oktober 2017
M T O T F L S
« sep    
 1
2345678
9101112131415
16171819202122
23242526272829
3031  
Arkiver

Indlæg tagget med ‘EC Comics’

Historien om EC Comics

EC Comics udgav i 1950’erne en række skræk- og science fiction tegneserier, og eftertiden har givet tegneserieforlaget en nærmest legendarisk status. Historien om EC Comics starter dog et helt andet sted.

I 1933 mistede Maxwell C. Gaines som så mange andre sit job under Depressionen. Han måtte sammen med sin hustru og deres to børn flytte ind hos sin mor, og det var på hendes loft, at han under en oprydning fandt en bunke tegneserie-tillæg fra søndagsaviserne. Det slog ham, at der sikkert var andre end ham, som ville synes, det var sjovt at genlæse dem, så han kontaktede en ven på Eastern Color Printing Company i Waterbury, Connecticut, og blev ansat som sælger for trykkeriet  med speciale i tegneserier.

En dag fandt salgschefen, Harry Wildenberg, på at folde avis-siden fire gange så den blev til et lille hæfte. Disse hæfter kunne trykkes billigt på trykkeriets avistrykpresse, og disse samlinger af avis-tegneserier blev en populær gave blandt en lang række firmaer. Det fik Gaines til at foreslå, at man kunne prøve at sælge tegneserierne direkte til kunden, men idéen blev afvist med begrundelsen, at ingen ville betale penge for tegneseriehæfter. Gaines lod sig dog ikke slå ud, og lavede et forsøg med at sælge hæfterne via et par aviskiosker for 10 cents pr. hæfte. Forsøget blev en succes, og tegneseriehæftet som medie var født.

Famous Funnies. EC Comics første udgivelse.Det første regulært udgivne tegneseriehæfte var Famous Funnies fra 1933 i et oplag på 250.000 stk. De første hæfter gav underskud, men efter nr. 7 vendte det til et overskud, og Famous Funnies udkom frem til 1955, i alt 218 numre.

Kort efter Famous Funnies udkom blev Gaines fyret. I stedet fik han job hos McClure Syndicate, som også havde trykmaskiner, og her indgik han en aftale om, at han kunne trykke tegneseriehæfter mod at aflevere halvdelen af overskuddet. Det udmøntede sig i serien Popular Comics, som udkom første gang i 1935. Senere var Gaines også med til at udvikle Action Comics sammen med Harry Donenfeld, hvori den første Supermand-historie blev udgivet i 1938.

I 1939 indgik Gaines og Donenfeld kompagniskab og op gennem 40’erne kom de til at sidde på ca. en tredjedel af salget af tegneserier gennem deres to forlag: All American Comics og DC Comics. Tegneserierne var dog begyndt at komme i  modvind, og psykologen William Moulton Marston skrev i 1941 en artikel, som angreb indholdet i tegneseriehæfterne, ud fra deres psykologiske indvirkning på de unge læsere. Det fik Gaines til at sammensætte en gruppe af konsulenter, her i blandt William Moulton Marston, som skulle rådgive om at gøre tegneseriehæfterne moralsk i orden. (W. M. Marston var i øvrigt idémanden til den første kvindelige superhelt: Wonder Woman, der dukkede op i All Star Comics nr. 8, 1941).

Efter krigen ønskede Gaines at forlade All American Comics. Han var blevet træt af superhelte, hvis popularitet også blev mindre blandt læserne. Pengene, Gaines fik med sig, brugte han på sit lille sideforlag Educational Comics (EC), som han havde startet i 1942 med udgivelsen af en bibel-tegneserie, der i alt blev solgt i over fem millioner eksemplarer. Gaines udgav efterfølgende forskellige Picture Stories til brug i undervisningen, men salget gik ikke så godt.

I 1947 døde Maxwell C. Gaines pludseligt i en bådeulykke. Hans søn, William M. Gaines (Bill) overtog forlaget, som på det tidspunkt havde en gæld på 100.000 $. I starten fortsatte Bill sine studier på universitetet, men da studierne var afsluttet gik han mere og mere ind i den daglige drift. Så i 1950 begyndte han sammen med sin nye redaktør, Al Feldstein, at omlægge udgivelsespolitiken.

Først forsøgte de sig med romantik- og westernserier, og siden med spændings- og krimiserier. Andre forlag havde dog samme idéer og markedet blev hurtigt oversvømmet. Så foreslog Feldstein, at de skulle prøve med skrækserier, som havde stor popularitet i radioen, men endnu ikke havde været afprøvet som tegneseriehæfter.

I 1949 satte de forsøgsvis et par skrækserier ind i krimibladet Crime Patrol, og i december bragte bladet den første historie med The Crypt Keeper som vært. I april 1950 blev bladet omdøbt til The Crypt of Terror, og den første skræk-tegneserie var en realitet. Samtidig besluttede Bill, at EC fremover skulle stå for Entertaining Comics.

Med ændringen af EC Comics udgivelsespolitik var forlaget langt fra Maxwell Gaines pædagogiske og traditionsprægede tegneseriehæfter, og skræk-tegneseriernes succes betød fornyede angreb på mediet. En senatshøring i 1954, om de skadelige virkninger tegneserier blev anset for at have, medførte dannelsen af The Comics Code Association. Her sad dommer Charles F. Murphy som enevældig censor. Det betød problemer for EC Comics, og selvom Bill Gaines forsøgte at tilpasse sig den nye censur gik salget dårligt. I 1956 måtte Bill give op, og han stoppede udgivelsen af alle sine serier pånær Mad, som undslap censuren, da det blev betragtet som et magasin.

The Vault of HorrorBlandt de serier, som EC Comics nåede at udgive før 1956, er bl.a.: The Vault of Horror (1950-1955), The Crypt of Terror (1950), Tales from the Crypt (1950-1955) og The Haunt of Fear (1950-1954).

Eftertiden har givet EC Comics en nærmest legendarisk status i tegneserieverdenen, hvor forlaget står for kvalitet og uafhængighed. Man var ikke bange for at tage fat i betændte emner, som racediskrimination, kommunistforskrækkelse og sociale og menneskelige forhold, og mange af historierne har en morale, der gør dem aktuelle, også i samtiden. Hovedformålet var dog at levere skrækhistorier, der lige som Edgar Allan Poes noveller, tog en overraskende vending på sidste side, og det gør, at historierne lever videre mere end 50 år senere.

SkrækI Danmark kunne man første gang stifte bekendtskab med skræk-tegneserierne fra EC Comics i 1974, da Den store skrækbog udkom på Williams Forlag. Et skrækboom var startet et par år tidligere, og serier som Skrækmagasinet, Gru og Dracula prægede markedet. Gysertimen blev næste EC udgivelse, som forlaget Interpresse udgav i 1987. Herefter skal vi helt frem til 2006, hvor Skræk udkom på Egmont Serieforlaget. Skræk indeholder dels en lang række klassiske EC-historier, og dels et historisk overblik over EC Comics samt en række korte portrætter af personerne bag.

Historierne fra EC Comics har også dannet baggrund for filmen Tales from the Crypt (1972), der var første filmatisering af tegneserierne. Filmen indeholder fem små historier med the Crypt Keeper som fortæller og vært. Året efter kom The Vault of Horror og i 1989 havde HBO premiere på tv-serien Tales from the Crypt, som løb over skærmen i 7 sæsoner.

Læs mere:

Skræk, Egmont Serieforlaget, 2006 (Heri “Max C. Gaines og de første tegneseriehæfter” og “William M. Gaines og EC Comics” af Haakon W. Isachsen)
Tegneseriemuseet i Danmark
ClassicHorror.com
Wikipedia
The History of Comics

Skræk

SkrækOp gennem 1950’erne udgav EC Comics nogle af de bedste skræk-tegneserier igennem tiden med serierne “Tales from the Crypt”, “The Vault of horror” m.fl. I “Skræk” har Egmont Serieforlaget samlet en række af de bedste og oversat dem til dansk.

En af mine favorit-tegnere er Graham Ingels, som bl.a. har tegnet “Samling i sumpen”. En rejsende strander langt ude i sumpen, men heldigvis ser han lys fra et hus ikke så langt borte. En lille sørgmodig ældre herre lukker ham ind – nærmest som om han var ventet. Det viser sig, at den lille mand med vilje har flyttet vejskiltet, så den rejsende er kørt forkert, for hans bror bliver vred, hvis han ikke får nogen “at lege med”. Og for den rejsende er løbet kørt, men som i alle gode EC historier sker retfærdigheden alligevel fyldest til sidst. Ingels tegninger er fulde af atmosfære. Han bruger skygger utroligt effektiv og formår med få penselstrøg at ændre personernes udtryk fra sørgmodig til ond. Al Feldstein og Bill Gaines står for historien.

En anden lækkerbidsken er “Den der ler sidst” tegnet af Will Elder. Her kommer en temmelig overvægtig herre til lægen, fordi det gør ondt, når han ler. Og han er en rigtig praktical joker, så han ler ofte. Bl.a. lo han rigtig meget, da han narrede nogle drenge, så de troede, at en af deres venner var blevet kørt ihjel af toget. Desværre for manden fik joken fatale konsekvenser – og lægen har tænkt sig at få sin hævn. Will Elder har en helt anden stil med rene linjer og næsten ingen skygger i forhold til Ingels. Alligevel er også hans tegninger utrolig effektive, og slutbilledet af manden som er ved at grine sig ihjel er både morsomt og ubehageligt. Igen er det Al Feldstein og Bill Gaines, som har skrevet historien.

Den sidste historie, jeg vil fremhæve, er “Drømme” tegnet af Bernie Krigstein. En ældre kinesisk herre ligger og ryger opium, mens han fortæller sin historie. Han har altid været en svag mand, og hans hustru var den der passede på familien. Da hun dør, beslutter han sig for at tage sig sammen og udfylde sin plads som familiens overhoved, men i stedet ender det med, at sønnen træder til. Da sønnen bliver indkaldt, drømmer faren om hans død – og kort efter får han besked om, at drømmen er blevet virkelig. Nu har han kun sin datter tilbage, og endnu engang beslutter han sig for at tage sig sammen. Igen ender det dog i fiasko, og datteren må gifte sig med en mand, der mishandler hende. En nat drømmer faren, og datterens mand er død, og kort efter går også denne drøm i opfyldelse. Men i stedet for at blive lykkelig bliver datteren sigtet for mordet, og nu venter faren blot på den drøm, der kan udfri ham selv.  Johnny Craig har skrevet historien, som er anderledes sørgmodig i tonen end de fleste EC historier, og som er helt uden det humoristiske islæt, de normalt har. Tegningerne er drømmeagtige og passer godt til historien med deres blanding af lethed og mørke.

I alt indeholder samlingen 22 historier og i forordet giver Haakon W. Isachsen en god introduktion til EC Comics historie, samt en kort biografi til bladets tegnere og forfattere.

Om “Skræk”:

Udgivelsesår: 2006
Forlag: Egmont Serieforlaget, 180 sider