september 2020
M Ti O To F L S
 123456
78910111213
14151617181920
21222324252627
282930  
Arkiver

Indlæg tagget med ‘dansk science fiction’

Kimana Magars sidste sang af Karen Skovmand

Kimana Magars sidste sang af Karen Skovmand

Underholdende og veltænkt dansk science fiction roman om katastrofer, genopbygning og virtual reality

I 2037 bliver jorden uventet ramt af en astroide, som udrydder en stor del af jordens befolkning. Dels i de øjeblikkelige følger, såsom jordskælv og tsunamier, men også langtidsvirkningerne som støv i atmosfæren, der sænker temperaturen og dræber en lang række planter og dyr; ødelagte atomkraftværker der lækker stråling og forurener alt; samt naturligvis sult, mangel på medicin o.s.v.

Men 30 år efter har livet alligevel triumferet. Rundt omkring på kloden har små lommer af mennesker overlevet, og i kuppelbyen Lilypond har man opbygget en digital verden kaldet ‘Rummene’, hvor de unge kan opleve verden før katastrofen, med farver, smage og dufte som ikke mere findes i kuppelbyerne.

Romanen følger forskellige personer. I tiden lige efter katastrofen følger vi terapeuten Gorman. Vi hører, hvordan han overlever katastrofen og finder sammen med den katolske nonne Sara og datalogen Haiken og om deres forsøg på at nå frem til militærbasen L1L1P0ND. Vi hører om de valg og fravalg den militære ledelse må foretage, da de overlevende begynder at strømme til basen, og om de første hårde år hvor simpel overlevelse er en udmattende og endeløs kamp.

Som årene går, bliver forholdene for menneskene bedre i militærbasen, der nu har udviklet sig til kuppelbyen Lilypond. Men da børn begynder at begå selvmord, beslutter byens ledere sig for at gøre noget for at indgyde håb. Man begynder opbygningen af ‘Rummene’, som tilbyder en helt ny verden for brugerne. Men ingen roser uden torne.

Jeg var vældig underholdt af Kimana Magars sidste sang. Det er underligt, som nogle bøger bare fanger fra første sætning, og det var tilfældet for mig her.

Efter en prolog, der foregriber en dramatisk senere begivenhed, fortæller Karen Skovmand historien kronologisk. Sproget er nærmest klinisk under beretningen om de katastrofale følger af astroiden, men alligevel berørte personernes skæbne mig, og begivenhederne fremstår troværdige. Brugen af en alvidende fortæller gør, at vi ikke nødvendigvis kommer helt tæt på romanens personer. Alligevel er de interessante at følge, og jeg havde lyst til at vide mere.

Strukturen af romanen er også anderledes end de fleste. For det meste hører vi enten om katastrofen og tiden lige efter, eller også starter historien hvor samfundet er kommet på fode igen, og det virtuelle univers er opfundet. Her i Kimana Magars sidste sang får vi dog hele historien, inklusive hvordan ‘Rummene’ bliver opfundet. Det kan jeg godt lide.

Personligt kender jeg ikke meget til computerspil og virtual reality, men det havde ingen betydning for læsningen. Historien er underholdende uanset, og personligt glæder jeg mig vældigt, til nogen opfinder romanens husbotter. Sådan en vil jeg gerne have 🙂

Uddrag af romanen:

Persiennernes hvide plastiklameller dæmpede dagslyset udefra og forhindrede at patienterne lod sig distrahere af gadens liv. Men intet kunne stoppe det blændende klare lysglimt fra astroide K3, da den flænsede den grå efterårshimmel på sin vej mod oceanet. Det ledsagende brag fulgte lidt forsinket, men lydisoleringen reducerede drønet til noget der mindede om kraftigt tordenvejr.

Gorman så lysglimtet og kiggede et øjeblik forbavset mod vinduet.
Så kom trykbølgen.

Trykbølgen smadrede vinduet. Persiennerne afbødede de fleste glasskår, men ikke dem alle, og glasset ramte Gorman og hans patient. Gorman så det ske, som i slowmotion, samtidig med han blev kastet bagud, væk fra vinduet.

De blev begge ramt i ansigtet, men ikke alvorligt. Kun nok til lige at begynde at bløde. Andre glasskår ramte deres tøj, men uden at trænge igennem. Som et mirakel, tænkte Gorman, da han bagefter omsorgsfuldt tørrede Miriams ansigt af.

Hun var stadig delvist i trance, fyldt af ro og lykke. “Det var så klart, så tydeligt!” sagde hun til Gorman, og han vidste ikke om hun talte om lysglimtet eller sin vandring i underbevidstheden. Han valgte ikke at tale til hende om nogen af delene. Selv i denne akutte situation kunne han ikke holde op med at være behandler, og der var ingen grund til at bevidstgøre patienten om at der nok havde været et bombeangreb på byen. Eller for hende endnu værre: et fly måtte være styrtet ned.

Han åbnede dog døren til det fælles venteværelse. Det var tomt, som han forventede. John, hans kompagnon, holdt altid fri om onsdagen, ligesom Gorman altid gjorde om torsdagen. Der var heller ingen øvrige klienter før om eftermiddagen.

Han nåede ikke længere.
Jordskælvet kom.
(side 18-19)

Om Kimana Magars sidste sang:

Udgivelsesår: 2019
Forlag: Science Fiction Cirklen, 258 sider
Omslag: Manfred Christiansen

Besøg Karen Skovmands hjemmeside

Læs også:

Ready Player One af Ernest Cline
Børnenes jord af Gipi
Dæmonens bagdør af Nils Hoffmann
Blår af Hugh Howey
Dommedagskometen af Erik Juul Clausen
Mimesis af Thomas Kampmann Olsen
Vejen af Cormac McCarthy
Den hvide fjende af Niels Meyn
Efter syndfloden af Kassandra Montag
Metrozone af Søren Mosdal
Miraklernes tid af Karen Thompson Walker
Ord har hærget af Gudrun Østergaard

Ud af normalrummet af Klaus Æ. Mogensen

Ud af normalrummet af Klaus Æ. Mogensen

17 noveller om kærlighed, udødelighed, sære væsener og glæden ved pirater – for blot at nævne et par af temaerne i Klaus Æ. Mogensens novellesamling Ud af normalrummet. En del af novellerne har været trykt før, mens fire noveller her kan læses for første gang.

Bagsiden kalder samlingen for ‘fantastiske fortællinger’, og det er nok en ret præcis betegnelse. Mogensen bevæger sig nemlig ubesværet rundt i såvel science fiction som fantasy, gys og eventyr. Ofte med en underliggende humor, mens enkelte historier har en nærmest melankolsk stemning.

Ud af normalrummet indledes af novellerne ‘Pigen med de mosgrønne øjne‘ og ‘Abedronningens tjenerinde‘. Begge er fortællinger om en svunden kærlighed, og begge er smukt fortalt. Jeg ærger mig dog lidt over, at de kommer lige i rap, når de tematisk minder så meget om hinanden.

I ‘Kløer‘ er sultanaen på vej til Kejserstaden med skibet Griffen. Undervejs bliver flere af hendes livvagter slået ihjel, ligesom hun pludselig selv bliver dårlig. Kaptajn Marak er dog fast besluttet på at finde ud af, hvad der er på færde, og heldigvis har han en god hjælper. Novellen er vældigt underholdende og efterlod mig med en følelse af et kort besøg i Sword & Sorcery genren.

Universets mørke‘ handler om en mor og hendes datter, der forsøger at komme overens med deres liv efter en voldsom ulykke. De tager til et øde beliggende sommerhus ved Vesterhavet, men opholdet får en brat afslutning. Novellen introducerer læseren for mørkt stof og mørk energi, og lader via et meget videnskabelig grundlag gruen få et ansigt.

Under Kærlighedens Nat lader ugifte mænd og kvinder skæbnen afgøre deres fremtid. Men i ‘Kærlighedens lotteri‘ forsøger en fader og en bejler at snyde lotteriet og tvinge en ung kvinde til ægteskab. Igen en underholdende fortælling á la Sword & Sorcery.

Vi ved endnu meget lidt om, hvordan det påvirker menneskekroppen at rejse i rummet. I ‘Spøgelset på Lady Stardust‘ er Miran fastlåst til Ngorongoros Cirkel, da hendes krop ikke kan tåle Klass-effekten under rumrejsen. En dag møder hun en anderledes rejsende, som hun tiltrækkes af. Men hvad er hans historie?

To besætningsmedlemmer strander med deres rumskib, da de er ved at blive fanget af en malstrøm i ‘Strandet i normalrummet‘. I stedet for at dø med det samme har de nu et par uger til at finde på en løsning. En spændende fortælling der udspiller sig i en verden, hvor mennesket har overtaget rumteknologien efter avanceret race, der nu er forsvundet.

Livet efter‘ er en tankevækkende novelle, hvor hovedpersonen ligger dødssyg på hospitalet. Da han vågner igen, befinder han sig på en græsmark, og har en utrolig historie i vente.

Som barn finder fortælleren sammen med to venner et begravet skelet i en lille dal, drengene bruger som et hemmeligt sted at lege. Skelettet vækker stor opsigt, da man er sikker på, at det drejer sig om en hidtil ukendt dinosaur art. Fortælleren har dog en hemmelighed om fundet, og nu er det måske tid til at få den frem i lyset. ‘Den hemmelige dal‘ er en underholdende novelle med en overraskende slutning.

En af mine yndlingshistorier er ‘Piratkopiering‘, som er en af de nye noveller. Jesper er vild med pirater. Så vild at han en nat tager ind på farens arbejdsplads for at se nærmere på en ny opfindelse, de har gjort. Men måske kan man også få for meget af en god ting? Jeg faldt fuldstændig for humoren i historien, og klukker faktisk lidt endnu.

Engang frygtede jeg, at Sarah Palin blev USA’s præsident. Nu sidder Donald Trump i det hvide hus, og Palin virker pludselig som et bedre valg. I ‘Palins projekt‘ er hun dog præsident, og hun ønsker at befri verden for seglmånen og i stedet erstatte den med et godt, kristent amerikansk kors. Den opgave går novellens fortæller til med krum hals, for selvom han hverken er religiøs eller politisk interesseret, er han fascineret af projektets størrelse. En vellykket satirisk novelle som jeg ikke håber, Trump nogensinde læser.

Drageblod‘, ‘Grydesteg‘ og ‘Den tapre datter‘ hører alle til i eventyrets verden, mens den korte ‘Sfærisk musik‘ er en lettere absurd fortælling om en musiker, der bruger hvad som helst som instrument.

I ‘Vinteroffer‘ ser vi en kendt juletradition fra en anden og mere grum vinkel, mens den sidste novelle ‘Farvel‘ er en sørgmodig afsked.

Alt i alt er Ud af normalrummet en interessant og velfortalt rundtur i Klaus Æ. Mogensens univers. Mogensen er i sit arbejdsliv fremtidsforsker, og det er måske derfor, hans verdener synes så troværdige.

Da jeg personligt er mere til science fiction end fantasy, er der naturligt nok nogle noveller, jeg syntes bedre om end andre. De er dog alle velskrevne, og jeg var da også godt underholdt undervejs, trods mine præferencer.

Så har du lyst til en tur ud af normalrummet og ind i en mere fantastisk verden, så grib fat i denne samling med Klaus Æ. Mogensens noveller.

Om Ud af normalrummet:

Udgivelsesår: 2020
Forlag: H. Harksen Productions, 147 sider
Omslag: Klaus Æ. Mogensen

Indhold:
Pigen med de mosgrønne øjne (Himmelskibet, 11)
Abedronningens tjenerinde (Himmelskibet, 14)
Kløer (Forvandlinger, 2013)
Universets mørke (Universets mørke, 2015)
Kærlighedens lotteri (Himmelskibet, 24)
Spøgelset på Lady Stardust (Himmelskibet, 2)
Strandet i normalrummet (Nye verdener, 15, som Malene G. Skounæs)
Livet efter (Proxima, 76, som Malene G. Skounæs)
Den hemmelige dal (Den hemmelige dal, 2009)
Drageblod (Himmelskibet, 32)
Piratkopiering
Palins projekt (Den nye koloni, 2011)
Sfærisk musik (Himmelskibet, 33)
Grydesteg
Den tapre datter
Vinteroffer
Farvel (Proxima, 67, som Malene G. Skounæs)

Læs også:

Månebase Rødhætte og andre SF noveller af Lars Ahn Pedersen
Gys i oktober af Ray Bradbury
Galaktiske forestillinger af Manfred Christiansen
Liv af Rasmus Hastrup
En dag uden sol af Benjamin Lunøe
Rødt til en død årstid af Hanna Lützen
Ingenting passer af Anders Jørgen Mogensen
Minerne på Orthomyx af Flemming R. P. Rasch
Legetøj af Mikala Rosenkilde
Fast arbejde – udvalgte fortællinger af A. Silvestri
Antistof af Charles Stross

A.I. af Torben Pedersen

Den amerikanske præsident Franklin D. Roosevelt sagde, at det eneste, vi har at frygte, er frygten selv. Ikke desto mindre er mennesket instinktivt bange for det ukendte, og ofte følges frygten op af vold og ødelæggelse. Så hvordan vil vi reagere, hvis en overlegen intelligens pludselig dukker op?

I 2034 arbejder Neyberg med at opspore ulovligheder på nettet ved at følge pengesporet. En dag får han til opgave at undersøge noget kaldet ”Demokratispillet”. Her stemmer deltagerne om, hvorvidt en person skal straffes eller frigives. Personen er digital, men illusionen af torturen, han udsættes for, er meget virkelig, og deltagerne får lov til at deltage i selve afstraffelsen.

Neyberg kan dog hverken finde frem til, hvem der står bag ”Demokratispillet”, eller hvor pengene forsvinder hen. Så han kontakter Juan Luuk, den ene af de to programmører bag spillet, som nu sidder i fængsel efter at have tilstået mordet på den anden programmør.

Besøget leder Neyberg til en urovækkende konklusion. Hvad nu hvis vi ikke mere er alene? Hvad nu hvis der endnu en gang er opstået liv spontant på jorden, denne gang i form af en artificial intelligence? Og hvad er formålet, hvis det er en sådan A.I. bevidsthed, der står bag ”Demokratispillet”?

Jeg har tidligere med stor fornøjelse læst Torben Pedersens debutroman Mørke, der udkom i 2018. Mørke er en kompleks, men også velskrevet og spændende roman om eksistens, der udspiller sig over flere århundreder. A.I. er sin helt egen historie, men er også en lille afstikker af Mørke, hvor vi første gang introduceres til ”Demokratispillet”. Og ligesom Mørke handler også A.I. om eksistens og menneskelighed, men er umiddelbart mere tilgængelig med sine godt 130 sider.

Historien flyder let, og fortælles dels via korte opslag med ordforklaringer og korte citater, dels af jeg-fortælleren Neyberg. Som vi kommer ind i romanen, bliver betydningen af hvert kapitels indledende ordforklaring mere og mere tydelig, så alt til slut står som en samlet fortælling.

Torben Pedersen undersøger menneskets reaktionsmønstre og dermed indirekte vores moral. For hvor stor er forskellen på at opsøge voldtægt og mord på Internettet mod at udføre gerningen i virkeligheden? Er man mindre skyldig? Og er der forskel på, hvem udåden går ud over? Ser man tilbage i historien, er det et gentagende mønster, at teknisk overlegne civilisationer med vold har underlagt sig andre. Er det så ikke forståeligt, hvis fremmede frygter, at vores reaktion på deres tilstedeværelse er vold? Og kan vi bebrejde dem, hvis de forsvarer sig selv?

Jeg var rigtig godt underholdt af A.I.. Spørgsmålet om kunstig intelligens har fascineret os nærmest siden den første computer blev skabt, og Torben Pedersens roman sætter på underholdende vis en masse tanker i gang. Under læsningen kom jeg til at tænke på romaner som The Circle af Dave Eggers og Patrick Leis’ Psykonauten, men også D. F. Jones roman fra 1966: Colossus.

A.I. er et rigtig godt bud på tankevækkende dansk science fiction, der også taler til læsere udover de inkarnerede science fiction fans. En stor anbefaling herfra.

Uddrag af bogen:

“Men det ændrede sig?”
“Penge. Der var penge i det. Og så bad han mig om at videreudvikle på min del, optimere det. Det er til dels det, du måske kender som empatiopkoblingen.”
Jeg nikkede for at markere, at jeg vidste, hvad han talte om.

“Hvad skete der så?”
“For at gøre det rigtigt, var jeg nødt til at bruge en del tid på at observere kundeadfærden og det var på det tidspunkt, at jeg begyndte at se anormaliteter. De samme som du konstaterede.”
“Og du vidste, at det ikke kunne komme fra ham. Det kunne han ikke programmere?”
“Præcist. Der var andre, der var begyndt at blande sig i processen.”
“Hvem?”

Han løftede blikket fra gulvet og så op på mig. “Det var også mit spørgsmål. Først troede jeg, at nogen ville hacke og stjæle programmeringen, for at lave sin egen version, men det fandt jeg så ud af ikke var tilfældet.”
“Hvordan?”
“Uanset, hvad jeg gjorde, var der nogen, der rettede det tilbage til det, de ønskede. Hurtigere end jeg kunne blinke. Det krævede enten afsindigt mange mennesker, afsindig computerkapacitet, eller begge dele.”
“Og det troede du ikke på?”
“Det var det ikke værd.”
“Nej. Heller ikke ifølge mine beregninger. God indtjening for en studerende, men ikke på industriplan. Men hvorfor så?”

“Det var en test. Det ér en test – fortløbende.”
“En test?”
“Det er mit bedste bud. En adfærdstest.”
“Af hvem?”
“Os. Mennesker.”
(side 43-43)

Om A.I.:

Udgivelsesår: 07.05.2020
Forlag: BoD, 139 sider

Læs også:

2001: En odyssé i verdensrummet af Arthur C. Clarke
Det tredje testamente af Christopher Galt
Mimesis af Thomas Kampmann Olsen
Psykonauten: mindre end 2 af Patrick Leis
Mørke af Torben Pedersen
Robopocalypse af Daniel H. Wilson


Ord har hærget af Gudrun Østergaard

Ord har hærget af Gudrun Østergaard

Ord har hærget” består af 17 noveller, hvor nogle tidligere har været udgivet, mens andre her optræder på tryk for første gang. De noveller, der har været udgivet før, har alle gennemgået en let redigering […] Historisk befinder vi os i en periode, hvor mennesket er priviligeret med højteknologiske bekvemmeligheder og raffineret kunst, kultur og tænkning. Alligevel er elendighed og grusomhed stadig en del af vores verden.” (fra forordet)

I Ord har hærget beskæftiger Gudrun Østergaard sig med nogle af de temaer, der fylder i vores tid, men lader dem udspille sig i en nær fremtid, hvor hun kan sætte fuld skrue på problematikkerne. Vi hører om klimakatastrofer, diktaturstater, fremmedhad og ords betydning for blot at nævne et par stykker.

Blandt mine favoritnoveller er ‘Kreds 11 mandag aften‘, som oprindeligt blev skrevet til Science Fiction Cirklens antologi Som et urværk. Klimaet er gået helt amok. Det internationale råd er lykkes med at udvikle en måde at kolonisere Mars, og nu skal man udvælge de personer, der skal med.

På et tidspunkt havde jeg i min naivitet troet, at Nordeuropa var nogenlunde sikret klimamæssigt, men efter den sidste oversvømmelse og storm, der havde lavet voldsomme skader på Molsbroen, undermineret flere af de store motorveje og lammet togtrafikken i ugevis, blev det klart for mig, at ingen steder på kloden var fredet.” (side 95)

Også ‘Sidst på eftermiddagen, først på aftenen‘ fra Fremmed stjerne skal fremhæves. Her er en kvinde under anklage for drab i en retssal dækket af tv. Sideløbende med samfundets fordømmelse hører vi kvindens minder, som afslører en anden side af sagen.

Nu, da seerne har hørt den grufulde historie om, hvordan Adalja Yung Tsin myrdede sin mand, vil TV1 stille et par uddybende spørgsmål til den anklagede.” Dina Hin Chen nærmede sig podiet med en kameramand i hælene, mens hun kommenterede. “Jeg vil nu konfrontere denne kvinde og stille hende nogle af de spørgsmål, vi alle sammen brænder efter at få svar på. Har denne forbryder overhovedet moral? Eller er hun den rene inkarnation af ondskaben?” (side 174)

Endelig vil jeg nævne ‘Som ingen andre ser‘ om Per, som ved novellens start er i gang med at mure en væg op, mens han tænker tilbage på begivenhederne, der har ført ham frem hertil.

I starten havde Per ikke tænkt så meget over det, men tilskrev det bare verdens almindelige mærkværdighed. Hver morgen på vej ud til bilen gik han en runde i haven og samlede et par stykker op, som han puttede i lommen for senere, når han kom ind på kontoret, at lade plumpe ned i en affaldsspand. Nogle morgener fandt han bare en enkelt, andre gange tre, men han havde aldrig fundet flere end fire ad gangen. Til syneladende var der ingen andre, der bemærkede dem, men Per kunne slet ikke lade være med at få øje på dem, som de lå der og forstyrrede det daglige landskabs sædvanlige udseende.” (side 156)

Novellerne er velskrevne, interessante og ofte med skarpe pointer. En spændende novellesamling som bestemt kan anbefales.

Om Ord har hærget:

Udgivelsesår: 16.11.2019
Forlag: Kandor, 278 sider
Omslag: Peter Palmqvist Poulsen

Besøg Gudrun Østergaards hjemmeside

Indhold:
Noget at skulle have sagt
Sprækker (fra Det sker igen)
Den sidste markør (fra Den nye koloni)
Nocebo (fra Rustkammeret)
Vågehuller (fra De andres blod)
Kreds 11 mandag aften (fra Som et urværk)
Når krager i hobetal søger ly (fra Efter fødslen)
Havnomader (fra Ingenmandland)
Kolonien
Som ingen andre ser
Sidst på eftermiddagen, først på aftenen (fra Fremmed stjerne)
Animaxit (fra Til deres dages ende)
Knæler
Udenfor (fra Proxima, nr. 98)
Agernø (fra Varulv)
Et barndomshjem (fra Når mørket kommer krybende)
Ord har hærget (fra Undergang)

Hør Gudrun Østergaard fortælle om klimafiktion og sit forfatterskab.

X fra det ydre rum af Kramhøft & Kristensen

X fra det ydre rum af Lars Kramhøft & Tom Kristensen

Vidunderlig billedbog om venskab, mod og X fra det ydre rum. For både børn og voksne

Jeg opdagede makkerparret Lars Kramhøft og Tom Kristensen i 2013, da jeg læste deres fremragende tegneserie Made Flesh (som i øvrigt vandt prisen for Årets Danske Horrorudgivelse det år). Siden har jeg læst en god del af deres udgivelser, både individuelle og samarbejder, herunder også nogle af deres børnebøger som f.eks. Portal, der var nomineret til Ping-prisen i 2019.

Nu er de tilbage med X fra det ydre rum, som jeg blev helt forelsket i under læsningen. Lars Kramhøft har skrevet og layoutet historien, mens Tom Kristensen har tegnet og farvelagt.

Mand, Hund og Kat bor på en gård langt ude på landet. En nat tordner og lyner det voldsomt, og noget, der ligner et æg, falder ned fra himlen. Om morgenen finder mand ‘ægget’ og tager det med ind i huset, selvom både Hund og Kat synes, det er en dårlig idé. Og det viser det sig også, at det er …

X fra det ydre rum er en vidunderlig billedbog skrevet til læsere fra +8 år. Men lad dig ikke skræmme væk af det, for tegningerne og historien er så fine, at voksne også kan have fornøjelse af læsningen.

Historien fortælles af Hund og Kat, og jeg er vild med deres personligheder. Hund er madglad, loyal og modig, mens Kat er tilbagelænet og ikke ser nogen grund til at forlade sin varme plads på fyret. Men da det bliver alvor, er Kat alligevel klar til at hjælpe sin ven og manden.

Jeg fik mindelser til H.P. Lovecrafts isnende novelle Farven fra rummet samt tegneserien WE3 af Grant Morrison og Frank Quietly. Men X fra det ydre rum er naturligvis rettet mod børn og er således ikke ligeså grum. Her er dog alligevel nogle ganske uhyggelige scener, som helt klart vil appellere til yngre gyserfans – og ældre ditto 🙂

Billedsiden er ganske vidunderlig med nærmest navistiske illustrationer holdt i dæmpede farver, indtil det skrig-grønne ‘æg’ dukker op. Det åbner for en eksplosion af farver mod slutningen af historien, som jeg er helt vild med.

En dejlig dejlig billedbog med charme, humor og uhygge. En stor anbefaling herfra.

Tom Kristensens hjemmeside
Lars Kramhøfts hjemmeside

Om X fra det ydre rum:

Udgivelsesår: 13.01.2020
Forlag: Alinea, 56 sider
Omslag og illustrationer: Lars Kramhøft og Tom Kristensen
Lix: 7,5

X fra det ydre rum udkommer i Alineas Blå Læseklub, som er letlæsningsbøger til de letøvede læsere i indskolingen og på mellemtrinnet.

Læs også:

Lille Fugl af Lauri og Jaakko Ahonen
Når en drage drager ud af Mads L. Brynnum
Coraline af Neil Gaiman
Børnenes jord af Gipi
Mørket venter af Loka Kanarp og Carl-Michael Edenborg
Made Flesh af Lars Kramhøft og Tom Kristensen
Deadboy af Tom Kristensen
WE3 af Grant Morrison og Frank Quitely
Gigant af Rune Ryberg
King af A. Silvestri, illustreret af Christoffer Gertz Bech
Thornhill af Pam Smy
Blot en drengestreg af Villy Sørensen

Sandsynlighedskrydstogt – Lige under overfladen 14 / red. Carl-Eddy Skovgaard

Sandsynlighedskrydstogt - LUO 14 / red. Carl-Eddy SkovgaardEt af årets boglige højdepunkter for mig er udgivelsen af Science Fiction Cirklens antologi Lige under overfladen. Jeg har læst med lige fra første bind i 2007 og er stor fan af serien. I år er vi nået til bind 14, og Sandsynlighedskrydstogt er som altid en blanding af nye og garvede forfattere, med emner der spænder lige fra noveller om klimaet over en manual til en tidsrejsemaskine til drager i rummet.

Hele 26 noveller er der fundet plads til i år. Redaktør Carl-Eddy Skovgaard fortæller i forordet, hvordan de indsendte noveller er udvalgt uden kendskab til forfatteren bag, og at kriteriet har været at vælge de bedste og samtidig give en bred præsentation af genren. Det må siges at være opnået, for novellerne er vidt forskellige i både temaer og skrivestil.

Selvsagt er det ikke alle noveller i samlingen, jeg synes lige godt om. Men overordnet set er Sandsynlighedskrydstogt et spændende indblik i den danske science fiction scene lige nu, og er helt sikkert et bekendtskab værd.

Blandt mine favoritter er åbningsnovellen ‘Fire år senere’ skrevet af Lars Ahn, der hører til de garvede bidragsydere. Helt simpelt handler historien om, at alle på jorden en dag vågner op og opdager, at der er gået fire år, som de intet husker af. Hvad eller hvem står bag og hvorfor? Ahn er en fremragende novelleforfatter, der kan få de mest utrolige scenarier til at fremstå troværdige, og samtidig tager han hverdagens trivialitet og viser det fantastiske heri. Han er altid værd at læse.

I den mere humoristisk ende er Flemming Johansens ‘En skidt dag for Danmark’, hvor de to knap så kloge kammerater, Torsten og Ejvind, opdager en UFO, der lander i nabolaget. Novellen har en morsom vinkel på et “first contact”-scenarie, og er underholdende læsning.

Freddy E. Silva kender jeg blandt andet fra romanerne Mediatropolis og Virtropolis, og hans novelle ‘Shenzhen hardware’ udspiller sig i samme univers. Jake skylder mange penge til Sun Yee On-triaden, og hans eneste chance er at klare et job for dem. Sammen med en hacker skal han bryde ind i en virksomhed og stjæle nogle eksperimentelle data. Et job, der nærmest er dømt til at mislykkes. Novellen skal fremhæves for sit fremragende univers, der bringer mindelser til Blade Runner, og så er historien elementært spændende.

Danmark er en svinenation, og mange danskere synes nærmest det er blasfemisk, hvis man ikke spiser svin. Helene Toksværd vender denne tradition på hovedet i ‘I Danmark spiser vi hunde’, og spidder selvfedme og angsten for det anderledes i sin novelle.

I ‘Symbionter’ af Richard Ipsen handler det om kødspisere og veganere. Efterhånden er ingen vel i tvivl om, at det er bedre for verden, hvis vi spiste mindre kød, men hvad nu hvis veganerne fandt en måde at gøre tanken om kød ubehagelig?

Også Karsten Brandt-Knudsens novelle ‘Farmer’ undersøger fremtidens ernæring. I Danmark er man for alvor begyndt at spise insekter, og det har ført til nye former for farme. Dyrerettighedsforkæmpere findes dog stadig, og som i vore dage er deres aktioner ikke altid hensigtsmæssige for hverken dyr eller mennesker.

Ovenstående er kun et udpluk fra Sandsynlighedskrydstogt, der også rummer interessante og spændende noveller af blandt andre A. Silvestri, Gudrun Østergaard, Jesper Rugård Jensen, Mette Markert, Louise Floor Frellsen og Sara Buch.

Har du lyst til et kig ind i den danske science fiction scene, så grib fat i Sandsynlighedskrydstogt. Jeg er lige imponeret hver gang over den sprudlende idérigdom hvert bind i Under Overfladen afspejler.

Om Sandsynlighedskrydstogt:

Udgivelsesår: 2019
Forlag: Science Fiction Cirklen, 433 sider
Omslag: Manfred Christiansen

Indhold:

Fire år senere af Lars Ahn
Fjernt bekendt af Hans Peter Madsen
Taking Care of Business af Hans Peter Kjær
En skidt dag for Danmark af Flemming Johansen
Byen lidt senere af Ellen Miriam Pedersen
Dødeliv af Lars Behn-Segall
Manden der kunne undværes af Kenneth Hansen
Shenzhen hardware af Freddy E. Silva
Marmor af Susan Toldam
Sandsynlighedskrydstogt af Jakob Drud
I Danmark spiser vi hunde af Helene Toksværd
Hjem fra de ydre galaxer af Viggo Madsen
Beautiful Budapest af A. Silvestri
Landlov af Mette Markert
Udsigt til regn af Sara Buch
Xact FAQ af Kenneth Krabat
En tur i parken af Jesper Rugård Jensen
Øjnene lyver aldrig af Ida Maria Bonnevie
Hovmodets kurs af Louise Floor Frellsen
Fortrydelsespiller af Maria Fuhlendorff
En chance i livet af Gudrun Østergaard
Uden filter af Maria Frantzen Sanko
Symbionter af Richard Ipsen
Hver for sig af Marie Bachmann Pedersen
Farmer af Karsten Brandt-Knudsen
Flinck og Willy En feuilleton i seks overgreb af Henning Andersen

Lige under overfladen:

De fremmede – lige under overfladen 13, 2018
Efter fødslen – lige under overfladen 12, 2017
Lidenskab og lysår – lige under overfladen 11, 2016
Som et urværk – lige under overfladen 10, 2015
De sidste kærester på månen – lige under overfladen 9, 2014
Farvel min astronaut – lige under overfladen 8, 2013
Nær og fjern – lige under overfladen 7, 2013
Fremmed stjerne – lige under overfladen 6, 2012
Den nye koloni – lige under overfladen 5, 2011
Ingenmandsland – lige under overfladen 4, 2010
Den hemmelige dal – lige under overfladen 3, 2009
I overfladen – lige under overfladen 2, 2008
Lige under overfladen, 2007

Danske science fiction udgivelser 2019

Årets danske science fiction udgivelser 2019

Igen i år forsøger jeg at lave en oversigt over årets danske science fiction udgivelser 2019 (bredt forstået).

Jeg har kun medtaget de titler, som retter sig mod voksne (og unge) og kun udgivelser af danske forfattere. Til gengæld har jeg også medtaget udgivelser, som indeholder elementer af science fiction uden at betegnes som sådan.

Danske science fiction udgivelser 2019

Den rustne verden - Flugten fra Danmark af Adam ODen rustne verden – flugten fra Danmark af Adam O.
Høst, 2019. – 161 sider
Fire søskende skal besøge deres morfar i Sverige, men efter et flystyrt er de i et fremtidsdanmark, fyldt med skrot og onde robotter. Kan de nå frem til morfar i tide?

 


 

De rensede af Søren Staal Balslev
Kandor, 2019. – 243 sider
Dystopisk roman om en familie, der kæmper for at overleve i et ødelagt København. Jorden har været ramt af en epidemi, der har decimeret befolkningen betydeligt.

 


 

Kritisk masse af Bertelsen & SchwerdfegerKritisk masse af Iben Bertelsen og Jan Schwerdfeger
Ørnen, 2019. – 425 sider
Året er 2020 og København lider under en voldsom hedebølge. Brix og Kvist kæmper på flere fronter for både Abacusgruppen, BlackStar og en mystisk snigskytte driver gæk med den danske politistyrke.

 


 

Brahe/Hansns Djyon Dære – infoinferno af Frank Brahe m.fl.
Gymnoten, 2019. – 145 sider
Djyon Dære er infojæger; han er en underlig skabning, nærmest en cirkel med to underlige ben og uden arme. I seks små historier møder Djyon underlige væsner og komplekse problemstillinger i et syret science fiction-univers.

 


 

Storhedsvanvid af Ulla DahlerupStorhedsvanvid af Ulla Dahlerup
Skriveforlaget, 2019. – 449 sider
Året er 2039 og Danmark er en republik, hvor der i skolerne undervises i arabisk og tyrkisk. Journalisten Morten Skriver går undercover for at afsløre iscenesættelsen af diverse katastrofer, der har til hensigt at holde et ulmende oprør i Norden nede.

 


 

Forbund af Cecilie Eken
Høst, 2019. – 436 sider (Karanagalaksen, log 3)
Saga og hendes medpassagerer er på vej til Aohm for at advare Den Øverste Cirkel om truslen fra fyrst Almaz. De ender midt i et politisk magtspil, og meget kommer til at afhænge af svære valg og uventede alliancer.

 


 

Klimapolitiet af Kim EngelbrechtsenKlimapolitiet af Kim Engelbrechtsen
Trykværket, 2019. – 197 sider
I et dystopisk Danmark er klimaforandringerne slået igennem, og Klimapolitiet styrer med hård hånd samfundets ressourceforbrug. Her bliver den arbejdsløse jurist Markus Schmidt, efter en mindre forseelse, dømt til med våben i hånden at bekæmpe flygtninge fra Afrika. Han vælger at forsøge bekæmpe Klimapolitiets grusomheder. Men er det mon for sent?

 


 

Vulkanvinter af Christian Engkilde
Silhuet, 2019. – 515 sider (Pandora, 1)
17-årige Pandora bor alene sammen med sin far oppe i bjergene. Verden, som vi kender den, er gået under, og alle må kæmpe for at overleve. Da Pandoras far bliver bortført, kaster hun sig også ind i kampen.

 


 

Helter Skelter af Jens-Martin EriksenHelter Skelter af Jens-Martin Eriksen
Gyldendal, 2019. – 407 sider
Dobbeltagenten, Torsten Vahlgren, er en del af et internationalt terrornetværk, som lykkedes med angreb i Vesteuropa og Danmark. Det betyder, at Danmark bliver en regulær kampzone, med borgerkrige som følger i kølvandet på terrorangrebene.

 


 

Børnenes jord af Gipi
Fahrenheit, Forlæns, 2019. – ca. 290 sider
I en fremtid, hvor samfundet som vi kender det er gået under, sendes to brødre på en farefuld færd, da deres fader dør. Det bliver en rejse der viser håb og de grummeste sider af den menneskelige natur.

 


 

Flugten fra klanen - Kijara 2 af Tatiana GoldbergFlugten fra klanen af Tatiana Goldberg
Comic Factory, 2019. – 95 sider
I et fremtidigt samfund, hvor forsøg med genmodifikationer er blevet almindelige, står kampen mellem de illegale, genmodificerede individer og myndighederne, som arbejder for kontrollerede forhold. Kijara er selv illegal, men ønsker at forlade kriminaliteten.

 


 

Er dette himlen af Nils Jacob Rey Henningsen
Trykværket, 2019. – 467 sider (E1000 prolog, del 1)
I fremtiden er levealderen på vej mod 130 år, og der er store penge i livsforlængende produkter. En kontroversiel biolog, der arbejder med genteknologi og som har politiske forbindelser, findes myrdet i
sit hjem. Hvem står bag og hvorfor?

 


 

Reservat af Dennis Gade KofodReservat af Dennis Gade Kofod
Cobolt, 2019. – 190 sider
Klimakatastrofen har fået verdenshavene til at stige, og menneskene bor i reservater. I København, på Bornholm og på Mars oplever fire personer en helt særlig dag på hver deres måde. Verdener ændrer sig for evigt.

 


 

Portal af Lars Kramhøft og Tom Kristensen
Alinea, 2019. – 50 sider
Rasmus bor hos sin tante, der forsker i “multiverset”, ideen om at der findes uendelig mange verdener. Rasmus må snyde sig til at komme ind i hendes laboratorium for at forsøge at komme over i en af de andre verdener.

 


 

De sidste zoner - Jorden under os 1 af Line Kyed KnudsenDe sidste zoner af Line Kyed Knudsen
Gyldendal, 2019. – 285 sider (Jorden under os, 1)
I fremtiden er jorden delt op i zoner, hvor menneskene lever adskilt og i fare for aliens. Pigen Vega og præsidentens søn Titan mødes tilfældigt og må hjælpes ad for at redde livet. Kan de også redde jorden?

 


 

Skyggearken af Michael Lindal og Peder Riis
Comic Factory, 2019. – 128 sider
En række brutale mord ryster rumskibet, Arken, der med hele menneskeheden ombord er på vej til en ny verden. Opklaringen synes simpel, men snart udviskes grænserne mellem liv og død, mellem drøm og virkelighed.

 


 

Zombierådhus af Pablo LlambíasZombierådhus af Pablo Llambías
Gyldendal, 2019. – 360 sider, illustreret
En samling af 98 tekster, hvor 98 danske rådhuse har hver sit kapitel. Rådhusene og de gennemgående personer danner rammen for noget, der minder om et apokalyptisk drama. Nutiden møder fortiden og fremtiden.

 


 

Længslernes nat af Lilli Lund Christensen
Science Fiction Cirklen, 2019. – 328 sider
Jorden bliver angrebet af terrorister, som har opfundet et dødsensfarligt våben som forårsager jordskælv og radioaktivitet. Jorden bliver ubeboelig, men nogle reddes og flytter til Månen. Her lurer nye farer.

 


 

Enden på tragedie af Svend Aage MadsenEnden på tragedie & I fjorten sind af Svend Åge Madsen
Gyldendal, 2019. – 445 sider
Jonatan Tidebon har svært ved at få gjort sit speciale færdigt. I stedet drømmer han om at blive forfatter, men mangler evnerne. Dette ændrer sig, da han bliver præsenteret for stoffet metamorfoin, som giver ham mulighed for at trænge ind i andre menneskers sind og bruge deres erindringer til sine historier.

 


 

Zeitgeist af Jane Mondrup
Vandkunsten, 2019. – 378 sider
Ejvin Rode vågner i Sydengland i 1890, men det eneste han husker, er en hverdag som filolog i det 21. århundredes København. Snart må han sande, at han er rejst i tid og rum, og at i denne tid er Danmark noget ganske andet.

 


 

Liv af Erwin Neutzsky-WulffLiv af Erwin Neutzsky-Wulff
Erwin Neutzsky-Wulff, 2019. – 444 sider
En gal videnskabsmand skaber bioteknologisk en ny livsform, samtidig med en gyserforfatter møder uhyrer i sin fødeby. Er der en sammenhæng som måske slår hul på den fælles virkelighed?

 


 

Exnihilo af Publius Enigma
Valeta, 2019. – 478 sider
I det 22. århundrede er Isaac og Maryon astronauter ombord på rumskibet “Discover IV”. Deres forbudte kærlighed resulterer i, at Maryon vil nedfryses sammen med Isaac, da han får konstateret fremskridende leukæmi. Ca. 100 år senere bliver de fundet men kun Maryon overlever.

 


 

Drømmemaskinen af Mads RangvidDrømmemaskinen af Mads Rangvid
Mindspace, 2019. – 338 sider
Adam på 16 år lever i 2045 i et stærkt totalitært samfund. Hans tvillingesøster er kidnappet, og hans eftersøgning efter hende bliver en lang rejse i tid og rum og alverdens filosofier.

 


 

Den sorte enkes by af Nicole Boyle Rødtnes
Alvilda, 2019. – 435 sider
I byen Viduana lever kvinder og mænd skarpt adskilt og byen styres af 10 regler, der hver især medfører strenge straffe, hvis de brydes eller bøjes. Emma, Silas og Clara vokser op, formet af byens love, men hver især kæmper de med reglernes snærende bånd og især Emma er parat til at sætte livet på spil for at undslippe det ubarmhjertige styre.

 


 

Sandsynlighedskrydstogt - LUO 14 / red. Carl-Eddy SkovgaardSandsynlighedskrydstogt – Lige under overfladen 14
Science Fiction Cirklen, 2019. – 433 sider
Science Fiction Cirklen præsenterer for 14. gang en originalantologi med danske science fiction-noveller. Antologien rummer en række kortere og længere historier, som både nybegyndere indenfor genren og garvede science fiction-veteraner vil kunne finde underholdning og stof til eftertanke i.

 


 

Kimana Magars sidste sang af Karen Skovmand
Science Fiction Cirklen, 2019. – 258 sider
Året er 2067. 30 år tidligere har en asteroide udslettet det meste af Jordens befolkning og slukket solens lys. I kuppelbyen Lilypond oplever de unge en afglans af et rigtigt livs farver, smag og dufte i den digitale spilverden “Rummene”. Indtil den dag det hele bryder sammen.

 


Han, hun og Adolf af Søndergaard og ViganHan, hun og Adolf af Niels Søndergaard og Vigan
Totaltekst, 2019. – 62 sider, alle illustreret
Nova Tanayan, tidligere ansat i Tidsrejsetjenesten, får problemer med den tyske besættelsesmagt i Danmark i 1941. Hun beslutter at rejse tilbage til Østrig i 1897 og fjerne Hitler som barn; men helt så let er det naturligvis ikke at ændre på historiens gang.

 


 

Ord har hærget af Gudrun Østergaard
Kandor, 2019. – 278 sider
17 tankevækkende fremtidsfortællinger om menneskets grusomhed og dumhed, der kommer til udtryk igennem fortællinger om bl.a. klimakatastrofer, krig, undertrykkelse og fremmehad.

 


 

Plejecenter Fremtiden af Bent Aalbæk-NielsenPlejecenter “Fremtiden” af Bent Aalbæk-Nielsen
mellemgaard, 2019. – 257 sider
Plejecenter “Fremtiden” er et stort teknologisk mønsterplejehjem, der opføres i 2070 som svar på et stort behov. Romanen er en realistisk fremstilling af de muligheder, som teknologien giver for et godt og socialt ældreliv.

 


 

Dansk science fiction 2018

Dansk science fiction 2017

Dansk science fiction 2016

Death Skool af Simon Petersen og Lars Kramhøft

Death Skool af Simon Petersen og Lars Kramhøft“Death Skool” er en rendyrket og stemningsfyldt splatter-hyldest til 80’er og 90’er sci-fi film og gysere, og kan sagtens ses i forlængelse af klassikere som The Thing og Aliens. Dog er denne tegneserie helt sin egen, med sin humor og svælgende dyrkelse af brutal splat, vold, blod og alverdens kropsvæsker. En fryd for øjet og en oplevelse for folk med stærke nerver og maver. (fra bagsiden)

Jeg faldt over Death Skool til Skrækfest i Odense. Da jeg har læst lidt forskelligt af Lars Kramhøft, snuppede jeg den med, og sikke et held. Her er nemlig tale om en herlig splattet og grotesk fortælling fyldt med humor og vilde sort/hvide tegninger.

Handlingen er en blanding af Escape from New York og Dangerous Minds. Skoler er blevet afløst af S.K.O.O.L. systemet, hvor underklassens børn samles i afsidesliggende faciliteter bevogtet af vagter. Janet Laughton møder ind til sin første dag, og er fuld af gode intentioner. Det får Mrs. Applebaum dog snart pillet ud af hende. Eleverne er FJENDEN.

Der går da heller ikke længe, før helvede bryder løs. En gruppe elever starter et oprør, og snart er Janet på vild flugt. Hendes eneste håb er eleven Melissa, der tilhører elevfraktionen “De stille”, samt den formodede afdøde gymnastiklærer Mr. Henderson – og til sidst er hun nødt til at stole på sig selv.

Jeg var vildt underholdt af Death Skool, der er fyldt med corny one-liners og referencer til 80’ernes og 90’ernes B-film. Det er skævt, det er skørt og det er kanon underholdning.

Illustration fra Death SkoolOm Death Skool:

Udgivelsesår: 2018
Forlag:  Tegneseriekollektivet Urkraft, 52 sider
Illustrationer: Simon Petersen og Lars Kramhøft

Se også:

Alena af Kim W. Andersson
Fordærv af Michael Kamp
Dennis, Megan og Dirty Harry af Morten Nis Klenø
NYX – Wannabe af Joe Quesada
Suspiria instrueret af Dario Argento
Wilderness instrueret af Michael J. Bassett
Battle Royale instrueret af Kinji Fukasaku

Manden der tænkte ting af Valdemar Holst

Manden der tænkte ting af Valdemar HolstBoutard er den lukkede afdelings store problem. Skønt indespærret i enecelle forstår han til overlægens raseri at skaffe sig store havannacigarer og ædle vine, og en dag er han trods alle forsigtighedsregler totalt forsvundet.

Han har imidlertid fået tillid til en af lægerne, Dr. Francis, og over for ham letter han sløret for sin hemmelighed. Begivenhederne udvikler sig  med foruroligende hast, og en mystisk dobbeltgænger forpester den unge læges liv. Han trænges ud af sit arbejde, hans kæreste behandler ham som en plattenslager, og han er ved at gå i hundene, mens dobbeltgængeren fejrer triumfer …

Man mindes Peter Schlemihl og dr. Jekyll – mr. Hyde under læsningen af denne mærkelige og rædselsfyldte roman, som er et moderne sidestykke til den klassiske litteraturs mystiske fortællinger. (fra bagsiden)

Jeg blev gjort opmærksom på Manden der tænkte ting under en temadag om science fiction, jeg deltog i tidligere på året. Foredragsholderen roste filmatiseringen for at være en af de bedste danske science fiction film. Så jeg tænkte, at jeg hellere måtte få set på den, og det er hermed gjort.

Hvor filmen udspiller sig i Danmark, er romanens hovedperson den franske læge Francis. Den første del af filmen følger den originale historie ret tæt, men romanen forløber over en længere periode. Dermed får vi et langt mere indgående indblik i Francis deroute, idet vi følger ham fra feteret læge til drukkenbolt på samfundets bund.

Tager man bogens alder i betragtning er Manden der tænkte ting, et spændende bekendtskab. Valdemar Holsts idé om at kunne skabe ting ved tankens kraft underbygger han ganske interessant med tanke på altings opbygning af atomer. Der er også spørgsmålet om identitet. Hvem af Dr. Francis’erne er den rigtige, når Boutard har skabt en dobbeltgænger, der på alle områder er mere perfekt? Har den originale dr. Francis krav på sit liv, når han hurtigt går i hundene uden sin lægetitel?

Endeligt nævner Jens Ravn, der instruerede filmen i 1969, at historien også er en Faust-historie. Boutard tilbyder i starten af fortællingen Dr. Francis alt, hvad han kan drømme om, hvis blot han vil hjælpe ham. Francis siger nej af etiske grunde, men jo længere ned i skidtet han kommer, jo mindre betyder disse grunde til sidst.

Personligt kunne jeg bedre lide bogen end filmen, der har en spændende billedside, men som tempomæssigt i høj grad er ‘barn af sin tid’. Romanen ‘lider’ ikke på samme måde under sin alder, men fungerer ligeså godt i dag, som da den udkom for 54 år siden.

Uddrag af Manden der tænkte ting:

“De ved, at den moderne videnskab er gået bort fra den antagelse, at stoffet er noget i sig selv. Stof er en form for energi, bestående af kraftcentrer, der for hver enkelt stofs vedkommende svinger på en særegen måde. Ved at betragte stoffet i dets forskelige former, altså genstandene, dannes der billeder i hjernen; billeder, der består af svingninger, som nøje korresponderer med genstandens energisystemer.

Disse billeder tændes og slukkes, efter som øjnene ser, men gennem hukommelsen kan de uden det ydre synsapparat fremkaldes til en indre beskuelse. 

Denne fremkaldelse af én gang sete ydre ting kan være af højst forskellig art og styrke. Nogle mennesker husker dårligt, har en svag indbildningskraft; hos andre er den stærk og hos mig enorm!

Hør efter, nu var min hypotese følgende: Dersom man kunne koncentrere sine indtryk til en vis styrkegrad, ville svingningerne i hjernebillederne dels forstærkes, så de nærmede sig genstandens i intensitet, dels forlænges som strålerne fra en lyskaster med hjernen som centrum, så der dannedes et ydre billede.

Begynder De nu at forstå. Min hypotese var, at ved tilstrækkelig koncentration ville der dannes en bevidst hallucination, et ydre billede, et hukommelsesduplikat, der, når svingningerne havde nået en tilstrækkelig styrkegrad, også ville blive synligt for andre. Er De med?” (side 39-40)

Om Manden der tænkte ting:

Udgivelsesår: 1965
Forlag: Stjernebøgerne, Vintens Forlag. 152 sider

Filmatiseret i 1969. Læs en anmeldelse af filmen på Kulturkapellet.

Exnihilo af Publius Enigma

Exnihilo af Publius EnigmaSpændende og underholdende science fiction der udspiller sig i en totalitært styret fremtid, hvor jordkloden er ødelagt af krig, og menneskeheden har mistet evnen til at reproducere sig af naturlig vej.

I 2163 er Discover IV på vej længere ud i universet end mennesket nogensinde har været før. Målet er at finde beboelige zoner og erobre nye territorier.

Godt 100 år senere har en krig ødelagt det meste af jorden, som nu styres af Det Interhumane Synedri bestående af 12 ledere anført af generalsekretæren. Som følge af Den Totale Krig bliver der ikke født børn mere. Heldigvis har forskerne fundet en måde at producere børn uden brug af biologiske rugemødre, men en alvorlig genetisk fejl har sænket gennemsnitsalderen til 41 år.

En dag opfanger en gruppe forskere et svagt signal fra Jupiters 64. måne. Der er ingen afsender på signalet, men noget tyder på, at det er sendt af intelligente væsener. Synedriet beslutter sig for at sende en ekspedition af sted med rumskibet Scout Voyager, hvor bla. hovedpersonen Elia deltager. Det lykkes dem at nå frem til signalet, men det, de finder der, truer den herskende samfundsstruktur. Så nu er spørgsmålet: skal de bringe fundet med tilbage, eller destruere det på stedet?

Exnihilo er underholdende og tankevækkende science fiction lige efter mit hoved. Jeg tør ikke sige, om science-delen er korrekt, men den virker plausibel og jeg troede i hvert fald på den. Selve historien, der fortælles via forskellige personer og i forskellige tider, er spændende og med et plot, som hænger fint sammen. Jeg kom til at tænke på en blanding af filmen Interstellar og The Martian af Andy Weir mixet med George Orwells 1984 og Aldous Huxleys Fagre nye verden.

Forsiden med et menneskefoster i en glasbeholder passer godt til indholdet og fanger i den grad øjet. Kunstneren bag hedder Gia Nguyen, og hans hjemmeside kan ses HER.

Sprogligt synes jeg dog godt, at man mærker, Exnihilo er forfatterens debut. Til tider er sproget meget beskrivende, og jeg faldt også over nogle underlige vendinger ind i mellem. For eksempel skurrer den indledende sætning ”Maryon tog favntag om Isaac” mit øje. Den er muligvis grammatisk korrekt, men hvorfor dog ikke bruge en mindre konstrueret sætning? Bortset fra dette småsure opstød kan jeg nu absolut anbefale Exnihilo, hvis du holder af underholdende og troværdig science fiction. Og jeg er ikke den eneste, som er begejstret. Læs for eksempel også Litteratursidens anmeldelse HER.

Romanen er udgivet af pseudonymet Publius Enigma, som giver et lille interview om bogen i Novum nr. 133. Her fortæller han blandt andet om udfordringen med at udregne afstande og estimere tidsangivelser for rejser til og fra jorden eller finde frem til lyd- og lysforhold ude i universet osv. Og så løfter han sløret for sin nye bog, der ligeledes foregår i fremtiden. Denne gang bliver det overordnede tema venskab mellem menneske og robot.

Uddrag af Exnihilo:

“Elai var godt klar over, at mange stiltiende drog Synedriet til ansvar for de dårlige samfundsforhold. Oprørsbevægelsen lod dog ikke kritikken gå stille for sig, og det resulterede ofte i opstande, konflikter og demonstrationer. Gang på gang måtte Synedriet indsætte politi for at løse konflikterne. Nogle opfattede det som en hårdhændet behandling af samfundets kritikere, og det gjorde blot tilliden til Synedriets ledere endnu svagere. At der ikke havde været en revolution endnu skyldtes højst sandsynligt ene og alene, at de 12 ledere i Synedriet jævnligt blev skiftet ud, simpelthen fordi de også døde af Den Ubarmhjertige Død.

Men Elai mindede ofte folk om, at styreformen også havde gjort meget godt for menneskeheden. Det var blandt andet Synedriets skyld, at der stadig levede mennesker. Efter slutningen af 3. verdenskrig var radioaktiv, biologisk og kemisk forurening skyld i, at de få millioner mennesker, der var tilbage efter krigen, fik alvorlige problemer med at få børn. Befolkningstilvæksten var i minus allerede efter den anden folketælling. Fertilitetslæger forsøgte med alt fra mikroinsemination og follikel stimulationsbehandling til in vitro fertilisering. Men der var ingen af de traditionelle metoder, der hjalp. Kun ganske få blev gravide. Størstedelen aborterede efter kort tid […] Derfor tillod de første Synedri-medlemmer alle slags radikale eksperimenter for at sikre livet.” (side 33)

Om Exnihilo:

Udgivelsesår: 2019
Forlag: Valeta, 478 sider
Omslag: Gia Nguyen

Læs også:

Reservedelenes by af Lise Bidstrup
Illuminae af Amie Kaufman og Jay Kristoff
Psykonauten: mindre end 2 af Patrick Leis
Solaris af Stanislaw Lem
Under ensomme stjerner af Kate Ling
Mørke af Torben Pedersen
The Martian af Andy Weir