december 2017
M T O T F L S
« nov    
 123
45678910
11121314151617
18192021222324
25262728293031
Arkiver

Indlæg tagget med ‘dansk horror’

Rustkammeret – Fortællinger fra mørket 2 / red. Lars Grill Nielsen

Rustkammeret -Fortællinger fra mørket 2 / red. Lars Grill NielsenFra Grønland til Guatemala og fra litterære gengangere til babalawo præster. De 15 noveller i Rustkammeret tager læseren på en tur ud i alle mørkets udkanter

For anden gang udgiver enmandsforlaget Enter Darkness en antologi med nyskreven dansk horror under seriefortegnelsen Fortællinger fra mørket. Første bind hed Hvis jeg overlever natten og udkom i 2016. Den var jeg begejstret for, og heldigvis lever Rustkammeret op til standarden. Lige fra den flotte forside af Lesia Solot over korrekturen til selve indholdet.

Som sidst er forfatterene i antologien en blanding af garvede stemmer og debutanter. Det kan godt give en lidt uens kvalitet i novellerne, men jeg synes nu alligevel godt om konceptet, som giver nye forfattere en chance for at blive læst. Og heldigvis er der her i samlingen også fine noveller fra debutanterne.

Men lad mig starte med en af veteranerne, Jonas Wilmann, der har skrevet titelnovellen: ‘Rustkammeret’, som hører til samlingens bedste. Jeg-fortælleren fortæller om dengang han skrev sit speciale om Johannes V. Jensens roman ‘Kongens fald’, og var taget til Sønderborg Slot hvor en stor del af romanens handling udspiller sig. Fortælleren håber på at finde den virkelige historie bag romanens fiktion, men de lokale virker ikke særligt optaget af emnet. Desværre for fortælleren er der dog noget om ordsproget “Krage søger mage”. Wilmann skriver forrygende, og får levendegjort det umiddelbart tørre litterære oplæg, så man som læser lynhurtigt fanges ind af historien.

En anden favorit er David Garmarks novelle ‘Kleinmanns sidste nætter’. Historien fortælles dels gennem den forsvundne Erling Kleinmanns efterladte noter, og dels af en privatdetektiv som undersøger hans sag. Før sin forsvinden begyndte Kleinmann at lide af hypersomni, det modsatte af søvnløshed. Herefter begynder han tilsyneladende også at gå i søvne, for når han vågner, er ting flyttede eller ødelagte. Efterhånden bliver Kleinmanns tilstand alvorligt bekymrende, og så er han pludselig forsvundet. Novellen er velskrevet og lader læseren være i tvivl om, hvad der sker lige til sidste side. Det er godt lavet, og slutningen sidder lige i skabet.

‘Besynderlig frugt’ af Teddy Vork skal også fremhæves. Novellen fortælles som en række dagbogsnoter skrevet af en kvinde. Hun er gift med Jacob, har sønnen Gustav og arbejder i en børnehave, men har også fået udgivet en børnebog. Man fornemmer hurtigt, at hun ikke har det helt godt, og efterhånden som dagene skrider frem bliver hun mere og mere trist. Indtil hun får en ny idé til en bog. Spørgsmålet er bare, om idéen er grebet ud af den blå luft? Teddy Vork er en fantastisk forfatter, og han har en særlig evne til at skildre de lidt ødelagte sind. Det gør han også her i novellen, som næsten gav mig tårer i øjnene.

Jeg kan også varmt anbefale ‘Harmløs’ af P. Schulz, som fortæller historien om en yngre spinkel kvinde, der vågner op i en forladt skole. Hun er slået til blods, og nu dukker voldsmanden op igen. En fin historie med et godt twist.

En lidt spøjs novelle (på den gode måde) er ‘Den enøjede kat’ af Mikkel Stolt. Her lejer en lidt skummel personage et hus langt ude i ingenting. Med huset følger en kat som udlejeren dog bedyrer ikke behøver pasning. Historien er velfortalt og spiller meget virkningsfuldt på forventningens gru.

‘Forbandelsen’ af Flemming Johansen fangede mig også med sin tur ind i asetroen, ligesom A. Silvestris ‘Mandsmørke’ om artisten der foragter sit publikum fascinerer med sit blik ind i mørket. Jeg er også nødt til at nævne Gudrun Østergaards ‘Nocebo’, om Einar der må sande, at ord betyder noget, samt ‘Phallos’ af Morten Carlsen der satte nogle meget ubehagelig billeder på min nethinde.

Enkelte af novellerne sagde mig ikke så meget. Jeg synes, der mangler noget kontekst i ‘Stemmer der hvisker’, og jeg forstod simpelthen ikke ‘Majs og blod’. Men selvom ikke alle historier fangede mig 100% her i Rustkammeret, så håber jeg, at Lars Grill Nielsen fortsætter serien, for langt de fleste noveller er som sagt rigtig gode.

Jeg synes, det er så fedt, at ildsjæle som Lars Grill Nielsen gør så meget for dansk horror. Og hvis Fortællinger fra mørket kunne blive en pendant til Science Fiction Cirklens årlige antologi Under overfladen, så er jeg en lykkelig kvinde med et fast julegaveønske for fremtiden.

Indhold:

Stemmer der hvisker af Michael Ganz Andersen
Rustkammeret af Jonas Wilmann
Forbandelsen af Flemming Johansen
Det af Maria Nissen Byg
Den enøjede kat af Mikkel Stolt
Mandsmørke af A. Silvestri
Phallos af Morten Carlsen
Nocebo af Gudrun Østergaard
Kleinmanns sidste nætter af David Garmark
Harmløs af P. Schulz
To af en slags af Julie Midtgaard
Besynderlig frugt af Teddy Vork
Buddhas blindveje af Martine Cardel Gertsen
Blod og majs af Luna Dantoft
Ukendt afsender af Hanne Rump

Om Rustkammeret:

Udgivelsesår: 2017
Forlag: Enter Darkness, 328 sider
Omslag: Lesia Solot

 

Rakelsminde af David Garmark og Stephan Garmark

Rakelsminde af David Garmark og Stephan Garmark

Står dommedag for døren eller er der en naturlig forklaring på de mange mærkelige hændelser, der hjemsøger den lille by Rakelsminde?

Tag en knivspids religiøst fanatisme, drys med en flygtning fra Syrien og tilsæt så en kvindelig journalist med problemer på hjemmefronten. Og hvis du så blander det med Stephen Kings The Tommyknockers og Michael Kamps Samlerne, så får du en fornemmelse af brødrene Garmarks første roman Rakelsminde. En weird, spændende og totalt underholdende roman.

Tea Ehlers er træt af journalistiske skodopgaver. Seneste har hun måtte høre på en lokal konspirationsteoretiker, der er overbevist om, at regeringen – eller rettere skyggerne bag regeringen – skjuler sandheden for os. Nu trænger hun til en god historie.

Så da hendes redaktør sender hende ud for at dække et yderst opsigtsvækkende selvmord, burde hun være spændt. Men desværre kender hun selvmorderen, for hun er selv vokset op i den lille by, Rakelsminde, hvor tragedien fandt sted.

For flygtningen Sayid er Rakelsminde svaret på en række håb og drømme. Han er flygtet fra Syrien, hvor han mistede sin kone og sine to døtre i borgerkrigen. Efter han kom til Danmark, har han gjort alt for at lære sproget, og nu har han købt et lille hus i Rakelsminde. Han har dog ikke været der længe, før han opdager, at byen ikke er så idyllisk endda.

Hvad er det, der gemmer sig i den døde zone, der grænser op til byen? Hvordan kan Elnas garnhus pludselig forsvinde? Hvad betyder de grusomme lydbølger, der brager gennem byens gader og gør beboerne vanvittige? Og hvilke hemmeligheder gemmer sig i Sayids fortid?

Udover Tea og Sayid præsenteres vi også for den darwinistiske pastor Grøn; lederen af Jesu Salige, Jacub Abraham Borg; den enfoldige lokale betjent Preben Gøttsche samt Kain Ollin, en undseelig ung mand med en ganske særlig evne.

Lige fra jeg første gang så Mikkel Henssels stemningsfulde forside, har jeg glædet mig til at læse Rakelsminde. Og heldigvis blev mine forventninger ikke skuffet. Historien er actionfyldt og velskrevet, og tempoet er højt hele vejen, selv når vi tager på springtur tilbage til Sayids fortid. Der er dog også en mere alvorlig side af romanen, hvor brødrene undersøger, hvad det betyder at være et godt menneske. For det viser sig jo at fanatisme ikke kun findes blandt nazister og islamister, men såmænd også kan forekomme i en hyggelig lille by som Rakelsminde.

Forlaget kalder romanen for en spændingsroman, mens brødrene selv betegner den som en mysterythriller. Det er da også lidt af en genrehybrid med sine islæt af horror og science fiction, men accepterer man romanens præmisser, så garanterer jeg nogle timers forrygende underholdning. Jeg var i hvert fald fuldstændig solgt under læsningen og kan kun anbefale Rakelsminde.

Både David og Stephan har tidligere udgivet romaner hver for sig, men Rakelsminde er den første bog, de har skrevet sammen. Den blev skrevet som en homage til deres ungdoms litterære helte Stephen King, Clive Barker og Dean Koontz, og man aner da også inspirationen fra disse undervejs. Alligevel synes jeg, at brødrene har skrevet deres helt egen historie, og jeg håber ikke, at det bliver den sidste fælles bog fra deres hånd.

Klokken over døren bimlede, da Sayid forsigtigt åbnede døren ind til butikken og trådte ind i det kølige lokale med Tea lige bag sig. 
“Jamen, der har vi jo dagens muslim-mand i brun sovs,” sagde slagteren jovialt og jog en blodig finger i vejret. “Vent et øjeblik.” Han grinede og gik ud i baglokalet.
Sayid så sig om. Der var noget helt galt. Der var koldt, og der stank af jern og afføring. Og noget, der var værre. Hans krop sank sammen, da hjernen langsomt dechifrerede, hvad det var, der lå i montren, og hvad der var hængt op i kødkrogene bag disken.
“Tea,” hviskede han og sank sit spyt. “Det er – “
“Nu skal du bare se her, min muslimske ven. Jeg har fået halal hjem!” Slagteren smed et blodigt stykke kød op på disken. Det dampede i det kølige lokale.
Det var en halv torso.
Huden var glat og solbrun. Lige over kønsbenet var der en antydning af krøllet kønsbehåring, og foroven et hvidt, spædt bryst med en lyserød brystvorte.

Slagteren greb en kniv og begyndte at hvæsse den. “Ribbenene! Det her er det bedste stykke. Det er helt sikkert da! Hvor meget vil du have?” Han pressede kniven mod kødet og begyndte at skære.
Tea skreg. (s. 128)

Hvis du er til dommedagsthrillere kan jeg også anbefale Christopher Galts spændende scifi-thriller Det tredje testamente eller danske Philip Hallenborgs debutroman Og jeg saa en ny himmel.

Om Rakelsminde:

Udgivelsesår: 06.11.2017
Forlag: Kandor, 294 sider
Omslag: Mikkel Henssel

Tak til forlaget Kandor som har sponseret læseeksemplaret.

Besøg David Garmarks hjemmeside eller Stephan Garmarks Facebook-side

HalloweenHelvedet af Patrick Leis

HalloweenHelvedet af Patrick LeisMonstre, spøgelser, flagermus, edderkopper, en gnaven præst, uhyggelige trolde, talende katte og masser af græskar er blot lidt af det, du kan møde i HalloweenHelvedet

Kia, Mikkel og deres kat Felix mødte vi første gang i Julefandens hævn, hvor hele Røffelstrup nær var forsvundet. Der er gået næsten et år, og alle har glemt, hvad der skete. Selv Kia og Mikkel mindes begivenhederne som en slags drøm.

Nu står Halloween for døren, og Kia har besluttet sig for, at det skal blive alletiders bedste Halloween. Hun og veninden Asta skal gå trick-or-treat, og Kia er overbevist om, at hun har en god chance for at vinde udklædningskonkurrencen på skolen med sit kostume som zombihavfruen Ariel.

Mikkel og kammeraten Dex er derimod blevet for store til at gå op i uhyggelige udklædninger. I stedet har de planer om at spille hele skolen et puds under Halloweenfesten, som skal få lærerne til at skide grønne grise og få festen til at gå over i historien.

Kun Felix kan mærke, at noget er under opsejling. Ude på markerne planter mærkelige væsener ting i den nøgne jord, og flere katte er forsvundet sporløst. Mareridt plager børnene i byen, og de begynder at blive syge. Oveni sker der hærværk på kirkegården, og Pastor Boghvede lægger skumle planer for at få ram på gerningsmændene. Og hvem er det, der er flyttet ind i den gamle eneboers forladte hus?

HalloweenHelvedet er opdelt i kapitler, der tæller ned fra d. 19. oktober og frem til d. 31. oktober, hvor slutningen af historien foregår under selve Spøgelsesnatten. Patrick Leis har selv illustreret, og de sort/hvide stregtegninger rummer præcis den rette blanding af humor og uhygge. Bagerst i bogen er der en række bonus-fakta om Halloween, ligesom Leis giver en kort introduktion til, hvordan tegningerne bliver til.

Jeg er generelt fan af Patrick Leis, der hører til blandt de bedste, når det gælder om at fortælle røverhistorier fyldt med ramasjang og humor. Sidste års forstadsgyser var en forrygende fortælling, som vendte op og ned, på det vi forstår ved en julehistorie. Her er det så Halloween, der ryger en tur gennem Leis’ formidable fantasi, og resultatet er endnu en gang sjovt, skørt og skræmmende.

Hvis du er til humørfyldt action og uhygge, og ikke kan få nok af et gysende grin, så er HalloweenHelvedet et must. Patrick Leis skruer helt op for underholdningsvolumen og serverer en herlig røverhistorie for børn (+10 år) og barnlige sjæle. Her er monstre, spøgelser, flagermus og edderkopper. Kække børn og en gnaven præst. Uhyggelige trolde, talende katte og en uventet allieret. Og ikke mindst er HalloweenHelvedet en velfortalt historie med et spændende klimaks, som giver løfter om flere fortællinger fra forstaden Røffelstrup.

Pastor Boghvede mærkede, at han blev tør i munden. Der var flere af gravene, som ikke så ud, som de burde. Gravstenene var skubbet en smule bagover, jorden lå ikke længere pæn og glat, og de små buske og dekorationstræer, der omkransede gravpladserne, så ud til at være blevet trampet ned. En ugle tudede højt et sted i skoven, og pastoren for sammen ved lyden. Nogle unger måtte have vandaliseret gravene!
Han knugede hårdt om stokken og marcherede tilbage mod sin lune stue. I morgen ville han ringe til politiet og gøre endnu et forsøg på at standse den afskyelige fejring af Halloween. Han havde jo advaret dem mod at holde hedenske fester, se bare, hvad den slags førte til!
Næh, stod det til pastor Boghvede, var det både første og sidste gang, der blev holdt spøgelsesaften i Røffelstrup!
Og det skulle han på sin vis få ganske ret i, for det ville blive en aften, som ingen ønskede at gentage.
Måske bortset fra den høje, tynde mand, der stod og betragtede ham fra sit skjul mellem nogle af kirkegårdens træer. Manden nikkede tilfreds. Han havde nået, hvad han kom for, og nu havde han fået flere hjælpere.
Beklageligvis vidste han, at også hans urgamle fjende var ved at samle soldater.
Og senere samme nat forsvandt endnu en kat fra byen, men det var slet ikke det værste, der skete …
Næh, for i de tidlige morgentimer, lige før solopgang, hvor mørket er dybest, vågnede flere af byens børn med skrækkelige  mareridt. Nogle syntes, at de så flimrende lys svæve rundt uden for deres vinduer, og andre havde fornemmelsen af at se utydelige skikkelser pile rundt i haverne med favnen fyldt af små, orange frugter.
I flere af børneværelserne var vinduerne forsigtigt blevet lirket op i løbet af natten … Og nede under børnenes senge var der blevet gemt hemmelige gaver. (s. 53-54)

Om HalloweenHelvedet:

Udgivelsesår: 2017
Forlag: Calibat, 223 sider
Omslag: Patrick Leis

Tak til forlaget Calibat for læseeksemplaret.

Besøg Patrick Leis’ hjemmeside

 

Gespenster af Sigbrand, Sanderhage og D’Amato

Gespenster af Sigbrand, Sanderhage og D'AmatoFra hjemsøgte grillbarer over den ultimative Halloweenfest til en nedlagt kirke. I Gespenster får spøgelser og genfærd taletid i seks nye noveller.

Det lille forlag Mojibake har netop udgivet en nyt hæfte med korte noveller. Som altid er her tale om en ‘Limited Edition’, idet Gespenster kun bliver udgivet i 100 nummererede og håndkolorerede eksemplarer. Denne gang får læserne seks historier om spøgelser serveret af Tulle Sigbrand, Per Sanderhage og Chris D’Amato.

Samlingen indledes med en lille prolog fortalt af en ‘vandringsmand’, der er fanget i limbo, hvor han for at fordrive tiden har nedfældet de seks historier, som herefter følger.

Chris D’Amato står for tre af dem.

“Hun var min ven” er fortællingen om en sjæl, der var meget glad for at spise på den lokale kinesiske grillbar, mens han levede. Så glad at nu, hvor han hænger i limbo, stadig frekventerer sit stamsted.

I “Tid til en snak” får en psykolog et uventet besøg. En ung mand dukker pludselig op i konsultationen, og begynder at fortælle sin historie. Men hvem er han?

Den sidste af Chris D’Amatos historier hedder “Det nye hus”, og her har en ejendomsmægler et rigtig godt tilbud til et yngre ægtepar. Spørgsmålet er bare, om tilbuddet nu også er så godt, som det lyder.

De tre historier er, som altid når det drejer sig om Chris D’Amato, korte. De er dog også underholdende og indeholder hver især et lille twist, som drejer fortællingen mod det uforudsigelige. Ligeledes leger D’Amato med fortæller-stemmen, så hver historie får sin egen stil, som passer til indholdet, og det er lykkes rigtig godt.

Per Sanderhage udgav for nyligt En sag for Luckner, med de samlede noveller om lejemorderen Luckner kendt fra skrækmagasinet Gru. I Gespenster bidrager han med to af samlingens noveller.

“En kiste til to” indeholder den samme herlige blanding af humor og uhygge som Luckner-novellerne. Her planlægger to unge fyre et brag af en Halloweenfest. Det eneste, der mangler, er en rigtig kiste til at imponere tøserne med.

Noget mere alvorlig er “Gå med i Lunden”, som udspiller sig fem år efter 2. verdenskrigs afslutning. En tidligere hippo-mand løslades fra fængslet, efter at hans kammerat er blevet henrettet, og nu opsøger han kammeratens enke. Han har brug for at få at vide, hvor en kending fra gamle dage opholder sig.

Begge Sanderhages fortællinger er både vellykkede og velskrevne. Uanset om det er det sjove gys i “En kiste til to” eller den dystre uhygge i “Gå med i Lunden”, så rammer Sanderhage lige på kornet. Nok mine to favoritter i samlingen.

Hæftets sidste fortælling, “Kirken”, står Tulle Sigbrand for.

Den nyuddannede præst, Marianne, falder for en gammel præstegård, der har hørt til en kirke, som nu er nedlagt. Kirken er på nippet til at styrte ud over kanten af klitten, som havet langsomt gnaver sig ind i. En del af kirkegården er allerede væltet ned, så nu har man samlet de dødes jordiske rester og begravet dem i den nye kirkes kirkegård. Men Marianne er glad, både for sin nye bolig og for at gå ture ud den gamle kirke. Det vil sige – indtil hun en dag har en meget mærkelig oplevelse under et besøg i den gamle kirke.

Selvom de seks fortællinger alle omhandler spøgelser og genfærd, er de alligevel ret forskellige, og viser således hvor bredt en betegnelse som spøgelseshistorier kan dække. Her er både gru & grin og twists & tårer. Det er ikke alle fortællingerne der lykkes 100%, men jeg var godt underholdt alligevel. For man mærker tydeligt, at det er hjerteblod, der har drevet udgivelsen allerede fra den stemningsfulde, håndkolorerede forside, der perfekt slår tonen an (ikke mindst når lyset bliver slukket!).

For en god ordens skyld skal det nævnes, at jeg havde fornøjelsen at få et forhåndskig på de tre fortællinger af Chris D’Amato, men at jeg ikke har nogen form for økonomisk interesse i Gespenster.

Indhold:

Hun var min ven af Chris D’Amato
En kiste til to af Per Sanderhage
Gå med i Lunden af Per Sanderhage
Tid til en snak af Chris D’Amato
Kirken af Tulle Sigbrand
Det nye hus af Chris D’Amato

Om Gespenster:

Udgivelsesår: 2017
Forlag: Mojibake, 46 sider
Vignetter: René Birkholm

Tak til forlaget Mojibake for fri-eksemplaret. Hæftet kan købes for kr. 50,- + porto via forlagets hjemmeside.

 

Ind i mørket af Henrik Sandbeck Harksen

Ind i mørket af Henrik Sandbeck Harksen7 noveller om synd, eksistens, kærlighed og ikke mindst horror

Henrik S. Harksen er et kendt navn på den danske horrorscene. Han driver forlaget H. Harksen Productions, som udgiver weird fiction på både dansk og engelsk. Han har redigeret en lang række horrorantologier, og han har selv bidraget med noveller i forskellige sammenhænge. Ind i mørket er dog hans første novellesamling på dansk, hvor han selv står som forfatteren.

Allerførst vil jeg starte med at rose selve den fysiske bog. Det er altid dejligt at åbne en bog, hvor der er gjort noget ud af layoutet. Nok er her tale om en paperback, men grafisk er der arbejdet med udtrykket, både i forhold til illustrationerne som omkranser novellerne, såvel som brug af forskellige skrifttyper og skiftene mellem sort og hvid baggrundspapir. Det giver lige læseoplevelsen et ekstra løft.

Jeg er også begejstret for flere af novellerne, bl.a. åbningsnovellen “Hr. Clegors blodbank”.

Jeg-fortælleren bliver overtalt af sin kæreste til at prøve Hr. Clegors blodbank. En oplevelse, der først gør modtageren alvorligt utilpas, men efterfølgende åbner for helt nye sanseoplevelser. Pludselig føles verden meget mere, og fortælleren begynder at udfolde sig i den japanske tradition shibari (shibari betyder “at binde”). Men udforskningen af de mange sanseindtryk og de kreative udfoldelser fører fortælleren helt nye steder hen.

Mens “Hr. Clegors blodbank” kan betegnes som en slags æterisk horror, er “I mørket” mere jordnær. En mand og en kvinde sms’er sammen, mens de er på diskotek. Kvinden danser og flirter, mens manden holder øje med hende i det skjulte. Da natten lakker mod enden, forlader kvinden stedet i selskab med sin flirt, og snart følger manden efter dem.

Fra det dampende erotiske natteliv ryger vi over i den sønderjyske muld. “Fra skyggerne”, som tidligere har været udgivet i Fra skyggerne og andre Cthulhu Mythos, er Lovecraftsk horror i en dansk nyfortolkning.

De to studerende, Henriette og Briand, følger deres professor, Hans Peter Lorentzen, på en udflugt til Sønderjylland. Han har efter lang tids søgen fundet den sjældne bog ‘Liber Umbrae’, som den danske arkitekt J. D. Herholdt benyttede som inspirationskilde til flere af sine bygninger. Bogen handler dog ikke kun om arkitektur, hvilket besøget til Sønderjylland snart gør klart for de tre hovedpersoner.

Endelig vil jeg også fremhæve “Tusind generationer før min tid”, som tidligere har været udgivet i Dystre Danmark 2. Her er hverdagen med kone og børn ved at suge livet ud af Jan. Så hver fredag tager han på tur med gutterne og vender hjem igen dagen efter. Eller det er hvad han fortæller sin kone. I virkeligheden tager han ud for sig selv og udlever sine inderste lyster. Men denne fredag går tingene ikke, som de plejer.

I sit efterskrift fortæller Harksen kort om, hvordan de forskellige noveller er opstået. Jeg synes altid, det er sjovt at få et kig ind i forfatterens tanker og få en ekstra dimension på fortællingerne. Det gælder også her, hvor vi bl.a. får at vide, at en af novellerne blev til pga. en udfordring fra forfatterkollegaen Jonas Wilmann.

Harksen skriver godt og Ind i mørket både underholder, overrasker, afføder væmmelse og giver noget at tænke over. Og det er lige præcis dét, horror skal …

Om Ind i mørket:

Udgivelsesår: 2017
Forlag: H. Harksen Productions, 149 sider
Omslag: Shutterstock.com

Indhold:

Hr. Clegors blodbank
I mørket
Fra skyggerne
Stjålne drømme
#twitterhorror
Tusind generationer før min fødsel
Virkeligheden
Efterskrift

Dødt kød – dag 1 af Nick Clausen

Dødt kød - dag 1 af Nick ClausenHvad nu hvis du var til stede lige præcis på det tidspunkt den første zombie vågnede? Kunne du stoppe katastrofen, før den begyndte at rulle?

I Nick Clausens zombieroman Dødt kød – dag 1 er det lige præcist, hvad der sker for Thomas, Dan og Jeanette, da de er nået til et af de sidste stop på deres reklamerute. Mens Thomas og Jeanette venter i bilen, hører de pludselig Dan råbe inde fra huset. De skynder sig ind, og før de ved af det, er Jeanette blevet stukket ned af den ældre dame, der ejer huset, og de har søgt tilflugt i kælderen.

Udenfor er det ulideligt varmt, og indenfor er det ikke meget bedre. Oveni er mobilforbindelsen dårlig, så de kan ikke ringe efter hjælp. Jeanette insisterer på, at de skal forsøge at tale fornuft med den gamle dame, der nu traver rundt udenfor kælderdøren, for hun har brug for at komme på skadestuen. Men både Thomas og Dan har set masser af zombiefilm. De ved, at den gamle dame ikke er levende mere – uanset hvor meget hun bevæger sig.

Desværre er der kun én vej ud ad kælderen, og den er spærret af zombien. Samtidig går det op for Thomas og Dan, at Jeanette ikke blev snittet af en kniv, men at den gamle dame rev hende, og så begynder det for alvor at haste med at slippe ud. Hvis det kan lykkes dem, og hvis de kan spærre den gamle dame inde, til politiet dukker op, kan de stoppe zombieudbruddet, før det når at sprede sig. Men tingene er sjældent så simple…

Nick Clausen skriver ungdomsbøger, og han er hammer god til det. Dødt kød – dag 1 er en super spændende, totalt underholdende og nytænkt zombieroman. Jeg kan i hvert fald ikke mindes at have læst en zombieroman før, der handlede lige præcist om selve udbruddet. Samtidig rækker han også tilbage i zombiens historie. Oprindelsen til den første zombie her i romanen er nemlig hverken livsforlængende medicin eller fordærvet oksekød, men derimod god gammeldags voodoo.

De unge hovedpersoner er handlekraftige og gør de rigtige ting. Alligevel eskalerer begivenhederne lynhurtigt omkring dem, og det virker helt troværdigt. Det bliver pludselig forståeligt, hvordan én enkelt smittet med en smule uheld kan ende som en verdensomspændende pandemi.

Peter Nielsens flotte illustrationer skal også roses. Særligt den første tegning af den gamle kone, som stirrer frådende på læseren, før man overhovedet er gået i gang med at læse historien, er ubehageligt godt lavet. Hendes tomme blik rammer som en hammer, og på trods af at tegningerne er sort/hvide, er der ingen tvivl om at blodet drypper ud over siderne. Fedt!

En vellykket zombieroman for unge, som den voksne zombieentusiast også sagtens kan nyde.

Om Dødt kød – dag 1:

Udgivelsesår: 2017
Forlag: Facet, 123 sider
Illustrationer: pncreate.com v/Peter Nielsen

Andre bøger af Nick Clausen:

Dødt kød – dag 1, 2017
De hviskende veje, 2012
Silhuet, 2011
De blodige bid, 2011
De sorte symboler, 2011
Ulm, 2010
De døde brødre, 2010
Tidevandet, 2009

Besøg Nick Clausens hjemmeside

Mare, mare minde af Teddy Vork, illustreret af Thomas Hjorthaab

Mare, mare minde af Teddy Vork, illustreret af Thomas HjortshaabHvad nu hvis monstret under sengen ikke er det, du bør frygte mest? 

I 2012 udkom antologien Til deres dages ende. Heri kunne man bl.a. læse Teddy Vorks novelle Mare, mare minde, som nu kommer i en illustreret udgave for børn. Vær dog opmærksom på at her er tale om en barsk historie á la Brødrene Løvehjerte, og at Vork ikke lefler for laveste fællesnævner.

Drengen Peter ligger i sin seng og prøver at falde i søvn. Hans forældre er til begravelse for bedstefarne, og Peter bliver passet af Sabine. Men Peter kan ikke sove. Han hører lyde og ser skygger, og angsten får ham til at tænke tunge tanker. Peter er nemlig syg og skal opereres i hjertet til sommer.

For at skubbe frygten væk begynder Peter at synge sangen om Ole Lukøje for sig selv. Pludselig svarer en stemme udenfor dynen, og da Peter titter ud, ser han en lille tyk mand med en paraply. Endelig er hjælpen kommet. Men kan Ole Lukøje hjælpe mod nattens monstre?

Jeg var meget begejstret, da jeg første gang læste Mare, mare minde, og jeg er ikke mindre begejstret for denne nye version. Teksten er bearbejdet en smule, og så er historien blevet stemningsfuldt illustreret af Thomas Hjorthaab, der tidligere har arbejdet sammen med Teddy Vork om Det bortførte bogstav.

Illustration af Thomas HjorthaabMare, mare minde er dels en fortælling om monstrene i børneværelset, som jeg også husker fra min egen barndom, men sat ind i en mytologisk kontekst der giver fortællingen et ekstra lag. Ole Lukøje bliver til Hypnos/Morfeus, søvnens og drømmenes gud i græsk mytologi, mens væsenet under sengen er Fobetor, materialisationen af mareridt. Også det sidste væsen, Thanatos, har sin oprindelse hos grækerne, hvor han personificerede døden.

Dels er det fortællingen om en syg dreng, der ligger for døden, og om de tanker og forestillinger det medfører for både ham og forældrene. Døden er vel nok det sidste store tabu, og ikke mange bryder sig om hverken at forestille sig den eller tale om den. Det er alt for skræmmende.

Men måske bør vi tale med vores børn om døden og om livets skræmmende sider. For børnene tænker på dem alligevel. Som Peter der i historien overvejer, om hullet i hans hjerte er en straf fra Gud? Og som undrer sig over, at de voksne lader som om julemanden findes, men samtidig siger at spøgelser og monstre er opdigtede.

Mare, mare minde er en smuk og eftertænksom fortælling, men den er også skræmmende og med en barsk slutning. Hjorthaabs sort/hvide illustrationer indeholder samme blanding af skønhed og rædsel, og supplerer historien fremragende. Bagerst i bogen er indsat et par sider, som viser Hjorthaabs arbejde fra idé til skitse til tegning. Noget som jeg personligt altid finder interessant.

Illustration af Thomas HjorthaabSelvom Mare, mare minde er rettet mod de +12-årige, så kan også denne illustrerede udgave med stor fornøjelse læses af voksne. Hvis man altså har mod på at blive både rørt og skræmt.

Mor sagde bedstefarne var i Himlen nu. I går havde hun peget på den mest skinnende stjerne og sagt, at det var bedstefarne, som kiggede ned på dem. Det vidste han ikke helt, om han troede på. Han havde spurgt far, om det var rigtigt, og far havde sagt, at det kunne det godt være, hvis man troede på det. Det var godt at tro på noget. Det blev man nødt til nogle gange.

Det var bare ikke til at finde ud af, hvad man skulle tro på. Julemanden fandtes ikke, selvom bedstefarne og onkel Jim og faster og mor og far ville have ham til at tro på det. Spøgelser og monstre fandtes ikke, sagde de. De var opdigtede. Men det var julemanden jo også. Var det kun uhyggelige ting, der ikke fandtes?

Om Mare, mare minde:

Udgivelsesår: 15.08.2017
Forlag: Calibat, 59 sider
Illustrationer: Thomas Hjortshaab

Tak til Teddy Vork for læseeksemplaret – og for mange mareridt igennem årene.

 

Skyggen over Mundstrup af Mads L. Brynnum

Skyggen over Mundstrup af Mads L. Brynnum

Hvad nu hvis kedsomhed ikke er det værste, du har at frygte i Udkantsdanmark?

Mathias er forfatter, men han er gået i stå med skriveriet. Han er også lige blevet dumpet af kæresten Lene, og så har han arvet et hus langt ude i provinsen, efter en onkel han ikke kendte. Med det nylige brud i bagagen beslutter Mathias sig for at tage til Mundstrup for at komme væk fra det hele. Og måske vil roen og freden hjælpe ham med at få skrevet noget.

På overfladen virker Mundstrup da også som en ren og pæn lille by, fyldt med venlige indbyggere. Men Mathias får alligevel snart fornemmelsen af, at noget er helt galt. Hvorfor er byens borgmester så interesseret i at holde ham fra oplysninger om byens historie? Hvad laver de i rådhusets kælder? Hvorfor sejler bådene ud om natten? Og har Mathias en chance hos Kaya, Mundstrups bibliotekar?

Skyggen over Mundstrup er en herlig homage til H. P. Lovecrafts roman Skyggen over Innsmouth. Mads L. Brynnum blander Lovecrafts rædsler med dansk provinsidyl, og resultatet er en underholdende roman med et snert af uhygge, som kan læses af både unge og voksne.

Brynnum er også stand-up komiker, og hans tørre humor skinner klart igennem i romanen, hvor Mathias kommer længere ud på landet, end han har lyst til. Historien har dog også mere skræmmende elementer, og slutningen blander action, uhygge og humor i et perfekt mix.

Jeg læste Skyggen over Mundstrup i et stræk under en togtur hjem fra Berlin. Brynnum skriver levende, og historien er letlæst med et godt flow. Jeg sad med et smil på læben under det meste af læsningen, hvor selv de mest horrible scener serveres med kulsort humor.

Der er dog også en god spændingskurve i fortællingen, for Mathias vakler konstant mellem at tro på onklens efterladte noter, der støtter hans egen fornemmelse af, at noget er helt galt i Mundstrup, og så hans realitetssans der naturligvis ikke kan tro på monstre og menneskeofringer. Således er der også ansatser til rigtig horror ind i mellem som f.eks. Mathias’ besøg i rådhusets kælder eller hans tur ud i mosen. Også det gør Brynnum godt, så skulle han få lyst til at give den genre et skud, står jeg i hvert fald klar. Jeg var nemlig vældig underholdt under mit besøg i Mundstrup.

Godt en time og en halv pakke optændingsblokke senere var der ild i brændeovnen. En flakkende og usikker ild der ikke gjorde meget i kampen mod kulden. Men Mathias havde fået basket skrivebordet ned ad trappen og havde pludselig ikke brug for mere varme. Det passede godt i stuen, skrivebordet, og tre-fire kopper kaffe senere var han klar til at gå i gang. Der var en bog der skulle skrives, og det kunne passende være første skridt at få styr på livet. Så han klappede sin computer op, og præcis samtidig med det tændte naboen for sin plæneklipper. Det var ikke en høj lyd, men til gengæld var den gennemtrængende. Den startede i tænderne og spredte sig derfra indtil han snart følte at alle knogler i hans krop vibrerede. 

Mathias tog høretelefoner på, tændte for noget aggressivt musik og lod dunkende trommer og hvinende guitarer drukne lyden af plæneklipperen. Men han havde kun lige sat fingrene til tastaturet, før en knugende fornemmelse fik hans skuldreblade til at trække sig sammen. Det var som om nogen som kiggede på ham. Som om nogen stod lige bag ham og bare stirrede, og pludselig kunne han også fornemme lyden af et tungt åndedrag gennem larmen fra musikken og plæneklipperen. 

Der var selvfølgelig ingen. Ingen i stuen, ingen i haven og ingen på den anden side af den døende hæk. Ingen. Han var helt alene.”

Udover Skyggen over Mundstrup har Mads L. Brynnum også skrevet Mythos ABC, en Lovecraft inspireret abc-billedbog bygget på Cthulhu Mythos, samt Når en drage drager ud med rim om monstre for mindre børn.

Har du lyst til at prøve andre danske provinsgys, så giv f.eks. Morten Nis Klenøs Skidt klædte mænd med baseballbat eller Morf af Frank Brahe en chance.

Om Skyggen over Mundstrup:

Udgivelsesår: 24.08.2017
Forlag: Calibat, 210 sider
Omslag: Aske Schmidt Rose

De døde dukkers hævn af Ellen Holmboe, illustreret af Lasse Bekker Weinreich

De døde dukkers hævn af Ellen HolmboeVictor er den mindste dreng i klassen. Han er endda mindre end flere af pigerne! Og så går han til svømning og er vild med gamle gyserfilm. Der er ikke noget at sige til, at han bliver mobbet.

En dag flytter Mary til byen, og pludselig er Victor ikke alene mere. Mary er nemlig også vild med svømning og gamle gyserfilm, så de to bliver bedste venner. Faktisk kunne Victor godt tænke sig, at de blev mere end det.

Selvom Victor stadigvæk bliver mobbet, er det lettere at klare, fordi Mary er der. Men en dag da de skal lære førstehjælp i klassen, bliver det for meget. De tre lede L’er, Lucas, Lasse og Laura som er hovedmændene bag mobningen, går over stregen én gang for meget, og nu vil Victor og Mary have hævn. Heldigvis har de en hemmelighed i baghånden. Mary er nemlig ikke en helt almindelig pige…

De døde dukkers hævn er en letlæst, underholdende og flot illustreret gyser for børn fra 9-10 år.

Ellen Holmboe har fundet inspiration i klassikeren Frankenstein (som også er de to unge hovedpersoners yndlingsfilm), og har skrevet sin helt egen nutidige fortælling som en hyldest. Mary er f.eks. opkaldt efter forfatteren til Frankenstein Mary Shelley, mens Victor er opkaldt efter videnskabsmanden Victor Frankenstein fra romanen.

Ligeledes er Mary og Victors hævn også en homage, idet det lykkes dem at ‘puste liv’ i nogle gamle genoplivningsdukker fra svømmehallens førstehjælpsrum. De vil bruge dukkerne til at skræmme de tre lede L’er. Men akkurat som i klassikeren må Mary og Victor sande, at de genoplivede væsner har deres eget liv, og pludselig er de alle i fare.

Historien er fuld af action, humor og lidt kærlighed, og slutningen er meget dramatisk. Jeg er sikker på, at målgruppen vil sidde med tilbageholdt åndedræt, når det endelige opgør udspiller sig i svømmehallen. Jeg blev i hvert fald helt grebet af stemningen.

Endelig er jeg også nødt til at rose Lasse Bekker Weinreichs sort/hvide illustrationer, som meget stemningsfuldt indleder hvert kapitel. De rammer præcis den rette atmosfære af hygge kontra uhygge, og jeg ville elske at have dem i plakatstørrelse.

Illustration af Lasse Bekker Weinreich

Om De døde dukkers hævn:

Udgivelsesår: 2017
Forlag: Løse Ænder, 159 sider
Omslag: Lasse Bekker Weinreich
Lix: 18

Tak til forlaget Løse Ænder for læseeksemplaret. Læs mere om De døde dukkers hævnforlagets hjemmeside.

Besøg Ellen Holmboes hjemmeside

Sex gotiske fortællinger af Jes Larsen

Sex gotiske fortællinger af Jes Larsen“Uh, den ser fræk ud!” Sådan lød kommentaren fra en veninde, da hun så, at jeg var i gang med at læse Sex gotiske fortællinger af Jes Larsen. Og jeg måtte jo give hende ret. Forsiden med sit rødlige skær og tegningen af en let påklædt yppig kvinde, der bliver godt gennemgnasket af zombier, signalerer SEX så tydeligt, at en blufærdig midaldrende kvinde som jeg normalt ikke havde taget den ned fra hylden. Men nu kontaktede forfatteren mig, og spurgte om jeg ville give hans roman en chance. Og heldigvis for det! For Sex gotiske fortællinger er så meget mere end “fifty shades of zombies”.

I et S-tog mod Farum bider en mand umotiveret en kvinde i halsen. Seks uger senere er verden, som vi kender den, fuldstændig forandret. Zombierne har oversvømmet Danmark, og nu er hver dag en kamp for overlevelse.

Sex gotiske fortællinger er opbygget som Giovanni Boccaccios klassiker Dekameron fra 1348, hvor en gruppe mennesker søger tilflugt sammen under pesten og over ti dage fortæller hinanden historier. På tilsvarende vis lader Jes Larsen sine seks hovedpersoner fordrive nætterne, hvor de holder vagt, med at fortælle historier. Derudover får vi også fortalt lidt om, hvem de var før zombie-apokalypsen, og hvordan de har overlevet indtil nu.

Vi hører bl.a. om hashmisbrugeren Pietr, der ikke opdagede, at zombie-apokalypsen var over ham, fordi han havde travlt med at spille computer. Om Özlem, der ikke har opgivet at finde ud af, hvad der er sket med hendes to børn. Og om Sandra der er alene tilbage med otte stærkt handicappede beboere på et bocenter.

Disse historier er stærke i sig selv, ikke mindst fordi Jes Larsen lukker os helt ind. Det er ikke tit, at manglen på toiletpapir nævnes i en roman, men som han skriver på sin blog: “Jeg har altid synes det var lidt mærkeligt at de aldrig knepper i zombie apokalypser. Eller skider for den sags skyld.” Så det gør hovedpersonerne her, både knepper og skider, uden at det dog kommer til at fylde for meget. De er langtfra helte allesammen, og vi får også en ubehagelig fortælling om otte stærkt handicappede beboere på en institution.

Derudover er der de seks historier i historien: ‘Gyros barn’ handler om en mand, der ikke bryder sig særlig meget om andre menneskers selskab. Så han laver en dukke af en smuk kvinde, som er ualmindelig virkelighedstro. I ‘Dio Serpente’ hører vi historien om tatovøren, der samlede på sine værker. ‘Antropofagerne – en kærlighedshistorie’ er netop en kærlighedshistorie, men prøv at slå op hvad antropofag betyder. ‘Den rastløse’ er en slags spøgelseshistorie – og ikke en hyggelig en. I ‘Hvad de blinde ser’ arver to brødre et hus. Brødrene er ikke særligt rare, men det er huset heller ikke. Den sidste historie hedder ‘Vampyrens blues’ og kan vist godt siges at være en hilsen til Marquis de Sade.

Endelig fylder Jes Larsen også en fortælling på om huset, de seks hovedpersoner har søgt tilflugt i. Også denne historie er egentlig god, men personligt synes jeg, at det blev lidt for meget med et hjemsøgt hus oveni en zombie-apokalypse.

Det lille drys malurt i bægeret skal dog ikke afholde mig fra at anbefale Sex gotiske fortællinger som en underholdende zombie-roman med plads til både lir, humor og uhygge. Bogen er skrevet i et lettilgængeligt og ligetil sprog, og ikke mindst er korrekturen i orden, hvilket langt fra altid er tilfældet i selvudgivelser. Bestemt en anbefaling her fra.

Det var kun seks uger siden, de døde var vendt tilbage til de levende, og det der gik Magnus allermest på, var, at han kun havde fået bad to gange siden da. Hans tøj var begyndt at blive klæbrigt, han havde pletter af pus og blod på sine bukser og sko, og han havde mistanke om, at den brune plet på hans albue var aff. Aff. var forkortelsen for afføring og var et ord, han havde brugt i det pædagogmedhjælperjob, han bestred på Bocentret for Almen Specialpædagogik. Efter det havde han altid kaldt lort for aff.”

Og når vi nu er ved danske zombie-romaner, så bør du heller ikke gå glip af Martin Schjönning og Tom Kristensens Kværnen, der også er udkommet i 2017. Find flere zombie-fortællinger her.

Om Sex gotiske fortællinger:

Udgivelsesår: 2017 (1. udg. ebog 2014)
Forlag: Kom i hu
Omslag: Bernardo Anichini

Besøg bloggen Kom i hu

Tak til Jes Larsen for læseeksemplaret