august 2019
M Ti O To F L S
« jul    
 1234
567891011
12131415161718
19202122232425
262728293031  
Arkiver

Indlæg tagget med ‘domestic noir’

Og så var hun væk af Lisa Jewell

Og så var hun væk af Lisa Jewell15-årige Ellie har livet foran sig. Hun er dygtig i skolen, dater en sød kæreste og er vokset op i en stabil og kærlig familie. Men en dag forsvinder hun sporløst.

For familien bliver intet nogensinde det samme igen. Særligt moren Laurel er knust, for Ellie var hendes øjesten, og i de følgende år falder familien langsomt fra hinanden. Laurel og Paul bliver skilt, og Laurel mister næsten kontakten med ældste datter Hanna og sønnen Jake.

Så – efter 10 år – ringer politiet. De har fundet Ellie.

Næsten samtidig møder Laurel den charmerende matematiker Floyd på en café. For første gang siden Ellie forsvandt, føler Laurel igen noget. Floyd slår benene helt væk under hende, og snart er han og datteren Poppy en fast bestanddel af Laurels liv. Men hvem er Floyd egentlig? Og hvad skete der den dag for 10 år siden, da Ellie forsvandt?

Og så var hun væk er det første jeg har læst af Lisa Jewell, som på dansk tidligere har udgivet Den fremmede gæst. Jeg havde derfor ingen forventninger, men jeg skal love for, at jeg blev positivt overrasket. Nærmest fra første side blev jeg fanget af historien, og jeg læste stort set bogen i et stræk.

Og så var hun væk er inddelt i fem overordnede kapitler, som hver især fortælles fra forskellige vinkler og i forskellige tider. De skiftende fortællestemmer er med til at øge suspensen, og giver samtidig læseren mulighed for at høre den samme historie set fra de forskellige personer. Det føjer hele tiden nye lag til fortællingen, som ender med at være både uhyggelig og hjerteskærende på samme tid. Det er fremragende skrevet.

Plottet virker umiddelbart enkelt med historien om den forsvundne pige og forsøget på at finde ud af, hvad der er sket. Den del fungerer rigtig godt, og er spændende i sig selv. Men romanen er så meget mere. Det er nemlig også en fortælling om sorg, og om hvordan sorgen nærmest kan opløse et menneske.

Lisa Jewell er en dygtig fortæller, der får personerne til at stå lyslevende for læseren. Vi føler med Laurel hvis smerte over sit forsvundne barn får hende til at trække sig fra alle andre, og dermed ender med at ødelægge sin familie. Alligevel ved vi, at hun ikke har ønsket at gøre andre ondt, og den viden får vi brug for senere. For hvornår er folk nogensinde onde med vilje?

Jeg blev fascineret af Jewells leg med tilfældigheder i romanen. Personerne føres af tilfældigheder ad forskellige stier, og set i bagspejlet ved de ofte, hvor de skulle have skiftet bane. Men livet leves forlæns, som Kierkegaard sagde, og nogle valg kan bare ikke laves om.

Og så var hun væk er en stærk roman. Det er en vellykket psykologisk thriller i domestic noir genren, men det er også en fascinerende roman om mennesker og valg. Jeg kan kun anbefale den på det varmeste.

Uddrag af Og så var hun væk:

Og så en skønne morgen forlod hendes pige, hendes lille engel, hendes yngste, hendes baby, hendes sjælefrænde, hendes stolthed, hjemmet og kom ikke tilbage.

Og hvad havde hun følt de første pinefulde timer? Hvad havde hun fyldt sit hoved og sit hjerte med i stedet for alle de sædvanlige små bekymringer? Rædsel. Desperation. Sorg. Skræk. Smerte. Frygt … Ingen af de beskrivende ord, hun kendte, hvor dramatiske de end var, slog til.

“Hun er nok hjemme hos Theo,” havde Paul sagt. “Prøv at ringe til hans mor.”

Allerede før hun ringede, vidste hun, at hun ikke var hos Theo. Hendes datters sidste ord, inden hun gik, var: “Jeg kommer hjem til frokost. Er der noget lasagne tilbage?”

“Der er nok til en.”

“Du må ikke give det til Hanna. Heller ikke til Jake! Du skal love det, mor!”

“Det lover jeg.”

Og så gik døren i med det karakteristiske lille klik, og lydniveauet i huset faldt en anelse, som det altid gør i et hus, når et menneske forlader det. Og så var der en opvaskemaskine, der skulle fyldes, et telefonopkald, der skulle overstås, en kop te, der skulle bæres op til Paul, som var forkølet, og som hun dengang oplevede, som det mest belastende i hendes liv.

“Paul er forkølet.”

Hvor mange mennesker havde hun sagt det til i løbet af de seneste par dage, efterfulgt af et dybt suk og en himlen med øjnene? “Paul er forkølet.” Mit kors. Mit liv. Ynk mig.

Men hun ringede alligevel til Theos mor. (side 13)

Tak til Gads Forlag som har foræret mig Og så var hun væk til anmeldelse

Om Og så var hun væk:

Udgivelsesår: 2019
Forlag: Gads Forlag, 334 sider
Omslag: Anders Timrén
Originatitel: Then She Was Gone

Læs også:

Menneskehavn af John Ajvide Lindqvist
Enken af Fiona Barton
Lille pige af Sarah Engell
Jeg kan se i mørke af Karin Fossum
Skadedyr og tulipaner af Steen Langstrup
I gode hænder af Christian Mørk
Skygger af Henriette Rostrup

Drevet til mord af Rachel Abbott

Drevet til mord af Rachel Abbott

Gennemtænkt, uforudsigelig og spændende domestic noir thriller

Mark North er en eftertragtet fotograf, der altid har været lidt excentrisk. Efter hans hustrus pludselige død, er han dog blevet endnu mere indelukket og depressiv, så søsteren Cleo ser en mulighed for at få ham lidt ud af sin skal, da kvinden Evie pludselig dukker op i galleriet og frister med en spændende fotoopgave.

Det lykkes at få Mark til at tage jobbet, og efterhånden som han lærer Evie bedre at kende, kommer de to tættere på hinanden. Også tættere end Cleo bryder sig om. Hun kan nemlig slet ikke lide Evie, og er overbevist om at Evie forsøger at snyde Mark for at få adgang til hans penge. Cleos bedste veninde, Aminah, har dog slet ikke samme forbehold. Hun bliver hurtig veninde med Evie, og hendes eneste bekymring er, at Evie er så klodset.

Sideløbende med trekantsdramaet følger vi politikommisær Stephanie King, som i prologen er blevet sendt ud til Marks hus. Her finder hun to blodige kroppe i soveværelset, som hun er sikker på, må være døde. Men én af skikkelserne er i live, og nu begynder opklaringsarbejdet: For hvad skete der i huset den aften? Og kan der nogensinde være en undskyldning for mord?

Britiske Rachel Abbott startede sin forfatterkarriere som selvudgiver via Kindle Direct Publishing på Amazon med thrilleren Only the Innocent i 2011 (Kun de uskyldige, 2017). Her røg hun hurtigt ind på førstepladsen, og resten er historie, som man siger. I 2015 bekræftede Amazon, at Abbott var den bedstsælgende independent forfatter i UK gennem de seneste fem år, og den fjortende bedstsælgende hvis man også medregnede de forlagsudgivne forfattere.

Drevet til mord er første bind i en planlagt trilogi, og jeg har været så heldig at få lov at smuglæse den for Gads forlag. Og jeg må sige, at det har været en fornøjelse. Ikke mindst fordi det altid er skægt, når forlaget gør noget ud af lanceringen, og denne gang modtog jeg bogen indpakket i en avisartikel – om mordet i bogen!

Abbott fortæller historien gennem forskellige synsvinkler. Evies kapitler er fortalt i førsteperson, mens Cleos og Stephanie Kings kapitler fortælles i tredjeperson. Det giver en suspense til fortællingen, fordi vi er klar over, at der er et eller andet med Evie, men ikke hvad. Undervejs sad jeg og gættede og gættede, og til sidst blev jeg enig med mig selv om, at jeg bare måtte læse til enden for at få svaret. Abbott formår nemlig at fortælle, så man først tror en ting, så en anden ting og så er man tilbage ved den første ting igen, for derefter at tro noget helt tredje. Det er ret godt gået at holde læseren i mørke så længe, samtidig med at både plottet og troværdigheden holder.

Jeg var ikke lang tid om at læse Drevet til mord, som både er spændende og fyldt med overraskende drejninger. Rachel Abbott skriver i et letforståeligt sprog og har et godt drive i fortællingen. Med de skiftende synsvinkler og den konstante tvivl om hvad der er op og ned, er suspensen høj, uden at historien vælter i blod og voldsomheder.

Hvis du holder af domestic noir thrillers som Den anden af Harriet Lane eller Kvinden der forsvandt af Gillian Flynn, vil du helt sikkert også kunne lide Drevet til mord. Jeg glæder mig i hvert fald til at få fingre i bind to.

Tak til Gads forlag som har foræret mig læseeksemplaret til anmeldelse.

Uddrag af Drevet til mord:

Hun skubbede forsigtigt døren op med foden. De havde ikke brug for lygten. Månelyset strømmed ind ad vinduerne, der gik fra gulv til loft, suppleret af et dusin tændte stearinlys, der stod strategisk placeret rundt om i værelset.

“For fanden i helvede.” Jasons lavmælte udbrud sagde det hele. Sengen var et virvar af rodet betræk omkring to menneskers arme og ben – Stephanie kunne ikke afgøre deres køn fra der, hvor hun stod. Den metalliske lugt bekræftede, hvad hun så. Begge kroppe var helt stille, og det hvide betræk var gennemblødt af tykt, mørkt blod.

Trods den lune aften mærkede Stephanie en kuldegysning ned ad ryggen, og hun sank med besvær. Hvad i helvede var der foregået her? Hun mærkede en pludselig trang til at løbe ud af værelset, væk fra det brutale syn foran hende. 

Hun tvang sig selv til at tage en dyb indånding, og så vendte hun sig om mod Jason og bad ham lavmælt om at gå ovenpå igen og melde ind. Hun havde ikke brug for et spejl for at vide, at hans rædselsslagne udtryk med de vidt opspærrede øjne afspejlede hendes eget. (s. 9)

Om Drevet til mord:

Udgivelsesår: 2019
Forlag: Gad, 365 sider
Omslag: stoltzedesign
Originaltitel: And so it begins

Læs også:

En lille tjeneste af Darcey Bell
Øje for øje af Paul Cleave
Godnat, min elskede af Inger Frimansson
Det burde du have vidst af Jean Hanff Korelitz
Den anden af Harriet Lane
Bag lukkede døre af B. A. Paris
Løgnen af C. L. Taylor
Ildbarnet af S. K. Tremayne

Ny krimiserie fra Rachel Abbott

En lille tjeneste af Darcey Bell

En lille tjeneste af Darcey BellEn sand ven kan du fortælle alt. Men hvordan ved du, at det er en sand ven?

Stephanie og Emily har været veninder, siden Emily en regnvejrsdag inviterede Stephanie i ly under sin paraply, da de skulle hente deres to drenge i skolen.

Stephanie er enke og mor til Miles. Hendes fortid gemmer på hemmeligheder, som hun endda prøver at gemme for sig selv. Efter hendes mands Davies død går hun hjemme, og udover at være mor for Miles har hun sin blog, hvor hun skriver om at være mor. Emily er derimod karrierekvinde. Hun arbejder med PR for en verdenskendt designer, er mor til Nicky og gift med englænderen Sean.

Trods deres forskelligheder er de hjerteveninder, der deler alt med hinanden og hjælper hinanden med børnene. Så da Emily beder Stephanie om en lille tjeneste – om hun vil hente Nicky fra skole, fordi der er opstået en nødsituation på arbejde – siger Stephanie straks ja.

Men Emily henter ikke Nicky om aftenen. Da Stephanie heller ikke hører fra Emily næste dag, kontakter hun Sean, der er på forretningsrejse i England. Stephanie er overbevist om, at der er sket noget forfærdeligt med Emily, for hun er ikke den slags mor, som vil forlade sit barn eller svigte sin veninde.

En lille tjeneste er Darcey Bells debutroman, og den er allerede solgt til udgivelse i mere end 20 lande. Fuldt forståeligt for her er tale om en både underholdende og skræmmende psykologisk thriller om hemmeligheder og løgne, og om hvor lidt vi i virkeligheden kender andre.

Bell skriver flydende, og plottet er både overraskende og godt fundet på. Historien fortælles som en blanding af Stephanies blogindlæg og kapitler fortalt via skiftende synsvinkler. Det er en effektiv måde at skabe suspense i historien på, fordi man som læser får informationerne drypvis, og ikke kan forudsige hvad der vil ske. Her er det kneb lykkes til fulde for Darcey Bell, som midtvejs lader romanen tage en uventet drejning.

Jeg læste nærmest bogen i et stræk og var underholdt hele vejen. En lille tjeneste er domestic noir, når det er bedst. Plottet er overraskende og alligevel troværdigt, og så slutter Bell af med en uforudsigelig slutning der tog fusen på mig. Det er altid herligt, når det lykkes.

Derudover synes jeg også, det var fedt med de mange film- og bogreferencer Bell har sneget ind, ligefra Rædslernes hus over Peeping Tom til Patricia Highsmiths Those who walk away. Det er sådan en ekstra lille lækkerbisken for nørderne.

Hvis du kunne lide Den anden af Harriet Lane eller Kvinden der forsvandt af Gillian Flynn, vil du helt sikkert også elske En lille tjeneste. Jeg havde i hvert fald et par gode aftener i lænestolen i selskab med Stephanie og Emily og alle deres hemmeligheder.

Om En lille tjeneste:

Udgivelsesår: 15. august 2017
Forlag: Gad, 356 sider
Originaltitel: A Simple Favor
Omslag: Anders Timrén

Tak til forlaget Gad for læseeksemplaret

Close-up af Esther Verhoef

Close-up af Esther VerhoefI 7 år har Margot boet sammen med John, og i årenes løb har de slidt på hinanden uden dog rigtig at indse det. Da Margot opdager, at John har en affære med hendes veninde Mieke, bliver det dog dråben, der får bægeret til at løbe over, og Margot flytter for sig selv.

Til at begynde med har Margot det forfærdelig. Den nye start går slet ikke, som hun forestiller sig, men på en weekendtur til London møder hun den charmerende Leon, som hun falder pladask for. Og han falder tilsyneladende også pladask for hende.

Leon viser sig at være en kendt fotograf, og pludselig involveres Margot i en ny verden med frigjorte og ukonventionelle mennesker. Noget helt andet end den lille landsby hun kommer fra. Leon giver hende modet til at sige sit job op og starte freelance som indretningsarkitekt. Noget hun har drømt om længe.

Men alt er alligevel ikke lykken, for Leon er frygtelig jaloux, og da Margot mødes med ex-kæresten John, bliver han rasende. Og så er der også den lille detalje, at Margot nærmest til mindste detalje ligner Leons tidligere kæreste, Edith, som tilsyneladende begik selvmord.

Close-up er en letlæst erotisk thriller, som fanger læseren ind fra første side. Leon er med sin blanding af forståelse og jalousi-udbrud en fascinerende karakter, og man forstår sagtens, hvorfor Margot bliver så betaget af ham.

Esther Verhoef fortæller historien i to spor. Dels lader hun den navnløse morder fortælle, og dels hører vi Margots tanker og følelser. På den måde ved læseren mere end Margot og det er med til at øge spændingen.

Hvis du kunne lide Afsporet af James Siegel, tror jeg også, at du vil kunne lide Close-up, som er både underholdende og spændende.

Om Close-up:

Udgivelsesår: 2010
Forlag: Politiken, 319 sider
Originaltitel: Close-up
Omslag: Henriette Mørk, Imperiet

Faldet af S. K. Tremayne

Faldet af S. K. TremayneSpændende og letlæst domestic noir thriller med en overraskende slutning

For halvandet år siden var Angus og Sarah Moorcroft synonym på en perfekt familie. De boede i et lækkert hus i Camden, hvor Angus havde et godt job som arkitekt. Sarah arbejdede som freelance journalist, hvilket gav tid til at gå hjemme hos deres to smukke enæggede tvillingepiger, Lydia og Kirstie.

Men så skete ulykken, og nu er familieidyllen knust. Angus er blevet fyret, og Sarah er i dyb sorg over deres døde datter. For at komme videre har de besluttet at sælge huset og flytte til øen Eilean Torran, hvor Angus har arvet et hus efter sin bedstemor. De vil væk fra alle minderne og starte på en frisk.

Kort før de skal rejse, får sorgen dog en ny dimension, da den overlevende tvilling påstår, at hun ikke er Kirstie, men Lydia. Kan de mon have taget fejl af pigerne dengang?

S. K. Tremayne fortæller skiftevis historien gennem jeg-fortælleren Sarah og 3. personsfortælleren Angus. På den måde identificerer læseren sig med Sarah, og står ligeså uforstående som hende over for Angus’ reaktioner. Han udstråler nemlig til tider en voldsom vrede mod Sarah. Men hvorfor? Og hvad er det for en hemmelighed, han ikke ønsker, Sarah skal kende?

Faldet er en både spændende og letlæst domestic noir thriller med en overraskende slutning. Dels er der hele spørgsmålet om, hvilken af tvillingerne der egentlig døde den dag. De var nemlig helt ens i udseendet, og kunne kun skelnes i deres væremåde. Dels er spørgsmålet, hvordan ulykken egentlig skete. Og dels er der de mange undertrykte følelser mellem ægteparret, som skaber en atmosfære, der langsomt bliver mere og mere ond og giftig.

Undervejs nåede jeg at blive irriteret på både Sarah og Angus. Alligevel var jeg nødt til at læse videre, fordi jeg ikke kunne regne slutningen ud, og det er altså rigtig fedt, når det lykkes. Desuden giver parrets flytning til en lille ø i Hebriderne, hvor de er de eneste beboere, en næsten gotisk stemning som ikke ses i de mere almindelige domestic noir thrillers.

S. K. Tremayne er et pseudonym for journalist og forfatter Sean Thomas, og Faldet er hans første udgivelse på dansk, og jeg kan kun anbefale alle, der holder af psykologiske thrillers at læse den.

(anmeldt til Bogrummet.dk)

Om Faldet:

Udgivelsesår: 2016
Forlag: Gads Forlag, 356 sider
Originaltitel: The Ice Twins
Omslag: Anders Timrén

Ildbarnet af S. K. Tremayne

Ildbarnet af S. K. Tremayne

Rachel Daly har ikke haft det let. Hun er født og opvokset i et socialt belastet område i London, med forældre der ikke just var gode rollemodeller. Så da hun møder den lidt ældre enkemand David Kerthen, der ejer et smukt landsted i Cornwell, kan hun næsten ikke tro på lykken. Men David er lige så forelsket i hende som hun i ham, og efter få måneder er de gift, og hun flytter ind på Carnhallow sammen med sin nye mand og stedsønnen, Jamie.

Huset er smukt, men trænger til istandsættelse. Et projekt som Davids første hustru, Nina, var i fuld gang med da hun døde i en tragisk ulykke. For Rachel er det noget af en opgave, da hun slet ikke har prøvet noget lignende. Ligeledes er dagligdagen med Jamie også mere krævende end forventet.

Da hun først mødte Jamie, faldt hun for ham ved første blik. Faktisk var han grunden til, at hendes forelskelse i David blev til kærlighed. Nu er Jamie dog anderledes. Indelukket og tavs som om han bevidst lægger afstand til Rachel. David prøver at overbevise Rachel om, at det blot er fordi Jamie stadigvæk sørger over sin mor. Men Rachel er ikke overbevist, og da Jamie begynder at komme med dystre forudsigelser og påstår, at Nina stadigvæk taler med ham, kryber angsten ind over hende. Hun begynder at tvivle på alt – sig selv, David, virkeligheden. Hvorfor har David aldrig fortalt hele sandheden om Ninas ulykke? Er hun overhovedet død? Og hvorfor skræmmer tanken om julen Rachel så stærkt?

Ildbarnet er en fængslende domestic noir thriller, der holder læseren fast til sidste side. Jeg kom til at tænke på Daphne Du Mauriers klassiker Rebecca, der ligeledes handler om en ung kvinde, en enkemand og et landsted hjemsøgt af mindet om den perfekte første-hustru. Og ligesom Rebecca udvikler også Ildbarnet sig til en næsten gotisk roman, hvor man ikke ved, hvad der er virkeligt, og hvad der er indbildning.

Historien fortælles af jeg-fortælleren Rachel, med enkelte kapitler fortalt gennem David. Men selvom vi følger Rachels synsvinkel, er det dog langt fra alle hendes hemmeligheder, vi lærer at kende, før til allersidst hvor plottet tager en overraskende drejning. Også David gemmer på hemmeligheder, som afsløres undervejs, og mens sommeren glider over i efterår og vinter, ændrer atmosfæren på Carnhallow sig fra nygift lykke til kuldslået mørke.

S. K. Tremayne er en mester i at fremmane en næsten ubærlig atmosfære. Han beskriver fremragende, hvordan hemmeligheder og usagte ting forpester forholdet mellem Rachel og David, uden på noget tidspunkt at afsløre så meget for læseren, at vi kan regne plottet ud. I stedet sad jeg som på nåle og læste og læste for at finde ud af, hvad der egentlig foregik, mens jeg bandede bogens personer langt væk, over at de ikke bare kunne tale med hinanden.

Langsomt forvandler Carnhallow sig til et dystert sted, hvor alt kan ske og intet er sikkert, imens personerne lige så stille går i opløsning. Slutningen var som sagt ret overraskende, og jeg synes måske, den er lidt snyd. Det afholder mig dog ikke fra at være vældig godt underholdt af Ildbarnet, som måske ikke helt når op på højde med Tremaynes første roman. Mindre kan dog også gøre det, og hvis du er fan af velskrevne, spændende og overraskende psykologiske thrillers med et gotisk islæt, så er Ildbarnet absolut et godt bud.

S. K. Tremayne er et pseudonym for journalist og forfatter Sean Thomas, hvis første udgivelse på dansk hedder Faldet.

Om Ildbarnet:

Udgivelsesår: 7. juni 2017
Forlag: Gads Forlag, 359 sider
Omslag: Anders Timrén
Originaltitel: The Fire Child

Tak til Gads Forlag for læseeksemplaret

Bag lukkede døre af B. A. Paris

Bag lukkede døre af B. A. ParisBag det perfekte ydre lurer ondskaben

Jack og Grace er perfekte. Han er en 40-årig, succesfuld advokat med speciale i at hjælpe voldsramte kvinder – og har aldrig tabt en sag. Hun er 34 år, indkøber for Harrods hvor hun rejser jorden rundt.

Da de møder hinanden, siger det BANG. De forelsker sig, og selv det løfte, som Grace har givet sin 17 år yngre lillesøster, Millie, der lider af Downs Syndrom, om at hun må flytte ind hos Grace, når hun er skal flytte fra sin kostskole, har ikke skræmt Jack væk. Tværtimod glæder han sig ligeså meget som Grace til den dag.

Så de bliver hurtigt gift, og Grace siger sit job op for at passe huset og få alt på plads, før Millie skal flytte ind.

Men hjemmets fire vægge er ikke kun en ramme for perfektion. Ondskaben skjuler sig bag de lukkede døre.

”Bag lukkede døre” af B. A. Paris føjer sig fint til rækken af domestic noir thrillers, der er skudt frem de seneste år. Historien fortælles af Grace, i kapitler der skiftevis kaldes NU og FØR. Springene i tid er med til at skabe suspense ved at lade læseren modtage drypvise informationer, som man så skal forsøge at koble sammen.

Her er tale om en underholdende og letlæst thriller, hvor der lige går lidt tid, før sammenhængen går op for læseren. Jeg køber nok ikke helt præmissen om, hvor let det er at miskreditere en ægtefælle, men i det store hele fungerer plottet fint. “Bag lukkede døre” bliver betegnet som gys, men så langt vil jeg dog ikke gå. Det er derimod en vellykket domestic noir thriller á la ”Den anden” af Harriet Lane og “Mørke afkroge” af Elizabeth Haynes.

Om “Bag lukkede døre”:

Udgivelsesår: 2017
Forlag: Jentas, 303 sider
Originaltitel: ”Behind Closed Doors”

Løgnen af C. L. Taylor

Løgnen af C. L. TaylorFor fem år siden tog Emma på ferie i Nepal med tre veninder for at komme langt væk fra hverdagens stress. Men ferien udviklede sig til et mareridt, og kun to vendte hjem til England.

”Løgnen” af C. L. Taylor overraskede mig fuldstændigt. Den udspiller sig i to tider. Nutiden hvor Emma arbejder på et dyreinternat under navnet Jane Hughes, og ingen kender hendes identitet som Emma Wolfe. Og fem år tidligere hvor de fire veninder tager til Nepal.

I nutiden modtager Emma ud af det blå et anonymt brev med en enkelt sætning i: ”Jeg ved, at dit rigtige navn ikke er Jane Hughes”. Rystet tager hun hjem, og da hun kort efter bliver kørt ned af en flugtbilist, bliver politiet indblandet i sagen. Men hvem er kommet på sporet af hendes hemmelighed?

Sideløbende med at Emma chikaneres i nutiden, hører vi, hvad der egentlig skete dengang for fem år siden.

De fire veninder, Emma, Daisy, Al og Leanne tager til Nepal for at muntre Al op, efter at hun er blevet droppet af kæresten. Efter nogle dage på hotel i Pokhara vandrer de op ad bjerget Annapurna, hvor retreatet Ekanta Yatra ligger. Her skal de tilbringe en lille uge med meditation, massage og holistisk terapi mm.

De første dage er alt fint. Pigerne bader i vandfaldet og hygger sig om aftenen. Men så begynder begivenhederne at accelerere. En massage udvikler sig underligt, og folkene på retreatet ved tilsyneladende en masse om pigerne, som de ikke burde vide. Langsomt går det op for Emma, at stedet ikke er et almindeligt retreat, og at den karismatiske grundlægger Isaac har planer for pigerne.

Jeg blev virkelig grebet af ”Løgnen”, som er meget mere end en almindelig thriller. Der dukker hele tiden nye lag af historien op, og først til allersidst finder vi ud af, hvorfor det er så vigtigt for Emma at holde sin identitet skjult.

Under opholdet i Ekanta Yatra falder pigernes venskab langsomt fra hinanden, efterhånden som Isaac og de andre manipulerer dem ud i ekstremerne. Det er fremragende skrevet, men modbydeligt at læse, hvordan Isaac lokker, lyver og fordrejer virkeligheden, så deres loyalitet mod hinanden smuldrer væk i mistro.

”Løgnen” tegner et skræmmende billede af, hvor let det er at blive forledt. Hvordan småjalousi og misforståelser kan spinde ud af kontrol og ødelægge selv de bedste venskaber. Det er uhyggelig, men meget realistisk læsning.

C. L. Taylor skriver let og fængslende. Jeg blev øjeblikkeligt grebet af romanen, og kapitlernes opbygning med spring i tiden er yderst effektfuld. Vi hører glimt fra fortiden, mens nutidens drama udspiller sig, og resultatet er en konstant stigende spændingskurve, hvor slutningen – i hvert fald for mig – var uforudsigelig. Jeg tilslutter mig således til fulde Elizabeth Haynes beskrivelse af “Løgnen” som “en klaustrofobisk, intens, nervepirrende gyser af format, hvor intet er, som det ser ud.”

Om “Løgnen”:

Udgivelsesår: 2016
Forlag: Jentas, 371 sider
Originaltitel: ”The Lie”
Omslag: Jentas

Besøg C. L. Taylors hjemmeside

Skadedyr og tulipaner af Steen Langstrup

Skadedyr og tulipaner af Steen LangstrupArchibald er 13 år. Hans mor er lige død i en højresvingsulykke, og hans kunstnerfar, Thomas, er fordybet i sin egen sorg. Uden at tænke over konsekvenserne sælger Thomas deres lejlighed i København og flytter Archibald med over på en lille ø. Måske for at bo her for altid.

Her forsøger Archibald at overvinde sorgen og smerten over morens død, mens Thomas forsvinder i sine malerier og i druk. Da nabofamilien viser venlighed overfor Archibald, griber han det som en druknende griber en redningskrans. Men de to drenge, Hans og Peter, har helt andre interesser end Archibald, og den sommer der startede så frygteligt, ender værre …

Som regel elsker jeg at læse, og især når bogen er så velskrevet og generelt bare flot, som Skadedyr og tulipaner er. Ikke desto mindre sad jeg til sidst under læsningen og ønskede, at jeg bare kunne lægge bogen fra mig og glemme alt om den igen. Men det kunne jeg ikke.

Steen Langstrup er i mine øjne en af Danmarks dygtigste forfattere. Han har en skarp pen, og skærer sin fortælling helt ind til benet. Og når man læser ham, er det som at se en film bag sine øjenlåg. Denne gang udnytter han sit talent med en ualmindelig grum og gribende roman, om den sommer hvor Archibalds liv slutter.

Skadedyr og tulipaner er en roman om at miste, det er en roman om kærlighed, og det er en roman om en sød og følsom dreng, der presses langt ud over sine grænser. Samtidig er det en roman om Dem og Os-mentaliteten, her eksemplificeret mellem øboerne og tilflytterne, Københavnersnuderne. En mentalitet, der retfærdiggør det mest utrolige, når det bare er Dem, det går ud over. For De er meget værre. Det ved vi jo…

Under læsningen kom jeg til at tænke på The Girl Next Door af Jack Ketchum, som er en af de mest modbydelige og ondskabsfulde romaner, jeg nogensinde har læst. Samme følelse af afmagt og fatalisme fik jeg her, hvor vi allerede fra begyndelsen af romanen ved, at slutningen langt fra bliver rosenrød. Alligevel kunne jeg ikke slippe bogen igen, for Langstrup spidder én med sine ord, så man ikke kan andet end følge med.

På trods af al sin grusomhed er Skadedyr og tulipaner også en virkelig smuk bog, både sprogligt og layoutmæssigt. Som altid har Langstrup selv stået for forsiden med et blodrødt, nærmest stadig dunkende hjerte på en sort baggrund med en snørklet gul bort, som – når man ser nærmere på den – består af mus, økser og andre ‘hyggelige’ effekter. Borten går igen gennem hele romanen, hvor den omkranser teksten på de enkelte sider, og det er en fornøjelse at sidde med så gennemført en udgivelse.

Jeg var vild med Ø, som Steen Langstrup udgav sidste år, men Skadedyr og tulipaner er næsten for ond for mig. Ikke desto mindre er jeg nødt til at anbefale den. For en bog, der berører læseren i den grad, er værd at læse.

Om Skadedyr og tulipaner:

Udgivelsesår: 2017
Forlag: 2 Feet Entertainment, 235 sider
Omslag: Steen Langstrup

Den anden af Harriet Lane

Den anden af Harriet LaneNina og Emma er to kvinder midt i livet. De bor i London ikke særligt langt fra hinanden, men kender ikke til hinandens eksistens. Nina er en anerkendt kunstner med en næsten voksen datter, et velordnet liv og lykkelig med ægtemand nummer to, mens Emma er en stresset småbørns mor med en lille ny på vej, som føler sig helt hægtet af sit tidligere liv som freelancer indenfor tv-verdenen, hvor hendes mand stadigvæk arbejder.

Men da Nina en dag opdager Emma på det modsatte fortov, viser det sig, at deres veje alligevel har krydset hinanden for mange år siden, men kun én af dem husker det. Og efterhånden som et venskab opstår imellem dem, viser det sig også, at vedkommende har en urovækkende dagsorden skjult bag sin venlige maske.

Den anden af Harriet Lane tilhører den nye bølge af thrillers kaldet domestic noir, der er dukket op de seneste år. Domestic noir er psykologiske thrillers, der i stedet for at tage udgangspunkt i en fremmed psykopat i stedet for fokuserer på mareridtet bag hjemmets trygge vægge. Det kan f.eks. handle om dysfunktionelle parforhold som i Mørke afkroge af Elizabeth Haynes og Du af Caroline Kepnes, eller om skjulte hemmeligheder i familien som i Dobbeltliv af S. J. Watson.

Som oftest er det ikke voldsomme begivenheder, der præger romanerne. I stedet er de stemningsdrevne og fulde af usagte rædsler, og det er også tilfældet i Den anden. Her lader Harriet Lane skiftevis Nina og Emma fortælle, og lader derved læseren få et skræmmende indblik i tankerne bag tilsyneladende helt uskyldige handlinger.

Langsomt kommer vi længere og længere ind i bevæggrundene for hvad der sker, men selvom vi til sidst får forklaringen på, hvad der har udløst dette had, så sidder man som læser tilbage i vantro over, hvordan begivenhederne har accelereret.

Den anden er en isnende psykologisk thriller, der med en fremragende sans for suspense driver læseren frem med lige dele nysgerrighed og fascination til den overrumplende og onde slutning. Jeg var simpelthen nødt til at læse de sidste to sider flere gange for at blive overbevist om, at jo – sådan slutter den.

Harriet Lane skriver flydende og let, og sammen med de overbevisende portrætter af både Nina og Emma gør det romanen til fremragende læsning, der sætter sig i én i lang tid bagefter.

Læs også Martine Gjedes artikel om Domestic Noir på Plusbog.dk

Oprindeligt anmeldt på Litteratursiden.dk

Om Den anden:

Originaltitel: Her
Omslag: Øystein Vidnes