juli 2020
M Ti O To F L S
 12345
6789101112
13141516171819
20212223242526
2728293031  
Arkiver

Indlæg tagget med ‘domestic noir’

Huset i Chelsea af Lisa Jewell

Huset i Chelsea af Lisa Jewell

På sin 25-års fødselsdag får Libby Jones det brev, hun som adoptivbarn har ventet på hele sit liv. Endelig skal hun få at vide, hvor hun kommer fra.

Brevet giver ikke alene svar på, hvem hendes biologiske forældre var. Det fortæller også, at Libby har arvet et gammelt hus i millionklassen i den fashionable London-bydel Chelsea. Men huset gemmer på en mørk hemmelighed.

25 år tidligere blev politiet kaldt ud til et hus. Her fandt de en baby, der lå mæt og tilfreds i sin vugge. Og tre sortklædte lig, der havde ligget i køkkenet i flere dage. To af dem var Libbys forældre.

Mysteriet om huset i Chelsea er aldrig blevet opklaret. Hvor forsvandt husets fire andre børn hen? Og hvem var det, der tog sig af den lille Libby i vuggen, i dagene efter forældrenes død?

Libby vil kende hele sandheden om sin familie. Den ligger begravet i huset i Chelsea. (fra bagsiden)

Jeg har tidligere med stor fornøjelse læst Og så var hun væk af Lisa Jewell, så forventningerne var høje, da jeg åbnede Huset i Chelsea. De blev mere end indfriet!

Historien fortælles gennem tre forskellige stemmer: Libby, Lucy og Henry, og der går lidt tid, før vi finder ud af, hvem de hver især er. Det giver en meget åben start på romanen, som holder læseren i usikkerhed, men også skaber et bånd til os. For vi vil vide, hvem de tre personer er, og hvilken forbindelse de har.

Igennem Libby hører vi i nutiden om arven af huset, og de detaljer om begivenhederne som er offentlig kendt. Hvilket ikke er mange. Så Libby kontakter journalisten Miller Roe, som dækkede sagen dengang, i håb om at han kan hjælpe hende med at finde ud af mere.

Lucy følger vi i Frankrig, hvor hun befinder sig sammen med sine to børn. Hun er hjemløs, og ved romanens begyndelse forbereder hun sig på at besøge én, hun aldrig havde regnet med at skulle se igen.

Det er således kun gennem Henrys kapitler, vi hører om fortiden i huset i Chelsea. Han fortæller om et priviligeret liv, der langsomt begynder at ændre sig, indtil al normalitet er forsvundet, og hverdagen forvandlet til et mareridt.

Både i nutiden og i fortiden trækker hændelserne sig sammen mod en overraskende kulmination, der vender alt, hvad vi tror, vi ved, på hovedet.

Jeg var fuldstændig opslugt under læsningen. Historien folder sig ud i et roligt tempo, men er alligevel fuld af suspense og ikke mindst en nærmest fortættet atmosfære, jo længere ind i fortællingen vi kommer.

Lisa Jewell skriver levende og filmisk. De skiftende synsvinkler fungerer som iboende cliff-hangere i fortællingen, som lokker læseren ind i en verden af rædsel og misrøgt. Men kan vi overhovedet stole på, hvad vi læser?

Huset i Chelsea er en forrygende psykologisk thriller om identitet, bedrag og ikke mindst en grum hemmelighed der har været skjult i 25 år. Er du til stramt komponerede thrillers med overraskende twists og en mørk tone, så kan jeg absolut anbefale at tage med Lisa Jewell til Chelsea i London.

Reklame: Tak til Gads Forlag som har foræret mig bogen til anmeldelse

Uddrag af bogen:

Min far var ved at trække vin op. Min mor havde sit frynsede forklæde på og var ved at slynge salat. “Hvor længe skal de mennesker være her?” brast det ud af mig. Jeg kunne se, der gik en skygge over min fars ansigt, fordi jeg ikke havde formået at skjule en uforskammet undertone.

“Åh. Ikke så længe.” Min mor satte proppen tilbage på en flaske balsamico og stillede den til side med et mildt smil.

“Må vi blive længe oppe?” spurgte min søster. Hun kunne ikke se det store billede, ikke se ud over sin egen næsetip.

“Ikke i aften,” svarede min mor. “Måske i morgen, når det er weekend.”

“Og hvornår tager de af sted igen?” spurgte jeg og skubbede meget forsigtigt til grænsen mellem mig selv om min fars tålmodighed med mig. “Når weekenden er slut?”

Jeg vendte mig om, fordi jeg fornemmede min mors blik glide forbi mig. Birdie stod i døråbningen med katten i favnen. Den var brun og hvid og havde et ansigt som en ægyptisk dronning. Birdie så på mig og sagde: “Vi kommer ikke til at bliver her længe, lille dreng. Kun indtil Justin og jeg har fundet vores eget sted at bo.” (side 50-51)

Om Huset i Chelsea:

Udgivelsesår: 2020
Forlag: Gad, 344 sider
Omslag: Harvey Macaulay, Imperiet
Originaltitel: The Family Upstairs (2019)
Oversætter: Lærke Pade

Læs også:

Enken af Fiona Barton
Bjerget af Luca D’Andrea
Familiens synder af Cara Hunter
Og så var hun væk af Lisa Jewell
Tabu af Steen Langstrup
Sagen Collini af Ferdinand von Schirach
Løgnen af C. L. Taylor

Leg med døden af Rachel Abbott

Leg med døden af Rachel Abbott

Letlæst domestic noir thriller om hemmeligheder, løgne og barndomsvenskab.

For godt et år siden læste jeg Drevet til mord af Rachel Abbott, som var første bind i krimi-trilogien med kriminalassistent Stephanie King. Nu er bind to, Leg med døden, udkommet. Den fangede mig desværre ikke helt så godt som første bog.

Jemma Hudson er med sin mand Matt inviteret til bryllup hos Matts barndomsven, Lucas. Sammen med en lille gruppe andre gode venner mødes de på Lucas gods nogle dage før den store dag. Jemma glæder sig til at møde Matts venner, som hun ikke har mødt før. Det bliver et par hyggelige dage – indtil en forfærdelig tragedie indtræffer, og bryllupsfesten aflyses.

Et år senere inviterer Lucas alle vennerne til en ny sammenkomst på godset, og denne gang har Jemma ikke lyst til at komme. I det forløbne år er hendes og Matts ægteskab smuldret, og samtidig forstår hun ikke, hvorfor Lucas inviterer dem alle igen.

Det viser sig, at Lucas har en skjult dagsorden, som trækker tråde tilbage til en forbrydelse i vennernes ungdom. En forbrydelse som har haft konsekvenser helt op i nutiden, og nu vil Lucas – koste hvad det vil – finde gerningsmanden.

Umiddelbart er Leg med døden letlæst, og idéen bag er interessant. Som i Drevet til mord fortæller Rachel Abbott gennem flere stemmer. Jemmas vinkel fortælles i første-person, mens kapitlerne med Stephanie King fortælles i tredje-person. Ind i mellem er også indlagt korte kapitler trykt i kursiv og fortalt af endnu en jeg-fortæller. Skiftene mellem de forskellige synsvinkler giver et godt flow i historien og skaber suspense.

Når jeg alligevel ikke er helt oppe at ringe over Leg med døden, er der flere årsager. Dels kom jeg ikke rigtig til at bryde mig om nogen af personerne. Dels havde jeg ret hurtigt en stærk mistanke om, hvordan fortællingen ville slutte. Nu læser jeg ret meget, så måske er det derfor, plottet ikke overraskede mig, men når så personerne heller ikke helt fanger, ja så er det bare ikke verdens bedste læseoplevelse.

Når det er sagt, så har Rachel Abbott en flydende pen og mange spændende idéer, så måske var mine forventninger simpelthen for høje. Jeg har i hvert fald stadig lyst til at læse sidste bind i trilogien, når den udkommer.

Reklame: Tak til Gads forlag som har foræret mig bogen til anmeldelse

Uddrag af bogen:

Jeg har kun stået på balkonen et øjeblik, da jeg hører lette skridt bag mig. Matt lægger armen om livet på mig og nusser mig i nakken, så jeg gyser af fryd, men da jeg vender mig om mod ham, stivner han. Jeg drejer hovedet for at se, hvad han ser. Han stirrer på en, der kommer gående med hastige skridt nede på terrassen – en ung kvinde. Hun har sænket blik, så ansigtet er skjult af det glatte, sorte hår, der hænger ned på hver side som gardiner. På trods af de løse, grå lærredsbukser og en endnu løsere bluse i samme stof er det let at se, hvor tynd hun er.

Som om hun kan mærke vores blik på sig, løfter hun pludselig hovedet og kigger op mod os. Hun vakler. Det er overstået så hurtigt, at jeg ikke engang er sikker på, at det skete.

“Hvem er det?” spørger jeg, mens jeg stadig aer Matts arm, der ligger fast om livet på mig.

Han er tavs.

“Matt?”

“Det er Lucas’ søster.” Han taler lavt og i et blødt tonefald, og jeg drejer hovedet og ser på ham.

“Jeg vidste ikke, at han havde en søster. Hun virker …” Jeg ved ikke, hvad jeg skal sige. Plaget er det ord der falder mig ind på grund af den anspændte tynde krop og den måde, hun bevæger sig på. Men det vil lyde for brutalt. Ulykkelig er måske mere passende.

“Ja,” siger Matt uden at vente på, at jeg gør sætningen færdig. “Ja, det gør hun.” (side 20)

Om Leg med døden:

Udgivelsesår: 16.04.2020
Forlag: Gads forlag, 384 sider
Omslag: Anders Timrén
Originaltitel: The Murder Game
Oversætter: Nanna Lund

Læs også:

Drevet til mord af Rachel Abbott
Syge sjæle af Kristina Ohlsson
Løgnen af C. L. Taylor
I en mørk mørk skov af Ruth Ware
Seks stemmer af Matt Wesolowski

Familiens synder af Cara Hunter

Sharon og Barry Masons datter forsvinder sporløst under en havefest. Politiet med kriminalinspektør Adam Fawley i spidsen starter en omfattende efterforskning, men i første omgang uden nogen resultater. Som dagene går, og chancen for at finde den 8-årige Daisy i live bliver mindre, dukker flere familiehemmeligheder frem i lyset, og politiet må revurdere deres opfattelse af sagen.

Familiens synder er første bind i Cara Hunters serie om Adam Fawley. Serien udspiller sig i universitetsbyen Oxford, og forlaget sammenligner bøgerne med tv-serien Broadchurch. Den må jeg indrømme, at jeg ikke har set, men måske bør jeg det, for jeg blev i hvert fald fanget ind af Familiens synder .

Romanen er bygget op i to spor. Det ene udspiller sig i nutiden og fortælles skiftevis af Adam Fawley og de øvrige politifolk, krydret med opslag på Twitter hvor naboer (og fremmede) giver deres mening tilkende om sagen.

Det andet spor bevæger sig rykvist baglæns i tiden, startende med dagen før Daisy forsvandt, tilbage til 79 dage før hendes forsvinden. Jeg har ikke læst en bog med helt samme opbygning som denne før, men jeg må sige, at det fungerer overraskende effektivt. Oplysninger, vi får i nutiden, har pludselig en helt anden betydning, når vi får baggrunden med, og det giver en helt særlig spænding i historien.

Det er heller ikke tit, at jeg har læst en bog med så usympatiske ofre. Hverken Barry Mason eller hustruen Sharon virker særligt behagelige, og det er svært at have ondt af dem, selvom deres datter er forsvundet. Måske derfor er folkedomstolen på twitter også hurtig til at dømme dem uden at have nogen beviser. Den del af historien kan jeg desværre genkende alt for let fra tastaturkrigerne på Facebook osv., der er mere end parate til at dømme andre uden at sætte sig ind i sagen.

Jeg var lynhurtigt fanget ind af Familiens synder, som både er spændende og overraskende. Jeg havde i hvert fald ikke gennemskuet plottet. Cara Hunter skriver levende, og den specielle opbygning af historien skaber en stadigt stigende suspense, så jeg nærmest ikke kunne slippe bogen, da jeg først gik i gang.

Samtidig er Adam Fawley en interessant hovedperson. Vi fornemmer fra starten, at han har en tragedie i bagagen, men hvilken afsløres først langt inde i bogen. Alligevel er han dybt professionel, og har samtidig en medfølende og venlig side der adskiller ham fra mange af tidens krimi-skikkelser. Men han har også sine personlige meninger, som ind i mellem skinner igennem i snakken med kollegaerne. Det er med til at gøre hans karakter troværdig, og jeg ser frem til at lære ham bedre at kende i kommende bind.

Cara Hunter besøger Krimimessen i Horsens d. 28.-29. marts, hvor hun vil fortælle om Familiens synder. I den forbindelse har Krimimessen spurgt hende, hvordan inspirationen til bogen opstod. Til det fortæller hun om sin fascination af ”at tage temaer op, der er blevet betydningsfulde emner både inden for den virkelige verdens kriminalitet og i fiktionens verden, og se på dem fra uventede vinkler”. I Familiens synder vender hun således rundt på ordsproget om, at det kræver en landsby at opdrage et barn. Her kræver det i stedet et samfund at miste et barn.

En absolut læseværdig og underholdende historie, hvis anderledes opbygning er med til at holde læseren fanget til sidste side. For alle der holder af gedigne og overraskende krimier med et drys domestic noir.

Uddrag af Familiens synder:

Jeg nikker. ”Det er klart. Jeg kan se, at haven støder op til kanalen. Er der en låge, som fører ud til trækstien?”
Barry ryster på hovedet. ”Som om! Det vil kommunen aldrig give lov til. Han kan umuligt være kommet ind den vej fra.”
”Han?”
Barry ser væk igen. ”Hvem det så end var. Det svin, som har taget hende. Det svin som har taget min lille Daisy.”
Jeg skriver ’min’ i notesbogen og sætter spørgsmålstegn bagefter. ”Men du så faktisk ikke en mand?”
Han tager en dyb indånding, som ender i en hulken, og så ser han væk, da tårerne igen begynder at trille. ”Nej, jeg så ikke nogen.”
Jeg bladrer i mine papirer. ”Jeg har billedet af Daisy, som I har givet kriminalassistent Davis. Kan I fortælle mig, hvad hun havde på af tøj?”
Der bliver stille.
”Vi holdt udklædningsfest,” sagde Sharon til sidst. ”For børnene. Vi tænkte, at det kunne være hyggeligt. Daisy var klædt ud som sit navn.”
”Undskyld, jeg er ikke helt med …”
”Daisy betyder tusindfryd. Hun var klædt du som en tusindfryd.”
Jeg fornemmer Gislinghams reaktion, men kigger ikke på ham. ”Nu forstår jeg. Og det vil sige …”
”Grøn nederdel, grønne strømpebukser og grønne sko. Og en hat med hvide kronblade og gult i midten. Vi fandt kostumet i den der butik på Fontover Street. Det kostede en formue bare at leje det. Og vi blev nødt til at betale depositum.”
Hun går i stå og gisper. Så knytter hun nævne og presser den mod munden med bævende skuldre. Barry lægger armen rundt om hende. Hun vugger klynkende frem og tilbage og siger til ham, at det ikke er hendes skyld – hun vidste ikke noget – og han stryger hende over håret. (side 14-15)

Reklame: Tak til Gads Forlag der har foræret mig bogen til anmeldelse.

Om Familiens synder:

Udgivelsesår: 20.02.2020
Forlag: Gads Forlag, 354 sider
Omslag: Anders Timrén
Originaltitel: Close to home, 2018
Oversætter: Brian Christensen

Læs også:

Enken af Fiona Barton
Øjensamleren af Sebastian Fitzek
Og så var hun væk af Lisa Jewell
Menneskehavn af John Ajvide Lindqvist

Bag facaden af Alafair Burke

Bag facaden af Alafair Burke

 

Angela og Jason møder hinanden, mens hun arbejder som cater i East Hampton, hvor hun også voksede op. Trods store forskelle i sociale kår og uddannelse, forelsker de sig, og Jason er mere end glad for at få Angelas søn Spencer med i købet.

Efter et års tid gifter de sig og flytter sammen i New York hvor Jason arbejder som professor i økonomi. Hans karriere tager snart fart med bogudgivelser og tv-optrædener, og snart køber de hus på Manhattan i Greenwich Village.

Udadtil er de et billede på det perfekte ægteskab. Men alle ægteskaber har hemmeligheder.

Jason bliver anklaget for upassende opførsel af en kvindelig praktikant på universitetet, og selvom Angela er overbevist om, at Jason er uskyldig og at der er tale om en misforståelse, vokser skandalen. Flere anklager dukker op, og pludselig er alles øjne på parret.

For Angela bliver det sværere og sværere at stole på Jasons uskyld, og hvis hun ikke kan stole på ham, hvordan kan hun så være sikker på, at fortidens hemmeligheder forbliver skjult?

Alafair Burke er blevet sammenlignet med Liane Moriarty, som jeg blandt andet kender fra Min mands hemmelighed. En medrivende roman med mørke undertoner om hemmeligheder, der truer med at splitte en familie ad. Lidt samme tema bruger Alafair Burke her – og så alligevel ikke. For Bag facaden overraskede mig igen og igen.

Historien foregår stort set kronologisk med få tilbageblik til Angelas ungdom. Vi hører skiftevis fortællingen fra Angelas side, og fra betjenten Corinne Duncan der undersøger anklagerne mod Jason. Det fungerer fremragende i forhold til den stigende suspense, for vi får drypvis oplysninger, der langsomt ændrer hele billedet. Derfor vil jeg ikke fortælle så meget om handlingen for ikke at spoile læseoplevelsen for andre. Jeg kan blot sige, at jeg troede, at jeg havde gennemskuet plottet, men nej. Bag facaden overraskede mig fuldstændig.

Alafair Burke er uddannet jurist og har arbejdet som anklager i Portland, Oregon med speciale i sager om vold i hjemmet. Hun debuterede som forfatter i 2003 og har siden udgivet flere spændingsromaner. Bag facaden er hendes første bog på dansk. Jeg håber dog, der kommer flere, for hendes måde at forene sit kendskab til retssystemet med evnen til at skrue en psykologisk thriller sammen på er utrolig vellykket.

Bag facaden er velskrevet, medrivende, spændende og fyldt med hemmeligheder. Et fascinerende nyt bekendtskab til elskere af psykologiske spændingsromaner á la domestic noir.

Uddrag af Bag facaden:

Jasons praktikant Rachel dukkede ikke op i samtalen, før tjeneren kom med vores pasta: en omgang ‘cacio e pepe’ og to dybe tallerkner.

Jason lod det glide ud mellem sidebenene, som om det var helt ligegyldigt. “Nå, der skete noget lidt underligt på arbejde i dag.”

“Da du underviste?” Jason underviste stadig på New York University i forårssemesteret, men havde også sit eget konsulentfirma og var en hyppigt benyttet ekspert i fjernsynet. Desuden var han vært på en populær podcast. Min mand havde mange job.

“Nej, på kontoret. Jeg fortalte dig om hende praktikanten?” Ifølge Jason var universitetet ved at blive mere og mere jaloux på hans udenomsaktiviteter, så han havde sagt ja til at etablere et praktikantforløb, hvor han og hans konsulentfirma skulle tage hånd om en lille gruppe studerende hver semester. “Åbenbart er der en af de studerende, der synes, jeg er et mandschauvinistisk røvhul.”

Han smilede bredt, som om det var morsomt, men sådan var vi så forskellige. Jason fandt konflikter underholdende eller i det mindste pudsige. Jeg undgik dem som pesten. (side 13-14)

Tak til Gads Forlag der har foræret mig bogen til anmeldelse.

Om Bag facaden:

Udgivelsesår: 22.10.2019
Forlag: Gads forlag, 349 sider
Omslag: Harvey Macaulay/Imperiet
Originaltitel: The Wife
Oversætter: Lærke Pade

Læs også:

Drevet til mord af Rachel Abbott
En lille tjeneste af Darcey Bell
Lille pige af Sarah Engell
Det burde du have vidst af Jean Hanff Korelitz
Den anden af Harriet Lane
Sankt Psyko af Johan Theorin
I en mørk mørk skov af Ruth Ware

Og så var hun væk af Lisa Jewell

Og så var hun væk af Lisa Jewell15-årige Ellie har livet foran sig. Hun er dygtig i skolen, dater en sød kæreste og er vokset op i en stabil og kærlig familie. Men en dag forsvinder hun sporløst.

For familien bliver intet nogensinde det samme igen. Særligt moren Laurel er knust, for Ellie var hendes øjesten, og i de følgende år falder familien langsomt fra hinanden. Laurel og Paul bliver skilt, og Laurel mister næsten kontakten med ældste datter Hanna og sønnen Jake.

Så – efter 10 år – ringer politiet. De har fundet Ellie.

Næsten samtidig møder Laurel den charmerende matematiker Floyd på en café. For første gang siden Ellie forsvandt, føler Laurel igen noget. Floyd slår benene helt væk under hende, og snart er han og datteren Poppy en fast bestanddel af Laurels liv. Men hvem er Floyd egentlig? Og hvad skete der den dag for 10 år siden, da Ellie forsvandt?

Og så var hun væk er det første jeg har læst af Lisa Jewell, som på dansk tidligere har udgivet Den fremmede gæst. Jeg havde derfor ingen forventninger, men jeg skal love for, at jeg blev positivt overrasket. Nærmest fra første side blev jeg fanget af historien, og jeg læste stort set bogen i et stræk.

Og så var hun væk er inddelt i fem overordnede kapitler, som hver især fortælles fra forskellige vinkler og i forskellige tider. De skiftende fortællestemmer er med til at øge suspensen, og giver samtidig læseren mulighed for at høre den samme historie set fra de forskellige personer. Det føjer hele tiden nye lag til fortællingen, som ender med at være både uhyggelig og hjerteskærende på samme tid. Det er fremragende skrevet.

Plottet virker umiddelbart enkelt med historien om den forsvundne pige og forsøget på at finde ud af, hvad der er sket. Den del fungerer rigtig godt, og er spændende i sig selv. Men romanen er så meget mere. Det er nemlig også en fortælling om sorg, og om hvordan sorgen nærmest kan opløse et menneske.

Lisa Jewell er en dygtig fortæller, der får personerne til at stå lyslevende for læseren. Vi føler med Laurel hvis smerte over sit forsvundne barn får hende til at trække sig fra alle andre, og dermed ender med at ødelægge sin familie. Alligevel ved vi, at hun ikke har ønsket at gøre andre ondt, og den viden får vi brug for senere. For hvornår er folk nogensinde onde med vilje?

Jeg blev fascineret af Jewells leg med tilfældigheder i romanen. Personerne føres af tilfældigheder ad forskellige stier, og set i bagspejlet ved de ofte, hvor de skulle have skiftet bane. Men livet leves forlæns, som Kierkegaard sagde, og nogle valg kan bare ikke laves om.

Og så var hun væk er en stærk roman. Det er en vellykket psykologisk thriller i domestic noir genren, men det er også en fascinerende roman om mennesker og valg. Jeg kan kun anbefale den på det varmeste.

Uddrag af Og så var hun væk:

Og så en skønne morgen forlod hendes pige, hendes lille engel, hendes yngste, hendes baby, hendes sjælefrænde, hendes stolthed, hjemmet og kom ikke tilbage.

Og hvad havde hun følt de første pinefulde timer? Hvad havde hun fyldt sit hoved og sit hjerte med i stedet for alle de sædvanlige små bekymringer? Rædsel. Desperation. Sorg. Skræk. Smerte. Frygt … Ingen af de beskrivende ord, hun kendte, hvor dramatiske de end var, slog til.

“Hun er nok hjemme hos Theo,” havde Paul sagt. “Prøv at ringe til hans mor.”

Allerede før hun ringede, vidste hun, at hun ikke var hos Theo. Hendes datters sidste ord, inden hun gik, var: “Jeg kommer hjem til frokost. Er der noget lasagne tilbage?”

“Der er nok til en.”

“Du må ikke give det til Hanna. Heller ikke til Jake! Du skal love det, mor!”

“Det lover jeg.”

Og så gik døren i med det karakteristiske lille klik, og lydniveauet i huset faldt en anelse, som det altid gør i et hus, når et menneske forlader det. Og så var der en opvaskemaskine, der skulle fyldes, et telefonopkald, der skulle overstås, en kop te, der skulle bæres op til Paul, som var forkølet, og som hun dengang oplevede, som det mest belastende i hendes liv.

“Paul er forkølet.”

Hvor mange mennesker havde hun sagt det til i løbet af de seneste par dage, efterfulgt af et dybt suk og en himlen med øjnene? “Paul er forkølet.” Mit kors. Mit liv. Ynk mig.

Men hun ringede alligevel til Theos mor. (side 13)

Tak til Gads Forlag som har foræret mig Og så var hun væk til anmeldelse

Om Og så var hun væk:

Udgivelsesår: 2019
Forlag: Gads Forlag, 334 sider
Omslag: Anders Timrén
Originatitel: Then She Was Gone
Oversætter: Johnnie McCoy

Læs også:

Menneskehavn af John Ajvide Lindqvist
Enken af Fiona Barton
Lille pige af Sarah Engell
Jeg kan se i mørke af Karin Fossum
Skadedyr og tulipaner af Steen Langstrup
I gode hænder af Christian Mørk
Skygger af Henriette Rostrup

Drevet til mord af Rachel Abbott

Drevet til mord af Rachel Abbott

Gennemtænkt, uforudsigelig og spændende domestic noir thriller

Mark North er en eftertragtet fotograf, der altid har været lidt excentrisk. Efter hans hustrus pludselige død, er han dog blevet endnu mere indelukket og depressiv, så søsteren Cleo ser en mulighed for at få ham lidt ud af sin skal, da kvinden Evie pludselig dukker op i galleriet og frister med en spændende fotoopgave.

Det lykkes at få Mark til at tage jobbet, og efterhånden som han lærer Evie bedre at kende, kommer de to tættere på hinanden. Også tættere end Cleo bryder sig om. Hun kan nemlig slet ikke lide Evie, og er overbevist om at Evie forsøger at snyde Mark for at få adgang til hans penge. Cleos bedste veninde, Aminah, har dog slet ikke samme forbehold. Hun bliver hurtig veninde med Evie, og hendes eneste bekymring er, at Evie er så klodset.

Sideløbende med trekantsdramaet følger vi politikommisær Stephanie King, som i prologen er blevet sendt ud til Marks hus. Her finder hun to blodige kroppe i soveværelset, som hun er sikker på, må være døde. Men én af skikkelserne er i live, og nu begynder opklaringsarbejdet: For hvad skete der i huset den aften? Og kan der nogensinde være en undskyldning for mord?

Britiske Rachel Abbott startede sin forfatterkarriere som selvudgiver via Kindle Direct Publishing på Amazon med thrilleren Only the Innocent i 2011 (Kun de uskyldige, 2017). Her røg hun hurtigt ind på førstepladsen, og resten er historie, som man siger. I 2015 bekræftede Amazon, at Abbott var den bedstsælgende independent forfatter i UK gennem de seneste fem år, og den fjortende bedstsælgende hvis man også medregnede de forlagsudgivne forfattere.

Drevet til mord er første bind i en planlagt trilogi, og jeg har været så heldig at få lov at smuglæse den for Gads forlag. Og jeg må sige, at det har været en fornøjelse. Ikke mindst fordi det altid er skægt, når forlaget gør noget ud af lanceringen, og denne gang modtog jeg bogen indpakket i en avisartikel – om mordet i bogen!

Abbott fortæller historien gennem forskellige synsvinkler. Evies kapitler er fortalt i førsteperson, mens Cleos og Stephanie Kings kapitler fortælles i tredjeperson. Det giver en suspense til fortællingen, fordi vi er klar over, at der er et eller andet med Evie, men ikke hvad. Undervejs sad jeg og gættede og gættede, og til sidst blev jeg enig med mig selv om, at jeg bare måtte læse til enden for at få svaret. Abbott formår nemlig at fortælle, så man først tror en ting, så en anden ting og så er man tilbage ved den første ting igen, for derefter at tro noget helt tredje. Det er ret godt gået at holde læseren i mørke så længe, samtidig med at både plottet og troværdigheden holder.

Jeg var ikke lang tid om at læse Drevet til mord, som både er spændende og fyldt med overraskende drejninger. Rachel Abbott skriver i et letforståeligt sprog og har et godt drive i fortællingen. Med de skiftende synsvinkler og den konstante tvivl om hvad der er op og ned, er suspensen høj, uden at historien vælter i blod og voldsomheder.

Hvis du holder af domestic noir thrillers som Den anden af Harriet Lane eller Kvinden der forsvandt af Gillian Flynn, vil du helt sikkert også kunne lide Drevet til mord. Jeg glæder mig i hvert fald til at få fingre i bind to.

Tak til Gads forlag som har foræret mig læseeksemplaret til anmeldelse.

Uddrag af Drevet til mord:

Hun skubbede forsigtigt døren op med foden. De havde ikke brug for lygten. Månelyset strømmed ind ad vinduerne, der gik fra gulv til loft, suppleret af et dusin tændte stearinlys, der stod strategisk placeret rundt om i værelset.

“For fanden i helvede.” Jasons lavmælte udbrud sagde det hele. Sengen var et virvar af rodet betræk omkring to menneskers arme og ben – Stephanie kunne ikke afgøre deres køn fra der, hvor hun stod. Den metalliske lugt bekræftede, hvad hun så. Begge kroppe var helt stille, og det hvide betræk var gennemblødt af tykt, mørkt blod.

Trods den lune aften mærkede Stephanie en kuldegysning ned ad ryggen, og hun sank med besvær. Hvad i helvede var der foregået her? Hun mærkede en pludselig trang til at løbe ud af værelset, væk fra det brutale syn foran hende. 

Hun tvang sig selv til at tage en dyb indånding, og så vendte hun sig om mod Jason og bad ham lavmælt om at gå ovenpå igen og melde ind. Hun havde ikke brug for et spejl for at vide, at hans rædselsslagne udtryk med de vidt opspærrede øjne afspejlede hendes eget. (s. 9)

Om Drevet til mord:

Udgivelsesår: 2019
Forlag: Gad, 365 sider
Omslag: stoltzedesign
Originaltitel: And so it begins
Oversætter: Lærke Pade

Læs også:

En lille tjeneste af Darcey Bell
Øje for øje af Paul Cleave
Godnat, min elskede af Inger Frimansson
Det burde du have vidst af Jean Hanff Korelitz
Den anden af Harriet Lane
Bag lukkede døre af B. A. Paris
Løgnen af C. L. Taylor
Ildbarnet af S. K. Tremayne

Ny krimiserie fra Rachel Abbott

En lille tjeneste af Darcey Bell

En lille tjeneste af Darcey BellEn sand ven kan du fortælle alt. Men hvordan ved du, at det er en sand ven?

Stephanie og Emily har været veninder, siden Emily en regnvejrsdag inviterede Stephanie i ly under sin paraply, da de skulle hente deres to drenge i skolen.

Stephanie er enke og mor til Miles. Hendes fortid gemmer på hemmeligheder, som hun endda prøver at gemme for sig selv. Efter hendes mands Davies død går hun hjemme, og udover at være mor for Miles har hun sin blog, hvor hun skriver om at være mor. Emily er derimod karrierekvinde. Hun arbejder med PR for en verdenskendt designer, er mor til Nicky og gift med englænderen Sean.

Trods deres forskelligheder er de hjerteveninder, der deler alt med hinanden og hjælper hinanden med børnene. Så da Emily beder Stephanie om en lille tjeneste – om hun vil hente Nicky fra skole, fordi der er opstået en nødsituation på arbejde – siger Stephanie straks ja.

Men Emily henter ikke Nicky om aftenen. Da Stephanie heller ikke hører fra Emily næste dag, kontakter hun Sean, der er på forretningsrejse i England. Stephanie er overbevist om, at der er sket noget forfærdeligt med Emily, for hun er ikke den slags mor, som vil forlade sit barn eller svigte sin veninde.

En lille tjeneste er Darcey Bells debutroman, og den er allerede solgt til udgivelse i mere end 20 lande. Fuldt forståeligt for her er tale om en både underholdende og skræmmende psykologisk thriller om hemmeligheder og løgne, og om hvor lidt vi i virkeligheden kender andre.

Bell skriver flydende, og plottet er både overraskende og godt fundet på. Historien fortælles som en blanding af Stephanies blogindlæg og kapitler fortalt via skiftende synsvinkler. Det er en effektiv måde at skabe suspense i historien på, fordi man som læser får informationerne drypvis, og ikke kan forudsige hvad der vil ske. Her er det kneb lykkes til fulde for Darcey Bell, som midtvejs lader romanen tage en uventet drejning.

Jeg læste nærmest bogen i et stræk og var underholdt hele vejen. En lille tjeneste er domestic noir, når det er bedst. Plottet er overraskende og alligevel troværdigt, og så slutter Bell af med en uforudsigelig slutning der tog fusen på mig. Det er altid herligt, når det lykkes.

Derudover synes jeg også, det var fedt med de mange film- og bogreferencer Bell har sneget ind, ligefra Rædslernes hus over Peeping Tom til Patricia Highsmiths Those who walk away. Det er sådan en ekstra lille lækkerbisken for nørderne.

Hvis du kunne lide Den anden af Harriet Lane eller Kvinden der forsvandt af Gillian Flynn, vil du helt sikkert også elske En lille tjeneste. Jeg havde i hvert fald et par gode aftener i lænestolen i selskab med Stephanie og Emily og alle deres hemmeligheder.

Om En lille tjeneste:

Udgivelsesår: 15. august 2017
Forlag: Gad, 356 sider
Originaltitel: A Simple Favor
Oversætter: Nanna Lund
Omslag: Anders Timrén

Tak til forlaget Gad for læseeksemplaret

Close-up af Esther Verhoef

Close-up af Esther Verhoef

 

I 7 år har Margot boet sammen med John, og i årenes løb har de slidt på hinanden uden dog rigtig at indse det. Da Margot opdager, at John har en affære med hendes veninde Mieke, bliver det dog dråben, der får bægeret til at løbe over, og Margot flytter for sig selv.

Til at begynde med har Margot det forfærdelig. Den nye start går slet ikke, som hun forestiller sig, men på en weekendtur til London møder hun den charmerende Leon, som hun falder pladask for. Og han falder tilsyneladende også pladask for hende.

Leon viser sig at være en kendt fotograf, og pludselig involveres Margot i en ny verden med frigjorte og ukonventionelle mennesker. Noget helt andet end den lille landsby hun kommer fra. Leon giver hende modet til at sige sit job op og starte freelance som indretningsarkitekt. Noget hun har drømt om længe.

Men alt er alligevel ikke lykken, for Leon er frygtelig jaloux, og da Margot mødes med ex-kæresten John, bliver han rasende. Og så er der også den lille detalje, at Margot nærmest til mindste detalje ligner Leons tidligere kæreste, Edith, som tilsyneladende begik selvmord.

Close-up er en letlæst erotisk thriller, som fanger læseren ind fra første side. Leon er med sin blanding af forståelse og jalousi-udbrud en fascinerende karakter, og man forstår sagtens, hvorfor Margot bliver så betaget af ham.

Esther Verhoef fortæller historien i to spor. Dels lader hun den navnløse morder fortælle, og dels hører vi Margots tanker og følelser. På den måde ved læseren mere end Margot og det er med til at øge spændingen.

Hvis du kunne lide Afsporet af James Siegel, tror jeg også, at du vil kunne lide Close-up, som er både underholdende og spændende.

Om Close-up:

Udgivelsesår: 2010
Forlag: Politiken, 319 sider
Originaltitel: Close-up
Oversætter: Annelise Skov
Omslag: Henriette Mørk, Imperiet

Faldet af S. K. Tremayne

Faldet af S. K. TremayneSpændende og letlæst domestic noir thriller med en overraskende slutning

For halvandet år siden var Angus og Sarah Moorcroft synonym på en perfekt familie. De boede i et lækkert hus i Camden, hvor Angus havde et godt job som arkitekt. Sarah arbejdede som freelance journalist, hvilket gav tid til at gå hjemme hos deres to smukke enæggede tvillingepiger, Lydia og Kirstie.

Men så skete ulykken, og nu er familieidyllen knust. Angus er blevet fyret, og Sarah er i dyb sorg over deres døde datter. For at komme videre har de besluttet at sælge huset og flytte til øen Eilean Torran, hvor Angus har arvet et hus efter sin bedstemor. De vil væk fra alle minderne og starte på en frisk.

Kort før de skal rejse, får sorgen dog en ny dimension, da den overlevende tvilling påstår, at hun ikke er Kirstie, men Lydia. Kan de mon have taget fejl af pigerne dengang?

S. K. Tremayne fortæller skiftevis historien gennem jeg-fortælleren Sarah og 3. personsfortælleren Angus. På den måde identificerer læseren sig med Sarah, og står ligeså uforstående som hende over for Angus’ reaktioner. Han udstråler nemlig til tider en voldsom vrede mod Sarah. Men hvorfor? Og hvad er det for en hemmelighed, han ikke ønsker, Sarah skal kende?

Faldet er en både spændende og letlæst domestic noir thriller med en overraskende slutning. Dels er der hele spørgsmålet om, hvilken af tvillingerne der egentlig døde den dag. De var nemlig helt ens i udseendet, og kunne kun skelnes i deres væremåde. Dels er spørgsmålet, hvordan ulykken egentlig skete. Og dels er der de mange undertrykte følelser mellem ægteparret, som skaber en atmosfære, der langsomt bliver mere og mere ond og giftig.

Undervejs nåede jeg at blive irriteret på både Sarah og Angus. Alligevel var jeg nødt til at læse videre, fordi jeg ikke kunne regne slutningen ud, og det er altså rigtig fedt, når det lykkes. Desuden giver parrets flytning til en lille ø i Hebriderne, hvor de er de eneste beboere, en næsten gotisk stemning som ikke ses i de mere almindelige domestic noir thrillers.

S. K. Tremayne er et pseudonym for journalist og forfatter Sean Thomas, og Faldet er hans første udgivelse på dansk, og jeg kan kun anbefale alle, der holder af psykologiske thrillers at læse den.

(anmeldt til Bogrummet.dk)

Om Faldet:

Udgivelsesår: 2016
Forlag: Gads Forlag, 356 sider
Originaltitel: The Ice Twins
Oversætter: Nanna Lund
Omslag: Anders Timrén

Ildbarnet af S. K. Tremayne

Ildbarnet af S. K. Tremayne

 

Rachel Daly har ikke haft det let. Hun er født og opvokset i et socialt belastet område i London, med forældre der ikke just var gode rollemodeller. Så da hun møder den lidt ældre enkemand David Kerthen, der ejer et smukt landsted i Cornwell, kan hun næsten ikke tro på lykken. Men David er lige så forelsket i hende som hun i ham, og efter få måneder er de gift, og hun flytter ind på Carnhallow sammen med sin nye mand og stedsønnen, Jamie.

Huset er smukt, men trænger til istandsættelse. Et projekt som Davids første hustru, Nina, var i fuld gang med da hun døde i en tragisk ulykke. For Rachel er det noget af en opgave, da hun slet ikke har prøvet noget lignende. Ligeledes er dagligdagen med Jamie også mere krævende end forventet.

Da hun først mødte Jamie, faldt hun for ham ved første blik. Faktisk var han grunden til, at hendes forelskelse i David blev til kærlighed. Nu er Jamie dog anderledes. Indelukket og tavs som om han bevidst lægger afstand til Rachel. David prøver at overbevise Rachel om, at det blot er fordi Jamie stadigvæk sørger over sin mor. Men Rachel er ikke overbevist, og da Jamie begynder at komme med dystre forudsigelser og påstår, at Nina stadigvæk taler med ham, kryber angsten ind over hende. Hun begynder at tvivle på alt – sig selv, David, virkeligheden. Hvorfor har David aldrig fortalt hele sandheden om Ninas ulykke? Er hun overhovedet død? Og hvorfor skræmmer tanken om julen Rachel så stærkt?

Ildbarnet er en fængslende domestic noir thriller, der holder læseren fast til sidste side. Jeg kom til at tænke på Daphne Du Mauriers klassiker Rebecca, der ligeledes handler om en ung kvinde, en enkemand og et landsted hjemsøgt af mindet om den perfekte første-hustru. Og ligesom Rebecca udvikler også Ildbarnet sig til en næsten gotisk roman, hvor man ikke ved, hvad der er virkeligt, og hvad der er indbildning.

Historien fortælles af jeg-fortælleren Rachel, med enkelte kapitler fortalt gennem David. Men selvom vi følger Rachels synsvinkel, er det dog langt fra alle hendes hemmeligheder, vi lærer at kende, før til allersidst hvor plottet tager en overraskende drejning. Også David gemmer på hemmeligheder, som afsløres undervejs, og mens sommeren glider over i efterår og vinter, ændrer atmosfæren på Carnhallow sig fra nygift lykke til kuldslået mørke.

S. K. Tremayne er en mester i at fremmane en næsten ubærlig atmosfære. Han beskriver fremragende, hvordan hemmeligheder og usagte ting forpester forholdet mellem Rachel og David, uden på noget tidspunkt at afsløre så meget for læseren, at vi kan regne plottet ud. I stedet sad jeg som på nåle og læste og læste for at finde ud af, hvad der egentlig foregik, mens jeg bandede bogens personer langt væk, over at de ikke bare kunne tale med hinanden.

Langsomt forvandler Carnhallow sig til et dystert sted, hvor alt kan ske og intet er sikkert, imens personerne lige så stille går i opløsning. Slutningen var som sagt ret overraskende, og jeg synes måske, den er lidt snyd. Det afholder mig dog ikke fra at være vældig godt underholdt af Ildbarnet, som måske ikke helt når op på højde med Tremaynes første roman. Mindre kan dog også gøre det, og hvis du er fan af velskrevne, spændende og overraskende psykologiske thrillers med et gotisk islæt, så er Ildbarnet absolut et godt bud.

S. K. Tremayne er et pseudonym for journalist og forfatter Sean Thomas, hvis første udgivelse på dansk hedder Faldet.

Om Ildbarnet:

Udgivelsesår: 7. juni 2017
Forlag: Gads Forlag, 359 sider
Omslag: Anders Timrén
Originaltitel: The Fire Child
Oversætter: Nanna Lund

Tak til Gads Forlag for læseeksemplaret