Indlæg tagget med ‘En Hauge krimi’

Blod ved daggry af Palle Schmidt

Blod ved daggry af Palle Schmidt

Blod ved daggry er tredje bind i serien om den voldsdømte Hauge. En serie der bare bliver bedre og bedre.

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg har været begejstret for den atypiske hovedperson, Hauge, siden jeg læste første bind: De efterladte. Dels synes jeg, at Hauge er en spændende og troværdig hovedperson. Dels skriver Palle Schmidt isnende ondt og med masser af smæk for skillingen.

Hauge er bestemt ikke en svigermors drøm. Han har flere voldsdomme bag sig. Kontakten til broren er ikke-eksisterende, og kæresten skred, mens han sad inde. Så da han bliver løsladt før tid, er der intet for ham at komme ud til.

Efter flere dages intensiv druk bliver Hauge samlet op af rockerbossen Jimmy. De to kender hinanden via Bjarke, et rockeroverhoved der tog Hauge under sine vinger, selvom Hauge aldrig var en del af rockermiljøet. Nu er Bjarke død, og Hauge er sikker på, at mødet med Jimmy ikke kan ende godt. Men Jimmy beder Hauge om en tjeneste. Duncan, et højt respekteret medlem, er blevet fundet skudt, og Jimmy vil have Hauge til at finde ud af, hvem der har gjort det.

Umiddelbart er rockerne overbevist om, at den rivaliserende gruppe Compadres står bag mordet. Det er Hauge dog langt fra sikker på, for hvad skulle de få ud af at skyde Duncan? Men uanset hvem morderen er, har han kun indtil daggry til at opklare sagen. For når solen står op, udbryder der krig. Duncans ‘brødre’ kræver blod for blod.

Som sagt er jeg vild med hovedpersonen Hauge, og denne gang kommer vi endnu længere ind under huden på ham. Hauge lever i en barsk verden uden megen hjælp fra det etablerede samfund, der har afskrevet ham som uforbederlig kriminel. Alligevel har han hidtil forsøgt at holde sig på afstand af rockermiljøet. Men hvor længe kan man blive ved med at banke på en lukket dør, når døren ved siden af står åben? Det spørgsmål begynder at trænge sig ind på Hauge, efterhånden som natten skrider frem.

Hauge er ikke betjent, så han har en helt anden tilgang til opklaringsarbejdet. Men det virker troværdigt, og hans forsøg på at finde Duncans morder fører ham vidt omkring. Har Duncan haft en sidegesjæft kørende? Er det en fjende fra fortiden? Eller handler det måske om en kvinde? Palle Schmidt binder dog elegant samtlige knuder før den hæsblæsende afslutning.

Sproget er kort og kontant, og fortællingen nærmest som en film. Beskrivelserne af rockermiljøet er skræmmende realistiske, og det mærkes tydeligt, at der ligger et stort researcharbejde bag. Schmidt får både vist den brutale og kriminelle del af miljøet, men giver os også et glimt af sammenholdet og loyaliteten, der også findes.

Jeg var så privilegeret at få lov til at læse et tidligt udkast til bogen. Allerede der kunne jeg se, at Blod ved daggry kun kunne blive god. Nu hvor jeg har læst den endelige version, kan jeg konkludere, at jeg havde ret.

Blod ved daggry er hæsblæsende action, iskold krimi noir og underholdende som bare p….

Uddrag af bogen:

Fire rockere så op på mig. Skaldede isser, tatoveringer, lædervest, ringe på fingrene. Tavse ansigter med mord i øjnene.

“Hvad så nu, Karl Smart,” sagde Køter og hev en pakke smøger frem ad lommen på sin læderfrakke.

Jeg trådte ned ad den lille trappe og gik hen imod ham. De andre spredte sig ud i en vifte og omringede mig. To unge fyre holdt sig lidt i baggrunden, lænede sig op ad en bil. Der kunne være flere skjult i mørket omkring os.

“Hvor er Jimmy?” sagde jeg.

“Han er kørt.” Køter tændte cigaretten og oplyste sit ansigt i et gulligt skær. “Han skulle tale med ledelsen.”

Selvfølgelig. Røvhullet havde efterladt mig med provins-tumperne og til at tage skraldet, hvis det gik galt. Nu stod jeg i en mørk skov og anede ikke, hvor jeg var. Jeg lovede mig selv, at det ville blive sidste gang, Jimmy fik mig til at gøre noget som helst. (side 33)

Reklame: Tak til forlaget Avanti og til Palle Schmidt som har foræret mig bogen til anmeldelse.

Om Blod ved daggry:

Udgivelsesår: 01.02.2021
Forlag: Avanti, 256 sider
Omslag: Palle Schmidt

Besøg Palle Schmidts hjemmeside

Serien om Hauge:
De efterladte, 2018
Ulv blandt ulve, 2020
Blod ved daggry, 2021

Læs også:

Jeg er Sif af Thomas Clemen
Paria af David Jackson
Den sidste gode mand af A.J. Kazinski, illustreret af Palle Schmidt
Dexters dunkle drømme af Jeff Lindsay
Møde med fortiden af J. Wallis Martin
Retfærdig vold af Aske Munk-Jørgensen
Tre små kinesere af Niels Søndergaard

Ulv blandt ulve af Palle Schmidt

Ulv blandt ulve af Palle Schmidt

Hauge fra De efterladte er tilbage i Ulv blandt ulve, en ny spændende krimi noir fra Palle Schmidt

Hauge sidder endnu en gang bag tremmer. Modsat tidligere har han dog noget at komme ud til, og det har helt ændret hans perspektiv på tiden i fængslet. Udenfor venter nemlig kæresten Kristine samt ‘lillemanden’.

Men en løsladelse har lange udsigter. Da en fange findes død i isolationscellen, beslutter Hauge sig derfor for at bryde den vigtigste af de indsattes regler: tal ikke med fængselspersonalet.

Den officielle forklaring er selvmord, men Hauge er overbevist om, at fangen blev myrdet. Så i det skjulte laver han en aftale med fængselsdirektøren. Hauge finder frem til morderen, og til gengæld bliver hans straf nedsat. Nu er det eneste problem bare, at ingen tilsyneladende ved noget, og de, der gør, vil ikke tale.

Ulv blandt ulve er Palle Schmidts anden bog om den voldsdømte Hauge, som vi blev introduceret for i De efterladte fra 2018. Den var jeg begejstret for at læse, og begejstringen er ikke mindre denne gang.

Historien udspiller sig i et lukket fængsel, hvilket byder på en del udfordringer for Hauge under opklaringen. Udover at yde gode benspænd til plottet er fængslet som kulisse virkelig godt lavet. Det er tydeligt, at Palle Scmidt har gjort noget ud af at researche forholdene, som beskrives deprimerende realistisk lige fra de triste og slidte omgivelser til personalenedskæringer og deraf følgende problemer. Også de indsatte på Hauges afdeling er fremstillet troværdigt, og som læser får vi en klar fornemmelse af fængselshiearkiet, hvor den svage ikke har mange chancer.

Den dystre, mistrøstige stemning pibler ud af siderne, som blodet fra et sår. Jeg sad hele vejen og heppede på Hauge, hvis liv bestemt ikke har været et eventyr, men som nu er begyndt at drømme om en fremtid. Når bare lige han får opklaret mordet på medfangen.

Hauge er ganske simpelt en knaldgod og troværdig karakter. Vi oplever ham fra en lidt blødere side denne gang, hvor han drømmer om at komme ud og leve et almindeligt liv med Kirstine, som han mødte i De efterladte. Han er dog langt fra blevet blødsøden, og også her i Ulv blandt ulve lader han næverne tale, når ordene slipper op.

Sidst men ikke mindst er plottet elementært spændende og godt bygget op. Efterhånden som Hauge dykker ned i, hvem den myrdede fange var, bliver det klart for ham, at sagen måske ikke er så ligetil. Er morderen en medfange, en ansat eller en udefra? Hvem har haft interesse i at lukke munden på ofret og hvorfor?

Palle Schmidt har med Ulv blandt ulve skrevet en spændende hårdkogt noir krimi, som jeg kun kan anbefale. Sproget flyder let, og hele setuppet i fængslet er særdeles vellykket, og giver historien en perfekt mørk atmosfære. Hvis du endnu har krimierne om Hauge til gode, har du et par fantastiske læseoplevelser på vej.

Uddrag af Ulv blandt ulve:

Jeg havde holdt mig for mig selv i de knap fire måneder, jeg havde været her siden varetægt. Havde fået lov at lave cellearbejde. Men det ville blive udfaset på de fleste fællesskabsafsnit, havde man sagt. Jeg havde fået valget om enten at tage den niende klasse, jeg aldrig havde fået, eller lave julenisser på træværkstedet. Ingen af delene virkede tillokkende.

Jeg passerede igen flokken af indvandrere. De slog over i arabisk, da jeg gik forbi. Jeg så små poser skifte hænder, vagtsomme blikke, der flakkede. En af dem fulgte mig med øjnene. Alfahan med guldkæde over den stramme t-shirt. Gåsehud på de hårdtpumpede overarme.

“Hva’ glor du på?”
Jeg sagde ikke noget, gik forbi ham uden at sætte farten ned.
“Hey, jeg tjaler til dig, din luder.

Kammeraten hev fat i ham, hviskede ham i øret. “Det er Hauge,” sagde han. “Lad ham være, bro, han er en fucking psykopat.

Jeg fortsatte på min rute. De kunne sagtens indhente mig og springe på mig, hvis de ville. Men jeg havde et rygte indenfor murene. Det havde indtil videre holdt mig ude af problemer, og det skulle det gerne blive ved med. Jeg havde afgivet et løfte. (side 10-11)

Tak til Palle Schmidt som har foræret mig bogen til anmeldelse.

Om Ulv blandt ulve:

Udgivelsesår: 20.03.2020
Forlag: Avanti, 284 sider
Omslag: Palle Schmidt

Læs også:

Hviskeren af Karin Fossum
Eksploderende skadedyr af Dennis Jürgensen
Den sidste gode mand af A. J. Kazinski & Palle Schmidt
Manden der glemte han var død af John Lorentz
Retfærdig vold af Aske Munk-Jørgensen
De efterladte af Palle Schmidt
Han kender det som er i mørket af Lars Thomassen

De efterladte af Palle Schmidt

De efterladte af Palle SchmidtHauge er IKKE enhver svigermors drøm. Efter endnu en voldsdom står han for at skulle løslades, men dagen inden får han en opgave af Bjarke, en af fængslets hårde drenge. Bjarkes nevø, Ditlev, er død, men Bjarke har ikke fået lov til at tage til begravelsen. Så det skal Hauge. Og så skal han samtidig undersøge, hvad der egentlig skete, da Ditlev døde.

Hauge tager modvilligt til Nordjylland, nærmere bestemt en lille havneby lidt udenfor Frederikshavn, hvor Bjarkes søster bor. Umiddelbart er hun ikke interesseret i at have noget som helst at gøre med nogen af Bjarkes venner, og samme fjendtlige holdning stråler ud af alle, Hauge møder i den lille by.

Hauge lader sig dog ikke stoppe, og da han opdager, at to af Ditlevs kammerater også er døde, er han overbevist om, at der må være en sammenhæng. Men hvorfor skulle de tre unge mænd dø? Hvilken hemmelighed gemmer sig bag mordene? Og er man i byen overhovedet interesseret i at få sandheden frem?

Palle Schmidt debuterede med tegneserien De lange næsers nat i 1999, og i starten af karrieren var det illustrationerne der var i fokus. Siden tilføjede han ungdomsbøger til repertoiret, og i 2016 debuterede han så som “voksenforfatter” med krimien Fanden på væggen. En rå og kontant krimi-noir som tog læseren med på en tur ned i undergrundens dunkle mareridt.

Nu er han aktuel med en ny krimi: De efterladte, som bestemt ikke er mindre rå. Og heldigvis for det.

Denne gang er vi langt væk fra storbyens larm, i en lille fiskerby hvor vejret er ligeså ugæstfrit som de lokale. Beskrivelsen af byen, hvor man er heldig, hvis togene stopper, og hvor Hauge har lige så stor mulighed for at være usynlig, som en skildpadde har for at springe højdespring, står knivskarpt. Her sidder fiskerlussingerne løse, når flabede fremmede stiller uønskede spørgsmål, og følger man ikke de uskrevne regler, er man selv ude om det.

Ligeså vellykket er portrættet af Hauge, der heller ikke er uvant med at bruge næverne. Efter en problematisk barndom og ungdom har han nu flere voldsdomme bag sig, bl.a. som følge af sin udprægede retfærdighedssans. Alligevel har han holdt sig klar af bandemiljøet og foretrækker at holde sig for sig selv. Han vil ikke skylde nogen noget.

Schmidt skriver effektivt og kontant. Tonen er rå, og kulden (både den menneskelige og den vejrmæssige) siver ud af siderne under læsningen. Her er ikke meget at grine af. Til gengæld er atmosfæren af had, mistro og fortabte drømme nærmest til at skære i. Det er flot skrevet.

Plottet hænger godt sammen, og selvom Hauge langt fra er den typiske opklarer-type med sin kriminelle baggrund og mistro til politiet, synes jeg, han virker troværdig. Jeg køber uforbeholdent præmissen, og vil med glæde læse flere bøger om Hauge.

Bogen lægger sig i nordic noir-strømmen, men er samtidig helt sin egen. Trods sin mørke tone er den knaldende underholdende, og forsiden, som Palle Schmidt selv har tegnet, sætter fra start læseren i den rette, dystre stemning. De efterladte er med andre ord et perfekt bud til en mørk vinteraften i sofaen, hvis du som jeg er fan af hårdkogte krimier med interessante hovedpersoner og uden garanti for en happy ending.

Uddrag af De efterladte:

Jeg drejede rundt på barstolen og vinkede til bartenderen med den tomme flaske. “Ved du, hvem der kunne have en beef med Ditlev?”

Bartenderen knappede endnu en Hancock op til mig. “En beef?”

Jeg tog imod flasken, tog en slurk. “Kunne nogen have grund til at slå ham ihjel?”

Bartenderens mund åbnede sig langsomt, som om en sætning skulle til at trille ud. Men han skyndte sig at lukke munden igen, og hans blik flakkede, samtidig med at en stol skrabede hen over gulvet bag mig.

“Do ska ett’ bland’ dig i wor’ saage,” lød den grødede stemme bag mig. Det var ikke uventet, men det var hurtigt.

Jeg drejede mig langsomt rundt på barstolen og kiggede op på manden, der tårnede sig op foran mig, ansigtet rødmosset af druk og fuldskægget stadig fugtigt efter den sidste tår. Han havde overalls på inden under sin cowboyjakke, og han var klar til at uddele øretæver, han skulle bare have skyggen af en grund. At jeg var her og havde sort tøj på, var vist grund nok. Han vidste ikke bedre den stakkel. (s. 44-45)

Reklame: Tak til Palle Schmidt for læseeksemplaret

Også anmeldt på Litteratursiden.dk

Om De efterladte:

Udgivelsesår: 2018
Forlag: Calibat, 229 sider
Omslag: Palle Schmidt

Læs også:

I skyggen af Sadd af Blædel, Holm, Kjædegaard og Langstrup
Øje for øje af Paul Cleave
Jeg kan se i mørke af Karin Fossum
Bloddryppende af Rafael Reig
Fanden på væggen af Palle Schmidt