Indlæg tagget med ‘cozy crime’

Dødbringende besked af Helen Cox

Dødbringende besked af Helen Cox

Dødbringende besked er en sød og charmerende ‘cozy crime’, om bibliotekaren Kitt Hartley, der bliver blandet ind i en mordefterforskning.

Kitt Hartley er bibliotekar på Universitetsbiblioteket i Vale, York. Hun er single, elsker at læse og hendes bedste veninde er den vintage elskende Evie.

En dag dukker politiet op. Evies eks-kæreste er blevet myrdet, og omstændighederne omkring mordet gør, at Evie bliver afhørt som mistænkt. Kitt er overbevist om sin venindes uskyld, men for kriminalkommisær Halloran og kriminalassistent Banks peger beviserne i Evies retning.

Så Kitt beslutter sig for at tage sagen i egen hånd i et forsøg på at bevise, at Evie ikke er morder. Der er kun et problem. Kitt har kun læst om mord før og aldrig opklaret et, og det viser sig at være sværere end først antaget.

Bibliotekarer bliver ofte anset som et lidt kedeligt folkefærd, så for mig giver det lige en bog lidt ekstra ‘swing‘, når hovedpersonen er bibliotekar. Kitt er ovenikøbet skarpsindig, med hang til kvikke bemærkninger og bogreferencer, og så er hun yderst beskyttende, overfor dem hun holder af. Hun er således et hyggeligt bekendtskab, og tiden går hurtigt i den rapkæftede bibliotekars selskab.

Hyggelig er i det hele taget en god beskrivelse af Dødbringende besked. På engelsk findes udtrykket ‘cozy crimes’ (eller ‘cozy mysteries’), der ifølge Wikipedia defineres som en subgenre af krimien. Her er detektiven en skarpsindig amatør. Plottet udspiller sig i et lille samfund, og på trods af at det er en krimi, er vold (og sex) gemt af vejen.

Helen Cox’ roman passer perfekt ind i kassen, og gør det med et charmerende blink i øjet. Det er ikke en historie, der skal læses for et sindrigt plot med uforudsigelige twists eller dybe personkarakteristikker. Det er derimod let og charmerende underholdning, som egner sig perfekt til at slappe af med.

Dødbringende besked har både mord og romantik. Det bliver måske lidt for lyserødt til min smag, men jeg er også en kynisk gammel sortseer. For der er ingen tvivl om, at Kitt Hartley er kommet for at blive, og holder du af krimier med sympatiske hovedpersoner uden bloddryppende plots, så er bøgerne om Kitt Hartley lige noget for dig.

Indtil videre er der udkommet fire bind i serien, som måske nok er kalorielet underholdning, men med trykket lagt på underholdning.

Hør Helen Cox fortælle om sin hovedperson, Kitt Hartley, i videoen nedenfor.

Reklame: Tak til Forlaget Zara der har foræret mig bogen til anmeldelse

Uddrag af bogen:

“Undskyld mig, de damer,” sagde manden, da han og hans kvindelige makker nåede hen til skrivebordet. Hans accent var lokal, men hans udtale havde en ukendt kant, som Kitt ikke helt kunne placere. Han tøvede, og da hans blik gled over gruppen, bemærkede Kitt, at hans øjne havde samme farve som havet på en blæsende dag. Den var meget mørkere end farven på hendes øjne, som bedst kunne sammenlignes med blå topas. Han så på Michelle, Grace og Ruby efter tur, inden hans blik landede og forblev rettet mod Kitt. Og så rettede han sig lidt op, tog et ID-kort op af sin inderlomme og holdt det frem, så alle de tilstedeværende kunne se det. “Jeg er kriminalkommisær Malcolm Halloran, og dette er kriminalassistent Charlotte Banks.” Kommisæren pegede på sin kollega, som nikkede stift en enkelt gang. “Vi søger Katherine Hartley.”

Kitt rejste sig fra stolen, mens hun så med rynket pande på Grace. Hun kunne mærke Michelles stirren, men hun vovede ikke at se i hendes retning.

“Ja, det er mig,” sagde Kitt. “Er der sket noget?” Det var et fjollet spørgsmål at stille, det vidste hun godt. Man blev ikke opsøgt af politiet, hvis alt var i orden, og i løbet af et splitsekund begyndte hendes hjerne at arbejde hurtigere end hendes mund. “Vent … er det min familie? Det er vil ikke mor eller far, vel? Eller … Rebecca?”

Rebecca var Kitts tvillingesøster. Hun var læge og arbejdede på et hospital oppe i Northumberland. De havde altid haft et tæt forhold, men de havde ikke den der ‘tvillingeting’, hvor man skal forestille sig at kunne mærke det i kroppen, hvis ens tvilling er i fare, syg eller døende.

“Vi er her ikke på grund af din familie,” sagde Halloran. Hans stemme var dyb, men venlig, og han hævede sine to hænder i en fast og beroligende gestus for at gøre tegn til Kitt om, at hun skulle være rolig.

Kitt pressede sine håndflader mod brystet og lukkede øjnene et øjeblik.

“Undskyld,” sagde hun. Jeg er ikke vant til at få besøg af politiet.” (side 19-20)

Om Dødbringende besked:

Udgivelsesår: 27.12.2020
Forlag: Forlaget Zara, 390 sider
Originaltitel: Murder by the Minster
Oversætter: Kamilla Pontoppidan Haderup

Læs også:

Ruth Galloway-serien af Elly Griffiths
Mysteriet i genbrugsen af Anna Grue
Isabelle af Anette Heide
Raili Rydell-serien af Lisa Hågensen
Navnesøsteren af Anne Vibeke Jensen
Blokhusmysteriet af Ebbe Krogh-Salomonsen
Sika Haslund-serien af Nina von Staffeldt