juli 2019
M Ti O To F L S
« jun    
1234567
891011121314
15161718192021
22232425262728
293031  
Arkiver

Indlæg tagget med ‘Dario Argento’

Profondo Rosso

Profondo Rosso aka Deep RedDer er ingen tvivl om, at Dario Argento er en mester indenfor gysergenren. Hans film er visuelle mesterværker, og han bruger ofte kameraet til at bringe tilskueren og filmens personer helt fysisk tæt, når morderen rækker hånden ud og griber ofret, og vi ser det hele, som var det vores hånd. Mordene i hans film er blodige, og tilskueren skånes ikke for detaljerne. Det bliver vi heller ikke i Profondo Rosso, som også kom i en kortere international udgave under titlen Deep Red.

Marcus Daily er pianist. En dag involveres han tilfældigt i et mord, da han ser en kvinde blive myrdet i sin lejlighed. Marcus løber ind i lejligheden, og aner en anden derinde og da han ser ud af vinduet, ser han en person i en regnfrakke forlade huset.

Ofret var en synsk kvinde, som samme dag havde set en morders tanker under sit foredrag. Nu stilles sagen an i aviserne, som om Marcus har set morderens ansigt, og for at undgå at blive det næste offer må Marcus finde frem til morderens identitet. Den kvindelige journalist Gianna hjælper, men alt hvad de har at gå efter er en stump af en børnesang og et billede af et hus, der har stået tomt i mange år.

Jeg så den originale italienske version på lidt over 2 timer, og jeg må indrømme, at jeg godt forstår, at man har forkortet den engelske udgave. En del af scenerne, synes jeg, var ligegyldige og måske endda lidt irriterende, fordi de for mig ødelagde stemningen. Det var især scenerne med politikommisæren Calcabrini, som er overdrevet komiske og slet ikke passer ind i resten af filmen efter min mening. Og ligeledes havde jeg også lidt svært ved at forlige mig med den konstante kappestrid mellem Gianna og Marcus om, hvem der var stærkest og klogest.

Men selve hovedhistorien var bestemt værd at se, og jeg beundrer den måde, Argento bruger musikken til at opbygge stemningen på sammen med den meget dynamiske brug af kameraet. Her er altid skæve og overraskende vinkler på scenerne, og det er stadigvæk rigtig klamt, når vi følger morderens synsvinkel under selve mordet.

Profondo Rosso blev en stor succes både kommercielt og blandt anmelderne, og selvom jeg sikkert aldrig vil vælge en Argento film bare for hyggens skyld, så bør man ikke snyde sig selv for at se den, for han kan noget i sine film.

Om Profondo Rosso:

Instruktør: Dario Argento
Udgivelsesår: 1975

Suspiria

SuspiriaFor nogle år siden så jeg første gang Suspiria, og jeg må indrømme, at selvom jeg vidste, at det var en Dario Argento film, så blev jeg bare ikke særlig grebet af den. I går tænkte jeg, at jeg skulle prøve at give den en ny chance, for det er trods alt en klassiker.

Suzy Bannion tager til en lille tysk by for at gå på et højt berømmet danseinstitut. Den aften, hun ankommer, myrdes en af skolens elever, Pat, og Suzy ser hende løbe forvirret ud af skolens dør. Suzy bliver først indlogeret hos en anden studerende, men efter et ildebefindende flyttes hun ind på skolens område. Her bliver hun også sat på en særlig kost med rødvin hver dag for at styrke blodomløbet.

Suzys nabo, Sara, er sikker på, at noget er galt på skolen, og hun fortæller Suzy om sin mistanke – at lederne måske er hekse! Kort efter forsvinder Sara, og Suzy beslutter sig for at undersøge sagen selv. Hun opdager, at skolens grundlægger ganske rigtig blev beskyldt for at være heks, men at hun døde i en brand for mange år siden. Men er det nu også sandt? Og hvor går lærerne hen hver aften?

Dario Argento har lavet en film, som var meget usædvanlig for sin tid. Dels er der nogle yderst blodige scener, som f.eks. når vi ser kniven gå ind i brystet på den myrdede elev. Dels er både musikken og billederne meget pågående. Temasangen er yderst insisterende, og bliver hængende i hovedet længe efter filmen er slut. Og farverne er også meget voldsomme. Flere scener er enten helt røde eller helt blå! Det virker så anderledes, at det bliver truende.

Jeg  må indrømme, at jeg heller ikke blev voldsomt grebet af filmen denne gang. Det kan dog godt hænge sammen med den dårlige lyd-synkronisering, der var på udgaven jeg så. Men derudover synes jeg heller ikke, at der er en særlig stor helhed i historien. Hvorfor er skolens lærere f.eks. så opsatte på at rydde Suzy af vejen? Og hvilken rolle spiller Albert, madame Blancs nevø? Endelig føler jeg også, at skuespillerne generelt overspillede helt vildt, men det kan selvfølgelig være et bevidst valg.

På plus-siden er, at jeg lagde mærke til flere fine detaljer, og selvom jeg ikke blev specielt forskrækket undervejs, så kan jeg dog godt se, at Argento har nogle fantastiske idéer. Scenen hvor den blinde Daniel bliver overfaldet midt i byen, er måske nok for langtrukken, men har helt sikkert en meget skræmmende optakt, og flere af optagelserne på skolens grund, når pigerne lister rundt om natten for at finde ud af noget, er også opfindsomme og med uhyggelige træk.

Suspiria bliver betragtet som en af Argentos bedste film, og den næsten drømmeagtige måde filmen er opbygget på, er bestemt også interessant. Selvom det ikke bliver en af mine personlige favoritter, kan jeg sagtens forstå fascinationen, og må indrømme at Argento fortjener sit prædikat som en af de bedste horror-instruktører gennem tiden.

Om Suspiria:

Instruktør: Dario Argento
Udgivelsesår: 1977

Pelts

Efter i lang tid at have ledt efter 2. sæson af “Masters of Horror” serien har jeg nu endelig fået fat i den. Og indtil videre tegner det til at blive en ligeså god oplevelse som de første 12 film. “Pelts” er instrueret af Dario Argento, som i første sæson stod bag “Jennifer“.

Jack Feldman ejer et lille pelseri, som han kører næsten som en slaveanstalt. Han stinker af døde dyr, som stripdanseren Shanna udtrykker det, og det er uheldigt, for Jack vil have Shanna. En aften bliver han kontaktet af krybskytten Jameson. Han har fået fat i nogle helt ekstraordinære smukke vaskebjørne-skind, som han vil sælge til Jack. 

Da Jack og hans hjælper kommer ud til Jameson finder de dog både ham og hans søn døde. De tager alligevel skindene med, og Jack sætter sine folk i gang med at lave en smuk frakke, som skal vinde ham Shanna. Men undervejs sker der en række mystiske dødsfald, og da Jack overrækker frakken til Shanna, går tingene ikke helt som planlagt.

“Pelts” er en blodig fornøjelse blandet med erotik og stærke farver. Der var enkelte scener, som var skræmmende, men de fleste er bare blodige. Alligevel synes jeg udmærket om filmen, som på en time fortæller en okay historie og viser den lige på og hårdt.

Instruktør: Dario Argento
Udgivelsesår: 2006

Jennifer

Jenifer. Hentet på www.moviezoo.dkI serien Masters of Horror har også italienske Dario Argento budt ind med en film. Det er blevet til “Jennifer”, som handler om den unge kvinde med den gudeskønne krop, som besnærer mændene til at hjælpe hende. Desværre viser det sig, at når man gør en god gerning, følger en ond ofte efter , og Jennifer er ikke så uskyldig og hjælpeløs, som hun umiddelbart virker.

Argento har skruet en effektiv film sammen på de 60 minutter, hver instruktør har fået. Måske ikke den bedste film i serien, men slet ikke dårlig.

Instruktør: Dario Argento
Udgivelsesår: 2004

Dario Argento

Italiensk instruktør født i 1940. Dario Argento har både givet sig i kast med arbejdet som instruktør, skuespiller, producuer og manuskriptforfatter. Bag sig har han film som: Suspiria, Inferno, Profondo Rosso, Two evil eyes og  The phantom of the opera.

Argento var med til at danne det filmiske grundlag for subgenren Giallo, som var italienske krimier, der ofte indeholdt både erotiske anstrøg samt glimt af horror. Ordet Giallo betyder “gul”, og betegnelsen stammer fra genrens opståen som en serie billige paperbacks med gule omslag.

Læs mere:

The Fearmakers af John McCarty
Horrordirectors.com