august 2018
M T O T F L S
« jul    
 12345
6789101112
13141516171819
20212223242526
2728293031  
Arkiver

Indlæg tagget med ‘Dan Mygind’

Dansk science fiction 2017

Dansk science fiction 2017

 

Som sidste år prøver jeg igen at lave en oversigt over årets danske science fiction udgivelser 2017 (bredt forstået).

Jeg har kun medtaget de titler, som retter sig mod voksne (og unge) og kun udgivelser af danske forfattere. Til gengæld har jeg også medtaget udgivelser, som indeholder elementer af science fiction uden at betegnes som sådan.

Tilføjelser, rettelser m.m. modtages gerne 🙂

Dansk science fiction 2017

Adolphsen, Peter: Rynkekneppesygen
Gyldendal, 2017. – 246 sider

Science fiction-roman om en epidemi, opstået af mikroskopisk ruminvasion

 


 

Baron, Christian Kaarup: Happy Nation
Science Fiction Cirklen, 2017. – 271 sider

Science fiction. Året er 2054 og vicepolitikommisær Kobani skal opklare et dobbeltmord der fører til spørgsmålet om hvorvidt den allestedsnærværende teknologi i samfundet, rent faktisk er sikker eller ej

 


Omhu for eftertiden af Helga Berg

 

Berg, Helga: Omhu for eftertiden
Brændpunkt, 2017. – 348 sider

Et stykke ude i fremtiden er der store flygtningestrømme, og verden er præget af den globale opvarmning og andre naturkatastrofer. Pensionisten Godfred og hans datter Bodil må i konfrontationen med disse problemer tage deres tidligere livsførelse op til genovervejelse

 


 

Bertelsen, Iben: Trojanske heste : krimithriller
EgoLibris, 2017. – 505 sider

København 2020. Politikommissæren Leo Brix må bekæmpe anslag mod statens sikkerhed i et hæsblæsende kapløb mod onde og meget ressourcestærke kræfter

 


Reservedelens by af Lise Bidstrup

 

Bidstrup, Lise: Reservedelenes by
Høst, 2017. – 317 sider. – (Urban serien)

Science fiction. På grund af overbefolkning i Mentoratet har den kyniske magtelite delt befolkningen i to racer, hvor den ene race ufrivilligt leverer organer til den anden

 


 

Biltoft Davidsen, Danny: Snefuglen
mellemgaard, 2017. – 238 sider. – (Destin, 2)

Science fiction. Destin efterlades på en ugæstfri planet af hans tidligere skibskammerater, og han må bruge alle sine evner for at kunne genoptage jagten på sin Maridel

 


 

Colling Nielsen, Kaspar: Det europæiske forår
Gyldendal, 2017. – 348 sider

Fremtidsroman af filosofisk og fabulerende tilsnit om et samfundseksperiment, hvor en familie vil bidrage til skabelsen af et idealsamfund på basis af det bedste fra naturen og nye teknologiske landvindinger. Men fremskridtstro og idealer udfordres af individualiteten

 


Efter fødslen - lige under overfladen 12

 

Efter fødslen / redaktør: Carl-Eddy Skovgaard ; bidrag: Lars Ahn … [et al.]
Science Fiction Cirklen, 2017. – 461 sider. – (Lige under overfladen, 12)

Science fiction. 30 noveller med danskskrevet science fiction. Her tidsrejser, aliens, parallelle verdener, rejser i rummet, dystopier, satire og meget andet

 


 

Endelt, Kasper: Den universelle alliance – kampen for at overleve
Mellemgaard, 2017. – 168 sider
Dette er første bind om Den Universelle Alliance, hvor man følger menneskernes kamp for at overleve i en postapokalyptisk verden, hvor jorden og samfundet er ved at gå under, og man kæmper for at skabe en ny verden for menneskeheden

 


 

Foss, Nanna: Spektrum – Ursiderne
Tellerup, 2017. – 540 sider. – (Spektrum, 3)

Science Fiction. Nasrin bærer på en stor sorg. Da hun møder en gruppe tidsrejsende går det op for hende, at hun måske kan ændre fortiden. Men Nasrin besidder en meget stærk og farlig evne, som hun slet ikke har under kontrol

 


Rakelsminde af David Garmark og Stephan Garmark

 

Garmark, David: Rakelsminde
Kandor, 2017. – 294 sider

Der foregår mærkelige ting i den lille by Rakelsminde. En mand sprætter sig selv op og fodrer sig til sine jagthunde, hvorefter det begynder at sne. I juni. Journalisten Tea sendes til byen, for at dække historien. Det går ikke helt som forventet

 


 

Goldberg, Tatiana: Overløber
Comic Factory, 2017. – 79 sider, alle illustreret i farver. – (Kijara, 1)

Tegneserie. I en ikke så fjern fremtid, hvor uautoriserede genmanipulationer har skabt grobund for udbredt kriminalitet, er det op til politiorganisationen PURGE at bekæmpe de genetisk modificerede forbrydere. Kijara er en af dem

 


 

Hansen, Morten Thor: Colombia
Löwe, eksp. Dafolo, 2017. – 495 sider

Science fiction. John Archer og hans kollegaer er på jagt efter et nedstyrtet rumskib i Colombias jungle, mens magtkampe og intriger truer med at få dem alle slået ihjel

 


Exilium - glasmuren af Linette Harpsøe

 

Harpsøe, Linette: Exilium – glasmuren
DreamLitt, 2017. – 421 sider. – (Exilium, 2)

Science fiction. Pigen Fry og hendes venner er flygtet fra Organisationen, kun for at opdage at de ikke kan undslippe dens greb, og at en endelig konfrontation er på vej

 


 

Hedager Nielsen, Jørgen: Om lidt : roman fra en ikke så fjern fremtid
BogAnker, 2017. – 254 sider

Emil vender hjem fra Jerusalem til et Danmark, som er blevet et overvågningssamfund, hvor det er kriminelt at udtrykke kristne holdninger

 


 

Hedegaard, Lars: Fragmenter af Danmarks historie 2020-2031
Document, eksp. Dafolo, 2017. – 144 sider

I år 2051 færdiggøres bogen om Danmarks historie i perioden fra 2020-2031. En periode hvor Islam overtog herredømmet i Danmark og hvor kun nogle få tapre mænd holdt stand i Jylland

 


Den som husker (Terra Nova, nr. 3) af Astrid Heise-Fjeldgren

 

Heise-Fjeldgren, Astrid: Den som husker
Gyldendal, 2017. – 327 sider. – (Terra nova, 3)

Science fiction. Aik og vennerne og deres forskellige allierede prøver stadig at holde liv i oprørsgruppen Àlibertá. På hver deres måde kæmper de for en fremtid, men det kræver et opgør med KK

 


 

Henningsen, Jørgen: Nyølivet
mellemgaard, 2017. – 266 sider

Samfundskritisk fremtidsroman, hvor genetisk manipulation har skabt de såkaldte “kimærer”, som lever et nøjsomt liv i samklang med dyr, natur og andre kimærer

 


 

Herløv Petersen, Arne: Zephyr
Det Poetiske Bureau, 2017. – 107 sider

Science fiction satire over forbrugssamfundet og teknologiens trussel mod menneskeheden

 


Rygtet om hendes død af Kasper Hoff

 

Hoff, Kasper: Rygtet om hendes død
Modtryk, 2017. – 230 sider

Hjerneforskeren Beate Nielsen lider af en uhelbredelig kræftsygdom. Hun genskaber sin hjerne digitalt inden sin død. Herefter “lever” hun videre i en urne med en højttaler, til stor frustration for sønnen Morten, hvis liv ændrer sig radikalt efter moren død

 


 

Jensen, Maik: Springtime : en ny begyndelse
mellemgaard, 2017. – 276 sider

De rejste til den anden ende af universet – men glemte at efterlade menneskets dårligdomme på Jorden

 


Mimesis af Thomas Kampmann Olsen

 

Kampmann Olsen, Thomas: Mimesis
Science Fiction Cirklen, 2017. – 288 sider

Science Fiction. I 2045 modtager Markus et billede af faderen som var formodet død under 3. verdenskrig men som muligvis lever i Berlin. Markus tager af sted, møder pigen Sikka og bliver trukket ind i “Mimesis” – et nyt computerspil hvor faderen muligvis også er involveret

 


 

Kjøller, Klaus: 2022
Kjoeller.dk, eksp. Saxo.com, 2017. – 304 sider

I år 2022 er bioteknologien tæt på, at have udviklet det evige liv. Fremtidssatire om hvem der kommer først med opfindelsen, og hvilken pris Danmark og det enkelte menneske er klar til at betale

 


Ploid Spuni og hullet i havet af Paul A. Kring

 

Kring, Paul A.: Ploid Spuni og hullet i havet
Tegneseriekompagniet, 2017. – 96 sider. – (Weneetryhl, 3)

Tegneserie. Weneetryhl styrter ned på en vandplanet, hvor hun møder endnu en strandet kvinde og med hende må flygte fra religiøse fanatikere

 


 

Krogsgaard Christensen, Jeppe: April 2026
Gyldendal, 2017. – 191 sider

Science fiction om en fremtid hvor al kunst er blevet digitaliseret. Internettet opnår bevidsthed og første handling er at fjerne al kunsten og efterlade menneskeheden med et tomrum, men er det kun begyndelsen?

 


Rejsen til SELU af Line Kyed Knudsen

 

Kyed Knudsen, Line: Rejsen til SELU
Gyldendal, 2017. – 250 sider. – (Hvidt støv, 3)

Emily og hendes gruppe af overlevende begiver sig på vej mod rumforskningsinstituttet SELU. Men rejsen er farefuld, og zombierne er ikke den eneste trussel. Vil det lykkes dem at nå frem, og hvad møder dem der?

 


 

Ladefoged, Marie: Rejsen til Skyway 
Det Poetiske Bureau, 2017. – 110 sider

Science fiction. Vi er i år 2036. Tine er 63 år gammel og single. En dag da Tine besøger barndomsbyen Skive, støder hun på en tidsmaskine der sender hende frem til år 2636, hvor Skive er blevet til metropolen Skyway

 


Ana ved verdens ende af Michael Lindal

 

Lindal, Michael: Ana ved verdens ende
Æther, 2017. – 89 sider, alle illustreret
kunstner: Peder Riis

Tegneserie. Gennem syv akter følger vi androiden Anas “liv” og udvikling fra maskine mod menneskelighed. I sidste ende løber tiden fra menneskene, og vi træder ind i maskinernes tidsalder. Hvordan ender livet blandt maskiner som menneskeliggjort androide?

 


 

Milton, Freddy: Algernon
Limbo, 2017. – 301 sider

Science fiction. I en dystopisk fremtid glider magten i København 2 langsomt fra menneskerne over til robotterne. Agenten Magnus fra Roboservice og hans nye robot Algernon får til opgave at opklare om robotterne udgør en trussel

 


Metrozone af Søren Mosdal

 

Mosdal, Søren: Metrozone
Fahrenheit, 2017. – Ca. 140 sider, alle illustreret i farver

Tegneserie. Nikki bor i en delvist oversvømmet metronetværk under et dystopisk fremtidssamfund. Da hendes forsvundne bror dukker op, bliver hun viklet i kampen imod magthaverne

 


 

Mygind, Dan: Verdensfortællerne
Science Fiction Cirklen, 2017. – 281 sider

Science fiction. I en nær fremtid har Christian Dyrkøb skrevet en bog om konspirationsteorier. Pludselig bliver han jagtet, og han må alliere sig med folk fra en mystisk aktivistgruppe, der kæmper imod overvågningsteknologi. Men hvem kan han stole på?

 


Stonelegenderne af Danny H. L. Nielsen

 

Nielsen, Danny H. L.: Stonelegenderne
BOG: 1. udgave. – Allerød, Skriveforlaget, 2017. – 257 sider

Fire søskende leger i 1878 med et mystisk mørkt ritual, der tilsyneladende gør dem udødelige. Privatdetektiven John Harrow forsøger på deres døende fars opfordring at løse mysteriet

 


 

Omø, Tue: Eternal DarkRay
Enter Darkness, 2017. – 614 sider

Et tog fyldt med døde og folk, der er smittede med en farlig sygdom, der gør dem psykopatiske og voldelige, tordner gennem England. Ombord er også de få der måske kan redde verden, hvis de kan løse den gåde, der ligger bag de smittedes sygdom


Plakat for Kværnen

 

Schjönning, Martin: Kværnen
Calibat, 2017. – 186 sider, illustreret
kunstner: Tom Kristensen

Science fiction. Civilisationen brød sammen da zombierne gik til angreb, men en gruppe overlevende byggede Kværnen for at kunne pløje sig igennem disse levende døde. Mareridstramte Rebecca bliver sendt på mission med Kværnen for at finde sin forsvundne kæreste Johnny, der formodes død

 


Fast arbejde af A. Silvestri

 

Silvestri, A.: Fast arbejde : udvalgte fortællinger
Calibat, 2017. – 237 sider

Otte noveller der repræsenterer den lettere science fiction genre i dansk aftapning

 


 

Teckemeier, Nanna Louise: Cybosaurus
Turbine, 2017. – 292 sider, illustreret

Science fiction. Martin er en fattig dreng fra byens værste kvarter. Men dagen er omsider kommet, hvor han kan søge om optagelse på Sauroakademiet, og hvis det går godt vil hans største drøm gå i opfyldelse

 


Tropika - Ainukka Heikkinens forandring af Jon Terje Østberg

 

Østberg, Jon Terje: Tropika : Ainukka Heikkinens forandring
Science Fiction Cirklen, 2017. – 228 sider

Science fiction. I 2057 angriber en virus menneskeden, og en ekspedition sendes til et russisk område for at finde en antivirus. Her er anderledes vegation og dyreliv, men har koncernen bag ekspeditionen skumle planer?

 


 

Dansk science fiction 2016

I overfladen – Lige under overfladen 2 / red. Carl-Eddy Skovgaard

I overfladen / red. Carl-Eddy SkovgaardReptilicus genopstår, zombisvøben rammer jorden, og vejret går amok i disse 20 nyskrevne science fiction noveller

Sidste år udgav Science Fiction Cirklen en antologi med nyskrevne danske science fiction-noveller. Redaktør Carl-Eddy Skovgaard var så begejstret for de mange bidrag, at han nu har lavet en efterfølger, ’I overfladen’. Denne gang er der blevet plads til 20 noveller, og som sidst er kvaliteten høj, selvom det for flere af forfatternes vedkommende er første gang, de bliver udgivet.

Nogle af forfatterne var også repræsenteret i første samling, bl.a. H. H. Løyche, som står for samlingens sidste novelle ’I min faders hus’. På jorden er klimaet ved at gå amok. Temperaturerne stiger, og eksperterne forudser, at jorden snart vil være lige så varm som Venus. Menneskene må skabe en beboelig verden på Mars, men hvem skal af sted?

En anden genganger er en af mine favoritforfattere, Patrick Leis. I novellen ’Infektion’, der er en prequel til hans zombi-trilogi, fortæller han, hvordan zombi-svøben startede.

Af de nye forfattere kan jeg bl.a. fremhæve Brian P. Ørnbøl og novellen ’Stendrømme’ om kvinden, som bor i byen, der tilsyneladende fortsætter uendeligt. Hun drømmer om at komme ud af byen, og en dag tager hun af sted. Men det viser sig at blive en meget lang rejse.

En anden ny forfatter er Gudrun Østergaard, som i ’Den grønne jakke’ beskriver et samfund, der lever i et kæmpetårn opdelt i sektioner. I toppen bor eliten, og de øvrige er opdelt nedefter. Pigen Ivara føler sig ikke hjemme i sin sektion og tager på udflugt nedenunder. Men det viser sig, at det ikke er så nemt at falde til på en anden etage.

Endelig vil jeg også reklamere stærkt for Kenneth Krabats ’Historiens korte arm’, som virker inspireret af en af mine yndlingsromaner, ’Gateway’, men som alligevel har sin helt egen morale.

’I overfladen’ er generelt velskrevet og indeholder både hård science fiction og den blødere slags. Her er kortere og længere noveller, debutanter og professionelle. Kort sagt – her er et godt udpluk til elskere af genren.

Og har du aldrig troet, at science fiction var noget for dig, så giv alligevel samlingen her en chance. For gode historier kan man aldrig få nok af.

(anmeldt til Litteratursiden.dk)

Indhold:

Kenneth Krabat: Historiens korte arm
Richard Ibsen: Ting tager tid
Flemming R.P. Rasch: Mission til Eden
Arash Sharifzadeh Abdi: Myten om planeten Turus
Patrick Leis: Infektion
Søren E. Hemmingsen: Bidrag til danmarkshistorien
A. Silvestri: When the music’s over
Nikolaj Højberg: O-puslespillet
Camilla Wandahl: Kælderfødt
Ellen Miriam Pedersen: Bemyndiget
Rasmus Wichmann: En post-apokalyptisk novelle
Camilla Fønns Bach Friis: Du er min bedste ven
John Peter Andersen: Krydsning
Brian P. Ørnbøl: Stendrømme
Gudrun Østergaard: Den grønne jakke
Manfred Christiansen: Sket er sket
Sara Tanderup: I overfladen
Lars Ahn Pedersen: Afhøring af offer nr. 5
Dan Mygind: Christians København
H.H. Løyche: I min Faders hus

Om bogen:

Udgivelsesår: 2008
Forlag: Science Fiction Cirklen, 268 sider

Serien Lige under overfladen:

Efter fødslen – lige under overfladen 12
Lidenskab og lysår – lige under overfladen 11
Som et urværk – lige under overfladen 10
De sidste kærester på månen – lige under overfladen 9
Farvel min astronaut – lige under overfladen 8
Nær og fjern – lige under overfladen 7
Fremmed stjerne – lige under overfladen 6
Den nye koloni – lige under overfladen 5
Ingenmandsland – lige under overfladen 4
Den hemmelige dal – lige under overfladen 3
I overfladen – lige under overfladen 2
Lige under overfladen

Lige under overfladen / red. Carl-Eddy Skovgaard

Lige under overfladenTidsrejser, alternative virkeligheder og amokløben bioteknologi – dansk science fiction når det er bedst

Efter min mening udkommer der alt for lidt science fiction på dansk – og endnu mindre dansk science fiction! Derfor var det med store forventninger, jeg kastede mig over denne antologi fra Science Fiction Cirklen, hvor Carl-Eddy Skovgaard har udvalgt 14 noveller af danske forfattere.

Her er navne som H. H. Løyche og Patrick Leis blandet med mere ukendte som Dan Mygind. Emnemæssigt dækker antologien også meget bredt, og enkelte af novellerne ville jeg nok ikke selv placere i en SF antologi. Men i forordet gør Carl-Eddy Skovgaard selv opmærksom på det, så det er ok.

Jeg er jo generelt glad for Patrick Leis, og derfor er hans novelle også en af mine favoritter i samlingen. “Turisten” har forhørseksperten Fowler som hovedperson. Han skal finde ud af, hvorfor en højt dekoreret oberst gav ordre til et missilangreb på et ubeboet område. Tilsyneladende er der ingen logisk begrundelse, men Fowler er opsat på at finde frem til sandheden. Den er dog helt anderledes, end han forventede.

En anden stærk novelle er “En tvilling kommer sjældent alene” af Glen Stihmøe. Danmark er kollapset under amokløben bioteknologi, og en lille gruppe hutler sig igennem i området ved Vesterbro Torv. En dag meddeler Helium, som er undsluppet fra et laboratorium, at hun opfanger signaler, og at hun vil forsøge at finde frem til dem. Det fører gruppen på en livsfarlig rejse gennem København.

I “Sirenens sang” af John Peter Andersen er Oliver og Gerhardt på rumrejse med robotten Harry. Oliver laver et forsøg med Harry, hvor han fodrer ham med al kendt litteratur. Forsøget lykkes, men gør det svært for Harry at klare sine almindelige funktioner, så da rumskibet kort efter må lande på en planet med en fjendtlig organisme, er gode råd dyre.

Og her er mange andre læseværdige noveller. Fælles for de bedste af dem er, at de både er underholdende og tankevækkende. De sætter problemstillinger på spidsen og får læseren til at se på dem fra en ny vinkel. En evne som science fiction efter min mening er eminent til.

Lad os få mere dansk science fiction! Jeg sidder i hvert fald klar, hvis Science Fiction Cirklen udgiver bind 2.

(anmeldt til Litteratursiden.dk)

Indhold:

Manfred Christiansen: SkyCity
Niels Gjerløff: Afrejse
Richard Ipsen: Den hvide bjørn
Glen Stihmøe: Én tvilling kommer sjældent alene
Flemming R.P. Rasch: Den sidste astronaut
Sara Tanderup: På grund af solen
Morten Brunbjerg: Organismen på Maneo
Patrick Leis: Turisten
Dan Mygind: Kend din målgruppe
John Peter Andersen: Sirenens sang
Arash Sharifzadeh Abdi: Europa
H.H. Løyche: Liv
Stig W. Jørgensen: Afskedsscene
Camilla Wandahl: De røde undulater

Om Lige under overfladen:

Udgivelsesår: 2007
Forlag: Science Fiction Cirklen, 217 sider

Serien Lige under overfladen:

Efter fødslen – lige under overfladen 12
Lidenskab og lysår – lige under overfladen 11
Som et urværk – lige under overfladen 10
De sidste kærester på månen – lige under overfladen 9
Farvel min astronaut – lige under overfladen 8
Nær og fjern – lige under overfladen 7
Fremmed stjerne – lige under overfladen 6
Den nye koloni – lige under overfladen 5
Ingenmandsland – lige under overfladen 4
Den hemmelige dal – lige under overfladen 3
I overfladen – lige under overfladen 2
Lige under overfladen