Indlæg tagget med ‘Dennis Jürgensen’

Årets Krimimesse er overstået. Jeg var sceneansvarlig begge dage på henholdsvis Forsamlingshusets scene og i Inspektørens Mødelokale, så jeg fik ikke helt så meget tid til at opleve messestemningen, som jeg gerne ville. Til gengæld oplevede jeg nogle spændende foredrag på “mine” scener, og jeg fik ovenikøbet også lov til at interviewe vinderen af Årets Danske Horrorudgivelse, Lars Ahn, lørdag eftermiddag.

Så på trods af bidende vind og manglende evner til at være flere steder på én gang, så havde jeg en fantastisk Krimimesse – og det håber jeg også, alle I andre havde 🙂

Et tilbageblik på Krimimessen 2018 – lørdag:

Jannik Lunn var første gæst på scenen i Forsamlingshuset lørdag kl. 10.10. Her fortalte han på en lille time om godt 50 titler – krimi og spændingsromaner – som er udkommet i løbet af året. Jeg havde læst en del, men mangler også mange. Blandt dem jeg ser særligt frem til at læse er Colombia af Morten Thor Hansen, der lyder til at være en rigtig spændende science fiction thriller. Og også Hans Jakob Helms arctic noir krimi De dødes fjord kom på min læseliste.

Næste oplægsholder var den tidligere højskolelærer Niels Ole Frederiksen, som fortalte om flugtkongen Carl August Lorentzen, der flygtede fra Horsens Statsfængsel ved at grave en tunnel fra sin celle og ud i fængselsinspektørens kartoffelkælder i 1949. Hvad der gjorde NOFs foredrag særligt interessant var, at han selv er født i fængslet. Hans far var viceinspektør, og NOF kunne derfor fortælle spændende og sjove førstehåndsdetaljer om Carl August Lorentzen, hvilket flere gange fik publikum til at bryde ud i højlydt latter.

Herefter kom JS på scenen. I programmet stod blot “Foredrag om gidseltagninger”, men for dem der dukkede op ventede et rigtig interessant foredrag. JS har mere end 12 års praktisk erfaring i håndtering af kidnapninger og gidseltagninger rundt om i verden, og det gav han tilhørerne et unikt indblik i. Af sikkerhedsmæssige årsager ville JS helst ikke fotograferes, og det respekterede jeg selvfølgelig.

De næste gæster på scenen havde jeg glædet mig til at høre. Martin Wangsgaard Jürgensen og Jacob Holm Krogsøe talte med A. Silvestri om deres fælles roman Randvad og om Martins egen udgivelse Thelema. Jeg købte begge romaner på messen, og glæder mig til at læse dem.

Jacob Holm Krogsøe læser op fra Randvad.

Efter turen ind i dansk mystik skyndte jeg mig over til Snedkeriet for at se overrækkelsen af prisen for Årets Danske Horrorudgivelse 2017, der i år gik til Lars Ahn for Den nat, vi skulle have set Vampyros Lesbos. Da jeg kom, var vi flere, der måtte stå i kø og vente udenfor, fordi der simpelthen var fyldt op i lokalet i forhold til brandmyndighedernes krav. Heldigvis nåede jeg dog ind, lige da Lars Ahn gik på scenen.

Selve overrækkelsen kom med en lille overraskelse, som kan ses herover.

Som nævnt i starten var vejret ikke helt med os om lørdagen. BKI, som havde flere udendørs stande med kaffesalg, var dog ikke til at slå ud, og det var også skønt med en varm kop kaffe i snestormen 🙂

Efter en kort tur ude i sneen nåede jeg over i Gymnastiksalen, og her dumpede jeg ind i et interview med to forfattere, jeg slet ikke kendte. Karsten S. Mogensen, der fortalte om sin novellesamling Tåge i natten, og Kirsten Brun der havde skrevet krimien Natten er deres. Begge bøger lød så spændende, at jeg måtte købe dem, så nu glæder jeg mig til at læse dem.

Et af lørdagens højdepunkter for mig var paneldebatten om Gys, Horror og Fantasy. Panelet bestod af Anne-Marie Vedsø Olesen, Mats Strandberg og Dennis Jürgensen, og samtalen blev styret af Jacob Holm Krogsøe. Jeg fandt snakken meget interessant, og bl.a. fandt jeg ud af, at svenskerne er langt mere åbne overfor horror som voksenlitteratur end danskerne er. Men mon ikke også Danmark snart opdager glæderne ved god horror.

Paneldebatten blev dog kort afbrudt, da Dystopia Entertainment lige kiggede forbi. Og jeg beklager det hysteriske grin og de tiltede kameravinkler. Det er første gang, jeg har oplevet et zombie attack 🙂

Heldigvis overlevede alle paneldebatten, og jeg kunne skynde mig over i Magasinet, hvor jeg skulle interviewe Lars Ahn om hans prisvindende novellesamling Den nat, vi skulle have set Vampyros Lesbos på Rød Scene. Jeg er stor fan af Lars’ forfatterskab, så det var fedt at få lov at tale med ham. Efterfølgende var han så venlig at give mig sin autograf. Også tak for det, Lars.

Her sluttede mine officielle pligter lørdag, og jeg havde lige en lille halv time, før vi lukkede kl. 17 til at kigge lidt stande. I Gads stand fik jeg hilst på Elly Griffiths, der har skrevet i Pigen under jorden. Den var jeg vild med, men jeg glemte selvfølgelig at spørge efter en selfies med hende. Til gengæld fandt jeg ud af, at nummer to i serien om Ruth Galloway, Løgnens hus, udkommer d. 29. maj.

Jeg fik også sagt hej til Lars Grill Nielsen bag forlaget Enter Darkness, hvor jeg også fik signeret mit eksemplar af Når mørket kommer krybende af to af bidragsyderne, nemlig Patrick Leis og Gudrun Østergaard (senere fik jeg også sneget A. Silvestri til at skrive i den).

På H. Harksen Productions stand fik jeg forudbestilt Thelema og købt Randvad samt den engelske antologi A Collection of Science Fiction and Horror Stories som Henrik S. Harksen har skrevet et bidrag til.

Et par effektive prisoverrækkere 🙂

Jeg fik ikke købt så mange bøger i år, og det ærgrer mig grusomt. Men jeg nåede det simpelthen ikke. Til gengæld er jeg glad for dem, det blev til. Og så vil jeg også lige sige tak til forlaget Tellerup for Ernest Clines Ready Player One. De siger, den er endnu bedre end Armada, og den var jeg ellers glad for at læse, så det bliver fedt.

Til slut lidt stemning fra gårdturen. Fortsættelse fra søndagen kan læses her

 

Ørestadens nye turistattraktion, Sommerfugle Shangri-La, bliver scene for et ualmindeligt grusomt mord her i 4. bind af Dennis Jürgensens fremragende krimiserie med Roland Triel.

I Ørestaden er et entomologisk oplevelsescenter under opførelse. Her skal publikum om to måneder kunne opleve alverdens sommerfugle, eksotiske insekter og andre kriblekrabledyr. Men da to nattevagter gør et makabert fund under deres runde, bliver det i stedet for politiet, som bliver første gæster i centeret.

En mand bliver nemlig fundet død, uden id og næsten lemlæstet til ukendelighed. En tatovering af en skorpion på den ene hånd er eneste mulighed for at identificere ofret, og før man ved, hvem det er, kan politiet ikke finde morderen.

Roland Triel sættes på sagen, men uden helt at slippe sin private efterforskning efter morderen der slog hans kone ihjel og mishandlede hans datter, Andrea.

Sideløbende med nutiden følger vi danskeren David Schuster 32 år tidligere. Under en jordomrejse er han blevet bestjålet og ender derfor i en lille by i Andalusien, hvor en kammerat fra livgarden skaffer ham et chaufførjob.

Mens de to spor fortælles parallelt kommer vi også længere ind under huden på Inge Renee Janné, som vi fik sat navn på i Hviskende lig. Og det er ikke på nogen måde et behageligt sind, vi lukkes ind i.

Dennis Jürgensen tog første gang springet til voksen-forfatter med Løbende tjener i 2014. Han følte et behov for, at der skulle ske noget nyt i hans forfatterskab, og at det lige blev krimien han kastede sig over, var der flere grunde til. Dels vil Jürgensen gerne underholde, når han skriver. Dels giver krimien (ligesom gyset) mulighed for at undersøge menneskets dystre sider.

Jürgensens persongalleri er altid nuanceret og interessant at følge. Selv bipersonerne får kød på kroppen, så de føles som en reel del af historien. Nogle af dem har således også større roller i enkelte af bøgerne, mens de nærmest blot nævnes i andre. Triel har den altdominerende hovedrolle, og den udfylder han perfekt. Ikke en supermand, men et menneske med laster og fejl som vi andre, og det er med til at gøre romanerne så troværdige, selvom forbrydelserne er voldsomme og blodige.

Derudover er Jürgensen fremragende til at opbygge sin fortælling, så der skabes mest mulig suspense. Det gør han bl.a. ved at skifte fortæller-stemme; springe i tid og sted; og ikke mindst ved at lade det gennemgående plot i serien om hustruens morder blive flankeret af en ny sag i hvert bind. Men selvom der er mange bolde i luften, fanger Jürgensen dem alle igen med grusom elegance. Og denne gang efterlader han for alvor læseren med en næsten ubærlig cliffhanger!

Jeg læste Marcherende myrer som ebog, og selvom jeg normalt ikke får samme gode oplevelse, som når jeg sidder med en fysisk bog i hånden, så blev jeg endnu engang fanget af Roland Triels univers. Dennis Jürgensen skriver simpelthen bare fantastisk, uanset om det er til børn eller voksne. Om det er gys, krimi eller humor. Jürgensen kan det hele – og så har han en modbydelig god fantasi.

Om Marcherende myrer:

Udgivelsesår: 08.11.2017
Forlag: Tellerup, 507 sider
Omslag: Danielle Finster

Roland Triel-serien:

Løbende tjener, 2014
Dansende røde bjørne, 2015
Hviskende lig, 2016
Marcherende myrer, 2017

Læs mere om Dennis Jürgensen på Tellerups hjemmeside eller besøg Dennis-klubben.

D. 1. og 2. april er der Krimimesse i det gamle statsfængsel i Horsens, og traditionen tro kan du også opleve en række horror-relaterede indlæg. I år er der for første gang ikke en enkelt scene dedikeret til gyset. I stedet kan du møde forfatterne og oplægsholderne rundt på de “almindelige” scener.

Lørdag:

10.40-11.00 Magasinet – Sort Scene:
Dennis Jürgensen taler med Per Drustrup Larsen om Hviskende lig (jeg ved godt det er en krimi, men det er altså Dennis Jürgensen 🙂 )

12.45-13.15 Forsamlingshuset
Hvordan kan H. P. Lovecrafts novelle “The Call of Cthulhu” fra 1926 læses som en krimi, en kosmisk krimi? Foredrag ved Henrik Sandbeck Harksen

13.00-13.20 Magasinet – Sort Scene:
Martin Schjönning taler med Jette Holst om “Kværnen”, illustreret af Tom Kristensen

13.00-13.30 Snedkeriet:
Dansk Horror Selskab overrækker Årets Danske Horrorudgivelse

15.15-15.50 Forsamlingshuset:
Fra skræk til opklaring. Oversætter Jakob Levinsen og Mikkel Andersson taler om gyserkongen Stephen Kings Bill Hodges-trilogi

16.20-16.40 Magasinet – Sort Scene:
Steen Langstrup taler med Steffen Larsen om Ø og Skadedyr og tulipaner

16.40-17.00 Magasinet – Sort Scene:
Horrorprisvinderen taler med Jacob Holm Krogsøe

For børn & unge:

kl. 12.00 2. Øst:
Michael Kamp taler om Nekromathias

kl. 12.30 2. Øst:
LG Jensen & Christian Reslow taler om Straffeanstalten

kl. 10.30-12.30 og 13.30-15.15 – Tegn med Tom Kristensen

kl. 13.45-15.15 – Gyserworkshop

Søndag:

For børn & unge:

kl. 10.30 2. Øst:
Henrik Einspor taler om I klovnenes kløer

kl. 12.30 2. Øst:
LG Jensen & Christian Reslow taler om Straffeanstalten

kl. 13.45-15.15 – Gyserworkshop

kl. 10.30-12.30 og 13.30-15.15 – Tegn med Tom Kristensen

Se hele programmet her

Om Krimimessen 2017:

Åbningstid: Krimimessen har åbent lørdag kl. 10-17 og søndag kl. 10-16
Sted: FÆNGSLET, Fussingsvej 8, 8700 Horsens
Pris: Børn 0-17 år har gratis adgang, se øvrige priser her

Efterforskningsleder Roland Triel er en af København politis dygtigste drabsefterforskere. I Hviskende lig bliver der endnu engang brug for hans opklaringsevner, samtidig med at fortidens genfærd spøger igen.

En ung kvinde bliver myrdet på en rideskole. Politiet har umiddelbart ikke nogen fysiske spor at gå efter, men et vidne har set en forhutlet mand forlade stedet. Triel og hans kollegaer sættes på sagen, og da der kort efter findes et lig af en ung pige i en nærliggende mose, ender også den sag på Triels bord.

Liget i mosen er usædvanligt velbevaret. Det viser sig at være en pige, som forsvandt sporløst for 40 år siden. De sidste, der så hende, var to brødre, hvoraf den ene i dag driver en millionforretning som selvhjælpsguruen bag Det Perfekte Liv, mens den anden lever på overførselsindkomst.

Samtidig med at Triel arbejder på de to drabssager, spøger sagen om hans hustrus drab stadig. Det er nu over fire år siden, at hun blev myrdet og datteren Andrea blev svært mishandlet. I sidste bind overvandt Andrea endelige sine traumer og begyndte at tale igen, men nu har ukendte gerningsmænd brændt deres gamle hus ned.

Triel er ikke i tvivl om, at det er hustruens morder, der står bag. Men selvom han – modvilligt – har slået sig sammen med journalisten Thor Brandt, som han reddede i sidste bind, er han ikke kommet nærmere på at finde ud af, hvem det er.

Imens er Triels kæreste Astrid i gang med en kæmpe oversætter-opgave for sit forlag, som betyder, at hun skal tilbringe noget tid med succesforfatteren Jeremy Forest i sin chefs sommerhus på Stevns. Men også Astrids fortid gemmer på hemmeligheder. Bl.a. en eks-mand med løse næver og et hævngerrigt sind.

Hviskende lig er tredje bind i serien om Roland Triel skrevet af Dennis Jürgensen, og som i de to første bind i serien er her tale om en velskrevet krimi af stort format. Hvor de tidligere bind havde temmelig blodige mord som omdrejningspunkt, fylder det psykologiske aspekt meget mere end selve gerningen her i bind 3, hvor Jürgensen giver os adgang til en anderledes type morder.

Som altid fremstår persongalleriet levende og interessant. Jürgensen giver sig tid til at beskrive sine personer og lader os komme ind under huden, både på hovedpersonerne, men også f.eks. på teamet omkring Triel. Han forfalder aldrig til endimensionelle klichéer, men gør sine figurer til hele mennesker.

Samtidig skriver Jürgensen, så man ser en indre film, mens man læser. Sproget er klart og mister aldrig pusten. Undervejs i romanen krydsklippes konstant mellem Triel og de øvrige figurer, hvilket giver en støt accelererende spændingskurve. Det er nemlig ikke bare historien om de to mord eller Triels jagt på hustruens morder, vi som læsere fanges af. Også bihistorierne om Astrids forfatterbesøg; Andreas ønske om at gennemgå hypnose for at huske, hvad der skete under hendes overfald, kollegaen Karstens pludselige fravær osv. har deres egen momentum, som holder én fængslet. Og så viser Jürgensens dygtighed sig til fulde, når han til sidst samler de mange plottråde i en elegant sløjfe.

Men Dennis Jürgensen er nærmest også en institution som forfatter. I mange år skrev han børne- og ungdomsbøger med en særlig forkærlighed for gyset. Hans bibliografi tæller bl.a. Danmarks første zombie-roman Kadavermarch og manuskriptet til filmen Sidste time. I 2014 udgav Jürgensen så sin første krimi for voksne, Løbende tjener, der helt fortjent røg til tops på bestseller-listen. Siden kom Dansende røde bjørne i 2015 og nu Hviskende lig.

For mig er der ingen tvivl. Uanset om han skriver for børn, unge eller voksne. Om det er horror, krimi eller for sjov. Dennis Jürgensen er en fantastisk fortæller, og han serverer endnu en gang en fremragende roman. Læs den.

Tak til forlaget Tellerup for læse-eksemplaret. Og til slut en lille tanke – gad vide om Roland Triel er opkaldt efter Stephen Kings revolvermand fra Det Mørke Tårn?

Om bogen:

Udgivelsesår: 2016
Forlag: Tellerup, 507 sider.
ISBN: 978-87-588-3000-1
Omslag: Danielle Finster
Udkommer d. 11/11-2016

Nervepirrende pageturner med en sympatisk hovedperson og et blodigt, men velkonstrueret plot

Da den rige forretningsmand Frans Jessen bliver overfaldet i sin private skov og tvinges til at se sin halshuggede og lemlæstede hund, er det kun begyndelsen på en makaber sag, som ryster Københavns befolkning.

Overfaldet følges nemlig op af flere yderst brutale mord, og fællesnævneren mellem sagerne er Frans Jessens milliardforretning, Løbende Tjener.

I spidsen for opklaringens står efterforskningsleder Roland Triel. Triel var selv midtpunkt for en voldsom sag 4 år tidligere, hvor hans hustru blev myrdet og datteren svært mishandlet. Traumet har gjort hende stum, og hun er nu indlagt på en institution.

I kapløb med tiden forsøger Triel at finde Knoglebrækkeren, som medierne har døbt morderen, men fortiden dukker distraherende op, da han pludselig modtager livstegn fra sin kones morder.

Dennis Jürgensen har haft 30-års jubilæum som forfatter, men har tidligere skrevet for børn og unge. I et interview i Femina fortæller han, hvordan han ofte har mødt læsere, som er vokset op med hans bøger og nu er blevet så gamle, at de selv har børn, som læser ham, og som spørger, hvornår han skriver noget for deres generation. Det har han nu gjort med Løbende Tjener, og jeg må sige, at springet til forfatter af voksen-krimier er faldet yderst heldigt ud.

Løbende Tjener er velskrevet med en solid spændingskurve, der holder læseren fanget hele vejen igennem. Persontegningerne er troværdige, og selvom Triel på sin vis minder meget om andre fordrukne politimænd med en traumatisk fortid, så bliver han aldrig en kliché. I stedet får man sympati med ham, og jeg glæder mig allerede til næste bind i serien.

(anmeldt til Bogrummet.dk)

Om bogen:

Udgivelsesår: 2014
Forlag: Tellerup, 489 sider
Omslag: Peter Nielsen

Det er stort set altid en fornøjelse at læse Dennis Jürgensen, og Dæmonen i hælene er ingen undtagelse.

I køen i Netto mærker Rune pludselig, at nogen stirrer ondt på ham. Ikke bare ondt som “du har taget min plads i køen”-ondt, men hadefuldt som “jeg ønsker du skal dø”-ondt. Kort efter finder han en forladt mobiltelefon, som en teenager tilsyneladende har glemt. Da den ringer op, er det en ung pige, som råber på hjælp. Rune tror, at det er en joke, men pigen ved en masse ting om ham, som ingen andre ved, og det ender med, at han tror på Sandra, som hun hedder.

Sandra er blevet taget af de grå mænd. Hun befinder sig et mørkt sted, og nu vil hun have Rune til at hjælpe hende. De grå mænd går rundt blandt os og “kidnapper” enkeltpersoner, hvorefter personerne ophører med at eksistere! Ingen husker at de har været til – pånær Rune.

Rune forsøger på flere måder at hjælpe Sandra. Først ved at gå til politiet, siden ved bl.a. at søge hjælp hos en computerkyndig kammerat, men intet hjælper tilsyneladende. Og så må Rune tage sagen i egen hånd.

Som altid blev jeg lynhurtigt fanget ind i Jürgensens univers. Uanset om det handler om børn, eller som her i Dæmonen i hælene en voksen hovedperson, så fortæller Jürgensen flydende og effektivt. Her er Rune fanget i en mareridtsagtig verden, hvor alle han kender forsvinder, og han bliver mere og mere i tvivl om, hvorvidt det virkelig sker, eller om det hele blot foregår i hans hoved.

Plottet er måske nok set før, f.eks. i Jack Finneys roman fra 1955, hvor aliens overtager menneskenes kroppe og langsomt udsletter menneskeheden. Men jeg synes stadigvæk, at Dennis Jürgensen sætter sit eget præg på historien, som efter min mening er velskrevet og underholdende for både unge og voksne.

Om bogen:

Udgivelsesår: 2007
Omslag: Leif Rosby

Andre bøger af Dennis Jürgensen:

Tunnelmanden (2010)
Dødens mange facetter (2009)
Dæmonen i hælene (2007)
Kadavarjagt (2006)
Uhyret i brønden (1998)
Måske (1994)
Monsteret i kælderen (1993)
Tingen i cellen (1992)
Kadavermarch (1991)
Grønne øjne (1985)

Besøg Dennis-klubben

Jeg har en svaghed for Dennis Jürgensen, som er en af Danmarks allerbedste horrorforfattere. Godt nok er hans bøger ofte kategoriseret som børne/ungdomsbøger, men de er alligevel så intelligente og interessante, at den voksne læser har fornøjelse af dem. Måske hører dog til i hans voksen-udgivelser, og er en novellesamling bestående af tre lange noveller, som hovedsageligt befinder sig i science fiction genren, men som alle efterlader læseren med et ræsende hjerte.

Første novelle hedder “Den Blå Service” og handler om Mahler, som en dag modtager tredje rykker fra skattevæsenet. Han skylder dem penge, og hvis han ikke betaler, vil gælden overgå til Den Blå Service. I første omgang er Mahler ligeglad, men så går det op for ham, at det er blodig alvor. Den Blå Service inddrager nemlig din gæld ved at høste dine organer og bruge dem til at helbrede lovlydige borgere, der betaler deres skat. Novellen har en ekstra grum slutning, som jeg tror især mænd ømmer sig over.

“Klonede dage” handler om forældreparret Adam og Julie, som mister deres søn, Mathias, i en drukneulykke. Især Julie har meget svært ved at håndtere sorgen, og hun påstår, at hun har set Mathias efter begravelsen. Hun er overbevist om, at nogen enten har narret dem, og han slet ikke er død, eller at nogen har klonet ham. Adam opsøger deres læge for at få hjælp med at slå Julies idéer ud af hovedet, men han kan fortælle, at det i enkelte tilfælde er sket, at børn, som er født med hjælp fra en fertilitetsklinik, kan have identiske æg, som kan klones til et nyt barn. Julies æg er dog blevet destrueret, siger han. Det får Julie til at synke hen i sorg endnu en gang, indtil også Adam ser Mathias …

Novellen handler om farerne ved at klone mennesker, men også om hvor langt vi vil gå for at undgå, at kommende børn kommer til at lide af arvelige sygdomme eller handicap. Jürgensen fortæller samtidig meget rørende om forældreparrets sorg, som til sidst driver dem ud i ekstremerne. En meget stærk novelle.

Den sidste novelle har titlen “Jeggørdigingenting”. Også den er utrolig stærk og har en meget ubehagelig slutning. Katja lever et liv, som umiddelbart er beundringsværdigt. Hun ser godt ud, har en udmærket karriere og på overfladen er alt godt. Men som barn blev hun misbrugt af sin far, og nu går hun i terapi for at genvinde sin tillid til mænd og især evnen til at elske dem. For ikke at stikke for meget ud fra veninderne har Katja opfundet en kæreste, som hun dagdrømmer om. Han er ikke som andre mænd, og Katja er helt tryg ved ham. En dag bliver Katja overfaldet af en voldtægtsforbryder, men bliver reddet af en mand, som på alle måder er som hendes drømmekæreste. Men hvordan?

Novellerne i Måske foregår alle i en ikke nærmere bestemt fremtid, hvor kloner, androider og et stærkt statsligt system er hverdagen. De handler alle om etik, og om de valg som videnskaben stiller mennesket overfor. For når tingene er mulige, hvorfor så ikke gøre dem? Her viser Dennis Jürgensen så bagsiden af medaljen, for alle valg har konsekvenser.

Jeg er imponeret over, hvor meget Dennis Jürgensen i 1994 kunne forudse, og kan kun anbefale denne novellesamling til alle. Den er velskrevet, vedkommende og sætter fingren på nogle aktuelle og skræmmende problemstillinger.

Om bogen:

Udgivelsesår: 1994
Omslag: John Ovesen

Andre bøger af Dennis Jürgensen:

Tunnelmanden (2010)
Dødens mange facetter (2009)
Dæmonen i hælene (2007)
Kadavarjagt (2006)
Uhyret i brønden (1998)
Måske (1994)
Monsteret i kælderen (1993)
Tingen i cellen (1992)
Kadavermarch (1991)
Grønne øjne (1985)

Besøg Dennis-klubben

7-årige Timmy bor sammen med sine forældre og lillesøster. Hun er kun en baby, og forældrene er meget optagede af hende, men også af deres arbejde og af at gå i teatret osv. Faktisk overser de Timmy lidt, så  han har ingen, han kan fortælle om monsteret i kælderen. Monsteret er sultent, og hvis ikke Timmy sørger for, at det får noget at spise, så bliver han næste ret på menuen …

Dennis Jürgensen har skrevet en underholdende gyser om det klassiske monster i kælderen. Historien er letlæst, og med en 7-årig hovedperson må fortællingen også nødvendigvis være lidt naiv. Men jeg må indrømme, at slutningen faktisk overraskede mig ved at være ualmindelig grum, så Monsteret i kælderen kan bestemt også sagtens læses af voksne.

Om bogen:

Udgivelsesår: 1993
Omslag: Leif Rosby

Andre bøger af Dennis Jürgensen:

Tunnelmanden (2010)
Dødens mange facetter (2009)
Dæmonen i hælene (2007)
Kadavarjagt (2006)
Uhyret i brønden (1998)
Måske (1994)
Monsteret i kælderen (1993)
Tingen i cellen (1992)
Kadavermarch (1991)
Grønne øjne (1985)

Besøg Dennis-klubben

Adelene bor alene sammen med Edderkoppen i Vampyrernes Æresbolig, eller det er i hvert fald, hvad plageånden Freja kalder Adelenes hus, mens Adelene selv har givet moren øgenavnet Edderkoppen. Moren drikker, ryger for meget og er også begyndt at bruge narkotika, som hendes elsker/pusher Asgar forsyner hende med. Så Adelene holder sig for sig selv. Hun er flov over moren og bange for, at omverdenen skal finde ud af, hvor galt det står til derhjemme.

Men en dag bliver hun forfulgt af tre drenge og falder i et dårligt afskærmet hul i tunnellen under motorvejen. I første omgang vil drengene ikke hjælpe hende op, og mens Adelene kold, våd og bange står nede i hullet, dukker en mystisk skikkelse op, som hun siden døber Tunnelmanden. Tunnelmanden kan forudse fremtiden, og han har besluttet sig for at hjælpe Adelene, så hun kan få ryddet nogle af de værste forhindringer af vejen mod et lykkeligt liv. Det lyder jo umiddelbart godt, men Tunnelmandens middel er mord! Og hvis Adelene ikke selv vil sige, hvem hun vil af med, så skal Tunnelmanden nok sørge for at finde egnede kandidater …

Jeg kan godt lide de fleste af Dennis Jürgensens romaner, og “Tunnelmanden” er ingen undtagelse. Her er tale om en letlæst og underholdende ungdomsroman med et twist af gys. Adelene er en yderst sympatisk hovedperson, der næsten er mere overbærende og forstående end menneskeligt muligt. Selvom hun lider under de daglige forfølgelser i skolen og morens evige ydmygelser, så er hun ikke særligt utilfreds med sit liv, før Tunnelmanden kommer ind i billedet. Nok savner hun sin far, og ind i  mellem drømmer hun også om at få venner, men dem har hun hovedsageligt selv valgt fra af angsten for at binde sig til en, som måske kommer til at forlade hende ligesom faren. Da Tunnelmanden dukker op, går det dog op for hende, at man aldrig kan vælge andre mennesker 100% fra, og hun må vælge mellem mennesker, som hun langt fra mener fortjener døden.

Om bogen:

Udgivelsesår: 2010
Omslag: Peter Nielsen

Andre bøger af Dennis Jürgensen:

Tunnelmanden (2010)
Dødens mange facetter (2009)
Dæmonen i hælene (2007)
Kadavarjagt (2006)
Uhyret i brønden (1998)
Måske (1994)
Monsteret i kælderen (1993)
Tingen i cellen (1992)
Kadavermarch (1991)
Grønne øjne (1985)

Besøg Dennis-klubben

Simon Featherwell anklages for mord på tre mennesker og indlægges på Garden End Statshospital, indtil hans sag kommer for retten. Plejepersonalet frygter ham, og en kalder ham endda en ting fra Helvede. Featherwell har kun et ønske: at skrifte for sin gamle præst, fader McGregory. Og det er en utrolig historie, han fortæller. Om en fisketur ud på det dybe hav, som bragte en fangst med sig ingen kunne have forudset.

Dennis Jürgensen har med Tingen i cellen skrevet en hurtigt læst, men absolut spændende historie, som atmosfæremæssigt virker stærkt inspireret af H. P. Lovecraft. Både titlen og væsnet fra dybet kunne være taget ud af en Lovecraft-fortælling, og formen med at lade en person fortælle om begivenhederne til en anden er også typisk Lovecraft. Men Dennis bruger elementerne til at fortælle sin egen historie, og på den måde får man som læser det bedste fra begge verdener.

Om bogen:

Udgivelsesår: 1992
Forlag: Tellerup, 132 sider

Andre bøger af Dennis Jürgensen:

Tunnelmanden (2010)
Dødens mange facetter (2009)
Dæmonen i hælene (2007)
Kadavarjagt (2006)
Uhyret i brønden (1998)
Måske (1994)
Monsteret i kælderen (1993)
Tingen i cellen (1992)
Kadavermarch (1991)
Grønne øjne (1985)

Besøg Dennis-klubben