december 2018
M T O T F L S
« nov    
 12
3456789
10111213141516
17181920212223
24252627282930
31  
Arkiver

Indlæg tagget med ‘e-bøger’

Horror-noveller af Lotte Petri, Lars Ahn m.fl.

Horror-noveller af bl.a. Lotte Petri og Lars AhnPå det sidste har jeg fået læst og hørt en del Storytel Original udgivelser, bl.a. Horror-noveller med bidrag af Lotte Petri og Lars Ahn. Antologien indeholder derudover historier fra England, Finland, Holland, Indien og Polen, og som noget særligt er samlingen oversat og udgivet samtidigt i alle forfatternes hjemlande.

Forlaget skriver om udgivelsen:

Her får du en samling mørke noveller – blandt andet ”Levende død” af Lotte Petri, ”Bag murene” af Lars Ahn og flere andre horror-historier fra England, Finland, Holland, Indien og Polen. Her får du lejlighed til at møde et menneske, der allerede er i den største sorg, som er på selvmordets rand, og som hjemsøges af noget … endnu mere ondt. En anden historie fortæller om en om en familie, som hygger sig på en ferie sammen og har det rart, men snart bliver invaderet af onde væsner. Ondskab findes over alt i verden. Disse historier vil minde dig om, at verden ikke er et trygt sted at være. Vi har samlet dem til dig, der kan lide historier om frygt, gru og død.”

Horror-noveller er en blandet omgang. Det er dog ganske forståeligt, når man tænker på de forskellige kulturer, novellerne udspringer af. Men heldigvis er de fleste noveller glimrende, og de to danske bidrag hører til i toppen.

Lotte Petri har skrevet ‘Levende død’, om en præst der mister sin familie i en grufuld trafikulykke. Nu må han forsøge at leve videre og får job i et nyt sogn. Men sorgen er ved at slå ham ud – og så begynder der at ske mystiske ting i kirken.

‘Bag murene’ er altid fremragende Lars Ahns bidrag, en historie om gamle sagn og moderne byggerier. Han fortæller lidt om skriveprocessen og hvordan det er at blive udvalgt til en international horror-antologi på sin hjemmeside.

‘Velkommen til Amsterdam!’ af Barend de Voogd er nærmest sci-fi horror. Den udspiller sig i Holland, der er lavet om til et stort turistområde. Her er Tess (modvilligt) på ferie sammen med moderen, men midt i tulipanidyllen bryder panikken ud, da fede, hvide orme pludselig dukker op overalt.

‘De dødes sauna’ af Marko Hautale handler om en flok unge udvekslingsstuderende, der beslutter sig for at fejre Kekri (finsk for Halloween) på finsk maner. I gamle dage tændte man saunaen op for at ære de døde, så gruppen beslutter sig for at tage til Houru Naturpark og overnatten i hytten der med tilhørende sauna. Men andre har tilsyneladende fået samme idé.

Endelig vil jeg også kort nævne ‘Ada siger…’ af Kin Cole. Suz har netop købt sit første hus. Hun har fået det billigt pga. en forhistorie, som hun ikke har undersøgt nærmere. En nat hører hun stemmer i huset, selvom hun er alene. Skræmt undersøger hun sagen og opdager, at det nye stemmekommandostyresystem, Ada, som hendes kollegaer har givet hende i indflyttergave, er gået i gang. Først bliver hun lettet – men hvem talte Ada egentlig med?

Om Horror-noveller:

Udgivelsesår: 31.10.2018
Forlag: Storytel Original

Indhold:

Levende død af Lotte Petri (DK)
Bag murene af Lars Ahn (DK)
Den sorte mercedes af Marcin Mortka (Polen)
De dødes sauna af Marko Hautale (Finland)
Velkommen til Amsterdam! af Barend de Voogd (Holland)
“Ada siger…” af Kin Cole (England)
Den sorte skygge af Rushikesh Gupte (Indien)

Forglemmigej af Teddy Vork

Forglemmigej af Teddy Vork

Atmosfærefyldt thriller om sindets skrøbelighed og livets afslutning

Efter en hård tid starter Mie som social- og sundhedshjælper på det lokale plejehjem. Hun er næsten lige blevet skilt fra manden Jeppe, og deres 5-årige datter Astrid tager det tungt. Oveni blev hun fyret fra sit seneste job efter en indlæggelse på psykiatrisk afdeling, så hun trænger i den grad til at få styr på hverdagen.

Så jobbet som nattevagt er som sendt fra himlen. Det viser sig dog at være langt hårdere, end Mie forventede. Allerede første nat er der en alarm med en skræmt beboer, og de følgende nætter fortsætter det. Samtidig føler Mie sig ikke godt tilpas på stedet. De mange store vinduer er truende, sorte flader i efterårsnatten, og stilheden føles forkert. Og så er der den mærkelige fornemmelse af en skygge lige udenfor hendes synsvinkel.

Mie gør sit bedste for at hjælpe de demente beboere objektivt og professionelt. Men det bliver sværere og sværere for hende at bevare overblikket. Hendes angstlidelse gør det ikke lettere, for hun har ind i mellem svært ved at skelne mellem beboernes hallucinationer, sine egne tvangstanker og virkeligheden. Hvad er det for nogle traumatiske minder, beboerne deler med hende om en kvinde uden næse? Hvem synger sangen ‘Forglemmigej’ for de gamle og skræmmer dem? Laver kollegaerne ubehagelige practical jokes med hende om natten? Og hvorfor begynder Astrid pludselig at blive bange for at sove hjemme hos Mie?

Flere forfattere har i de senere år fået øje på plejehjems potentiale for uhygge. Michael Kamp skrev Hvor de gamle visner i 2008. Mats Strandberg skrev Hjemmet i 2017. Nu kommer så Forglemmigej af Teddy Vork, der er en ubehagelig historie på flere planer.

Teddy Vork vandt prisen for Årets Danske Horrorudgivelse i 2014 for novellesamlingen Sprækker, som juryen kaldte: “en række stemningsmættede og dystre noveller, hvor underspillet ondskab og snigende gru er i fokus. Vork mestre på bedste vis den svære kunst at skræmme voksne mennesker ved hjælp af psykologiske virkemidler fremfor billige effekter.” Den evne gør han også brug af her, hvor læseren hele tiden holdes i tvivl om, hvad der egentlig sker. Sker der virkeligt noget overnaturligt på plejehjemmet, eller er det de demente beboeres symptomer, som Mies tvangstanker forvansker til hendes eget mareridt?

Og oplevelserne på plejehjemmet er ikke det eneste skræmmende. Vorks skildring af Mies sind og hendes kamp for at holde angsten og tvangstankerne på afstand er i den grad uhyggelig. Følelsen af ikke at kunne stole på sig selv og sine sanser beskrives hjerteskærende realistisk, og Mies angst for at Jeppe skal tage Astrid fra hende, gør blot alting værre.

Endelig er det heller ikke et særligt rosenrødt billede, der tegnes af selve plejehjemmet. Som Mies tidligere leder siger i bogen: “… man kom på plejehjem, fordi man ikke døde.” Mie ønsker virkelig at gøre noget godt for sine beboere, men det er svært. Der er nærmest ingen introduktion, hun er alene hele natten, og beboerne er så dårlige, at der næppe går en uge uden dødsfald. Det er overbevisende skrevet og virker desværre sørgeligt realistisk.

Vork kan noget helt særligt, når det gælder beskrivelsen af skrøbelige sind, og han formår som få at skabe en faretruende atmosfære på de mest tilforladelige locations. Det gør han også her, hvor plejehjemmet, som skulle være en sikker favn, forvandles til et sted hjemsøgt af traumatiske minder og levende døde.

Er du til stemningsmættede psykologiske thrillers, og gys hvor det virkelige er svært at skelne fra det indbildte, så kan Teddy Vorks Forglemmigej absolut anbefales.

Forglemmigej er udgivet på Storytel i 10 episoder som lydbog og ebog.

Uddrag fra Forglemmigej:

“Det slog hende, hvor meget hans bevægelser mindede hende om en zombies. Jeppe havde været vild med tv-serien ‘The Walking Dead’. De levende døde i serien bevægede sig på samme måde som Karl – usikkert, vaklende.

På nogle måder var beboerne lidt som levende døde. Deres kroppe fungerede kun på et basalt niveau og kognitivt var mange funktioner også sat ud af drift. Groft sagt var de levende døde, internerede her indtil de døde helt. Med de tanker var hun ikke et hak bedre end sin tidligere leder, som havde sagt, at et plejehjem var for dem, som ikke døde. Kunne hun ikke udvise bare lidt mere empati? 

Men demens var en forfærdelig sygdom. Ubønhørligt åd den mere og mere af hjernen. Minder, personlighed og sprog blev fortæret, indtil der kun var de basale drifter og så … hvad var det nu, det hed … det autonome system tilbage, vejrtrækningen. Til sidst blev også det ædt.” (episode 1, s. 75-76)

Tak til Storytel og Teddy Vork som har foræret mig et abonnement til Forglemmigej til anmeldelse.

Om Forglemmigej:

Udgivelsesår: 17.10.2018
Forlag: Storytel, 10 episoder
Omslag: Elizabeth Helstrup

Læs også:

Lille Fugl af Lauri og Jaakko Ahonen
Triggereffekten af Wulf Dorn
Lille pige af Sarah Engell
Hvor de gamle visner af Michael Kamp
Afsind af Martin Schjönning
Hjemmet af Mats Strandberg
Ex af Teddy Vork

Blodengel af Lotte Petri

Blodengel af Lotte PetriEt mere end 20 år gammelt kvindelig dukker op på en mark, og kort efter findes en ung kvinde dræbt. Fælles for ligene er, at de har fået fjernet tænderne og presset en stor genstand ind i munden. Men hænger de to mord overhovedet sammen?

Sofie Engell har en baggrund som psykolog, men skiftede spor og har nu fuld fart på karrieren som efterforsker ved Vest- og Midtsjællands Politi. Hun indkaldes, da et skelet dukker op på en mark, hvor landmanden er ved at lægge dræn. Skelettet viser sig at være en kvinde, som har ligget i en dyb grav i 20 år, måske mere. Hun har fået fjernet alle sine tænder, og en sten er blevet presset ind i munden på hende.

Sofie er klar over, at det bliver en svær sag. Alene at få identificeret ofret viser sig vanskeligt. Og så dukker endnu et lig op. Denne gang en ung prostitueret, der ligeledes har fået fjernet alle tænderne og er blevet efterladt med en gagball tvunget ind i munden.

Det nye mord hører under Københavns Vestegns Politi, og vicepolitiinspektør Walter Bjørn Andersen sættes på sagen. Han er sikker på, at der er tale om et tilfældigt mord. Da Sofie hører om det nye mord, føler hun sig derimod overbevist om, at de to sager hænger sammen, selvom der er gået så mange år imellem mordene.

Samtidig med opklaringen af mordene kæmper Sofie med sit privatliv. Hun har en problematisk bagage i form af en voldelig eks-mand, og holder sig delvist oppe på sprut og piller. Men spørgsmålet er, hvor længe det kan gå. Især da hun bliver sat i spidsen for den nyetablerede E-gruppe, der har til opgave at fange morderen.

Jeg er generelt begejstret for Lotte Petris bøger, som ofte blander videnskab og krimi i et spændende miks. Der er måske ikke så meget videnskab her i Blodengel, men det gør nu ikke fornøjelsen mindre. Her er nemlig tale om en hæsblæsende krimi, hvor stort set hvert eneste kapitel slutter med en tænderklaprende cliffhanger.

Petri er en effektiv forfatter, som formår at skrue et spændende og overraskende plot sammen. Jeg havde svært ved at lægge bogen fra mig under læsningen, fordi jeg hele tiden var nødt til at finde ud af, hvad der nu ville ske. Historien veksler imellem politiets synsvinkel og morderens, og det giver et helt særligt perspektiv at komme tæt på den intelligente og skruppelløse morder, der føler sig hævet over alle. I det hele taget er personerne troværdige og interessante, og jeg håber bestemt ikke, at det sidste gang vi møder Sofie Engell og Walter Bjørn Andersen.

Jeg var vældig underholdt, og er du til hæsblæsende og lidt makabre krimier, så er Blodengel et must.

Blodengel er skrevet som en Storytel Original. Storytel er en digital abonnementsservice, hvor du kan streame lydbøger og ebøger til din mobiltelefon via en app, når du har købt et abonnement. Bogen kommer dog også i papirudgave senere.

Tak til Storytel som har sponseret læseeksemplaret

Om Blodengel:

Udgivelsesår: 20.07.2018
Forlag: Storytel Original, 10 kapitler
Omslag: Henrik Stig Møller

Besøg Lotte Petris hjemmeside

Læs også:

Blodmåne af Katrine Engberg
Pigen under jorden af Elly Griffiths
Hviskende lig af Dennis Jürgensen
Djævelens værk af Lotte Petri
Ensom ulv af Tommy Thorsteinsson
Han kender det som er i mørket af Lars Thomassen

Mørke af Torben Pedersen

Mørke af Torben PedersenI 1500-tallet anklages en kvinde for hekseri og tortureres til døde. Hundredvis af år senere taler et barn med sin usynlige ven. Hvad har disse begivenheder med hinanden at gøre?

Jeg er så heldig, at jeg ind i mellem får tilbudt læseeksemplarer, og det var tilfældet med Mørke. Forfatteren Torben Pedersen spurgte, om jeg havde lyst til at læse en uudgivet debutant, der skriver science fiction i stil med Peter F. Hamilton. Det tilbud kunne jeg ikke modstå og fik kort efter tilsendt en ebog på 439 sider. Jeg er ikke altid så stor fan af digitale bøger –  jeg er lidt gammeldags og holder af følelsen af papir – men ikke desto mindre blev jeg lynhurtigt opslugt af historien, som overraskede mig positivt på alle parametre.

Mørke er – trods sin kompleksitet – velskrevet og sammenhængende, og er du til romaner om eksistens med sci-fi briller, så er den et rigtig godt bud.

For at starte med det faktuelle: der var et fåtal af korrekturfejl, og layoutet var umiddelbart let læseligt, hvilket man langt fra altid kan være sikker på hos debuterende forfattere. Jeg har efterfølgende købt paperback-udgaven via Amazon (ja, så god synes jeg, den er). Det er en ordentlig moppedreng trykt på A4-papir og med stor skrift. Bortset fra at den er tung, virker den til at være limet fint i ryggen, men jeg ville ønske, at der var trykt sidetal på siderne. Men alt i alt ok kvalitet uden at være prangende.

Og så til indholdet.

Romanen er opdelt i en prolog, syv bøger med titlerne: Ofret, Prædikanten, I al fortrolighed, Åndenød, Mørke, Arvetagerne og Resterne, og slutter af med en epilog. Hver bog er derudover inddelt i en række kortere kapitler, der ligeledes er navngivet, og enkelte af disse kapitler er ligeledes underinddelt.

Allerede her gik det op for mig, at Mørke er en ret kompleks roman på mange måder. Den springer i tid, sted og fortæller, og i begyndelsen havde jeg svært ved at regne ud, hvad der foregik. Historien starter tilbage i 1500-tallet med en hekseafbrænding, og så springer den frem i tiden uden nogen forklaring eller genkendelse i personer eller historie. Ikke desto mindre havde jeg lyst til at læse videre. Både for at finde ud af hvad der foregik, men i ligeså høj grad fordi romanen er skrevet i et velformuleret, troværdig og tidstypisk sprog, uanset om vi er i middelalderen eller fremtiden. Og så blev jeg bare grebet af stemningen.

Det er godt gjort af en debutant at have styr på så mange forskellige skrivestile, og ligeledes er jeg imponeret over, hvor godt styr Torben Pedersen har på de mange forskellige handlingstråde. Undervejs føres vi som sagt igennem flere århundreder, og store og små begivenheder fortælles i en – tilsyneladende – tilfældig rækkefølge. Som sagt var jeg til tider ganske meget i tvivl om, hvor romanen var på vej hen, men slutningen samler nok så nydeligt alle ledetråde og binder en smuk sløjfe af dem. Det er godt gjort.

Jeg har til gengæld svært ved at genfortælle ret meget af handlingen uden at ødelægge oplevelsen for andre. Jeg kan dog sige, at bogen handler om kontakt med andre væsener i universet, som i tusindvis af år har holdt øje med menneskeheden. De ønsker at finde ud af, om vi vil møde universet med ødelæggelse eller fred, og har derfor sendt en observatør til jorden. Men hvordan kommunikere man overhovedet med andre væsener? Og selv når det lykkes at få et budskab igennem – hvordan opfatter vi det så?

Det er ikke så længe siden, jeg læste Dæmonens bagdør af Nils Hoffman, som jeg kaldte velskrevet dansk science fiction af international klasse. Nu skal der jo ikke gå inflation i den betegnelse, men faktisk synes jeg, at Mørke fortjener samme prædikat. Mørke er dog noget mere dyster og tankevækkende. Her er ikke hæsblæsende action, men i stedet fascinerende eftertænksomhed. Også selvom Mørke slet ikke er en blodfattig oplevelse, idet her beskrives flere temmelig voldsomme begivenheder undervejs.

Torben Pedersen gør meget ud af at få sin kulisse til at fremstå troværdig, og han introducerer flere sci-fi gadgets undervejs. Det bliver dog aldrig for teknisk eller detaljepræget. I stedet underbygger det fortællingen, og giver samtidig stof til eftertanke. F.eks. bruger alle R-linser, som giver mulighed for at få læst alle bøger på alverdens sprog op, uanset om man kan tale det eller ej. Eneste problem er, at der er lagt censur i linserne, så børn får en korrigeret version af bøgerne, og heller ikke voksne har adgang til alt. Så hvis man vil opleve sand adgang til litteraturskatten, er man stadig nødt til at lære at læse de enkelte sprog. Men hvem gider det, når man tilsyneladende får alt serveret?

En anden opfindelse er biocomputeren, som alle får ved 15-års alderen, når hjernen er ved at være færdigudviklet. Med BC’en kan man slå alt op, optage samtaler, se film eller opleve dem i 3D osv. Til gengæld har andre også altid mulighed for at se, hvor man befinder sig, for med sin BC, er man altid online.

Mørke var en fascinerende og til tider udfordrende læseoplevelse. Som læser skal man holde tungen lige i munden, og ikke forvente at man forstår alt med det samme. Til gengæld er slutresultatet både tilfredsstillende og overraskende. Jeg kan kun give den en stor anbefaling og opfordre alle der fascineres af temaer som eksistens, menneskehedens fremtid og velskrevet science fiction til at læse den.

Tak til Torben Pedersen som har foræret mig læseeksemplaret.

Om Mørke:

Udgivelsesår: 2018
Find bogen på saxo.com

Læs også:

Dark Matter af Blake Crouch
Gamiderne af Pelle Ilja Goldin
Kolonien af Pierre Robert
Faderens sønner af A. Silvestri

Marcherende myrer af Dennis Jürgensen

Marcherende myrer af Dennis JürgensenØrestadens nye turistattraktion, Sommerfugle Shangri-La, bliver scene for et ualmindeligt grusomt mord her i 4. bind af Dennis Jürgensens fremragende krimiserie med Roland Triel.

I Ørestaden er et entomologisk oplevelsescenter under opførelse. Her skal publikum om to måneder kunne opleve alverdens sommerfugle, eksotiske insekter og andre kriblekrabledyr. Men da to nattevagter gør et makabert fund under deres runde, bliver det i stedet for politiet, som bliver første gæster i centeret.

En mand bliver nemlig fundet død, uden id og næsten lemlæstet til ukendelighed. En tatovering af en skorpion på den ene hånd er eneste mulighed for at identificere ofret, og før man ved, hvem det er, kan politiet ikke finde morderen.

Roland Triel sættes på sagen, men uden helt at slippe sin private efterforskning efter morderen der slog hans kone ihjel og mishandlede hans datter, Andrea.

Sideløbende med nutiden følger vi danskeren David Schuster 32 år tidligere. Under en jordomrejse er han blevet bestjålet og ender derfor i en lille by i Andalusien, hvor en kammerat fra livgarden skaffer ham et chaufførjob.

Mens de to spor fortælles parallelt kommer vi også længere ind under huden på Inge Renee Janné, som vi fik sat navn på i Hviskende lig. Og det er ikke på nogen måde et behageligt sind, vi lukkes ind i.

Jeg havde fornøjelsen at tale med Dennis Jürgensen på Krimimessens stand under Bogforum 2017Dennis Jürgensen tog første gang springet til voksen-forfatter med Løbende tjener i 2014. Han følte et behov for, at der skulle ske noget nyt i hans forfatterskab, og at det lige blev krimien han kastede sig over, var der flere grunde til. Dels vil Jürgensen gerne underholde, når han skriver. Dels giver krimien (ligesom gyset) mulighed for at undersøge menneskets dystre sider.

Jürgensens persongalleri er altid nuanceret og interessant at følge. Selv bipersonerne får kød på kroppen, så de føles som en reel del af historien. Nogle af dem har således også større roller i enkelte af bøgerne, mens de nærmest blot nævnes i andre. Triel har den altdominerende hovedrolle, og den udfylder han perfekt. Ikke en supermand, men et menneske med laster og fejl som vi andre, og det er med til at gøre romanerne så troværdige, selvom forbrydelserne er voldsomme og blodige.

Derudover er Jürgensen fremragende til at opbygge sin fortælling, så der skabes mest mulig suspense. Det gør han bl.a. ved at skifte fortæller-stemme; springe i tid og sted; og ikke mindst ved at lade det gennemgående plot i serien om hustruens morder blive flankeret af en ny sag i hvert bind. Men selvom der er mange bolde i luften, fanger Jürgensen dem alle igen med grusom elegance. Og denne gang efterlader han for alvor læseren med en næsten ubærlig cliffhanger!

Jeg læste Marcherende myrer som ebog, og selvom jeg normalt ikke får samme gode oplevelse, som når jeg sidder med en fysisk bog i hånden, så blev jeg endnu engang fanget af Roland Triels univers. Dennis Jürgensen skriver simpelthen bare fantastisk, uanset om det er til børn eller voksne. Om det er gys, krimi eller humor. Jürgensen kan det hele – og så har han en modbydelig god fantasi.

Om Marcherende myrer:

Udgivelsesår: 08.11.2017
Forlag: Tellerup, 507 sider
Omslag: Danielle Finster

Roland Triel-serien:

Løbende tjener, 2014
Dansende røde bjørne, 2015
Hviskende lig, 2016
Marcherende myrer, 2017

Læs mere om Dennis Jürgensen på Tellerups hjemmeside eller besøg Dennis-klubben.

Dead World af Bo Sejer

Dead World af Bo Sejer

Dead World er et spændende bidrag til den danske horror-scene med sin blanding af gakket humor og horrible og uforklarlige begivenheder

Dansk horror er i en opblomstringsperiode i disse år. Blandt de bedste nye forfattere findes f.eks. Jonas Wilmann, hvis unikke stil af humor og splat med eksistentielle undertoner indbragte ham Årets Danske Horrorudgivelse 2012 for Frygt-filerne. En anden fremragende nyere dansk forfatter er Teddy Vork, der vandt samme pris i 2014 for Sprækker. Vork er fabelagtig til at bruge sin hjemby Esbjerg som kulisse for sine ofte afdæmpede men samtidig modbydeligt skræmmende fortællinger.

Og hvorfor starter jeg så denne anmeldelse af Bo Sejers Dead World med en omtale af to helt andre forfattere? Fordi Bo Sejers romaner bringer mindelser om de to herrer. Ikke i en direkte sammenligning for her er Wilmann og Vork begge mere raffinerede skribenter. Hvor Wilmanns humor er sort som synden, er Bo Sejers mere gakket, og hvor Vorks Esbjerg er det mest skræmmende sted på jorden, er Bo Sejers mere todimensional. Men alligevel 🙂

Tilsæt derudover et drys H. P. Lovecraft, et skvæt af The Matrix og en lille rundtur i tegneren Claus Deleurans skæve univers, så har du en fornemmelse af Dead World.

I Esbjerg (som ifølge Ask har tolv gange så mange psykotiske tilfælde som landsgennemsnittet, hvilket er fuldt forståeligt, hvis resten af historien er sand) hænger de tre kammerater Ask, Syd og Easley ud. En aften går en fest helt amok, da en pige deler rundhåndet ud af nogle små sorte piller. Pillerne ligner lakrids, men er i virkeligheden et slags ”Lovecraftiansk”-LSD, der åbner ens sind for den faktiske verden.

Det viser sig nemlig, at vores verden er fuld af dæmoner, som lever imellem og i menneskene, og ønsker at overtage det hele. Men de tre kammerater har ikke tænkt sig at læne sig tilbage og lade det ske. Det kan godt være, at de ikke fatter en pind af, hvad der foregår, da de hvirvles ind i de syretrips-agtige begivenheder, men det afholder dem ikke fra at at forsøge at redde verden efter bedste evne.

Bo Sejer skriver herligt uhøjtideligt og med en gakket humor, der fik mig til at trække på smilebåndet, selvom der sker de mest horrible og uforklarlige ting undervejs i romanen. Vi møder Moustache-monstre og skyggemænd; venter i forkontoret til venteværelset til Helvede; springer frem og tilbage i tid og sted; og præsenteres for den ene massakre efter den anden begået af de mest modbydelige væsner. Som læser prøver man forvirret (men vildt underholdt) at følge med, men må ligesom Ask opgive at få det forkromede overblik før til sidst. Og så er jeg alligevel ikke engang helt sikker på, at jeg har forstået det hele, men det gør nu ikke noget.

Forfatteren skriver selv om Dead World: ”Bogen kan læses som den giver sig ud for at være: en morsom og uhyggelig historie, i en genre som der ikke ses meget af i Danmark (horror-komedien), eller den kan læses som en fortælling om skizofreni, sindsforvirring og hallucinationer.” Det er i hvert fald helt sikkert, at jeg morede mig vældigt undervejs – og at grinet blev revet af mit ansigt i en ond og vellykket slutning.

Jeg læste Dead World som e-bog, og Bo Sejer har selv stået for udgivelsen, der klart hører til i toppen af selvudgivelser, når det kommer til korrektur og redigering. Der er også en papirudgave på vej af romanen, hvis trykke-omkostninger dækkes ved hjælp af det crowfunding-initiativ, jeg tidligere har omtalt her på siden. Den glæder jeg mig til at få fingrene i, for selvom det er fint at læse en e-bog, så synes jeg nu stadigt, at det er lækkert at bladre i en rigtig bog.

”Der var et skrig af ren panik og rædsel, der truede med at punktere mine trommehinder, men det var lyden af insekter, der fik en hånd til at knuge om mine indvolde og pumpe adrenalin så hårdt gennem min krop, at jeg var bange for, at det ville fosse ud gennem næsen på mig. Ikke at jeg var bange for insekter som sådan, men jeg indrømmer at have en ren og rå angst for dem, når de begynder at bore sig vej ud gennem en teenagepige, der står få meter fra mig. Den stille pige havde tårer i øjnene og rystede ukontrollabelt, men det var hendes veninde, der tog opmærksomheden i øjeblikket. Hun havde vendt det hvide ud af øjnene og rev sig selv i stykker fra ansigtet og ned, som sider ud af en bog. Der var ord skrevet på det blæksorte hul, hun gravede ud af kraniet. Hun skreg ikke, eller gav på anden vis udtryk for, at det gjorde ondt på hende. Som om hun ikke rigtig var der længere og blot var et udhulet hylster for det, der begyndte at vælte ud af hende…” (s. 199)

Også omtalt på Bogrummet.dk

Om bogen:

Udgivelsesår: 2015
Omslag: Jan Warborg Hansen

Forbandelsesbryder af Gail Carriger

Forbandelsesbryder af Gail CarrigerEndeligt udkom andet bind af Gail Carrigers serie ”Soulless”, og som første bind læste jeg den som ebog og nærmest i et stræk.

Den sjælløse Alexia er blevet gift med lord Maccon, lederen af BRU som også er varulv. Hun har selv fået status af Muhjah, hvilket betyder, at hun er en del af dronning Victorias skyggeparlament. Her skal hun sammen med storvesiren (varulv) og potentaten (vampyr) for at sørge for daglysfolkets interesser samt ligevægt i vampyrernes og varulvenes styrkeforhold.

Igennem skyggeparlamentet får hun kendskab til en mystisk lidelse, der har ramt både spøgelser, varulve og vampyrer, og efterladt dem dødelige. I første omgang er hun selv mistænkt af de øvrige medlemmer af skyggeparlamentet, da hun som sjælløs, gør fornaturlige dødelige ved sin berøring. Men det lykkes hende at overbevise dem om, at hun ikke har evnerne til at gøre dette på så mange på en gang.

Samtidig er lord Maccon på vej til Skotland, hvor også denne mærkelige lidelse bevæger sig mod. Alexia beslutter sig for at følge sin ægtemand for at finde ud af sagens sammenhæng. Sammen med veninden Ivy, søsteren Felicity, opfinderen madame Lefoux og ægtemandens lakaj Tunstell tager hun et luftskib til Skotland. Desværre forløber rejsen ikke uden problemer, og det gør ankomsten til Skotland heller ikke.

Som i første bind leverer Gail Carriger humor og underholdning på et højt plan. Stilen minder om Kim Harrisons The Hollows og Jim Butchers Dresden-filerne, men er alligevel helt sin egen, ikke mindst pga. settet i victoriatidens London.

Alexia er en uimodståelig og rapkæftet heltinde, der sætter stor pris på god mad og aldrig kan have en pæn frisure ret lang tid ad gangen. Desuden er hun interesseret i videnskabelige opfindelser, er aldrig bleg for at kaste sig ud i det ukendte, og glemmer ofte at følge de vedtagne sociale etiketter.

”Hvem fanden er De?” spurgte Alexia. Mandens nonchalante indblanding irriterede hende så meget at hun kom til at bruge et rigtigt bandeord. ”Major Channing Channing fra Channingslægten i Chesterfield.” Alexia stirrede åbenmundet på ham. Ikke underligt at han var så selvglad. Det var man nødt til at være med sådan et navn. ”Nå, major Channing, jeg må bede dem om ikke at blande dem i hvordan jeg styrer husholdningen. Det er mit domæne.” ”Ah, så De er den nye husholderske? Jeg var ikke blevet informeret om at lady Maccon havde lavet så drastiske ændringer.” Alexia blev ikke overrasket over hans antagelse. Hun var udmærket klar over at hun ikke levede op til folks åbenlyse forventninger om hvordan en lady Maccon skulle se ud, idet hun var alt for italiensk, alt for gammel og, for at sige det ligeud, alt for yppig.”

”Forbandelsesbryder” slutter med noget af en cliffhanger, så der er kun at håbe, at Tellerup også snart får oversat de efterfølgende bind 🙂

Besøg Gail Carrigers hjemmeside

Om bogen:

Udgivelsesår: 2015
Originaltitel: Changeless
Omslag: Lauren Panepinto

The Parasol Protectorate Series:

Timeless
Heartless
Blameless
Forbandelsesbryder (Changeless)
Sjælesluger (Soulless)

Sjælesluger af Gail Carriger

SoullessAlexia Tarabotti er 26 år, halvt italiensk, intelligent, rapkæftet og lever i et Victoriatidens London, hvor vampyrer og varulve lever åbenlyst sammen med menneskene. Hun er registreret som værende sjælløs hos BRU (Bureau til Registrering af Unaturlige). En sjælløs er en person, der kan neutralisere vampyrer og varulves evner og gøre dem menneskelige, når hun rører dem. Bogens danske titel kommer fra vampyrernes betegnelse for den slags personer, nemlig sjælesluger.

Alexias familie kender ikke til hendes manglende sjæl og deraf følgende evner. De bekymrer sig til gengæld meget over, at hun endnu ikke er blevet gift, og at hun interesserer sig alt for meget for upassende emner for en ung dame fra 1800-tallets overklasse.

Under et visit bliver Alexia overfaldet af en udannet vampyr, hvilket ender med, at hun kommer til at slå ham ihjel. Det blander hende ind i en farlig ballade om uregistrede vampyrer, da dronning Victoria sender Lord Maccon fra BRU (som i øvrigt er en varulv) for at undersøge sagen.

Oveni alt dette finder Alexia sig pludselig også som genstand for en amerikansk forskers romantiske interesser, mens hun selv kæmper med uanstændige følelser for en helt anden.

”Sjælesluger” er Gail Carrigers første bog på dansk, og er en del af The Parasol Protectorate Series på fem bøger. Carriger beskriver selv serien således: ”Imagine Jane Austen dabbling in science and steam technology. Then imagine P.G. Wodehouse suddenly dropped vampires into the Drones Club. The Parasol Protectorate-books are the resulting progeny.”

Jeg læste ”Sjælesluger” som e-bog, og den gled ned som kold is en varm sommerdag. Der er fuld knald på historien fra første side. Alexia er en underholdende hovedperson, som man straks holder af med hendes selvironiske betragtninger, stærke vilje og rapkæftede facon. Hun mindede mig lidt om Sookie Stackhouse i de første bind af ”True Blood-serien”, før alt gik op i, hvem Sookie nu var kæreste med, frem for en god historie.

Jeg glæder mig allerede til, Tellerup udgiver de næste bind om den parasolbærende pebermø med ben i næsen og noget både til gården og gaden, efter denne underholdende danske debut som både kan læses af den unge og den voksne læser.

Besøg Gail Carrigers hjemmeside

Om bogen:

Udgivelsesår: 2014
Originaltitel: Soulless

The Parasol Protectorate Series:

Timeless
Heartless
Uskyldig (Blameless)
Forbandelsesbryder (Changeless)
Sjælesluger (Soulless)

Dennis, Megan og Dirty Harry af Morten Nis Klenø

Dennis, Megan og Dirty HarryNu har jeg aldrig været den hurtigste knallert på havnen, når det gælder teknik, så derfor har jeg længe gået og skulet til e-bøgerne. Hvad skulle der nu være galt med papirbøger! Selvfølgelig er der absolut intet galt med det gammelprøvede koncept – og jeg må så også erkende (nu hvor jeg endelig har fået afprøvet teknikken med stor tak til Helle) at der heller intet galt er med e-bøger. Det er nemt, fylder ingenting og er væsentlig billigere at købe. Når det er sagt, så er der dog nogen bøger, som stadig kommer til at stå i min reol herhjemme i papirformat, for fornemmelsen er alligevel lidt anderledes, når man fysisk bladrer i en lækker bog.

Nå, så meget snak for at komme til sagen.

Morten Nis Klenø er nemlig blandt de forfattere, som har kastet sig ud som selvudgiver med e-bogen Dennis, Megan og Dirty Harry. Han har tidligere udgivet bl.a. provinsgyseren med den fantastiske titel Skidt klædte mænd med baseballbat samt Den tredje hund, og nu bevæger han sig over i thriller-genren med denne seriemorder historie, der udspiller sig på kostskolen Runenborg.

Dennis, Megan og Steinar er det lidt sære trekløver, som historien udspiller sig om. En aften bliver Steinar vidne til mordet på en medstuderende. Selvom det ikke lykkes ham at redde hende, bliver han alligevel lidt af en helt på skolen, og det passer ham absolut ikke, da han lider af en alvorlig social fobi, som medfører panikangst i sociale situationer. Hændelsen fører ham dog sammen med Dennis, en ganske almindelig ung mand, som lider af et seriøst crush på den smukke Megan, der dog kun betragter ham som en ven.

En måned efter det første dødsfald sker endnu et mord. Denne gang er det en rengøringsdame, der er ofret, men igen er det Steinar, som finder liget umiddelbart efter ugerningen. Politiet er i højeste alarmberedskab, og skolen indfører udgangsforbud efter kl. 22. Men lige lidt hjælper det.

Og det er ikke kun eleverne, som er nervøse. Læreren Zobel, som sidder i kørestol efter et uheld og derfor tit bliver på sit kontor natten over, har altid sin pistol på sig – en magnum .44 af samme slags som Clint Eastwood gjorde udødelig i filmen Dirty Harry. En film som Megan i øvrigt er helt vild med.

Da endnu et mord finder sted, spidser frygten for alvor til. Hvem er psykopaten, som står bag?

Dennis, Megan og Dirty Harry er en ganske underholdende fortælling, som trods sine unge hovedpersoner sagtens kan appellere til den voksne læser. Historien flyder let, og persontegningerne er levende og med til at skabe interesse for fortællingen. Ligeledes er lokaliteten yderst velvalgt. Kostskolen med de tomme auditoriums, lange gange og den kringlede kælder danner sammen med campus-stierne og den evige tåge en stemningsfuldkulisse.

Til tider virker historien dog ikke helt helstøbt. F.eks. jeg synes, at den halter lidt i sammenbindingen af de tre unge venner med plottråden om Zobel. Han bliver aldrig helt integreret i historien, selvom slutningen prøver på det. Der er også et par andre tråde, som hænger og blafrer lidt, og det kunne have været interessant at høre lidt mere fra psykopatens tanker. I det store hele synes jeg dog, at Dennis, Megan og Dirty Harry er en okay seriemorder-thriller, som endda indeholder en lille smule splat.

Et kæmpesøm, der havde siddet på en af de gamle smedejernslamper, var blevet hugget ned gennem hendes hjerne oppe fra. Herfter løftede han hovedet op og satte det på toppen af pælen, der stod på henrettelsesstedet. Pigen var ikke længere skolens smukkeste. Under pælen blev resten af liget lagt i sneen. Her skulle det ligge, indtil det rådnede. Og hvor ville det spøge, når alle de døde elevhoveder, der sad på de andre pæle, spillede med tungen, mens månen oplyste deres blege, forvredne træk.”

Om bogen:

Udgivelsesår: 2013

Læs mere på Morten Nis Klenøs hjemmeside eller på Saxo.com

 

 

 

 

Flugten fra Roskilde af Michael Kamp

Hvad ville du gøre, hvis din kæreste – som du tror arbejder som nattevagt på et bosted for unge med sociale problemer – ringer hjem midt om natten og uden forklaring beder dig tage børnene med ud af byen – NU. Du har ikke engang tid til at samle lidt tøj sammen.

Det spørgsmål må hovedpersonen i Michael Kamps nye e-bogs novelle tage stilling til, og efter lidt tøven ender det med at Camilla følger kæresten Mathias’ besked og flygter ud af Roskilde. Undervejs møder hun en hel kolonne af lastbiler fyldt med soldater, og hvor skræmmende det end er, er det endnu mere skræmmede, at de er iført gasmasker. Hvad er der sket? Og hvor kan hun tage hen?

Michael Kamp er en dygtig forfatter. Han mestrer den gode historie både som roman og i novelleform, og “Flugten fra Roskilde” er en skarptskåren fortælling om, hvad vi gør, hvis det værste sker. Hvor langt vil vi gå for at beskytte vores nærmeste? Og hvor langt vil samfundet gå for at beskytte sig selv?

Historien flyder let fra første side, og selvom “Flugten fra Roskilde” ikke er ikke Kamps mest opfindsomme plot, (historien er set i forskellige former tidligere, f.eks. i Stephen KingsThe Stand“), så giver han fortællingen sit eget præg og tilføjer masser af intensitet og nerve.

Som en mundsmag mens vi venter på Michael Kamps næste roman, er “Flugten fra Roskilde” derfor underholdende læsning – og så koster den kun kr. 9,95.

Besøg Michael Kamps hjemmeside
Køb e-bogen hos Tellerup

Om bogen:

Udgivelsesår: 2012
Omslag: Henriette Hesselholdt

Først