oktober 2020
M Ti O To F L S
 1234
567891011
12131415161718
19202122232425
262728293031  
Arkiver

Indlæg tagget med ‘djævelen’

Fribryderen af John Kenn Mortensen

Fribryderen af John Kenn MortensenForhammer drømte i sine unge dage om at blive verdens bedste fribryder. 25 år senere sidder han alene og drikker sig i hegnet på det lokale værtshus. Han kæmper ikke mere. Så dukker en gammel bekendt op, og beder ham om at kæmpe en sidste gang. Men mod hvem? Og hvorfor?

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg er vild med John Kenn Mortensens tegninger, og her i Fribryderen går historien og illustrationer op i en djævelsk helhed.

Fribryderen er John Kenn Mortensens første lange tegneserie, fortæller han i et interview med Nummer 9. Her fortæller han også, hvordan historien opstod i samarbejde med Copenhell, metalfestivallen der har eksisteret siden 2010. Siden har forlaget Fahrenheit så udgivet Fribryderen i denne hardcover-udgave.

Jeg er som sagt ganske betaget af John Kenn Mortensens illustrationer, og kan bruge lang tid på at nyde dem igen og igen. Og det er jeg ikke ene om! Læs uddrag af hvad anmelderne har skrevet om Fribryderen herunder.

Anmelderne skriver:

Fribryderen er hurtig læst og er hverken dybsindig eller filosofisk. Den er i stedet et hurtigt, men et vildt fix både hvad angår fortælling og niveauet af voldsudøvelser. Den bør naturligvis stå fremme til skue hos alle fans af John Kenn Mortensen, men mangler du en advents- eller julegave til (barne)barnet, der insisterer på at gå i sorte t-shirts med dødningehoveder på, så tøv ikke længere. Fribryderen er herligt voldelig, sorthumoristisk morsom og så er den fabelagtigt tegnet. Igen, som det har været tilfældet siden den første lille bog med Post-It Monstre, kan Kappellets udsendte slet ikke få armene ned af bar begejstring. (Torben Rølmer Bille, Kulturkapellet)

Tegneren og forfatteren skaber de mest dystre og uhyggelige historier, der ofte viser monstrene i os selv. Fribryderen er et mestereksempel på hans store kunst. I håbet om endnu flere tegneserieudgivelser fra John Kenn Mortensens snirklede hjerne, læner jeg mig tilbage med en fornemmelse af lykke over, at der findes mennesker, der kan skabe sådanne billeder. (Jette Holmgaard Greibe, Litteratursiden)

Faust-myten får en cool og vild nyfortolkning fra multitalentet John Kenn Mortensen, der endnu engang viser sine grafiske evner til at skabe gotisk horror med glimt i øjet. Fribryderen er en visuel fornøjelse uden at den bringer noget specielt nyt til historiens tematik. (Michael Larsen, Nummer 9)

Der er især to sider af Fribryderen, som jeg gerne vil fremhæve. Først og fremmest den rå vilde udstråling der kommer fra Johns pen. Giv den mand et grusomt manuskript og jeg skal love dig, du vil blive skræmt. Der er noget menneskeligt i de vredesudbrud, som vores hovedperson udgyder, og der er endnu mere menneskeligt i den desillusion, der også kommer til udtryk. Den anden side er de der små ting, dem man først ser rigtig ved anden gennemlæsning. De søgte med nummerpladen 666 og så de mere raffinerede som kommentatorerne ved den sidste dyst, som hænger dødsdømte i deres løkker … (Serieland)

Om Fribryderen:

Udgivelsesår: 2019
Forlag: Fahrenheit, ca. 70 sider
Omslag og illustrationer: John Kenn Mortensen

Læs også:

Djævelens lærling af Kenneth Bøgh Andersen
Fandenivoldsk af Lars Kramhøft og Tom Kristensen
Et satans arbejde af A. Silvestri
Den X bog om Satan-serien

Et satans arbejde af A. Silvestri

Et satans arbejde af A. SilvestriCharmerende og fascinerende roman om Satan og Helvede og en flyttemand ved navn Asger.

Et satans arbejde handler om flyttemanden Asger, der bliver hyret til at flytte en del af Helvede til Hellerup. Romanen er både skideskæg og helvedes alvorlig. Det er en genrebastard, der fortæller historier i historien og nikker til den sydamerikanske magiske realisme, dannelsesfortællingen, farcen og rendyrket horror. Et satans arbejde er også en fanden-i-voldsk roman, hvor man skal spænde selen, sikre hjelmen og så ellers bare slippe håndbremsen. (fra bogens bagside)

Hold nu op en oplevelse! Det er altid interessant at se, hvad A. Silvestri har fundet på, når der kommer en ny udgivelse fra hans hånd. Med Et satans arbejde når han nye højder – eller skulle jeg måske sige nye dybder? – med en charmerende, fascinerende, ækel, interessant og underholdende historie, der efterlader læseren forpustet, forundret og foruroliget.

Historien er i sig selv underholdende og overraskende. Det er ikke hver dag, at man hører om en flytning af Helvede, eller introduceres for de udspekulerede pinsler de fordømte sjæle udsættes for. Ydermere gemmer der sig en række twists i historien, der undervejs udvikler sig i en uventet retning mod sin hæsblæsende slutning. Samtidig er det også en historie venskab og menneskelighed. Om at gøre det rigtige selvom det er svært. Og om at finde ud af hvem man egentlig er.

Men det er kun en del af læseoplevelsen. Flettet ind i Asgers beretning hører vi også hans efterrationaliseringer og senere indsamlede viden, og præsenteres på den måde for en litteraturhistorisk og filosofisk tilgang til Satan, Helvede, Tid og hvad Asger i øvrigt har gået og spekuleret over, uden at det virker påtaget eller opstyltet.

Et satans arbejde er fuld af referencer til litteratur, musik og film, og A. Silvestris store viden skinner tydeligt igennem. Jeg fangede kun en brøkdel, men alligevel kunne jeg sagtens følge med. Blandt andet fordi Silvestri aldrig taler ned til læseren. Tilsyneladende uden anstrengelser får han indarbejdet fagtermer m.m. i et mundret og ligetil sprog, så læsningen flyder ubesværet. Og samtidig holder han en uformel og ofte yderst morsom tone, der gør, at jeg bare havde lyst til at læse videre og videre og videre.

Jeg blev meget betaget af Et satans arbejde, og vil anbefale den til alle der holder af god litteratur. Her er ikke tale om én genreroman, men om en roman som rummer forskellige genrer lige fra humor til horror til filosofi til magisk realisme og alt der i mellem. Og er du ikke blevet overbevist af mine ord, så læs Litteratursidens og Bogrummets anmeldelser. De er nemlig helt enige med mig …

Uddrag af Et satans arbejde:

På Jorden er der kort, veje, retninger og tidspunkter. Intet af dét gør sig gældende i Helvede. Selv om jeg havde været sikker på, at vi faldt oppefra og ned, skulle det hurtigt vise sig, at de begreber ikke gav den mindste mening. Jo længere vi gik i Helvede, desto sikrere blev jeg på, at ikke alene havde Escher og Giger spist en lille frokost sammen og derefter kollaboreret, de havde også indtaget et syv-retters middagsmåltid, drukket sig fuldkommen i hegnet og lige snuppet sig et par hiv fra æterflasken, før de rablende og halvblinde havde ringet til Lovecraft for at spørge om et par ting og derefter var gået i gang med yderligere at skitsere deres forestilling om Helvede, og først da de ud på de sene timer bevidstløse styrtede omkuld i et par bløde lænestole, havde Djævelen nakket deres tegninger, brummet tilfreds for sig selv og indrettet Helvede derefter. Retrospektivt, selvfølgelig.

Det var et snurrende virvar af ingen og samtidig alle retninger. Min hjerne insisterede på, at det, jeg gik på, måtte være gulvet, at det, der var til siderne, var højre og venstre, og op måtte være op. Mit øres gyroskop var ligeglad med, hvad hjernen sagde, og nægtede at fastholde nogen retning. Derfor vaklede jeg af sted som en and, der havde været i de gærede æbler på møddingen. Min taske i den ene hånd, guitaren i den anden. Bag mig kravlede Rodriguez og Viktor, førstnævnte med en smøg i den ene hånd, sidstnævnte med et æble, som han skrællede med sin lommekniv. Kun Susan Apollyon vaklede ikke. Hun måtte vel også være vant til det. (side 89-90)

Om Et satans arbejde:

Udgivelsesår: 2019
Forlag: Brændpunkt, 414 sider
Omslag: Søren Klok

Læs om arbejdet med romanen på A. Silvestris hjemmeside

Læs også:

Djævelens lærling af Kenneth Bøgh Andersen
Hels rejse af Signe Fahl
I helvede flyder en flod af Morten Leth Jacobsen
Necropolis af Simon Petersen, illustreret af Cav Bøgelund
King af A. Silvestri, illustreret af Christoffer Gertz Bech
Helvede af Jonas Wilmann

Hels rejse: Den 6. bog om Satan af Signe Fahl

Hels-rejseVerden er i forandring, menneskene i Norden skifter deres tro ud med kristendommen. Men det er ikke kun Thor og Odin, der bliver byttet ud med Gud og Jesus. Et dødsrige går mod sin undergang. En dødsgudinde tager kampen op. (bagsideteksten)

I forlaget Kandors kortromans serie om Satan er vi nået til bind 6 ”Hels rejse” af Signe Fahl, af hvem jeg tidligere har læst novellen ”Værnetræet” i fantasy-antologien ”Hvad skoven skjuler”.

Hel sidder i sit mørke dødsrige, da en uventet gæst trænger sig på. En mand med sorte vinger, horn og glødende aflange pupiller, som kalder sig Lucifer, lysbringeren, og som kommer for at fortælle Hel, at hendes tid er forbi. Menneskene har skiftet tro, og de døde sjæle tilhører nu ham.

Hel har ganske vist hørt om den hvide gud fra syd, med hvem Lucifer følges, men hun er overbevist om, at Lucifer tager fejl og sender ham bort i vrede. Men da hendes broder, Fenrisulven, kort efter dukker op, befriet af den lænke som skulle holde ham fanget indtil Ragnarok, beslutter hun sig for at undersøge, om der alligevel er noget om Lucifers ord. Det bringer hende på besøg i både menneskenes verden og Lucifers rige, og til sidst må hun træffe en beslutning.

I ”Hels rejse” tager Signe Fahl udgangspunkt i dødsguden Hel fra den nordiske mytologi, som i den sidste halvdel af 900-tallet langsomt erstattes af kristendommen. For hvad sker der egentlig med de guder, som menneskene forkaster?

Det var uhyre fascinerende at læse om den forskel, de to religioner betrager døden med. I Hels dødsrige vandrer de døde af sted, døve og blinde, indtil de når Yggdrasil, hvor de atter bliver vævet ind i skæbnetrådene:

”Denne skygge er færdig med sin vandring i Helheim og er klar til at træde ind i de levendes verden igen. Som alle skygger før den vil den blive en del af livet igen. Måske i en krop, måske blot i et minde, en hvisken i træernes blade eller en mumlen i en bæk, der fortæller om livets evighed og forgængelighed.”

I modsætning til Helvede hvor de, der har syndet i livet, lutres for deres synder i døden gennem lidelse i en uendelighed. Her er ingen fred eller hvile.

”’Endnu en straf?’ Hun peger ud mod de indfrosne skikkelser. ‘Nogle har længere vej til Himlen end andre’. Hun ved ikke, hvad hun skal sige. Det hele virker så grusomt, og han er så upåvirket, så kold overfor al den lidelse omkring dem. ‘De har bragt sig selv i denne situation så du behøver ikke at have ondt af dem’, siger han. ‘Reglerne er meget enkle. Lad være med at synde. Alligevel gør de det. Hele tiden. Den mindste fristelse og de falder i’. Han sukker og ryster på hovedet. ‘På trods af deres svaghed er de Guds kære skabninger, og de får en chance mere her’.”

Fahl beskriver nærmest Satan som en nidkær funktionær, der modsat Hel ikke har noget forhold til sine døde.

Og lidt som i Anika Eibes bidrag ”Tvisten” kan man godt blive lidt i tvivl om, hvordan en religion, der prædiker næstekærlighed og godhed, alligevel afstedkommer så megen lidelse.

Endnu et velskrevet, interessant og tankevækkende bidrag i serien.

Serien Den X bog om Satan:

Menneskesønnen af Maya Salonin
Hels rejse af Signe Fahl
En ørn fanger ikke fluer
af David Garmark
Tvisten af Anika Eibe
Kærlighedens væsen af Aske Munk-Jørgensen
En sand kunstner af Jakob Friis Andersen
Deroute af Martin Schjönning

Læs mere på Forlaget Kandors hjemmeside

Om bogen:

Udgivelsesår: 2015
Omslag: Luc Sesselle/Dreamstime.com

En ørn fanger ikke fluer: Den 5. bog om Satan af David Garmark

https://www.facebook.com/ForfatterDavidGarmark?fref=ts

Jeg er simpelthen nødt til at tage hatten af for forlaget Kandor og serien om Satan. Det er imponerende, at der hver måned d. 13. udkommer et nyt velredigeret og godt korrekturlæst bind skrevet af både garvede forfattere og nye talenter, med historier som pirrer og vækker til eftertanke. Det er naturligvis et tegn på talentfulde bidragsydere, men det er så sandelig også et bevis på en kæmpe indsats fra forlægger Nikolaj Højbergs side.

David Garmark er manden bag femte bind ”En ørn fanger ikke fluer”. Han vandt i øvrigt Kandors krimikonkurrence med novellen ”Tågevals”, og er også aktuel med sin debutroman ”Drengen der aldrig kom hjem”, som er udgivet på forlaget Turbine. Men her drejer det sig om Satan.

I 1958 fødes drengen Poul Gustav Brahmsen, der hurtigt viser sig at være et højt begavet barn. Han læste som 3-årig, skrev fortællinger som 5-årig, og som 10-årig blev hans evner for at spille klaver opdaget, og snart spillede Poul Gustav på turneer over hele Europa.

Men alt har en ende og en dag er berømmelsen ovre. Poul Gustav kommer i dårligt selskab, ender i fængsel og herfra forsvinder ethvert spor af ham – indtil journalisten Henrik Wagner næsten 40 år senere opdager en sammenhæng mellem vidunderbarnet og det litterære mesterværk ”Verden tilhører os, der er tilbage”.

Det lykkes Henrik Wagner at opspore Poul Gustav og få et interview med ham, men mødet bliver et møde med ondskaben selv og en rejse ind i et betændt og sygt sind.

Poul Gustav arbejder nu på afslutningen af sit store værk ”Verden tilhører os, der er tilbage”, hvor han beviser, at alle mennesker er skabt lige, og at kærligheden bør styre os. I ”Magnum Opus” har han dog en helt anden agenda – nemlig at dekonstruere sine egne ord og bevise at mennesket er alene i verden. At nedbrænde skoven af eksisterende forestillinger og genplante fra bunden. Og metoden til dette er grusom.

Garmark fortæller historien dels via Henrik Wagner, dels gennem interviewet med Poul Gustav, og dels gennem dennes selvbiografi. Her er ingen humor eller varme, ingen kærlighed eller medmenneskelighed. Hos Garmark findes Satan i menneskets gerninger og følelser, og han dissekerer emnet skjult under en videnskabelig rationel maske.

En vellykket, velskrevet og virkelig modbydelig historie, som fungerer fint i kortromans-formen, men som også sagtens vil kunne tåle at blive rullet ud i fuld roman længde. Med andre ord – endnu et fornemt bidrag til serien.

Fra bogens forord:
“Lige så længe jeg kan huske, har jeg været fascineret af Satan. Den faldne engel. Den legemliggjorte ondskab. Den mest frygtede skabning fra Vestens kulturhistorie. Jeg har specielt været fascineret af de måder, han har været afbilledet på i film og litteratur, hvor han har optrådt lige fra den nydelige advokat til kirkens rødskællede dæmon… I 2014 blev jeg nysgerrig på, hvad andre forbandt med Satan og tænkte, at det kunne være interessant at udgive en serie af kortromaner om ham. Jeg udsendte derfor en indbydelse til at skrive til serien. De to eneste kriterier var manuskriptets længde, og at manuskriptet på en eller anden måde skulle afspejle forfatterens opfattelse af Satan. Interessen for at skrive til serien var stor og variationen af Satan mange. Min nysgerrighed blev tilfredsstillet. Det håber jeg også din gør…”
Nikolaj Højberg, forlagsredaktør

Serien Den X bog om Satan:

Menneskesønnen af Maya Salonin
Hels rejse af Signe Fahl
En ørn fanger ikke fluer
af David Garmark
Tvisten af Anika Eibe
Kærlighedens væsen af Aske Munk-Jørgensen
En sand kunstner af Jakob Friis Andersen
Deroute af Martin Schjönning

Besøg David Karmarks facebook-side
Læs mere på Forlaget Kandors hjemmeside

Om bogen:

Udgivelsesår: 2015
Omslag: Luc Sesselle/Dreamstime.com

Tvisten: Den 4. bog om Satan af Anika Eibe

Tvisten

4. bidrag i serien Den X bog om Satan har en humoristisk undertone, men er stadigvæk både tankevækkende og interessant

Efter mange afslag på invitationer siger Jahve endelig ja tak til at besøge Samael i dennes underjordiske rige. De to har ellers ikke været sammen, siden de i et skænderi udslettede dinosaurusserne. Dengang indgik de en aftale. Jahve fik himlen, mens Samael fik jordens indre, og når tiden kom, var det op til menneskene selv at beslutte, hvem af de to der skulle have magten på jorden.

Nu er tiden inde til at afgøre tvisten. Samael foreslår, at de hver især vælger episoder fra verdenshistorien og indsamler de energier der afgives, således at Jahve får de gode energier og Samael de onde. Jahve er overbevist om, at der er lusk med i spillet, men går alligevel med til arrangementet. Dels har de jo en aftale, og dels er han jo Gud, så hvordan kan han overhovedet tabe?

”Tvisten” er fjerde bind i forlaget Kandors serie om Satan, og i sit bud på hvad Satan er for en størrelse, lader Anika Eibe Satan og Gud mødes for at finde ud af, hvem af dem der skal herske. Resultatet skal ikke afsløres her, men der er ingen tvivl om, at Satan er en lusket størrelse.

Eibe skriver med en humoristisk undertone i et letlæseligt sprog, og ”Tvisten” er hurtigt læst, men stadigvæk både tankevækkende og interessant. I stedet for at have fokus på Satan er Gud hovedpersonen her, og det er interessant at se, hvorledes hans ønske om at mennesket skal være godt i virkeligheden har udartet sig. Har troen på Satan slået flest mennesker ihjel, eller er det troen på Gud, der har kostet flest menneskeliv?

Som i de tidligere bind i serien er udgivelsen af høj kvalitet. Dog undrer det mig lidt, at det ellers faste forord om baggrunden for serien af forlægger Nikolaj Højberg ikke er med i denne udgave. Det er dog ikke noget, der ødelægger oplevelsen, og ”Tvisten” kan bestemt anbefales, hvis du har lyst til at få et indblik i udforskningen af Satan, og måske få rykket ved dine forestillinger om godt og ondt.

Fra seriens forord:
“Lige så længe jeg kan huske, har jeg været fascineret af Satan. Den faldne engel. Den legemliggjorte ondskab. Den mest frygtede skabning fra Vestens kulturhistorie. Jeg har specielt været fascineret af de måder, han har været afbilledet på i film og litteratur, hvor han har optrådt lige fra den nydelige advokat til kirkens rødskællede dæmon… I 2014 blev jeg nysgerrig på, hvad andre forbandt med Satan og tænkte, at det kunne være interessant at udgive en serie af kortromaner om ham. Jeg udsendte derfor en indbydelse til at skrive til serien. De to eneste kriterier var manuskriptets længde, og at manuskriptet på en eller anden måde skulle afspejle forfatterens opfattelse af Satan. Interessen for at skrive til serien var stor og variationen af Satan mange. Min nysgerrighed blev tilfredsstillet. Det håber jeg også din gør…”
Nikolaj Højberg, forlagsredaktør

Serien Den X bog om Satan:

Menneskesønnen af Maya Salonin
Hels rejse af Signe Fahl
En ørn fanger ikke fluer
af David Garmark
Tvisten af Anika Eibe
Kærlighedens væsen af Aske Munk-Jørgensen
En sand kunstner af Jakob Friis Andersen
Deroute af Martin Schjönning

Læs mere på Anika Eibes hjemmeside
Læs mere på Forlaget Kandors hjemmeside

Om bogen:

Udgivelsesår: 2015
Omslag: Luc Sesselle/Dreamstime.com

Kærlighedens væsen: Den 3. bog om Satan af Aske Munk-Jørgensen

3bogomSatanI Kandors serie om Satan er vi nu nået til tredje bind, som Aske Munk-Jørgensen har skrevet: ”Kærlighedens væsen”. Hvor vi i bind to var inviteret med til renæssancens Italien, er vi nu igen tilbage i nutiden.

Vennerne Simon og Thor har kendt hinanden siden barndommen, men kommer alligevel fra helt forskellige verdener. Thor kom fra den forkerte side af skinnerne, og det mærkede ham allerede fra lille. Alene ud fra sin adresse fik han påklistret et mærkat, og så hjalp det ikke spor, at hans forældre var flinke mennesker, og at Thor egentlig var en god dreng. Han var også FOR meget, fik sig rodet ud i slagsmål, og var ikke noget lys i skolen.

Men nu er der ikke meget af den søde dreng tilbage. Foran Simon sidder en hærget misbruger, høj på amfetamin, ødelagt af sprut, og ivrig efter at overbevise ham om, at han skal låne Thor 100.000 kr. til at bygge et hus i Skive.

Vejen hertil fortæller Simon i flashbacks, og det er en trist beretning.

Jeg har tidligere læst lidt af Aske Munk-Jørgensen, og hver gang har det været en positiv oplevelse. Første gang var novellen ”Seidr” i fantasy antologien ”Til deres dages ende”, siden kom ”Vampyren – en gennemgang af historiske kilder og dokumenterede forekomster i Europa, 1853 til 1947” i antologien ”Vampyr”, og senest ”Svaret” fra scifi-horror antologien ”Universets mørke”, så det har været meget forskellige emner.

”Kærlighedens væsen” er ikke horror som i splat, rædsel eller overnaturlig ondskab. Her gemmer Satan sig i den hånd, vi er givet fra fødslen, og de valg vi efterfølgende tager. Selv i vores kærlighed gemmer muligheden for ondskab sig.

Jeg må indrømme, at jeg blev ramt af Aske Munk-Jørgensens kortroman. Den står 100% realistisk og efterlod mig påvirket og trist. Den er dog også velskrevet, eftertænksom og et anderledes bud på Satans væsen og kan derfor kun anbefales.

Fra bogens forord:
“Lige så længe jeg kan huske, har jeg været fascineret af Satan. Den faldne engel. Den legemliggjorte ondskab. Den mest frygtede skabning fra Vestens kulturhistorie. Jeg har specielt været fascineret af de måder, han har været afbilledet på i film og litteratur, hvor han har optrådt lige fra den nydelige advokat til kirkens rødskællede dæmon… I 2014 blev jeg nysgerrig på, hvad andre forbandt med Satan og tænkte, at det kunne være interessant at udgive en serie af kortromaner om ham. Jeg udsendte derfor en indbydelse til at skrive til serien. De to eneste kriterier var manuskriptets længde, og at manuskriptet på en eller anden måde skulle afspejle forfatterens opfattelse af Satan. Interessen for at skrive til serien var stor og variationen af Satan mange. Min nysgerrighed blev tilfredsstillet. Det håber jeg også din gør…”
Nikolaj Højberg, forlagsredaktør

Serien Den X bog om Satan:

Menneskesønnen af Maya Salonin
Hels rejse af Signe Fahl
En ørn fanger ikke fluer
af David Garmark
Tvisten af Anika Eibe
Kærlighedens væsen af Aske Munk-Jørgensen
En sand kunstner af Jakob Friis Andersen
Deroute af Martin Schjönning

Læs mere på Aske Munk-Jørgensens blog
Læs mere på Forlaget Kandors hjemmeside 

Om bogen:

Udgivelsesår: 2015
Omslag: Luc Sesselle/Dreamstime.com

En sand kunstner: Den 2. bog om Satan af Jakob Friis Andersen

2bogSatanAndet bind af forlaget Kandors serie om Satan er skrevet af Jakob Friis Andersen og tager os med tilbage til renæssancens Italien. Her lader forfatteren Satan selv få ordet i forsøget på at forklare hvem han er, og det gør han ved at give et eksempel på, hvordan han arbejder, virker og opererer.

I året 1513 besøger Satan Firenze, hvor han har lejet sig ind hos en ældre enkefrue. Modsat hvad man skulle tro, er han en god lejer, der hjælper den ældre dame og ofte bliver inviteret på aftensmad. Hans egentlige mål er dog den skønne Isabella. En ung, smuk og uskyldig kvinde som – viser det sig snart – har flere tilbedere.

Isabella holder meget af kunst, og tilbederne får hver især hjælp af Satan til at blive dygtigere for på den måde kunne vinde Isabellas hjerte. Det lyder umiddelbart som den kendte historie om Fausts handel med Djævelen, men Jakob Friis Andersen har sit eget tag på fortællingen.

”En sand kunstner” er ikke så mørk som første bind, ”Deroute”. Satan optræder som en forfører i sin menneskeskikkelse og charmerer sine ofre, som han dog altid lader få et glimt af det skjulte bag illusionen. Dermed bliver historien ikke så malerisk, som den egentlig umiddelbart fremstår, men maner ligesom første bind til eftertanke.

Som sagt er det Satan selv der fortæller, og det gør han ud fra nogle dagbogsoptegnelser, som ofte afsluttes af en kort beskrivelse af, hvem han er. For mig er det særligt disse korte glimt, der løfter fortællingen op over gennemsnittet med sine rammende indblik i menneskets væsen.

”Hvem er jeg? Jeg er din dybeste sorg og din mest intense lykke. Vor Frelser vil lære dig om ydmyghed og medlidenhed, og moralfilosofferne vil lære dig om ‘den gyldne middelvej’. Tillad mig at kalde Frelserens ydmyghed og medlidenhed for svaghed, og tillad mig at kalde den gyldne middelvej for rusten middelmådighed. Jeg er din selvsikkerhed – og din fortabelse. Jeg kender ingen midte.”

Jeg er yderst spændt på, hvad bind tre vil byde på, og håber at serien vil holde kadencen og vedblive at underholde og udfordre læserne ligeså overbevisende som de første to bind har gjort.

Fra bogens forord:
“Lige så længe jeg kan huske, har jeg været fascineret af Satan. Den faldne engel. Den legemliggjorte ondskab. Den mest frygtede skabning fra Vestens kulturhistorie. Jeg har specielt været fascineret af de måder, han har været afbilledet på i film og litteratur, hvor han har optrådt lige fra den nydelige advokat til kirkens rødskællede dæmon… I 2014 blev jeg nysgerrig på, hvad andre forbandt med Satan og tænkte, at det kunne være interessant at udgive en serie af kortromaner om ham. Jeg udsendte derfor en indbydelse til at skrive til serien. De to eneste kriterier var manuskriptets længde, og at manuskriptet på en eller anden måde skulle afspejle forfatterens opfattelse af Satan. Interessen for at skrive til serien var stor og variationen af Satan mange. Min nysgerrighed blev tilfredsstillet. Det håber jeg også din gør…”
Nikolaj Højberg, forlagsredaktør

Læs mere på forlaget Kandor 

Serien Den X bog om Satan:

Menneskesønnen af Maya Salonin
Hels rejse af Signe Fahl
En ørn fanger ikke fluer
af David Garmark
Tvisten af Anika Eibe
Kærlighedens væsen af Aske Munk-Jørgensen
En sand kunstner af Jakob Friis Andersen
Deroute af Martin Schjönning

Om bogen:

Udgivelsesår: 2015
Omslag: Luc Sesselle/Dreamstime.com

Deroute: Den 1. bog om Satan af Martin Schjönning

Deroute2015Forlaget Kandor har gennem de senere år udsendt en række vellykkede tema-antologier. Nu har forlægger Nikolaj Højberg kastet sig ud i et nyt projekt, en serie af kort-romaner med udgangspunkt i Satan. Han skriver i sit forord til “Deroute” af Martin Schjönning, som er første bog i serien:

Lige så længe jeg kan huske, har jeg været fascineret af Satan. Den faldne engel. Den legemliggjorte ondskab. Den mest frygtede skabning fra Vestens kulturhistorie. Jeg har specielt været fascineret af de måder, han har været afbilledet på i film og litteratur, hvor han har optrådt lige fra den nydelige advokat til kirkens rødskællede dæmon… I 2014 blev jeg nysgerrig på, hvad andre forbandt med Satan og tænkte, at det kunne være interessant at udgive en serie af kortromaner om ham. Jeg udsendte derfor en indbydelse til at skrive til serien. De to eneste kriterier var manuskriptets længde, og at manuskriptet på en eller anden måde skulle afspejle forfatterens opfattelse af Satan. Interessen for at skrive til serien var stor og variationen af Satan mange. Min nysgerrighed blev tilfredsstillet. Det håber jeg også din gør…”

Martin Schjönning er en af kræfterne bag bloggen Apokalyptisk, som anmelder nye og gamle film, tv-serier, computerspil og bøger med en eller anden form for apokalyptisk tema samt andre relaterede emner. Han har også skrevet en række noveller, bl.a. “De fattige blandt menneskene” som yderst fortjent var vindernovellen i antologien “Vampyr“, og nu romandebuterer han med “Deroute” – en historie som tager udgangspunkt i barndommen, men absolut IKKE er en børnebog.

Romanen udspiller sig i en lille by, hvor vi gennem 6 kapitler følger en drengs langsomme nedstigning til slutningen. Igennem hele sin barndom bliver han mobbet, tæsket og forfulgt. I sine anstrengelser på at holde sig skjult for sine forfølgere, opøver han en særlig evne til at aflæse den “maskine”, som byen udgør, og det giver ham et helt særligt indblik i byens indbyggere. Men får det ham til at vælge rigtigt, den dag han må træffe et afgørende valg?

Schjönning har en særlig evne til at beskrive råheden i samfundets bund uden nogen form for lyserødt filter. Her får de svage tæsk af de stærke. Her er ingen hjælp at hente. Ingen kærlighed at få. Og i en nedadgående spiral ofrer drengen mere og mere af sin menneskelighed for at undslippe sin offerrolle.

“Deroute” er en barsk, men velskrevet historie, som anlægger gode takter for resten af serien, hvor bind 2 “En sand kunstner” af Jakob Friis Andersen udkommer d. 13. maj.

Læs mere på forlaget Kandor eller besøg Martin Schjönnings blog

Siden jeg skrev denne anmeldelse er “Deroute” blevet nomineret til Årets Danske Horrorudgivelse.

Serien Den X bog om Satan:

Menneskesønnen af Maya Salonin
Hels rejse af Signe Fahl
En ørn fanger ikke fluer
af David Garmark
Tvisten af Anika Eibe
Kærlighedens væsen af Aske Munk-Jørgensen
En sand kunstner af Jakob Friis Andersen
Deroute af Martin Schjönning

Om bogen:

Omslag: Luc Sesselle/Dreamstime.com
Udgivelsesår: 2015

11-11-11

11-11-11Succesforfatteren Joseph Crone mistede for et års tid siden sin søn og hustru i en frygtelig brand. Om natten hjemsøges han af mareridt, og om dagen har han svært ved at skrive. Hans far, som han ikke har haft kontakt  med i mange år, ligger for døden, og på sin lillebrors, Samuels, opfordring vender Joseph hjem til Spanien, efter han mirakuløst overlever en bilulykke.

Men hjemkomsten er ikke præget af genforeningsglæde fra Josephs side. Han mistede for mange år troen på Gud, og faderens kirke som Samuel er præst i, interesserer ham ikke. Alligevel kommer de to brødre langsomt nærmere hinanden, for Joseph opdager et uhyggeligt sammentræf. Overalt opdager han tallene 11-11, og da han begynder at researche i det, viser det sig, at der hinsides vores verden findes væsener, som sender os beskeder via tallene 11-11. Deres kræfter bliver stærkere jo tætterer på datoen man er, og Jospeh bliver overbevist om, at de ønsker at slå Samuel ihjel. Men hvorfor?

Instruktør Darren Lynn Bousman har bl.a. instrueret Saw II, Saw III og Saw IV, blodige fortællinger som kan karakteriseres som torture-porn, men i 11-11-11 fortæller han en helt anderledes historie. Vi er langt fra blod og splat, og i stedet koncentrerer han sig om at opbygge en isnende, krybende, skræmmende stemning. Jeg vil ikke sige, at det lykkes 100%, men her er dog tale om et ganske fornuftigt forsøg.

Timothy Gibbs, der spiller Joseph, virker overbevisende i sin sorg over hustruen og sønnens død og i sin absolutte afstandstagen til religion. Efterhånden som han begynder at se tegnene og dermed overbevises om, at noget forsøger at kommunikere med ham, må han kæmpe med sig selv, og også denne indre kamp fremstiller Gibbs troværdigt.

Også Michael Landes i rollen som Samuel er velcastet. Hvor Timothy Gibbs som Joseph er indesluttet og uden interesse i sin omverden, er Landes som Samuel varm og omfavnende. Han er den unge idealistiske præst fyldt med drømme om en bedre verden, og selvom han er klar over, at deres fælles far har haft lidt for vilde drømme om deres kirke, så ønsker han blot at arbejde videre ad faderens vej mod en kirke, der har forståelse for syndere.

Ved at lade historien udspille sig i Barcelona får Bousman foræret en gotisk stemning, som ville være umulig at finde i USA. Husene, gaderne og Josephs fremmedgørelse idet han ikke taler spansk er alt sammen med til at forøge intensiteten i historien.

Hvor det halter lidt, er efter min mening 11-11-væsenerne. Selvom de egentlig forsøges introduceret gradvist, så pumpes baggrundsmusikken så vildt op, når de dukker op på skærmen, at det hurtigt bliver lidt anstrengende. Bousman arbejder også med brugen af farver undervejs, hvor nogle scener er holdt i kolde farver, men det var svært for mig at finde en grund til skiftene. Til gengæld synes jeg twistet i slutningen er forrygende (omend ikke en total overraskelse), og her kan man se lidt af Bousman fra Saw-filmene.

Darren Lynn Bousman fortæller i ekstra-materialerne, hvordan han er dybt fascineret af labyrinter – ikke mindst af Stanley Kubricks brug i The Shining fra 1980. Bousmans brug af en labyrint i 11-11-11 er derfor en hommage til Kubrick, men også andre film og bøger får en hilsen med undervejs. Bl.a. sender Samuels husholderske Anna en hilsen til Stephen Kings Misery og Kathy Bates, og en scene med et af væsenerne fik mig straks til at tænke på The Exorcist.

Jeg vil ikke kalde 11-11-11 for en 100% vellykket film, men kan man lide film som The Exorcist, The Omen eller måske Prince of Darkness, så tror jeg også, at man vil føle sig underholdt her – uden dog på nogen måde at sætte 11-11-11 i klasse med ovenstående. Som Best-Horror-Movies.com skriver: “There are several points in 11-11-11 when it all seems to be just too much, and the scan for the remote control’s stop button begins… but wait! Every time the negatives begin to reach critical mass, something cool happens and, for a time, all is forgiven. Some pacing issues allow that mass of negativity to creep back in a few times, but then something else will happen, the story will be quickly progressed, the performer’s expressions facilitate the illusion beautifully… and then the ending is so great that a “wow, that was really good!” is the aftertaste that remains as the credits roll.”

Om filmen:

Instruktør: Darren Lynn Bousman
Udgivelsesår: 2011

Flaskedjævelen af Robert Louis Stevenson

FlaskedjævelenFor nyligt genlæste jeg Robert Louis Stevensons Ligrøverne, og det gav mig blod på tanden til at læse mere af Mr. Hydes fader, så da jeg faldt over en smukt illustreret udgave af Flaskedjævelen røg den straks med hjem.

På Hawaii bor den fattige men dygtige og samvittighedsfulde mand, Keawe, der rejser ud for at se verden. En dag ankommer hans skib til San Francisco, og her går han på opdagelse og finder et vidunderligt hus. Mens han står og kigger på det og drømmer om at eje et tilsvarende, kommer husets ejer ud, og de falder i snak.

Ejeren fortæller, at alt hans rigdom stammer fra en flaske med djævelen i, og at han er villig til at sælge den til Keawe. Der er dog et par betingelser ved flaskedjævelen. Den kan kun sælges med tab,  den skal sælges for mønter, og den, som ejer flasken når vedkommende dør, er dømt til Helvede. Til gengæld opfylder flasken alle ens ønsker, så længe man ejer den.

Keawe køber den for 50 dollars, og hans ønske om et smukt hus bliver hurtigt opfyldt – dog på en anden måde end forventet – og spørgsmålet er så, hvad en samvittighedsfuld mand vil gøre?

Novellen hører under temaet at sælge sin sjæl djævelen a la Goethes Faust. Den er dog let fortalt trods de moralske overvejelser undervejs, og de smukke farverige illustrationer af Jacqueline Mair er med til at underbygge en håbefuld stemning i fortællingen.

Om Flaskedjævelen:

Originaltitel: The Bottle Imp
Første udgivelse: 1891 i the New York Herald