december 2017
M T O T F L S
« nov    
 123
45678910
11121314151617
18192021222324
25262728293031
Arkiver

Indlæg tagget med ‘David Garmark’

Rustkammeret – Fortællinger fra mørket 2 / red. Lars Grill Nielsen

Rustkammeret -Fortællinger fra mørket 2 / red. Lars Grill NielsenFra Grønland til Guatemala og fra litterære gengangere til babalawo præster. De 15 noveller i Rustkammeret tager læseren på en tur ud i alle mørkets udkanter

For anden gang udgiver enmandsforlaget Enter Darkness en antologi med nyskreven dansk horror under seriefortegnelsen Fortællinger fra mørket. Første bind hed Hvis jeg overlever natten og udkom i 2016. Den var jeg begejstret for, og heldigvis lever Rustkammeret op til standarden. Lige fra den flotte forside af Lesia Solot over korrekturen til selve indholdet.

Som sidst er forfatterene i antologien en blanding af garvede stemmer og debutanter. Det kan godt give en lidt uens kvalitet i novellerne, men jeg synes nu alligevel godt om konceptet, som giver nye forfattere en chance for at blive læst. Og heldigvis er der her i samlingen også fine noveller fra debutanterne.

Men lad mig starte med en af veteranerne, Jonas Wilmann, der har skrevet titelnovellen: ‘Rustkammeret’, som hører til samlingens bedste. Jeg-fortælleren fortæller om dengang han skrev sit speciale om Johannes V. Jensens roman ‘Kongens fald’, og var taget til Sønderborg Slot hvor en stor del af romanens handling udspiller sig. Fortælleren håber på at finde den virkelige historie bag romanens fiktion, men de lokale virker ikke særligt optaget af emnet. Desværre for fortælleren er der dog noget om ordsproget “Krage søger mage”. Wilmann skriver forrygende, og får levendegjort det umiddelbart tørre litterære oplæg, så man som læser lynhurtigt fanges ind af historien.

En anden favorit er David Garmarks novelle ‘Kleinmanns sidste nætter’. Historien fortælles dels gennem den forsvundne Erling Kleinmanns efterladte noter, og dels af en privatdetektiv som undersøger hans sag. Før sin forsvinden begyndte Kleinmann at lide af hypersomni, det modsatte af søvnløshed. Herefter begynder han tilsyneladende også at gå i søvne, for når han vågner, er ting flyttede eller ødelagte. Efterhånden bliver Kleinmanns tilstand alvorligt bekymrende, og så er han pludselig forsvundet. Novellen er velskrevet og lader læseren være i tvivl om, hvad der sker lige til sidste side. Det er godt lavet, og slutningen sidder lige i skabet.

‘Besynderlig frugt’ af Teddy Vork skal også fremhæves. Novellen fortælles som en række dagbogsnoter skrevet af en kvinde. Hun er gift med Jacob, har sønnen Gustav og arbejder i en børnehave, men har også fået udgivet en børnebog. Man fornemmer hurtigt, at hun ikke har det helt godt, og efterhånden som dagene skrider frem bliver hun mere og mere trist. Indtil hun får en ny idé til en bog. Spørgsmålet er bare, om idéen er grebet ud af den blå luft? Teddy Vork er en fantastisk forfatter, og han har en særlig evne til at skildre de lidt ødelagte sind. Det gør han også her i novellen, som næsten gav mig tårer i øjnene.

Jeg kan også varmt anbefale ‘Harmløs’ af P. Schulz, som fortæller historien om en yngre spinkel kvinde, der vågner op i en forladt skole. Hun er slået til blods, og nu dukker voldsmanden op igen. En fin historie med et godt twist.

En lidt spøjs novelle (på den gode måde) er ‘Den enøjede kat’ af Mikkel Stolt. Her lejer en lidt skummel personage et hus langt ude i ingenting. Med huset følger en kat som udlejeren dog bedyrer ikke behøver pasning. Historien er velfortalt og spiller meget virkningsfuldt på forventningens gru.

‘Forbandelsen’ af Flemming Johansen fangede mig også med sin tur ind i asetroen, ligesom A. Silvestris ‘Mandsmørke’ om artisten der foragter sit publikum fascinerer med sit blik ind i mørket. Jeg er også nødt til at nævne Gudrun Østergaards ‘Nocebo’, om Einar der må sande, at ord betyder noget, samt ‘Phallos’ af Morten Carlsen der satte nogle meget ubehagelig billeder på min nethinde.

Enkelte af novellerne sagde mig ikke så meget. Jeg synes, der mangler noget kontekst i ‘Stemmer der hvisker’, og jeg forstod simpelthen ikke ‘Majs og blod’. Men selvom ikke alle historier fangede mig 100% her i Rustkammeret, så håber jeg, at Lars Grill Nielsen fortsætter serien, for langt de fleste noveller er som sagt rigtig gode.

Jeg synes, det er så fedt, at ildsjæle som Lars Grill Nielsen gør så meget for dansk horror. Og hvis Fortællinger fra mørket kunne blive en pendant til Science Fiction Cirklens årlige antologi Under overfladen, så er jeg en lykkelig kvinde med et fast julegaveønske for fremtiden.

Indhold:

Stemmer der hvisker af Michael Ganz Andersen
Rustkammeret af Jonas Wilmann
Forbandelsen af Flemming Johansen
Det af Maria Nissen Byg
Den enøjede kat af Mikkel Stolt
Mandsmørke af A. Silvestri
Phallos af Morten Carlsen
Nocebo af Gudrun Østergaard
Kleinmanns sidste nætter af David Garmark
Harmløs af P. Schulz
To af en slags af Julie Midtgaard
Besynderlig frugt af Teddy Vork
Buddhas blindveje af Martine Cardel Gertsen
Blod og majs af Luna Dantoft
Ukendt afsender af Hanne Rump

Om Rustkammeret:

Udgivelsesår: 2017
Forlag: Enter Darkness, 328 sider
Omslag: Lesia Solot

 

Rakelsminde af David Garmark og Stephan Garmark

Rakelsminde af David Garmark og Stephan Garmark

Står dommedag for døren eller er der en naturlig forklaring på de mange mærkelige hændelser, der hjemsøger den lille by Rakelsminde?

Tag en knivspids religiøst fanatisme, drys med en flygtning fra Syrien og tilsæt så en kvindelig journalist med problemer på hjemmefronten. Og hvis du så blander det med Stephen Kings The Tommyknockers og Michael Kamps Samlerne, så får du en fornemmelse af brødrene Garmarks første roman Rakelsminde. En weird, spændende og totalt underholdende roman.

Tea Ehlers er træt af journalistiske skodopgaver. Seneste har hun måtte høre på en lokal konspirationsteoretiker, der er overbevist om, at regeringen – eller rettere skyggerne bag regeringen – skjuler sandheden for os. Nu trænger hun til en god historie.

Så da hendes redaktør sender hende ud for at dække et yderst opsigtsvækkende selvmord, burde hun være spændt. Men desværre kender hun selvmorderen, for hun er selv vokset op i den lille by, Rakelsminde, hvor tragedien fandt sted.

For flygtningen Sayid er Rakelsminde svaret på en række håb og drømme. Han er flygtet fra Syrien, hvor han mistede sin kone og sine to døtre i borgerkrigen. Efter han kom til Danmark, har han gjort alt for at lære sproget, og nu har han købt et lille hus i Rakelsminde. Han har dog ikke været der længe, før han opdager, at byen ikke er så idyllisk endda.

Hvad er det, der gemmer sig i den døde zone, der grænser op til byen? Hvordan kan Elnas garnhus pludselig forsvinde? Hvad betyder de grusomme lydbølger, der brager gennem byens gader og gør beboerne vanvittige? Og hvilke hemmeligheder gemmer sig i Sayids fortid?

Udover Tea og Sayid præsenteres vi også for den darwinistiske pastor Grøn; lederen af Jesu Salige, Jacub Abraham Borg; den enfoldige lokale betjent Preben Gøttsche samt Kain Ollin, en undseelig ung mand med en ganske særlig evne.

Lige fra jeg første gang så Mikkel Henssels stemningsfulde forside, har jeg glædet mig til at læse Rakelsminde. Og heldigvis blev mine forventninger ikke skuffet. Historien er actionfyldt og velskrevet, og tempoet er højt hele vejen, selv når vi tager på springtur tilbage til Sayids fortid. Der er dog også en mere alvorlig side af romanen, hvor brødrene undersøger, hvad det betyder at være et godt menneske. For det viser sig jo at fanatisme ikke kun findes blandt nazister og islamister, men såmænd også kan forekomme i en hyggelig lille by som Rakelsminde.

Forlaget kalder romanen for en spændingsroman, mens brødrene selv betegner den som en mysterythriller. Det er da også lidt af en genrehybrid med sine islæt af horror og science fiction, men accepterer man romanens præmisser, så garanterer jeg nogle timers forrygende underholdning. Jeg var i hvert fald fuldstændig solgt under læsningen og kan kun anbefale Rakelsminde.

Både David og Stephan har tidligere udgivet romaner hver for sig, men Rakelsminde er den første bog, de har skrevet sammen. Den blev skrevet som en homage til deres ungdoms litterære helte Stephen King, Clive Barker og Dean Koontz, og man aner da også inspirationen fra disse undervejs. Alligevel synes jeg, at brødrene har skrevet deres helt egen historie, og jeg håber ikke, at det bliver den sidste fælles bog fra deres hånd.

Klokken over døren bimlede, da Sayid forsigtigt åbnede døren ind til butikken og trådte ind i det kølige lokale med Tea lige bag sig. 
“Jamen, der har vi jo dagens muslim-mand i brun sovs,” sagde slagteren jovialt og jog en blodig finger i vejret. “Vent et øjeblik.” Han grinede og gik ud i baglokalet.
Sayid så sig om. Der var noget helt galt. Der var koldt, og der stank af jern og afføring. Og noget, der var værre. Hans krop sank sammen, da hjernen langsomt dechifrerede, hvad det var, der lå i montren, og hvad der var hængt op i kødkrogene bag disken.
“Tea,” hviskede han og sank sit spyt. “Det er – “
“Nu skal du bare se her, min muslimske ven. Jeg har fået halal hjem!” Slagteren smed et blodigt stykke kød op på disken. Det dampede i det kølige lokale.
Det var en halv torso.
Huden var glat og solbrun. Lige over kønsbenet var der en antydning af krøllet kønsbehåring, og foroven et hvidt, spædt bryst med en lyserød brystvorte.

Slagteren greb en kniv og begyndte at hvæsse den. “Ribbenene! Det her er det bedste stykke. Det er helt sikkert da! Hvor meget vil du have?” Han pressede kniven mod kødet og begyndte at skære.
Tea skreg. (s. 128)

Hvis du er til dommedagsthrillere kan jeg også anbefale Christopher Galts spændende scifi-thriller Det tredje testamente eller danske Philip Hallenborgs debutroman Og jeg saa en ny himmel.

Om Rakelsminde:

Udgivelsesår: 06.11.2017
Forlag: Kandor, 294 sider
Omslag: Mikkel Henssel

Tak til forlaget Kandor som har sponseret læseeksemplaret.

Besøg David Garmarks hjemmeside eller Stephan Garmarks Facebook-side

En ørn fanger ikke fluer: Den 5. bog om Satan af David Garmark

https://www.facebook.com/ForfatterDavidGarmark?fref=ts

Jeg er simpelthen nødt til at tage hatten af for forlaget Kandor og serien om Satan. Det er imponerende, at der hver måned d. 13. udkommer et nyt velredigeret og godt korrekturlæst bind skrevet af både garvede forfattere og nye talenter, med historier som pirrer og vækker til eftertanke. Det er naturligvis et tegn på talentfulde bidragsydere, men det er så sandelig også et bevis på en kæmpe indsats fra forlægger Nikolaj Højbergs side.

David Garmark er manden bag femte bind ”En ørn fanger ikke fluer”. Han vandt i øvrigt Kandors krimikonkurrence med novellen ”Tågevals”, og er også aktuel med sin debutroman ”Drengen der aldrig kom hjem”, som er udgivet på forlaget Turbine. Men her drejer det sig om Satan.

I 1958 fødes drengen Poul Gustav Brahmsen, der hurtigt viser sig at være et højt begavet barn. Han læste som 3-årig, skrev fortællinger som 5-årig, og som 10-årig blev hans evner for at spille klaver opdaget, og snart spillede Poul Gustav på turneer over hele Europa.

Men alt har en ende og en dag er berømmelsen ovre. Poul Gustav kommer i dårligt selskab, ender i fængsel og herfra forsvinder ethvert spor af ham – indtil journalisten Henrik Wagner næsten 40 år senere opdager en sammenhæng mellem vidunderbarnet og det litterære mesterværk ”Verden tilhører os, der er tilbage”.

Det lykkes Henrik Wagner at opspore Poul Gustav og få et interview med ham, men mødet bliver et møde med ondskaben selv og en rejse ind i et betændt og sygt sind.

Poul Gustav arbejder nu på afslutningen af sit store værk ”Verden tilhører os, der er tilbage”, hvor han beviser, at alle mennesker er skabt lige, og at kærligheden bør styre os. I ”Magnum Opus” har han dog en helt anden agenda – nemlig at dekonstruere sine egne ord og bevise at mennesket er alene i verden. At nedbrænde skoven af eksisterende forestillinger og genplante fra bunden. Og metoden til dette er grusom.

Garmark fortæller historien dels via Henrik Wagner, dels gennem interviewet med Poul Gustav, og dels gennem dennes selvbiografi. Her er ingen humor eller varme, ingen kærlighed eller medmenneskelighed. Hos Garmark findes Satan i menneskets gerninger og følelser, og han dissekerer emnet skjult under en videnskabelig rationel maske.

En vellykket, velskrevet og virkelig modbydelig historie, som fungerer fint i kortromans-formen, men som også sagtens vil kunne tåle at blive rullet ud i fuld roman længde. Med andre ord – endnu et fornemt bidrag til serien.

Fra bogens forord:
“Lige så længe jeg kan huske, har jeg været fascineret af Satan. Den faldne engel. Den legemliggjorte ondskab. Den mest frygtede skabning fra Vestens kulturhistorie. Jeg har specielt været fascineret af de måder, han har været afbilledet på i film og litteratur, hvor han har optrådt lige fra den nydelige advokat til kirkens rødskællede dæmon… I 2014 blev jeg nysgerrig på, hvad andre forbandt med Satan og tænkte, at det kunne være interessant at udgive en serie af kortromaner om ham. Jeg udsendte derfor en indbydelse til at skrive til serien. De to eneste kriterier var manuskriptets længde, og at manuskriptet på en eller anden måde skulle afspejle forfatterens opfattelse af Satan. Interessen for at skrive til serien var stor og variationen af Satan mange. Min nysgerrighed blev tilfredsstillet. Det håber jeg også din gør…”
Nikolaj Højberg, forlagsredaktør

Serien Den X bog om Satan:

Menneskesønnen af Maya Salonin
Hels rejse af Signe Fahl
En ørn fanger ikke fluer
af David Garmark
Tvisten af Anika Eibe
Kærlighedens væsen af Aske Munk-Jørgensen
En sand kunstner af Jakob Friis Andersen
Deroute af Martin Schjönning

Besøg David Karmarks facebook-side
Læs mere på Forlaget Kandors hjemmeside

Om bogen:

Udgivelsesår: 2015
Omslag: Luc Sesselle/Dreamstime.com

Tågevals redigeret af Nikolaj Højberg

TågevalsHvorfor slår mennesker ihjel? Er det af fortærende had? Af forvrænget kærlighed? Af udsigten til hurtige penge? Eller er det slet og ret af vanvid?

Det forsøger ti danske forfattere at svare på i den seneste tema-antologi fra forlaget Kandor: Tågevals, som er udsprunget af krimikonkurrencen ”Døden har en årsag”. Novellerne skulle overholde en række krav, bl.a. skulle de omhandle et mord og temaet hvorfor, samt udspille sig i Danmark. Selvom samlingen altså ikke er horror, er den så god, at jeg alligevel vil omtale den her på siden.

Vindernovellen Tågevals er skrevet af David Garmark. Heri følger vi to brødre, Vilhelm på 81 og Karl på 79, som er på vej ud at fiske. Vi følger Karls tanker, som drejer sig om, hvordan Vilhelm altid har været et larmende og påtrængende menneske, men i dag vil Karl tage hævn. Tågevals blev udvalgt som vinder blandt de 41 indsendte noveller: ”…for sin originalitet, sine uventede twists og for at være ganske hjerteskærende.” Og her er virkelig tale om en fortælling som både overrasker og berører læseren.

Tanja Christensen og A. Silvestri, som henholdsvis har skrevet første og sidste novelle i antologien, kan bestemt også fremhæves. Begge er skrevet med en jeg-fortæller. I ”Befrieren” følger vi en mand, som er hentet ind til forhør i forbindelse med en ulykke på Glostrup Station, og vi hører hans tanker gennem forløbet. I ”Redningsmand” står hovedpersonen for en dommer og forklarer sine gerninger. Begge har en anderledes vinkel på temaet mord, og selvom de tilsyneladende minder om hinanden, er de alligevel vidt forskellige.

Jeg var også ret begejstret for ”Mens månen titter gennem ruden”, hvor to betjente efterforsker en seriemorder, der står bag en række kvindemord, men ved det seneste blev en lille dreng dræbt. Det piner i den grad den ene betjent, som bebrejder sig selv. Men kunne han have gjort noget for at forhindre det?

I ”Vrangside” undersøger Susanne Thrane, hvordan mobning kan ændre menneskeliv, mens Mogens Fjord Christensen i ”Påskedage” lader en forfatter tage i sommerhus, hvor hun får uventet besøg af sin mand – der er anmelder. Og i ”Mord i æteren” har Christian Holger Pedersen måske fundet inspiration i ”Saw-filmene”. I hvert fald må radioværten Steffen igennem en meget speciel udsendelse.

I det hele taget holder alle 10 noveller et højt niveau og viser mange forskellige sider af krimigenren, så en klar anbefaling herfra.

Om Tågevals:

Originaludgave: 2015
Forlag: Kandor, 173 sider
Omslag: Galyna Andrushko|Dreamstime.com

Indhold:
Tanja Christensen: Befrieren
David Diemer: Mord for sjov
Maria Kjær-Madsen: Sov sødt, barnlille
David Garmark: Tågevals
Susanne Thrane: Vrangside
Mogens Fjord Christensen: Påskedage
Christian Holger Pedersen: Mord i æteren
Lars Thomassen: Mens månen titter gennem ruden
Vibeke Vipse Blohm: En kærlighedshistorie
A. Silvestri: Redningsmand