december 2020
M Ti O To F L S
 123456
78910111213
14151617181920
21222324252627
28293031  
Arkiver

Indlæg tagget med ‘Daniel Myrick’

Solstice

SolsticeHvis jeg havde været opmærksom på, at solstice betyder solhverv, var jeg måske ikke blevet så overrasket, da det gik op for mig, at jeg sad og så en genindspilning af Carsten Myllerups danske gyser Midsommer.

Megan har for nyligt mistet sin tvillingesøster, Sophie, der begik selvmord. I et forsøg på at komme videre tager hun med vennerne på en planlagt efter-eksamens tur til familiens hus i Nowell Lake i Louisiana, hvor der står afslapning på skemaet. Knap er de dog kommet dertil, før Megan begynder at føle, at Sophie er i nærheden, og at hun prøver at fortælle hende noget. Bl.a. bliver Megan ved med at finde en nøglering med en bamse i, og uanset at hun pakker den væk, dukker den op igen.

Christian, der var kæreste med Sophie, prøver at hjælpe Megan, men ingen af de andre forstår helt, hvad der sker. Og de tror slet ikke på, at Sophie er kommet tilbage. Det gør den unge ekspedient i den lokale købmandsbutik dog. Nick kender til voodoo fra sin bedstemor, og da Megan inviterer ham til at komme ud og fejre midsommer med dem, ender de med at forsøge en seance, der skal hjælpe Sophie med at komme frem. Det ender med en forskrækkelse, men Megan er fast besluttet på at finde ud af, hvad der sker. Og da hun kort tid efter opdager Sophies yndlingshat i den lokale særlings bil, tager hun af sted for at undersøge hans hus. Måske gemmer svaret sig der …

Instruktøren Daniel Myrick har bl.a. også lavet The Blair Witch Project, som jeg ikke var så imponeret af. Solstice er dog en helt anden type gyser. Hvor Blair Witch kørte på det usagte og usete, så bliver vi i Solstice allerede helt fra starten af bombarderet med visuelle antydninger om, hvad der kommer, med en mørk skikkelse med røde øjne som den værste af dem.

Det er længe siden, at jeg så Midsommer, men jeg husker den som god og overraskende. Og noget af det gode i den var bl.a., at man et langt stykke hen ad vejen var i tvivl om, hvorvidt Christian bare forestillede sig de ting, der skete. Om hans overspændte fantasi kørte af med ham. Den tvivl har vi slet ikke i Solstice. Her er der fra starten af dømt genganger, og det lille splash voodoo der også kastes ind over historien understreger bare, at vi har med en overnaturlig gyser at gøre. Det gør historien lidt svagere i mine øjne, især fordi jeg heller ikke synes, at Elisabeth Harnois er så stærk i rollen som Sophie.

For så vidt er R. Lee Ermey genialt castet i rollen som den lokale særling, for jeg kan ikke se ham uden at tænke på sherif Hoyt fra Motorsavsmassakren. Dermed VED vi bare, at der er noget galt med ham, hvilket giver lidt ekstra suspense på spændingskurven.

Solstice følger i store træk handlingen fra Midsommer, så for dem, der har set den, er der ikke den store overraskelse i plottet. Men har man ikke set den danske film, tror jeg, at Solstice overrasker til sidst.

Solstice var ok underholdning, men jeg vil dog hellere anbefale Midsommer.

Om filmen:

Instruktør: Daniel Myrick
Udgivelsesår: 2008

Læs også Uncut.dk for en mere positiv anmeldelse

The Blair Witch Project

The Blair Witch Project10 år efter alle faldt på halen over The Blair Witch Project har jeg endelig fået set filmen – og jeg må indrømme, at jeg ikke synes, jeg er gået glip af ret meget. Det var muligvis meget overraskende og epokegørende at lave en hel film med håndholdt kamera, men jeg blev nu ikke fanget ind af den “autentiske” stemning her i 2009.

Heather, Joshua og Mike tager ud i Marylands skove for at lave en dokumentarfilm om “the Blair witch”. I starten går det fint, men så falder de over nogle mystiske stenhøje, og om natten forstyrres de af mærkelige lyde. Næste dag går det helt galt, da de mister deres kort, og snart er de faret fuldstændigt vild. Da Joshua forsvinder efter en nat fyldt med lyde og råb, mister både Heather og Mike overblikket, så da et forladt hus dukker op foran dem, er de overbeviste om, at Joshua er herinde. Men er han nu også det?

Jeg var sikkert forudindtaget, før jeg begyndte på The Blair Witch Project, og det kan være noget af forklaringen på, at jeg synes, den var mere kedelig end uhyggelig. Kaster man sig ud i at se den, vil jeg dog på det varmeste anbefale at se ekstra-materialerne bagefter. Her finder man nemlig interviews med Heather, Mike og Joshuas familie og venner og andre involverede i sagen. Og meget kan man sige om filmen, men gimmicken med at lade som om, det er en virkelig hændelse er gennemført.

Darryl Jones skriver om The Blair Witch Project i “Horror: A Thematic History in Fiction and Film“:

“…What ‘Blair Witch’ really capitalized on was its audience’s collective desire to believe in the reality of what they saw… Rather, what the audience was responding to was a series of cinematic cues and devices which traditionally signify ‘reality’: shooting on video rather than film, blurry, jerky, ‘hand-held’ camera-work; the lack of a ‘classic’ three-act cinematic structure; the presence of amateur of semiprofessional actors.

The documentary style of ‘Blair Witch’ serves, indeed, to draw attention to its own fictionality and artfulness in ways in which the ‘neutral’ style of classic American Cinema, though ostensibly more formalized, does not. This it does both stylistically and by self-consciously foregrounding a number of generic conventions.

First, ‘Blair Witch’ is in essence an updating of one of the oldest of all Gothic devices – her the found manuscript of ‘The Castle of Otranto’ is technologically updated as the found videotape…

Second, ‘Blair Witch’ is generically a work of regional Gothic (another city slicker narrative of urban folks in trouble in the country), and thus it opens with a series of mock-interviews with locals, who tell of local legends and atrocities…

The ‘official’ documentary which Heather, Josh and Mike set out to mak, shot in black and white and on film, is inter-cut with the footage of the making of the movie, on video. In this, ‘Blair Witch’s unacknowledged source is a far more notorious quasi-snuff-movie, Deodato’s ‘Cannibal Holocaust’. Like the film-makers in ‘Cannibal Holocaust’, Josh, Heather and Mike perpetually film each other, and film each other filming, consistently foregrounding what the, and the film, are setting out to do.”

Om The Blair Witch Project:

Instruktør: Daniel Myrick og Eduardo Sánchez
Udgivelsesår: 1999