Indlæg tagget med ‘eksistentialistisk’

Dan lærer at leve af Karsten Brandt-Knudsen

Dan lærer at leve af Karsten Brandt-Knudsen

Dan er en ensom, ung mand med en triviel tilværelse. Da han en dag indser at en skattegæld vil sende ham i trældom resten af livet, kaster han sig ud i en desperat kamp for at opretholde sin integritet. I sin iver efter at redde sig ud af den håbløse situation tyr Dan til både prostitution og mord, men nogle gange skal man til helvede og se sine dæmoner i øjnene for at finde frelse … (forlagets beskrivelse)

Karsten Brandt-Knudsen er et spændende nyt navn på den danske horrorscene. Han har de seneste år udgivet en række noveller i diverse antologier og magasiner. Nu debuterer han som romanforfatter med Dan lærer at leve, en fortælling som forlaget meget rammende beskriver som en genremæssig krydsning mellem Edgar Allan Poe og Bret Easton Ellis roman American Psycho tilsat en god portion morbid humor.

Jeg hørte, Karsten Brandt-Knudsen læse op af Dan lærer at leve til Skrækfest i Odense, før jeg selv læste bogen. Uddraget var en scene, hvor Dan – detaljeret og grafisk udpenslet – skal fist-fucke en håndværker, og jeg må indrømme, at jeg både blev frastødt og fascineret af kapitlet, der bestemt ikke er hverdagskost i dansk litteratur.

Efter jeg nu har læst hele romanen, kan jeg konkludere, at mit første indtryk på mange måder holder. Dan lærer at leve er både grænseoverskridende, frastødende, fascinerende og tankevækkende. Det er en roman, der er grotesk og ubehagelig, men samtidig makabert morsom, og som udpenslet beskriver sex og rå vold. Men ser man bag om den ydre handling, er det en roman om ensomhed og mangel på kærlighed, og hvad det gør ved et menneske.

Dan starter ud som et ensomt menneske uden ambitioner i livet. Han er usynlig på sit arbejde, og det nærmeste han kommer på en ven er kioskejeren Ali. Det er Ali, Dan henvender sig til, da han opdager, at han skylder Skat penge. Han håber på, at Ali kender en revisor, der kan hjælpe ham. Og Ali hjælper Dan. Men på en noget overraskende måde.

I forsøget på at komme ud af sin gæld kaster Dan sig ud i de mest usandsynlige handlinger, lige fra førnævnte fist-fucking til mord. Og jo dybere han kommer ud, jo bedre livskvalitet får han. Han bliver en aktiv del af sin arbejdsplads, begynder at spise bedre, holde orden i hjemmet osv. Det er som om, at han ved at udleve ekstreme situationer endelig kommer i kontakt med sine følelser.

Men politiet kommer på sporet af Dan, og den sidste del af romanen tager en fuldstændig uforudset drejning, hvor Dan pludselig må forholde sig til livets store eksistentielle spørgsmål på meget håndfast vis.

Dan lærer at leve er muligvis ikke for alle. Jeg kan dog kun anbefale den, selvom det er en ret anderledes læseoplevelse. Med den ydre handling chokerer Karsten Brandt-Knudsen læseren med sine eksplicitte beskrivelser, mens vi i det skjulte og med indlagte tilbageblik får et indblik i et dybt ensomt menneske fra en kærlighedsløs baggrund. Så selvom historien overfladisk set kan læses som rent splat, er Dan lærer at leve så meget mere end det.

Den iøjnefaldende forside er lavet af Lesia Solot, som her rammer en bestemt scene i historien lige på kornet.

Andre skriver:

Karsten Brandt-Knudsen
Karsten Brandt-Knudsen læser op af “Dan lærer at leve” på Skrækfest 2021

Bjarne Jensen, Bogrummet:
Historien er godt fortalt med fine indspring fra tidligere episoder i Dans liv, og der sker altså nogle overraskende sceneskift. Karsten Brandt-Knudsen skriver godt, det har jeg allerede bemærket hos forlaget Ildanach, hvor han i ‘Frygtelige fynske fortællinger’ og ‘Årlige uploads 202.1’ har deltaget med nogle rigtig fine noveller. Rent genremæssigt ligger ‘Dan lærer at leve’ nok tættest op af novellen Det gamle teglværk (fra førstnævnte samling), der også var en grum oplevelse. En interessant debut, ikke for de sarte, men ønsker man sig en bizar, grotesk og overraskende historie, så er den hermed anbefalet.” (Læs hele anmeldelsen på Bogrummet.dk)

Jannik Landt Fogt:
Bogen er væmmelig at læse, og slutningen sender hjernen på litterært tolkningsarbejde. Det er ikke så meget en open-ended slutning, som det er et spørgsmål om, hvad man som læser mener er bogens væsentligste pointe, for der er flere. Brandt-Knudsen er både ude i religionskritik, samfrundsrevselse, kapitalismekritik og lægger også arm med livets mening – eller manglen på samme.” (Læs hele anmeldelsen her)

Bibliotekernes lektørudtalelse:
Med masser af sort humor og morbid stemning fortælles en lidt en anderledes udviklingshistorie. Den er for det meste velskrevet og tankevækkende og indeholder nogle virkelig morsomme optrin.” (Læs hele lektørudtalelsen her)

Om Dan lærer at leve:

Udgivelsesår: 02.06.2021
Forlag: Enter Darkness, 208 sider
Omslag: Lesia Solot

Læs også:

Rynkekneppesygen af Peter Adolphsen
Rust og støv af Karsten Brandt-Knudsen
Hotellet af Storm Frost
In Absentia af Daniel Henriksen
Blodbaner af Jürgensen & Krogsøe
Dansk standard af Kim Leine
Et satans arbejde af A. Silvestri
By – et levende mareridt af Jonas Wilmann

Hotellet af Storm Frost

Hotellet af Storm Frost

Baggaardsbaroner er et spændende dansk forlag, der er noget så sjældent som anonymt. På deres hjemmeside forklarer de, at de ingen ambitioner har om at udødeliggøre sig selv, men i stedet ønsker at gøre litteraturen spontan og nærværende. Litteraturen skal ud til folket, og ikke forbeholdes en selvbestaltet kulturelite.

Jeg har skrevet om et par af deres tegneserier her på Gyseren (Repulsive Attraction af Patrick Steptoe og Necropolis af Simon Petersen med illustrationer af Cav Bøgelund), men de har udgivet meget andet også. I serien De Kælderkolde genudgiver de klassikere, mens Baggaardens Baglommebøger er en serie af små afsluttede kortromaner. Til denne serie hører Hotellet at Storm Frost, som med sine blot 39 sider er hurtigt læst, men ikke desto mindre afsætter et solidt aftryk.

Mersault har arbejdet på Hotellet altid. Han har aldrig holdt ferie eller været syg, hotellet er meningen med hans liv og alt uden om hotellet er spildtid. Men en dag ændrer alt sig. Mersault møder som sædvanligt tideligt ind og finder hoteldirektøren død. Hans første indskydelse er at ringe til resten af personalet og fortælle dem, at de ikke skal møde ind mere. Herefter vil han fortsætte til hotellets gæster, men rammes pludselig af chokket. For hvis hotellet lukker, hvad så med ham?

Så Mersault lader som om intet er hændt og fortsætter driften af hotellet som før, blot med ham som eneste medarbejder. Men som tiden går, opstår der nye problemer, og Mersault, som altid er loyal overfor hotellet, må finde på nye, alternative løsninger.

Jeg kan godt have svært ved at læse eksperimenterende litteratur, fordi jeg hurtigt føler mig hægtet af, hvis jeg ikke forstår, hvad jeg læser. Det er intet problem her i Hotellet. Sproget er poetisk og fuld af billeder, men samtidig har fortællingen en klar handling med en begyndelse, en midte og en afslutning. Undervejs udsættes vi som læsere for groteske og absurde hændelser, men forklaret på en utrolig rationel og pragmatisk måde, så selvom det, der udspiller sig, på sin vis er chokerende, føles handlingen samtidigt aldeles uundgåeligt. Og det er vel for så vidt en ganske passende måde at beskrive livet på?

Bibliotekernes lektørudtalelse kalder Hotellet for: “En Camus-inspireret kortroman ud over det sædvanlige. Handlingen er stramt skruet sammen med et poetisk og billedrigt sprog, der skaber en foruroligende rationel læsning af det absurde og chokerende plot.

Kulturkapellet har skrevet en samlet anmeldelse af de tre første udgivelser i Baglommebøger, hvor det lyder: “de [er] alle interessante små værker, der alle er så finurlige, at man har får lyst til at genlæse dem, muligvis ikke kun for at få tiden til at gå, men fordi de alle er både underholdende, poetiske og pirrer læselysten.” 

Jeg kan kun være enig, hvad Hotellet angår. Her er tale om en tankevækkende, poetisk, eksistentialistisk kortroman, der både er grotesk underholdende, og samtidig giver stof til eftertanke.

Uddrag af bogen:

Som jeg lå der under skranken, indså jeg, at jeg måtte foretage mit første selvstændige valg. Jeg følte mig forurettet. Jeg var blevet frarøvet min lænke, skænket en frihed, hvis natur var mig frastødende. Her forelå muligheden i at kunne bestemme sine egne veje, stoppe op eller på anden vis skridt ud ad skæbnens sti. Men uvidenhed bringer intet godt med sig.

Umiddelbart efter var jeg ude i det fri i håbet om, at havet og luften ville styrke mig. Sådan stod jeg længe ved bredden og mærkede bølgerne slå under mine fodsåler. Mit blik søgte ud over det store hav, men blev mødt af et tavst tomrum. Jeg kunne ikke undgå at fornemme havets fængslende tæppe omslutte mig og indsnævre byen og det liv, der kunne leves der. Jeg betragtede byens tårne og forsøgte at interessere mig for dem. Mit hjerte gav genlyd i havets brusen, og jeg gjorde endnu en anstrengelse for at vende mine tankers strøm.

Men det var ikke let at tænke en fri mands tanker. Den ubegribelighed, som frihedens tilværelse forlangte af mig, var ikke ulejligheden værd. Vanen er ganske vist lige så nytteløs, men den er mindre urimelig og udfordrende. En verden, man kan forklare, har man hjemme i. Også selvom forklaringen ikke holder stik. (side 11-12)

Om Hotellet:

Udgivelsesår: 2021
Forlag: Baggaardsbaroner, 39 sider
Omslag: Zven Balslev

Forlaget oplyser i øvrigt på hjemmesiden, at forfatterhonoraret for udgivelsen doneres til Landsforeningen for Voldsramte Kvinder.