maj 2017
M T O T F L S
« apr    
1234567
891011121314
15161718192021
22232425262728
293031  
Arkiver

Indlæg tagget med ‘domestic noir’

Løgnen af C. L. Taylor

Løgnen af C. L. TaylorFor fem år siden tog Emma på ferie i Nepal med tre veninder for at komme langt væk fra hverdagens stress. Men ferien udviklede sig til et mareridt, og kun to vendte hjem til England.

”Løgnen” af C. L. Taylor overraskede mig fuldstændigt. Den udspiller sig i to tider. Nutiden hvor Emma arbejder på et dyreinternat under navnet Jane Hughes, og ingen kender hendes identitet som Emma Wolfe. Og fem år tidligere hvor de fire veninder tager til Nepal.

I nutiden modtager Emma ud af det blå et anonymt brev med en enkelt sætning i: ”Jeg ved, at dit rigtige navn ikke er Jane Hughes”. Rystet tager hun hjem, og da hun kort efter bliver kørt ned af en flugtbilist, bliver politiet indblandet i sagen. Men hvem er kommet på sporet af hendes hemmelighed?

Sideløbende med at Emma chikaneres i nutiden, hører vi, hvad der egentlig skete dengang for fem år siden.

De fire veninder, Emma, Daisy, Al og Leanne tager til Nepal for at muntre Al op, efter at hun er blevet droppet af kæresten. Efter nogle dage på hotel i Pokhara vandrer de op ad bjerget Annapurna, hvor retreatet Ekanta Yatra ligger. Her skal de tilbringe en lille uge med meditation, massage og holistisk terapi mm.

De første dage er alt fint. Pigerne bader i vandfaldet og hygger sig om aftenen. Men så begynder begivenhederne at accelerere. En massage udvikler sig underligt, og folkene på retreatet ved tilsyneladende en masse om pigerne, som de ikke burde vide. Langsomt går det op for Emma, at stedet ikke er et almindeligt retreat, og at den karismatiske grundlægger Isaac har planer for pigerne.

Jeg blev virkelig grebet af ”Løgnen”, som er meget mere end en almindelig thriller. Der dukker hele tiden nye lag af historien op, og først til allersidst finder vi ud af, hvorfor det er så vigtigt for Emma at holde sin identitet skjult.

Under opholdet i Ekanta Yatra falder pigernes venskab langsomt fra hinanden, efterhånden som Isaac og de andre manipulerer dem ud i ekstremerne. Det er fremragende skrevet, men modbydeligt at læse, hvordan Isaac lokker, lyver og fordrejer virkeligheden, så deres loyalitet mod hinanden smuldrer væk i mistro.

”Løgnen” tegner et skræmmende billede af, hvor let det er at blive forledt. Hvordan småjalousi og misforståelser kan spinde ud af kontrol og ødelægge selv de bedste venskaber. Det er uhyggelig, men meget realistisk læsning.

C. L. Taylor skriver let og fængslende. Jeg blev øjeblikkeligt grebet af romanen, og kapitlernes opbygning med spring i tiden er yderst effektfuld. Vi hører glimt fra fortiden, mens nutidens drama udspiller sig, og resultatet er en konstant stigende spændingskurve, hvor slutningen – i hvert fald for mig – var uforudsigelig. Jeg tilslutter mig således til fulde Elizabeth Haynes beskrivelse af “Løgnen” som “en klaustrofobisk, intens, nervepirrende gyser af format, hvor intet er, som det ser ud.”

Om “Løgnen”:

Udgivelsesår: 2016
Forlag: Jentas, 371 sider
Originaltitel: ”The Lie”
Omslag: Jentas

Besøg C. L. Taylors hjemmeside

Skadedyr og tulipaner af Steen Langstrup

Skadedyr og tulipaner af Steen LangstrupArchibald er 13 år. Hans mor er lige død i en højresvingsulykke, og hans kunstnerfar, Thomas, er fordybet i sin egen sorg. Uden at tænke over konsekvenserne sælger Thomas deres lejlighed i København og flytter Archibald med over på en lille ø. Måske for at bo her for altid.

Her forsøger Archibald at overvinde sorgen og smerten over morens død, mens Thomas forsvinder i sine malerier og i druk. Da nabofamilien viser venlighed overfor Archibald, griber han det som en druknende griber en redningskrans. Men de to drenge, Hans og Peter, har helt andre interesser end Archibald, og den sommer der startede så frygteligt, ender værre …

Som regel elsker jeg at læse, og især når bogen er så velskrevet og generelt bare flot, som Skadedyr og tulipaner er. Ikke desto mindre sad jeg til sidst under læsningen og ønskede, at jeg bare kunne lægge bogen fra mig og glemme alt om den igen. Men det kunne jeg ikke.

Steen Langstrup er i mine øjne en af Danmarks dygtigste forfattere. Han har en skarp pen, og skærer sin fortælling helt ind til benet. Og når man læser ham, er det som at se en film bag sine øjenlåg. Denne gang udnytter han sit talent med en ualmindelig grum og gribende roman, om den sommer hvor Archibalds liv slutter.

Skadedyr og tulipaner er en roman om at miste, det er en roman om kærlighed, og det er en roman om en sød og følsom dreng, der presses langt ud over sine grænser. Samtidig er det en roman om Dem og Os-mentaliteten, her eksemplificeret mellem øboerne og tilflytterne, Københavnersnuderne. En mentalitet, der retfærdiggør det mest utrolige, når det bare er Dem, det går ud over. For De er meget værre. Det ved vi jo…

Under læsningen kom jeg til at tænke på The Girl Next Door af Jack Ketchum, som er en af de mest modbydelige og ondskabsfulde romaner, jeg nogensinde har læst. Samme følelse af afmagt og fatalisme fik jeg her, hvor vi allerede fra begyndelsen af romanen ved, at slutningen langt fra bliver rosenrød. Alligevel kunne jeg ikke slippe bogen igen, for Langstrup spidder én med sine ord, så man ikke kan andet end følge med.

På trods af al sin grusomhed er Skadedyr og tulipaner også en virkelig smuk bog, både sprogligt og layoutmæssigt. Som altid har Langstrup selv stået for forsiden med et blodrødt, nærmest stadig dunkende hjerte på en sort baggrund med en snørklet gul bort, som – når man ser nærmere på den – består af mus, økser og andre ‘hyggelige’ effekter. Borten går igen gennem hele romanen, hvor den omkranser teksten på de enkelte sider, og det er en fornøjelse at sidde med så gennemført en udgivelse.

Jeg var vild med Ø, som Steen Langstrup udgav sidste år, men Skadedyr og tulipaner er næsten for ond for mig. Ikke desto mindre er jeg nødt til at anbefale den. For en bog, der berører læseren i den grad, er værd at læse.

Om Skadedyr og tulipaner:

Udgivelsesår: 2017
Forlag: 2 Feet Entertainment, 235 sider
Omslag: Steen Langstrup

Den anden af Harriet Lane

Den anden af Harriet LaneNina og Emma er to kvinder midt i livet. De bor i London ikke særligt langt fra hinanden, men kender ikke til hinandens eksistens. Nina er en anerkendt kunstner med en næsten voksen datter, et velordnet liv og lykkelig med ægtemand nummer to, mens Emma er en stresset småbørns mor med en lille ny på vej, som føler sig helt hægtet af sit tidligere liv som freelancer indenfor tv-verdenen, hvor hendes mand stadigvæk arbejder.

Men da Nina en dag opdager Emma på det modsatte fortov, viser det sig, at deres veje alligevel har krydset hinanden for mange år siden, men kun én af dem husker det. Og efterhånden som et venskab opstår imellem dem, viser det sig også, at vedkommende har en urovækkende dagsorden skjult bag sin venlige maske.

Den anden af Harriet Lane tilhører den nye bølge af thrillers kaldet domestic noir, der er dukket op de seneste år. Domestic noir er psykologiske thrillers, der i stedet for at tage udgangspunkt i en fremmed psykopat i stedet for fokuserer på mareridtet bag hjemmets trygge vægge. Det kan f.eks. handle om dysfunktionelle parforhold som i Mørke afkroge af Elizabeth Haynes og Du af Caroline Kepnes, eller om skjulte hemmeligheder i familien som i Dobbeltliv af S. J. Watson.

Som oftest er det ikke voldsomme begivenheder, der præger romanerne. I stedet er de stemningsdrevne og fulde af usagte rædsler, og det er også tilfældet i Den anden. Her lader Harriet Lane skiftevis Nina og Emma fortælle, og lader derved læseren få et skræmmende indblik i tankerne bag tilsyneladende helt uskyldige handlinger.

Langsomt kommer vi længere og længere ind i bevæggrundene for hvad der sker, men selvom vi til sidst får forklaringen på, hvad der har udløst dette had, så sidder man som læser tilbage i vantro over, hvordan begivenhederne har accelereret.

Den anden er en isnende psykologisk thriller, der med en fremragende sans for suspense driver læseren frem med lige dele nysgerrighed og fascination til den overrumplende og onde slutning. Jeg var simpelthen nødt til at læse de sidste to sider flere gange for at blive overbevist om, at jo – sådan slutter den.

Harriet Lane skriver flydende og let, og sammen med de overbevisende portrætter af både Nina og Emma gør det romanen til fremragende læsning, der sætter sig i én i lang tid bagefter.

Læs også Martine Gjedes artikel om Domestic Noir på Plusbog.dk

Oprindeligt anmeldt på Litteratursiden.dk

Om Den anden:

Originaltitel: Her
Omslag: Øystein Vidnes

Du af Caroline Kepnes

Du af Caroline KepnesDu er en velkomponeret psykologisk thriller om besættelse, vrangforestillinger og psykopati forklædt som kærlighed

”Du træder ind i boghandlen og holder hånden på døren, for at den ikke skal smække i med et brag. Du smiler forlegen over at være sådan en pæn pige, og dine negle er ulakerede, og din sweater med V-udskæring er beige, og det er umuligt at se, om du har bh på, men jeg tror det ikke. Du er så ren, at du er beskidt, og du mumler dit første ord til mig – hej – hvor de fleste bare ville gå forbi, men ikke dig, i dine løsthængende lyserøde jeans, en lyserød som taget direkte ud af Charlottes tryllespind, og hvor kom du lige fra?”

Joe arbejder i en boghandel, og da Guinevere Beck en dag træder derind, får hans liv en ny mening. Han bliver besat af Beck, som han drømmer om et liv sammen med. Og han nøjes ikke med at drømme.

Du er Caroline Kepnes debut som forfatter, men hun har tidligere skrevet både manuskripter og arbejdet som journalist. Meget interessant har hun valgt at skrive hele romanen ud fra Joes synsvinkel, som citatet i starten viser, og selvom jeg lige skulle vænne mig til det, fungerer det fremragende og sætter Joes besættelse helt på spidsen.

Alt, hvad vi får at vide om de øvrige personer i romanen, fortælles via Joes antagelser, og selvom vi kan læse med i Becks mail- og twitterkorrespondence, ved vi aldrig rigtigt, hvad hun tænker og føler. Til gengæld ved vi præcist, hvad Joe tænker, og langsomt finder vi ud af mere om ham og hans fortid, end vi har lyst til at vide.

Du er både fremragende skrevet og ubehagelig at læse. Mødet med Joe er et indblik i en psykopats forkvaklede hjerne, og det er dybt foruroligende læsning. Og selvom Joe ser Beck i forelskelsens lys og derfor bortforklarer det, der ikke passer ind i hans fantasi, så fremstår heller ikke Beck specielt sympatisk, jo længere ind i romanen vi kommer, så som læser hænger vi hele tiden i en uvished om, hvordan det dog ender.

Jeg var både fascineret og frastødt under læsningen, men kan bestemt anbefale Du hvis man er til isnende psykologiske thrillers, der giver sig god tid til at trænge dybt ind i sjælen.

Af andre romaner om stalking og besættelse kan også anbefales Den nye pige af Penelope Evans (i øvrigt også en debutroman), (intet nummer) af Irene Pedersen samt Offer for en samler af John Fowles.

Om bogen:

Udgivelsesår: 2014
Omslag: Natalie C Sousa / Simon Lilholt, Imperiet
Originaltitel: You

Mørke afkroge af Elizabeth Haynes

Mørke afkroge af Elizabeth HaynesMørke afkroge er en yderst anbefalelsesværdig og skræmmende thriller

Cathrine er en smuk og livlig singlekvinde, som arbejder om dagen og går i byen med veninderne om aftenen. En aften støder hun på den karismatiske Lee. Hun falder pladask for ham, og en skøn affære udvikler sig. Lee er betænksom, ser fantastisk ud, charmerer vennerne og får Cathrine til at føle sig tryg.

Men snart dukker Lees skyggeside op til overfladen. Han er nemlig også utroligt kontrollerende og aggressiv, og dominerer snart ethvert aspekt af Cathrines liv. Ingen andre opdager dog noget, for Lee er også både intelligent og manipulerende, så på overfladen er han den perfekte kæreste, og det er Cathrine, som er ustabil.

Deres forhold slutter, da Lee får en fængselsstraf for vold mod Cathrine, men for Cathrine slutter intet. Fire år efter lider hun af OCD (Obsessive Compulsive Disorder) og panikangst, og har svært ved at få et normalt liv til at hænge sammen. Selvom hun ved, at Lee sidder i fængsel, er hun alligevel panisk angst for, at han stadig følger hende.

Da en ny overbo flytter ind, får Cathrine dog for første gang siden Lee mod til at gøre noget ved sin situation. Men så ringer telefonen …

Som sagt lyder plottet i Mørke afkroge ikke særligt originalt, men ikke desto mindre er historien fremragende. Jeg kunne ikke slippe bogen, da jeg først gik i gang, for jeg blev i den grad fanget af Cathrines kamp. Elizabeth Haynes fortæller historien i to spor, der springer mellem 2003, hvor Cathrine er sammen med Lee, og 2008 hvor hun kæmper for at fungere i hverdagen. Det fungerer fremragende, og holder konstant læseren i alarmberedskab.

Elizabeth Haynes beskriver overbevisende, hvordan Cathrines psyke langsomt bryder sammen under Lees psykiske pres. Da hun endelig slipper fri, er hun en psykisk nedbrudt kvinde. Fanget i angsten der tvinger hende til at låse og tjekke døren igen og igen og igen og igen sammen med de andre tvangshandlinger, der skal holde Lees genfærd væk. Det er trøstesløs, men skildret så autentisk og angstfremkaldende, at Cathrines frygt side for side kryber over i læseren

Mørke afkroge er en isnende psykologisk thriller, som uden skånsel viser læseren vrangsiden af psykopatens charmerende personlighed.

Om Mørke afkroge:

Udgivelsesår: 2012
Forlag: Hr. Ferdinand, 479 sider
Originaltitel: Into the darkest corner