november 2017
M T O T F L S
« okt    
 12345
6789101112
13141516171819
20212223242526
27282930  
Arkiver

Indlæg tagget med ‘Dean Koontz’

Dean Koontz

Dean KoontzDean Ray Koontz blev født d. 9. juli 1945 i Everett, Pennsylvania af fattige forældre. I 1967 fik han sin eksamen fra  Shippensburg University of Pennsylvania, og kort efter startede han som engelsklærer på Mechanicsburg High School. I sin fritid skrev han, og i 1968 fik han udgivet sin første roman “Star Quest”, som ikke er blevet oversat til dansk.

Op gennem 1970’erne udgav Koontz en stigende strøm af romaner både under sit eget navn og en række psedonymer, bl.a. David Axton, Leonard Chris, Brian Coffey og Leigh Nichols. Hans romaner befinder sig oftest i horror, thriller og science fiction genrerne, og hans bøger rammer jævnligt bestseller listerne. Ikke mindre end tolv titler har ligget nr. 1 på New York Times hardcover bestseller-liste, herunder Ægtemanden, Odds mareridt og Nådesløs.

Dean Koontz bøger er blevet oversat til 38 sprog, og han har solgt mere end 400 millioner bøger.

Under sin collegetid konverterede Koontz til katolicismen, og hans tro på Gud skinner igennem stort set hele hans forfatterskab.

Udvalgt bibliografi:

Djævleyngel (Demon Seed, 1973)
Kuldegys (Night chills, 1976)
Fanget i isen (Icebound, 1976)
Syner (The Vision, 1977)
Sælsom hvisken (Whispers, 1980)
Stemmer i natten (The Voice of the Night, 1980)
Øjne i mørket (The Eyes of Darkness, 1981)
Masken (The Mask, 1981)
Rædslernes hus (The House of Thunder, 1982)
Skygger (Phantoms, 1983)
Mørkefald (Darkfall, 1984)
Døren til december (The Door to December, 1985)
Tusmørkeøjne (Twilight Eyes, 1985)
Fremmede (Strangers, 1986)
Eksperimentet (Watchers, 1987)
Helvedes flammer (Shadowsfires, 1987)
Lynet slår ned (Lightning, 1988)
Midnat (Midnight, 1989)
Ondskabens bolig (The Bad Place, 1990)
Kold ild (Cold Fire, 1991)
Dødens museum (Hideaway, 1992)
Dobbeltgænger (Mr Murder, 1993)
Vintermåne (Winter Moon, 1994)
Mørkets floder (Dark Rivers of the Heart, 1994)
Ukendte veje (Strange Highways, 1995)
Intensitet (Intesity, 1995)
Tiktak (Ticktock, 1996)
Eneste overlevende (Sole Survivor, 1997)
Frygt intet (Fear Nothing, 1997)
Dræbende tanker (False Memory, 1999)
Grib natten (Seize the Night, 1999)
Nabo til himlen (One Door Away From Heaven, 2001)
Så langt øjet rækker (From the Corner of His Eyes, 2001)
I månens skær (By the Light of the Moon, 2002)
Odd Thomas (Odd Thomas, 2003)
Profetien (Life Expectancy, 2004)
Dommedag (The Taking, 2004)
Ansigtet (The Face, 2004)
Odd for evigt (Forever Odd, 2005)
Deadline (Velocity, 2005)
Frankenstein, Første bog: Den fortabte søn (Dean Koontz’s Frankenstein, Book One: Prodigal Son, 2005)
Frankenstein, Anden bog: Nattens By (Dean Koontz’s Frankenstein, Book Two: City of Night, 2005)
Broder Odd (Brother Odd, 2006)
Ægtemanden (The Husband, 2006)
Et godt menneske (The Good Guy, 2007)
Odds mareridt (Odd Hours, 2008)
Frankenstein, Tredje bog: Død og levende (Dean Koontz’s Frankenstein, Book Three: Dead and Alive, 2009)
Nådesløs (Relentless, 2009)
Breathless, 2010

Udvalgt filmografi:

Demon Seed, 1977
Wathcers, 1988
Whispers, 1990
Servants of Twilight, 1991
Hideaway, 1995
Intensity, 1997
Phantoms, 1998
Mr Murder, 1998
Sole Survivor, 2000
Black River, 2001

Læs mere:

Wikipedia
Koontz’ hjemmeside

Sælsom hvisken

Sælsom hviskenJeg har besøgt Dean Koontz land en del på det sidste, og har bl.a. fået set filmatiseringen af romanen Sælsom hvisken.

Hilary er forfatter. En aften overfaldes hun i sin lejlighed af en mand, hun en måned før har interviewet som research for sin næste bog. Det lykkes hende at kæmpe sig fri, men Bruno (som han hedder) forsvinder uden spor, og politiet har svært ved at tro hende, da en opringning til Brunos hus viser, at han har været hjemme hele aftenen. Politimanden Tony, som er vældig tiltrukket af Hilary, afskriver dog ikke helt hendes forklaring, og da hun kort efter igen bliver overfaldet, er han først på stedet med sin partner Frank.

Denne gang lykkes det Hilary at såre sin angriber – som viser sig at være Bruno. Og så burde sagen være opklaret, men det er den ikke, for tilsyneladende opstår Bruno fra de døde og bliver ved med at forfølge Hilary.

Nu er det mange år siden, jeg læste Sælsom hvisken, men jeg husker den som ret ubehagelig og temmelig uhyggelig. Det er filmatiseringen ikke. Her er tale om en rigtig 80-film, hvor fokus er på kærlighedsaffæren mellem Hilary og Tony og den helt almindelige detektivhistorie. Vi får lidt forklaring på, hvorfor Bruno er blevet som han er, men langt fra så dybdegående som i romanen. Det er nok meget naturligt, mediet taget i betragtning, men det er ikke desto mindre ærgerligt, for Brunos historie er det, som gør romanen anderledes fra alle de andre stalker-thrillers, der er skrevet. Uden hans baggrund bliver Sælsom hvisken en tam omgang, som da også kun scorer 4.2 på IMDB.

Om bogen:

Instruktør: Douglas Jackson
Udgivelsesår: 1990

Odds mareridt af Dean Koontz

Odds mareridt af Dean KoontzSom yngre læste jeg med stor begejstring bøger af Dean Koontz, men på et tidspunkt blev jeg mættet og synes, at hans forfatterskab blev lidt for forudsigeligt og klichéfyldt. Så dukkede den første roman om Odd Thomas op, og den levede helt op til Koontz første udgivelser. Også toeren Odd for evigt var værd at læse, mens tredje bind Broder Odd ikke rigtig gjorde noget godt for serien. Men heldigvis er Odds mareridt et skridt i den rigtige retning. Ikke helt så god som de første bind i serien, men alligevel underholdende.

Odd Thomas er bare en grillkok, men pga. sin evne til at se genfærd og til at forudse visse menneskeskabte katastrofer, har han aldrig levet et almindeligt liv. I de to første bind boede han i den lille by Pico Mundo i Mojaveørkenen, men i tredje bind tog han til et kloster i Sierrabjergene for at finde fred og ro. Det fandt han som bekendt ikke. Nu er han endt i havnebyen Magic Beach, hvor han arbejder som kok og altmuligmand for den tidligere filmstjerne Lawrence Hutchison. Men heller ikke her kan Odd leve et liv i ubemærkethed.

En dag på stranden møder han den unge, gravide kvinde Annamaria. Hun bliver forfulgt af nogle skumle typer, og Odd hjælper hende med at undslippe dem, men kommer så selv i deres søgelys. Og mere skræmmende er det, at han, da han rører ved en af mændene, får et syn af en strand, hvor et flammende genskær bugter sig, og noget ubeskriveligt grusomt stiger op af det pulserende hav. Et syn han flere gange har set i drømme.

Det lykkes Odd at undslippe mændene og finde frem til Annamaria igen. Men Annamaria er ikke en almindelig ung kvinde, og det går snart op for Odd, at han ikke har forhindret den kommende katastrofe endnu. Han må endnu en gang stå op imod onde mænd kun bevæbnet med sit ukuelige livsmod og troen på kærligheden og livet.

Som i de tidligere bøger om Odd fortæller Koontz historien med Odds mund. Han er et charmerende bekendtskab, som dog til tider bliver lidt anstrengende, fordi hans evigt optimistiske bemærkninger ind i mellem bliver gentaget lidt for ofte. Man er heller aldrig rigtig i tvivl om, om han nu klarer ærterne, for i Koontz bøger sejrer det gode ALTID over det onde, ligesom det gode aldrig er langt væk for den, som tror på det. For amerikanerne er denne usvigelige tro på Gud og det gode sikkert ikke nær så svær at sluge, som det kan være for en ganske almindelig rugbrødsdansker, der ikke anser sig selv for at være Guds udvalgte.

Odds mareridt er en actionfyldt historie, som er hurtig at læse og underholdende imens. Slutningen efterlader ikke tvivl om, at Odds eventyr langt fra er slut, og at Annamaria kommer til at spille en stor rolle i de kommende bind. Det er en klassisk Koontz-roman, som ind i mellem svømmer i klichér. Men klichéer er jo netop blevet klichéer, fordi de som udgangspunkt har været en god fortælling, og selvom jeg kan irriteres over, at Koontz altid synes, han skal fylde læseren med sin lommefilosofi, så kan der være ganske smukke passager gemt i alt plidderpladderet.

Sorg kan ødelægge dig – eller give dig et fikspunkt. Man kan blive klar over, at et forhold var forgæves, fordi det skulle ende med døden for den anden og ensomhed for en selv. Eller man kan erkende, at hvert eneste sekund havde en dybere mening, end man dengang turde indse – var så fuldt af mening at det var alt for skræmmende – og derfor levede man bare livet og tog hver eneste dags kærlighed og latter for givet, uden at give sig selv lov til at dvæle ved, hvor grandiost det hele var.” (s. 152)

Om bogen:

Udgivelsesår: 2009
Omslag: Philip & Karen Smith/Getty Images
Dean Koontz hjemmeside

Odd Thomas-serien:

Odd Thomas, 2004
Odd for evigt, 2006
Broder Odd, 2007
Odds mareridt, 2009

Tiktak af Dean Koontz

Tiktak af Dean KoontzEfter et par gode Dean Koontz oplevelser (Fanget i isen og Ægtemanden) blev Tiktak en erkendelse af, at jeg ikke huskede helt galt, når jeg ind i mellem har været træt af Koontz.

Tommy Phan er amerikaner af vietnamesisk afstamning. Hans familie flygtede fra regimet, da han var dreng, og nu har de opbygget et betydeligt forretningsimperium i bagerbranchen. Familiens ønske er, at Tommy skal opgive sine forfatterdrømme og blive en del af virksomheden, men Tommy vil være fuldt og helt amerikaner, og har derfor delvist mistet kontakten til familien som synes, han svigter sine rødder.

Så en dag finder Tommy en lille dukke på sit dørtrin. Dukken har et brev i sin hånd, som Tommy ikke kan læse, da det er skrevet på vietnamesisk. Han er dog overbevist om, at det må være et trusselsbrev fra nogen af de vietnamesiske bander, han kort har skrevet om i aviserne.

Men det viser sig, at Tommy har lukket noget meget værre ind i sit hus. Ud af dukken kommer nemlig et minimonster, som kun har et formål – at slå Tommy ihjel. Det lykkes Tommy at overleve første anslag og flygte i sin bil, men uhyret er lige i hælene på ham. Tilfældet fører ham sammen med Deliverance Payne, en ikke helt almindelig ung kvinde, som viser sig at blive en langt større hjælp end forventet.

Der er gode anslag i Tiktak. Historien om monstret, der pludselig invaderer Tommys hus og liv, og jagten som accelererer gennem romanen er både intens og spændende. Jeg kom til at tænke på den jødiske fortælling om Golemmen, og det gav en slags ekstra dimension til historien. Men så insisterer Koontz på at introducere en kvindelig heltinde, og jeg blev direkte irriteret af Deliverances kryptiske opførsel. Desuden virker hendes og Tommys forhold bare ikke troværdigt på mig, men det er et af Koontz klassiske elementer. Den enestående kærlighed som redder alt.

Slutningen på monstrets jagt falder fint i tråd med historien, men så synes jeg igen, at Koontz påklistrer den helt unødvendige forklaring på Deliverance, som fører historien helt ud over klodens kant. Så desværre lod jeg mig irritere en del undervejs, så selvom noget af historien var god, blev det overordnede indtryk en halvdårlig oplevelse.

Om bogen:

Udgivelsesår: 1997
Omslag: Peter Stoltze

Ægtemanden af Dean Koontz

Ægtemanden af Dean KoontzMitch Rafferty er en ganske almindelig gartner, hvis liv handler om hans tomands-firma, hustruen Holly som han elsker over alt på jorden, og deres lille men dejlige bungalow i Orange County, Californien.

Men en dag får han en ualmindelig opringning. Hans hustru er blevet kidnappet, og kidnapperne vil have 2 millioner dollars, ellers slår de hende ihjel. 2 millioner er langt udenfor Mitchs økonomiske formåen, men kidnapperne har en plan, og skridt for skridt trækkes Mitch længere ind i et mareridt, hvor det snart ikke længere kun er Hollys liv, som er på spil.

Dean Koontz hører til blandt verdens mest sælgende forfattere, og selvom jeg ind i mellem kan få nok af hans bøger, så hører Ægtemanden til i den gode ende af forfatterskabet. Her er tale om en hæsblæsende thriller, hvor siderne er fyldt med action, og hvor det er heltens mod og kærlighed til hustruen, som fører til succes eller fiasko, og ikke et overordnet Forsyn der redder dagen med guddommelig indgriben.

Slutningen vil nok ikke overraske nogen, men undervejs fører Koontz helten ad vilde og uforudsigelige veje, og jeg kunne glæde mig over, at Koontz denne gang faktisk snød mig mht. en af personerne, som ellers ofte kan være temmelig forudsigelige i Koontz romaner.

Ifølge Filmz er Ole Bornedal blevet hyret af det amerikanske filmselskab Focus Features til at instruere en filmatisering af Ægtemanden. Bornedal skal skrive et nyt udkast af manuskriptet, der oprindeligt blev skrevet af Glenn Gers. Nyheden er fra 2009, men står stadig på Focus Features hjemmeside så det bliver spændende at se, om der engang kommer en film ud af det. Jeg kan i hvert fald levende forestille mig, at Ægtemanden kunne blive en rigtig spændende film. Og så er der den ekstra krølle, at Koontz optræder nærmest live til årets krimimesse i Horsens, når DR transmitterer et interview med ham lørdag eftermiddag.

Om Ægtemanden:

Udgivelsesår: 2008
Omslag: stoltzedesign

Fanget i isen af Dean Koontz

Fanget i isen af Dean KoontzI en ikke så fjern fremtid plages jorden af tørke som følge af industrilandenes omfattende forurening af kloden. I håb om at afhjælpe dette er en gruppe forskere taget til indlandsisen, hvor de vil forsøge at sprænge et stort isbjerg af isen og bruge det til at vande landbrugsarealer med.

Alt forløber planmæssigt, indtil en storm forstyrrer nedlægningen af de sidste sprængladninger. Samtidig rystes indlandsisen af en række alvorlige jordskælv – skælv som ender med et brække netop det isbjerg af, som forskerne havde håbet at sprænge løs. Men nu sidder de selv på bjerget, ovenpå 60 aktiverede sprængladninger.

Stormen gør det umuligt for helikoptere og skibe at nå frem til dem, og deres eneste håb er en russisk ubåd. Men selv hvis russerne skulle ønske at hjælpe dem, er spørgsmålet, om de kan nå det …

Jeg har ind i mellem brokket mig over, at jeg ikke synes, at Dean Koontz skriver ligeså godt som Stephen King, men med Fanget i isen forstummer al min kritik. Her er tale om en utrolig spændende thriller, hvor handlingen er henlagt til et af jordens mest ugæstfri miljøer – den arktiske indlandsis. Her er så koldt, at selv i godt vejr risikerer man at dø af kulde, og i en storm som beskrevet i romanen, kan selv et kort ophold uden varmekilder slå dig ihjel.

Historien skifter mellem forskerne på indlandsisen, deres makker i base camp og kaptajnen på den russiske ubåd. Krydsklipningen mellem personerne er med til at øge spændingen, og som om kapløbet om at blive reddet fra kulden og eksplosionerne ikke skulle være nok, smider Koontz lige en ekstra bombe ind. En af forskerne er nemlig en galning, som ønsker at slå et andet medlem af gruppen ihjel. Her er med andre ord masser af action, og det lykkes Koontz at samle alle trådene i et spændende forløb, som først forløses til allersidst.

Oprindeligt udgav Koontz Fanget i isen under pseudonymet David Axton og titlen Et fængsel af is. Opfordringer fra fans fik ham til at genudgive den, dog i en revideret udgave som efter sigende er mindre barsk end originalen, men til gengæld ført up-to-date mht. de teknologiske og kulturelle referencer.

I efterordet skriver Koontz, at Fanget i isen skal ses som en hyldest til Alistair MacLean, der bl.a. har skrevet S.O.S. Nordpolen. Koontz ville skrive en roman magen til, hvor de vigtigste elementer var spænding, fart og handling – og helst en handling med en række overraskelser og tiltagende fysiske udfordringer for personerne. Jeg synes, det er lykkes for ham. I hvert fald læste jeg Fanget i isen i et stræk og har fået mod på at læse meget mere Koontz.

Om Fanget i isen:

Udgivelsesår: 1995
Originaludgivelse: 1976
Omslag: Chris Moore/Peter Stoltze

Dommedag af Dean Koontz

Dommedag af Dean KoontzTidligere læste jeg mange bøger af Dean Koontz. Jeg synes ikke, han var helt i klasse med Stephen King, men bøger som Eksperimentet, Skygger og Midnat var tæt på. I en periode faldt jeg så fra, men med Odd Thomas bøgerne blev jeg lidt tændt igen. Så jeg besluttede mig for at give nogen af de mellemliggende bøger en chance. Men Dommedag har desværre ikke givet mig lyst til at læse mere Koontz.

En dag går naturen pludselig helt amok. Det begynder at regne voldsomt overalt på kloden, og regnen bringer en masse katastrofer med sig. Ægteparret Molly og Neil vågner op midt om natten til dette uvejr, og de føler, at noget er helt galt. Følelsen hjælpes på vej af tv’et, som viser katastrofebilleder på alle kanaler – i hvert fald de kanaler, som stadig kan sende, for noget blokerer for tv-signalet og for telefonforbindelsen.

Molly og Neil beslutter sig for at søge ind til den nærliggende by for sammen med andre mennesker at ride stormen – og det den har bragt med sig – af. For der er noget truende over vejret, og på vej til byen opdager de, at det ikke kun er truende. De første naboer er pist forsvundet, og den næste nabo er død.

Men Molly og Neil opdager, at der ikke nødvendigvis er sikkerhed i andre mennesker. De beslutter sig for at redde så mange børn de kan, og under dette forsøg må de konfrontere utænkelige væsner, og Molly får en følelse af, at der måske alligevel er et formål med alt det forfærdelige, der sker.

Koontz kan være meget prædikende, når han skriver, og det er han i denne roman. Han belærer os om, hvor skidt det ser ud for menneskeheden, og hvor meget bedre alting var før. Slutningen kan derfor ikke komme som en overraskelse for nogen, og slet ikke når den danske oversættelse har fået titlen Dommedag. Her overlader den amerikanske The Taking dog lidt mere til fantasien.

Jeg er heller ikke så vild med Koontz hovedpersoner. Som altid holder kærligheden dem stærk over for alt, og som altid har de allerede været gennem store prøvelser tidligere i deres liv. Det virker for overdrevet på mig, og jeg ville ønske, han bare en gang i mellem lod sine personer nøjes med at blive udsat for den prøvelse, som den bog man læser handler om. Det andet virker så klichéagtigt.

Når alt dette er sagt, må jeg dog give ham så meget, at der altid er masser af action i hans bøger, og at han som regel får samlet de løse ender sammen i en (alt for) idyllisk knude. Derfor tror jeg gerne, at andre vil have større glæde af at læse Dommedag end jeg havde.

Besøg Dean Koontz hjemmeside

Om bogen:

Udgivelsesår: 2005
Originaltitel: The Taking
Originaludgave: 2004

Et godt menneske af Dean Koontz

Et godt menneske af Dean KoontzMureren Tim sidder på den lokale bar, da en nervøst udseende mand kontakter ham og efterlader en kuvert med et foto af en kvinde og 10.000 dollars. Øjeblikket efter kontakter endnu en fremmed ham, og det går op for Tim, at den første tog ham for at være lejemorder, og nu antager lejemorderen ham fejlagtig for at være kunden.

For at redde den ukendte kvindes liv må Tim finde hende inden lejemorderen, men ikke engang det er nødvendigvis nok. For lejemorderen har forbindelser i politiet, og han viger ikke tilbage fra noget for at nå sit mål.

Et godt menneske er en klassisk Koontz-roman. Her er spænding og drama, og en kærlighedshistorie mellem Tim og lejemorderens mål, Linda, bliver der også plads til.

Af Dean Koontz nyere romaner har jeg især været glad for Odd Thomas, men ellers må jeg nok indrømme, at jeg bedre kan lide hans ældre romaner. Jeg synes simpelthen, der er gået for meget samlebånd i de nye – og det er der også lidt af i Et godt menneske.

Idéen er jo ellers rigtig spændende, men personerne bliver for flade, og det virker, som om at vi allerede har mødt dem før. Den næsten overnaturlige lejemorder, som føler sig hævet over de “dyr”, han bliver betalt for at slå ihjel. Kvinden Linda som med sin ro og enkle livsstil rammer lige ind i hjertet på bogens helt. Og Tim som har trukket sig tilbage fra livets genvordigheder, men som igen træder i karakter, da en kvinde har brug for hjælp.

Et godt menneske er ikke en dårlig bog. Jeg har vist bare læst for mange Koontz-bøger til at bliver overrasket undervejs, så for mig bliver den for forudsigelig. Har man ikke læst Koontz før, tror jeg dog, at man kan få en fin oplevelse ud af Et godt menneske. Men så vil jeg nu alligevel hellere anbefale at starte med f.eks. Eksperimentet, Skygger eller Midnat.

Om bogen:

Udgivelsesår: 2009
Originaltitel: The Good Guy
Forlag: Cicero, 239 sider

Besøg Dean Koontz hjemmeside

Rædslernes hus af Dean Koontz

Rædslernes hus af Dean KoontzSusan Thorton vågner i en hospitalsseng efter at have været i et biluheld. Hun har delvist hukommelsestab, og kun langsomt kommer minderne tilbage.

Det eneste hun ikke kan huske noget om, er sit arbejde. Der er bare et sort hul, og så plages hun samtidig af gamle minder om sin ungdomskæreste Jerrys voldsomme død. Han blev brutalt slået ihjel af fire mænd, mens hun så på det. Det var kun med nød og næppe, at hun selv slap for deres ondskabsfulde vrede.

Men det er jo fortid, og Susan har nu fået en sød og flink læge til at hjælpe sig, hospitalet er godt, og hun er godt på vej til at blive rask. Lige indtil at hun ser en af morderne fra sin fortid gå forbi ude på gangen….

Uddrag af Litteratursidens anbefaling, læs den her.

Om Rædslernes hus:

Udgivelsesår: 1990
Originaltitel: House of Thunder
Originaludgivelse: 1982

Eksperimentet af Dean Koontz

Eksperimentet af Dean R. KoontzDa Travis Cornell på sin 36 års fødselsdag tager på udflugt i Santa Ana bjergene, hvor han har tilbragt mange glade barndomsdage, har han ingen anelse om, at hans liv er på vej til at blive vendt op og ned. Men denne dag møder han en hund ude i skoven, som redder ham fra en ukendt fare, og Travis beslutter sig for at tage den med hjem. Her døber han den Einstein, men selvom han har en fornemmelse af, at det er en klog hund, ved han endnu ikke hvor klog.

Einstein er nemlig stukket af fra forskninscentret Banodyne, hvor man forsker i genteknologi, og Einstein er det ene resultat af dette. En sød og ualmindelig klog hund, der forstår og kan kommunikere med mennesker. Der er dog også et andet resultat – Outsideren – et eksperiment som skulle skabe den perfekte dræber, som hader alt og alle og kun ønsker at dræbe og dræbe.

Outsideren nærer et brændende had til Einstein, og nu forfølger den ham nådesløst. Og ikke kun Outsideren er efter Einstein og Travis. Regeringen ønsker at få deres eksperiment tilbage, så med FBI i hælene må Travis gå under jorden sammen med Nora, som Einstein også har hjulpet ham til at finde. Det hjælper dog kun lidt da lejemorderen Vince Nasco kommer på sporet af dem.

Eksperimentet var den første roman, jeg læste af Dean Koontz, og den har altid stået for mig som en helt fantastisk bog. Jeg var derfor spændt på, om genlæsningen ville leve op til mine forventninger. Det gjorde den heldigvis i store træk. Jeg er stadig fascineret af historien om den intelligente golden retriver, som forfølges af den lige så intelligente, men dødsensfarlige Outsider.

Noget af det, der særligt tiltrækker mig ved historien, er, at selvom Outsideren udover al tvivl er farlig og ønsker at dræbe alle omkring sig, så er den også selv et offer. Den er blevet skabt grim og hadefuld med formålet at slå ihjel – og det gør den så. Men indeni har også den drømme, og der er en meget rørende scene i bogen, da FBI finder en hule, som Outsideren har boet i

“Det mest medynkvækkende var hylden med Ousiderens nipsting. Der var en glaskugle og en strålende urtepotteskjuler af kobber og en porcelænsfigur, der forestillede to fugle på en gren. Det kunne se ud til, at Yarbecks monster i al sin fremmedartethed alligevel satte pris på skønhed og havde et ønske om ikke at leve som et dyr, men som et intelligensvæsen, der havde i hvert fald en smule berøring med civilisationen. Lem følte sig syg om hjertet ved tanken om dette ensomme, plagede væsen, denne umenneskelige, men selvbevidste skabning, som Yarbeck havde bragt til verden.” 

For mig er det bedste ved romanen de to eksperimenter, der er som ying og yang. De er begge ligeså intelligente som mennesker, men de kan alligevel ikke selv bestemme over deres liv. Den uløselige konflikt opsummerer den gamle advokat Garrison smukt: “Menneskeheden har ingen ret til at frembringe en anden intelligent race og så bagefter behandle den som sin ejendom. Hvis vi er kommet så langt, at vi kan skabe, ligesom Gud kan skabe, så må vi lære at være lige så retfærdige og storsindede som Gud.”

Der er andre ting i Eksperimentet, som jeg ikke synes, er så vellykkede. Jeg er f.eks. i tvivl om, hvorfor Koontz har valgt at have sidehistorien om Vince Nasco med. Han slår en række af de forskere ihjel, som har arbejdet med Einstein og Outsideren, og måske skal han ses som Guds straf for at fifle med genforskning. Men han er en lidt uudfoldet figur, som nok bringer pace til historien, men ikke helt hører til.

Historien om Nora er mere forståelig, og selvom det kan irritere mig, at kvinderne i Koontz romaner altid er utroligt smukke, så kan jeg godt lide, at Nora udvikler sig i historien. Hun er i begyndelsen en undertrykt og skræmt kvinde, men kærligheden får hende til at blomstre op.

Selvom Koontz romaner ofte kan have meget uhyggelige monstre og psykopater i dem, indeholder de dog også altid en grundlæggende optimisme. Ind i mellem bliver det for meget, men i Eksperimentet har Dean Koontz skabt den perfekte blanding af gys, kærlighed og humor.

Om bogen:

Udgivelsesår: 1987
Forlag: Bogsamleren, 286 sider