juni 2017
M T O T F L S
« maj    
 1234
567891011
12131415161718
19202122232425
2627282930  
Arkiver

Indlæg tagget med ‘Fantasy’

Skæbnemageren af Kenneth Bøgh Andersen, illustreret af Lars Gabel

Skæbnemageren af Kenneth Bøgh Andersen, illustreret af Lars GabelSkæbnemageren er en spændende fortalt og flot tegnet fantasy graphic novel om jalousi, mod og troen på den frie vilje.

Jeg ville ønske, han aldrig var født!” Simon og Tim er tvillinger, men Simon har altid følt sig i skyggen af Tim. En aften koger alting over, og Simon ønsker inderligt, at Tim aldrig var blevet født. Næste dag er Tim væk, og ingen aner, at han har eksisteret.

Da det går op for Simon, hvad han har gjort, fortryder han bitterligt, og pludselig får han en chance for at gøre det godt igen. Et gammelt maleri, som har hængt i huset, siden de flyttede ind, viser sig nemlig at være en portal til en anden verden. Her bor spindlerheksen, som stjal Tim. Men også skæbnemageren som kan ændre ens skæbne og dermed redde Tim.

Heldigvis møder Simon Tom, som lover at hjælpe ham med at finde skæbnemageren og Tim. Heksen må Simon dog selv møde. Hendes mose tør Tom ikke vove sig ind i. Men det er ikke kun heksens mose, der er farlig. Overalt lurer farer, og Simon er i konstant livsfare. Spørgsmålet er, om han kan overleve længe nok til at redde Tim. Om det er hans skæbne …

Skæbnemageren er en spændende fortalt og flot tegnet fantasy graphic novel, skrevet af Kenneth Bøgh Andersen og illustreret af Lars Gabel. Kenneth Bøgh Andersen, som bl.a. har skrevet serien om Den Store Djævlekrig, er altid garant for en god historie, og det er også tilfældet her. Fortællingen om den jaloux Simon, der i et dystert øjeblik ønsker sin mere populære bror væk, indeholder både drama og eksistentielle spørgsmål formidlet underholdende i et lettilgængeligt sprog.

Lars Gabel kendes bl.a. for sine illustrationer til Fra vand til blod skrevet af Morten Dürr, Mette Finderups Gemini-serie m.fl., og med “Skæbnemageren” er han atter medvirkende til en virkelig lækker udgivelse. Lige fra den flotte hardcover forsides edderkoppespind med maleriportalen i midten, til det tykke glitrede papir med perfekt farvelægning.

Lars Gabel rammer helt i plet med illustrationerne, og bruger både sort/hvid, farver, billedbeskæring og sideopsætningen til at understøtte fortællingen. Den del af historie, der foregår i vores verden, er f.eks. holdt i sort/hvid. Når der er tilbageblik, tegnes de mere gennemsigtigt, så man tydeligt fornemmer den tidsmæssige distance. Lige så snart vi kommer over i den anden verden, er farverne strålende, og billederne myldrer af liv. I nærheden af skæbnemageren bliver farveskalaen rødbrun, og i heksens mose dukker en giftiggrøn farve op i det sorte, mens teksten pludselig omgærdes af en pang rød kant.

En anden lækker detalje er den måde, Lars Gabel flytter perspektivet. F.eks. da Simon kravler ind gennem maleriportalen. Her er vi også nødt til at flytte bogen rundt for at kunne se og læse videre. Det er rigtig fedt tegnet.

Skæbnemageren er en historie om jalousi, mod og troen på den frie vilje. Simon er jaloux på Tim, men elsker ham alligevel. Så da Tim forsvinder, vil Simon gøre alt for at redde ham. Det fører ham på en farlig færd, der sætter hans mod på prøve. Men Tim nægter at give op – skæbne eller ej.

Jeg var meget begejstret for Skæbnemageren, som måske nok har målgruppen børn og unge, men en voksen læser kan bestemt sagtens være med. En klar anbefaling herfra.

(anmeldt til Litteratursiden.dk)

Om Skæbnemageren:

Udgivelsesår: 9. juni 2017
Forlag: Høst & Søn, 176 sider
Omslag: Lars Gabel

Besøg Kenneth Bøgh Andersens hjemmeside
Besøg Lars Gabels hjemmeside

Jeb Skulls makabre eventyr af Jonas Wilmann

Jeb Skulls makabre eventyr af Jonas WilmannSiden Jonas Wilmann debuterede som forfatter i 2009 med “The End”,  har han udgivet en lang række bøger. Enkelte på andre forlag, men de fleste som selvudgiver på sit eget forlag Kaos. Genremæssigt har han bevæget sig i horror, fantasy, science fiction og værker udenfor gængse genrebetegnelser. Han har skrevet romaner og noveller, og han har skrevet for børn, unge og voksne. Wilmann er med andre ord en både produktiv og alsidig forfatter.

“Jeb Skulls makabre eventyr” er seneste udgivelse, som Wilmann kalder: “et grumt og bloddryppende folkeeventyr“.

Hovedpersonen Jeb Skull er endier, dvs. en kunsthåndværker der rejser rundt og sælger sine varer, hvor han kommer frem. Jeb har bl.a. valgt denne profession, fordi han mildest talt ikke bryder sig meget om andre mennesker. Ved bogens start er han så træt af menneskeheden, at han beslutter sig for at gå igennem Den Sorte Skov, da han tilfældigt er i nærheden.

Den Sorte Skov er omgærdet af mystik. Der går fortællinger om, at skoven hjemsøges af både trolde og ligædere, men Jeb er en rationel mand, som ikke tror på trolddom. Så han beslutter sig for at gå gennem skoven, der udefra ikke ser særlig stor ud, og sælge sine varer til de få eneboere der bor derinde.

Men så let går det selvfølgelig ikke. Da Jeb holder hvil ved siden af en gammel gravplads, bliver han overfaldet af en sindssyg kvinde. Det lykkes ham at slippe væk, men i sin sårede tilstand farer han vild. I stedet vågner han op i en lille bjælkehytte, der tilhører kvinden Sicuuna. Hun forbinder hans sår og giver ham en drik mod eftervirkningerne. Men Jeb tror ikke på den slags hekseri, så da han atter forsøger at finde ud af skoven, smider han flasken fra sig. Det skulle han ikke have gjort …

“Jeb Skulls makabre eventyr” er en roman, men hvert kapitel fortæller en ny historie om Jeb Skull og hans oplevelser. Fra opholdet hos Sicuuna drager Jeb videre ind i skoven og støder på både landsbyer og omrejsende tivolier, men ligegyldigt hvor han kommer frem, tvinges han til at forholde sig til begivenheder og personer. Og det huer bestemt ikke den menneskesky endier.

Jeg plejer at være rigtig begejstret for Jonas Wilmanns udgivelser, men denne gang er jeg desværre ikke helt oppe at ringe. Dels synes jeg ikke, at sproget glider helt så ubesværet som sædvanligt, og så er tonen i fortællingen lidt for frisk-fyr-agtig-røverfortælling efter min smag. Det er så egentlig ikke fair at beklage sig over det, for her er jo netop tale om en eventyrlig roman. Men jeg kan nok bedre lide, når Wilmann er helt sort, eller i hvert fald ikke helt så lystig som her.

“Der er ingen, som kan vise dig ud af skoven. Jeg ved alt, hvad der er værd at vide her. Men hvis du leder efter andre mennesker, er der en by i den retning.” Han pegede og tilføjede: “Men pas på, Jeb Skull. De er ikke alle til at stole på.” Jeg kunne ikke lade være  med at le. Sikke en lille rad! Så højtidelig, og så vidste han simpelthen alt, hvad der var værd at vide heromkring! Jeg skulle til at finde på et eller andet morsomt quizspørgsmål, men drengens omrids begyndte at sløre for øjnene af mig. Jeg gned mine øjne. Skulle jeg nu allerede drikke det gule sjask igen?”

Når det er sagt, så er historien om Jeb Skull ikke dårlig. Her er både utroligt klamme passager og underholdende røverhistorier. Og så skal Aske Schmidt Roses flotte forsideillustration også fremhæves. Alt i alt er “Jeb Skulls makabre eventyr” letfordøjelig underholdning med et stænk klam gru – og det er jo heller ikke så tosset.

Skulle du have lyst til at læse om forhistorien til og arbejdet med bogen, så har Wilmann skrevet et interessant blogindlæg på sin hjemmeside.

Om “Jeb Skulls makabre eventyr”:

Udgivelsesår: 2017
Forlag: Kaos, 220 sider
Forside: Aske Schmidt Rose

Den faldne djævel af Kenneth Bøgh Andersen

Den faldne djævel af Kenneth Bøgh Andersen“Den faldne djævel” er sjette og absolut sidste bind i Kenneth Bøgh Andersens fremragende fantasyserie ‘Den Store Djævlekrig’. Kender man ikke de forgående bind, anbefales det IKKE at starte her. Snup i stedet for “Djævelens lærling” og glæd dig over at du har hele serien til gode endnu.

Filip Engell er en god og artig dreng. Så artig at da han ved et uheld bliver sendt til Helvede for at afløse Lucifer, der er dødssyg, virker det som en umulig opgave at gøre ham ond. Ikke desto mindre følger vi i de første fem bind, hvordan Filip både bliver en djævel og ændrer sig tilbage igen; hjælper såvel Døden som Djævlen; og ikke mindst er en af de afgørende faktorer til at gøre en ende på Aziel – djævelen der startede krigen i Helvede.

Men bedst som alle troede, at nu var alt normalt igen, vender Aziel tilbage fra de døde. Og denne gang har han ikke blot planer om at vælte Lucifer af pinden som Helvedes hersker. Denne gang vil Aziel have det hele…

Jeg erkender blankt, at jeg er stor fan af serien. Også selvom det ind i mellem kniber mig lidt at holde styr på de mange mytologier og personer, som optræder i dem. Ikke desto mindre følte jeg mig endnu engang vel underholdt og kan kun anbefale alle en sidste tur til Helvede sammen med Filip Engell.

Om “Den faldne djævel”:

Udgivelsesår: 2016
Forlag: Høst & Søn, 297 sider
Omslagsillustration: Rasmus Jensen

Den Store Djævlekrig:

Den faldne djævel, 2016
Den faldne engel, 2015
Ondskabens engel, 2010
Den forkerte død, 2009
Dødens terning, 2007
Djævelens lærling, 2005

 

Råddenskab af Siri Pettersen

Råddenskab af Siri PettersenRåddenskab er andet bind i den episke fantasy-serie om Odinsbarnet Hirka. Første bind hedder Odinsbarn, og var en fremragende læseoplevelse.

Hirka er opvokset i Ymslanda, hvor folket er af Ymsæt, hvilket blandt andet betyder, at de har haler, og at de har EVNEN. Men Hirka er født uden hale, og som 15-årig finder hun ud af, at hun er menskr, og ikke Ymsæt. Samtidig bliver hun involveret i et gryende opgør mellem Mannfalla og det selvstændige Ravnhov. Og ikke mindst i de indbyrdes intriger og magtkampe i Mannfalla hvor Hirkas eneste barndomsven, stolearvingen Rime An-Eldrin mod sin vilje befinder sig.

Første bind sluttede med noget af en cliffhanger. For at redde Ymslanda fra ‘de blinde’ og for at sikre Rimes liv og position, rejste Hirka via Ravneringene til menskr verden – uden mulighed for at vende tilbage. Og her starter Råddenskab.

Hirka har været strandet i vores verden, nærmere bestemt York i England, i 154 dage. Hun er ved at lære sproget, men alt er anderledes, og Hirka føler sig om muligt mere fremmed her. Hun savner Rime og den verden, hun har forladt, men er fanget her i en døende verden.

Men ikke en gang i menneskenes verden er Hirka sikker. Nogen forfølger hende, og snart finder Hirka ud af, at råddenskaben også findes her. Kilden til råddenskaben har nemlig været i eksil her i 1000 år og blot ventet på at kunne hævne sig. I den hævn udgør Hirka en vigtig brik, uden at hun forstår hvorfor. Så nu er hun pludselig fanget midt i opgøret, som også bringer svaret på, hvem – og hvad – hun egentlig er.

Romanen krydsklipper mellem Rime og Hirka i hver deres verden. Selvom Hirka har ofret sig selv, kommer der stadigvæk ‘blinde’ til Ymslanda, og Rime er ved at gå til i sorg. Han forsøger af alle kræfter at finde en vej til at hente Hirka hjem igen OG redde folket fra de ‘blinde’, samtidig med at Rådet modarbejder ham i alt. Det fører ham på sporet af en gemt viden i Mannfalla – og mod danserinden Damayanti.

Siri Pettersen har skabt et helt unikt og originalt univers, hvor parallelle verdener eksisterer side om side, afskåret fra kontakt med hinanden.

Det var en fornøjelse igen at træde ind i Hirkas verden, og selvom meget af handlingen denne gang foregår i vores egen verden, bevarer fortællingen sin magi. Dels fordi det oprindelige norrønt inspirerede univers er så stærkt beskrevet. Men også fordi Pettersen ikke er bange for at blande nye myter ind i sin fortælling. F.eks. knytter hun denne gang tråde til vampyr-myten med historien om blodslaverne/de glemte og deres forhold til Graal af Dreyri-folket.

Hirka er en fascinerende hovedperson, som i løbet af bogen udvikler sig i en spændende retning, efterhånden som hun finder ud af, hvem hun er. I det hele taget har Pettersen skabt nogle troværdige og nuancerede personer, som man ikke kan lade være med at føle for og med. Rime er ganske vist stadigvæk nærmest overmenneskelig, men savnet af Hirka driver ham næsten til vanvid, og får ham til at gøre ting der alligevel er menneskelige. Menneskelig er også Stefan, Hirkas eneste ven blandt menneskene, som absolut ikke er prototypen på en helt, men som alligevel forsøger.

Råddenskab er muligvis nok en ungdomsbog, men den mangler alle klichéerne fra Twilight. Personerne er virkelige, historien er nuanceret, og sproget er både godt og letlæst. Jeg var imponeret over bind et, og jeg synes absolut at toeren lever op til den. Ligesom sidst slutter Siri Pettersen fortællingen af med noget af en cliffhanger, så atter må jeg vente i spænding til tredje og sidste bind Evnen udkommer i februar 2017.

(anmeldt til Himmelskibet, nr. 50)

Om bogen:

Udgivelsesår: 2016
Originaltitel: Råta
Forlag: Høst & Søn, 468 sider
Omslag: Siri Pettersen, Jette Aagaard Enghusen

Heksejægerens lærling af Joseph Delaney

Heksejægerens lærlingHeksejægerens lærling er underholdende og velskrevet dark fantasy om drengen Tom, der pludselig befinder sig ansigt til ansigt med både hekse, gengangere og skræmmevæsener

Thomas Ward er den syvende søn af den syvende søn. Og med seks ældre brødre er mulighederne ved at være udtømte, da faren skal finde arbejde til Tom. Toms moder sørger dog for, at Tom kommer i lære hos Heksejægeren Gregory.

Jobbet som lærling er hårdt. Dels skal Tom lære alt lige fra latin til at grave huller til at binde skræmmevæsener i. Dels fordi alle skyer heksejægere og dermed også deres lærlinge. Det er derfor en både ensom og farlig beskæftigelse.

Hvor farligt går op for Tom, da han møder pigen Alice. Hun hjælper ham mod nogle drenge fra landsbyen og får ham til at love at hjælpe hende til gengæld. Kort efter kaldes Gregory ud på en opgave, og så forlanger Alice sit løfte indløst. Da Tom hører opgaven, er han godt klar over, at det ikke er helt godt. Men et løfte er et løfte – indtil det går op for ham, at nogle løfter er det farligt IKKE at bryde.

Heksejægerens lærling er første bind i serien Wardstenen, hvor der på dansk er udkommet 12 bind. Det er en ungdomsbog, som dog sagtens kan læses af voksne. Jeg blev i hvert fald hurtigt fanget ind af universet, hvor hekse, gengangere og skræmmevæsener er ligeså virkelige som mennesker.

Historien er letlæst, men indeholder også grumme scener, ligesom flere af personerne er mere nuancerede, end man ofte oplever i ungdomsbøger. F.eks. er Toms mor ikke helt almindelig,  men hvilke hemmeligheder gemmer hun på?

Heksejægerens lærling er i det hele taget en underholdende fortælling fyldt med magi og drama. Bogen er også lækker i sit layout lige fra sit mørkegrønne omslag hvis mønster får bogen til at fremstå som en slidt læderindbundet opslagsbog, á la den Gregory giver til Tom; til de fine sort/hvide illustrationer der indleder hvert kapitel.

Der er også lavet en filmatisering af bogen, som har fået titlen Seventh Son. Men hvor jeg bestemt kan anbefale Delaneys roman, så gad jeg ikke engang at se filmen færdig, trods navne som Jeff Bridges, Julianne Moore og Alicia Vikander på rollelisten.

(anmeldt til Litteratursiden.dk)

Om bogen:

Udgivelsesår: 2005
Forlag: Carlsen, 259 sider
Omslag: David Wyatt

 

Grænselandet af Jeanette Hedengran og Tina Sanddahl

graenselandet1Den unge hersker Destan Tolvarssøn er tilbage i Heikan hos Sikanias mørke folk, som trues af hungersnød. Destans alliance med Sikanias lyse folk falder ikke i god jord hos Rådet. Ikke desto mindre beslutter Destan at forsøge at få gang i handlen med overfladen, så han kan købe korn til sit folk. Imens rasler naboerne i Koru med våbnene. Destan frygter, at de vil gå i alliance med de frygtede taronere og angribe Heikan.

I et forsøg på at blive forsonet med sin moder sender Destan en rådmand ud for at overtale Theodora til at vende tilbage og hjælpe ham med at styre. Men ikke alle er lige interesseret i, at Destan skal klare sig godt, og et kup lurer i det skjulte.

Uvidende om dette gør Destan sit bedste for at sikre sit folk, men han er stadigvæk i dyb sorg over tabet af Celina. Et tab han nægter at anerkende som endeligt, og derfor opsøger han den eneste person, der kan hjælpe. Men med hvilke omkostninger?

Grænselandet er bind 2 i serien om Mørkets søn, og Jeanette Hedengran og Tina Sanddahl fortsætter det gode oplæg. Denne gang hører vi mere af historien bag splittelsen mellem lysets og mørkets folk, ligesom forfatterne succesfuldt udbygger seriens univers ved at introducere en række nye væsner og deres samhørighed med Sikanias to folkeslag.

Hvor første bind måske var lidt lang tid om at komme helt op i omdrejninger, er der her i andet bind mindre fokus på kærlighed og familierelationer og mere på intriger og krig. Det giver fortællingen fart lige fra starten af.

Udover at holde spændingen i selve plottet fortsætter persongalleriet også med at være interessant at følge. Selvom Destan har allieret sig med lysets folk, er han stadigvæk barn af mørket. Denne sammensatte personlighed gør ham til tider uforudsigelig. Vi kommer også tættere på den unge Baran, der meldte sig til hersker Ragns hær for at hjælpe med at finde Celina i bind 1. Baran kommer nu helt tæt på den mørke Destin, da krigen truer, og pludselig må han finde ud af om han kan være loyal mod manden, der delvist er skyld i Barans families vanære.

Og så viser Hedengran og Sanddahl sig atter at være ganske nådesløse overfor deres personer, så ingen kan vide sig sikker på at fortsætte til bind 3.

Jeg var vældig underholdt under læsningen af Grænselandet, der ligesom første bind er udgivet som hardback i solidt papir med en fin typografi og en fængende forside. Jeg har ikke kunne finde en udgivelsesdato på bind tre, men jeg glæder mig allerede til at få slutningen på denne velskrevne trilogi, der kan læses af såvel unge som voksne fantasy-elskere.

(anmeldt til Himmelskibet nr. 49)

Om bogen:

Udgivelsesår: 2016
Omslag: BRETH DESIGN / v. Mette Breth
Forlag: Ulven og Uglen, 405 sider

Gigant af Rune Ryberg

gigant_rune_rybergKulørt, humoristisk og actionfyldt coming-of-age tegneserie fyldt med monstre, ottebenede hunde og en kærlighed der overvinder alt

Den lille, spinkle Ozzy, hvis øgenavn er Gigant, er på date med Donna. Pludselig dukker et monster op og spiser Donna i en mundfuld. Gigants første indskydelse er at stikke af, som han plejer, men så beslutter han sig alligevel for at tage kampen op. Det fører ham ud på en farlig færd til fremmede dimensioner, hvor monstre og ottebenede hunde forsøger at bremse ham i at redde Donna.

Historien om Gigant er en kulørt coming of age-fortælling pakket godt ind i humor, action og tjubang. Helten skal som i de klassiske eventyr igennem en masse prøvelser, før han kan få prinsessen og vende hjem som et bedre menneske. Der er dog ikke meget belærende over Gigants flippede og crazy univers, som ubegribeligt nok er Rune Rybergs debut.

Der kan siges meget positivt om ebøger, men for mig slår intet følelsen af at sidde med en rigtig bog, hvor du ligefrem kan mærke håndværket. Sådan en udgivelse er Gigant. Med sit luksuriøse omslag hvorpå tegninger og tekst er trykt i klare røde og blå farver, så de nærmest springer ud i hovedet på læseren, ligefrem skriger udgivelsen: fremragende håndvæk. Papiret er ligeledes i kraftig kvalitet, og udgivelsen afsluttes med et indblik i Rybergs arbejdsproces med Gigant. Det er bare så lækkert, og udgivelsen har da også modtaget støtte fra Statens Kunstfond.

Rybergs tegninger fremstår lidt forpjuskede og skæve, men er samtidig både udtryksfulde og fyldt med dynamik og energi. Her i Gigant er de holdt i pangfarver, der underbygger det gakkede univers, vi befinder os i.

Ryberg er oprindeligt uddannet animator fra Animationsværkstedet i Viborg. Han har også arbejdet på forskellige danske kortfilm og tv-serier. Gigant vandt Pingprisen 2015 for Bedste børne/ungdomstegneserie, hvor den fik følgende ord med på vejen:

Med minimal tekst og up-beat tempo styrer et suverænt billedflow fortællingen i land. Det gennemarbejdede fantasyunivers byder på action, humor og spænding, og de vilde farver og afstemningen mellem dem gør læsningen til en udsøgt visuel fornøjelse.”

Jeg kunne ikke være mere enig.

(anmeldt til Litteratursiden.dk)

Om bogen:

Udgivelsesår: 2014
Forlag: Forlæns, 60 sider

Besøg Rune Rybergs hjemmeside

Mørkets søn af Jeanette Hedengran og Tina Sanddahl

moerkets-soenDestan Tolvarssøn er arving til Sikanias trone. Det samme er Celina. Men de to unge arvinger har aldrig set hinanden og kommer heller aldrig til at mødes, for Destan skal herske over det mørke folk, som bor under jorden og kun kommer op om natten for at dyrke jorden og jage, og som hader lysets folk, mens Celina skal herske over det lyse folk, som bor på overfladen og frygter mørket mere end alt andet.

Destan har dog overhovedet ikke lyst til at blive hersker. Han har aldrig kunne leve op til sin fars forventninger, og er i stedet gået i den modsatte grøft og turer rundt i byens værtshuse i stedet for at følge sine læreres undervisning og sidde med under rådsmøderne.

Men da hungersnød truer det mørke folk, får hersker Tolvar en idé. Han vil kidnappe Celina, og tvinge hersker Ragn af lysets folk til at slukke for solen, så mørkets folk kan komme op til overfladen. Og han vil have Destan til at udføre dåden.

På trods af deres anstrengte forhold griber Destan chancen for et eventyr og siger ja til Tolvar, men det viser sig, at opgaven langt fra er så simpel, som den lyder.

Forlaget Ulven og Uglen blev grundlagt i 2013 med ambitionen at udgive fantasy af høj kvalitet til et voksent publikum. Et hurtigt kig på forlagets tidligere udgivelser viser, at ambitionen ser ud til at lykkes, og jeg kan da også anbefale Mørkets søn til både unge og voksne fantasy-læsere, som holder af et godt eventyr, hvor kampen mellem det gode og det onde krydres med en kærlighedshistorie i et interessant og troværdigt univers. Samtidig er den fysiske udgivelse også lækker med kraftigt papir, letlæselig typografi og en appellerende forside.

Debutanterne Jeanette Hedengran og Tina Sanddahl har skabt et spændende todelt rige, hvor splittelsen mellem et lysets og et mørkets folk både er godt fundet på og vel udført. Destan, som tilhører mørkets folk, er f.eks. klart mere brutal og selvisk end lyse Celina i starten, og selvom de begge tvinges til at udvikle sig undervejs, så er det interessant med en hovedperson som har en mere sammensat personlighed end helte ofte har.

Sproget flyder let, og selvom historien er lidt tid om at komme rigtigt i omdrejninger, er den både underholdende og spændende. Vi får ikke så meget at vide om, hvorfor mørkets folk i første omgang er endt i det underjordiske rige, men det, håber jeg, kommer i bind to. Til gengæld slutter Mørkets søn med noget af en cliffhanger, som smider alt op i luften til næste bind, der har fået titlen Grænselandet.

(anmeldt til Himmelskibet nr. 49)

Om bogen:

Udgivelsesår: 2015
Forlag: Ulven og Uglen, 393 sider
Omslag: Breth Design v/Mette Breth

Odinsbarn af Siri Pettersen

Odinsbarn_Siri_Pettersen

Siri Pettersen serverer med Odinsbarn en ualmindlig underholdende og velskrevet fantasyroman

Det er måske lidt overdrevet at sammenligne Siri Pettersen med J. K. Rowling, men en god historie er det nu. Den norske forfatter debuterer nemlig med trilogien ”Ravneringene”, som allerede har opnået stor succes i Norge, har vundet flere priser, er blevet solgt til udlandet, og nu er der også en filmatisering på trapperne. Og igen – måske overdriver jeg lidt – men bliver filmatiseringen så god, som første bind fortjener, så forudser jeg et hit a la LOTR.

Første bog ”Odinsbarn” foregår i verdenen Ymslanda. Her er folket af Ymsæt, hvilket blandt andet betyder, at de har haler, og at de har EVNEN – nogen mere end andre. Her vokser pigen Hirka op alene med sin far, Thorrald. De første mange år er de altid på farten, og da de endelig slår sig ned i Elveroa, bosætter de sig i en hytte langt væk fra landsbyen klemt op mod klippevæggen, hvor ingen kommer tilfældigt forbi. For Hirka er nemlig anderledes. Thorrald fandt hende en vinter, efterladt i sneen. Et Odinsbarn, født uden en hale, som siges at være et misfoster i ledtog med ‘de blinde’ fra det hinsides, som bare venter på en mulighed til at komme ind i Ymslanda og udrydde alt liv.

Først som 15-årig, da Hirka står for at skulle gennemgå Ritualet sammen med landsbyens øvrige unge, får hun dog sandheden om sin herkomst at vide. Hun er menskr i en verden, hvor mennesket er myten. Afsløringen kommer til at ændre – ikke blot Hirkas liv – men historiens gang…

”Odinsbarn” er som sagt første bog i en trilogi, og selvom jeg, allerede før jeg gik i gang med at læse, var lidt træt ved tanken om endnu to bind (første bog er knap 600 sider), så blev jeg lynhurtigt opslugt af bogens univers og kan nu nærmest ikke vente på at få fingre i bind to.

Siri Pettersen har nemlig skabt en mangefacetteret og kompleks verden, jeg som læser i den grad nød at synke ned i. Det tager tid at lære bogens personer og steder at kende, for Pettersen giver ikke unødvendige forklaringer i tide og utide. Men det er tid der er brugt vel. Samtidig er historien i sig selv elementært spændende, for alle kan jo sætte sig ind i følelsen af at være udenfor. Og Hirka er virkelig udenfor – på flugt for sit liv. Oveni bliver hun en nøgleperson i et gryende opgør mellem de 12 slægter, der leder Mannfalla, og det selvstændige Ravnhov. Og for at gøre ondt værre er der også indbyrdes intriger og magtkampe mellem de 12, som blandt andet får store konsekvenser for Hirkas eneste barndomsven, stolearvingen Rime An-Eldrin.

Her er med andre ord tale om en storslået episk fortælling om både kærlighed, ondskab, hemmeligheder, magtbegær, ensomhed, død, tro og meget meget mere. Det hele fortalt flydende og så godt bundet sammen, at jeg som sagt var klar til at læse bind to, så snart jeg havde læst sidste linje i ”Odinsbarn”. Ikke mindst fordi bind 1 slutter med noget af en cliffhanger for Hirka.

Jeg har læst mig til, at de tre bøger i serien udspiller sig i tre parallelle verdener. Hvor vi i bind 1 er i Ymlanda, en norrønt inspireret verden hvor mennesker (eller menskr) er en myte, foregår bind 2 i vores tid og verden, mens bind 3 udspiller sig i ‘de blindes’ verden. Jeg venter i spænding på de næste bind, hvor bind 2 ”Råddenskab” er sat til at udkomme på dansk den 12. oktober og bind 3 ”Evnen” i februar 2017.

(anmeldt til Himmelskibet, nr. 49)

Hør Siri Pettersen fortælle om bogen på Høst og Søns hjemmeside
Læs artiklen om den kommende filmatisering
Besøg Ravneringenes hjemmeside

Om bogen:

Udgivelsesår: 2016
Omslag: Siri Pettersen / dans versionering: Jette Aagaard Enghusen
ISBN-13: 9788763842303
Sideantal: 575
Forlag: Høst

Den gale galakse 1: Ondskaben vågner af Anders Winkel Hjelm Nielsen

Ondskaben vågner af Anders Winkel Hjelm NielsenHvad har dinosaurernes uddøen med teddybamser at gøre? Tilsyneladende en hel del hvis den debuterende forfatter Anders Winkel Hjelm Nielsen har ret

Peter er lidt af en nørd og er vild med dinosaurer. Desværre er der ikke rigtig andre, der forstår hans fascination. Forældrene har travlt med at feste, og skælder bare ud når de endelig lægger mærke til ham. Og i skolen er både klassekammeraten Hans og deres klasselærer hr. Rheitl efter ham.

Men en dag finder Peter en teddybjørn ude i skoven. Han tager bamsen med hjem, blot for at opdage at den er levende! Faktisk hedder den Lumbazor, er teddarianer og har ligget i dvale i sit rumskib i 65 millioner år.

Peter bliver selvfølgelig begejstret og vil gøre alt for at hjælpe sin nye ven. Desværre er han ikke klar over, at Lumbazor blot lader som om, han er rar. I virkeligheden er han et morderisk bæst, der drømmer om at blive universets hersker, og som sammen med de andre teddarianer har flere planet-udryddelser på samvittigheden.

Heldigvis er pigen Hyori lige startet på skolen. Og så er der også den grå alien, Bent.

Med muligheden for selvudgivelser er bogmarkedet blevet åbnet for alle med en forfatter i maven. Langt fra alle forsøg er lige vellykkede, men jeg synes faktisk, at Ondskaben vågner er underholdende læsning.

Dels har Anders Winkel Hjelm Nielsen et godt nuanceret sprog, på et til tider højt – og bramfrit – niveau for en børnebog. Dels er historien både skæv og sjov med overraskende vinkler, som f.eks. en fortæller der helt fralægger sig ansvaret for bogens indhold. Jeg er også vild med, hvordan AWHN har lavet sit eget rumvæsen-alfabet, som jeg bladrede lystigt frem og tilbage til, når jeg skulle oversætte undervejs.

På minus-siden er der ikke helt overensstemmelse mellem udseende og indhold. Forsiden signalerer umiddelbart børn, men her tænker jeg, at bl.a. den ret splattede slutning bliver for voldsom. Til gengæld er personerne lidt unuancerede for den unge læser, hvortil indholdet passer. Forfatteren angiver selv målgruppen som 12+ med et ønske om ”at sprede latter til læserne, hvad enten de er 12 eller 30.”

Bortset fra dette lille sure opstød, så blev jeg dog hurtigt grebet af det skøre univers, hvor dødsensfarlige teddybjørne med znazzle blastere ikke lige er sådan at spøge med. Humoren fejler ikke noget, og slutningen har masser af splatter, såvel som begyndelsen på et nyt eventyr. Så jeg ser frem til fortsættelsen. Ondskaben vågner er nemlig blot første bind i serien Den gale galakse, som AWHN har arbejdet på siden 2012.

Brachiosauren blev holdt fast, da tippen af dens hale kørtes over af meteoren. Det store dyr kunne ikke bevæge sig og trompeterede højt af smerte, mens kometen kørte længere og længere hen over dinosaurens krop som en kagerulle over en dej! Meteoren havde bevæget sig fra halespidsen op ad ryggen og kørte nu hen ad dyrets lange hals, mens blodet fossede ud af munden på den stakkels sauropod. Meteoritten stoppede endelig op, men det var kun brachiosaurens hoved, der ikke nåede at blive mast fladt under det tunge himmelobjekt. Dens oppustede øjne lignede fodbolde med pupiller, der kiggede i hver deres retning … OKAY, HVOR POKKER BLIVER DEN ALTØDELÆGGENDE KOMET AF!? ØH, HVAD FA...”

(anmeldt til Bogrummet.dk)

Om bogen:

Udgivelsesår: 2016
Omslag: Anders Winkel
Forlag: Books on Demand, 163 sider