september 2017
M T O T F L S
« aug    
 123
45678910
11121314151617
18192021222324
252627282930  
Arkiver

Indlæg tagget med ‘Darren Lynn Bousman’

11-11-11

11-11-11Succesforfatteren Joseph Crone mistede for et års tid siden sin søn og hustru i en frygtelig brand. Om natten hjemsøges han af mareridt, og om dagen har han svært ved at skrive. Hans far, som han ikke har haft kontakt  med i mange år, ligger for døden, og på sin lillebrors, Samuels, opfordring vender Joseph hjem til Spanien, efter han mirakuløst overlever en bilulykke.

Men hjemkomsten er ikke præget af genforeningsglæde fra Josephs side. Han mistede for mange år troen på Gud, og faderens kirke som Samuel er præst i, interesserer ham ikke. Alligevel kommer de to brødre langsomt nærmere hinanden, for Joseph opdager et uhyggeligt sammentræf. Overalt opdager han tallene 11-11, og da han begynder at researche i det, viser det sig, at der hinsides vores verden findes væsener, som sender os beskeder via tallene 11-11. Deres kræfter bliver stærkere jo tætterer på datoen man er, og Jospeh bliver overbevist om, at de ønsker at slå Samuel ihjel. Men hvorfor?

Instruktør Darren Lynn Bousman har bl.a. instrueret Saw II, Saw III og Saw IV, blodige fortællinger som kan karakteriseres som torture-porn, men i 11-11-11 fortæller han en helt anderledes historie. Vi er langt fra blod og splat, og i stedet koncentrerer han sig om at opbygge en isnende, krybende, skræmmende stemning. Jeg vil ikke sige, at det lykkes 100%, men her er dog tale om et ganske fornuftigt forsøg.

Timothy Gibbs, der spiller Joseph, virker overbevisende i sin sorg over hustruen og sønnens død og i sin absolutte afstandstagen til religion. Efterhånden som han begynder at se tegnene og dermed overbevises om, at noget forsøger at kommunikere med ham, må han kæmpe med sig selv, og også denne indre kamp fremstiller Gibbs troværdigt.

Også Michael Landes i rollen som Samuel er velcastet. Hvor Timothy Gibbs som Joseph er indesluttet og uden interesse i sin omverden, er Landes som Samuel varm og omfavnende. Han er den unge idealistiske præst fyldt med drømme om en bedre verden, og selvom han er klar over, at deres fælles far har haft lidt for vilde drømme om deres kirke, så ønsker han blot at arbejde videre ad faderens vej mod en kirke, der har forståelse for syndere.

Ved at lade historien udspille sig i Barcelona får Bousman foræret en gotisk stemning, som ville være umulig at finde i USA. Husene, gaderne og Josephs fremmedgørelse idet han ikke taler spansk er alt sammen med til at forøge intensiteten i historien.

Hvor det halter lidt, er efter min mening 11-11-væsenerne. Selvom de egentlig forsøges introduceret gradvist, så pumpes baggrundsmusikken så vildt op, når de dukker op på skærmen, at det hurtigt bliver lidt anstrengende. Bousman arbejder også med brugen af farver undervejs, hvor nogle scener er holdt i kolde farver, men det var svært for mig at finde en grund til skiftene. Til gengæld synes jeg twistet i slutningen er forrygende (omend ikke en total overraskelse), og her kan man se lidt af Bousman fra Saw-filmene.

Darren Lynn Bousman fortæller i ekstra-materialerne, hvordan han er dybt fascineret af labyrinter – ikke mindst af Stanley Kubricks brug i The Shining fra 1980. Bousmans brug af en labyrint i 11-11-11 er derfor en hommage til Kubrick, men også andre film og bøger får en hilsen med undervejs. Bl.a. sender Samuels husholderske Anna en hilsen til Stephen Kings Misery og Kathy Bates, og en scene med et af væsenerne fik mig straks til at tænke på The Exorcist.

Jeg vil ikke kalde 11-11-11 for en 100% vellykket film, men kan man lide film som The Exorcist, The Omen eller måske Prince of Darkness, så tror jeg også, at man vil føle sig underholdt her – uden dog på nogen måde at sætte 11-11-11 i klasse med ovenstående. Som Best-Horror-Movies.com skriver: “There are several points in 11-11-11 when it all seems to be just too much, and the scan for the remote control’s stop button begins… but wait! Every time the negatives begin to reach critical mass, something cool happens and, for a time, all is forgiven. Some pacing issues allow that mass of negativity to creep back in a few times, but then something else will happen, the story will be quickly progressed, the performer’s expressions facilitate the illusion beautifully… and then the ending is so great that a “wow, that was really good!” is the aftertaste that remains as the credits roll.”

Om filmen:

Instruktør: Darren Lynn Bousman
Udgivelsesår: 2011

Saw IV

Saw IVSaw IV er efter min mening den bedste film i serien indtil nu. Her er både handling, uhygge og knap så meget ligegyldigt splat, omend Jigsaws dødbringende fælder selvfølgelig stadig spiller en rolle i filmen. Her er overraskende kameraskift, klip i tidslinjen og som altid samles hele handlingen op til sidst, så man sidder med følelsen af “ja selvfølgelig!”

Lederen af swat-teamet, Rigg, er efterhånden den eneste overlevende af dem, der har efterforsket Jigsaw-mordene. Men denne gang bliver han hovedpersonen. I sit forsøg på at redde alle har han glemt at leve med sin familie, og nu vil Jigsaw teste ham. Han har 90 minutter til at finde to tilfangetagende kollegaer eller se konsekvenserne i øjnene. Og på de 90 minutter møder han forskellige folk, han enten kan hjælpe eller lade hjælpe sig selv.

Darren Lynn Bousman har instrueret de sidste tre film om Jigsaw, og hvor jeg ikke var voldsomt imponeret af hans første forsøg, så synes jeg absolut, han har fået styr på det nu. Jeg er faktisk lige ved at glæde mig til at se film 5, og det havde jeg ikke regnet med.

Om Saw IV:

Instruktør: Darren Lynn Bousman
Udgivelsesår: 2007

Saw-serien:
Saw – 2004, D: James Wan
Saw II – 2005, D: Darren Lynn Bousman
Saw III – 2006, D: Darren Lynn Bousman
Saw VI – 2007, D: Darren Lynn Bousman
Saw V – 2008, D: David Hackl
Saw VI – 2009, D: Kevin Greutert

Saw III

Saw IIISaw III starter, hvor II’eren slutter. Betjent Matthews er fanget i rummet, som første film foregår i, og han er nødt til at smadre sin fod for at slippe ud af lænkerne. Men herfra springer vi til agent Kerry, som finder endnu et Jigsaw-offer. Denne gang er der dog noget galt – for fælden var umulig at undslippe, og Jigsaw ønsker jo i virkeligheden at offret skal overleve.

Jigsaw selv er tæt på at dø. Amanda passer ham, men svulsten i hans hjerne skal opereres. Så de kidnapper kirurgen Lynn, og hun skal forsøge at holde Jigsaw i live indtil endnu en leg er overstået.

Jeg må sige, at jeg godt kan lide Saw-filmenes afslutninger. Det gælder også her. De er overraskende og har et twist, som man ikke havde set komme. Men jeg synes, man skal igennem en helt masse ligegyldig splat først, og det kan næste afholde mig fra at se film VI. Jeg er ikke god til tortur-horror, og det synes jeg Saw-filmene er. Jeg synes, det er mere ulækkert end uhyggeligt, og det bliver ovenikøbet kedeligt, fordi det også er så ulogisk, at nogen kan være sådan en mastermind.

Til gengæld synes jeg, det er fedt, at Saw III samler op på historierne fra de to første film, og jeg synes, Bousman arbejder godt med kameraet. Overgangen mellem scenerne er flere steder suverænt godt lavet efter min mening. Så for den flotte filmning og for slutningens skyld synes jeg okay om Saw III, så jeg hopper nok også på de efterfølgende.

Instruktør: Darren Lynn Bousman
Udgivelsesår: 2006

Saw-serien:

Saw – 2004, D: James Wan
Saw II – 2005, D: Darren Lynn Bousman
Saw III – 2006, D: Darren Lynn Bousman
Saw VI – 2007, D: Darren Lynn Bousman
Saw V – 2008, D: David Hackl
Saw VI – 2009, D: Kevin Greutert
Saw VII – 2010, D: Kevin Greutert

Saw II

“Saw” blev et kæmpehit. Den kostede ca. 1,2 mio. dollars at lave, og allerede den første weekend indspillede den mere end 18 mio. alene i USA. Det er derfor ikke overraskende, at der allerede året efter var en efterfølger klar. Denne gang instrueret af Darren Lynn Bousman, men stadig med Leigh Whannel som co-writer.

“Saw II” følger som første film to spor. Dels følges betjent Matthews som kobles på Jigsaw-mordene, da hans navn findes på et gerningssted, og dels følges en gruppe personer, som vågner op i et hus uden at vide hvordan eller hvorfor, de er kommet dertil.

Det lykkes for Matthews og opklaringsholdet at finde Jigsaws skjulested, men da de når derhen, opdager de, at Jigsaw holder gruppen fanget i huset – og at en af personerne er Matthews søn, Daniel. Jigsaw lover at hjælpe med opklaringen, hvis Matthews vil tale med ham – og følge reglerne. Men mens samtalen foregår, dør den ene efter den anden i huset. Og klokken tikker på mere end en måde, for i huset er også en nervegas, som efter to timer slår dem alle ihjel.

I huset forsøger personerne dels at finde modgiften, som er skjult der et sted, men også at finde ud af hvorfor netop de er blevet udvalgt. Ingen af dem ved, at Daniels far er betjent, og det viser sig hurtigt, at mere end en af dem har været i fængsel.

Som i første film udsættes personerne for skrækkelige prøvelser, og langt fra alle overlever. Jeg synes dog ikke, at jeg blev nær så overrasket af plottet, som første gang jeg så etteren. Det er nemmere at gætte, hvad der skal ske, når man kender Jigsaws tankegang fra etteren. Men når det er sagt, så blev jeg alligevel lidt snydt til sidst.

Generelt finder jeg filmene mere ulækre end uhyggelige. Jigsaw har en grum tankegang, når han udtænker prøvelser, hans ofre skal igennem for at finde meningen med livet, men da jeg ikke synes, at man kommer specielt tæt på personerne undervejs, så er det som sagt snarere klamt end krybende. Jeg kan dog godt forstå deres succes (“Saw II” indspillede næsten 32 mio. dollars på åbningsweekenden på et 4 mio. dollars budget), for på sin vis er de nyskabende og anderledes – og man hopper altså en gang eller to under hver film…

Instruktør: Darren Lynn Bousman
Udgivelsesår: 2005

Saw-serien:
Saw – 2004, D: James Wan
Saw II – 2005, D: Darren Lynn Bousman
Saw III – 2006, D: Darren Lynn Bousman
Saw VI – 2007, D: Darren Lynn Bousman
Saw V – 2008, D: David Hackl
Saw VI – 2009, D: Kevin Greutert