december 2017
M T O T F L S
« nov    
 123
45678910
11121314151617
18192021222324
25262728293031
Arkiver

Indlæg tagget med ‘familie’

Intet på jord af Conor O’Callaghan

Intet på jord af Conor O’CallaghanEn lille familie i et udstillingshus på en byggeplads. En lang, varm sommer. En forsvinden. Conor O’Callaghans roman Intet på jord er en snigende, sansemættet og foruroligende fortælling, der efterlod mig besynderligt påvirket.

Helen, Paul og deres datter samt Helens tvillingesøster Martine er flyttet ind i et udstillingshus på en byggeplads, efter at have boet i udlandet i flere år. Byggeriet af de øvrige huse er dog gået i stå, så mens Paul og Martine arbejder i den nærliggende by, går Helen hjemme sammen med datteren, alene på den tomme, støvede plads.

Dagene går. Det er varmt og tørt, og familien holder sig mest for sig selv. Men i den flimrende varme opstår sprækker, og en dag er Helene forsvundet. Ingen ved hvorhen, og selvom politiet kommer på sagen, finder man hende ikke. Alligevel må hverdagen gå videre. Og det gør den, næsten som om Helen aldrig var der. Men sprækkerne er der stadig.

Conor O’Callaghans roman Intet på jord er en usædvanlig læseoplevelse. Den er flot fortalt, og umiddelbart sker der ikke meget, men alligevel er den overrumplende intens. Bagsideteksten kalder bogen for en ”smuk og foruroligende roman fra en flosset kant af virkeligheden”, og det må siges at være en meget præcis beskrivelse. Stemningen er intens og fyldt med ildevarslende forudanelser. Så selvom det ikke er en gyser, slog mit hjerte hårdere under læsningen, og jeg følte, jeg faldt ind i romanens underlige, mareridtsagtige univers.

Det usagte og ubestemmlige fylder meget. Vi ved ikke helt, hvor vi er. Vi ved heller ikke helt, hvem personerne er, eller hvad der er sket. I stedet lader O’Callaghan en masse antydninger falde. Tilsyneladende gemmer Helen og Martines forhistorie på et drama. Men hvad, får vi aldrig at vide, ligesom vi kommer i tvivl om, hvor meget vi egentlig kan stole på selve fortællingen. Sker de ting, der beskrives på byggepladsen overhovedet? Virkeligheden flyder ud, og vi efterlades fulde af tvivl.

Jeg har på det seneste læst flere af forlaget Jensen & Dalsgaards udgivelser, og jeg må sige, at de har en særlig evne til at finde de unikke og anderledes romaner. Intet på jord er ingen undtagelse. Da jeg først lod mig fange ind af den sære og urovækkende fortælling, var det en fantastisk læseoplevelse. Men historien efterlader flere spørgsmål end svar, og er således meget svær at anmelde fyldestgørende.

(anmeldt til Litteratursiden.dk)

Om Intet på jord:

Udgivelsesår: 2017
Forlag: Jensen & Dalgaard, 217 sider
Omslag: ”Ghost Estates” af Valérie Anex – valerianex.com

Mørkets søn af Jeanette Hedengran og Tina Sanddahl

moerkets-soenDestan Tolvarssøn er arving til Sikanias trone. Det samme er Celina. Men de to unge arvinger har aldrig set hinanden og kommer heller aldrig til at mødes, for Destan skal herske over det mørke folk, som bor under jorden og kun kommer op om natten for at dyrke jorden og jage, og som hader lysets folk, mens Celina skal herske over det lyse folk, som bor på overfladen og frygter mørket mere end alt andet.

Destan har dog overhovedet ikke lyst til at blive hersker. Han har aldrig kunne leve op til sin fars forventninger, og er i stedet gået i den modsatte grøft og turer rundt i byens værtshuse i stedet for at følge sine læreres undervisning og sidde med under rådsmøderne.

Men da hungersnød truer det mørke folk, får hersker Tolvar en idé. Han vil kidnappe Celina, og tvinge hersker Ragn af lysets folk til at slukke for solen, så mørkets folk kan komme op til overfladen. Og han vil have Destan til at udføre dåden.

På trods af deres anstrengte forhold griber Destan chancen for et eventyr og siger ja til Tolvar, men det viser sig, at opgaven langt fra er så simpel, som den lyder.

Forlaget Ulven og Uglen blev grundlagt i 2013 med ambitionen at udgive fantasy af høj kvalitet til et voksent publikum. Et hurtigt kig på forlagets tidligere udgivelser viser, at ambitionen ser ud til at lykkes, og jeg kan da også anbefale Mørkets søn til både unge og voksne fantasy-læsere, som holder af et godt eventyr, hvor kampen mellem det gode og det onde krydres med en kærlighedshistorie i et interessant og troværdigt univers. Samtidig er den fysiske udgivelse også lækker med kraftigt papir, letlæselig typografi og en appellerende forside.

Debutanterne Jeanette Hedengran og Tina Sanddahl har skabt et spændende todelt rige, hvor splittelsen mellem et lysets og et mørkets folk både er godt fundet på og vel udført. Destan, som tilhører mørkets folk, er f.eks. klart mere brutal og selvisk end lyse Celina i starten, og selvom de begge tvinges til at udvikle sig undervejs, så er det interessant med en hovedperson som har en mere sammensat personlighed end helte ofte har.

Sproget flyder let, og selvom historien er lidt tid om at komme rigtigt i omdrejninger, er den både underholdende og spændende. Vi får ikke så meget at vide om, hvorfor mørkets folk i første omgang er endt i det underjordiske rige, men det, håber jeg, kommer i bind to. Til gengæld slutter Mørkets søn med noget af en cliffhanger, som smider alt op i luften til næste bind, der har fået titlen Grænselandet.

(anmeldt til Himmelskibet nr. 49)

Om bogen:

Udgivelsesår: 2015
Forlag: Ulven og Uglen, 393 sider
Omslag: Breth Design v/Mette Breth

Mørkets søn:

Mørkets søn, 2015
Grænselandet, 2016
Sikanias arvinger, 2017

Færgen af Mats Strandberg

FærgenHorror er det nye sort – i hvert fald ifølge det svenske bogmagasin Books and Dreams, som på forsiden af deres forårsnummer skriver ”It’s hip to be scared”. Og det kunne da være rigtigt fedt, hvis flere får øjnene op for horrorgenrens mange fremragende forfattere, hvor Mats Strandberg er et nyt, spændende bekendtskab.

En af mine yndlingsforfattere er svenske John Ajvide Lindqvist, som for alvor fik sit gennembrud med den socialrealistiske vampyrroman Lad den rette komme ind, der udkom på dansk i 2007. Nu debuterer som sagt en anden svensker, Mats Strandberg, som voksenforfatter med Færgen, som ligeledes på bedste vis blander socialrealisme med gyset.

Krydstogtskibet Baltic Charisma blev bygget i 1989. Det har plads til 2000 passagerer og sejler dagligt mellem Stockholm og Finland med en blanding af familier, der skal fra det ene land til det andet, og partygæster som udnytter de billige toldfrie alkoholpriser. På Baltic Charisma er hver dag en fest.

Vi følger en række personer ombord på færgen: den pensionerede lægesekretær Marianne som desperat ønsker at komme ud af ensomheden; drengen Albin som rejser sammen med sine forældre samt fasteren og kusinen Lo; den tidligere medarbejder Calle som er på en romantisk tur med kæresten Vincent; sangeren Dan Appelgren hvis karriere længe har været for nedadgående og som nu underholder i skibets karaokebar; Madde som sammen med veninden Zandra er på tøsetur for at glemme hverdagens problemer; Pia der er en af skibets fire vagter, men ikke rigtigt føler at hun slår til, og mange flere.

I stedet for en hyggelig og festlig overfart bliver turen dog et sandt mareridt. To af færgens passagerer er ikke, hvad de giver sig ud for, og snart afløses morskaben af et sanseløst blodbad.

Færgen er knap 500 sider, men jeg læste den stort set i et åndedrag. De korte kapitler med skiftende synsvinkler gør sammen med en accelerende handling, at man ikke nærmest ikke kan lægge den fra sig. Strandberg skriver godt, og han formår både at fortælle den nære historie om f.eks. de meget realistiske problemer i drengen Albins familie, men også at give den gas, når blodet står knæhøjt og realismen er røget ud af vinduet.

Desuden er valget af en færge som location fremragende fundet på med sin labyrint-agtige opbygning og uden mulighed for flugt. For – som Mats Strandberg skriver med en slet skjult henvisning til Ridley Scotts filmklassiker Alien – på Østersøen kan ingen høre dig skrige!

Færgen er både underholdende og skræmmende, og selvom Mats Strandberg måske ikke helt når op til John Ajvide Lindqvist, så kan mindre altså også gøre det. Bestemt en anbefaling værd.

Læs et interview med Mats Strandberg
Besøg Mats Strandbergs hjemmeside

Tak til forlaget Modtryk for læse-eksemplaret

Om bogen:

Udgivelsesår: 20. maj 2016
Omslag: Pär Åhlander
Originaltitel: Färjan
Forlag: Modtryk, 473 sider

Den røde tråd af Vicki Pedersen

den-røde-tråd1Den røde tråd løber gennem villavejene. Villaveje, hvor ikke alt er, som det ser ud til at være. En villavej fuld af hemmeligheder, der gemmes bag lukkede døre. Bag lukkede døre, hvor galskaben trives bedst.” (fra bagsideteksten)

‘Den røde tråd’ er Vicki Pedersens debut og blandt de fem nominerede til Årets Danske Horrorudgivelse 2015. De øvrige er Martin Schjönnings ‘Deroute‘, Michael Kamps ‘Samlerne‘, A. Silvestris ‘Kærlighedsfrugt‘ og Mikkel Harris Carlsens ‘Midnatsmuse‘.

Som den eneste udgivelse befinder ‘Den røde tråd’ sig 100% i den realistiske verden. Her er altså intet overnaturligt tvist eller udenjordisk ondskab, hvilket dog heller ikke er et kriterium for at blive nomineret. Dansk Horror Selskab har fastsat følgende tre kriterier, der skal opfyldes:

  • Værket skal tilstræbe at skabe en følelse af uhygge, skræk og/eller foruroligelse for læseren
  • Sproget skal være fængende og fascinerende
  • Værket skal kunne underholde, udfordre og fastholde den voksne læser

Og personligt synes jeg bestemt, at det lykkes Vicki Pedersen at forurolige og udfordre med ‘Den røde tråd’, mens det kniber lidt mere, når det kommer til selve sproget.

Forlaget kalder bogen for en novellesamling, men de 19 korte tekster glider ind og ud af hinanden, og personer går igen og forholder sig til hinanden, så udgivelsen alligevel ender som en form for enhed, uden dog at være en roman.

Det kan derfor være lidt svært at give et referat af indholdet, men som bagsideteksten angiver, så udspiller historierne sig på en ganske almindelig villavej, hvor hjemmets mure gemmer på hemmeligheder, som hver historie løfter en flig af sløret for. Hvorfor er forespørgslen  på røde trusser f.eks. så grænseoverskridende for den prostituerede i ‘Lille luder’? Hvad er det for tal, der ødelægger livet for Maria i ‘Indkøbsposer’? Hvorfor er ritualet i ‘Velourhud’ så forkert? Hvilken hemmelighed kommer frem i lyset i ‘Indtil døden skiller jer ad’? Hvorfor synger fuglene ikke i ‘Den morgen hvor fuglene ikke sang’? Og hvor meget ved Klara egentlig i ‘Paralyseret virkelighed’?

Det er ikke småting, der afsløres undervejs. Incest, abort, transseksualitet, religiøst vanvid, snagen og psykisk sygdom er blot et lille udpluk af villavejens foruroligende hemmeligheder, som Vicki Pedersen lader læseren få indsigt i. Ikke alle 19 tekster er lige vedkommende, men de fortællinger, der virker, er både grumme og gribende.

Desværre skæmmes udgivelsen lidt af kiks i korrekturen. Flere steder brydes en kursiveret tekst umotiveret: “Jeg håber på din diskretion, Klara?” Hans øjne undviger mig ikke længere… Ligesom en del stavefejl ikke er blevet fanget, f.eks. “utrygsløse øjne”, “indkøbt poserne” osv. Endeligt afslører nogle lidt kluntede formuleringer ind i mellem, at her er tale om en debutantudgivelse, ligesom Vicki Pedersen ind i mellem glemmer det gode råd: “Show, don’t tell”.

Trods lidt malurt i bægeret synes jeg dog udmærket om ‘Den røde tråd’, som råt og godt lader dystre hemmeligheder komme frem i lyset.

Da de begge er faldet i søvn, rejser jeg mig forsigtigt fra sengen og gør det sidste klar. Uden de mindste tegn på at de vil vågne, vender jeg dem begge, så de ligger på ryggen. Så stiller jeg de to hvide spande fra Ikea på hver sin side af sengen. Der er ingen grund til at ødelægge gulvtæppet. Til sidst finder jeg den lille skalpel frem fra natbordsskuffen og stiller mig hen ved side af Mathilde.”

Læs mere på forlaget Dreamlitts hjemmeside

Indhold:

Lille luder
Fornemmelser for jul
Mogens og Inger 1
Misericordia
Fjols
Indkøbsposer
Farvel
Mogens og Inger 2
Offer
Veninder
Velourhud
Mogens og Inger 3
Indtil døden skiller jer ad
Stamtavlen
Den morgen hvor fuglene ikke sang
Godnat
Mogens og Inger 4
Paralyseret virkelighed
I dine sko

Om bogen:

Udgivelsesår: 2015
Omslag: Mikkel Zeeb
ISBN-13: 9788771710557
Sideantal: 85
Forlag: DreamLitt

Samlerne af Michael Kamp

Samlerne_Michael_KampHvordan tackler du det, hvis det værste, du kan forestille dig, sker? “Samlerne” er en blodig og effektiv horrorroman, om familiefaren som må se sin værste frygt i øjnene

Thomas er en ganske almindelig mand. Han arbejder med webdesign, men kæmper lidt med at få tingene til at hænge sammen efter krisen har bidt sig fast. Han er gift med Marianne, som han har børnene Elias og Josephine med, og er i det store hele tilfreds med sit liv.

En nat ser han et mystisk lyn over naboens mark og går ud for at undersøge det. Da han vågner næste morgen, er hans hænder smurt ind i blod, og han husker ikke, hvad der er sket. Men før han kan bekymre sig om det, dukker et nyt problem op. Børnene og Marianne forsvinder, og Thomas efterlades i et surrealistisk univers, hvor virkelighed og drøm ikke er til at skelne fra hinanden, mens han kæmper for at få sin familie igen.

Michael Kamp er uden tvivl en af Danmarks bedste horrorforfattere, og ‘Samlerne’ er da også nomineret til Årets Danske Horrorpris. Det er den bl.a. fordi Kamp er en yderst effektiv skribent, der formår at skabe overbevisende billeder i læserens hoved, og som ikke er bange for at kaste blodig gru på siderne.

Rødt. Der var rødt alle steder. Blod på fyret, på gulvet, på væggene, endda blodstænk på loftet. Arbejdsbordet sejlede i det, og Thomas kunne mærke benene blive svage under sig. Klumpen på bordet manglede hovedet. Al hud var fjernet fra kroppen og poterne skåret af. Det var Sune.”

Men selvom ‘Samlerne’ umiddelbart er den blodigste nominerede i årets shortliste, så har Kamp ikke bare skrevet en rive-flænse-BØHHH historie. Han griber fat i den frygt, der ligger latent i de fleste af os, når vi bliver midaldrende: frygten for at blive gammel; frygten for ikke at slå til som mand og far og menneske; og ikke mindst frygten for at miste ens kære. Disse tanker giver han – blodigt – kød og blod, og kaster dem ind i en intens mareridtsfortælling. Det er næsten rørende at læse beskrivelsen af Thomas forvirring og angst i sin søgen efter familien og sin kamp for at forstå, hvad der sker, og Kamps indsigt i Thomas’ psyke rammer lige på kornet, og er noget af det bedste ved romanen.

Da jeg første gang læste ‘Samlerne’, må jeg indrømme, at jeg blev lidt irriteret over sidste del af romanen, som jeg syntes blev ret forvirrende. Muligvis fordi Kamp faktisk skriver så flydende, at læsningen for mit vedkommende gik alt for stærkt, og jeg derfor ikke fik nuancerne med. I hvert fald har anden gennemlæsning været en langt større oplevelse, hvor jeg i højere grad sætter pris på Thomas’ rejse gennem sind og sted, og selvom jeg måske stadigvæk ikke er helt vild med slutningen, så er ‘Samlerne’ absolut en værdig kandidat til Årets Danske Horrorudgivelse, for som Thomas Winther skriver i sin anmeldelse i Himmelskibet 44:

[Kamp] skriver fængende beskrivelser af groteskheder og af paranoide sindstilstande, på en måde så historierne bliver page-turners. Som læser er det svært at lægge bogen fra sig, inden den er læst færdig, for på samme måde som hovedpersonen så vil man gerne kæmpe sig igennem det vanvid, der udspiller sig, i håbet om at der er noget at komme ud til på den anden side.”

Besøg Michael Kamps hjemmeside

Om bogen:

Udgivelsesår: 2015
Omslag: Danielle Finster
ISBN-13: 9788758817026
Sideantal: 248
Forlag: Tellerup

Mørket venter af Loka Kanarp og Carl-Michael Edenborg

Mørket venter

Nervepirrende og smuk fortælling om to søstre og et hjemsøgt hus.

Søstrene Elsa og Frederikke er blevet adopteret, efter at deres mor er død, og deres far sidder i fængsel. Men de trives ikke i parcelhus-idyllen, og under en sammenkomst stikker de af og tager ud i den nærliggende skov for at finde et forladt hus, som Elsa har hørt historier om i skolen. Men huset gemmer på en hemmelighed, og pludselig er Elsa forsvundet.

På svensk er titlen Hungerhuset, og huset, som danner baggrund for historien, er nærmest en karakter i sig selv. Mørket venter er dog langt mere end en uhyggelig historie om et hjemsøgt hus. Det er også en meget stemningsfuld fortælling om kærlighed, både mellem søstre og børn/forældre.

Loka Kanarp har illustreret historien som fortælles gennem fine, kontrastrige tegninger holdt i sorte, hvide og gullige nuancer. Stregen er præcis, og trods tegningernes tilsyneladende enkle udtryk rummer hvert billede stor dybde, der udtrykker langt mere end ordene i taleboblerne.

For mig er det særligt billedernes intensitet, der gør historien så nervepirrende og smuk. De nærmest naive billeder og den tilsyneladende enkle handling gemmer nemlig på langt flere lag, end øjet umiddelbart ser. Der er både mørke og sorg, kærlighed og håb gemt i stregerne.

Mørket venter er ægteparret Kanarp og Edenborgs første tegneserie sammen, og da resultatet er blevet så godt, er de nu i gang med en graphic novel inspireret af Dostojevskij om terrorisme i det 19. århundrede. Den håber jeg også, at vi får på dansk.

Om bogen:

Udgivelsesår: 2014
Forlag: Damgaard, 125 sider

Se mere på forlaget Damgaards hjemmeside

Besøg Loka Kanarps blog

DreamInducer af Ellen Garne

DreamInducer af Ellen GarneSchmidt-Francke er en succesfuld forretningsmand med interesse for teknologi. Men desværre kan familien ikke programmeres – og det kan hans nattesøvn heller ikke. Eller kan den?

Ellen Garnes debutroman DreamInducer om Søren Schmidt-Francke, tidligere Larsen, er en rejse ind i en familie med svære problemer. Det er også en roman om, hvordan teknikken erobrer vores hverdag, og endelig er det en roman om drømme og drømmemaskiner.

Schmidt-Francke er en succesfuld forretningsmand, som gennem mange år har koncentreret sig 100 % om sit job, og derfor ikke har haft tid til at være sammen med sin familie. Der kan gå dage imellem, at han taler med sin kone Suzette eller ser sine børn.

Suzette har et alkoholproblem, men Schmidt-Francke ignorerer det sammen med de andre problemer, som at datteren Leise er yderst aggressiv i skolen, og at det ofte lugter mærkeligt brændt fra sønnen Jacobs værelse.

Hvad han ikke kan ignorere er søvnproblemerne, der plager ham hver eneste nat. Dels har han svært ved at falde i søvn, og dels er den søvn, han trods alt får, fyldt med mareridt. Da han derfor modtager et tilbud om at afprøve DreamInducer – en maskine, som sørger for, at man drømmer behagelige drømme – springer han til.

Men DreamInducer virker ikke helt så uproblematisk, som Schmidt-Francke havde håbet, og samtidig tårner problemerne sig op i familien. Det bliver vanskeligere og vanskeligere at bevare den pletfri facade.

DreamInducer var ikke helt, hvad jeg havde forventet. I stedet for science fiction fik jeg et temmelig barsk billede af en familie med store problemer. Det var til gengæld velskrevet og satte tanker i gang om, hvad vi egentlig gør ved vores børn, når vi ikke giver dem den tid og omsorg, de har brug for.

Det er også en bog, som lægger op til debat om teknoficeringen af vores samfund. Er det i virkeligheden så pragtfuldt at kunne styre alting? Er Schmidt-Francke mere lykkelig, fordi han kan betjene hele huset med sin FIB? Og hvad med det menneskelige nærvær – går det fløjten, når teknikken kommer ind?

Sproget flyder let, og personerne er veltegnede. At man som læser kan undre sig lidt over, hvordan det kan være gået så galt i familien, uden at nogen har reageret, er trods alt ikke ødelæggende for læseoplevelsen.

(anmeldt til Litteratursiden.dk)

Om bogen:

Udgivelsesår: 2006
Forlag: Lindhardt og Ringhof, 283 sider

Besøg Ellen Garnes blog