er tro mod virkelighedens verden, andre bevæger sig bort fra den. Jeg har valgt at bruge realismen som rettesnor i forbindelse med organiseringen af antologien. Novellernes rækkefølge er sat efter graden af realisme, med de realistiske først og de fantasifulde til sidst.

God læselyst
Nikolaj Højberg, Redaktør

 

Indhold:

Forord
La petite mort af Lars Ahn Pedersen
Kongler af Anika Eibe
In spe af Teddy Vork
Drifter af Flemming Rasch
Store bryster af Alice Aagaard
Hjemkomsten af Jesper Rugård
Dronningen af Maria Bache Andersen
Parringsdans af Carina Evytt
Sort undfangelse af Jonas Wilmann
Aftenens vinder af Pernille Eybye
Liliths døtre af Luna Pedersen
I nationens tjeneste af Thomas Vernon Nielsen
I røg og dis af Louise Floor Frellsen

Om Drifter:

Udgivelsesår: 2014
Forlag: Kandor, 344 sider
Omslag: Luca Oleastri

Dæmoner af Carina Evytt

Dæmoner_Carina_EvyttDÆMON, substantiv, fælleskøn.
1. ond ånd som tænkes at besætte mennesker; personifikation af ondskaben.
1.a OVERFØRT (én af) tilværelsens mørke, ubevidste kræfter, drifterne.
(Den Danske Ordbog)

Vi har alle vores dæmoner, men nogle er mere virkelige end andre. Nogle sindslidende lever i en tusmørkezone, hvor virkeligheden flettes så tæt sammen med hallucinationer at dæmoner har både vilje og krop.  Men er der tale om en sindslidelse, eller oplever disse mennesker bare en del af virkeligheden, som ellers er skjult for andre mennesker? (citat Tellerup.dk)

Izzy og Rikke er veninder. Rikke er den stærke, mens Izzy har bevæget sig ud og ind af psykiatriske institutioner og underkues af sin voldelige kæreste Nicolai. Men nu skal det være slut. Rikke har fundet et hus og et job til Izzy i den lille by Rudstrup, og da Izzy bliver udskrevet fra hospitalet, er alt klart til et nyt liv.

Til at begynde med er alt godt. Flytningen går uden problemer, og Izzy bliver opmuntret af Tommy, en ven til Rikkes kæreste Dennis, der hjælper med flytningen. Men Izzys nye hjem bliver holdt under opsyn af den lokale tosse kaldet Ravnen. Han er overbevist om, at der bor en dæmon i kælderen, og at den vil overtage Izzy, hvis hun bliver boende. Og måske er der noget om snakken, for lokalt går rygtet, at det spøger i huset, efter at en familie døde der for år tilbage …

I 2006 debuterede Carina Evytt med romanen “Let bytte“, som blev efterfulgt af “Sværdet fra Odin” i 2007, hvor Evytt giver sin gendigtning af sagnkongen Vølsung. I 2008 vendte hun tilbage til horrorgenren med novellen “Stevie” i antologien “Horror.dk“, og i 2011 udkom hun med “Jack the Rippers lærling“. Nu er hun som sagt aktuel med romanen “Dæmoner”, om hvilken Teddy Vork udtaler: “I Dæmoner skriver Evytt som om hun selv var besat af en ond ånd. Det er helvedes godt. Måske årets bedste horrorroman.” Og jeg er tilbøjelig til at give Teddy Vork ret.

“Dæmoner” er gennemført, velskrevet og underholdende. Jeg blev fanget fra første side, selvom jeg indrømmer, at jeg til at begynde med troede, at historien ville udvikle sig til en kliché med den voldelige kæreste og en dæmon i kælderen. Men jeg blev heldigvis positivt overrasket. Dels udvikler historien sig ikke, som jeg forventede, dels er personerne interessante, hvilket giver en ekstra dybde til historien, og endeligt holder Evytt fast i sit kendemærke for sine fortællinger – at intet er sort/hvidt, og at der altid er flere lag.

Flere af bogens personer er mentalt ustabile, og det er med til at holde suspense i fortællingen. For er der reelt en dæmon i kælderen, eller er det blot personernes indre dæmoner, som forårsager død og ødelæggelse? Selv til sidst overlades det til læseren at bedømme. Vi får ingen lette svar fra forfatteren.

For fanden da,” gispede hun, men Izzy var allerede ude af bilen. Hun småløb forbi firhjulstrækkeren, rundede fronten og stivnede da hun fik øje på huset. Hver eneste rude i hvert eneste staldvindue var dækket af sært ildevarslende tegn og symboler, og det store køkkenvindue … Izzys hovedbund trak sig sammen, og hun rystede da et gys løb gennem hende og efterlod gåsehud overalt hvor det kom frem. Ruden så om muligt endnu mere dramatisk ud i sollys, end den havde gjort aftenen før. Blodet var nu tørret ind, så det nogle steder sad i mørke, fjerklistrede kager og andre steder lignede rustrød maling, der var stænket på glasset med en pensel. Det mest uhyggelige var dog at Izzy også her syntes at kunne fornemme en bevidsthed i det tilsyneladende kaos.”

Jeg kan kun tilslutte mig Trudis Bogblog, som bl.a. skriver:

Det hidtil bedste jeg har læst af Evytt, som ovenikøbet er pakket ind i det mest lækre og specielle bogcover, jeg har set. Den kan varmt anbefales til den voksne læser, som er vild med gys og horror, der er af den mere sofistikeret slags end blod i litervis og “splat splat.”

Om bogen:

Udgivelsesår: 2013
Omslag: Flemming Schmidt
Sider: 392
Forlag: Tellerup

Jack the Rippers lærling af Carina Evytt

Jack the Rippers lærlingDet er ikke så længe siden, jeg læste Carina Evytts debutroman Let Bytte, der udkom tilbage i 2006. Den var jeg ret imponeret over, og derfor havde jeg også glædet mig meget til at læse hendes nye roman Jack the Rippers lærling, der i modsætning til førstnævnte er placeret i voksenafdelingen på mit bibliotek. Den placering er helt korrekt, for her er tale om en velfortalt, psykologisk vinklet slasher-historie, hvor hovedpersonen får kontakt med Jack the Rippers ånd.

Thomas Lindberg er kirurg med en forkærlighed for at læse om seriemordere, i særdeleshed Jack the Ripper, som hjemsøgte Londons prostituerede i slutningen af 1800-tallet. En dag mister han dog besindelsen, og bliver fundet i færd med at skære liget af en patient op og arrangere hendes indvolde. Det får ham indlagt på psykiatrisk afdeling. Mens han er her, benytter hans kone Lotte lejligheden til at stikke af. Hun har nemlig længe følt, at noget var helt galt med Thomas.

Men Thomas kommer ud igen, og da han opdager, at Lotte har forladt ham – og har rodet i hans pladesamling! – bliver han rasende. Det er dog først, da han møder Jack the Rippers reinkarnation i form af en lille kattekilling, at raseriet udvikler en retning. Jack tilbyder nemlig at tage Thomas i lære, og snart er han i færd med at skabe sine helt egne kunstværker …

Carina Evytt skriver godt. Sproget er flydende, og man bliver lynhurtigt fanget ind af historien. Lige som i Evytts første roman er alt ikke sort og hvidt i romanens univers. Jeg havde egentlig ikke den store sympati for Lotte, som er rædselsslagen (og med god grund) for Thomas, mens hans figur bliver mere og mere sympatisk, jo længere ind i historien vi kommer. For der er en grund til, at Thomas er blevet en psykopatiske kirurg, og ligesom Thomas Harris gør i Den røde drage, lader Evytt os få et kig ind i Thomas psyke.

Jeg kan også godt lide, at Evytt ikke fortaber sig i udpenslinger af Thomas’ ugerninger, men i stedet lader det psykologiske spil træde forrest i fortællingen. Hvordan han drives af indre dæmoner og finder lindring i sin “kunst”. Det lader læserens fantasi stå for de værste billeder, og det er altså en vældig effektiv måde at få læserens hjerte til at slå hurtigere. Samtidig er Evytt ikke bleg for at lade lidt humor snige sig ind, som når den kvindelige politibetjent beundrer Jacks fine pels og spørger, hvad Thomas dog fodrer ham med!

Slutningen er både lidt overraskende og samtidig rørende på en måde, jeg ikke lige kan mindes at have følt ved slutningen af en horror-roman før.

Med andre ord synes jeg, at Jack the Rippers lærling er fuldt ud på højde med, og måske endda bedre, end debutromanen. Der er derfor god grund til straks at skynde dig til boghandleren eller på biblioteket og få fingre i Carina Evytts nyeste udspil, så du kan bruge en mørk efterårsaften sammen med Thomas, Jack og alle de smukke modeller …

Læs mere på Tellerup.dk

Om bogen:

Udgivelsesår: 2011
Omslag: Peter Nielsen

Også omtalt på Bogrummet.dk

Let bytte af Carina Evytt

Let bytte af Carina EvyttNogen gange er det bare misvisende, når man på et bibliotek inddeler romanerne i børnebøger og voksenbøger. På mit bibliotek står Carina Evytts debutroman Let bytte i børnebiblioteket, men jeg synes bestemt ligeså godt, at den kunne placeres blandt voksenbøgerne.

Mathias på 6 år er en helt almindelig dreng – og så alligevel ikke. Han er nemlig det, man kalder et vidunderbarn, dvs. langt mere intelligent end de fleste. Samtidig har han også en evne til at fornemme ting. F.eks. vidste han, at hans mor var syg, længe før det gik op for de voksne. Nu er han sammen med sin far flyttet til en ny by, hvor de skal forsøge at få en hverdag til at hænge sammen.

Men samtidig med deres ankomst dukker også noget andet op. Noget med skarpe tænder og en glubende appetit. Noget som er lynende intelligent – og som hurtigt opdager, at mennesket er et let bytte.

Carina Evytt fortæller sin historie ud fra forskellige vinkler. Vi hører både gennem Mathias og andre børn, men fortællingen vinkles også til den voksne læser via betjenten Jesper og læreren Kirsten. Sproget er godt, og tempoet varierer, så man aldrig falder i staver. Her er tale om en klassisk monstergyser med et twist, for det viser sig, at monstret og Mathias har en forbindelse, og på den måde udbygges både Mathias og monstrets figurer. Her er det ikke bare sort og hvidt, ondt og godt. Virkeligheden er mere kompleks end som så, og ingen kan aldrig vide sig sikker.

Let bytte er en slags blanding af Predator og Når knoglerne fryser, og jeg læste den i et stræk. Måske er det ikke dybdepsykologi på højt plan, men det er glimrende underholdning for både unge og voksne, som holder af “hyggelig uhygge”.

Jeg har tidligere læst novellen Stevie af Carina Evytt, og hun er netop nu aktuel med endnu en roman Jack the Rippers lærling, som jeg vil glæde mig til at få fingre i.

Læs mere om Carina Evytt på Horrorsiden.dk

Find bøgerne på Tellerup.dk

Om Let bytte:

Udgivelsesår: 2006
Omslag: Stefan Rosenbech

Horror.dk redigeret af Mathias Clasen

Horror.dk redigeret af Mathias ClasenDer er – heldigvis – kommet mange nye spændende horrorudgivelser på dansk indenfor de seneste år. En lang række forfattere har kastet sig over genren, og i Horror.dk har Mathias Clasen samlet 12 nye horror-noveller fra en række af de bedste. Novellerne har forskellige tilgange til genren, men fælles for dem er, at de kryber ind under huden på læseren. De fleste er overordentlig vellykkede og viser til fulde, hvad det er gysergenren kan, som ingen andre genrer kan.

Blandt mine yndligsnoveller i samlingen er Bjarne Dalsgaard Svendsens “Utopia”, som tager udgangspunkt i krigen i Irak. Hovedpersonen Ulrik har været udstationeret dernede, men da hans deling falder i et baghold, og de mister flere mænd, sendes han hjem med resten af delingen. Ulrik har dog svært ved at glemme, hvad der skete – det hjemsøger ham …

En anden super-perle er Teddy Vorks “Delilas lokker” om rengøringsassistenten Michelle, som gør sommerhuse rene på Fanø. Da hun når til Solhjem, viser det sig dog, at lejerne har forladt det i en rædsom tilstand – og sikke deres hund har fældet …

“Stevie” af Carina Evytt er en god gammeldags spøgelseshistorie; “Cornelia” af Michael Kamp bringer mobiltelefonen ind i gysets verden; “Nattog” af Dennis Jürgensen fører læseren ind i et nærmest lovecraftsk univers; og Hanne Lützens novelle “De små søstre med glasuransigter” har fået mig til at overveje, om jeg nogensinde vil spise figurformede kager igen. Herudover er også Erwin Neutzsky-Wulff, Christian Haun, Kenneth Bøgh Andersen, Peter Mouritzen, Jacob Hedegaard Pedersen og Bernhard Ribbeck repræsenteret i antologien.

Læs meget mere om forfatterne og Horror.dkhorrorsiden.dk

Om Horror.dk:

Udgivelsesår: 2008
Forlag: Tellerup, 253 sider
Omslag: Bent Holm

Indhold:

Bjarne Dalsgaard Svendsen: Utopia
Erwin Neutzsky-Wulff: Frygt
Teddy Vork: Delilas lokker
Carina Evytt: Stevie
Michael Kamp: Cornelia
Dennis Jürgensen: Nattog
Christian Haun: Jeres søn
Kenneth Bøgh Andersen: Bøddel
Hanna Lützen: De små søstre med glasuransigter
Peter Mouritzen: Tommy Dummy
Jacob Hedegaard Pedersen: Der er ikke noget derude
Bernhard Ribbeck: Var er et stort ord