januar 2020
M Ti O To F L S
« dec    
 12345
6789101112
13141516171819
20212223242526
2728293031  
Arkiver

Indlæg tagget med ‘dansk horror’

Et satans arbejde af A. Silvestri

Et satans arbejde af A. SilvestriCharmerende og fascinerende roman om Satan og Helvede og en flyttemand ved navn Asger.

Et satans arbejde handler om flyttemanden Asger, der bliver hyret til at flytte en del af Helvede til Hellerup. Romanen er både skideskæg og helvedes alvorlig. Det er en genrebastard, der fortæller historier i historien og nikker til den sydamerikanske magiske realisme, dannelsesfortællingen, farcen og rendyrket horror. Et satans arbejde er også en fanden-i-voldsk roman, hvor man skal spænde selen, sikre hjelmen og så ellers bare slippe håndbremsen. (fra bogens bagside)

Hold nu op en oplevelse! Det er altid interessant at se, hvad A. Silvestri har fundet på, når der kommer en ny udgivelse fra hans hånd. Med Et satans arbejde når han nye højder – eller skulle jeg måske sige nye dybder? – med en charmerende, fascinerende, ækel, interessant og underholdende historie, der efterlader læseren forpustet, forundret og foruroliget.

Historien er i sig selv underholdende og overraskende. Det er ikke hver dag, at man hører om en flytning af Helvede, eller introduceres for de udspekulerede pinsler de fordømte sjæle udsættes for. Ydermere gemmer der sig en række twists i historien, der undervejs udvikler sig i en uventet retning mod sin hæsblæsende slutning. Samtidig er det også en historie venskab og menneskelighed. Om at gøre det rigtige selvom det er svært. Og om at finde ud af hvem man egentlig er.

Men det er kun en del af læseoplevelsen. Flettet ind i Asgers beretning hører vi også hans efterrationaliseringer og senere indsamlede viden, og præsenteres på den måde for en litteraturhistorisk og filosofisk tilgang til Satan, Helvede, Tid og hvad Asger i øvrigt har gået og spekuleret over, uden at det virker påtaget eller opstyltet.

Et satans arbejde er fuld af referencer til litteratur, musik og film, og A. Silvestris store viden skinner tydeligt igennem. Jeg fangede kun en brøkdel, men alligevel kunne jeg sagtens følge med. Blandt andet fordi Silvestri aldrig taler ned til læseren. Tilsyneladende uden anstrengelser får han indarbejdet fagtermer m.m. i et mundret og ligetil sprog, så læsningen flyder ubesværet. Og samtidig holder han en uformel og ofte yderst morsom tone, der gør, at jeg bare havde lyst til at læse videre og videre og videre.

Jeg blev meget betaget af Et satans arbejde, og vil anbefale den til alle der holder af god litteratur. Her er ikke tale om én genreroman, men om en roman som rummer forskellige genrer lige fra humor til horror til filosofi til magisk realisme og alt der i mellem. Og er du ikke blevet overbevist af mine ord, så læs Litteratursidens og Bogrummets anmeldelser. De er nemlig helt enige med mig …

Uddrag af Et satans arbejde:

På Jorden er der kort, veje, retninger og tidspunkter. Intet af dét gør sig gældende i Helvede. Selv om jeg havde været sikker på, at vi faldt oppefra og ned, skulle det hurtigt vise sig, at de begreber ikke gav den mindste mening. Jo længere vi gik i Helvede, desto sikrere blev jeg på, at ikke alene havde Escher og Giger spist en lille frokost sammen og derefter kollaboreret, de havde også indtaget et syv-retters middagsmåltid, drukket sig fuldkommen i hegnet og lige snuppet sig et par hiv fra æterflasken, før de rablende og halvblinde havde ringet til Lovecraft for at spørge om et par ting og derefter var gået i gang med yderligere at skitsere deres forestilling om Helvede, og først da de ud på de sene timer bevidstløse styrtede omkuld i et par bløde lænestole, havde Djævelen nakket deres tegninger, brummet tilfreds for sig selv og indrettet Helvede derefter. Retrospektivt, selvfølgelig.

Det var et snurrende virvar af ingen og samtidig alle retninger. Min hjerne insisterede på, at det, jeg gik på, måtte være gulvet, at det, der var til siderne, var højre og venstre, og op måtte være op. Mit øres gyroskop var ligeglad med, hvad hjernen sagde, og nægtede at fastholde nogen retning. Derfor vaklede jeg af sted som en and, der havde været i de gærede æbler på møddingen. Min taske i den ene hånd, guitaren i den anden. Bag mig kravlede Rodriguez og Viktor, førstnævnte med en smøg i den ene hånd, sidstnævnte med et æble, som han skrællede med sin lommekniv. Kun Susan Apollyon vaklede ikke. Hun måtte vel også være vant til det. (side 89-90)

Om Et satans arbejde:

Udgivelsesår: 2019
Forlag: Brændpunkt, 414 sider
Omslag: Søren Klok

Læs om arbejdet med romanen på A. Silvestris hjemmeside

Læs også:

Djævelens lærling af Kenneth Bøgh Andersen
Hels rejse af Signe Fahl
I helvede flyder en flod af Morten Leth Jacobsen
Necropolis af Simon Petersen, illustreret af Cav Bøgelund
King af A. Silvestri, illustreret af Christoffer Gertz Bech
Helvede af Jonas Wilmann

Danske horrorudgivelser 2019

Årets danske horrorudgivelser 2019

Igen i år har jeg forsøgt at lave en oversigt over årets danske horrorudgivelser 2019.

Jeg har kun medtaget de titler, som retter sig mod voksne (og unge) og kun udgivelser af danske forfattere. Til gengæld har jeg også medtaget udgivelser, som ikke nødvendigvis er decideret horror, men som alligevel indeholder elementer af horror.

Danske horrorudgivelser 2019

Absurd nr. 1, 2019Absurd #1
Forlaget Afkom, 2019. – 48 sider
En række små gyserfortællinger af nye og upcoming kunstnere.

 


 

Mareridt af Linea Bjerrum Nielsen
Kandor, 2019. 427 sider
Bevæbnet med terning eller terningeapp samt skemaer og blyant spiller du mod Incubo – mareridtenes herre. Din moster og hendes familie er livløse og fanget i deres kroppe. Du risikerer alt, men har mulighed for at redde dem og slippe ud af dit livs mareridt.

 


 

Dødt kød - dag 2 af Nick ClausenDødt kød – dag 2 af Nick Clausen
Facet, 2019. – 112 sider
De døde smittede er langsomt begyndt at sprede sig, og Dan og Selina er måske de eneste der har lagt mærke til det. Men vil nogen tro dem?

 


 

Dødt kød – dag 3 af Nick Clausen
Facet, 2019. – 151 sider
Det er tredje døgn siden de døde begyndte at vågne. William forstår hurtigt, hvad der sker, og han fører en gruppe unge til sin onkels hus, som har en kælder med sikkerhedsudstyr og våben.

 


 

Pigen som ikke var der af Nick Clausen
Facet, 2019. – 276 sider
Andys søster Rebekka forsvinder sporløst, og politiet er på bar bund. Gennem en bog på biblioteket får Andy kontakt til en død pige, der sætter ham på sporet af Rebekka og det væsen, der har bortført hende.

 


 

DET GRUFULDE BIBLIOTEK - danske gys før og nuDet grufulde bibliotek  / red. Kristian Nordestgaard, Jette S. F. Holst
Serieklubben, 2019. – 330 sider
En samling af 23 danske gys, skrevet af danske forfattere, hvoraf det ældste gys er skrevet i 1847.

 


 

Manden, som træerne elskede af Nikolaj Johansen
H. Harksen Productions, 2019. – 134 sider
Den store skov tæt på ægteparrets Bittacy hus trækker lange urovækkende skygger og vinde ind i deres liv, og truer langsomt med at opsluge dem.

 


 

Faldende masker af Dennis JürgensenFaldende masker af Dennis Jürgensen
Tellerup, 2019. – 550 sider (Roland Triel, 6)
Efterforskeren Roland Triel forsøger at finde sandheden bag sin hustrus død, samtidig med han måske selv står anklaget for et brutalt mord.

 


 

Taranteller og tungekys af Michael Kamp
Tellerup, 2019. – 238 sider
En gysende historie om da verden gik i stå og havekolonien blev invaderet af kæmpeedderkopper, men også om Emils kærlighed til Jessica.

 


 

I lygternes skær af Steen LangstrupI lygternes skær af Steen Langstrup
2 Feet Entertainment, 2019. – 183 sider
11 krybende, legesyge og brutale gysernoveller om almindelige mennesker der kommer ud for noget usædvanligt.

 


 

Dansk standard af Kim Leine
Gyldendal, 2019. – 274 sider
Et søskendepar kommer ud for groteske og modbydelige hændelser, da barndommens ellers fortrængte mareridt pludselig folder sig lyslevende ud. Fortiden og deres onde ånd indhenter og overlister dem.

 


 

Pax Immortalis - Opgøret af Patrick LeisPax Immortalis – opgøret af Patrick Leis
Valeta, 2019. – 594 sider (Necrodemic, 4)
Rebellerne, der er anført af løjtnanten, tager kampen op mod teknokraterne – nogle onde mennesker, der laver eksperimenter med zombierne!

 


 

Menneskekød : grotesker 1910-1920 / red. Anders Jørgen Mogensen, Andreas Bylov Jensen
Escho, Sidste Århundrede, 2019. – 198 sider
Danske historier skrevet i starten af 1900-tallet, der dyrker det bizarre, fantastiske og morbide. Fra den rene horrorhistorie over psykologiske spøgelsesfortællinger til groteske og depraverende fantasier om satan, morfinguder og galeanstalter.

 


 

Ingenting passer af Anders Jørgen MogensenIngenting passer af Anders Jørgen Mogensen
Calibat, 2019. – 128 sider
Noveller som alle har et element af noget “sært” eller uhyggeligt.

 


 

Fribryderen af John Kenn Mortensen
Fahrenheit, 2019. – ca. 70 sider
Tegneserie om den alkoholiserede fribryder Forhammer, der får et tilbud han ikke kan afslå. En moderne fortolkning af Faust-legenden.

 


 

Gamle venner af Aske Munk-JørgensenGamle venner af Aske Munk-Jørgensen
Kandor, 2019. – 275 sider
12-årige Mike og hans ven cykler en sommerdag på eventyr. De skal ud og se et forladt hus i skoven. Men der sker noget den dag ude i skoven, noget der forfølger Mike langt ind i hans voksne liv.

 


 

Mørkets gerninger / red. Tenna Vagner
Forlaget Petunia, 2019. 473 sider
13 udvalgte noveller med alt fra usynlige venner og varulve til spøgelser, forbandelser, hjemsøgte huse og monstre i skabe, spejle og senge – men også de monstre, der lever i os selv.

 


 

Adfærd af Erwin Neutzsky-Wulff
Erwin Neutzsky-Wulff, 2019. – 450 sider
Et mix af horror, spænding og science fiction. Vi er i 2029, hvor de døde genopstår uden nogen ved hvordan eller hvorfor. Et mysterium, hvor såvel FBI som apostlen Paulus og mystikeren Rasputin spiller en rolle.

 


 

Det nådesløse daggry / red. Lars Grill NielsenDet nådesløse daggry / red. Lars Grill Nielsen
Enter Darkness, 2019. – 285 sider
Samling af femten fantasy-noveller, krydret med sci-fi og horror. Her er hekse og havfruer, dæmoner og dyndfolk. Et nedbrændt cafeteria der stadig har åbent, en skov der har brug for menneskets kræfter, og flere fantasifulde fortællinger.

 


 

Jeg ved godt, du er der af A. Silvestri
Calibat, 2019. – 215 sider
Igennem otte fortællinger støder læseren på dystre historier, på skabninger fra mørket, på menneskelig ondskab og på voldsom erotik.

 


 

Et satans arbejde af A. Silvestri
Brændpunkt, 2019. – 414 sider
En dygtig dansk flyttemand hyres af Satan til at flytte en del af Helvede til Hellerup. Lykkes den udfordrende flytteopgave, eller kan man på nogen måde bryde en kontrakt med Satan?

 


 

Skygger i skumringen af Camilla Wandahl og Caroline ØrsumSkygger i skumringen : 8 gys, der fucker med din hjerne
Facet, 2019. – 143 sider
Otte gyser-noveller om spøgelser, forfølgelser og opgravning på kirkegården. Historierne berører også relevante emner som mobning, kærestesorg og depression.

 


 

Et studie i ondskab / red. Nikolaj Højberg
Kandor, 2019. – 640 sider
Ni beretninger om Satan og det ondes væsen.

 


 

Volt nr. 5, 2019Volt #5
Forlaget Afkom, 2019. – 32 sider
En række små gyserfortællinger af forskellige upcoming danske tegnere.

 


 

Mærkeligt af Niels Frederik Westberg
Byens, 2019. – 228 sider
Arvid Stein er, efter at have mistet sin elskede, endt hos Knud Åge i Nordvestjylland, som ejer hunden Jokke og som også er nabo til Orthon-sekten. Mærkelige ting begynder at ske.

 


 

Helvede af Jonas WilmannHelvede af Jonas Wilmann
Kaos, 2019. – 214 sider
Er helvedet et konkret sted? Kan man ansætte en dømt morder som telefonsælger og hvad er Baard-Wagner prøven? En samling af 12 noveller der tager læseren med på en mørk rejse.

 


 

Skyggeverden af Jonas Wilmann
Kaos, 2019. – 245 sider
På Falster dukker nogle mærkelige væsner op fra undergrunden, en menneskeart kaldet Homo Subterranea. En gruppe forskere begynder deres rædselsvækkende rejse ned i mørket og ikke mindst ind i sindets mørkeste afkroge.

 


 

Døden venter i Thule af Jonas Wilmann
Kaos, 2019. – 159 sider
Fire gysernoveller om unge der møder intelligente bakterier, menneskeædende rotter, små hæslige djævle samt en blodtørstig hest.

 


 

Ord har hærget af Gudrun ØstergaardOrd har hærget af Gudrun Østergaard
Kandor, 2019. – 278 sider
17 tankevækkende fremtidsfortællinger om menneskets grusomhed og dumhed, der kommer til udtryk igennem fortællinger om bl.a. klimakatastrofer, krig, undertrykkelse og fremmehad.

 


 

Årets horrorudgivelser 2018

Årets horrorudgivelser 2017

Årets horrorudgivelser 2016

Årets horrorudgivelser 2015

Ingenting passer af Anders Jørgen Mogensen

Ingenting passer af Anders Jørgen MogensenSyv sære, foruroligende noveller om blandt andet enhjørninge, kærlighed og dæmoner.

Jeg blev gjort opmærksom på novellesamlingen Ingenting passer i forbindelse med nomineringerne til Årets Danske Horrorudgivelse. Hertil kan kun nomineres horror for voksne, så jeg blev overrasket, da jeg opdagede, at bogen på bibliotekerne står i børneafdelingen. Men det skal den voksne læser nu ikke lade sig narre af.

De syv noveller er ikke lette at sætte i bås. Den indledende ‘Det snoede horn’ er en julefortælling, hvor tre brødre går i skoven for at fælde årets juletræ. Da de opdager en enhjørning undervejs, beslutter de sig dog for at tage den med hjem til faren i stedet for.

‘Menneskelig pølsevogn’ handler om Louis, som hver fredag flytter mellem sin mor og sin far. Denne weekend skal han med toget ud til sin far. Men i banegårdens fredagsmylder sker der noget mærkeligt med Louis.

Magda er den første spiller, der møder op i ‘Mågerne kommer af sig selv’. Sammen med syv andre piger udgør hun hjemmeholdet, som trænes af frøken Møller. Reglerne er simple. Et kranie skal ned i målet i modstandernes felt, og undervejs må man tackle, skubbe, sparke og spænde ben, men ikke slå. Og frøken Møller finder sig ikke i nederlag.

I ‘En tur i kælderen’ er Bertram kaldt ind på viceinspektørens kontor. Her får han fortællingen om, hvad der egentlig skete i kælderen, dengang den daværende viceinspektør Pilesen startede en klasse for skolens tunge elever i kælderen.

Bodil elsker Jakob i ‘Slagterens datter’. Så højt at hun vil give ham sit hjerte. Mens jeg-fortælleren i ‘At lære noget’ er uopmærksom et øjeblik i klassen, hvilket får voldsomme konsekvenser.

Samlingens sidste novelle ‘Skoleteaterepisoden’ har nærmest Lovecraftianske toner, da et skoleteaterstykke udvikler sig i en helt uforudset retning.

Selvom alle novellerne har børn i hovedrollerne, er der efter min mening ikke noget barnagtigt over indholdet. De sære og foruroligende noveller lover ingen lykkelig slutning, snarere tværtimod. I stort set hver eneste historie udsættes børn for vold og overgreb, og de voksne er snarere garanti for smerte end for omsorg.

Troen på godhed og kærlighed tæves ud af brødrene i ‘Det snoede horn’. Skilsmissebarnet rives i stykker af voksne, der ikke formår at tøjle deres lyster; og spilleren må bliver mere brutal end træneren for at slippe ud af sin frygt. Det er råt og voldsomt, og efterlader ikke meget håb efter endt læsning.

Anders Jørgen Mogensen er redaktør på forlaget Escho, som sammen med forlaget Sidste Århundrede har udgivet en række ‘glemte’ danske gys. Heriblandt Åndeverdenens dårekiste og Menneskekød. Sidstnævnte er en samling noveller skrevet i 1910’erne, som alle er optaget af det groteske. Lidt samme følelse får jeg her i Ingenting passer. Virkeligheden vendes rundt, og vi kan ikke stole verden.

Jeg forstår ikke helt, hvordan Ingenting passer er endt i børnebiblioteket, for selvom sproget er ligetil og letforståeligt, så synes jeg, indholdet rummer fortolkningsmuligheder, der henvender sig til en moden læser. Jeg blev i hvert fald fascineret af den forvrængede og hensynsløse verden, Anders Jørgen Mogensen præsenterer i sine noveller.

Uddrag af ‘Det snoede horn’:

Så knyttede faren sine næver og slog med al sin far-kraft de tre sønner i ansigterne. Blodet flød fra næserne og fra nye sår i panderne, og det blandede sig med noget størknet blod, fra da de tre havde slået enhjørningen ihjel.

Farens knoer begyndte endda også at bløde, og han stoppede først, da både den mindste, den mellemste og den største lå på jorden og hostede blod op i tre forskellige rytmer.

Faren gik ind i huset og vaskede sine hænder, og da han havde tørret dem, gik han ud til de tre og samlede Fjällräven med øksen i op, tog den selv på ryggen og gik ud på den lille sti, der førte hen til skoven.

“Hvis I ikke kan finde ud af det, så må jeg jo selv ordne det,” sagde han, men de tre hørte det ikke, for han var allerede kommet for langt væk, da han sagde det, og selv, hvis han havde været tættere på, havde de ikke hørt det, da deres ører var fulde af størknende blod.” (side 12-13)

Om Ingenting passer:

Udgivelsesår: 2019
Forlag: Calibat, 128 sider
Omslag: Simon Bukhave

Indhold: 

Det snoede horn
Menneskelig pølsevogn
Mågerne kommer af sig selv
En tur i kælderen
Slagterens datter
At lære noget
Skoleteaterepisoden

Death Skool af Simon Petersen og Lars Kramhøft

Death Skool af Simon Petersen og Lars Kramhøft“Death Skool” er en rendyrket og stemningsfyldt splatter-hyldest til 80’er og 90’er sci-fi film og gysere, og kan sagtens ses i forlængelse af klassikere som The Thing og Aliens. Dog er denne tegneserie helt sin egen, med sin humor og svælgende dyrkelse af brutal splat, vold, blod og alverdens kropsvæsker. En fryd for øjet og en oplevelse for folk med stærke nerver og maver. (fra bagsiden)

Jeg faldt over Death Skool til Skrækfest i Odense. Da jeg har læst lidt forskelligt af Lars Kramhøft, snuppede jeg den med, og sikke et held. Her er nemlig tale om en herlig splattet og grotesk fortælling fyldt med humor og vilde sort/hvide tegninger.

Handlingen er en blanding af Escape from New York og Dangerous Minds. Skoler er blevet afløst af S.K.O.O.L. systemet, hvor underklassens børn samles i afsidesliggende faciliteter bevogtet af vagter. Janet Laughton møder ind til sin første dag, og er fuld af gode intentioner. Det får Mrs. Applebaum dog snart pillet ud af hende. Eleverne er FJENDEN.

Der går da heller ikke længe, før helvede bryder løs. En gruppe elever starter et oprør, og snart er Janet på vild flugt. Hendes eneste håb er eleven Melissa, der tilhører elevfraktionen “De stille”, samt den formodede afdøde gymnastiklærer Mr. Henderson – og til sidst er hun nødt til at stole på sig selv.

Jeg var vildt underholdt af Death Skool, der er fyldt med corny one-liners og referencer til 80’ernes og 90’ernes B-film. Det er skævt, det er skørt og det er kanon underholdning.

Illustration fra Death SkoolOm Death Skool:

Udgivelsesår: 2018
Forlag:  Tegneseriekollektivet Urkraft, 52 sider
Illustrationer: Simon Petersen og Lars Kramhøft

Se også:

Alena af Kim W. Andersson
Fordærv af Michael Kamp
Dennis, Megan og Dirty Harry af Morten Nis Klenø
NYX – Wannabe af Joe Quesada
Suspiria instrueret af Dario Argento
Wilderness instrueret af Michael J. Bassett
Battle Royale instrueret af Kinji Fukasaku

Dansk Standard af Kim Leine

Dansk Standard af Kim LeineDansk Standard er en anderledes og lidt syret læseoplevelse, hvor det groteske og absurde står side om side med hverdagsrealisme og menneskelig ondskab.

E er en meget normal mand, ja, faktisk forsvinder han nærmest i mængden. Han arbejder for Dansk Standard, en af grundpillerne for det danske samfund ifølge E, som selv gør alt for ikke at stikke ud fra normerne.

Vi skilter ikke med vores eksistens og er ikke et kommercielt foretagende. Vi foretrækker anonymitet. Vi virker i det skjulte. Men jeg kan love dig for at hvis vi ikke fandtes, vil du kunne mærke det hver eneste dag. Kaos ville herske, biler støde sammen, bygninger kollapse, broer være livsfarlige at krydse. Folk ville komme til skade, endda blive dræbt. Hele samfundet ville destabiliseres. Og stabilitet er selve grundlaget for vores velordnede demokratiske system. Så send os gerne en venlig tanke næste gang du begiver dig uden for en dør. Uden os ville selv en tur i butikken blive en risikabel ekspedition, og byen ville være en krigszone.” (s. 8)

Den anden fortæller er Mette. Hun er læge på Traumecenteret og E’s lillesøster. Med jævne mellemrum forsøger hun at begå selvmord og bliver indlagt på Psykiatrisk Afdeling. Når hun så bliver udskrevet igen, starter hun atter på Traumecenteret, og begraver sig i arbejde som om intet var hændt.

Mette mener, at hun og E har haft en forfærdelig barndom, men det kan E slet ikke huske. Han er sikker på, at den har været ganske normal. Som romanen udfolder sig, begynder han dog langsomt at erkende, at måske var der noget galt i deres barndom.

Sideløbende med at E når denne erkendelse, hører vi om begivenheder forbundet med Teosofisk Verdensuniversitet. Mette kom i kontakt med foreningen efter en indlæggelse, og bliver fascineret af deres møder, hvor åndelighed og naturvidenskab går hånd i hånd. Men ligesom E må erkende, at noget gik galt i deres barndom, opdager Mette, at også Teosofisk Verdensuniversitet har hemmeligheder.

Kim Leine debuterede med den selvbiografiske roman Kalak i 2007. Siden er det blevet til en række romaner, bl.a. den historiske roman Profeterne i Evighedsfjorden fra 2012, der indbragte ham både Nordisk Råds Litteraturpris, De Gyldne Laurbær og DR Romanprisen. Han har også skrevet børnebøger, fremtidsfortællingen De søvnløse samt den dystopiske tegneserie Skarabæens time i samarbejde med illustratoren Søren Mosdal.

En stor del af Leines forfatterskab beskæftiger sig i et eller andet omfang med overgreb og traumer. I et interview fortæller Kim Leine, hvordan denne bog IKKE skulle handle om disse emner: ”Jeg havde virkelig ikke lyst til at skrive endnu en bog om traumer! Men det var sådan, det blev. Måske fordi jeg følte, det var lidt en kliché at skrive om folk, der er blevet traumatiseret som børn og siden bliver hjemsøgt af det. Nu ville jeg skrive noget andet, siger Kim Leine. Men sådan gik det ikke.” (Berlingske 15.10.2019)

Både hjemsøgelse og incestuøse overgreb finder da også sted i Dansk Standard, som for mig var en anderledes og lidt syret læseoplevelse. Her står det groteske og absurde side om side med hverdagsrealisme og menneskelig ondskab.

Allerede over de første par sider slår Leine en sær, usikker stemning an, da E føler sig verbalt angrebet af sekretæren fru Strahm og får overbevist sig selv om, at hun forsøger at få ham fyret. Herfra flytter historien sig over i en hundeadoption, hvor dyresex får en ny mening. Oveni er der det Teosofiske Verdensuniversitet, som arbejder på at gentage Jesus succes med at genopstå fra de døde. Så er der E’s fortrængte barndom, der forsøger at blive erkendt ved at manifestere sig i insisterende drømme. Og naturligvis de mange graviditeter …

Det hele berettes gennem de to jeg-fortællere, som hver især har travlt med at fortrænge barndommen på forskellig vis. E ved at standardisere en normal barndom i sine minder, og Mette ved at begrave sig i arbejdet på Traumecenteret, så hun ikke skal forholde sig til sig selv. Undervejs ved vi læsere aldrig mere, end søskendeparret fortæller, ligesom vi ikke kan være sikre på, om de fortæller sandheden, om det er en drøm eller noget helt tredje.

Forlaget beskriver romanen som en horrorroman, og i ovennævnte interview kommer Leine også ind på genrelitteratur: ”Jeg synes, det er befriende at bruge genrelitteraturen. Man kunne også have skrevet en sci-fi-roman om det eller en krimi. Horrorromanen bliver en slags mytologisk version af det eller en stor metafor for alt det der: At ondskaben er der og ikke vil gå væk.” (Berlingske 15.10.2019)

Man skal dog ikke forvente en ’traditionel’ horrorroman, når man griber fat i Dansk Standard. Den er interessant, insisterende og med en grundlæggende ubehagelig undertone, men den er ikke for alle. Jeg er personligt ikke så begejstret for fortællinger, der er alt for uigennemskuelige, men er du til weird fiction, som på filosofisk vis forsøger, i dette tilfælde, at komme overens med ondskaben i verden, så er Dansk Standard et godt bud. Og jeg må give Kim Leine kredit for at han holdt mig fanget hele vejen igennem med sin blanding af sort humor og grotesk realisme, selvom jeg ikke forstod alt undervejs.

Til slut vil jeg også lige rose Simon Lilholts forside, som er holdt i en grise-lyserød farve og illustrerer en brystkasse fyldt med forskellige insekter og en grøn vækst, der slynger sig ind i forfatternavnet. Den er både grotesk og smuk, og fanger i den grad blikket. Helt klart en forside jeg godt kunne tænke mig at have i plakatstørrelse.

(anmeldt til Litteratursiden.dk)

Om Dansk Standard:

Udgivelsesår: 2019
Forlag: Gyldendal, 274 sider
Omslag: Simon Lilholt / Imperiet

Læs også:

Rakelsminde af David Garmark og Stephan Garmark
Ind i mørket af Henrik Sandbeck Harksen
Udslettelse af Jeff VanderMeer

Gamle venner af Aske Munk-Jørgensen

Gamle venner af Aske Munk-JørgensenMikkel og Marcel var bedste venner, men en sommerdag ændrede alt sig …

I barndommen var de to drenge, Mikkel og Marcel, bedste venner. En varm sommerdag foreslår Marcel, at de skal cykle ud til et forladt hus, der ligger 10 km udenfor Aarhus. Rygterne siger, at den gamle ejer hængte sig og først blev fundet flere måneder efter. Huset står der stadig. Urørt som en uhyggelig kulisse i en gyserfilm. Og nu vil Marcel se det.

Egentlig er Mikkel ikke vild med idéen. De cykler alligevel af sted, og efter en lang, varm tur når de frem til huset. Her ændrer stemningen sig. Noget sker under besøget, og efterfølgende glider venskabet mellem drengene ud.

De følgende år er svære for Mikkel. Efter hændelsen trækker han sig ind i sig selv, væk fra sin uforstående far. Ved først givne lejlighed flytter han hjemmefra til København, hvor han skal studere. Her møder han tvillingerne Charlie og Lasse, og siden sin kommende kæreste, Laura. Med tiden flytter han og Laura med datteren Johanne til Sorø, hvor de køber hus. Livet er godt.

Men fortiden har det med at banke på, når man mindst venter det. For Mikkel, eller Mike som han nu kaldes, ændrer livet sig endnu en gang en sommeraften under en løbetur i skoven. En død solsort bringer barndommens mørke tilbage, og mareridtet starter igen.

Jeg er vild med Gamle venner!

Søren Staal Balslev og Aske Munk-Jørgensen

Til Skrækfest i Odense hørte jeg Aske Munk-Jørgensen fortælle lidt om romanen. Bl.a. nævnte han Stephen Kings forfatterskab som en inspirationskilde. Jeg er stor fan af Stephen King, og noget af det, jeg særligt holder af, er den fortrolighed med læseren, King er ekspert i at skabe. Det er ikke let at få opnå, men i mine øjne lykkes det 100% for Munk-Jørgensen i Gamle venner.

Romanen fortælles af Mikkel i et langt tilbageblik, i samme småsnakkende stil som King ofte benytter sig af, hvor man føler, at fortælleren sidder ved siden af én og beretter, mens man lytter. Det skaber en nærmest øjeblikkelig intim stemning, som får læseren til at smelte ind i historien. I hvert fald for mig.

Nu skal det ikke lyde, som om Munk-Jørgensen bare kopiere en Stephen King roman. Slet ikke. Munk-Jørgensen har tydeligt sin egen stemme, men han formår at skabe samme intimitet og nærvær nærmest fra romanens første sætning. Der er et ubesværet flow i fortællingen, som giver historien autenticitet, selv i de mest skræmmende øjeblikke. Det er utrolig godt lavet.

Jeg er også begejstret for portrættet af Mikkel/Mike. Med ham som jeg-fortæller oplever vi kun begivenhederne gennem hans øjne, men det betyder også, at vi mærker forandringerne sammen med ham, efterhånden som fortællingen skrider frem. Med kun Mikkel som sandhedsvidne er det naturligvis op til hver enkelt læser at beslutte sig for, hvor troværdig man synes, han er. Men følelsen af, hvordan han langsomt mister kontrollen, er eminent beskrevet, og mod slutningen føler vi Mikkels vrede og frygt helt håndgribeligt.

Gamle venner er en velskrevet og vellykket roman, som greb mig fra første side. Det er en fortælling om kærlighed og venskab; om det der gemmer sig i mørket; og om mørket i os selv. Aske Munk-Jørgensen har skrevet en roman, der er umiskendelig dansk og alligevel bringer mindelser til både The Shining og The Exorcist. Jeg var underholdt, skræmt og på alle måder fængslet under læsningen. Så uanset om du er horrorfan eller mere til psykologiske thrillers, kan jeg kun anbefale Gamle venner på det varmeste. Det er virkelig en eminent roman.

Aske Munk-Jørgensen har udover Gamle venner blandt andet skrevet krimien Retfærdig vold samt kortromanen Kærlighedens væsen fra Kandors serie om Satan. De er bestemt også læseværdige.

Uddrag af Gamle venner:

“Tiden gik, jeg voksede op og flyttede væk, og i takt med at årene forsvandt bag mig, blev billedet af min drengeverden mere og mere utydeligt og filmrende. Jeg havde aldrig nogensinde forestillet mig, at jeg så brændende skulle komme til at ønske mig tilbage. Som voksen kan man godt blive melankolsk over den tabte tid, men ikke på denne måde. Man kan blive tungsindig, når de folk, man føler sig jævnaldrende med, begynder at synes, man er gammel. Eller når ens hår umærkeligt bliver tyndere, indtil man en dag opdager, at man før eller siden helt vil tabe det. Den slags bedrøvelse. For mig var det noget helt andet. For mig var der tale om et desperat ønske om flugt tilbage til noget sikkert, snarere end en sørgmodig længsel. En flugt tilbage til et punkt før tingene gik galt.

Det er sådan med verden, at alting har to sider. Måske endda flere end to. Verden er altid dybest set et spejl af en selv. Man er ikke altid selv klar over det, men det, man har i sit indre, er også det, man møder i sit ydre. Den solbeskinnede vej gennem gule kornmarker kan også være der, hvor man står og skriger af angst. En bøgeskov kan også være isnende kold og mørk og fuld af noget helt andet end en selv.

Men det tænkte jeg aldrig på som dreng.” (side 8-9)

Læs et interview med Aske Munk-Jørgensen på Superkultur.dk

Om Gamle venner:

Udgivelsesår: 2019
Forlag: Kandor, 275 sider
Omslag: Ann Kirstine Brøgger Sørensen

Læs også:

Exorcisten af William Peter Blatty
Den nye pige af Penelope Evans
Ondskabens hotel af Stephen King
Skadedyr og tulipaner af Steen Langstrup
Dr. Zarkowskis eksperiment af Grete Roulund
Forglemmigej af Teddy Vork

Den dobbelte grav og andre rædsler af Benni Bødker

Den dobbelte grav af Benni BødkerGenfærd, blodsugere, gravrøvere og et sunket slaveskib er blandt ingredienserne i Benni Bødkers rædselssymfoni for gyserentusiaster fra +10 år

Den dobbelte grav indeholder 13 noveller af Benni Bødker og er fyldt med de fedeste illustrationer af David Mikkelsen.

Jeg er ret gammeldags, når det gælder bøger. Jeg kan sagtens læse ebøger, og kan også se det smarte i at man hurtigt og billigt kan købe spændende bøger fra nærmest hele verden. Men personligt holder jeg mest af at få en papirbog i hånden. Når den så er i lækkert layout, og indholdet ligeledes er godt – jamen, så bliver min verden ikke meget bedre.

Og Den dobbelte grav er flot. Bogen har stift bind og er trykt på kraftigt papir. Layoutet er gennemført med flotte knogle-vignetter i starten af hvert kapitel, og en illustration hvid på sort afslutter hver fortælling og understreger den uhyggelige stemning. Når man køber bogen, får man desuden en vinylplade af metalbandet Undergang med, som indeholder to sange inspireret af bogen. Sangen kan også streames på Undergangs hjemmeside.

De 13 noveller er en blanding af fortællinger fra gamle dage og fra nutiden. Flere af historierne har tråde til historiske emner eller myter og sagn. Eksempelvis udspiller novellen ‘De grædende børn’ sig i nutidens Spanien, men trækker tråde til den spanske borgerkrig og Francos diktatur. Mens novellen ‘Den blodige legion’ tager udgangspunkt i den fransk-preussiske krig 1870-71.

Benni Bødker skriver ikke ned til sine læsere, men er god til at forklare undervejs, for eksempel om lygtemændene i ‘I nat dør vi’: “Folk her omkring siger, at på heden hærger lygtemændene. Vover man sig ud en mørk aften som nu, kan man se de flakkende lys. Det er de dødes genfærd, der lyser op og forsøger at lokke vejfarende til sig. Lokke dem med sig så langt ud på heden, at de ikke længere kan finde hjem. Eller ud i den bundløse mose. Sådan lyder historierne. Lygtemændene varsler død, og det er bedst at holde sig på lang afstand af dem.” (side 44)

Nogle af novellerne har tidligere været udgivet i serien 666, der beskrives som “[…] klassiske, letlæste gysere, inspireret af virkelige begivenheder […]“. Blandt dem er ‘En af os’, der handler om Johan, som har fået en idé til at slippe af med rødderne, der forfølger ham. I første omgang er idéen en succes, men siden viser den sig at være et tveægget sværd.

Historierne i Den dobbelte grav er grumme, overraskende og uden garanti for lykkelige slutninger. Målgruppen er måske nok børn som holder af stemningsfulde gys, men voksne kan såmænd også sagtens læse med. Jeg var i hvert fald godt underholdt af de stemningsfulde fortællinger, der passer perfekt til en mørk og stormfuld aften.

Benni Bødker er i øvrigt snart aktuel med Grimm II, hvor han sammen med Kenneth Bøgh Andersen genfortæller 10 eventyr af brødrene Grimm. Ligesom første bind bliver bogen illustreret af John Kenn Mortensen, og jeg glæder mig allerede.

Tak til forlaget Corto som har foræret mig bogen til anmeldelse.

Besøg Benni Bødkers hjemmeside.

Om Den dobbelte grav og andre rædsler:

Udgivelsesår: 2019
Forlag: Corto, 190 sider
Omslag og illustrationer: David Mikkelsen

Indhold:

Den dobbelte grav
En af os (tidligere udgivet som Krageklippen i serien ‘666’)
I nat dør vi (tidligere udgivet som Lygtemænd i serien ‘666’)
Elsket og savnet
50 sjæle (tidligere udgivet som Hvil i Helvede i serien ‘666’)
Skibskisten
Til døden os skiller
De grædende børn (tidligere udgivet som De grædende i serien ‘666’)
Vrykoloka (tidligere udgivet som Ulvene fra Konstantinopel i serien ‘666’)
De blinde døde (tidligere udgivet som Blod til Baphometh i serien ‘666’)
Den blodige legion (tidligere udgivet som Genfærdslegionen i serien ‘666’)
Lad deres knogler synge (tidligere udgivet som Den hornede i serien ‘666’)
Den dobbelte grav

Læs også:

En nat i monsterhuset og andre gys af Lasse Bo Andersen
Grimm – grumme eventyr genfortalt for gamle og unge af Kenneth Bøgh Andersen og Benni Bødker
Søvn og torne af Neil Gaiman
Og de onde lo – amoralske fabler af Ellen Holmboe & Kristian Eskild Jensen
Midnatstimen af Dennis Jürgensen
King af A. Silvestri, illustreret af Christoffer Gertz Bech
Sku ikke hunden på hårene – og 10 andre noveller om ordsprog

Menneskekød: Grotesker 1910-1920

Menneskekød: Grotesker 1910-1920Forlagene Escho og Sidste Århundreder har med deres serie for grotesker udgivet nogle virkelig interessante bøger de sidste par år. Det er også tilfældet  med Menneskekød: Grotesker 1910-1920. Bogen indeholder 10 noveller, der første gang blev udgivet i begyndelsen af det 20. århundrede, og er skrevet af 8 forskellige danske forfattere.

Novellerne er udvalgt af Anders Jørgen Mogensen og Andreas Bylov Jensen. Sidstnævnte står også for det oplysende forord. Heri fortæller han blandt andet, at det 20. århundrede i begyndelsen var præget af en stor tro på fremtiden. Teknologiske fremskridt og udplyndring/kolonisering af den tredje verden bragte øget velfærd til Europa, og selv starten på 1. verdenskrig kunne ikke dæmpe optimismen.

Men krigen medførte med sine fire års lidelser desillusion. De teknologiske fremskridt blev brugt til grufulde våben, og de mange døde ved fronten og efter krigen ofrene for den spanske syge rejste eksistentielle og religiøse spørgsmål.

“Optimismen og opfindelserne. Utopierne og sammenbruddet. Oprøret, volden og de revolutionerende nye idéer. Alt dette inspirerede kulturlivet, hvor en spirende modernisme prøvede at indfange det moderne liv og de nye livserfaringer i radikale nyfortolkninger af billedkunsten og litteraturen […] Også i Danmark fandt den nye kunst og litteratur tilhængere blandt unge og fremadstormende billedkunstnere og digtere, men de fandt også markante modstandere. Central blandt dem var bakteriologen Carl Julius Salomonsen, der skabte debat med sin teori om, at den moderne kunst var resultatet af en meget smitsom sindssyge blandt kunstnerne.” (side 10)

Redaktørerne har udvalgt de 10 noveller i Menneskekød: Grotesker 1910-1920 ud fra deres optagethed af det groteske. “Vi har forsøgt at opspore tekster, der cirkler om det mærkelige, det skræmmende, det sindssyge, det voldsomme, det hallucinatoriske, det deforme, det morbide og bruddet med den genkendelige virkelighed.” (side 12)

Det må siges at være lykkes. Selvom jeg ikke er litteraturuddannet og ‘kun’ læser for oplevelsens skyld, så blev jeg umiddelbart fanget af langt de fleste noveller i samlingen. Nogle af dem krævede lidt ekstra opmærksomhed, og så var der et par stykker, hvor jeg godt kunne forstå, hvorfor de var medtaget, uden at jeg blev fan.

Astrid Ehrencron-Kidde er repræsenteret med to noveller: ‘Flammerne’ og ‘Året før -‘. Jeg har tidligere læst Det sukker så tungt udi skoven af hende, og hun er umiddelbart let tilgængelig. Særligt synes jeg godt om novellen ‘Året før -‘ der handler om 1. verdenskrigs gru.

Også Laurids Skands har to noveller i samlingen: ‘Golgata-studien’ og ‘Menneskekød’. Her blev jeg i første omgang mest betaget af ‘Golgata-studien’, der udspiller sig på et sindssygehospital, hvor en ung kunstner er blevet indlagt. Men da jeg læste ‘Menneskekød’ anden gang, blev jeg også ret grebet af den. Den udspiller sig nærmest som to forskellige historier. Rammefortællingen foregår på en oceanflyver med en ung amerikanerinde som omdrejningspunkt, og indeni denne hører vi en fortælling om et grusomt skibsbrud 10 år tidligere fortalt af den eneste overlevende. Historien er virkelig interessant i forhold til sit menneskesyn.

Jeg er også nødt til at fremhæve Karin Michaëlis novelle ‘Erasta’. Her sørger en ung kvinde så voldsomt over sin søsters død, at hun hjemsøges af fysiske manifestationer. Sorgen gør det svært for hende at udvikle sig til en voksen kvinde, selv efter hendes ægteskab.

Endelig vil jeg nævne Carl Gandrups novelle ‘Ene med Satan’, der er henlagt til året 1828. Her mødes to rige forretningsmænd i en togkupé, og et drama udspiller sig, mens vi hører om, hvordan mændene er endt der. Det er en historie om ærgerrighed, kærlighed og had, men måske allermest en historie om, hvad der former os som mennesker. Novellen blev siden omskrevet til både en roman og et filmmanuskript med titlen Expressens mysterium.

Jeg havde med andre ord en rigtig god læseoplevelse med Menneskekød: Groteskser 1910-1920. Men skulle jeg ikke have overbevist dig, så læs anmeldelserne på Modspor.dk eller Politikens anmeldelse bragt på forlagenes Facebook-side. Eller endnu bedre – læs bogen selv 🙂

Uddrag af ‘Menneskekød’:

“Da solen næste dag stod op, var havet spejlblankt – som i dag. Det lignede smeltet bly. – 

Bådsmanden havde ikke rørt sig. Skibsdrengen lå på ryggen og gispede. Jeg havde i søvne væltet mig om på siden, og jeg var vågnet med ulidelige smerter i ryggen og skuldrene. Min krop var tung som bly og min mund var som fyldt med smeltet jern.

Jeg lå en time således, – eller et sekund, tiden var, forekom det mig, som en uendelig stor lodden larve, der krympede sig sammen og strakte sig ud. Undertiden fór mine livssekunder af sted, snublende over hinanden – og i næste nu stod tiden stille.

Men kokken var ikke plaget af forestillinger om universelle forskydninger. Hans runde, sunde ansigt vendte mod mig, han slumrede øjensynlig og drømte sikkert behageligt. Hans sjæl flagrede om i lykkelige ideallandskaber af Turnersk art, mens hans stakkels hylster lå henstrakt på nogle hede planker midt i det stille ocean. Jeg forsøgte at bilde mig ind, at også jeg havde det udmærket. At min stilling i øjeblikket skyldtes et væddemål eller en god, omend noget grovkornet spøg.

Men når hvid spruttende lava begyndte at sive ned i min hals forsvandt illusionen.” (side 98-99)

Om Menneskekød: Grotesker 1910-1920:

Udgivelsesår: 24.05.2019
Forlag: Escho/Sidste Århundrede
Omslag: Caroline Enghoff Mogensen

Indhold:

Andreas Bylov Jensen: Forord
Thorkil Barfod: Tandhjulet (1911)
Laurids Skands: Golgata-Studien (1918)
Astrid Ehrencron-Kidde: Flammerne (1913)
Karin Michaëlis: Erasta (1915)
Laurids Skands: Menneskekød (1918)
Gustav Bauditz: Morfinguden (1910)
Astrid Ehrencron-Kidde: Året før – (1916)
Johan Plesner: Nocturne (1918)
Carl Gandrup: Ene med Satan (1911)
Ingeborg Johansen: Tanker (1920)
Tekstoplysninger
Forfatterbiografier

“Serien for grotesker er et samarbejde mellem de to forlag Escho og Sidste Århundrede. Seriens fokus er det groteske og bizarre, det fantastiske og morbide – litterære træk, der har fristet en udgrænset tilværelse i dansk litteratur. Serien prøver således at udvide grænserne for vores litteraturhistorie og vise, at den er særere og mere mangfoldig, end man har bildt os ind.” (side 200)

Læs også:

Det sukker så tungt udi skoven af Astrid Ehrencron-Kidde
Åndeverdenens dårekiste af B. S. Ingemann
Det grufulde bibliotek / red. Kristian Nordestgaard og Jette Holst

 

Absurd #1

Absurd #1

Tag med på en underholdende tur ind i mørket med fem nye og upcoming kunstnere

For noget tid siden faldt jeg tilfældigt over tegneserien Volt #3 fra Tegneseriekollektivet Urkraft. Det førte ad kringlede veje til, at jeg hørte om Forlaget Afkom, der blev startet i 2019 med et ønske om at skabe en platform til zines og small press. Så da jeg til Skrækfest i Odense så, at Mephisto solgte et nyt gyserblad Absurd #1, var jeg da nødt til at købe det.

Som Volt består Absurd af en række små gyserfortællinger af forskellige tegnere.  Jeg kendte desværre ingen af navnene på forhånd. Hæftet er i en god papirkvalitet og med et omslag i blank, farvestrålende karton illustreret af Anders Fjølvar.

Første historie hedder Sodapop og er fortalt og tegnet af Maria Tran. Historien handler om en ung pige, der er blevet forladt af sin kæreste, og det har hun meget svært ved at håndtere. Illustrationerne er sort/hvide og meget grafiske, næsten ligesom linoleumstryk. Alligevel er der masser af følelser i billederne, og historien er både sørgelig og grum. Jeg er meget begejstret for både billedeside og selve historien, der har en fantastisk slutning.

Dybet er tegnet og fortalt af Lauge Eilsøe-Madsen. Få dage tidligere blev verden ramt af voldsomme rystelser. En dybhavsekspedition er på vej til bunden af det arktiske ocean, men rystelserne har omformet havbunden. Alt for dybt nede finder de … noget! Tegningerne er sort/hvide og en blanding af meget detaljerede illustrationer og mere grafiske overbliksbilleder. Stemningen er nærmest Lovecraftiansk, så endnu et pletskud i min bog.

I samlingens tredje fortælling Jagt af Bjarke Johansen er tegnestilen helt anderledes. En jæger beslutter sig for at skyde det vildsvin, der ødelægger hans afgrøder og endda har dræbt hans hund. Med fine, bløde streger og brug af grålige nuancer har fortællingen nærmest et sart skær, men det skal man ikke lade sig snyde af. Handlingen er absolut rent gys, og slutningen twister lige alt det, jeg troede ville ske. Kanonflot og overraskende fortælling.

Hytten der dryppede af blod er tegnet og fortalt af Danni Bardlund Christensen. Historien udspiller sig omkring en hytte på stranden, hvor nogle kammerater hygger sig med øl omkring bålet. Pludselig dukker noget op, og hyggen forvandles til blodig rædsel. Tegningerne er lidt uslebne i en stil næsten som blyantstegninger. Det er ikke den stil, jeg holder mest af, men til gengæld må jeg lette på hatten for de overdådige blodsprøjt og den indvoldsflænsende fortælling, der kan have fundet inspiration hos både John Carpenters The Thing, John McTiernans Predator og Ridley Scotts Alien. What’s not to like.

Samlingens sidste historie er Gæsten, som er tegnet og fortalt af Matias Gedtek. En kvinde ser et opslag om at passe en lejlighed og en kat samme aften. Lønnen er god, så hun ringer straks op på nummeret. Umiddelbart virker det som et let job, men selvfølgelig er der en hage. Tegningerne er holdt i gråtoner med en close-up billedside. Historien fortælles næsten kun via detaljer fra det store billede. For eksempel ser vi kun hånden tage et telefonnummer fra opslagstavlen. Vi ser kun munden, der svarer på hendes telefonopkald, og så videre. Enkelte billeder viser hele situationen, og så er der billeder, hvis tegnestil har en helt anden tone, men det vil jeg ikke afsløre. Den fragmenterede måde at fortælle på er effektiv til at skabe suspense, så Absurd #1 slutter stærkt af.

Absurd #1 er en underholdende tur ind i mørket og et spændende kig på nye og upcoming kunstnere. Så har du lyst til et godt gys til billige penge, får du fuld valuta og støtter samtidig tegneserie-undergrunden.

Om Absurd #1:

Udgivelsesår: 2019
Forlag: Forlaget Afkom, 48 sider
Omslag: Anders Fjølvar

Indhold: 

Sodapop af Maria Tran
Dybet af Lauge Eilsøe-Madsen
Jagt af Bjarke Johansen
Hytten der dryppede blod af Danni Bardlund Christensen
Gæsten af Matias Gedtek
Enkelte ting dør aldrig af Martin Zauner

Illustrationer af Maria Tran, Lauge Eilsøe-Madsen, Bjarke Johansen, Danni Bardlund Christsensen og Matias Gedtek

Dødt kød – dag 3 af Nick Clausen

Dødt kød af Nick ClausenDet er sommer i Danmark – og det er nu to dage siden, at et dødsfald satte gang i en blodig kæde af begivenheder.

Dødt kød – dag 3 er tredje bind af Nick Clausens zombieserie, og her slækkes hverken på blodet, uhyggen eller underholdningen. I første bind fulgte vi Jeanette, Thomas og Dan, som på sidste stop af deres reklamerute bliver overfaldet af en zombie. Med store omkostninger lykkes det dog at slå smitten ned. Eller gør det?

I andet bind viser det sig nemlig, at smitten også kan overføres indirekte via zombieblod, og Dan fortsætter kampen for at overbevise omverdenen om, at noget er grueligt galt. Han får hjælp af Selina, og endnu en gang tror de unge, at det er lykkes dem at stoppe smitten. Men nu er det dag tre, og desværre tager de fejl …

William er portør. Det er mandag d. 28. juli, og han er på arbejde i gangene under hospitalet. Pludselig opdager han, et dørhåndtag der bevæger sig, som om nogen står bagved og forsøger at komme ud. Men da William åbner døren, mødes han ikke af en forvirret patient, der er gået forkert. I stedet overvældes han af en stank af blod, og af synet af noget der umiskendeligt er en død person, der bevæger sig.

William er ikke i tvivl. Skrækscenariet over dem alle er blevet til virkelighed. Zombierne er over os! Heldigvis har han et sted at tage hen. Men kan han nå at redde venner og familie?

Her i tredje bind begynder zombiesmitten for alvor at løbe ud af kontrol. Fra at være isoleret udenfor byen er der pludselig smittede flere steder, og ikke alle er så hurtigt opfattende som William. Langt de fleste bliver smittet, fordi de forsøger at hjælpe, hvad de tror er alvorligt sårede mennesker. Og pludselig begynder det at gå stærkt.

Jeg er zombiefan, og Nick Clausens Dødt kød-serie er forrygende underholdning. Derudover er det interessant at følge smitten udvikle sig minutiøst. Clausen giver et skræmmende indblik i forløbet af en epidemi. Hvor hurtigt det kan gå, hvis en farlig smitte ikke inddæmmes nærmest øjeblikkeligt.

Det bliver spændende at se hvad der sker i bind fire. I slutningen af Dødt kød – dag 3 tyder det på, at historien udvikler sig i retning af den lidt mere gængse zombiefortælling, hvor vi følger en gruppe overlevende. Det er også godt, men jeg kunne godt drømme om, at Clausen endnu en gang kan overraske og trække læserne ind i et nyt og uventet hjørne af zombieuniverset.

Under alle omstændigheder så er jeg stadig ‘bidt’ af Dødt kød-serien, og kan klart anbefale bøgerne til så vel unge som voksne.

Uddrag af Dødt kød – dag 3:

Synet, som møder William, får ham dog omgående til at glemme alt om lugten.

Midt i rummet ligger en fyr på hans egen alder. Han er klædt i en hospitalskittel og er viklet ind i en kørestol, som er væltet om på siden. Begge håndled er bundet fast til stolen, hvilket forhindrer fyren i at komme på benene. Han vrider sig besværet og forsøger at mave sig frem. Omkring ham er gulvet overstrintet med blod.

“Fucking shit,” hvisker William og skal lige til at træde ind for at hjælpe. Det er tydeligt, at der er sket et eller andet forfærdeligt med den stakkels fyr. Han har ikke bare forvildet sig herned af egen kraft; nogen har bundet ham og muligvis forsøgt at slå ham ihjel.

Men et eller andet dybere instinkt får William til at tøve i døråbningen. Måske er det hans hjerne, som i sidste øjeblik kommer i tanke om håndtaget, som hoppede op og ned. 

Og i det samme træder pigen frem fra bag døren. (side 9-10)

Om Dødt kød – dag 3:

Udgivelsesår: 2019
Forlag: Facet, 151 sider
Omslag: pncreate.com v/Peter Nielsen
Lix: 26

Dødt kød-serien:

Dødt kød – dag 1
Dødt kød – dag 2
Dødt kød – dag 3

Læs også:

Høstens engle af Alden Bell
Monstre – Død verden 1 af Louise Haiberg
De dødes tid af Thomas Helle
Kadavermarch af Dennis Jürgensen
De døde vågner af Line Kyed Knudsen (Hvidt støv; 1)
Sex gotiske fortællinger af Jes Larsen
Necrodemic-sagaen af Patrick Leis
I morgen er alt mørkt – Brages historie af Sigbjørn Mostue
Kværnen af Martin Schjönning og Tom Kristensen
Pandaemonium af A. Silvestri