juni 2017
M T O T F L S
« maj    
 1234
567891011
12131415161718
19202122232425
2627282930  
Arkiver

Indlæg tagget med ‘dystopi’

Den højeste dom af Torbjørn Rafn

Den højeste straf af Torbjørn RafnEftertænksom ’slowthriller’ om ensomhed, identitet, straf, retfærdighed og moralsk deroute

Daniel Krupp er en respekteret dommer i Danmark. Men nu sidder han i en fængselscelle et ukendt sted i Belgien og venter på at blive guillotineret, når solen står op. Mens nattens timer svinder, tænker han tilbage på sit liv, og de begivenheder der har ført ham her til.

Daniel havde ikke en privilegeret barndom. Faren drak og gik med fremmede damer, mens moren var en kold kvinde, der styrede hjemmet med tæv og hårde ord. Allerede som meget ung fik han dog øje på juraen, og styrede målrettet efter at blive advokat.

Det lykkes Daniel at slutte som den anden bedste på årgangen, og efterfølgende bliver han en succesfuld forsvarsadvokat. Herfra starter et liv i en evig stræben på karrierestigen, så da Daniel stilles en mulighed for at blive højesteretsdommer i udsigt, vil han gå meget langt for at få opfyldt sin drøm.

Men tingene løber af sporet, og i afmagt beslutter Daniel sig for at begå selvmord. I samme øjeblik dukker den karismatiske D’Harlequin imidlertid op. Han lytter til Daniels fortrædeligheder, drikker med ham, og snart har han indgået en aftale med Daniel. En aftale der indebærer et mord, og som sender Daniel ud på en moralsk deroute, der får ham til at sætte spørgsmålstegn ved hele sin eksistens.

Hele sit liv har Daniel fremstået regelret. Han har afgrænset sig fra andre mennesker og oplevet dem som mindreværdige. Selv sine to ægteskaber – og skilsmisser – har han holdt sig følelsesmæssigt klar af. Men nu hvor han selv synker ned mod det plan, han i alle årene har forsøgt at undgå, må han revidere sit liv. Er han overhovedet bedre end de forbrydere, han har dømt i sin karriere?

Senere på natten drak de sammen igen. Han forstod ikke sig selv, forstod ikke hvordan han kunne ydmyge sig selv på den måde. Men Marc var omvendt det eneste menneske han havde til sin rådighed, også selvom han betragtede ham som et umenneske. Men efterhånden som han drak den ene genever efter den anden, begyndte en ubehagelig tanke at indhente ham, selvom han forsøgte at undslippe den: Måske var Marc og han i virkeligheden på sammen niveau. Måske fortjente han og Marc hinanden.”

Torbjørn Rafn har tidligere skrevet manuskripter, men debuterer her som romanforfatter, og jeg må sige, at ”Den højeste dom” er en meget positiv overraskelse. Kompositionen er stram, sproget enkelt men samtidig udtryksfuldt. Stemningen er dyster og med et til tider fantastisk strejf der giver mindelser om Kafkas ”Processen”. Og ligesom denne giver ”Den højeste dom” stof til eftertanke.

Ind i mellem kommer man ud for selvudgivne bøger, der aldrig burde være printet. I dette tilfælde forstår jeg ikke, at Rafns bog ikke er blevet headhuntet af et større forlag. Stor cadeau til denne lille bog, der overrasker med sin indsigt og velskrevethed.

(Anmeldt til Bogrummet.dk)

Om “Den højeste dom”:

Udgivelsesår: 2016
Forlag: Books on Demand, 220 sider
Omslag: Mikkel Schrøder Dysted

Gamiderne af Pelle Ilja Goldin

gamiderne_pelle-ilja-goldin”Gamiderne” er ikke en nem bog at anmelde. Den starter ligeså brat, som den slutter, og undervejs holdes læseren fanget i uvidenhed – nøjagtig som bogens hovedperson, Ilja.

I bogens start dømmes Ilja til døden. For hvad ved vi ikke, blot at han skal overflyttes til Engfængslet, mens han venter på henrettelse eller benådning. Fængslet er dog slet ikke, som Ilja forventer. Han ser nærmest ingen andre fanger og kan frit gå rundt, både ude og inde, blot er der altid en vagt i nærheden af ham. Og skulle han forsøge at flygte, vil han blive skudt.

Alligevel tager Ilja chancen efter nogen tid. Selvom flugten ikke går efter planen, ender han i et samfund skjult i bjergene langt fra Engfængslet. Her bliver Ilja vel modtaget og indgår snart i hverdagen. Men hvad er formålet med det lille samfund? Hvem står bag? Og hvad er Gamiderne?

Uden mange svar og med masser af spørgsmål følger læseren Iljas forsøg på at finde ud af, hvad der foregår. Han finder ud af, at der for 35 år siden i området ved Engfængslet skete en atomulykke, men har den noget med Gamiderne at gøre? Er de aliens eller måske mutanter fra ulykken? Eller kan de være et eksperiment, som enten er løbet løbsk eller kører helt efter planen? Under alle omstændigheder er han ikke tryg ved det samfund, der opbygges omkring dem. Men hvad kan han gøre?

Forlaget kalder ”Gamiderne” for: ‘…en forrygende og mystisk spændingsroman, der ikke er en krimi, men en svært definerlig blanding af en science fiktion roman og en fremtids-dystopi.’ Jeg synes måske ikke, at ‘forrygende’ er helt sandt, men mystisk og tankevækkende er den. Læseren følger Ilja ind i ukendt territorium og udforsker den menneskelige eksistens. Hvor stammer vi fra, og hvor skal vi hen? Er vi enestående væsner eller myrer i en tue? Er Gamiderne fjenden eller frelsen?

Palle Ilja Goldin skriver godt, og jeg læste ”Gamiderne” uden mange pauser, fordi jeg hele tiden var nysgerrig på, hvad i alverden der foregik. Så på den ene side har Goldin skrevet en interessant fortælling, som udspiller sig i et genkendeligt samfund, der samtidig er meget fjernt fra vores. På den anden side virker Iljas historie meningsløs, fordi jeg ikke kunne sætte den ind i en forståelig sammenhæng og egentlig er usikker på, om jeg overhovedet har forstået den.

Alt i alt må jeg nok erkende, at jeg mere er til handlingsorienterede fortællinger end til ”Gamiderne”s kafkaske univers. Det skal dog ikke afholde andre fra at give Goldins roman en chance, hvis man har lyst til at prøve kræfter med en anderledes læseoplevelse.

Besøg forlagets hjemmeside

Om bogen:

Udgivelsesår: 2016
Omslag: Larsen Lab
Forlag: Apuleius Æsel, 312 sider
ISBN: 978-87-998882-3-8

Oprindeligt anmeldt på Litteratursiden.dk

The Circle af Dave Eggers

the_circleSynes du, at George Orwells samfund i “1984” var skræmmende? Så læs ikke Dave Eggers tankevækkende thriller “The Circle” som tager overvågningssamfundet til helt nye højder…

Fra forlagets hjemmeside:
Da Mae bliver ansat i firmaet The Circle, det mest magtfulde internetselskab i verden, tror hun, at hun har fået sit livs chance. Hun er mere end begejstret, da hun bliver vist rundt i The Circles imposante kontorlandskaber af glas, campusområdet og kollegieværelserne for dem, der ender med aldrig at gå hjem. Hun er fascineret af firmaets dynamik, forført af den ultimative fællesskabsånd og visionen om, at alle er forbundne og online 24/7. Ikke engang da Maes liv uden for The Circle og forholdet til forældrene og ekskæresten Mercer svinder mere og mere ind, og Maes egen rolle i virksomheden bliver mere og mere … offentlig, aftager hendes begejstring.

Jeg må indrømme, at jeg blev lidt overrasket, da jeg startede på at læse “The Circle”. Jeg havde hørt lidt om handlingen, og den stod placeret blandt spændings-bøgerne på mit bibliotek. Det er dog langt fra en almindelig spændings-roman. Her sker hverken mord, vold, kidnapninger eller lignende. I stedet følger man en ung kvindes stigen i graderne i et idealistisk firma, der langsomt hjernevasker sine medarbejdere under dække af at hjælpe, skabe sammenhold og ikke mindst åbenhed.

For en introvert som mig, var allerede begyndelsen et mareridt af dimensioner. I the Circle bliver de ansatte målt konstant på deres deltagelse i sociale aktiviteter såvel i arbejdstiden som i fritiden – selvfølgelig for deres eget bedste! Jeg ville hade hvert eneste minut på sådan en arbejdsplads (og i øvrigt også ret hurtigt gå ned med stress). Men Mae begynder hurtigt at se det som en mulighed for at være sit bedste selv, og hun bliver snart foregangskvinde for firmaets grundsten om åbenhed og kommunikation.

Jeg kunne ikke lade være med at tænke på, at den nærmest religiøse tilbedelse the Circle’s ansatte har for firmaet, godt kan minde lidt om ideologien i firmaer som Google og Apple. Disse virksomheder går også nye veje i deres bestræbelser for at skabe et godt arbejdsklima for deres ansatte. Det er jo ikke dårligt, men kan det blive det? Og hvor hurtigt bliver ens loyalitet overfor arbejdspladsen blind?

Forfatteren Dave Eggers tager udgangspunkt i allerede tilgængelige teknologier som f.eks. Facebook og overvågnings-apps som MobileKids, og lader the Circle udvikle dem yderligere et hak. Udgangspunktet er drømmen om at gøre demokratiet totalt ved hjælp af de sociale medier. Men dækker de gode intentioner i virkeligheden over et ønske om at styre og overvåge folk?

Det var vildt ubehageligt at læse hvordan “the land of the free,” uden nærmest at overveje det, afgiver de mest basale demokratiske rettigheder. Hvordan ønsket om at høre til og være populær får folk til at affinde sig med det utroligste. Hvor hurtigt verden udenfor ens egens sfære bliver ukendt og farlig. Og ikke mindst – hvor kort der er mellem ønsket om at bruge teknologien til at fremme demokrati, til at det i stedet styrker totalitarisme med social kontrol og overvågning.

Det er cirka et år siden, at “The Circle” udkom på dansk, og til efteråret rammer filmatiseringen de danske biografer. Hovedrollen som Mae spilles af Emma Watson, der sikkert er bedst kendt for sin rolle som Hermione i Harry Potter-filmene. Jeg er meget spændt på, hvordan transformeringen af bogen til det store lærred bliver, for som sagt er der ikke voldsomt meget ydre handling i romanen. Til gengæld er der virkelig mange problemstillinger om personlig integritet, demokrati og individets ukrænkelighed på spil, og det er mere end skræmmende nok for mig.

“The Circle” er skrevet af Dave Eggers, som udover romaner også har skrevet manuskriptet til den fremragende børnefilm “Where the wild things are”.

Om bogen:

Udgivelsesår: 2015
Omslag: Harvey Macaulay/Imperiet
Forlag: People’s Press

I morgen er alt mørkt – Marlens historie af Sigbjørn Mostue

I-morgen-er-alt-moerkt_Marlens-historieFor et halvt års tid siden læste jeg første bind i Sigbjørn Mostues fremragende serie “I morgen er alt mørkt – Brages historie“, der udspiller sig i nutidens Norge, hvor verden er under angreb af parasitten MTG – en lille organisme, der forvandler mennesker til rasende dræbermaskiner. Nu er bind to “I morgen er alt mørkt – Marlens historie” udkommet, og Mostue fortsætter sin isnende fortælling i samme dystre, men fremragende stil.

Denne gang følger vi Marlen, der går på samme skole som Brage, men ikke rigtigt har nogen venner. Hun er flyttet hertil sammen med sin mor, som har giftet sig igen efter Marlens fars død.

Marlen er, hvad man kan kalde utilpasset, og holder sig for sig selv. Hun har fulgt nyhederne på nettet, om hvordan parasitten har inficeret mennesker over hele verden, og ser det som naturens måde at slå tilbage mod menneskeheden. Vi har drevet rovdrift på jordens ressourcer og egenhændigt udryddet en lang række dyrearter, og nu får vi, hvad vi har fortjent.

Men da parasitten når Norge, og Marlen selv står overfor de forrykte (som de inficerede kaldes), er det svært at vedblive at være misantrop. Pludselig bliver livet vigtigt, men hvem har, hvad det tager at klare sig? Marlen må indse at handlekraft og viden ikke altid hænger sammen. Men også at hun er villig til at gøre stort set hvad som helst for at holde sig selv og sin ’stamme’ i live. Og det er også nødvendigt …

Mostue fik idéen til serien, da han læste en forskningsartikel om parasitten Toxoplasma gondii. Toxolasma gondii er en katteparasit, som f.eks. sætter sig i mus og rotters hjerner og ændrer deres skræk for kattes urin til tiltrækning. Derved er der større chance for, at de bliver spist af katten, og parasitten kan fuldende sin livscyklus i kattens tarme.

Også mennesker kan bære parasitten, og det gør ca. en fjerdel af jordens befolkning, og nu har forskere fundet ud af, at parasitten også kan påvirke sin menneskelige værts adfærd. Ny dansk forskning konkluderer, at kvinder, som er inficeret med parasitten, har godt en halv gang højere risiko for at forvolde skade på sig selv, herunder at begå selvmord, end andre kvinder. Jo flere antistoffer kvinderne har dannet over for katteparasitten Toxoplasma gondii, des højere er risikoen for, at de ender med at gøre skade på sig selv, viser undersøgelsen. (Ingeniøren, juli 2012) I Mostues univers gør parasitten i stedet folk sindssyge af raseri og lader dem eksplodere i morderisk overfald på andre mennesker uden at kunne stoppe før ofret er dødt.

“I morgen er alt mørkt” minder mig på bedste vis om Robert Kirkmans fabelagtige tegneserie (og tv-serie) “The Walking Dead“, bortset fra at Mostues inficerede IKKE er hjernedøde og langsomme, men intelligente jægere som ikke giver op, når de først har fået færten af deres bytte. De ræsonnerer og samarbejder bevidst, og er dermed langt farligere skabninger end Kirkmans zombier. Og så har man i Mostues univers endnu ikke har fundet ud af, hvordan parasitten smitter, og dermed kan ALLE være smittede, uden at du ved det.

Mostue forfalder ikke til at lave sine personer til smukke glansbilleder, men lader dem være komplekse, mangefacetterede individer. Marlen er på én og samme tid en navlebeskuende teenager og en ung modig kvinde, der trodser sin frygt og gennemlever ubegribelige rædsler. Hun har måske nok sin mor hos sig, modsat Brage der måtte dræbe sin egen far, da han blev smittet. Alligevel er hendes historie ikke mindre grusom end Brages, for Mostue viser ingen nåde overfor sine personer. Det er ikke romantisk, når naturen slår tilbage, og der er intet retfærdigt over de forryktes bersærkergang. Og samtidig er der også den evige fjende, mennesket altid har haft at slås med – hinanden – hvor kvinder og børn er underlagt den stærkes ret.

Stor stor anbefaling til Sigbjørn Mostues fantastiske serie, som både er velskrevet, skræmmende, realistisk og ond ind til benet. Læs den.

“Marlens historie” er en fritstående fortsættelse i serien I morgen er alt mørkt, hvoraf første del om “Brages historie” vandt den norske U-pris for Årets Ungdomsbog. “Marlens historie” er nomineret til samme pris i 2016.
Se mere på ABC Forlag

Om bogen:

Udgivelsesår: 2016
Omslag: Anders Bergesen Superultraplus Designstudio
ISBN-13: 9788779163591
Sideantal: 272
Forlag: ABC Forlag

Regnen af Virginia Bergin

Regnen”The Rain” is a sci-fi apocalyptic/dystopian horror-thriller – with comedy, unsuitable footwear and a bacterium from outer space. It is also a story about love; love for your home, for your family, for your friends; love for strangers . . . for the planet we live on . . . and for the wrong guy. (Possibly.)

Alle ved, at livet på jorden er afhængig af vand; at regn er en livsnødvendighed for planter, dyr og mennesker. Hvad nu hvis en dag regnen forvandles til flydende død?

15-årige Ruby bor sammen med sin mor, stedfaren Simon og lillebroren Henry i den lille by Dartbridge. Hverdagen går med skolen, veninderne og skænderier med stedfaren. Ruby er med andre ord en helt almindelig teenager, men en aften under en fest hos en af kammeraterne ændres alt.

Det er en varm sommeraften i England. Stort set alle griller og hygger sig i haverne, da det pludselig begynder at regne. Og verden forvandles til et blodigt kaos. I starten forstår ingen, hvad der foregår, blot at regnen tilsyneladende dræber. Senere kommer det frem, at der i regnen gemmer sig en extremofil rumbakterie, som, når den rammer mennesker, graver sig ind i blodet, hvor den kopierer sig uhæmmet, hvilket til sidst dræber én under voldsomme smerter.

Ruby og hendes stedfar er heldige at overleve den første byge, men hvordan klarer man sig i en verden, hvor selv den mindste dråbe vand kan dræbe dig?

Jeg læste ”Regnen” nærmest i et stræk og var helt fanget trods visse usandsynligheder. Det er godt nok en ungdomsbog, men jeg finder det nu alligevel svært at tro, at makeup og om man er hip eller ej vil fylde så meget, som det gør for Ruby, hvis alle omkring én dør.

Ligeledes er der detaljer, som virker uigennemtænkte eller endda modstidende, som f.eks. når Ruby et sted fortæller, at hvis man drikker bakterien, dør man meget hurtigt, og 60 sider senere er der en, der drikker bakteriefyldt vand og alligevel overlever et stykke tid. Eller at de eneste væsner, der rammes af bakterien, er mennesker – hverken hunde, fugle, katte eller køer bliver tilsyneladende påvirket.

Alligevel var jeg som sagt dybt fascineret af fortællingen, hovedsageligt fordi Virginia Bergin virkelig formår at folde gruen ved det dødbringende vand ud. Det er f.eks. ikke nok at holde sig indenfor, mens det regner. Hvad nu hvis du går ud i vådt græs bagefter og får våde sko, så vandet når huden? Eller hvis du har gemt dig i en bil under en byge, og så falder der en dræbe vand fra karmen, når du åbner døren? Og når grundvandet bliver forgiftet, hvor længe kan menneskene så overleve?

”Regnen” er en velfortalt og yderst grum katastroferoman, som fortælles i tilbageblik en måneds tid efter den første regnbyge, og trods mine ankepunkter var jeg både underholdt og skræmt af fortællingen. Virginia Bergin debuterede med ”Regnen”, og på engelsk er der udkommet en fortsættelse med titlen ”The Storm”. Jeg håber, vi også får den på dansk.

Besøg Virginia Bergins hjemmeside

Læs mere på forlaget Turbines hjemmeside

Om bogen:

Udgivelsesår: 2016
Omslag: Karin Hald
ISBN-13: 9788740607352
Sideantal: 408
Forlag: Turbine

 

Overlevernes by af Lise Bidstrup

Overlevernes_by”Overlevernes by” er tredje selvstændige bog i Lise Bidstrups dystopiske og samfundskritiske serie. De to foregående bind, som jeg desværre ikke har læst endnu, hedder ”Spillets by” og ”Idolernes by”, men så vidt jeg kan læse ud fra beskrivelserne, handler de om helt andre personer, og serien ser heller ikke ud til at bygge videre på foregående begivenheder, men tager i stedet i hvert bind udgangspunkt i en samfundstendens som føres ud i sin yderste konsekvens.

I ”Overlevernes by” er samfundet brudt sammen under ikke nærmere forklarede omstændigheder. Det eneste, vi ved, er, at den globale økonomi er krakket, og at det de fleste steder på jorden er alles kamp mod alle.

I Danmark nåede regeringen at lukke grænserne, før landet blev oversvømmet af flygtninge, og dermed er landet et af de få samfund, der stadigvæk er relativt stabile. Godt nok er der mangel på alt, og madvarer m.m. er derfor rationeret og udleveres kun mod visning af ens borgerchip. Men da ikke alle er registrerede, er en stor gruppe overladt til privat godgørenhed eller til at sulte ihjel.

Den snart 16-årige Malte hører til blandt de heldige. Hans familie får tilstrækkeligt med V-klip til, at de kan blive boende i deres hus (som godt nok langsomt falder sammen om ørerne på dem), og de får nogenlunde madrationer. Trods de barske livsvilkår hænger han ud med vennerne, forelsker sig i søde piger og er en ung fyr som så mange andre.

Kort før Maltes fødselsdag bliver han indkaldt til militæret. Alle unge skal ind og hjælpe med at holde Danmark hermetisk lukket for indvandring, hvilket betyder, at de patruljerer grænserne og kyststrækningerne – og skyder enhver som vover sig i land. Selvom Malte har svært ved at forholde sig til de nye omstændigheder, falder han alligevel til, og bliver også gode venner med pigen Agnes som også kommer fra Holte.

Men så falder grænsen mod Tyskland, og det får uforudsete konsekvenser i resten af landet. Pludselig befinder Malte sig på flugt igennem Danmark sammen med Agnes og sin tidligere skolelærer, Vitus. En flugt der skal bringe dem til et utopia i Europa.

”Overlevernes by” er en underholdende og letlæst ungdomsbog. Hovedpersonen Malte står levende og sympatisk for læseren, og det er nemt at sætte sig ind i hans tanker og følelser om de forfærdelige ting, han udsættes for.

Beskrivelsen af det opløste samfund, som nu er blevet en slags militærstat, er for så vidt vellykket, men jeg kunne nu godt tænke mig at høre mere om, hvordan og hvorfor økonomien brød sammen, og hvorfor Danmark endte som det gjorde, f.eks. hvorfor man tilsyneladende ikke kan dyrke jorden mere. Men da det er en ungdomsbog, tænker jeg, at det er helt bevidst, at forfatteren har koncentreret sig om menneskeskildringen frem for baggrunden.

Lise Bidstrup giver nogle virkelig barske beskrivelser af gruppens rejse gennem Danmark, efter at den tyske grænse er faldet, men herefter bliver turen – trods visse vanskeligheder – lidt for heldig. Gruppen møder nærmest ingen mennesker, selvom de kører på den nedslidte og ødelagte motorvej gennem Europa og med deres lastbil burde være et ønskemål for alle overlevende. Jeg undrede mig over, hvor flygtningestrømmen pludselig var henne? Og folk i det hele taget? På et tidspunkt bliver de godt nok fanget i Frankrig, men det er tilsyneladende det eneste ”samfund”, de støder på, og de møder tilsyneladende heller ingen andre biler undervejs.

For mig fungerede første halvdel rigtig godt, mens sidste del af bogen bliver lidt for tynd. Jeg var ikke så vild med Bidstrups forklaring af Maltes ”skytsengel”, men måske vil andre læsere mene det er en sjov gimmick.

Det er som sagt en ungdomsroman, og som sådan er den både velskrevet og underholdende med masser af action, samtidig med at den giver den unge læser stof til eftertanke med sine skarpt optrukne holdninger og de mange lighedstræk med det samfund, vi kender i dag, hvor flygtningestrømme og overforbrug ikke er ukendte størrelser.

Der er de seneste år udkommet en lang række dystopiske ungdomsromaner efter Suzanne Collins kæmpesucces med ”Hunger Games”. Her er Lise Bidstrup et godt dansk bud sammen med f.eks. Line Kyed Knudsens ”Hvidt støv” og Nicole Boyle Rødtnes’ ”Ilttyv” serier.

Oprindeligt anmeldt til Himmelskibet, nr. 47

Besøg Lise Bidstrups hjemmeside

Om bogen:

Udgivelsesår: 2015
Omslag: Stoltze Design
ISBN-13: 9788763841542
Sideantal: 289
Forlag: Høst & Søn

Håbet er som en muskelhund af Nanna Gyldenkærne

haabet-er-som-en-muskelhundTankevækkende og velskrevet fortælling om et samfund gennemsyret af frygten for det anderledes

I en bevogtet lejr dybt inde i skoven bor teenageren Janus sammen med en række andre børn og unge. De har fået at vide, at lejren er til for at beskytte og uddanne dem. I virkeligheden føler Janus nærmere, at de er spærret inde for at omverdenen kan slippe for at forholde sig til dem. Alle lejrens beboere er nemlig resultatet af en genfejl hos en donor i en sædbank, og det er denne sædbank, som betaler for lejren.

Men løfterne om beskyttelse og uddannelse falder langsomt fra hinanden. Lejrchefen, som både er ondskabsfuld og brutal, holder sig hovedsageligt inde på sit kontor, hvor han taler i telefon, mens skolelæreren sjældnere og sjældnere dukker op. Nattevagten, som er den ansvarsperson, der tager sig mest af de unge, er alkoholiker, så det er i høj grad op til Janus og den jævnaldrende pige, Lola, at tage sig af de mindre børn.

Selvom Janus nåede at opleve omverdenens fordømmelse, før han blev anbragt i lejren af sin mor, drømmer han kun om at slippe væk og komme hjem at bo hos sin mor og stedfar igen. Så da chancen for flugt opstår, griber han den, selvom han samtidig føler, at han svigter de andre børn.

Drømmen om frihed viser sig dog at blive svær at opfylde. Mens han har siddet i lejren, har samfundet ændret sig til det værre, og det varer ikke længe, før Janus opdager, hvor uønskede han og de andre børn er. Romanens slutning er tveægget, idet chancen for et ‘normalt’ liv pludselig er en mulighed – men med enorme omkostninger.

”Håbet er som en muskelhund” er en tankevækkende og velskrevet fortælling for unge, om et samfund gennemsyret af frygten for det anderledes.

Genfejlen, som de unge i lejren har, får dem til at ligne monstre, men det gør dem ikke TIL monstre. I lejren har de kun hinanden, så selvom der også herinde er uvenskab og gnidninger, er venskabet dog det bærende element, og dermed står børnenes menneskelighed med deres håb, drømme, vrede og kærlighed i stærk kontrast til bogens voksne, som enten ikke kan se forbi det monstrøse ydre, eller, som nattevagten, er for forsumpet i deres eget liv til for alvor at kunne forholde sig til andre. En roman, der giver stof til eftertanke, i forhold til hvordan vi også i vores samfund reagerer på det ukendte og anderledes. Og om det altid er bedst at følge ‘det normale’, eller om omkostningerne kan blive for store?

(anmeldt til Bogrummet.dk)

Om bogen:

Udgivelsesår: 2016
Forlag: Høst & Søn, 155 sider

I morgen er alt mørkt – Brages historie af Sigbjørn Mostue

I-morgen-er-alt-moerktHvad har “Død sne“, “Troldjægeren“, “Vildmark” og nu ungdomsromanen “I morgen er alt mørkt – Brages historie” af Sigbjørn Mostue til fælles? De har alle overrasket mig positivt – og så er de norske.

Brage er en helt almindelig norsk teenager, som bor sammen med sine forældre og lillesøsteren Marte. For ham er det største problem et håbløst crush på klassens lækre pige, Frida, og om nu matematikprøven går godt. Hverdagen ændres dog for altid, da nyhedsudsendelserne begynder at rapportere om blodige massakrer i Japan. En farlig parasit får folk til at gå amok i blodrus og myrde løs.

I starten er man overbevist om, at det er noget, der kun sker langt væk, men langsomt breder smitten sig, og da også Europa til sidst rammes, begynder alvoren at gå op for Brage og hans venner. Alligevel er det et stort chok, da de første forrykte, som de smittede kaldes,  dukker op i Norge, og Brage og hans familie befinder sig pludselig i et mareridt. For hvordan forsvarer man sig mod truslen, når man ikke ved, hvordan smitten spreder sig? Hvor kan man gemme sig? Og hvem kan man stole på, når ens nærmeste pludselig kan forvandle sig til frådende monstre, der kun ønsker at dræbe en?

Jeg har næsten lige lagt “I morgen er alt mørkt” fra mig og føler mig stadig helt fanget ind i dens dystre og grufulde univers. Uden at svælge i blodige detaljer, men alligevel skræmmende som bare pokker, beskriver Mostue, hvordan civilisationen bryder sammen i land efter land, når epidemien rammer, og efterlader enkelte mennesker som desperat forsøger at overleve i kølvandet af blodbadet. Hvad det vil sige, at der pludselig ingen el er; at man ikke bare kan handle i supermarkedet, når man er sulten; at man aldrig ved, hvornår nogen vil gøre en ondt. Hvordan den vestlige verden pludselig oplever den rædsel, som mange af de flygtninge, der netop nu mens jeg sidder og skriver, flygter fra Syrien og andre steder i verden, der hærges af krig og terror, kender alt til. Det er godt trukket op, og det er skræmmende som ind i h…..

Det er ikke så længe siden, at jeg skrev om Line Kyed Knudsens “De døde vågner“, der overordnet set kan  minde om “I morgen er det mørkt” ved også at handle om en teenager, som pludselig befinder sig i et samfund, der kollapser under en zombi-lignende trussel. Men selvom jeg var godt underholdt af Line Kyed Knudsen, kan “De døde vågner” slet ikke sammenlignes med “I morgen er det mørkt”, som er langt mere dyster og tankevækkende.

Det er muligvis “kun” en ungdomsroman, men det bør ikke afholde voksne fra at læse med. Selvom der er lidt kærlighedsintriger osv., så er det altoverskyggende i romanen den uhyggeligt realistiske skildring af samfundets kollaps, og hvordan folk reagerer i en  krisesituation. Samtidig tager Mostue ikke særlige hensyn til sine hovedpersoner, så som læser kan man ikke vide sig sikker på noget, og så skriver han faktisk godt, så der også sprogligt er noget at komme efter.

Men fy da for en slutning! Jeg håber virkelig, at der kommer en fortsættelse.

Hør Sigbjørn Mostue fortælle om romanen eller besøg hans hjemmeside

Besøg ABC forlags hjemmeside

Læs interview med Sigbjørn Mostue

Om bogen:

Udgivelsesår: 2015
Omslag: Juve Design
ISBN-13: 9788779163065
Sideantal: 234
Forlag: ABC Forlag

Troldmandens sværd af Niels E. Nielsen

Troldmandens sværd af Niels E. NielsenUnderholdende og tankevækkende fremtidsroman sat i en verden, hvor miljøet er gået amok.

Som ung slugte jeg alt, hvad jeg kunne finde af Niels E. Nielsen på biblioteket. Det var derfor med forventning iblandet skræk, at jeg læste Science Fictions Cirklens genudgivelse af Troldmandens sværd, der oprindeligt udkom i 1967, for kunne den nu leve op til mine erindringer?

Romanen foregår i en fremtid, hvor jorden har oplevet et økologisk sammenbrud. De overlevende er stuvet sammen i BYEN, et totalt lukket samfund, som ledes af Tante Kluk og hendes 12 Inderste. Ressourcerne er knappe, så alt er strengt reguleret – også fødselstallet. Ikke desto mindre fødes der år for år flere og flere ”lykkebørn”, som må klare sig ved at stjæle og gemme sig. For at bremse overbefolkningen udfører Børnepolitiet razziaer, og de indfangede lykkebørn henrettes og indgår igen i kredsløbet.

BYENs indbyggere husker ikke verden udenfor kuplen, men Kaninen – et lykkebarn – har været der. Majoren sender ham regelmæssigt ud for at se, hvordan det står til derude, så da Kaninen finder ud af, at pigen Bi-P er gravid med hans barn, planlægger han at tage hende med ud, så hans barn ikke skal friste samme kummerlige skæbne som de andre lykkebørn. Men Bi-P er ikke interesseret i hans plan. Hun vil møde tante Kluk og tale fornuft med hende. Så Kaninen må finde frem til tante Kluk, før han kan overbevise Bi-P, men Børnepolitiet er lige i hælene på dem, og denne gang kan Majoren ikke hjælpe.

Niels Dalgaard har skrevet et uddybende efterord, hvor han sætter Troldmandens sværd i kontekst med Niels E. Nielsens øvrige forfatterskab. Her er overbefolkning og forurening med deraf øget belastning af miljøet et tilbagevendende tema, i en tid hvor problemerne knapt var opdaget af det vestlige samfund.

Det er desværre problemer, som stadigvæk er sørgeligt aktuelle. Dermed er Troldmandens sværd også stadig interessant for nutidens læsere. Fortællingen virker ikke sprogligt bedaget, blandt andet fordi personerne ikke forstår de tekniske virkemidler i BYEN, og dermed giver dem deres egne navne. På den måde sætter læseren sit eget forståelsesbillede ind og gør fortællingen up to date.

Et andet plus er, at personerne ikke er sort/hvide. Nok styrer tante Kluk BYEN med fast hånd og slår ned på uregelmæssigheder som lykkebørn, men hun gør det for at passe på flertallet. Og Kaninen er nok vores helt, men han er også tyv og kriminel. Desuden er han den, der – selvom han sætter spørgsmålstegn ved tante Kluk – samtidig forstår, hvorfor det er vigtigt, at der ikke kommer for mange indbyggere i BYEN.

Jeg må sige, at Troldmandens sværd levede op til mine erindringer, og selvom jeg hist og pist blev lidt irriteret over, at genoptrykket tilsyneladende har ændret en masse ø’er til o’er, så er teksten generelt både pæn og læsbar, og sprogligt er der som nævnt heller ikke noget at komme efter.

Alt i alt en både underholdende og tankevækkende roman som jeg kun kan anbefale.

(anmeldt til Litteratursiden.dk)

Om bogen:

Udgivelsesår: 2014/1967
Forlag: Science Fiction Cirklen, 228 sider

The Uninvited af Liz Jensen

The UninvitedJeg har tidligere læst Varslet af Liz Jensen, som jeg synes var rigtig interessant. Det var derfor med visse forventninger, at jeg gik i gang med The Uninvited, og de blev heldigvis opfyldt.

Hesketh Lock er uddannet antropolog og arbejder for firmaet Phipps & Wexman, hvor hans utrolige evne til at finde mønstre i informationsstrømme kan bruges til at hjælpe firmaer med at komme videre efter PR-katastrofer. Hesketh lider af Aspergers syndrom, så han har visse mangler i forhold til de sociale omgangsformer, men til gengæld har han en enestående hukommelse for ting, han har læst, og han taler et utal af forskellige sprog.

Da et tømmer-firma i Taiwan bliver afsløret som korrupt af en anonym ansat og tvinges til at lukke, bliver Hesketh sat på sagen. Det lykkes ham af finde frem til angiveren – en mand ved navn Sunny Chen. Men Chen matcher ikke profilen på en utilfreds ansat, og ydermere giver han udtryk for, at han er blevet tvunget til afsløre firmaet af “forfædrenes ånder”. Kort efter begår han selvmord og efterlader en besked, som hans hustru insisterer på, at han IKKE har skrevet.

Samtidig sker en lang række mord, hvor børn fuldstændigt umotiveret slår familiemedlemmer ihjel uden at have nogen hukommelse om det bagefter efter at have drømt om hvide ørkener. Og da andre firmaer over hele verden snart efter rammes af “sabotage-handlinger” som Sunny Chens, går det op for Hesketh, at der er en sammenhæng mellem børnene og de mennesker, som ødelægger deres virksomheder på forskellig vis. Men hvad betyder sammenhængen?

Liz Jensen skriver fremragende, og at bruge den 100 % rationelle Hesketh som fortæller-stemme giver The Uninvited en helt særlig tone, som jeg var vild med. Om det skriver Jean Bedford på The Newton Review of Books: “Hesketh’s perspective, erudite, self-conscious and naïve all at the same time, adds irony and humour to what is basically a horrific story. It’s a great narrative voice, dispassionate, analytical and unknowingly funny, and Lock can’t lie or be less than objective.”

Og fortsætter: “Jensen borrows from Scandinavian, Celtic and eastern mythology, as well as Gaia theory, to produce a novel that is at once a thriller, a horror story and a piece of speculative fiction. At times it veers almost into the realms of magic realism, and without Lock’s specific and impersonal narration, as well as his careful explanations of fairly complicated technical matters, it could be dismissed as whimsical, doom-saying fantasy. But, as with The Rapture, there is something horribly convincing about the possible future explored here.”

Som i Varslet er The Uninvited et udtryk for bekymring over den måde, vi behandler vores planet på, men tilgangen er helt anderledes, og man sidder ikke med en fornemmelse af forfatterens helligt løftede pegefinger. Tværtimod er romanen spændende og interessant hele vejen igennem, dog ikke nødvendigvis på en pageturner-agtig facon.

Alexandra Heminsley skriver om romanen på The Independent: “As difficult to read as it is to put down, The Uninvited is a masterclass in creepiness – as unsettling as Margaret Atwood or Kazuo Ishiguro but with modern detail such as Skype calls, industrial espionage and Twitter. It is this hybrid of haunted souls and capitalist cautionary tale that gives the novel its power.”

Udkommet på dansk i 2013 under titlen De ubudne

Læs mere:

Læs hele anmeldelsen på The Independent
Læs hele anmeldelsen på The Newton Review of Books

Læs et rigtigt interessant interview med Liz Jensen på Apokalyptisk