Indlæg tagget med ‘dansk horror’

Voks af Michael Kousgaard

Voks af Michael Kousgaard

I skolen blev både Niels og Martin mobbet af Søren. Siden har Niels levet fra hånden til munden, og nu hvor Martin er blevet smidt ud fra laborantuddannelsen for at stjæle kemikalier, mødes de som hjemløse. De opdager ved et tilfælde, at Søren er blevet gift med lækre Lone, OG ovenikøbet er en succesfuld bankmand.

Men Martin har en plan, der skal få Søren ned med nakken. Til det skal han bruge Niels samt sin helt særlige hårvoks.

Sideløbende med at vi følger de to uheldige helte, Niels og Martin, hvis practical joke løber helt af sporet, kommer politiet på banen. Den støvede kriminalkommissær Ove får til opgave at undersøge, om der er noget mistænkeligt ved Sørens død. Tilfældigt ender Ditte, som netop er blevet ansat i færdselspolitiet, også på sagen. Men hvad er der egentlig sket med Søren? Hvor er hans lig blevet af? Og hvorfor dukker der pludselig flere lig op med ødelagt hovedbund?

Voks er en lidt gakket og vildt underholdende historie om en hårvoks, der slår folk ihjel og lader dem genopstå som zombier. Plottet twister sig som en hårtot, der ikke vil blive i elastikken, mens historien udvikler sig mere og mere grotesk frem mod den uforudsigelig slutning.

Det er ikke en roman for folk, der kun læser fortællinger med raffinerede plots, prætentiøst sprog og en masse usagt mellem linjerne. Men kan du lide splat, satire og fortælleglæde ud over alle grænser, så er Voks et godt bud. Jeg var i hvert fald godt underholdt.

PS. Læg i øvrigt mærke til navnet på hårvoksen 🙂

Uddrag af bogen:

Da han vågnede, føltes det, som om en million myrer havde invaderet hans krop. Som om de bed ham. Små gnister, der løb gennem blodårerne og kildede nerveenderne. Det var underligt nok behageligt. Alle sanser var skærpede. Hele kroppen tændt. Hans humør var … Hvad skulle han kalde det? Ubegrænset? Ja, ubegrænset. Han åbnede øjnene og satte sig op.

“Jamen du er død!” lød en skælvende stemme.

Han drejede hovedet mod lyden og fik øje på en mand, der kiggede forfærdet på ham og krøb sammen på gulvet. Han var sgu ikke død. Hvorfor troede manden det? Et pludseligt raseri skyllede gennem ham, og han bukkede sig ned og greb fat i manden. Med lethed løftede han ham over hovedet og kastede ham hårdt ned i klinkegulvet. (side 3)

Om Voks:

Udgivelsesår: 2022
Forlag: Superlux, 296 sider
Omslag: Gitte Brinck

Læs også:

Dan lærer at leve af Karsten Brandt-Knudsen
Udød af Ruben Greis
In Absentia af Daniel Henriksen
Trailer Park Apocalypse af Jimmi Jensen
Kadavermarch af Dennis Jürgensen
Natradio af Niels Kjærgaard
Kolde timer af Michael Kousgaard
Julefandens hævn af Patrick Leis
Exodus af Jacob Rask Nielsen

Natradio af Niels Kjærgaard

Natradio af Niels Kjærgaard

Martin er vikar på lokalradioen Radio Lindsted, hvor han styrer teknik og musik, mens værten Tom står for snakken i programmet Natradio. Her kan folk ringe ind og tale med Tom om alt mellem himmel og jord, og ellers taler Tom selv om stort og småt.

Martin er egentligt et storbymenneske. Alligevel falder han hurtigt til i Lindsted, og snart flytter han fra det lokale motel ind i Toms fætters hus. Han får også et godt øje til Louise fra byens sandwichbar, og i det hele taget tegner tingene lyst.

En aften får de dog et underligt opkald under udsendelsen. En ældre herre ringer ind for at spørge, om de har set en mand, der går rundt i byen om natten. Manden forfølger tilsyneladende lytteren, men politiet tager ham ikke alvorligt. Det gør Tom heller ikke.

Samme aften bliver en mand, der går aftentur med hunden, overfaldet. Og snart efter begynder det at gå op for Martin, at der er noget galt i Lindsted. Men hvad?

Natradio er Niels Kjærgaards romandebut. Jeg har tidligere læst en række noveller af ham, som generelt har været absolut læseværdige. Det, synes jeg også, at Natradio er.

Noget horror er for feinschmeckere. Her leger forfatteren måske med sproget, plottet eller endda genren selv, og læsningen kræver en indsats af læseren. Andet horror er mere popcornhygge uden den helt store hjernegymnastik. For nogen kan sidstnævnte ikke være kvalitet, men der er jeg uenig. God underholdning er også en kvalitet, og i allerbedste forstand hører Natradio til popcornhygge.

Kjærgaard har skrevet en vellykket horrorroman, som uden store omsvøb eller fine fornemmelser fortæller en underholdende historie fuld af spænding og uhygge. Og selvom plottet måske ikke er det mest overraskende, hvis man er en gammel horrorfan som jeg, så rokker det ikke ved fornøjelsen. Natradio er god, kalorielet horror der kan læses og nydes som en kold is en varm sommerdag.

Jeg ser frem til at læse mere af Niels Kjærgaard, og så håber jeg på flere fortællinger i Apokalypse-serien.

Uddrag af bogen:

Han så sig omkring og lyttede, men der var atter stille. Han havde aldrig brudt sig om at være ude så sent om natten. Der var noget faretruende over mørket, for her havde fantasien frit spil.

Ikke så langt væk kunne han høre fodtrin. Nogen slæbte fødderne hen over fliserne på fortovet. Der kom et klik, og tanken var fuld. Hurtigt satte han slangen i holderen, men han havde bøvl med at sætte den ordentligt på plads. De slæbende skridt fortsatte.

Martin drejede hovedet halvt og fornemmede en skikkelse i mørket der nærmede sig tankstationen. Koldsveden begyndte at dukke op mens han fumlede med den forbandede benzinpistol. Endelig lykkedes det at få den på plads, og han satte sig ind i bilen. I sidespejlet kunne han se personen komme tættere på bilen. Manden var bleg. Martin aktiverede låsen i førersiden og fandt en lille smule ro ved klikkene fra centrallåsen. Han startede og kørte ud på vejen uden at spænde sikkerhedsselen. Han skulle bare væk. (side 28-29)

Om Natradio:

Udgivelsesår: 26.04.2022
Forlag: Enter Darkness, 167 sider
Omslag: twenty4hrdesign

Læs også:

Morf af Frank Brahe
Skyggen over Mundstrup af Mads L. Brynnum
Malkøbing Museum af Chris D’Amato, Jesper Ilum Petersen og Morten Carlsen
Rakelsminde af David Garmark og Stephan Garmark
Skidt klædte mænd med baseballbat af Morten Nis Klenø
Randvad af Jacob Holm Krogsøe & Martin Wangsgaard Jürgensen
De utilpassede af John Kenn Mortensen
Tilflytterne af Pelle Møller
Høst af Jacob Hedegaard Pedersen
Vardekød af A. Silvestri

SMS af Steen Langstrup

SMS af Steen Langstrup

Når vi taler horror, er det ikke til at komme uden om Steen Langstrup, som var med til at sparke gang i dansk horror for voksne i 1990’erne. Langstrup har aldrig været bange for at eksperimentere, så selvfølgelig var han også med, da forlaget SMS-Press begyndte at udgive sms-noveller i 2010’erne. Hans første sms-udgivelse var El Daemon i 2011. Siden fulgte flere, og nu har han samlet sine fem sms-tekster i bogen SMS.

Samlingen indledes med et forord, hvor Langstrup fortæller lidt om at skrive i det specielle format. Her kommer han også ind på, hvordan novellen ‘I morgen skal du dø’ endte med flere politianmeldelser og blev fjernet fra de svenske biblioteker.

Herefter følger de fem historier, der emnemæssigt strækker sig fra online dæmoner over stalkere til terror, mystiske sygdomme og en umulig julehilsen.

Princippet bag sms-noveller er, at de er skrevet specifikt til mediet og bruger mobilformatet aktivt. Jeg har med stor fornøjelse læst flere af novellerne i originalformatet, så jeg var derfor spændt på, hvordan det ville være at læse dem på papir. Det viste sig heldigvis at fungere forbløffende godt. Langstrup bruger bogens layout aktivt i fortællingerne, så man sidder med en illusion af at læse en række sms’er. Der er naturligvis ikke en tidsforskydning som i den originale udgave, men historierne holder alligevel.

At læse en sms-novelle er meget anderledes end at læse en almindelig novelle. Forfatteren kommer ikke med personbeskrivelser, baggrundskulisser eller stemningsbeskrivelser. I stedet lever historien i meddelelserne, der sendes. Og det er overraskende, hvor virkningsfuldt det er i Steen Langstrups hænder. Selvom vi kun har dialogen lykkes det alligevel Langstrup at skabe stemningsfulde billeder i læserens fantasi, så historierne fremstår helstøbte. Det er godt gået.

Læs mere om de enkelte noveller på Steen Langstrups blog.

Om SMS:

Udgivelsesår: 21.04.2022
Forlag: 2 Feet Entertainment, 104 sider
Omslag: Steen Langstrup, foto Jeanette K. B. Bernholm

Indhold:
El Daemon, 2011
I morgen skal du dø, 2012
Pakken, 2014
Hjem til jul, 2014
Læg nu smukt din hånd i min, 2021

Jekyll & Hyde genfortalt af Kenneth Bøgh Andersen

Jekyll & Hyde genfortalt af Kenneth Bøgh Andersen

Jekyll & Hyde genfortalt er den anden klassiker, Kenneth Bøgh Andersen har kastet sig over at genfortælle til et moderne publikum. Den første var Frankenstein genfortalt i 2021, og den (indtil videre) sidste er Dracula genfortalt, der forventes at udkomme i 2023.

Robert Louis Stevensons historie om Dr. Jekyll og Mr. Hyde er siden sin udgivelse blevet filmatiseret og gengivet på anden vis et utal af gange. Grundlæggende handler fortællingen om doktor Henry Jekyll, der i et eksperiment fysisk splitter sin personlighed, når han drikker en mikstur. Den ene er den respekterede doktor selv, den anden er den dyriske Mr. Hyde, der udlever alle sine impulser.

I begyndelsen synes Jekyll, det er spændende at udleve Hydes drifter. Men Hyde bliver mere og mere voldelig og ondskabsfuld, og Jekyll får sværere og sværere ved at styre ham. Og en dag dukker Hyde op, uden at Jekyll har taget miksturen…

Historien fortælles af Jekylls ven og sagfører, Gabriel Utterson. Utterson har undret sig over et testamente, Jekyll har lavet, der nævner Edward Hyde som arving. Da han får nys om Hydes ondskabsfulde natur, forsøger han at advare Jekyll. Men til ingen nytte.

Kenneth Bøgh Andersen er en fremragende fortæller, og jeg tager hatten af for hans projekt med genfortællinger af de tre store horror-klassikere. Jeg var så heldig at få en lille snak med ham på Krimimessen i Horsens, og her fortalte han lidt om det kæmpe arbejde, der ligger bag hver bog. Det er jo ikke kun at modernisere sproget. Det er også at udfolde fortællingen, fortolke små spor i originalteksten og rette paradokser og fejl.

I Jekyll & Hyde genfortalt kommer vi længere ind i personerne end i original-fortællingen. KBA lader Hyde fortælle enkelte afsnit, hvilket giver os et ubehageligt indblik i hans sadistiske sind. Vi får også uddybet nogle af bipersonernes fortælling. Og ikke mindst løfter KBA sløret for Jekylls forhold til sine forældre. Alt sammen noget der samler historien, og gør den både uhyggelig og troværdig for den moderne læser.

Rasmus Jensen står endnu gang bag illustrationerne i Jekyll & Hyde genfortalt, og det gør han fabelagtigt. Jeg følte nærmest, at dobbeltansigtet, der indleder kapitel 3: Fri os fra det onde, stirrede mig direkte i øjnene.

Endeligt fortæller KBA bagerst i bogen om de ændringer, han har fortaget i forhold til originalen, som han også gjorde i Frankenstein genfortalt. Det er yderst interessant at læse om hans bevæggrunde, og så er det god stil overfor læsere, der ikke har læst originalen.

Jeg kan ikke sige andet, end at jeg er kæmpefan af både KBA og projektet. Jeg elsker, at gamle klassikere får nyt liv, så nye generationer af læsere bliver gjort bekendt med dem. Især fordi KBA er så loyal overfor originalerne, noget de mange filmatiseringer ind i mellem tager ret let på.

Jekyll & Hyde genfortalt er en skræmmende rejse ind i det mørke i menneskets sind. Det er en historie om ondskaben, der bor i os alle, og om hvor galt det kan gå, hvis vi lader den få frit løb. En stor anbefaling herfra hvad enten du allerede har læst Stevensons originale roman, eller du kun kender historien af omtale eller fra film. Jeg garanterer, at KBA’s genfortælling vil ramme dig.

Uddrag af bogen:

Manden stod henne ved bagdøren og havde netop stukket nøglen i låsen. Han opdagede ikke Utterson, før sagføreren befandt sig lige bag ham.

“De skulle vel ikke være hr. Hyde?”

Manden snurrede omkring med en forskrækket hvislen, og ideen om, at Hyde måske var Jekylls uægte søn, fordampede øjeblikkeligt. Der var intet ved denne gnom af et menneske, der tilnærmelsesvis mindede om doktoren, som altid havde været en nydelig mand. Ja flot, ligefrem. Høj og slank med harmoniske ansigtstræk og en udstråling, der gjorde, at man øjeblikkeligt følte sig godt tilpas i hans selskab.

Personen foran Utterson var doktorens diametrale modsætning. En bleg, splejset mandsling med sort hår så stridt, at det mindede om pelsen på en abe. Tætsiddende øjne med et blik som et knivsblad. Næsen var krum og havde et knæk, som om den engang havde været brækket. Hænderne var magre og senede med fremstående blodårer og knoglede fingre, der endte i lange, gule negle.

Men denne fremtoning var ikke den eneste måde at beskrive manden på. Utterson havde ikke forstået det, da Enfield havde omtalt Hyde som deform uden at være det, men det gjorde han nu. Ligesom Hydes måde at bevæge sig på var der noget grundlæggende forkert ved ham, uden at det var muligt at pege på, hvad det var, og Utterson følte med al tydelighed den afsky og væmmelse, Enfield havde berettet om. (side 45)

Om Jekyll & Hyde:

Udgivelsesår: 30.03.2022
Forlag: Politiken, 214 sider
Illustrationer og forside: Rasmus Jensen
Omslagsdesign: Simon Lilholt / Imperiet
Efter Strange Case of Dr. Jekyll and Mr. Hyde af Robert Louis Stevenson, 1886

Besøg Kenneth Bøgh Andersens hjemmeside

Læs også:

Ondt er da på vej herned af Ray Bradbury
Frankenstein genfortalt af Kenneth Bøgh Andersen
Rebecca af Daphne du Maurier
Eksperimentet af Dean Koontz
Nicholas Marners hemmelighed af Peter Legård Nielsen
Frankenstein af Mary Shelley
Dr. Jekyll og Mr. Hyde af Robert Louis Stevenson
Dracula af Bram Stoker
Doktor Moreaus Ø af H. G. Wells

Kenneth Bøgh Andersen på Krimimessen 2022
Kenneth Bøgh Andersen på Krimimessen 2022 hvor jeg fik en autograf og en god snak.

Slimede mareridt af Michael Kamp

Slimede mareridt 1 - Tang af Michael Kamp

Velkommen til Slimede mareridt. Stedet hvor du præsenteres for skæbnefortællinger om alt det forfærdelige der overgår børn. Denne lille fortælling foregår på stranden. Du kender sikkert den rare fornemmelse af at gå igennem en tangskov når du bader ved stranden. Den sjove kildrende fornemmelse. Spændingen over hvad der mon ellers er dernede. Det blide sug når tangplanterne næsten synes at holde fast i dig. Tro det eller lad være – det er ikke alle der kan lide det. Slet ikke vores hovedpersoner i dagens historie. (Forlagets beskrivelse af Tang)

Der er rigtig mange ting, jeg elsker ved serien Slimede mareridt. Allerførst er jeg vild med, at Michael Kamp fortæller, at bøgerne lidt er skrevet som en homage til de gamle Tales From the Crypt-afsnit, som mange børn ikke kender i dag. Især fordi jeg synes, det lykkes for Kamp i høj grad at fortælle en kort, uhyggelig skæbnefortælling i hver bog. Kamp går endda skridtet videre, så historierne er uden den forløsende humor jeg forbinder med de gamle Tales-fortællinger. Og det tæller bestemt ikke ned i oplevelsen.

Dernæst er det et kæmpeplus, at seriens tre første bind er illustreret af Martin Zauner. Jeg stødte første gang på ham i Micki 19:50 af Christian Reslow, hvor han stod for den fantastiske forside. Selvom her denne gang er tale om børnebøger, er Zauners illustrationer ikke mindre skræmmende, og underbygger i den grad stemningen i fortællingerne.

Sidst, men ikke mindst er Tang, Teltet og Tæger, tre små, lækre, tætpakkede gys der trykker på alle de rigtige knapper. Michael Kamp kan i den grad fortælle historier, så de små hår rejser sig, og man får lyst til at se sig over skulderen. Og selvom Slimede mareridt er rettet mod børn, så var jeg altså vældig underholdt alligevel.

Tang

Robert er sammen med vennerne Felix, Viggo og Adam taget til stranden. Det er en hed sommerdag, så de kølige bølger lokker. Det undrer Robert lidt, at de fire venner er de eneste på stranden, men snart dukker flere af vennerne op, og hyggen spreder sig.

Men hyggen er ikke det eneste, der har spredt sig på stranden. Tangbræmmen, som man skal igennem for at nå ud til den gode sandbund, er også vokset siden sidste år. Robert bryder sig ikke om at gå igennem tanget. Og i år har han en god grund til at frygte, hvad der gemmer sig i tangplanterne …

Jeg har aldrig brudt mig om at vade gennem tang, når jeg var ude at bade. Efter at have læst Tang, har jeg fået en god grund til at undgå det. Historien gav mig mindelser til Stephen Kings fantastiske novelle Tømmerflåden, og det er ment som en stor kompliment.

Og så giver Kamp historien et uhyggeligt twist, der forbinder den til vores virkelighed. For hvad kommer de varmere temperaturer, som klimaforandringerne medfører, til at betyde for naturen?

Tæger

Albert og Liva er taget med deres mor i sommerhus på trods af restriktionerne i forbindelse med den virus, der er løs i samfundet. Sommerhusområdet virker da også helt tomt, men det gør ikke den lille familie noget. Moren nyder at slappe af med et glas vin, og Albert og Liva hygger sig med at bade i swimmingpoolen og gå tur i den nærliggende skov. Der er jo heldigvis ikke farlige dyr i Danmark …

Tæger er mindst ligeså uhyggelig som Tang. Der er en scene, hvor børnene vågner om natten og går ud for at finde deres mor, hvor jeg tænkte: “Nej, det skriver han bare ikke!” Men det gjorde han.

Der er skruet helt op for de ubehagelige beskrivelser, og igen linker Kamp fiktionen med virkeligheden. Denne gang ved at bruge Covid-19 virussen som baggrund, og spekulere i om virussen måske kan skabe mutationer i de væsener, den inficerer.

Teltet

7. klasse fra Bakkekammens Skole er på ryste-sammen-tur med 7. klasse fra Lundens Skole, som de er blevet slået sammen med. Eleverne skal på telttur i Bognæs Skov, og alle mobiler bliver afleveret ved turens begyndelse. Det er nemlig ikke en surfe-på-nettet-tur, som lærererne Sisse og Lars siger.

Veninderne Eva og Lily kommer til at dele telt med Mille fra den nye klasse, som viser sig at være en sød pige. Dagen er fyldt med en masse aktiviteter, og alle hygger sig. Om natten vågner Eva og skal tisse. Men så hører hun noget bevæge sig ude i skoven …

Teltet er også et godt lille gys, men nok det jeg blev mindst skræmt af. Måske fordi det ikke har helt samme link ind i virkeligheden.

Kender du nogle børn/unge, der er vilde med et godt gys? Så er Slimede mareridt den helt rigtige serie at præsentere dem for. Og er du også selv glad for at dykke ned i mørkets mareridt? Så kan voksne såmænd også læse med.

Reklame: Tak til forlaget Tellerup der har foræret mig bøgerne til anmeldelse

Om Slimede mareridt:

Udgivelsesår: 13.05.2022
Forlag: Tellerup
Omslag: Martin Zauner
Aldersgruppe: +10 år

Besøg Michael Kamps hjemmeside

Serien Slimede mareridt:

Tang – Slimede mareridt; 1, 2022
Teltet – Slimede mareridt; 2, 2022
Tæger – Slimede mareridt; 3, 2022

Læs også:

En nat i monsterhuset og andre gys af Lasse Bo Andersen
Den dobbelte grav og andre rædsler af Benni Bødker
Grimm – grumme eventyr genfortalt for gamle og unge af Kenneth Bøgh Andersen og Benni Bødker
Dræbersvin af Morten Dürr
Døden i Råbjerg Mile af Henrik Einspor
Virus af Henrik Einspor
Skygger i mørket af Christian Engkilde
Dag 0 – mørkehav af Annemette Gravgaard Larsen
Det tager kun fem minutter af Ellen Holmboe
Taranteller og tungekys af Michael Kamp
Julefandens hævn af Patrick Leis
Det onde hus af Michael Næsted Nielsen
King af A. Silvestri, illustreret af Christoffer Gertz Bech
Mare, mare minde af Teddy Vork, illustreret af Thomas Hjorthaab

Absurd #8

Absurd #8: omslag af Lauge Eilsøe-Madsen

Jeg har med stor fornøjelse læst Absurd fra forlaget Afkom siden bind 1 udkom i 2019. Her i Absurd #8 er formatet ændret til en lækker bog i A4-størrelse på 118 sider. Udgivelsesfrekvensen er blevet nedsat til to numre årligt, hvilket giver bedre tid til at finpudse indholdet. Samtidig har det større omfang givet plads til hele 10 historier, og som altid er bidragene en blanding af upcoming kunstnere og mere kendte navne.

Den stemningsfulde forside er tegnet af Lauge Eilsøe-Madsen, der også bidrager med historien ‘Skoven’. Lauge Eilsøe-Madsen har derudover bidraget med flere historier i Absurd-regi, bl.a. ‘Dybet’ i #1 og ‘Rødder’ i #3.

For mig er det altid en fornøjelse at få fat i et nyt nummer af Absurd. Jeg kan godt lide at læse tegneserier, men er langt fra ekspert. Absurd-serien giver indblik i mange forskellige tegnestile. På den måde bliver jeg både udfordret og underholdt, samtidig med at jeg bliver introduceret for nye, spændende illustratorer. Det betyder selvfølgelig også, at det ikke altid er alle historierne, jeg er lige vild med. Men det betyder i virkeligheden ikke noget for den overordnede oplevelse.

Henriette Westh indleder Absurd #8 med ‘Historien om en gæst’, frit efter H.C. Andersens eventyr. Her dukker en vandrer uventet op ved et ensomt beliggende hus. En kvinde lukker op og inviterer vandreren ind i varmen. Her hilser han på husets anden beboer, en lille dreng der græder ulykkeligt. Drengen er ikke som alle andre, men det er gæsten heller ikke. Henriette Westh tegner med smukke, runde streger, så illustrationerne fremstår harmoniske. Men ved hjælp af beskæring, zoom og skæve vinkler formidler hun alligevel en stigende uhygge, der lever helt op til historiens slutning.

‘Dødens triumf’ er tegnet af Karsten Brandt-Knudsen, der har et helt andet, mere råt udtryk, enkelt udtryk. Her følger vi Døden, der går rundt i en postapokalyptisk verden og keder sig. Noget er sket, så alle mennesker er døde, og hvad skal man så tage sig til? Historien har både splat og humor, og ikke mindst nogle kendte ansigter blandt de medvirkende zombier.

Tredje fortælling i Absurd #8 er Pelle Gedteks ‘An Eye for an Eye’, der igen har et nyt visuelt udtryk. Igen er det råt og groft, uden den klassiske ramme-inddeling af de enkelte billeder og med sort helt udfyldt baggrund samt nærmest karikerede figurer. Historien handler om en gruppe mænd, der undertrykker befolkningen med vold, tortur og mord. Én mand vil dog gøre alt for at få hævn.

De tre første historier viser meget godt bredden i både tegnestil og historier. Absurd #8 indeholder simpelthen alt fra varulve og morderiske galninge, over zombier og aliens, til dæmoner og skovnisser. Det er ganske enkelt en ren gavebod, og jeg kunne sagtens nævne flere favoritter.

Selvom jeg må indrømme, at jeg i begyndelsen ærgrede mig, da jeg fandt ud af, at der fremover kun ville udkomme to bind årligt af Absurd, så må jeg nu krybe til korset. Hvis kvaliteten fortsætter med at være ligeså god som her, så har jeg absolut intet at klage over.

En stor, klam anbefaling til alle horror-tegneserieentusiaster.

Om Absurd #8:

Udgivelsesår: 01.04.2022
Forlag: Forlaget Afkom, 118 sider
Omslag: Lauge Eilsøe-Madsen

Indhold:

Historien om en gæst af Henriette Westh
Dødens triumf af Karsten Brandt-Knudsen
An Eye For An Eye af Pelle Gedtek
Skoven af Lauge Eilsøe-Madsen
Nattens dæmoner af Danni Barslund Christensen
I ulvens vold af Martin Leig Andersen
Zombier! af Bjarke Friis Kristensen
Run af Rasmus Julius
Ein Waldspaziergang af Steven Plato & Erik Olsen
Barial Bjergenes hemmelighed af Dennis Frederiksen

Tilflytterne af Pelle Møller

Tilflytterne af Pelle Møller

Der er spelt-forældre, øko-idealister og kontrære øboere i Pelle Møllers debutroman Tilflytterne. En satirisk og samtidig dybt foruroligende fortælling om drømme og mareridt.

Den velmenende Sarah og hendes familie flytter fra København til Arø. De har store ambitioner for livet på den idylliske lille ø, de vil dyrke grønsager og lave bæredygtigt landbrug, leve i pagt med naturen. Men de er ikke de første, og de lokale på øen er absolut ikke interesseret i at få deres gamle verden invaderet af frelste økotyper. Anført af den lokale ø-konge Bent opstår der hurtigt konflikt mellem de to grupperinger. Og imens truer en gammel hemmelighed med at bryde frem af jorden. Noget er sket på den gård, hvor den lille familie er flyttet ind. Knivene forsvinder fra køkkenet, og den tunge træplade ned til den gamle gylletank flytter på sig. Samtidig er der noget i gære i naturen. Hvad der før stod i fuldt flor er nu pludselig mudret og svampet. Som om jorden selv har noget, den vil sige. (fra bogens bagside)

Tilflytterne er en af den slags romaner, hvor jeg først smågrinede og siden stivnede. Det første fordi Pelle Møller rammer de idealistiske øko-hipsters lige på kornet i sin skildring af Sarah, der flytter til Arø for at leve i pagt med naturen. Samtidig går hun dog så højt op i hvordan andre opfatter hende, at hun ikke er i pagt med sig selv. Det andet fordi der under ø-idyllen findes en dyster bagside. Sidstnævnte er det, der ændrer romanen fra at være et kærligt, satirisk samtidsportræt af speltsegmentet til folk horror om kultursammenstød og naturens mørke kræfter.

Historien fortælles dels via Sarah, der har alle de rigtige meninger og en masse drømme. Det er hende, der har skubbet på for at flytte familien til Arø. Tue og børnene er bare fulgt med. Sarah kæmper dog med sit sind, og virker mest i balance når hun arbejder i sin have. Hun har ikke et godt forhold til moren, og er heller ikke så tæt på sine egne børn som hun ønsker. Det er Tue til gengæld, og ind i mellem frustreres Sarah over deres intimitet.

Den anden fortæller er Bent, den lokale ø-konge, eller sheriffen som mange af tilflytterne kalder ham. Bent har boet på øen hele sit liv, og er lidt af en krakiler. Han er træt af de mange tilflyttere, som han synes tramper på de gamle øboere og deres livsstil. Han er ikke bange for at sige sin mening højt – eller at følge den op med handling, og hans hidsige gemyt holder de fleste på afstand.

De to hovedpersoner synes umiddelbart som hinandens modsætninger. Hvor Sarah prøver at være åben og accepterer andres synspunkter, lytter Bent sjældent til andre, men holder dumstædigt fast i sine egne meninger. Mens Sarah drømmer om fremtiden, drømmer Bent om fortiden. Men som romanen skrider frem, opdager vi, at Sarah og Bent i virkeligheden ikke er så forskellige fra hinanden (et godt eksempel på det er f.eks. skildringen af nogle malerier på kroen, som jeg ikke kunne lade være med at smile af). Til sidst er det da også Sarah og Bent, der må stå op mod ondskaben, der har indtaget Arø.

Jeg var godt underholdt under læsningen af Tilflytterne, der starter som en nutidsroman om familie, bæredygtighed og fremtidsdrømme, for så fuldstændigt at ændre retning. Pelle Møller kaldte selv romanen for Nordic Horror i et interview på Krimimessen i Horsens. Her fortalte han bl.a. om, hvordan inspirationen til bogen kom, da han i forbindelse med et tv-projekt modtog trusler fra pæne, veluddannede borgere, som ønskede, at han måtte brænde i helvede. Det fik ham til at tænke på, hvad nu hvis den slags trusler blev virkelige? Derudover nævnte han en forfatter som svenske John Ajvide Lindqvist som inspirationskilde, idet han også skriver romaner, der lægger sig midt imellem realisme og det fantastiske.

Bibliotekernes lektørudtalelse kalder Tilflytterne for: “særdeles underholdende og blodigt uhyggelig på samme tid.” Bedre kan det vist ikke siges.

Uddrag af bogen:

Sarah stiller sig foran døren, trækker vejret dybt og åbner den med et hurtigt ryk.

Der står ingen udenfor. Ingen alvorlige politifolk eller opildnede naboer. Ingenting. Hun undrer sig, mens hun stirrer ud på gårdspladsen, der ligger hen i totalt mørke. Sarah er sikker på, hun hørte nogen banke.

Hun stikker forsigtigt sin arm ud og rykker den fra højre mod venstre og tilbage igen for at få lys-sensorerne i gang. Der sker ikke noget, der er bare bælgravende mørkt. Tue har lige installeret sensorerne, og de er allerede holdt op med at virke. Efter et par forsøg høres et let klik, gårdspladsen bliver lyst op, og det eneste, der træder ud af mørket, er nogle flyttekasser, en spade, der hviler op ad muren til gårdbutikken, og hendes hvide varevogn med plads til hele familien.

Sarah synes, hun kan se noget bag bilen, men hun er ikke helt sikker. Hun sætter sig på hug i entréen for at få et bedre kig ind under bilen. Der er umiddelbart ikke noget. I det samme hører hun den dumpe lyd igen, den ruller ind over gårdspladsen og rammer hende i brystet, så hun stivner. Lyden kommer fra bagsiden af den forladte svinestald. Lige efter lyden kommer stanken. (side 6-7)

Reklame: Tak til forlaget Gyldendal der har foræret mig bogen til anmeldelse

Om Tilflytterne:

Udgivelsesår: 23.03.2022
Forlag: Gyldendal, 316 sider
Omslag: Harvey Macaulay/Imperiet

Læs også:

Menneskehavn af John Ajvide Lindqvist
Skyggen over Mundstrup af Mads L. Brynnum
Høst af Jacob Hedegaard Pedersen
Sankt Michaels Sanatorium af Elsebeth Gundersen Jensen
In the Tall Grass af Stephen King og Joe Hill
Skidt klædte mænd med baseballbat af Morten Nis Klenø
Randvad af Jacob Holm Krogsøe & Martin Wangsgaard Jürgensen
Fluernes hvisken af Steen Langstrup
Etatsråden af Arne Munk
Ondskabens rødder af Flemming Chr. Nielsen

Udhængt II: Dødens dal af Per Jacobsen

Udhængt II: Dødens dal af Per Jacobsen

Ja tak. Dødens dal er andet bind i trilogien om Randall Morgan, og den fortsætter i samme overbevisende stil, og efterlader endnu en gang læseren i en tilstand af chokeret vantro.

Jeg var ubetinget glad for Udhængt, hvor Randall Morgan efter et skriveophold vender tilbage til civilisationen, blot for at opdage at den er kollapset, mens han var væk. De overlevende er stort set forvandlet til tomme hylstre, og resten bliver forsøgt udryddet af landets politi. Det lykkes dog Randall sammen med broderen Tommy og teenageren David at finde sønnen Billy, som sammen med en masse andre børn befinder sig på Newcrest Memorial Hospital i en nærmest katatonisk tilstand.

I begyndelsen af Dødens dal er der gået lidt over et år, siden Randall reddede Billy fra hospitalet. Billy sidder stadig i kørestol og har svært ved at tale, men Randall er forhåbningsfuld. De bor på Tommys gård sammen med David, og livet er ved at finde en ny normal. Små samfund af overlevende popper op, og selvom man stadig passer på politiet, er truslen fra dem aftagende.

Så da David ønsker at flytte sammen med kæresten Rose i det nærliggende samfund San Hiva, indvilliger Randall med det samme. Men på selve dagen for flytningen gør de et grusomt fund, der truer håbet om en fredelig fremtid. Hvad det end var, der inficerede samfundet for godt et år siden, er her stadig.

Dødens dal er top underholdende fra start til slut og ender med noget af en mavepuster.

Den indledende prolog giver os et hint om, at noget forfærdeligt er sket igen, samtidig med at vi kort får repeteret handlingen fra første bind, uden at det føles påklistret. Herefter springer handlingen tre måneder tilbage i tiden, og som hjælpeløse passagerer følger vi katastrofen udrulle sig skridt for foruroligende skridt. Det er effektivt, grumt og underholdende på den onde måde, som jeg holder meget af.

Jeg kaldte første bind i Udhængt for topklasse horror af internationalt format, og det kan jeg blot gentage. Per Jacobsen skriver med en ubesværethed, der får handlingen til at udspille sig som en film for ens øjne. Siderne vender nærmest sig selv, og jeg lagde stort set ikke bogen fra mig, før jeg nåede sidste side. Nogen vil måske indvende, at historien ikke er eksperimenterende eller intellektuel nok. Men ind i mellem er det fedt at se en Hollywood Blockbuster, og bare lade sig opsluge af oplevelsen. Sådan havde jeg det under læsningen af Dødens dal, og for mig er det noget af det bedste i verden, når en bog bliver levende og verden omkring mig forsvinder.

Er du til gys uden garantier, så grib fat i Udhængt og Dødens dal. Serien kan varmt anbefales.

Uddrag af bogen:

Lyden af klokken trængte ikke øjeblikkeligt igennem til Randalls bevidsthed. Tværtimod sneg den sig i første omgang ind og blev til en del af det mareridt, der fik ham til at vende og dreje sig uroligt i sengen den nat. Og de fleste andre nætter.

Mareridtene var sjældent helt ens, men der var to elementer, som hans underbevidsthed altid sørgede for at reservere en plads til.

Det ene var foredragssalen på Newcrest Memorial Hospital, hvor han havde fundet Billy og de andre kidnappede børn. Det andet var politibetjenten; den kæmpestore mand, som havde kylet Randall frem og tilbage over den regnvåde asfalt på Hovedvej 55, for derefter at forsøge at klynge ham op i en lygtepæl. (side 29)

Om Dødens dal:

Udgivelsesår: 01.04.2022
Forlag: Humblebooks, 300 sider
Omslag: Per Jacobsen

Læs også:

Udhængt af Per Jacobsen
Samlerne af Michael Kamp
Desperation af Stephen King
Spøgelsestoget af Stephen Laws
Jagtmarken af Patrick Leis
Syge sjæle af Kristina Ohlsson
Micki 19.50 af Christian Reslow

Hvileløs: Wittenbergjournalerne af Ditte Maja Noach

Hvileløs af Ditte Maja Noach

Den 35-årige Gertrud Wittenberg bor i en lille lejlighed i Næstved, men stammer oprindeligt fra Tyskland. Hun er selvudnævnt paranormal efterforsker, som med økonomisk støtte samt tips til mulige interessante steder fra sin anonyme velgører Shylock undersøger hjemsøgte lokationer. Modsat andre efterforskere af det paranormale er Gertrud kun bevæbnet med notesbog og pen.

Jeg kunne sagtens presse en EMF-detekter ned i min kuffert eller svinge en EVP-optager over skulderen, hvis jeg havde et ønske om at ligne en kejtet Ghostbusters-kopist. Jeg kunne spendere 1700 kroner på en radioscanner, der søger i den hvide støjs frekvenser, eller en Spirit Box, der kan opfange forstyrrelser i radiosignalet. Ærligt talt, det er sgu for poppet. Jeg tror heller ikke et sekund på, at det ville fungere. Lydbølger er påvirkelige og upålidelige. Lys er den ultimative fysiske fart i universet. Leder man efter ånderne i lys og lyd, vil man gå glip af det væsentlige. (side 17)

Vi følger Gertruds undersøgelser af otte forskellige steder. Her hører vi en række forskellige skæbnehistorier, når Gertrud forsøger at forstå fortidens gåder, der har ført til rygterne om hjemsøgelse. Hendes formål er ikke at hjælpe ånderne, blot at dokumentere dem. Undervejs lærer vi også Gertrud og hendes historie at kende, og forstår mod slutningen lidt bedre hendes interesse i det paranormale.

Alle kapitlerne er smukt illustreret af John Kenn Mortensen med gengivelser af de hjemsøgte lokationer Gertrud efterforsker.

Hvileløs er en interessant og anderledes spøgelseshistorie. Historien fortælles gennem Gertruds notesbog fyldt med personlige optegnelser og skitser, og vi får ingen endelige svar. Men vi ser en udvikling, og som sagt bærer slutningen et kim af håb.

Hvileløs skal også roses for sin fysiske fremtræden, der ligesom indholdet efterligner en notesbog med sin næsten helt sorte forside, afrundede hjørner og en elastik til at holde bogen lukket sammen. Det giver altid lidt ekstra, når man sidder med en udgivelse, der er kælet for i det indre såvel som det ydre.

En bemærkelsesværdig roman om hjemsøgelser i mere end en forstand.

Anmelderne skriver:

Kulturkapellet:
Ditte Maja Noach er en stærk, ny stemme i dansk (gyser)litteratur, for hun formår i den grad at skabe både nogle ganske medrivende fortællinger og kender genren til fingerspidserne. Selv om Hvileløs via de mange meget forskelligartede historier minder om noveller, der er bundet sammen via en fælles fortæller, så viser disse også at forfatteren har mange ideer og kan præsentere en lang række opfindsomme variationer over den samme præmis, nemlig det hjemsøgte sted. (Læs hele anmeldelsen her)

Bogrummet:
Længe kunne jeg ikke rigtig finde ud af, hvor historien ville have mig hen, eller hvad den skulle sige mig. Besøgene i de forskellige hjem var ikke videre uhyggelige, måske har jeg set og læst for meget horror. Men alligevel begynder den at æde sig ind i bevidstheden, man aner en baggrundshistorie, der langsom folder sig ud, og jeg begyndte mere og mere at opfange kulden og tristessen i det hjemsøgte boliger. Det er også godt hjulpet på vej af John Kenn Mortensens illustrationer. Det er ikke i hans velkendte stil, men alligevel i flotte detaljerede stillbilleder fra værelser, køkkener og stuer. Uden mennesker eller liv, står de uhyggeligt frem som dokumentationen for forladtheden. Det var som at træde ind i sin egen barndoms hjem, ja selv skolekøkkenet ligner på en prik, og de fleste huse ligner noget i mit nabolag, så på den måde står de som noget af det mest uhyggelige i bogen. (Læs hele anmeldelsen her)

Litteratursiden:
En ualmindelig stemningsfuld historie med dystre og paranormale beskrivelser. Gennemført sær og meget underholdende. (Læs hele anmeldelsen her)

Bibliotekernes lektørudtalelse:
Bogen er både en leg med sproget og med formatet – altså journalen. Forfatteren leverer en fin vekselvirkning mellem fagtermer og beskrivelser og det gør, at både universet og personerne fremstår ægte. Dertil kan man tilsætte John Kenn Mortensens illustrationer, efter hver af de otte sager, som får stederne til at træde tydeligt frem for læseren. Det er ikke en klassisk gyserfortælling, men der er dog passager af ægte gru, der hvor man fornemmer at grænserne til de dødes verden overskrides. Som bogen skrider frem kommer vi dybere og dybere ind under huden på Gertrud. Det er en fornem psykologisk skildring af en både ægte og meget speciel kvinde.

Om Hvileløs:

Udgivelsesår: 2021
Forlag: Cobolt, 248 sider
Omslagsdesign: Malene Hald
Illustrationer: John Kenn Mortensen

Læs også:

Det gule tapet af Charlotte Perkins Gilman
Søstre af Daisy Johnson
Du skulle være gået af Daniel Kehlmann
Vlad af Hanna Lützen
Horla af Guy de Maupassant
Dark matter af Michelle Paver
Hjertesten af Ruth Rendell
Vardekød af A. Silvestri
Thornhill af Pam Smy
Mulm af Teddy Vork

Fede svin af Nikolaj Højberg

Fede svin af Nikolaj Højberg

Siden jeg læste Nikolaj Højbergs novelle ‘Pink‘ i 2009, har jeg været stor fan af hans forfatterskab. Han har skrevet flere horror-novellesamlinger for voksne og ligeledes været redaktør på en række horror-antologier på forlaget Kandor, som han oprindeligt startede. Men de seneste år har udgivelserne mest været børnebøger. Så da jeg blev spurgt, om jeg ville læse Fede svin, kunne jeg næsten ikke få armene ned af begejstring over, at Højberg er tilbage på horrorscenen.

Fede svin består af 6 nye noveller, samt ‘Firmaets mand’ der tidligere har været trykt i sci-fi antologien Lidenskab og lysår fra Science Fiction Cirklen. Som sagt var mine forventninger til novellesamlingen høje, og det var en glæde at opdage, at Fede svin i den grad levede op til dem.

Nikolaj Højberg har en fantastisk evne til at beskrive hverdagssituationer, som får et uforudsigeligt twist og pludselig rykker helt ud af kontrol. Nogle gange endda helt ud af vores verden …

De 7 noveller handler alle om mænd, som har foretaget et valg, der får konsekvenser for deres livssituation. Gangsteren Jannick der er overbevist om, at chefen ikke kender hans hemmelighed, men tvinges til at begå et bankrøveri, da det viser sig, at det gør han alligevel. Morten der ødelægger en oplagt jobsamtale og går en tur på stranden for at køle af. Den pensionerede Poul der ikke går af vejen for en rask lille meningsudveksling på Facebook, men får tirret den forkerte troll efter et opslag om naboens hund og pludselig må forholde sig til sine ord i den virkelige verden. Jonas der drømmer om mere og køber sig til andres minder for at føle, han lever. Brian der følger efter en spritbilist, som ender med at køre galt. Toke der er lidt af en mors dreng og har svært ved at finde en kæreste. Og ikke mindst Torben der med sine 361 kg slutter samlingen med et brag, da han beslutter sig for at følge en uortodoks slankekur.

Hver novelle starter i ‘det normale’, men tager så en drejning som udvikler sig til katastrofer for personerne, der pludselig er fanget i hvert sit mareridt. Nogle noveller udspiller sig helt i vores verden, mens andre åbner op for skabninger, vi ikke tror på i dagslys. Men alle rammer rent ind i hjernens frygtcenter.

Jeg var dybt underholdt under læsningen, hvor flere af historierne fik mig ud på kanten af stolen. Novellerne er velskrevne, overraskende og ofte med en sært urovækkende stemning. Fede svin er et vellykket comeback for Nikolaj Højberg, og har du endnu ikke læst noget af ham, kan du roligt starte her.

Reklame: Tak til forlaget Kandor som har foræret mig bogen til anmeldelse

Uddrag af novellen ‘Bedre sent end aldrig’:

“Det sidste minut sneglede sig af sted, og mens sekunderne talte ned, fortrød Jannick de sidste otte år af sit liv. Han fortrød, at han havde ladet hashen jage ham ud af gymnasiet. At han havde ladet narkogælden drive ham i armene på Karsten. At han havde ladet sig opfylde af begær ved synet af Hanna. At han havde stalket hende. At han havde forført hende. At han havde kneppet hende. Og mest af alt, at han havde forelsket sig i hende. Hvis ikke for det, ville han vende sig mod Villads og trykke en kugle gennem hans bumsede pande og flygte ud af bilen, mens han skød Allan i brystet. Han ville have ladet Hanna kvæle i Karstens kælder, mens han bundede en pilsner på Kho Chang og glemte banderne og den evige angst. Men han elskede hende, og så var der kun et at gøre.” (side 22)

Om Fede svin:

Udgivelsesår: 01.03.2022
Forlag: Kandor, 212 sider
Omslag: Peter Palmqvist Skjøtt Poulsen

Indhold:

Bedre sent end aldrig
Jobsamtalen
Hilsen den sure skid til højre
Firmaets mand
Fartdjævlen
Mor
Fede svin

Læs også:

Den nat, vi skulle have set Vampyros Lesbos af Lars Ahn
Afkroge af Helene Hindberg
Se hvad jeg siger, hør hvad jeg gør af Nikolaj Højberg
Således forgår alverdens herlighed af Lars Kramhøft
I lygternes skær af Steen Langstrup
Kærlighedsfrugt – 14 rædsler af A. Silvestri
Sprækker af Teddy Vork
Frygt-filerne 3 af Jonas Wilmann
Galgeleg – skæbnefortællinger af Alice Aagaard