september 2018
M T O T F L S
« aug    
 12
3456789
10111213141516
17181920212223
24252627282930
Arkiver

Indlæg tagget med ‘Clive Barker’

Book of Blood

Book of BloodBook of Blood bygger på to Clive Barker noveller fra Books of Blood: “On Jerusalem Street” fra vol. 6 og “The Book of Blood” fra vol. 1 – i øvrigt samme bind som indeholder The Midnight Meat Train. Hvor jeg ikke var 100% oppe at ringe over kødtoget, så blev jeg særdeles positivt overrasket over Book of Blood.

Filmen åbner med en scene i et cafeteria. Her sidder en forhutlet mand og spiser, mens blodet løber af ham. Et par borde derfra sidder en mand og holder øje med ham, og det står snart klart, at han er dusørjæger, og at den forhutlede mand er målet. Dusørjægeren får også manden med sig, og da han kommer til sig selv, ligger han bundet i en hytte langt ude i intet, og nu ønsker dusørjægeren at få mandens historie.

Den omhandler bl.a. forfatter og paranormal efterforsker Mary Florescu. Hun har fundet frem til et hus, hvor flere mistænkelige dødsfald har fundet sted. Nu sætter hun sig for at gøre huset til sit næste projekt sammen med assistenten Reg. Til at begynde med finder de ikke noget, men så møder Mary den unge studerende Simon, der som lille dreng forudså sin brors død. Mary overtaler Simon til at hjælpe dem i huset, og så begynder der at ske noget. Men spørgsmålet er, om huset virkelig er hjemsted for afdøde ånder, eller om det hele er et stort fupnummer?

Rammehistorien med dusørjægeren er ok, men efter min mening nok filmens svageste del. Ikke så meget begyndelsen som slutningen, hvor jeg synes, det hele kammer lidt over.  Til gengæld synes jeg, at John Harrison får skabt en utrolig intens stemning i historien om det hjemsøgte hus. Her udfolder han historien sig bid for bid, for så ind i mellem at ryste posen lidt så fokus og forståelse bliver vendt på hovedet. Langt størsteparten af filmen sad jeg med hjertet lidt oppe i halsen og sørgede for at holde hænder og fødder inde under tæppet, og så er det jo ikke helt galt.

Om Book of Blood:

Instruktør: John Harrison
Udgivelsesår: 2009

I kød og blod af Clive Barker

I kød og blodJeg er gået i gang med at genlæse Clive Barkers Books of Blood, og er nu nået til I kød og blod.

Den første novelle hedder “Det forbudte“, og den er blevet filmatiseret af Bernard Rose i 1992 under titlen Candyman. Hovedpersonen er den unge kvinde Helen, som er i gang med at skrive en afhandling “Grafitti: storby-desperationens sygdomstegn” der omfatter hendes to yndlings-discipliner: sociologi og æstetik. Derfor er hun taget ud til Spector Street, et knap 4 år gammelt kvarter, der allerede er hærget og ødelagt til næsten ukendelighed. Her møder hun en anden ung kvinde, som afslører, at der er sket et mord i en af lejlighederne. Helen opsøger den nu tomme lejlighed, og finder et enestående grafitti-værk af en grusomt udseende mand. Hjemme fortæller Helen om sin opdagelse, men kæresten Trevor afviser betydningen af fundet, og i frustration vender Helen tilbage. Men nu opdager hun, at ingen vil tale til hende om mordet, og da hun endelig får mere at vide, får det helt uforudsete konsekvenser. En velskrevet, uhyggelig og utrolig fængslende novelle.

I “Madonna” forsøger Jerry Coloqhoun at sælge en nedlagt svømmehal til den lokale gangster Mr. Garvey, da alle andre har afvist ham. I første omgang er Mr. Garvey egentlig interesseret, men så oplever han noget underligt i de mørke varme gange, og beslutter sig for, at Jerry er stråmand for nogle af hans konkurrenter, der vil se ham død. Det er Jerry dog ikke, men også han må igennem en skelsættende forandring i den nedlagte svømmehal. “Madonna” er en meget atmosfærefyldt fortælling, som jeg dog må tilstå, at jeg ikke helt forstår.

Babels børn” er den mest humoristiske fortælling i samlingen, uden dog at være lårklasker-sjov. Vanessa kan aldrig modstå fristelsen til at køre ned ad veje, der ikke er markeret med et skilt. Det fører hende til et tuefyldt landskab langt fra alt, hvor hun ser nogle kappeklædte mennesker forfølge en lille skikkelse. Hun forlader bilen for at finde den flygtende, men snart er hun faret vild. Tilfældet fører hende til en klynge hvidkalkede bygninger, godt skjult af landskabet, og her befinder hun sig pludselig som fange. Men hvorfor må hun ikke forlade stedet igen? Og hvem er de andre mennesker, hun fornemmer bag stedets vægge? “Babels børn” giver en grotesk forklaring på verdens tilstand, som jeg i kyniske øjeblikke godt kunne tro var sand.

Den sidste novelle i samlingen er titelnovellen “I kød og blod” om fangen Cleveland Smith, som en dag får en ny makker i sin celle, den unge William Tait, kaldet Billy. Billy er et oplagt offer for de ældre fanger, men Cleveland tager ham under sine vinger uden iøvrigt at ville have noget med ham at gøre. Det viser sig, at Billys morfar var en berygtet morder, som blev hængt og begravet i fængslet, og nu forsøger Billy at få kontakt med ham igen. Cleveland er overbevist om, at det er ren fantasi, men hvad er der med den drøm om en tom by, som bliver ved med at hjemsøge ham, efter at Billy er flyttet ind i cellen? “I kød og blod” er både skræmmende og trist, og billedet af den tomme by som hjemsøger Cleveland, stod printet i min hukommelse længe efter endt læsning.

Jeg er ikke sikker på, at jeg altid forstår Clive Barkers historier, men selv når jeg er usikker på, om jeg har fanget hele pointen, så lykkes det alligevel for fortællingen at smyge sig om mig, så jeg bliver 100 % grebet. Clive Barker formår som få at skabe et univers af ord, der lokker sin læser ind i deres labyrint, og pludselig er man fanget ind af atmosfæren og må bare læse videre i en verden der ofte bliver mere og mere sindssyg og uforklarlig.

Indhold:

Det forbudte
Madonna
Babels børn
I kød og blod

Om bogen:

Udgivelsesår: 1992
Forlag: Artia, 202 sider

Books of Blood-serien:

Books of Blood, vol. 1 (1984)
Indhold: Introduction af Ramsey Campbell; The Book of Blood; The Midnight Meat Train; The Yattering and Jack; Pig Blood Blues; Sex, Death and Starshine; In the Hills, the Cities

Books of Blood, vol. 2 (1984)
Indhold: Dread; Hell’s Event; Jacqueline Ess: Her Will and Testament; The Skins of the Fathers; New Murders in the Rue Morgue

Books of Blood, vol. 3 (1984)
Indhold: Son of Celluloid; Rawhead Rex; Confession of a (Pornographer’s) Shroud; Scape-Goats; Human Remains

Books of Blood, vol. 4 (1985): Det Umenneskelige
Indhold: Statslegemet; Det Umenneskelige; Åbenbaringer; Forsvind, Satan!; Kødets lyst

Books of Blood, vol. 5 (1985): I kød og blod
Indhold: Det forbudte; Madonna; Babels børn; I kød og blod

Books of Blood, vol. 6 (1985): Den levende død
Indhold: Den levende død; Blodhævn; Forvandlingen; Mørkets magter; Blodets bog (en efterskrift) På Jerusalem Street

Det Umenneskelige af Clive Barker

Det umenneskelige af Clive BarkerEngelske Clive Barker blev udråbt som Stephen Kings efterfølger, da han i 80’erne udgav novellesamlingerne “Books of Blood”. Siden har han skrevet indenfor mange andre genrer, ligesom han både har skrevet manuskripter og instrueret flere film. Mest kendt er vel nok “Hellraiser” fra 1987.

I Danmark var det forlaget Artia, som udgav “Books of Blood”, og af uvisse grunde (for mig i hvert fald) valgte de at starte med den fjerde bog, der er kommet under titlen Det umenneskelige. Så vidt jeg ved, er de tre første bøger ikke udkommet på dansk.

I “Statslegemet” følger vi Charlie George, som lever et ganske normalt liv, men en dag begynder han at føle ubehagelige smerter i håndled og hænder. Efter nogen måneder går han til lægen, men denne kan ikke se noget, og nu begynder Charlie ligefrem at føle lede ved sine hænder. Derfor går han til en psykolog, som finder frem til, at Charlies lede ved hænder stammer fra et faderkompleks. Det hjælper på Charlies humør, men han er stadig træt, og det viser sig da også, at psykologens diagnose ikke er helt korrekt. For Charlies hænder planlægger nemlig et oprør. De er trætte af at være lænket til tyrannen og er sikre på, at der findes et liv efter kroppen, så nu vil de sætte hinanden fri. Novellen er efter min mening samlingens bedste, og slutter af med ordene:

“Et øjeblik troede han, at de ville gøre ham noget, men nej. Da de havde gjort ham opmærksom på deres tilstedeværelse, lod de ham ligge, hvor han lå, tilfredse med at være fri. Og misundte hans øjne dem deres frihed, tænkte han, og var hans tunge ivrig efter at slippe ud af hans mund og komme væk, var hver eneste del af ham på sin egen stilfærdige måde ved at tage skridt til at svigte ham? Han var en alliance, der kun blev holdt sammen af den skrøbeligst tænkelige våbenstilstand. Nu hvor der var skabt præcedens, hvor lang tid var der så til det næste oprør? Minutter? År? Han ventede med hjertet i halsen på imperiets fald.”

I “Det Umenneskelige” bliver en gammel bums overfaldet af en gruppe unge mænd, som slår ham halvt fordærvet og stjæler hans sprut. Den yngste i gruppen, Karney, bryder sig ikke om den slags overfald, men han protesterer ikke, og da han efterfølgende finder en stump snor med en række knuder på, tager han den med sig. Han er nemlig vild med at løse knuder. Det viser sig dog, at snorens knuder ikke er almindelige, og at den gamle bums gemmer på nogle forfærdelige hemmeligheder.

Åbenbaringen” er en spøgelseshistorie, som er nem at gå til. Prædikanten John er på tur gennem landet med sin hustru, Virginia, og hjælperen Earl. John er overbevist om, at han er Guds stemme på jorden, men Virginia er begyndt at have sine tvivl. En regnvåd nat vælger de at overnatte på Cottonwood Motel på vej til næste vækkelsesmøde, og skæbnen vil, at de får det værelse, hvor en kvinde 30 år tidligere slog sin mand ihjel. Denne nat er de to spøgelser samlet igen for at afprøve, om skæbnen kunne være blevet anderledes for dem, men i stedet falder de lige ind i et nyt opgør.

Hvad gør man, hvis man har alt, men mister troen på Gud? I “Forsvind, Satan!” beslutter den hovedrige Gregorius, at han vil lokke Gud frem, og da han ikke kan gøre det via sine gode handlinger, beslutter han sig for at skabe et nyt Helvede på jorden, som Djævelen ikke kan lade være med at besøge. For hvis Djævelen dukker op, må Gud vil komme ham til undsætning? Novellen er ganske kort, men har en utrolig grum afslutning.

Samlingens sidste novelle hedder “Kødets lyst” og handler om et eksperiment, som går galt. Et hold forskere har søgt efter et afrodisium, men da de finder det, viser det sig at være alt for kraftigt. Det ender i mord og voldtægt, og den frivillige forsvinder fra laboratoriet – opfyldt af lyst til hele verden.

Fælles for novellerne i Det umenneskelige er, at de handler om mennesket og opløsningen af mennesket. I første novelle, “Statslegemet”, går menneskenes kroppe bogstaveligt talt i stykker, efterhånden som forskellige kropsdele gør oprør og forlader kroppen. I “Det Umenneskelige” gemmer en snor på en række ufærdige væsner, som bliver til et, når de samles. I “Åbenbaringen” er kroppene opløst til spøgelser. I “Forsvind, Satan!” mister hovedpersonen troen og dermed sig selv, og i “Kødets lyst” nedbrydes kroppen i jagten på evig lyst. En rigtig interessant novellesamling som kræver lidt af sin læser.

Udgivelsesår: 1992

Books of Blood-serien:

Books of Blood, vol. 1 (1984)
Indhold: Introduction af Ramsey Campbell; The Book of Blood; The Midnight Meat Train; The Yattering and Jack; Pig Blood Blues; Sex, Death and Starshine; In the Hills, the Cities

Books of Blood, vol. 2 (1984)
Indhold: Dread; Hell’s Event; Jacqueline Ess: Her Will and Testament; The Skins of the Fathers; New Murders in the Rue Morgue

Books of Blood, vol. 3 (1984)
Indhold: Son of Celluloid; Rawhead Rex; Confession of a (Pornographer’s) Shroud; Scape-Goats; Human Remains

Books of Blood, vol. 4 (1985): Det Umenneskelige
Indhold: Statslegemet; Det Umenneskelige; Åbenbaringer; Forsvind, Satan!; Kødets lyst

Books of Blood, vol. 5 (1985): I kød og blod
Indhold: Det forbudte; Madonna; Babels børn; I kød og blod

Books of Blood, vol. 6 (1985): Den levende død
Indhold: Den levende død; Blodhævn; Forvandlingen; Mørkets magter; Blodets bog (en efterskrift) På Jerusalem Street

Også omtalt på Horrorsiden.dk

The Midnight Meat Train

The Midnight Meat TrainThe Midnight Meat Train bygger på en novelle af Clive Barker, og når man ved det, burde man være forberedt på lidt af hvert. Jeg blev dog lidt skuffet over filmen, som jeg synes, var utrolig lang tid om at komme i gang for så at ende meget brat.

Fotografen Leon Kaufman drømmer om at slå igennem, og da han en dag bliver præsenteret for den succesfulde galleriejer Susan Hoff, og hun opfordrer ham til at forfølge storbyens mørke mere intenst, gør han det. En nat opdager han en gruppe unge mænd, som virker opsat på ballade. Han følger dem ned i metroen og ser dem chikanere en smuk ung kvinde. Leon fotograferer løs, og først da han har billeder nok, giver han sig til kende og stopper episoden, så kvinden kan nå sit tog. Men næste dag ser han i avisen, at hun er forsvundet …

Leon opdager en sammenhæng mellem en lang række forsvundne personer og en slagter (Vinnie Jones), som arbejder lige ovenover en gammel metrostation. Men jo mere han forsker i sagen, jo værre får han det. For at gøre en ende på det og give politiet beviser på, at han har ret og ikke er ved at blive skør, følger Leon slagteren på en tur med nattoget. Men er det lykkes Leon at overliste slagteren?

På nogen måder er The Midnight Meat Train rigtig underholdende. Der er nogle grafisk udpenslede scener af slagteren, når ham myrder løs i nattoget, og bl.a. en scene, hvor han slår hovedet af en kvinde, og kameraet følger hendes synsvinkel, mens hovedet flyver gennem luften og til slut ser tilbage på sin egen krop, er visuelt interessante. I det hele taget synes jeg, at billedsiden er det bedste ved filmen. Jeg har ikke tidligere set noget af Ryûhei Kitamura, men han har nogle gode visuelle idéer, som f.eks. når Vinnie Jones sidder fuldstændig stille på metrostationen, mens passagerer myldrer omkring ham i highspeed – lige indtil nattoget ankommer og Vinnie går ombord. Eller da Leons kæreste undersøger Vinnies hotelværelse sammen med en ven, og kameraet følger dem lodret oppe fra.

Men andre ting fungerer ikke ligeså godt. Jeg lader mig f.eks. irritere over, at uanset hvor meget blodet sprøjter, når Vinnie slagter folk i toget, så får han aldrig den mindste dråbe på sig selv. Jeg ved, at det bør jeg overse, men det generer mig. Opbygningen af personerne mangler også noget, og bl.a. er skiftet fra Leons normalitet til hans pludselige besættelse slet ikke er bygget ordentlig op. Og selvom filmen er godt fyldt op med brutale nedslagtninger, så synes jeg alligevel, at den er lidt kedelig i starten, for der er ikke rigtig nogen forklaringer som gør det spændende eller interessant med de mange mord. Forklaringer får vi først til sidst, og jeg kan afsløre, at H. P. Lovecraft helt sikkert har haft indflydelse på den unge Clive Barker.

Om The Midnight Meat Train:

Instruktør: Ryûhei Kitamura
Udgivelsesår: 2008

Se også omtalen på The Cut Up

Hellraiser

HellraiserForleden faldt jeg over en boks i Stereo Studie med de 4 første Hellraiser film til næsten ingen penge. Jeg kunne huske at have set etteren, og tænkte at den var et gensyn værd. Det viste sig, at jeg tilsyneladende også havde set nr. 2 og 3, men havde glemt – eller fortrængt – det igen 🙂

Larry og Julia har købt et gammelt hus. Da de flytter ind, opdager Julia, at Larrys bror Frank (som hun har haft en affære med) er død i huset, men at han kan bringes tilbage ved hjælp af blod. Og Julia vil gøre alt for Frank. Samtidig begynder Larrys datter Kirsty at opleve mærkelige ting, og hun tager hen til huset for at advare Larry. Men da hun kommer, er det allerede for sent. Frank er kommet tilbage, og Kirstys eneste chance er nu at sende ham til helvede ved hjælp af den puzzlebox, som sendte ham dertil i første omgang. Problemet er bare, at når hun åbner for puzzleboxen, åbner hun også for Pinhead og de tre andre cenobites, som bringer smerte og død med sig og tager de nysgerrige med tilbage helvede.

Hellraiser var Clive Barkers debut som instruktør, dvs. han havde tidligere instrueret to kortfilm, men Hellraiser var hans første rigtige spillefilm. Filmen bygger på hans roman The hellbound heart, og jeg synes egentlig, at han slap godt om ved filmatiseringen. Nogle af effekterne er naturligt nok forældede i dag, men de fire cenobites står stadig som yderst skræmmende. Jeg kunne især godt lide Grace Kirby som den kvindelige cenobite, fordi hendes stemme er aldeles fantastisk, men også Doug Bradley, der spiller Pinhead i samtlige film i serien, gør det godt.

Julia og Kirsty er sat op overfor hinanden som den kolde stedmor og den uskyldige unge pige. Jeg synes dog ikke, at Clare Higgins er særligt velcastet som Julia, men det kan have noget at gøre med, at 80’ernes skønhedsideal er noget anderledes end i dag.

Hellraiser står som en klassiker i dag, bl.a. fordi den var visuel på en helt ny måde. Barker satte nye standarder for, hvad man kunne vise, og hans visioner om kødet og dets ødelæggelse er stadig ret unik.

Om Hellraiser:

Instruktør: Clive Barker
Udgivelsesår: 1987

Serien Hellraiser:

Hellraiser, 1987 – D: Clive Barker
Hellbound – Hellraiser II, 1988 – D: Tony Randel
Hellraiser III – Hell on earth, 1992 – D: Anthony Hickox
Hellraiser IV – Blodline, 1996 – D: Kevin Yagher, Alan Smithee
Hellraiser V – Inferno, 2000 – D: Scott Derrickson
Hellraiser VI – Hellseeker, 2002 – D: Rick Bota
Hellraiser VII – Deader, 2005 – D: Rick Bota
Hellraiser VIII – Hellworld, 2005 – D: Rick Bota

Saint Sinner

Saint SinnerTo unge brødre er i 1815 under oplæring til at blive munke. Tomas er lydig og ønsker at tjene Gud, men Gregory er mindre hengiven overfor klostret og får lokket Tomas på gale veje. De åbner et skrin, som indeholder to dæmoner, der stikker af i tiden. Meget mod sin vilje må Gregory af sted efter dem, og på den måde kommer han til vores tid, hvor han møder kriminalbetjent Rachel Dressler. Sammen forsøger de at stoppe de to dæmoner, som uhindret myrder løs i vores verden.

Clive Barker, som har skrevet historien bag, er altid god for et visuelt gys, men jeg synes nu ikke at Saint Sinner hører til blandt hans bedste. Historien er en lille smule kedelig, og billedsiden er heller ikke så flot. Det kan dog være, fordi filmen er lavet til tv, hvor censuren er strengere i USA.

Jeg er ikke den eneste, som blev skuffet. BeyondHollywood skrev f.eks.:
As a TV movie, “Saint Sinner” is just barely good enough as a pilot for an ongoing series. As a single movie that must stand on its own, it underachieves badly. Its premise has promise, and its lead actors are likeable enough, but the film is just too incompetent for its own good. The screenplay by Doris Egan and Hans Rodionoff is full of gaping holes, plot contrivances, and amateurish dialogue. On the plus, “Saint Sinner” looks good and has a firm grasp on its horror elements. The sister succubae are well done, with one being more feminine than the other despite the fact that both are women. They’re appropriately scary and dangerous, and there’s a lingering feeling that our heroes are in way over their heads.” Læs hele anmeldelsen her.

Om Saint Sinner:

Instruktør: Joshua Butler
Udgivelsesår: 2002
Tagline: The Flesh Is Weak

Writing horror and the body: the fiction of Stephen King, Clive Barker, and Anne Rice af Linda Badley

Writing horror and the bodyWriting horror and the body er en interessant indføring i tre af de bedst-sælgende forfattere indenfor gysergenren: Anne Rice, Clive Barker og Stephen King.

Linda Badley ser på forfatterne, ikke kun som forfattere, men som fænomener, der bevæger sig både indenfor bøgernes verden, men også indenfor film og som har en enorm fanskare over hele verden. Badley analyserer og sammenligner med andre forfattere, og har i det hele taget lavet en spændende bog hvis man er interesseret i at lære mere om de tre gyserfænomener.

Writing horror and the body er en slags sequel til Film, horror and the body fantastic.

Om bogen:

Udgivelsesår: 1996
Forlag: Greenwood Press, 183 sider

Clive Barker

Clive BarkerClive Barker blev født i England i 1952. Han både skriver bøger, instruerer film og er skabende kunstner.

Stephen King har kaldt Barker for “the future name in horror fiction“, og mange af hans noveller har dannet grundlag for filmatiseringer. På dansk er bl.a. udkommet Den levende død, Det umenneskelige og I kød og blod fra hans Books of Blood-serie.

Clive Barker har bl.a. instrueret Hellraiser, som bygger på hans egen novelle The Hellbound Heart. Fælles for hans film er, at han tager genren dybt seriøst, og ikke forfalder til teenage-slashers eller horrorkomedier.

Læs mere på Horrordirectors.com

Udvalgt filmografi:

Books of Blood – 2009 (novellerne On Jerusalem Street og The Book of Blood)
The Midnight Meat Train – 2008 (novellen The Midnight Meat Train)
Haeckel’s Tale – 2006 (historien)
Saint Sinner – 2002 (historien)
Quicksilver Highway – 1997 (novellen The Body Politic)
Lord of Illusions – 1995 (instruktør samt forfatter til novellen The Last Illusion)
Candyman – 1992 (novellen The Forbidden)
Nightbreed – 1990 (novellen Cabal)
Hellraiser – 1987 (instruktør samt forfatter til novellen The Hellbound Heart)