Indlæg tagget med ‘dansk horror’

Henrik S. Harksen er H. P. Lovecraft entusiast og manden bag forlaget H. Harksen Productions, der d. 14. februar udgav tredje bog i HPLMythos serien med Lovecraft inspirerede noveller. Denne gang havde forfatterne fået til oplæg at tage udgangspunkt i et citat fra Lovecrafts idébog, og det er der kommet en spændende antologi ud af.

Forlægger og forfatter Henrik S. Harksen skriver i sit forord til samlingen: “Er man til det blodige og groteske, er det at finde heri – og tilsvarende kan man finde filosofisk funderede eller bevidst legende historier. I alle stråler fortælleglæden. Det kan godt være, at det er et grusomt mørke, der stråler, men det stråler. Og dét er måske det største tegn på respekt for Lovecraft og hans idéer, man kan tænke sig: At forfattere selv i den dag i dag kan finde glæde i at udforske den grumme verden, som han tog de første spadestik i at afsløre.”

Samlingen indledes af “Spejlet” af Thomas Daugaard, og citatet som indleder novellen lyder: ”Fear of mirrors – memory of dream in which scene is altered and climax is hideous surprise at seeing oneself in the water or a mirror. (Identity?) H. P. Lovecraft: Commonplace Book.”

Et ungt par finder et gammelt spejl på et kræmmermarked. Hun bliver straks betaget af det, mens han synes, det er uhyggeligt. Ikke desto mindre køber de det, og snart er det hængt op i lejligheden. Først prøver han at glemme, at spejlet er der, men en dag hvor han er alene hjemme, betragter han det mere indgående og opdager, at rammens fine udskæringer er fyldt af væsener, som man ser på de gamle søkort - frådende og leende i kamp mod skibene, der kæmpede forgæves mod deres tentakler, kløer og hypnotiske øjne. Da han endelig får vristet sig fri igen, opdager han, at der er gået flere timer! Og herefter går det op for ham, hvor lang tid hun bruger foran spejlet – og hvordan hun langsomt ændrer sig.

”Spejlet” er velskrevet og fyldt af den typiske Lovecraft stemning, hvor noget ondt og uset lurer lige bag vores virkelighed. Slutningen er grum, overbevisende og ligeledes holdt helt i Lovecrafts ånd.

Bjarke Schjødt Larsen har også tidligere bidraget til HPLMythos-serien med novellen ”Unruhe”. Citatet som indleder hans novelle “Kælderen“ lyder: ”Hideous secret society – widespread – horrible rites in caverns under familiar scenes – one’s own neighbour may belong.”

Fortælleren har de sidste fem år studeret arkæologi og filosofi med speciale i Ægyptisk dødskultur, men er nu på vej tilbage til fødebyen Randers, hvor han er inviteret til fest af sin gamle veninde. Festen viser sig dog at forløbe noget anderledes end forventet.

Også Morten Carlsen, som har skrevet den tredje novelle ”Dybt nede”, har tidligere bidraget til HPLMythos-serien med novellen ”Howard Charlestons forvandling”. Det indledende citat lyder: ”Expedition lost in Artarctic or other weird place. Skeletons and effects found years later. Camera films used but undeveloped. Finders develop – and find strange horror.”

På en forskningsstation ved det sydlige ishav drikker Russell vodka og spekulerer på, hvorfor han dog befinder sig her i stedet for hjemme ved familien. Han tænker på bjærgningen af en undervandsbase, som de foretog tidligere på dagen – og på hvad der fulgte med op…

Jeg er vild med netop denne type historier, og det lykkes til fulde for Morten Carlsen at fremkalde den samme paranoide angst, som fx også findes i John Carpenters ”The Thing”. De isolerede mennesker, det ukendte der dukker op, og personernes viden om, at der ikke er mulighed for hjælp udefra, virker simpelthen super uhyggeligt på mig, og slutningen efterlader læseren uden meget håb. Rigtig vellykket og underholdende historie.

Jeg er ikke tidligere stødt på Martin Wangsgaard Jürgensen, hvis bidrag ”Under marehalmen” hører til blandt samlingens bedste. Citatet som indleder hans novelle er ganske kort og lyder: ”Hideous sound in the dark.”

Det unge par er med deres lille dreng på sommerferie i et ensomt beliggende sommerhus langt ude i klitterne. Dagene går med at nyde den fuldstændige ro og døse i solskinnet. Men om aftenen, når solen går ned, kan de ikke lade være med at lytte til en dæmpet tone som hver nat skyller ind over huset og efterlader dem fyldt af en irrationel angst.

Historien kan i udgangspunkt minde om Algernon Blackwoods ”Pilene”, men MWJ giver historien sit eget præg, og resultatet er en skarpt skåren fortælling med en grum slutning.

Heller ikke Lars Kramhøft, som har skrevet ”Djævlen byggede et hus”, er jeg tidligere stødt på, men også hans novelle har gode takter, om end den desværre har lidt for mange småfejl, der skulle være fanget under korrekturen. Selve historien er der dog ikke noget at komme efter, og det indledende citat lyder: ”Vague lights, geometric figures, &c., seen on retina when eyes are closed. Caused by rays from other dimensions acting on optic nerve? From other planets? […] Man afraid to shut eyes-.”

Historien fortælles via en række dagbogscitater skrevet af Adrian De Laybourne, nedfældet mens han er indlagt på et sindssygehospital i 1929. Sammen med sine tre kammerater har han fundet en underjordisk hule, der tilsyneladende har været brugt af en ældre kult. Under udforskningen spiser de nogle medbragte svampe, hvilket fører vilde syner med sig. Det lykkes for Adrian at få sine kammerater med ud af hulen igen, men han er overbevist om, at de er kommet til at åbne døren ind til en anden dimension. Et blodoffer kan måske lukke åbningen igen, men Adrians optegnelser fortæller mere.

Som sagt er selve historien super. Den er fortalt med ironisk distance, men samtidig er man ikke i tvivl om, at fortælleren er fuld af angst for det usigelige fra den anden side. Hermed bliver den paranoide Lovecraft-atmosfære blandet med humor, hvilket udmunder i en velfortalt og yderst underholdende fortælling.

Helene Hindberg har deltaget i alle HPLMythos-seriens udgivelser med sine noveller, der tager udgangspunkt i sekten Vandets Børn. Også ”Hvad skal barnet hedde?” udspringer i sektens univers, og det indledende citat lyder: ”To find something horrible in a (perhaps familar) book.”

Igennem dagbogsnotater følger vi den gravide hovedperson fortælle. Om glæden ved graviditeten og kærestens ditto. Om morgenkvalme og hvor underlig maden pludselig smager. Om gamle bøger fyldt med sære ord gemt af vejen. Om de mærkelige tanker – og om fødslen der venter…

Det er oplagt til at tænke på ”Rosemarys baby”, men HH finder sit eget ståsted, og novellen lever helt op til resten af samlingen.

”I helvede venter rommen” af Jon Terje Østberg indledes af citatet: ”A secret living thing kept and fed in an old house.”

En turist stiger af båden i en lille by, hvor han inviteres hjem til en lokal for at drikke. Men da han kommer til sig selv, ligger han ikke i en hotelseng. Efter min mening samlingens svageste bidrag som ikke helt rammer tonen i resten af antologien.

Altid fremragende A. Silvestri slutter samlingen af med novellen ”I et vindue”, der indledes med citatet: ”Hideous secret society – widespread – horrible rites in caverns under familiar scenes – one’s own neighbour may belong.”

To unge politifolk tilkaldes til et husspetakel, men da de ankommer, viser scenen sig at være et sandt slagtehus. Efterfølgende fortæller de stationens psykolog om hændelsen, som rækker langt ud over, hvad mennesket kan begribe.

Silvestri kan bare noget, når han fortæller. Han sætter lynhurtig en scene op, som tryllebinder læseren, og så lader han grumhed efter grumhed udspille sig, mens læseren desperat forsøger at finde ud af hvad og hvordan. Og værst af alt – så efterlader han os i mørket, alene med skabningerne og angsten…

Alt i alt kan jeg absolut anbefale ”Grufulde mørke”. Det er igen lykkes H. Harksen at samle en række dygtige forfattere, som finder Lovecrafts tone men tilbyder deres egen stemme oveni. Novellerne er generelt af høj kvalitet, og det samme er de sort/hvide raderinger af Tom Kristensen som indleder hver fortælling, og er med til at sætte atmosfæren for historierne.

Jeg kan kun håbe, at Harksen fortsætter sin mission med at udgive bøger med historier, der er inspireret af H. P. Lovecraft samt andre bizarre, forunderlige og fantastiske fortællinger.

Udgivelsesår: 2012
Omslag: Tomas Gindeberg

Indhold:

Forord af Henrik S. Harksen
Spejlet af Thomas Daugaard
Kælderen af Bjarke Schjødt Larsen
Dybt nede af Morten Carlsen
Under marehalmen af Martin Wangsgaard Jürgensen
Djævlen byggede et hus af Lars Kramhøft
Hvad skal barnet hedde af Helene Hindberg
I helvede venter rommen af Jon Terje Østberg
I et vindue af A. Silvestri

HPLMythos serien:

Grufulde mørke (2012)
Lyden af vanvid (2010)
Fra Skyggerne (2008)

Læs mere på HPLMythos.dk

Det er stort set altid en fornøjelse at læse Dennis Jürgensen, og “Dæmonen i hælene” er ingen undtagelse.

I køen i Netto mærker Rune pludselig, at nogen stirrer ondt på ham. Ikke bare ondt som “du har taget min plads i køen”-ondt, men hadefuldt som “jeg ønsker du skal dø”-ondt. Kort efter finder han en forladt mobiltelefon, som en teenager tilsyneladende har glemt. Da den ringer op, er det en ung pige, som råber på hjælp. Rune tror, at det er en joke, men pigen ved en masse ting om ham, som ingen andre ved, og det ender med, at han tror på Sandra, som hun hedder.

Sandra er blevet taget af de grå mænd. Hun befinder sig et mørkt sted, og nu vil hun have Rune til at hjælpe hende. De grå mænd går rundt blandt os og “kidnapper” enkeltpersoner, hvorefter personerne ophører med at eksistere! Ingen husker at de har været til – pånær Rune.

Rune forsøger på flere måder at hjælpe Sandra. Først ved at gå til politiet, siden ved bl.a. at søge hjælp hos en computerkyndig kammerat, men intet hjælper tilsyneladende. Og så må Rune tage sagen i egen hånd.

Som altid blev jeg lynhurtigt fanget ind i Jürgensens univers. Uanset om det handler om børn, eller som i dette tilfælde er en voksen hovedperson, så fortæller Jürgensen flydende og effektivt. Her er Rune fanget i en mareridtsagtig verden, hvor alle han kender forsvinder, og han bliver mere og mere i tvivl om, hvorvidt det virkelig sker, eller om det hele blot foregår i hans hoved.

Plottet er måske nok set før, f.eks. i Jack Finneys roman fra 1955, hvor aliens overtager menneskenes kroppe og langsomt udsletter menneskeheden. Men jeg synes stadigvæk, at Dennis Jürgensen sætter sit eget præg på historien, som efter min mening er velskrevet og underholdende for både unge og voksne.

Udgivelsesår: 2007
Omslag: Leif Rosby

Andre bøger af Dennis Jürgensen:

Tunnelmanden (2010)
Dødens mange facetter (2009)
Dæmonen i hælene (2007)
Kadavarjagt (2006)
Uhyret i brønden (1998)
Måske (1994)
Monsteret i kælderen (1993)
Tingen i cellen (1992)
Kadavermarch (1991)
Grønne øjne (1985)

Besøg Dennis-klubben

Da Davies læremester blev dræbt af et slægtsskelet i bind 2, overlevede Davie kun med nød og næppe. Han er sikker på, at det er politikeren Adamo, der står bag mordet på både Davies læremester og vennen Gawins bror, Samuel.

Men Davies hænder er bundne. Adamo truer med at slå hans forældre ihjel, hvis han ikke makker ret, og oven i købet sørger Adamo også for, at Davie får en ny læreplads. Denne gang som flammetæmmer, et højrisikojob hvor man nemt kan blive slået ihjel.

Davies nye læremester, Nila, tager ham med ud på en rejse, hvor de skal aflevere flammer til de andre bystater. Det bliver en begivenhedsfuld tur, hvor Davie opdager, at livet i de andre bystater er meget anderledes end i Zantora. Han møder også Devon igen, og bliver bekræftet i at Devon på en eller anden måde er i ledtog med Adamo. Og som i de første bind slutter Nicole Boyle Rødtnes også denne gang på toppen. Vi får besvaret en del spørgsmål, men ligeså mange må vi vente med til sidste bind.

Vi er nået til bind 3 i serien, og der bliver kastet mange bolde op i luften, men det lader ikke til, at Rødtnes har besvær med at gribe dem igen. Jeg er i hvert fald blevet stor fan af Rødtnes’ univers med flammetæmmere, ildøgler, slægtsskeletter, dødsbørn og levende flammer.

Rødtnes skriver fantasifuldt, men stadig troværdigt, og historien om Davie holder både tempoet og kvaliteten fra de første bind. Det er underholdning i topklasse for både unge og voksne, og jeg glæder mig til bind 4.

Udgivelsesår: 2012
Omslag: Rasmus Jensen

Skeletter i skabet-serien:

Dødsbørn (2010)
Blodtåge (2011)
Ildfugl (2012)

Læs mere om serien ”Skeletter i skabet” på Forlaget Facets hjemmeside

Besøg Nicole Boyle Rødtnes hjemmeside

Se traileren for ”Ildfugl – Skeletter i skabet 3”

Besøg seriens hjemmeside

D. 20. marts udkom Patrick Leis nye horror-roman “Sort vand”. En roman som får læseren til at tænke på både King og Koontz, men som alligevel ender som Patrick Leis’ helt egen fortælling.

Mike bor på den lille ø Barsø. Det er sommerferie, og hans kammerat Adrian kommer på besøg. Det samme gør den tidligere nabopige Laura, som begge drenge er lidt lune på. De tre tager på en badetur til en nærliggende klippeø, men det der skulle være en hyggelig sommereftermiddag, udvikler sig til et mareridt.

På øen finder de en forladt båd, der er drevet i land, men hvor er ejeren? Kort efter dukker en sort pøl op ude i vandet, som tilsyneladende fornemmer hvor de er, og som virker umådelig sulten. Og for at gøre ondt værre begynder det at regne…

Som sagt tænkte jeg straks på Stephen Kings novelle “Tømmerflåden“, som også har en altspisende sort pøl i monsterets rolle, men selvom der er en del lighedspunkter mellem de to plots, så sørger Patrick Leis heldigvis for at udfolde sin historie, så den får sit eget liv. Bl.a. forklarer han logisk - og skræmmende – hvordan pølen er opstået, og udvider på den måde plottet til uudforskede områder.

Også Dean Koontz roman “Skygger” virker som en inspirationskilde med en organisme, som trænger ind ad selv den mindste sprække. Men igen sørger Leis for, at “Sort vand” får sit eget liv ved at give sin pøl en anden måde at bevæge sig rundt på, og dermed give personerne andre måder at klare sig (eller blive dræbt) på.

“Lassemand var næsten opløst. Resterne af ham lå i den gennemblødte seng, dækket af et stinkende slimlag. Huden og det meste af knoglerne var forsvundet, og vindueskarmen i soveværelset var fyldt af sort, olielignende væske. Nabo-Niels udstødte et skingert vræl og trak sig instinktivt baglæns. Der stank af blod og ligsaft i rummet, og nu rejste en del af det sorte uhyre sig fra liget. Det trak sig sammen som en skovsnegl og blev ligesom mere fast i formen. Det vejrede i luften, små tentakler skød ud fra den klæbrige masse, og Niels affyrede sin riffel. Kuglerne sank ind i væsnet uden at gøre den mindste skade, og Niels mærkede en varm strøm af urin løbe ned ad sit venstre lår.”

Patrick Leis er ikke kendt for at lave dybdegående portrætter eller spidsfindige plotdrejninger. I stedet sørger han for hæsblæsende action og underholdende splat, og det får vi også her i “Sort vand”, hvor handlingen nærmest accelerer for hver side. Spændingen holdes også ved at krydsklippe mellem begivenhederne på Barsø og på skibsværftet Ringwall, hvor en smart måde at rense tankskibe på har fået en yderst uheldig side-effekt.

“Sort vand” er med andre ord effektiv og underholdende på samme måde som Leis’ “Jagtmarken“, og hvis man ikke har læst de gamle Koontz og King, får man også et anderledes monster. Skal jeg komme med en lille anke, er det, at dialogen blandt de unge hovedpersoner ind i mellem virker lidt “gammeldags”, men det er ikke nok til at trække oplevelsen ned i det store billede. Jeg følte mig i hvert fald ganske underholdt, og morede mig i øvrigt også over at finde små hints til andre værker indenfor horror-genren, hvor bl.a. Steen Langstrups Gillsby-univers får en lille hilsen.

Den stemningsfulde forside er lavet af Peter Nielsen. Før udgivelsen havde Patrick Leis en lille afstemning på facebook, hvor han bad om folks mening vedr. tre forskellige forsider. Jeg må jo nok indrømme, at jeg ikke stemte på vinderforsiden (som dog bestemt også er rigtig god), men i stedet på et andet forslag som der kan ses et udsnit af på side 3. Tjek selv hvilken tegning du synes bedst om.

Udgivelsesår: 2012
Omslag: Peter Nielsen, pncreate

Læs mere på Forlaget Facets hjemmeside eller besøg Patrick Leis’ hjemmeside

 

Siden Steen Langstrup debuterede som horrorforfatter med romanen “Kat” i 1995 har han været en sikker repræsentant for horrorgenren.

Han har aldrig været bange for at gå nye veje, hverken som forfatter eller som fortæller, og har bl.a. også flere krimier på samvittigheden.

Med Plantage-trilogien vendte han tilbage til mere klassisk horror, og med “Alt det hun ville ønske hun ikke forstod” afsøger han igen nye territorier, nemlig tortur-horror.

Begrundelsen for valget af Steen Langstrups Alt det hun ville ønske hun ikke forstod lyder:

”Alt det hun ville ønske hun ikke forstod” kvalificerer sig som genrelitteratur, der er skøn litteratur: originalt, stiligt og effektivt turneret. (Lars Bukdahl)

En fængende, uhyggelig, grum, afskyelig, velskrevet og vel-undfanget fortælling. Der er flot fremdrift i bogen, der fortællemæssigt er yderst godt komponeret, og i sig selv et meget vellykket eksempel på et rigtig godt gys for voksne. (Rikke Schubart)

En historie man husker efter endt læsning. Situationen er enkel og velvalgt og godt afviklet (selv hvis der er mange mennesker på en benzintank virker den øde og skræmmende på mig). (Jakob Stegelmann)

I ”Alt det hun ville ønske hun ikke forstod” udnytter Steen Langstrup de filmiske virkemidler optimalt (Janus Andersen)

Yderst velskrevet roman, der hurtigt får læseren til at flytte sig uroligt på stolen. Så grum at den nærmest rammer læseren fysisk, men samtidig er Langstrup en mester i at klippe væk, lige når det værste sker, så læserens fantasi selv udfylder resten. (Jette Holst)

Juryen ønsker Steen Langstrup et stort tillykke med prisen.

Jakob Stegeelmann
Janus Andersen
Jette Holst
Lars Bukdahl
Rikke Schubart

I 2010 opfordrede forlaget Kandor til indsendelse af noveller til en antologi, hvis mål var at give udtryk for, hvorfor vi aldrig igen skal give plads til racisme og fascisme. Der blev indsendt ca. 35 noveller, som blev skåret ned til de 11, der kan læses i ”Det sker igen”, som udkom i slutningen af 2011.

De 11 noveller sætter fingeren på, hvordan vores hverdag har ændret sig i de senere år. Hvordan vi tager os mindre af hinanden og er bange for det fremmede, det nye og i sidste ende hinanden. Hvordan enhver er sig selv nærmest, og det ikke så meget handler om, hvad man har brug for, men hvad man har krav på.

“Det sker igen” er udkommet på det lille forlag Kandor, som drives af Nikolaj Højberg. Om forlagets mission skriver han: “Forlaget KANDOR drives af ildsjæle, der brænder for at udgive  bøger, der bringer nyt blod til de fantastiske genrer: gys, horror, fantasy og science fiction. Vi er nemlig af den opfattelse, at alt for mange af de bøger, der udgives i dag er genfortælling af historier, som blev fortalt i går. Novellen har en varm plads i vores hjerte. Den har i alt for mange år levet et næsten usynlig liv og synes at være på vej til at forsvinde ud af den trykte bogs verden. Vores vision er at vende denne udvikling ved at udgive novellesamlinger af høj kvalitet.”

Om antologien fortæller Højberg til Fantastiske Forfattere: “Novellerne er horror og kan læses som sådan på to planer: Horror ved at være uhyggelige, grusomme, klamme, modbydelige og sadistiske. Og horror ved at førnævnte er funderet i bevidst politisk vanrøgt af medmenneskelighed.”

Idéen til antologien opstod som et modspil til Dansk Folkepartis udtalelse om at menneskerettigheder er meningsløse og totalitære, efter Højberg havde læst en reklame for den engelske antologi “Never Again”, som handler om, hvorfor vi aldrig igen skal invitere fornægtere af menneskerettighederne ind i vores samfund.

Indhold:

Maskinskær af Nikolaj Johansen
X bliver fundet sammenpresset i en knust bil. Det sætter tankerne i gang om hævn og konsekvens.

Hamatano af Thomas Strømsholt
Lukas skal have gæster. Da en tigger dukker op på hans dørtrin, ender det med, at Lukas tager ham indenfor. Men hvor gør man af sådan en, når man nu skal til at hygge sig?

Den søde ventetid af Jesper Rugård Jensen
Ernst er blevet fyret fra sit job. Mens han spekulerer over, hvordan han får det fortalt til kæresten, dukker drømmene om ulven op.

Et øjebliks transcendens af Jonas Wilmann
Tue er forsinket med at aflevere en artikel, og det bliver ikke lettere at få den færdig, da han begynder at få nogle mærkelig blackouts.

Morituri te salutant af A. Silvestri
Fire borgere kan i fremtidens Danmark ikke yde deres bidrag til samfundet af forskellige årsager. Så hvad gør man ved ubrugelige borgere?

Mordet på Mads af Flemming Rasch
Mads er ikke dygtig nok i skolen og skal derfor destrueres. Men Mads vil gerne have et svar.

Sprækker af Grudrun Østergaard
Da Inga opdager, at nogen har vandaliseret et monument, melder hun det naturligvis straks. Politiet finder gerningsmanden, men hvad skal straffen være?

Armen af Morten Carlsen
Benjamin mister armen i en arbejdsulykke. Han melder sig til eksperimental kirurgi og modtager en donorarm. Men hvad der skulle have været en god ting, ændrer alt.

Underboen af Mikkel Carlsen
Pensionisten Johannes får en ny underbo, men da han vil byde velkommen, opdager han, at det er en fuldstændig fremmed.

Snuppet i tolden af Lise A.
Hvad nu hvis man kunne stoppe illegal indvandring fuldstændig og uden fejltagelser? Og hvad nu hvis der alligevel skete en fejl?

Hvid Chili af Nikolaj Højberg
Nadja skal nå flyet til New York. Hun længes efter at være sammen med Adam, og intet skal stoppe hende.

Andre har sagt om “Det sker igen”:

“Noveller som med sine skarpt optrukne linjer mellem godt og ondt, frihed og kontrol tilsat noget horror vil tiltale de unge læsere. Kan absolut anbefales.” Bibliotekernes lektørudtalelse

Steen Langstrup blev født i 1968, og voksede op lidt uden for Helsinge på Nordsjælland. Han var ikke særligt begejstret for skolen, og efter folkeskolen gik han ud. Ønsket var en plads som reklametegner, men det blev i stedet til et arbejde i faderens smedefirma og forskellige andre jobs.

Efter to afslag fra Skolen for Brugskunst besluttede Langstrup sig for at blive tegneserietegner, så han fik et job i et supermarked to dage om ugen, og resten af tiden gik med at tegne. Efter år med afslag på afslag begyndte han at afsætte tegningerne, og pludselig arbejdede han for 7-8 ungdoms- og musikblade.

På et tidspunkt fik Langstrup nok af livet som tegneserietegner, og i stedet begyndte han at skrive. Det blev til romanen ”Kat”, som han sendte til Høst & Søns Forlag, fordi ”de lavede de fedeste forsider”. Romanen blev antaget og udkom i 1995.

”Kat” foregår i et regnvådt København, hvor en række mystiske og modbydelige mord finder sted. Omdrejningspunktet er Maria, som overværer et trafikuheld, hvor en kat bliver dræbt. Det mærkelige er bare, at katten tilsyneladende vender tilbage. ”Kat” er en selvstændig roman, men der trækkes tråde til den fra flere af Langstrups senere romaner, som f.eks. ”Fluernes hvisken” og ikke mindst Plantage-trilogien.

I 2001 blev ”Kat” filmatiseret af Martin Schmidt, men filmen blev ikke den store succes. Anmelderne sablede den ned, og heller ikke Langstrup selv var særligt tilfreds med resultatet. Fire år senere i 2005 blev ”Kat” radiodramatiseret, og her var anmelderne anderledes positive. Elin Rask skrev i sin anmeldelse i Kristeligt Dagblad: ”Det lykkes forfatter og instruktør at spænde mystikken og uhyggen tæt som en teltdug over publikum og gerningssted. Hertil bidrager ikke mindst Anders Koppels snart fræsende snart ekspressive musik”. Instruktøren bag radiodramatiseringen var Ole Kröll, som Langstrup tidligere havde arbejdet sammen med om dramatiseringen af ”Fluernes hvisken” i 2004.

Allerede samme år som Langstrup debuterede med ”Kat” udgav han også ”Blodets nætter”, igen på Høst & Søn. ”Blodets nætter” er en vampyrroman, og her introduceres læserne for første gang for byen Gillsby, et univers Langstrup vender tilbage til i senere bøger.

Med ”Pyromania”  i 1996 forlader Steen Langstrup det klassiske gys med monstre og skriver i stedet en intens thriller om 7 venner, der tilsyneladende altid befinder sig lige i nærheden af en række påsatte brænde.

I ”Forvandling” fra 1997 vendte Langstrup så tilbage til de klassiske monstre. Denne gang var det varulve i historien om Kasper og Mia som tager på ferie i Rumænien. Anmelderne var endnu engang delte, og hvor Susanne Bjertrup i Politiken mente, at Langstrup var blevet langtrukken, så var Hans Larsen fra Ekstra Bladet anderledes positiv og kaldte ”Forvandling” for: ”… yderst underholdende, meget stilsikkert og indimellem rigtigt velskrevet”.

Der gik to år, før Steen Langstrup igen udgav en ny roman. ”Fluernes hvisken”, udkom i 1999, og blev præsenteret som afslutningen på en trilogi om besættelse og ondskab (”Kat” og ”Pyromania” var de to første). København hjemsøges af en række makabre dødsfald, og samtidig har en voldsom fluesværm lagt sig over byen. De to betjente som spiller hovedrollerne, introducerede Langstrup i ”Kat”, mens det første offer har forbindelse til ”Pyromania”.

Efter ”Fluernes hvisken” skiftede Langstrup forlag, så da ”9 før døden” udkom i 2001, var det på Forlaget Gyldendal. Novellesamlingen består af 9 noveller, som kredser om den uventede død. Historierne starter i dagligdagen, for så at tage en drejning ind i mørket. Tom Ekeroth siger i sin anmeldelse: ”Den gode gyser kulminerer ofte i de sidste linjer, når maskerne falder og intet er, som man troede. Det er Langstrup god til”.

”9 før døden” var et farvel til horroren for Steen Langstrup. I et interview i Jyllandsposten udtalte han, at han ikke følte, at der var så mange muligheder tilbage for ham for ”at få danskernes tænder til at klapre”, og at han ikke havde lyst til at gentage sig selv.

Samarbejdet med Gyldendal blev ikke specielt lykkeligt for Langstrup, som i 2003 valgte at forlade forlaget og starte sit eget 2 Feet Entertainment op. Begrundelsen var, at han fik større kunstnerisk frihed – og oven i købet tjente flere penge. I dag udgiver han stadig på eget forlag, og har fået oversat flere af sine bøger til andre sprog samt været nomineret til Glasnøglen (skandinavisk krimipris) for den første udgivelse på eget forlag, besættelses-thrilleren ”Stikker”.

Heldigvis for horrorfans var hans farvel til genren dog ikke for evigt. Efter en række krimier, spændingsromaner og en fagbog om bestsellere, vendte Langstrup tilbage til horroren i 2009, hvor han sammen med Rikke Schubart, Patrick Leis og Anne-Marie Vedsø Olesen i forbindelse med 200 året for Edgar Allan Poe udgav antologien ”Poe”. Her gendigtede de fire forfattere hver en Poe-novelle, som var udvalgt af anmelder Mette Strømfeldt. For Langstrups vedkommende var det novellen ”William Wilson”, som blev til ”Metro”.

Med sin tilbagevenden til horror tog Steen Langstrup også et andet stort skridt, han nedlagde sin hjemmeside og oprettede i stedet platformen Mørket. Her fjernede han alt biografisk stof, billeder og lign. som ikke handlede om værk og indhold. Nu skulle fokus tilbage det, det drejede sig om: Passionen for gys. Samtidig stoppede Langstrup også med at sende bøger til anmeldelse og sagde i en længere periode nej til interviews. I stedet var fokus på at skrive Plantage-triologien, der udkom over de næste to år.

Med tiden måtte Langstrup dog sande, at fansene ønskede et sted at læse om manden bag bøgerne, og med tiden er mxrket.dk blevet udbygget med en mere personlig blog, samtidig med at features som Mit livs gys, Horrorkalenderen og Forlaget 2 Feet Entertainment stadig findes på sitet.

2010 blev et yderst produktivt år for Steen Langstrup. Dels udgav han antologien ”Skygger”, som var en hyldest til den danske gysertradition. Her samlede Langstrup 14 af de bedste danske gysernoveller fra 1800-tallet, 1900-tallet og lidt ind i det nye årtusinde. Langstrup bidrog også selv med novellen ”De sidste”, der tager læseren med ind i Gillsby-universet.

Selvom anmelderne generelt roste udgivelsen for, at den gør opmærksom på ældre litteraturs kvaliteter og viser, at skræk og gys ikke er opstået med tegneserier og computerspil, så fik Langstrup på puklen for ikke at have forsynet bogen med kommentarer. Det fik Langstrup til efterfølgende at lægge korte kommentarer og begrundelse for valget af samtlige noveller op på mxrket.dk.

Efter ”Skygger” kom så første del i Plantage-trilogien ”Den hvilende ondskab”, der blev efterfulgt af bind to ”Intet er som du tror” samme år og bind tre ”Porten til Helvede” der afsluttede serien i 2011. Igen er vi tilbage i Gillsby, denne gang i den lukkede skov, hvor noget mystisk rumsterer. En mand har købt en nedlagt plantage tæt på skoven, men da han inviterer sine børn på besøg, dukker noget op fra skovens dyb. I bind to uddybes fortællingen om den lukkede skov og den mystiske pige Ane, og i bind tre kulminerer fortællingen i en fantastisk konspirationstur med udgangspunkt i Johannes Åbenbaring.

Plantage-trilogien blev (som næsten altid) lidt blandet modtaget af kritikerne. Holger Ruppert skrev i Frederiksberg Lokalavisen: ”[Steen Langstrup] er stadig en mester i at beskrive uhyggelige situationer, så de bliver til vibrerende spænding, så man lige tjekker, at der ikke ligger en snegl under sengen”, og Lars Bukdahl gav første bind følgende ord med på vejen: ”…han er en fremragende synsvinkel- og plottrådklipper. I bogens fjerde og sidste del klipper han stadig mere frenetisk, næsten sekund for sekund, mellem de tilbageværende personer i hver sin djævelske blindgyde, som en lang serie af lutter cliffhangers med ingen cliff imellem – og selvom du principielt hverken kan tage spøgelsespigen eller slow-motion monstrene alvorligt, tvinger klipningens hidsende fart og tempo dig til at gøre det alligevel, tvinger dig til at gyse gedigent, igen og igen, til du åndeløst er fuldstændigt ud-gyst!” I modsætning til dem mente Nanna Frank Rasmussen, at: ”Dræbersnegle er mere grinagtige end gruopvækkende” og at: ”…forfatteren [skulle] have taget grensaksen i brug og klippet grundigt ud i krattet, så trilogien var blevet til en stram horrorfortælling. Det er der nemlig gode idéer nok til.”

Hvor Plantage-trilogien kan ses som en slags hjemsøgt-hus-i-den-mørke-skov fortælling med apokalyptiske undertoner, så skiftede Steen Langstrup igen fuldstændig retning med sin næste roman. ”Alt det hun ville ønske hun ikke forstod” er rendyrket torturhorror, fortalt så man som læser mest har lyst til at lukke øjnene.

To kvinder er alene på en tankstation. Stort set hele Danmarks befolkning sidder foran tv’et og følger finalen, men det, der burde have været en kedelig aften, udvikler sig til et blodigt drama på liv og død.

I ”Alt det hun ville ønske hun ikke forstod” rendyrker Langstrup sit talent for at krydsklippe mellem forskellige spor og på den måde opbygge suspense. Historien er stramt fortalt (kun 152 sider), og Langstrup spilder ikke tid på dybdeborende psykologiske portrætter. Her er det handlingen, der driver historien frem – og det gør den så godt, at læserne snart flytter sig uroligt på sædet.

For at læseren kan tro på en horrorfortælling, er det nødvendigt at lave en troværdig ramme for historien, og det er noget af det, Steen Langstrup gør godt. Han skriver om hverdagen, som pludselig invaderes af noget grufuldt, og det lykkes ofte for ham at skabe en uheldsvanger stemning i sine fortællinger, så læseren får lyst til at se sig over skulderen. Det gør han bl.a. med brugen af luftpumpen i ”Alt det hun ville ønske hun ikke forstod”. En luftpumpe er jo på ingen måde skræmmende, men i Langstrups univers kan alt blive uhyggeligt, og derfor er “Alt det hun ville ønske hun ikke forstod” da også velfortjent nomineret til prisen for Årets Danske Horrorudgivelse.

I et interview i Jyllandsposten fra 2001talte Langstrup bl.a. om at skabe historierne: ”… det gælder om at vide, hvilke tanker læseren har om historiens udvikling. Forfatterens opgave er at snyde læseren, så der bliver skiftet retning, hver gang han føler, at læseren må være ved at gætte, hvad der vil ske. Det er vanskeligt, især hvis man ønsker at bevare en form for realisme i historien. Man bliver nemt fristet til hele tiden at chokere og finde på et eller andet, der er langt ude. Men det gælder om at bevare roen.”

Til spørgsmålet om, hvad det er der fascinerer ham ved det uhyggelige, svarer han i et andet interview i Weekendavisen: ”Den verden, vi kender, er en tryg skal. Når virkeligheden begynder at sprække, opstår der uhygge, som da jorden forsvandt under fødderne på folk i Haiti. I gyseren opstår der uhygge, når der er en seriemorder løs, eller virkeligheden viser sig at være anderledes, end man tror.Vi kender alle sammen mørket fra barndommen. Det var under sengen, inde i skabet, ude i gangen, når man skulle sove. En god gyser aktiverer barndommens angst for det ukendte i mørket.”

Uanset hvad kritikerne har ment om Steen Langstrups forfatterskab gennem årene, har han haft en trofast læserskare siden debuten i 1995, og om nogen har han været med til at sætte dansk horror på landkortet. Senest har han været med til at stifte foreningen Dansk Horror Selskab i 2011, som står bag prisen for Årets Danske Horrorudgivelse.

Læs mere:

Mørket.dk
Forfatterportræt på Litteratursiden
Forfatterportræt på danskehorrorfans.dk
Kristeligt Dagblad (01.10.05): Gys, gru og jammer
Jyllandsposten (20.02.01): Mørkemanden
Weekendavisen (12.03.10): En gyser skal først og fremmest føles

Udvalgte titler:

Kat : ondskaben lurer i regnen (1995)
Blodets nætter (1995)
Pyromania (1996)
Forvandling (1997)
Dope (1998)
Fluernes hvisken (1999)
9 før døden : noveller (2001)
Fra ryggen (2002)
Stikker (2003)
Måne Måne (2004)
Panzer (2006)
Hjælp, jeg vil skrive en bestseller (2008)
Plantagen 1 – Den hvilende ondskab (2010)
Plantagen 2 – Intet er, som du tror (2010)
Plantagen 3 – Porten til helvede (2011)
El Daemon (2011)
Alt det hun ville ønske hun ikke forstod (2011)

Bidragyder/Redaktør:

I skyggen af Sadd (2005)
Poe antologi (2009)
Skygger (2010)

Radiodramatiseringer:

Fluernes hvisken, radiohørespil instrueret af Ole Kröll, DR, 2004
Kat, radiohørespil instrueret af Ole Kröll, DR, 2005
Flugornas visken, islandsk radiohørespil instrueret af Gudmundur Ingi Thorvaldsson & Hjalmar Hjalmarsson, Rikisúvarpid, 2006

I  2009 udkom første samling af “Dystre Danmark“, som nu efterfølges af 14 nye noveller redigeret og udgivet af Henrik S. Harksen. Her er heldigvis tale om en værdig to’er, der ligesom første bog er en blanding af kendte og mindre kendte forfattere. Bagerst i samlingen findes en kort biografi om hver enkelt forfatter samt henvisning til hjemmesider, blogs m.m.

Manden bag udgivelsen er Henrik S. Harksen fra H. Harksen Productions, der blev oprettet i 2006. Det var dog først i 2008, at den første udgivelse kom på gaden: “Skyggerne og andre Cthulhu Mythos noveller“.

Hovedformålet med H. Harksen Productions er at udgive bøger med historier, der er inspireret af den amerikanske forfatter H. P. Lovecraft og/eller sub-genren “Cthulhu Mythos.” Dernæst er formålet – mere generelt – at udgive gyserhistorier, bizarre fortællinger og andre, beslægtede forunderlige og fantastiske fortællinger.

På forlagets hjemmeside skriver Harksen, at: “… der udgives alt for lidt af denne type historier i Danmark. Det er blevet bedre de senere år, men det er stadigvæk ikke godt nok. Forhåbentligt kan dette forlag medvirke til at ændre i det mindste en smule på denne urimelige skævvridning i den danske bogverden.”

Indhold:

Jacobs stige af A. Silvestri 
Kan du lide klovne? Så er Mester Zambolinis Cirkus måske lige noget for dig?

Ønskebarnet af Thomas Daugaard
Maria ønsker sig brændende et barn, men kæresten Kenny er ikke så sikker.

Sammenhold af Jonas Wilmann
Engang var Vømstrup en driftig by pga. limfabrikken, men en historie om gravrøverier lukkede fabrikken. Nu vil Tommy finde ud af, hvad der ligger bag overskrifterne fra dengang.

Strålende lys, udstrakt verden af Nikolaj Johansen
Novelle om tiden efter.

Jægeren af Sandra Schwartz
Om glæden ved jagten.

Røg af Morten Carlsen
Michael ryger alt for mange cigaretter, men det stopper, da han kommer på et alternativt rygestop kursus.

Babyalarm af Patrick Leis
Irena tjener lidt ekstra som babysitter, men denne gang er hun endt i det forkerte hus.

Ild under byen af Jeppe Bisbjerg
En journalist vender tilbage til sin barndoms bydel, da den skal rives ned og laves til et grønt område.

Blomstervanding af Lars Ahn Pedersen
Facebook-novelle

Tusind generationer før min fødsel af Henrik Sandbeck Harksen
Et besøg hos en luder ændrer alt for Jan.

En morders drøm af Thomas Bøttern
Hvordan bliver man en morder?

Portræt af en dukke og dreng af Bjarke Schjødt Larsen
Tommy er maler, men dette maleri viser sig at være ganske ualmindeligt.

Stemmen af Søren Kayser
Efter en trafikulykke vågner fortælleren op på et hospital, men ingen hverken ser eller hører ham.

Stumt vanvid af Freddy E. Silva
En politimand hidkaldes til at bistå i en sag om en tavs morder, men alt er ikke som det ser ud til at være.

Andre har sagt om “Dystre Danmark 2″:

“De mange antologier med fantastisk litteratur der udkommer for tiden viser at der både er en del forfattere der skriver i genrerne, men også at der er et marked for at disse bøger bliver udgivet og læst. For horrorfans er H. Harksens Production dog et kvalitetsstempel i sig selv, og man kan kun håbe han fortsætter med udgivelser som denne.” Himmelskibet

“Historierne byder på blod, slim, afrevne lemmer, opkast, mord, vold, knuste kranier, sex, udrevne tunger, levende døde, gruopvækkende klovne blot for at nævne nogle af virkemidlerne. Alle historierne er velskrevne med gode plots, og nogle er mere afdæmpet end andre.” Bibliotekernes lektørudtalelse

“Gruopvækkende noveller primært for voksne.” Haslev Posten

Og i min anmeldelse af “Dystre Danmark 2” skrev jeg: “Det er fantastisk, at et lille land som Danmark kan stille med så mange talenter indenfor en relativ smal genre, men det er skønt. Og det er skønt, at små forlag som H. Harksen Productions tør udgive også ikke så kendte forfattere.”

Læs mere:

HPLMythos.dk

Andre udgivelser fra H. Harksen Productions:

Skyggerne og andre Cthulhu Mythos noveller (2008)
Dystre Danmark (2009)
Lyden af vanvid (2010)
De underjordiske (2010)
Dystre Danmark 2 (2011)

For forlagets engelske udgivelser se her

 

 

“Velkommen til dybet” startede som en konkurrence i 2009 hos forlaget Tellerup i et samarbejde med en række hjemmesider, hvor bidragyderne kunne melde sig til fra. Udover Tellerups egen side var bl.a. også Horrorsiden.dk en af mulighederne.

I alt modtog Tellerup lidt under 150 bidrag. Den endelig samling kom til at bestå af 13 noveller plus et forord og en kort guide til horror af redaktøren Mathias Clasen, samt en ekstra historie til sidst af Michael Kamp, der også er selvstændigt nomineret for “Moln – jorden husker“.

Alle novellerne indledes med en kort introduktion til forfatteren, hvor de bl.a. fortæller lidt om baggrunden for, hvordan deres novelle blev til.

Som jeg skrev i min anmeldelse af “Velkommen til dybet“, så er novellerne generelt af meget høj kvalitet. Flere af forfatterne har da også siden udgivet egne værker, mens andre har fået udgivet flere noveller i diverse antologier. Bidragene byder på stor variation, og der er således både klassiske horrorfortællinger såvel som mere alternative tilgange til genren.

Redaktør Mathias Clasen er født i 1978. Han er cand. mag. i engelsk og videnskabshistorie, og er ansat på Århus Universitet på Institut for Æstetik og Kommunikation. Han har skrevet en lang række artikler samt fagbøger om horrorgenren, ligesom han flere gange har været brugt i tv-sammenhænge som horror-ekspert.

Indhold: 

Manden med plasticleen af Nick Clausen
En lille pige er tæt på at blive kørt over. Det får Niels til at tænke tilbage på en begivenhed, da han var dreng.

Bølgen af Henrik Einspor
Efter en affære er Jakob Horn blevet skilt og nu nyder han at være alene i sommerhuset ved Vesterhavet. Men en dag dukker en mærkelig lille dreng op og vækker hans nysgerrighed

Gamle minder af Michael B. Hansen
Et gammelt pigehjem er blevet revet ned, for at der skal bygges pensionistboliger på grunden. Men grunden gemmer på en hemmelighed i dybet.

Sommerfrost af Nikolaj Højberg
Midt under en telefonsamtale afbrydes forbindelsen og Hanna befinder sig pludseligt i en surrealistisk virkelighed.

Anklaget af Sonja Kjeldsmark
En ung pige fortæller, om den aften hun vandrede alene hjem.

Kun en drøm af Pia Valentin Lorentzen
En kvinde plages af en tilbagevendende drøm, hvor hun vågner op på et bord i en tunnel. Hvorfor?

Langt ude i skoven af Lars Ahn Pedersen
Det burde være umuligt at fare vild i en dansk skov, men da det alligevel sker for trafikforskere, får han heldigvis en hjælpende hånd.

Kun edderkopper af Esther Rützou
Hvem har ikke prøvet at støvsuge edderkopper væk. Men hvad nu hvis de vender tilbage?

Mærket af Nicole Boyle Rødtnes
Hvorfor er Jens forældre så hemmelighedsfulde? Og hvad er det for et rødt mærke, hun har på sin arm?

Anonymt bidrag af Martin Schjönning
Et mystisk manuskript fundet på en udlandsrejse danner baggrund for denne historie

Heksejægeren af Freddy E. Silva
En heksejæger opsøger det afsidesliggende Sorgsborg i sin søgen efter en heks – eller måske noget helt andet.

 Jeg fremsætter en erklæring af Thomas Strømsholt
Under en firmatur som skal styrke sammenholdet i teamet, går tingene helt galt.

Isolde af Teddy Vork
Om den perfekte kvinde.

Backpacker af Michael Kamp
På en ferietur til Vietnam vil Thomas og Daniel besøge en Hmong-landsby, men på turen sker der noget uventet.

En kort guide til horror af Mathias Clasen

Andre har sagt om “Velkommen til dybet”:

“Velkommen til dybet byder på tretten skrækkelige historier, hvor man får alt lige fra klamme, krybende edderkopper til historier, der ligefrem giver stof til eftertanke… anbefales at læse hele bogen, for alle historierne byder på god underholdning – af den uhyggelige slags, selvfølgelig!” Troldspejlet

“Velkommen til dybet” er et tegn på, at horrorgenren har det godt i disse dage – vi har udøvere, der leverer kvalitet, og vi har formidlere som Clasen, der vil samle det. Tilsæt et forlag til at udgive, og vi har en lille perle mellem hænderne.” Horrorsiden.dk

“148 noveller blev sendt ind og redaktøren Mathias Clasen har så udvalgt de 13 bedste, der kommer både fra etablerede navne og nye skribenter. I sagens natur er det en samling blandede bolsjer, men heldigvis smager mange af dem rigtig godt.” Skræk og Rædsel 

“Kvalitet og diversitet er nøgleordene i mikset, og tematisk spænder de 13 historier bredt. Fra mobning, kærlighed og heksejagt, over edderkopper, spøgelser og mareridt til teambuilding, skovture og sære eksistenser under storbyen. Altsammen med en uhyggelig vinkel…Et godt miks af velskrevne gyser- og skrækhistorier, samt en faglig introduktion til horror- og gysergenren, og en flot præsentation af opkommende danske gyserforfattere.” Bibliotekernes lektørudtalelse

Læs mere:

Mathias Clasen på horror.dk
Forlaget Tellerups forfatterportræt

Bøger af Mathias Clasen:

Drager, damer og dæmoner (2002)
Homo Timidus (2004)
Ph.d. projekt: “Monsters and Horrific Stories: A Bio-Cultural Approach”

Redaktør på:

Horror.dk (2008)
Velkommen til dybet (2011)

Michael Kamp debuterede i 2006 med første bind af fantasy-serien ”Bobs saga”, som havde været flere år undervejs. Efter at han havde skrevet både horror og science fiction uden det var lykkes at blive udgivet, besluttede han sig for at prøve en anden genre, nemlig fantasy, inspireret af sin passion for rollespil. Det blev til ”Bobs saga”, som er en lidt anderledes humoristisk fantasy fortælling.

”Bobs Saga” udkom på Books on Demand. Siden er det blevet til både en fagbog om asetro og flere romaner indenfor horrorgenren samt en lang række noveller udgivet i forskellige antologier. Forlaget er også blevet udskiftet, så Kamp nu udkommer på Tellerup.

Kamp blev født i 1974, og er uddannet folkeskolelærer, men arbejder nu som nattevagt på et kollegium. Jobbet som lærer har givet inspiration til flere af hans bøger, ikke mindst ”Fordærv”, en satirisk zombiroman der udkom i 2007 og giver et morsomt – og splattet – billede af dagens folkeskole.

”Fordærv” blev billetten til at deltage i antologien Horror.dk, som udkom på Tellerup i 2008. Antologien blev koblet sammen med en hjemmeside om horror, der kan bruges i forbindelse med undervisning, men også som almindelig inspiration og oplysning om genren. Kamps bidrag hed ”Cornelia”, og handler om en skoleelev, som modtager en mystisk sms, der lover ham natligt besøg.

Samme år udgav Kamp yderligere to bøger: fagbogen ”Moderne asetro” og ”Hvor de gamle visner” begge som Books on Demand. ”Hvor de gamle visner” viste nye sider af Michael Kamp. Mens ”Fordærv” var en satirisk horrorfortælling, var ”Hvor de gamle visner” langt mere grum. Historien er hensat til et plejehjem, og her er den ironiske distance helt lagt på hylden. I stedet vises råt og brutalt de forhold vi byder ældre mennesker på.

Året efter i 2009 kom 3. bind i serien ”Bobs saga”, og det blev den foreløbigt sidste udgivelse på eget forlag. Det følgende år skrev han på et manuskript, som blev sendt til Tellerup, og det blev til ”Moln – jorden husker”, der udkom i 2011.

”Moln – jorden husker” er en novellesamling, hvor alle historierne udspiller sig i samme univers, nemlig den lille by Moln, som ikke ligefrem er et rart sted at være. Novellen ”Cornelia” fra ”Horror.dk” går igen her, og Kamp fortæller i et interview på Fantastiske Forfattere, at idéen til at skrive en fortælling, der var sammenflettede af flere selvstændige historier, opstod allerede i 2007. Konceptet var stort set lagt fast fra starten, og da han så blev inviteret til at bidrage med en novelle til Horror.dk, blev ”Cornelia” den første af historierne, og var dermed helt fra start ment som en del af et større billede.

I ”Moln – jorden husker” tager flere af historierne igen udgangspunkt i livet på og omkring folkeskolen, og ligesom både “Fordærv” og “Hvor de gamle visner” findes der også et samfundskritisk lag under horrorhistoriernes overflade her, nemlig hvad samfundet gør – og ikke gør – for de utilpassede unge. En gruppe, der oftest bliver hægtet af, og i Kamps univers bliver mere end det.

Bogen blev vel modtaget, og er en af de 5 nominerede på shortlisten til Årets Bedste Danske Horrorudgivelse, som uddeles af Dansk Horror Selskab.

Senere i 2011 udgav Kamp endnu en roman, ”Bunker 137”, der flytter læseren tilbage til et helt anderledes univers, nemlig Tyskland under 2. verdenskrig. I en effektiv stil fortæller Kamp her en gruopvækkende historie, der kombinerer nazister med H. P. Lovecrafts unævnelige væsner men alligevel stadig bærer Kamps fingeraftryk.

Samme år modtog Michael Kamp 1 præmien i Kulturministeriet og Ministeriet for Børn og Undervisnings Drengelitteraturpris for novellen ”Telefonfis”, der kan downloades gratis på Kamps hjemmeside. Her udvalgte et ekspertpanel 5 historier ud af 217 indsendte, og derefter var det drengenes stemmer, der afgjorde, hvilken historie de synes skulle vinde. Desuden er hans novelle ”Homo Arachnida” nomineret til Niels Klim prisen2011, hvor afstemningen løber frem til 30. marts, og så er Kamp som sagt også nomineret til Årets Danske Horrorudgivelse for ”Moln – jorden husker”.

Michael Kamp er en af medstifterne af Dansk Horror Selskab, og i et interview på Litteratursiden.dk blev han spurgt om, hvorfor et sådan selskab er nødvendigt:

”Der er en udpræget tendens i Danmark til at betragte horrorlitteratur som noget for børn og unge. Det kunne være fint nok, men det stikker dybere end man lige tror. Jeg blev f.eks. meget overrasket over den første målgruppe-vurdering på min nyeste horror-udgivelse, Moln – Jorden husker, som var sat til 12-16 år. Jeg ville aldrig selv give bogen til nogen, der var så unge, for det er nogle meget, meget barske temaer der tages op, men sådan var det. Samtidig er det en masse talenter i Danmark indenfor horror, som bliver overset af den brede offentlighed. Dansk Horror Selskabs primære opgave er at sætte fokus på horror som voksenlitteratur for at gøre opmærksom på genren.”

Michael Kamp er et af dansk horrors største nye talenter. Hans fortællinger er ofte tilsat et stænk af samfundskritik under de veldrejede plots, og han er ikke bange for at tage fat i livets store spørgsmål, som i novellen “Hospitalssengen” hvor en ung dreng må se sin far dø i en langsom kamp mod kræft. Hvilke tanker har man, når den man elsker dør? Men også når man ser dem lide over så lang tid, og når ens eget liv bliver fuldstændig ændret af en andens sygdom?

Michael Kamp skriver overbevisende, ofte i et simpelt men effektivt sprog. Han er ikke bange for at tage klassiske genrekneb og bruge dem i en nutidig kontekst, så læseren overraskes, og så har han bevist, at han både er stærk som novelleforfatter og som romanforfatter. Han har udtalt, at han stort set altid skriver sine fortællinger med sig selv som målgruppe, og at han derfor ikke ser sig selv specielt som børne- og ungdomsforfatter.

Hvor Michael Kamp tidligere betegnede sine fortællinger som social-horror, bevæger han sig nu over i forældre-horror, altså horror hvor forældrerollen bliver et bærende element. Det ses bl.a. i “Bunker 137“, hvor hovedpersonen Jürgen har nogle meget personlige grunde til at hade de allierede så voldsomt, og hænger klart sammen med at han selv er blevet far. Som Kamp fortæller i et interview til Dagbladet Roskilde:

“Jeg elsker monstre i det hele taget, men det uhyggeligste er de psykologiske film, hvor man kun ser dem i glimt. Efter han er blevet far, er monsterfilmene barnemad.  -Det har uddybet min begrebsverden over for, hvad man kan blive bange for. Jeg kan ikke lide, når der sker grimme ting med børn, for det er jo virkelighed. Så er det mere afslappende at se en film om monstre fra rummet. Når man slukker, er der ikke noget at være bange for.”

Ligesom en af inspirationskilderne H. P. Lovecraft, er det ofte det ukendte, der lurer et sted, som skræmmer Kamp, og ligesom hos forbilledet kommer uhyggen oftest snigende i Kamps historier. Han bryder sig ikke om, hvis det kammer over i splat, for så forsvinder den uhygge, det først og fremmest handler om. I et interview til Roskilde Avis forklarer han det med citatet: “Hvis man viser hele uhyret, viser man lynlåsen“.

Læs mere:

Michael Kamps hjemmeside
Forfatterportræt på Forlaget Tellerup
Interview på Fantastiske Forfattere om “Bunker 137″
Interview på Fantastiske Forfattere om “Moln – jorden husker”
Interview på Fantastiske Forfattere om “Fordærv” 
Horror.dk
Interview på Litteratursiden.dk
Roskilde Avis (08.04.2011): Gyset skal helt ind under huden
Dagbladet Roskilde (26.04.2011): Han elsker dæmonerne
Dagbladet Roskilde (12.11.2011): Forfatter belønnet af drenge
Politiken (03.01.2009): Gys: Demenshorror

Romaner:

Bunker 137, 2011
Moln – jorden husker, 2011
Bobs saga 3 – I mørket er alle helte grå, 2009
Hvor de gamle visner, 2008
Moderne asetro, 2008
Fordærv, 2007
Bobs saga – Elvere og andre halvtrolde, 2007
Bobs saga – Tørre tæsk og springskaller, 2006

Noveller:

Homo Arachnida i Den nye koloni, 2011
Backpacker i Velkommen til dybet, 2011
Cornelia i Horror.dk, 2008