maj 2017
M T O T F L S
« apr    
1234567
891011121314
15161718192021
22232425262728
293031  
Arkiver

Indlæg tagget med ‘eventyr’

Jeb Skulls makabre eventyr af Jonas Wilmann

Jeb Skulls makabre eventyr af Jonas WilmannSiden Jonas Wilmann debuterede som forfatter i 2009 med “The End”,  har han udgivet en lang række bøger. Enkelte på andre forlag, men de fleste som selvudgiver på sit eget forlag Kaos. Genremæssigt har han bevæget sig i horror, fantasy, science fiction og værker udenfor gængse genrebetegnelser. Han har skrevet romaner og noveller, og han har skrevet for børn, unge og voksne. Wilmann er med andre ord en både produktiv og alsidig forfatter.

“Jeb Skulls makabre eventyr” er seneste udgivelse, som Wilmann kalder: “et grumt og bloddryppende folkeeventyr“.

Hovedpersonen Jeb Skull er endier, dvs. en kunsthåndværker der rejser rundt og sælger sine varer, hvor han kommer frem. Jeb har bl.a. valgt denne profession, fordi han mildest talt ikke bryder sig meget om andre mennesker. Ved bogens start er han så træt af menneskeheden, at han beslutter sig for at gå igennem Den Sorte Skov, da han tilfældigt er i nærheden.

Den Sorte Skov er omgærdet af mystik. Der går fortællinger om, at skoven hjemsøges af både trolde og ligædere, men Jeb er en rationel mand, som ikke tror på trolddom. Så han beslutter sig for at gå gennem skoven, der udefra ikke ser særlig stor ud, og sælge sine varer til de få eneboere der bor derinde.

Men så let går det selvfølgelig ikke. Da Jeb holder hvil ved siden af en gammel gravplads, bliver han overfaldet af en sindssyg kvinde. Det lykkes ham at slippe væk, men i sin sårede tilstand farer han vild. I stedet vågner han op i en lille bjælkehytte, der tilhører kvinden Sicuuna. Hun forbinder hans sår og giver ham en drik mod eftervirkningerne. Men Jeb tror ikke på den slags hekseri, så da han atter forsøger at finde ud af skoven, smider han flasken fra sig. Det skulle han ikke have gjort …

“Jeb Skulls makabre eventyr” er en roman, men hvert kapitel fortæller en ny historie om Jeb Skull og hans oplevelser. Fra opholdet hos Sicuuna drager Jeb videre ind i skoven og støder på både landsbyer og omrejsende tivolier, men ligegyldigt hvor han kommer frem, tvinges han til at forholde sig til begivenheder og personer. Og det huer bestemt ikke den menneskesky endier.

Jeg plejer at være rigtig begejstret for Jonas Wilmanns udgivelser, men denne gang er jeg desværre ikke helt oppe at ringe. Dels synes jeg ikke, at sproget glider helt så ubesværet som sædvanligt, og så er tonen i fortællingen lidt for frisk-fyr-agtig-røverfortælling efter min smag. Det er så egentlig ikke fair at beklage sig over det, for her er jo netop tale om en eventyrlig roman. Men jeg kan nok bedre lide, når Wilmann er helt sort, eller i hvert fald ikke helt så lystig som her.

“Der er ingen, som kan vise dig ud af skoven. Jeg ved alt, hvad der er værd at vide her. Men hvis du leder efter andre mennesker, er der en by i den retning.” Han pegede og tilføjede: “Men pas på, Jeb Skull. De er ikke alle til at stole på.” Jeg kunne ikke lade være  med at le. Sikke en lille rad! Så højtidelig, og så vidste han simpelthen alt, hvad der var værd at vide heromkring! Jeg skulle til at finde på et eller andet morsomt quizspørgsmål, men drengens omrids begyndte at sløre for øjnene af mig. Jeg gned mine øjne. Skulle jeg nu allerede drikke det gule sjask igen?”

Når det er sagt, så er historien om Jeb Skull ikke dårlig. Her er både utroligt klamme passager og underholdende røverhistorier. Og så skal Aske Schmidt Roses flotte forsideillustration også fremhæves. Alt i alt er “Jeb Skulls makabre eventyr” letfordøjelig underholdning med et stænk klam gru – og det er jo heller ikke så tosset.

Skulle du have lyst til at læse om forhistorien til og arbejdet med bogen, så har Wilmann skrevet et interessant blogindlæg på sin hjemmeside.

Om “Jeb Skulls makabre eventyr”:

Udgivelsesår: 2017
Forlag: Kaos, 220 sider
Forside: Aske Schmidt Rose

Mørkets skønhed af Fabien Vehlmann, illustreret af Kerascoët

Mørkets skønhed af Vehlmann & KerascoëtMørkets skønhed er en fortælling om døden, ondskaben og skønheden i fordærvet

Forlaget Forlæns kommer ind i mellem med nogle virkelig lækre udgivelser. Mørkets skønhed af Fabien Vehlmann er en af dem. Her er tale om en hardcover udgivelse med en vidunderlig forside, hvor omslaget nærmest føles som fløjl, så allerede før man åbner bogen, ved man, at her er tale om noget helt særligt.

Så overraskes man, idet illustrationerne de første sider minder om barnlige skitser, og jeg nåede lige at tænke at måske var det en fortælling for børn. Men det er det ikke! I stedet er det en fortælling om død, ondskab og fordærv, fortalt i de smukkeste billeder som både komplimenterer teksten og er en konstant kontrast. Det er virkelig stærkt lavet.

I skovbunden ligger liget af en lille pige. Hendes krop er hjem for en række små væsener, der nu må klare sig i skoven. Blandt væsnerne er Aurora. Hun er opsat på at sørge for, at tingene bliver som de var før, og at alt går retfærdigt til, og så er hun meget forelsket i den smukke prins, Hector.

Auroras hjælper er et lille abelignende væsen ved navn Plim, som udfører Auroras bud. Derudover præsenteres vi bl.a. for den egoistiske og ubetænksomme, men skønne Zelie. Timothea med kun et øje, som har fundet en lille baby i skoven. Og den selvstændige Jane, som Aurora ender med at se meget op til.

I starten er alt idyl mellem væsnerne, men så begynder problemerne. De mangler mad, husly, kommer til skade i skoven, og på et tidspunkt ’stjæler’ Zelia prins Hector fra Aurora. Så Aurora drager væk og finder også ly sammen med Jane. Men snart dukker de andre væsner op igen.

Mørkets skønhed er svær at give et referat af, og ovenstående er slet ikke fyldestgørende. Det er blot den rent overfladiske handling. Historien er nemlig fuld af lag og muligheder for fortolkning og fortælles som en hybrid mellem eventyr og horror. Jeg kom både til at tænke på ”Fluernes herre” af William Golding, ”Tommelise” af H. C. Andersen og ”Her fra min himmel” af Alice Sebold under læsningen, og kombinationen af gys og eventyr er utrolig vellykket.

Udgangspunktet for fortællingen er liget af en lille pige, og jeg forestiller mig, at de små væsner er elementer af hendes personlighed, som nu er sat fri. Et drab er jo en frygtelig hændelse, men fordærv og død fremstilles i fortællingen ikke som entydigt grimt. Zelias smukke kjole er f.eks. lavet af vinger fra de myg, der sværmer om liget, og titlen Mørkets skønhed antyder da også denne dobbelthed.

Fortællingen ser i det hele taget stort på begreber som godt og ondt. De små væsner er ofte så tankeløse og egoistiske, at deres handlinger umiddelbart fremstår onde men måske slet ikke er det? Bl.a. bliver en dukke sulten og spiser en af de andre, men så leger de øvrige bare, at dukken er gravid. Og da Zelie tvinger Hector til at sejle ud på søen, hvor han bliver spist af en tudse, samler hun efterfølgende de andre til en storslået grædeseance, hvor de sørger over ham.

Kerascoëts fantastiske illustrationer skal også roses. Kerascoët er et peudonym for Marie Pommepuy og Sébastien Cosset, og så vidt jeg kan finde frem til, er Mørkets skønhed deres første udgivelse på dansk.

Illustrationerne er en blanding af ultrarealistiske billeder og naive, næsten barnlige figurer. Liget af pigen og illustrationerne fra skoven og dyrene heri er detaljerede og virkelighedstro, mens de små væsner er tegnet nærmest naivistisk. Det lyder måske umiddelbart som en underlig kombination, men det virker fantastisk. Farveskalaen er holdt i bløde pasteller, og illustrationernes poetiske udtryk står i stærk kontrast til de uhyrligheder, de små væsner udfolder i skovbunden.

Som sagt er der uanede muligheder for fortolkning af både billeder og tekst, og Mørkets skønhed er en udgivelse, jeg er sikker på at tage frem og genlæse mange gange. En stor anbefaling herfra.

Om Mørkets skønhed:

Udgivelsesår: 2017
Forlag: Forlæns, 94 sider
Originaltitel: Jolies Ténebrès
Illustrationer: Kerascoët (peudonym for Marie Pommepuy og Sébastien Cosset)

Læs også anmeldelsen på Serieland
Tak til forlaget Forlæns for læseeksemplaret

Tidskisten af Andri Snær Magnason

TidskistenTidskisten er en smuk og mytisk roman om tidens og kærlighedens væsen, der kan nydes både af børn og voksne.

Tidskisten var lidt af en overraskelse at læse. Dels troede jeg før læsningen, at her var tale om en ren science fiction roman, men Andri Snær Magnason blander genren med eventyret. Dels var det ikke gået op for mig, at det er en børnebog. Det varede dog ikke mange sider, før jeg overgav mig fuldstændig til Andri Snær Magnasons prisbelønnede roman.

Det går rigtig skidt med økonomien. Pigen Sigrun forsøger at opmuntre sine forældre og få dem til at tænke på andet end krise, prisindex og rentefald, men det lykkes ikke. I stedet beslutter de sig for at afvente krisens afslutning i Timax’s fantastiske tidskister, der holder tiden ude. Og Sigrun skal selvfølgelig med.

Da Sigruns tidskiste åbner sig igen, føles det, som om der kun er gået et øjeblik. Men der ligger et dådyr i sofaen, og gennem et kæmpehul i taget kan Sigrun se op i den blå himmel. Forvirret forsøger hun at åbne sine forældres kiste, og mens hun leder efter en unbrakonøgle, møder hun drengen Markus. Markus tager hende med hen til en gammel kvinde ved navn Svale, hvor de også møder andre børn, som alle ønsker at få at vide, hvad der er sket.

Som svar fortæller Svale dem historien om Raventina den evige prinsesse, datter af kong Dimon af Pangea og den underskønne Vårsol, og det er denne beretning, der fylder det meste af romanen.

Vårsol dør straks efter Raventinas fødsel. I sin store sorg beslutter Dimon sig for at erobre hele verden for sin datters skyld, så hun kun skal opleve lykke og glæde, og til sidst vil han tvinge selv tiden til at underlægge sig sine ønsker. Trods kong Dimons gode intentioner ender fortællingen således med krig, død, misundelse, sorg og oprør. Og kun hvis den gamle forbandelse bliver brudt, kan Sigruns verden igen vågne op.

Her er som sagt tale om et eventyr for de lidt større børn, men når man som voksen læser med, rummer romanen flere lag. Tidskisten udkom f.eks. i 2013, lige i kølvandet på den store økonomiske krise hvor den islandske krone mistede 80% i forhold til euroen. Efterfølgende blev den nyvalgte regering sat til at arbejde for en ny forfatning, men den har i flere år nu stået i stampe, uden at befolkningen har kæmpet mere for den. Man kunne fristes til at sige, at befolkningen er gået i dvale igen, efter at økonomien atter er på ret køl.

Et andet eksempel er fortællingens navne. Kong Dimons navn kan f.eks. føres tilbage til Njals Saga, hvori en række slag fandt sted ved landmærket Dìmon under bosættelsen af Island. Kongens regnemester hedder Exel og kan ikke krydse linjer (excel regneark). Og Pangea, sagnlandet hvor kong Dimon regerer, betyder på oldgræsk ‘hele verden’ og er også betegnelsen for superkontinentet som eksisterede i Palæozoikum- og Mesozoikumæraerne, før kontinenterne blev adskilt til deres nuværende placeringer. En adskillelse, der også sker i romanen.

Endelig indeholder historien masser af referencer til eventyr og sagaer. Helt oplagt er naturligvis Snehvide, den smukke prinsesse med hud så hvid som sne, læber så røde som blod og hår så sort som ibenholt, der ligger i sin glaskiste og venter på sit kærlighedskys.

Andri Snær Magnason, som udover forfatter også er debattør og miljøaktivist, fortæller i et interview til Information, hvordan hans bøger altid er påvirket, af det han foretager sig. Bøgerne rummer stærke metaforer for nutidens dagsordener, og i Tidskisten bruger han f.eks. myternes metaforer til at pege på, at det kan have enorme konsekvenser at lægge sig ud med elementerne og håbe på, at andre løser de problemer, man selv har skabt.

Man behøver dog ikke vide spor om disse ting for at nyde fortællingen, som er virkelig fint oversat af Kim Lembek.

Kongen sad midt i nettet af sin verdensmagt, fuldstændig rundt på gulvet af alt det, det var nødvendigt at styre og bestemme. Han var som regel altid gået til møde, når Raventina vågnede, så han kunne aldrig sige godmorgen, og som regel nåede han heller ikke at sige godnat. Han var ikke sikker på, om han var en edderkop eller en flue, der sad fast i tidens net.

(anmeldt til Litteratursiden.dk)

Om bogen:

Udgivelsesdato: 15. november 2016
Originaltitel: Tímakistan
Forlag: Tiderne Skifter, 262 sider

Læs også Mod Spor’s fine anmeldelse

Destin – seerkrystallen af Danny Biltoft Davidsen

destin-seerkrystallen31-årige Danny Biltoft Davidsen har skrevet science fiction siden han var 17 år, og har tidligere udgivet science fiction trilogien ”Meta-type”, hvis første bind fik følgende ord med på vejen i Himmelskibet nr. 5: ”…en god ungdoms-science fiction-actionroman, der på den ene side er fyldt med action og på den anden side udfolder et godt drama.”

Nu er Biltoft så aktuel med Destin – seerkrystallen, der ligeledes er første del af en serie, og jeg er ganske begejstret.

Vi befinder os 10.000 år ude i fremtiden, hvor menneskene har fået hjælp af overlegne teknologiske race Torakiderne. Siden har mennesket bekriget dem til udryddelse, så de nu bruger de nye teknologier, men har glemt hvor de kommer fra.

I denne verden lever drengen Destin en kummerlig tilværelse på asteroiden Lyoneida, indtil den dag hans veninde Maridel finder en ældgammel boks. Før de når at finde ud af, hvad de skal gøre med den, bliver de fanget af Rødfrakkerne fra kongeriget Carnelior. Maridel bliver bortført, mens Destin efterlades som død.

Han er dog langtfra død og ender ombord på rumskibet Den lovløse under kaptajn Cyrils kommando. Cyril og besætningen er skattejægere, som søger efter artefakter fra Torakiderne for at sælge dem videre. Og nu er de på jagt efter Maridels boks.

Destin – seerkrystallen er en rigtig tjubang-historie med masser af slagsmål, action og eventyr. Biltoft skaber et spændende univers, hvor højteknologiske våben eksisterer side om side med kårder og knive, og hvor menneskene kan mekaniseres for at få bedre syn eller flere kræfter. Biltoft går ikke i detaljer med teknologien, men skaber i stedet et rigtigt rumeventyr med tydelige helte og skurke, tilsat et stænk 1700-tals-atmosfære.

Målgruppen er unge science fiction læsere, men historien er som sagt både spændende og underholdende, så den voksne læser kan også sagtens være med – også selvom sproget ikke altid er lige elegant. Jeg blev i hvert fald lynhurtigt fanget ind, og venter nu i spænding på bind to efter en rigtig cliffhanger-afslutning på bind et.

(anmeldt til Himmelskibet nr. 48)

Om bogen:

Udgivelsesår: 2016
Forlag: mellemgaard, 225 sider
Omslag: Jessica Heick

Søvn og torne af Neil Gaiman

Søvn og torne af Neil GaimanNeil Gaiman serverer med Søvn og torne en anderledes gendigtning af eventyret om Tornerose mikset med fortællingen om Snehvide og smukt illustreret af Chris Riddell.

De tre dværge vil købe fint silkestof som gave til dronningen, der skal giftes om en uge. Men i landsbyen bag bjergene får de at vide, at en frygtelig pest er faldet over landet. Fra slottet i hovedstaden breder pesten sig ud og efterlader alle i dyb søvn.

Da dværgene vender tilbage og forklarer dronningen om sovepesten, beslutter hun sig for at lade bryllup være bryllup. Hun tager sin rustning, sit sværd og sin hest, og sammen med dværgene drager hun tilbage under bjergene for at opklare og stoppe pesten, før den når til hendes land.

Det lykkes dem at nå frem til slottet, som er helt overvokset med klatreroser med torne så skarpe som knive. Buskene er fyldt med skeletter af mænd, som har forsøgt at komme frem til slottet, så hvordan skal dronningen og dværgene klare det? Og hvad venter dem inde i slottet?

Søvn og torne er som sagt en gendigtning af eventyret om Tornerose, men ikke en helt almindelig gendigtning. Gaiman lader nemlig dronningen være helten i historien, og hun har haft sit eget eventyr og kender derfor både til forhekset søvn og onde stedmødre. Slutningen twister også det klassiske eventyr, hvor helten kysser heltinden og alle lever lykkeligt derefter, selvom ondskaben dog også i dette eventyr må tabe.

Chris Riddell står for illustrationerne, som er en udsøgt fornøjelse at studere. De smukke og stemningsfulde stregtegninger er holdt i sort og hvidt og indrammet af guldkanter, og hvert billede er en fortælling i sig selv. Illustrationerne fylder skiftevis halve, hele og dobbelte sider, og lægger en ekstra dybde til Gaimans eventyr med deres underfundige og flotte detaljer.

En utrolig lækker udgivelse der både kan læses af børn og voksne.

Læs mere på Neil Gaimans hjemmeside

Om bogen:

Udgivelsesår: 2015
Illustrationer: Chris Riddell
Originaltitel: The Sleeper and the Spindle

Søvn_og_torne

Fra drømmenes bog af Mikkel Birkegaard

droemmenes-bogEventyrlig og underholdende roman om bøgernes magt

Når Mikkel Birkegaard fortæller, er bøger aldrig bare bøger. Det er de heller ikke i hans nyeste roman, der foregår i København i 1840’erne.. Her bestemmer Bogministeriet, hvilke bøger der må stå på folks hylder, og der kræves en særlig tilladelse at sælge bøger, men også at komme på byens biblioteker.

Hovedpersonen er en ung dreng, som efter sin faders mystiske død og familiens sociale deroute, ender som lærling hos bogrestauratoren Mortimer Welles. Mortimer Welles restaurerer dog ikke blot bøger. Han er også en form for amatør detektiv – og så er han yderst interesseret i Biblioteket. Et særligt bibliotek, som efter sigende er mange hundrede år gammel, og hvor alle bøger findes. Et bibliotek, som Bogministeriet vil gøre alt for at ødelægge, og som andre grupperinger vil gøre alt for at beskytte.

Den unge lærling lander midt mellem fraktionerne, og takket være en gave fra sin afdøde far får han adgang til det hemmelighedsfulde Bibliotek. Men selvom det umiddelbart lyder besnærende at få adgang til al verdens viden, er det ikke uden omkostninger. Og snart opdager han nogle yderst dystre hemmeligheder.

“Fra drømmenes bog” er en herlig blanding af røverhistorie og eventyr. Her fører hemmelige selskaber, mord og mysterier vores hovedperson ad kringlede veje mod en afslutning i mere end en forstand. Birkegaard maler et stemningsfyldt portræt af det gamle København under gaslampernes skær, hvor hestevogne knirker ad de skumle gyder. Her er viden lig med magt, og dem, der har magten, har ikke tænkt sig at dele den med nogen.

Jeg var fascineret af historien fra første side. Selvom jeg har læst anmeldelser, der ikke var helt så positive, så synes jeg absolut, at Mikkel Birkegaard holder den høje standard her i sin tredje roman, som også sprogligt er en fornøjelse at læse.

Man bjærgede min fars lig fra havnens mørke vande. Han var drevet ind i flådens område på den anden side af havneløbet, hvor kroppen havde kilet sig fast mellem to fartøjer. En uge i vandet og den gentagne gennembankning mellem de to både havde forvandlet hans krop til et opsvulmet stykke kød, gråt af kulde og begyndende forrådnelse, dækket af mørke mærker og sår. Jeg så ham aldrig selv i den tilstand, men jeg havde fantasi nok til at forestille mig de tomme øjenhuler stirre bebrejdende mod mig, anklagende og nådesløse fra deres sorte dyb. For var det ikke mig, der havde ladet ham gå? Var jeg ikke den sidste, der så ham i live, og måske den eneste, som kunne have stoppet ham?

Så jeg kan kun anbefale “Fra drømmenes bog” til alle bogelskere – især hvis du er til lidt eventyrlige drengerøvs-romaner.

(anmeldt til Bogrummet.dk)

Om bogen:

Udgivelsesår: 2012
Omslag: Harvey Macaulay/Imperiet
Forlag: C&K Forlag, 442 sider

Pandora i Congo af Albert Sánchez Piñol

pandora-i-congoDen unge forfatter Thomas Thomsen ernærer sig ved at skrive dårlige føljetonromaner for den mystiske doktor Luther Flag, men opdager ved en tilfældighed at han bliver narret. Det fører ham ad kringlede veje i kontakt med advokaten Norton, som er forsvarer for Marcus Garvey, der er anklaget for mordet på to engelske aristokrater i Congos jungle. Sagen er svær at vinde, og Norton ønsker, at Thomsen skal skrive Marcus historie, for at det engelske folk kan høre sandheden.

Thomsen indvilliger, og snart er han dybt engageret i et fantastisk eventyr, hvor to skruppelløse aristokrater forsøger at finde guld dybt inde i Congos jungle. De skyer ingen midler i deres jagt på rigdom, og selv da de støder på et mærkeligt og krigerisk folk, giver de ikke op. Og hele vejen befinder Marcus sig midt i begivenhedernes centrum sammen med dem.

“Pandora i Congo” er en fabulerende og fuldstændig fantastisk fortælling, som med sin fantasi og idérigdom tager pusten fra læseren. Den foregår i tiden op til og under 1. verdenskrig, og er på den ene side en herlig røverroman, med alt hvad dertil hører af umuligheder, og på den anden side er det en indsigtsfuld fortælling om magt, begær og bedrag, og om hvor langt mennesket er villig til at gå.

Albert Sànchez Piñol skriver forrygende og med et glimt i øjet, som det hører sig til i en røverroman. Man bliver som læser hvirvlet ind i denne grønne verden, der ligesom i virkelighedens Belgisk Congo er fyldt med død og ligegyldig ondskab, men hvor Thomsen alligevel opdager, at kærligheden også er til stede.

Jeg har tidligere læst “Kold hud” af Piñol, som jeg også var ganske betaget af. Her følger man to fyrpassere på en øde ø, som overfaldes af uhyrer fra havet hver nat, men ligesom i “Pandora i Congo” er det egentlige tema mennesket, og hvordan vi selv er det måske mest monstrøse af alle skabninger.

Mens jeg læste, kom jeg til at tænke på Edgar Allan Poes roman “Arthur Gordon Pyms eventyr”, som også er en røverroman, der fører læseren til ukendte og uudforskede egne på jorden, men også Lovecrafts fortællinger, om skabninger som lever under jorden, kan have været en inspirationskilde for Piñol. Uanset hvad der har inspireret ham, så er “Pandora i Congo” en utrolig fascinerende roman, som både underholder og sætter tanker i gang hos læseren.

Ifølge forlaget er “Pandora i Congo” anden del af en romantrilogi, hvor monstre spiller en fremtrædende rolle. Hvor de i “Kold hud” kom fra havet, kommer de her fra jordens indre og i tredje del, som endnu ikke er skrevet, skal de komme fra himlen. Det vil jeg se frem til, for jeg glæder mig allerede til næste udspil fra catalanske Albert Sànchez Piñol, der tegner til at blive et fremragende forfatterskab.

(anmeldt til Bogrummet.dk)

Om bogen:

Udgivelsesår: 2010
Originaltitel: Pandora al Congo
Forlag: Samleren, 423 sider

Tidskortet af Felix J. Palma

tidskortetSelvom jeg normalt stejler over romaner, hvor forfatteren betror sig direkte til læseren med bemærkninger som “Tillad mig nu at foretage et lille litterært kunstgreb og fortælle det, som Gilliam Murray fortalte, i tredje person og ikke i første, som et stykke taget ud af en eventyrroman, hvilket i grunden var sådan, direktøren holdt at af at betragte det”, så må jeg indrømme, at jeg blev så betaget af Felix J. Palmas roman “Tidskortet”, at jeg helt glemte at lade mig irritere.

Romanen udspiller sig i London i tiden efter, at H. G. Wells udgav sin roman “Tidsmaskinen”, og historien fortælles i tre dele med hver deres hovedperson. Den første historie handler om den unge rigmand, Andrew Harrington, som forelsker sig ubehjælpeligt i en fattig prostitueret. Desværre dræbes hun af Jack the Ripper, før Andrew får reddet hende væk, og nu ønsker han kun at dø for at følge hende. Men fætteren Charles vil ikke blot stå til side og se på.

Den anden historie følger den ugifte Claire Haggerty, der drømmer om et helt andet liv. Da veninden Lucy inviterer hende med på Gilliam Murrays berømte tidsrejse til London i år 2000, tager hun med, og her møder hun menneskehedens fremtidige frelser, som hun forelsker sig i. Spørgsmålet er nu, hvordan en sådan kærlighed kan udleves med flere hundrede år i mellem sig.

I den sidste historie skræmmes London af nogle mord, som ikke kan være begået med datidens våben. Scotland Yard er overbevist om, at morderen er fra fremtiden og kommet tilbage med Murrays tidsrejser, men H. G. Wells tror nu, at der er en anden forklaring. Og det er der også.

Alle tre historier bindes sammen af personer og begivenheder med Wells som bindeled for dem alle. Palma introducerer en masse kendte skikkelser fra slutningen af 1800-tallet så som Joseph Merrick (bedre kendt som Elefantmanden), Bram Stoker og Jack the Ripper, og det lykkes ham at flette dem ind i sin egen historie på troværdig vis. Det samme kan man sige om tidsrejse-delen, som også fungerer upåklageligt og føjer en ekstra dimension til historien.

Er du til eventyr-romaner, uden det dog bliver til tjubang-action, så er “Tidskortet” et absolut must. Her får læseren masser af intelligent underholdning i en usædvanlig indpakning.

(anmeldt til Bogrummet.dk)

Om bogen:

Udgivelsesår: 2010
Originaltitel: El mapa del tiempo
Forlag: Gyldendal, 527 sider

Odyssé på Mars af Stanley G. Weinbaum

odysse_weinbaumHvis man kan lide at læse om fantastiske verdener kombineret med vilde eventyr og røverhistorier, så er Odyssé på Mars et absolut must

Stanley G. Weinbaum blev kun 33 år, men han nåede at skrive både et par romaner og en del noveller. I samlingen Odyssé på Mars har Niels Dalgaard udvalgt 10 af hans noveller, som alle har udforskningen af vores solsystem til fælles.

Weinbaums noveller udkom hovedsageligt i Pulp-magasinerne. Pulp-magasiner lagde stor vægt på underholdningsværdien i historierne, som derfor skulle have masser af action. Det har Weinbaums noveller også. Men udover at skrive spændende eventyr, så forestillede Weinbaum sig, hvordan de forskellige planeter kunne se ud, når de var udviklet under andre økologiske, meteorlogiske og biologiske forhold end jorden. Og i hans noveller er Titan, Mars og alle de andre planeter befolket med eksotiske væsener, som stadig er dybt fascinerende at læse om, selvom videnskaben i dag har overhalet mange af hans idéer.

Persontegningerne er temmelig stereotype. Ikke desto mindre har stort set alle novellerne en handlekraftig kvinde med, som faktisk ind i mellem kan redde den mandlige helt, så også her adskiller Weinbaum sig fra datidens øvrige pulp-forfattere.

Og selvom Weinbaums helte ganske selvfølgeligt kan opdage og besætte de udforskede planeter for deres hjemland på jorden, så anser han modsat “almindelige” tjubang forfattere ikke planternes oprindelige beboere for onde. De kan være uforståelige for mennesket, fordi deres begrebsverden er helt uden for vores, men de er ikke automatisk onde. Det er med til at gøre hans noveller interessante også i dag, 70 år efter de første gang blev udgivet.

(anmeldt på Litteratursiden.dk)

Om bogen:

Udgivelsesår: 2008
Forlag: Science Fiction Cirklen, 296 sider