november 2017
M T O T F L S
« okt    
 12345
6789101112
13141516171819
20212223242526
27282930  
Arkiver

Indlæg tagget med ‘filmatiserede bøger’

Rebecca af Daphne du Maurier

Rebecca af Daphne du MaurierJeg har ofte hørt om Manderley, Rebecca og Mrs. de Winter, men har aldrig fået hverken læst bogen fra 1938 eller set Alfred Hitchcocks filmatisering fra 1940. Jeg har dog ofte tænkt, at det var en klassiker, jeg burde kende, så da chancen kom i forbindelse med en arbejdsopgave, greb jeg den. Rebecca er ikke en egentlig gyser, men ikke desto mindre en interessant roman med stærke gotiske undertoner.

Jeg-fortælleren er en ung, ubemidlet og meget naiv kvinde, som i romanens begyndelse er ansat som selskabsdame for den snobbede og sladdervorne Mrs. Van Hopper. I Monte Carlo støder de tilfældigt på Maxim de Winter, som Mrs. Van Hopper kender gennem sladderen. Maxim ejer det smukke hus Manderley ved Cornwalls kyst og mistede for nyligt sin hustru, Rebecca, i en ulykke. Alt dette kender fortælleren ikke noget til, men hun forelsker sig inderligt i Maxim, selvom han er en del ældre, og da hun pludselig skal rejse til USA med Mrs. Van Hopper, frier han til hende, og hun accepterer.

Men livet på Manderley bliver ikke, som hun havde forestillet sig. I huset regerer husbestyrerinden Mrs. Danvers, og hun styrer huset, som levede den første Mrs. de Winter endnu. Fortælleren er bange for Mrs. Danvers, men Maxim forstår hende ikke, og også han ændrer sig med tilbagekomsten til Manderley. Og snart banker fortiden ubehageligt på døren.

Rebecca er fra 1938, og selvom den sprogligt er fantastisk, så måtte jeg alligevel ind i mellem bide mig i kinden af utålmodighed, for sjældent har jeg da oplevet en heltinde så helt igennem hjælpeløs og naiv. Jeg havde lyst til at ruske hende og bede hende om at tage sig sammen, men det kan man jo ikke med en romanfigur, og hendes sind hørte sikkert tiden til.

Når det er sagt, så er Rebecca en overordentlig dejlig roman at læse. Sproget smelter som chokolade på tungen, og allerede i indledningen slår Daphne du Maurier romanens skæbnetunge tone an: ”Pludselig gled en sky for månen som en hånd, der stryger over et ansigt, og i det samme var trylleriet brudt. Lyset i vinduerne blev slukket, og jeg så kun de sjælløse, øde mure, som intet fortalte om det liv, der engang havde rørt sig bag dem. Huset var kun et gravkammer – vores frygt og lidelser lå begravet under ruinerne, og opstandelse var utænkelig…

Huset Manderley hviler tungt over den nye unge frue, hvilket indledningen også indikerer. Til tider virker huset uskyldigt nok, men så ændrer det pludselig karakter og bliver igen en truende skygge over hendes lykke, som når fortælleren farer vild i husets mange værelser, eller når hun frygter, at Mrs. Danvers holder øje med hende i haven fra husets mange lukkede vinduer. I det hele taget lurer det usagte som ond skygge over alt, hvad der sker i romanen, og den unge fortæller må erkende, at tavshed kan ødelægge alt: ”Nu forekom det mig utroligt, at jeg aldrig havde forstået det. Jeg tænkte på alle de mange mennesker her i verden, som led og blev ved med at lide, fordi de ikke kunne overvinde deres angst for at tale ud og i deres tåbelige blindhed byggede en mur omkring sig, der helt skjulte sandheden…”

Som regel er fortælleren også hovedpersonen i en roman, men det er ikke tilfældet i Rebecca. Ved at lade den unge fortæller være navnløs, understøtter Daphne du Maurier hendes status som mindreværdig, og den egentlige hovedperson bliver dermed Rebecca, der i romanen stadig styrer begivenhederne på Manderley, selvom hun er død.

Et andet kunstgreb af forfatteren er den omvendte kronologi i historien, der starter i Frankrig, hvor den nye Mrs. de Winter tænker tilbage på begivenhedernes gang, fra hun mødte Maxim og til de voldsomme begivenheder, der slutter romanen. Så vi ved fra starten, at noget grusomt er under opsejling, men holdes i stille suspense helt frem til slutningen.

Alt i alt er Rebecca et atmosfærefyldt drama, der på overfladen flyder roligt af sted, men hvor hemmeligheder og det usagte lurer i mørket, klar til at bryde den tilsyneladende idyl hvert øjeblik, det skal være. Det var ikke en roman, hvor jeg sad med hjertet i halsen fra start til slut, men atmosfæren krøb langsomt ind under huden på mig, og pludselig var jeg fanget af Manderleys dystre skygge og kunne ikke slippe bogen igen.

Bogen blev som nævnt filmatiseret af Alfred Hitchcock i 1940, og er af anmelderne blevet kaldt Hicthcocks måske største mesterværk. Filmen vandt da også to Oscars for Bedste Film og Bedste Cinematografi og var nomineret til yderligere 11 Oscars, heriblandt Bedste Instruktør.

Om bogen:

Udgivelsesår: 1938

I kød og blod af Clive Barker

I kød og blodJeg er gået i gang med at genlæse Clive Barkers Books of Blood, og er nu nået til I kød og blod.

Den første novelle hedder “Det forbudte“, og den er blevet filmatiseret af Bernard Rose i 1992 under titlen Candyman. Hovedpersonen er den unge kvinde Helen, som er i gang med at skrive en afhandling “Grafitti: storby-desperationens sygdomstegn” der omfatter hendes to yndlings-discipliner: sociologi og æstetik. Derfor er hun taget ud til Spector Street, et knap 4 år gammelt kvarter, der allerede er hærget og ødelagt til næsten ukendelighed. Her møder hun en anden ung kvinde, som afslører, at der er sket et mord i en af lejlighederne. Helen opsøger den nu tomme lejlighed, og finder et enestående grafitti-værk af en grusomt udseende mand. Hjemme fortæller Helen om sin opdagelse, men kæresten Trevor afviser betydningen af fundet, og i frustration vender Helen tilbage. Men nu opdager hun, at ingen vil tale til hende om mordet, og da hun endelig får mere at vide, får det helt uforudsete konsekvenser. En velskrevet, uhyggelig og utrolig fængslende novelle.

I “Madonna” forsøger Jerry Coloqhoun at sælge en nedlagt svømmehal til den lokale gangster Mr. Garvey, da alle andre har afvist ham. I første omgang er Mr. Garvey egentlig interesseret, men så oplever han noget underligt i de mørke varme gange, og beslutter sig for, at Jerry er stråmand for nogle af hans konkurrenter, der vil se ham død. Det er Jerry dog ikke, men også han må igennem en skelsættende forandring i den nedlagte svømmehal. “Madonna” er en meget atmosfærefyldt fortælling, som jeg dog må tilstå, at jeg ikke helt forstår.

Babels børn” er den mest humoristiske fortælling i samlingen, uden dog at være lårklasker-sjov. Vanessa kan aldrig modstå fristelsen til at køre ned ad veje, der ikke er markeret med et skilt. Det fører hende til et tuefyldt landskab langt fra alt, hvor hun ser nogle kappeklædte mennesker forfølge en lille skikkelse. Hun forlader bilen for at finde den flygtende, men snart er hun faret vild. Tilfældet fører hende til en klynge hvidkalkede bygninger, godt skjult af landskabet, og her befinder hun sig pludselig som fange. Men hvorfor må hun ikke forlade stedet igen? Og hvem er de andre mennesker, hun fornemmer bag stedets vægge? “Babels børn” giver en grotesk forklaring på verdens tilstand, som jeg i kyniske øjeblikke godt kunne tro var sand.

Den sidste novelle i samlingen er titelnovellen “I kød og blod” om fangen Cleveland Smith, som en dag får en ny makker i sin celle, den unge William Tait, kaldet Billy. Billy er et oplagt offer for de ældre fanger, men Cleveland tager ham under sine vinger uden iøvrigt at ville have noget med ham at gøre. Det viser sig, at Billys morfar var en berygtet morder, som blev hængt og begravet i fængslet, og nu forsøger Billy at få kontakt med ham igen. Cleveland er overbevist om, at det er ren fantasi, men hvad er der med den drøm om en tom by, som bliver ved med at hjemsøge ham, efter at Billy er flyttet ind i cellen? “I kød og blod” er både skræmmende og trist, og billedet af den tomme by som hjemsøger Cleveland, stod printet i min hukommelse længe efter endt læsning.

Jeg er ikke sikker på, at jeg altid forstår Clive Barkers historier, men selv når jeg er usikker på, om jeg har fanget hele pointen, så lykkes det alligevel for fortællingen at smyge sig om mig, så jeg bliver 100 % grebet. Clive Barker formår som få at skabe et univers af ord, der lokker sin læser ind i deres labyrint, og pludselig er man fanget ind af atmosfæren og må bare læse videre i en verden der ofte bliver mere og mere sindssyg og uforklarlig.

Indhold:

Det forbudte
Madonna
Babels børn
I kød og blod

Om bogen:

Udgivelsesår: 1992
Forlag: Artia, 202 sider

Books of Blood-serien:

Books of Blood, vol. 1 (1984)
Indhold: Introduction af Ramsey Campbell; The Book of Blood; The Midnight Meat Train; The Yattering and Jack; Pig Blood Blues; Sex, Death and Starshine; In the Hills, the Cities

Books of Blood, vol. 2 (1984)
Indhold: Dread; Hell’s Event; Jacqueline Ess: Her Will and Testament; The Skins of the Fathers; New Murders in the Rue Morgue

Books of Blood, vol. 3 (1984)
Indhold: Son of Celluloid; Rawhead Rex; Confession of a (Pornographer’s) Shroud; Scape-Goats; Human Remains

Books of Blood, vol. 4 (1985): Det Umenneskelige
Indhold: Statslegemet; Det Umenneskelige; Åbenbaringer; Forsvind, Satan!; Kødets lyst

Books of Blood, vol. 5 (1985): I kød og blod
Indhold: Det forbudte; Madonna; Babels børn; I kød og blod

Books of Blood, vol. 6 (1985): Den levende død
Indhold: Den levende død; Blodhævn; Forvandlingen; Mørkets magter; Blodets bog (en efterskrift) På Jerusalem Street

Dexters dunkle drømme af Jeff Lindsay

Dexters dunkle drømme af Jeff LindsayDexter Morgan er ansat som kriminaltekniker med speciale i blodstænk ved politiet i Miami. Han passer sit arbejde samvittighedsfuldt, er charmerende og vellidt blandt kollegaerne i almindelighed. Men Dexter er alligevel ikke en helt almindelig mand, for i sin fritid er han seriemorder!

Lyder ovenstående bekendt? Så er det måske fordi du har fulgt med i tv-serien Dexter, som nu kører på femte sæson. Bogen Dexters dunkle drømme er romanen bag serien.

Bogen starter med, at Dexter kidnapper en præst og tager ham med ud til en lille hytte ude i sumpen. Her konfronterer han præsten med 7 børnelig, og det går op for os, at præsten har været en rigtig slemmer en, og nu giver Dexter ham hans retfærdige straf. For Dexter er nok seriemorder, men han dræber kun dem, der fortjener det. Det har han lært af sin far, politimanden Harry, der adopterede Dexter, da han var 3 år.

Men nu er der en anden seriemorder i byen, en morder der går efter de prostituerede, og en morder, der arbejder ligeså koldt, klinisk og overlegent som Dexter. Dexters søster, Debrorah, arbejder i sædelighedsafdelingen, men drømmer om at blive forfremmet til drabsafdelingen. Da hun har særlige forbindelser i prostitutionsmiljøet, bliver hun sat på holdet, der skal opklare “luder-mordene”, og hun beder Dexter om hjælp, da han ofte har vist en usædvanlig intuition, når det gælder seriemordere.

Dexter siger ja til at hjælpe men er splittet, for han er fuld af beundring over den anden seriemorders evner. Men efterhånden som jagten intensiveres overfaldes Dexter af noget for ham hidtil ukendt – tvivl. For der er noget mystisk i, hvordan han kan forudsige morderens træk, og han begynder at frygte for sin forstand. Måske er det ham selv, der myrder uden at vide det?

Jeg har ikke fulgt slavisk med i tv-serien, men har dog set et par afsnit og synes, at Michael C. Hall som spiller Dexter gør det rigtig godt. Derfor havde jeg på forhånd dannet mig et billede af Dexter, og romanens Dexter er noget mere “morsom” end tv-seriens. Jeg ved ikke helt, hvilken af dem jeg bedst kan lide. Til gengæld kan jeg med sikkerhed sige, at jeg ikke har meget tilovers for romanens Debrorah, som er helt utrolig dum og uvillig til at erkende virkeligheden omkring sig. Hun virker slet ikke overbevisende på mig.

Dexters dunkle drømme er alligevel ganske underholdende og fortalt med et humoristisk glimt i øjet. Jeg følte mig dog en lille smule snydt over slutningen, og så blev jeg irriteret over en lang række sjuskefejl, hvor forlaget ikke har læst ordentlig korrektur inden trykningen. Men alt i alt er Jeff Lindsays seriemorder-fortælling ganske fint selskab en mørk vinteraften.

På engelsk findes desuden titlerne: Dexter is delicious, Dexter by design, Dexter in the dark og Dearly devoted Dexter, så mon ikke vi snart ser endnu en roman på dansk om den sært sympatiske seriemorder?

Serien om Dexter Morgan:

Dexters Dunkle Drømme (dansk 2010 – Darkly Dreaming Dexter, 2004)
Dybt Dedikerede Dexter (dansk 2010 – Dearly Devoted Dexter, 2005)
Dexter in the Dark (2007)
Dexter by Design (2008)
Dexter is Delicious (2010)

Nummer 13 af M. R. James

Nummer 13 af M. R. James blev oprindelig trykt i Ghost Stories of an AntiquaryNummer 13 af M. R. James udspiller sig i Danmark, nærmere bestemt i Viborg. Her indlogerede fortællerens fætter, mr. Anderson, sig på hotellet Den Gyldne Løve, som ifølge fortælleren var et af de få gamle huse, der ikke blev lagt i aske af den store ildebrand i 1726.

Anderson var i Viborg for at studere nogel papirer fra Rigsarkivet til brug for sine studier i dansk kirkehistorie, og havde brug for et kombineret sove- og arbejdsværelse. Til sidst faldt valget på nummer 12, et værelse med tre vinduer ud mod gaden og eftermiddagssolen. Der var ikke noget særligt bemærkelsesværdigt ved Den Gyldne Løve udover, at der ikke fandtes et værelse med nummer 13. Men ikke en gang det var særligt bemærkelsesværdigt, for sådan var skikken på mange hoteller i Danmark.

Om aftenen skulle Anderson hente en bog nedenunder, før han lagde sig til at sove. Da han kom tilbage til sit værelse, opdagede han, at han var kommet til at tage i en forkert dør, og at der tilsyneladende alligevel måtte være et værelse nummer 13. Det ærgede ham lidt, at han ikke havde valgt det i stedet for, men da han kom ind i sit eget værelse igen, glemte han det og kom i stedet til at tænke over, hvor meget mindre det virkede om aftenen. Han slog det dog hen og slumrede snart hen.

Næste dag fortsatte Anderson sine studier på Rigsarkivet, og her fandt han bl.a. frem til nogle papirer om en magister ved navn Nicolas Francken, som blev anklaget for brug af sort magi. Om aftenen tog han tilbage til Den Gyldne Løve, og endnu engang dukkede døren op til værelse 13, og denne gang hørte han lyde derinde fra og så skygger af en skikkelse aftegnet på muren overfor værelset.

De følgende dage skete der flere besynderlige ting. Fætterens taske forsvandt for så at dukke op igen; Vinduerne syntes at flytte sig; Og en aften lød der en frygtelig sang fra værelset ved siden af – værelset der om dagen var nummer 14 og om natten nummer 13 …

Nummer 13 må være den af M. R. James’ historier som flest gange er udgivet på dansk, hvor den bl.a. kan læses i “Spøgelseshistorier fra hele verden“, “Mine bedste gysere” og “Verdens bedste spøgelseshistorier“. Den udkom i 1904 i samlingen “Ghost Stories of an Antiquary”, men har muligvis også tidligere været trykt i et magasin.

Om Nummer 13:

Originaltitel: Number 13
Udgivelsesår: 1904

Hør Christopher Lee genfortælle novellen

Rædslen fra Dunwich af H. P. Lovecraft

Rædslen fra DunwichRædslen fra Dunwich var den første af tre udgivelser fra forlaget Interpresse med H. P. Lovecraft historier på dansk. Før disse tre bøger (som desværre er temmelig dårligt oversat) var det kun et meget begrænset udvalg af Lovecrafts noveller på dansk. Rædslen fra Dunwich indeholder tre noveller: “Kaldet fra Cthulhu” (tidligere udkommet som “Når Cthulhu kalder” i Frygtens herre), “Rædslen fra Dunwich” og “Tingen på tærsklen”.

Kaldet fra Cthulhu” er historien om nogle mystiske begivenheder, som set på afstand hænger sammen på grufuld vis. Historiens fortæller er arving og eksekutor for den gamle professor George Gammell Angell, som var berømt for sin ekspertise i antikke inskriptioner. Hans død var tilsyneladende et hjerteanfald, som blev udløst, da han tilfældigt blev skubbet af en sort sømand. Men da fortælleren begynder at se nærmere i onklens papirer, viser det sig, at hans død måske ikke var så tilfældig endda.

Professoren var kommet på sporet af nogle fantastiske sammenhænge. En kunstners mærkelige drømme og herefter udarbejdelse af et skræmmende basrelief, hænger på mystisk vis sammen med utrolige begivenheder rundt om i verden, bl.a. nogle forsvindinger i skovene syd for New Orleans hvor en uhyggelig voodoo-kult holder til, og hvor en grotesk, frastødende og åbenbart meget gammel stenstatuette er blevet fundet. Og dette har tilsyneladende også forbindelse til en norsk sømands vanvittige og uforklarlige oplevelser under en voldsom storm. Fortælleren opdager nemlig, at de forfærdelige hændelser har udspring i den frygtelige Cthulhu-mytologi, og slutter fortællingen af med ordene:

Cthulu lever også stadig, formoder jeg, i sin stenkrypt, som har været hans vugge, siden Solen var ung. Hans forbandede by er sunket endnu en gang, for S/S Vigilant sejlede hen over stedet efter aprilstormen. Men hans præster på Jorden brøler og prædiker og dræber stadig foran hans billede rundt omkring på ensomme steder. Han må være blevet fanget, mens han stadig var inde i sit sorte dyb – ellers ville kloden nu have været et skrigende galehus. Hvem kender slutningen? Hvad der har rejst sig kan synke igen – og hvad der er sunket kan rejse sig igen. Det modbydelige venter og drømmer i dybet, og fordærv spreder sig i menneskets vaklende byer. Der vil komme en dag – men jeg må ikke og kan ikke tænke! Lad mig bede til, hvis jeg ikke overlever dette manuskript, at mine eksekutorer vil sætte forsigtighed højere end dristighed, så ingen anden får dette at se.”

I “Rædslen fra Dunwich” møder vi den mystiske skabning ved navn Wilbur Whateley. Hans mor var den deforme og frastødende albinokvinde, Lavinia Whateley, som boede alene sammen med sin far. Hvem faren var, blev der ikke talt om. Allerede fra fødslen af var Wilbur anderledes med sit nærmest gedeagtige udseende, og Lavinia forudsagde med stolthed, at han ville få usædvanlige kræfter og en storslået fremtid. Faktum er også, at han voksede hurtigt og var i besiddelse af stor intelligens indenfor de okkulte videnskaber.

Mens Wilbur voksede op, byggede gamle Whately til og om, ligesom han købte mere og mere kvæg – dog uden at man kunne se bestanden vokse synderligt. Samtidig skete der flere og flere uforklarlige hændelser i Dunwich området. Mærkelige lyde og stemmer hørtes fra jorden, og både Lavinia og gamle Whately besøgte jævnligt den ældgamle stenkreds i bakkerne. Da gamle Whateley dør accelererer begivenhederne, og Wilbur forsøger at få fat den forbudte bog “Necronomicon”. Han vil udføre et modbydeligt ritual, og slippe noget fri som aldrig burde have gået på denne jord. Det er nu op til dr. Armitage og hans kollegaer Rice og Morgan at stoppe uhyrligheden, før Dunwich – og hele verden – går til grunde.

Lovecraft skrev The Dunwich Horror i 1928, og den udkom første gang i Weird Tales i 1929. Ifølge Wikipedia har Lovecraft været inspireret af Arthur Machens historie The Great God Pan, som også handler om et individ, der viser sig kun at være delvist menneskelig. Desuden har Lovecraft brugt flere af Machens betegnelser i sin historie, bl.a. er Dunwich i Machens fortælling The Terror en engelsk by hvor en rædsel ses hængende over som en sort sky med ildglimt i.

The Dunwich Horror gav Lovecraft den største check hidtil fra Weird Tales, og den er blevet kaldt: “an excellent tale…. A mood of tension and gathering horror permeates the story, which culminates in a shattering climax.” Novellen er blevet filmatiseret flere gange, bl.a. i 1970 af Daniel Haller med titlen The Dunwich Horror. Læs mere om novellen på Wikipedia og anmeldelsen på Sleazehound.

Tingen på tærsklen” starter med ordene: “Det er sandt nok, at jeg har sendt 6 revolverkugler igennem min bedste vens hoved. Alligevel håber jeg gennem denne erklæring at kunne vise, at det ikke er mig, der har myrdet ham.”

Fortælleren er 8 år ældre end Edward Pickman Derby, men de er alligevel bedste venner. Edward var et meget beskyttet og meget intelligent barn, og som voksen er han ganske upraktisk. Da han møder den noget yngre kvinde Asenath tiltrækkes han voldsomt af hende, selvom hun kommer fra Innsmouth og tilhører familien Waite. De bliver gift, og pludselig begynder Edward at ændre sig. Ind i mellem udviser han voldsom viljestyrke og evner til ting, som f.eks. at køre bil, som han ikke kan, når han er sit almindelige jeg. Edward fanges langsomt længere og længere ind i Asenaths spind, og hun viser sig at være en ikke helt almindelig ung pige.

The Thing on the Doorstep blev skrevet i 1933 og udgivet i 1937 i Weird Tales. Kritikere anser den for en af hans mindre betydningsfulde noveller, men jeg synes nu, at den var ganske underholdende og med en grusom og twistet afslutning, som man godt nok har set komme, men som alligevel giver et lille spark i nerverne. På youtube fandt jeg denne lille novellefilm, som bygger på historien og som er ganske godt lavet.

Originaltitler: “The Call of Cthulhu” (1926),” The Dunwich Horror” (1929), “The Thing on the Doorstep” (1937)

Lovecraft bøger på dansk:

Farven fra rummet, 2004
Skyggen over Innsmouth, 1995
Vanviddets bjerge, 1995
Murene på Eryx og Det hvide skib (Cirklen serien nr. 35), 1995
Rædslen fra Dunwich, 1994
Tidens skygge (Cirklen serien nr. 26) , 1992
Tilfældet Charles Dexter Ward, 1991
Frygtens herre : 2 noveller i Cthulhu-traditionen, 1983

Stendød af Charlaine Harris

Stendød af Charlaine HarrisDet går heldigvis rigtig hurtigt med at få oversat Charlaine Harris bøger om Sookie Stackhouse til dansk, og nu er vi kommet til bind fem med titlen Stendød.

Sookie, den tankelæsende servetrice i den lille by Bon Temps, prøver at holde sig udenfor de overnaturlige samfund, som eksisterer side om side med menneskenes. Men det er svært, og nu er hendes bror, Jason, også blevet involveret. I bind fire blev han bidt af en varpanter, og ved fuldmåne forvandles han første gang selv, og Sookie er nervøs for, hvordan han klarer det.

Heldigvis lader det til at gå godt, men da flere hamskiftere kort efter bliver skudt af en snigskytte, finder Sookie ud af, at gruppen mistænker Jason for at stå bag. Samtidig udsættes Sookie selv for et brandattentat, og hun involveres yderligere i sin varulve-ven Alcides problemer, da hans far stiller op som fører for flokken.

Så der er stadig masser af problemer omkring Sookie, som hun ufrivilligt bliver blandet ind i, men hun tager det hele med sin sædvanlige ligevægt og sans for humor, og selvom hun igen må sande, at nytårsfortsættet om ikke at få flere tæsk ikke ligefrem er let at overholde, så overlever hun – naturligvis – det hele.

Jeg kan altså rigtig godt lide Sookie Stackhouse-bøgerne, og selvom plottet denne gang var mere rodet, og gerningsmanden ikke er specielt svær at gætte, så nyder jeg stadig at læse om Charlaine Harris’ vidunderlige univers befolket af varulve, vampyrer, feer og andre mærkelige væsner lige ved siden af menneskene.

Harris har en fin humor, som løfter bøgerne op over det trivielle, så jeg tilgiver, at Sookie bliver ved med at tiltrække det ene mere vidunderlige han-væsen efter hinanden, og på den måde er en voksen pendant til Stephanie Meyers hovedperson, Bella. Uden at have læst Twilight-bøgerne er jeg dog overbevist om, at der er langt mere format over Sookie, som heller ikke er bleg for at nyde lidt lækkert vampyrsex.

Stendød er ikke den bedste bog i serien, men ikke desto mindre er det stadig vældig underholdende, når Sookie folder sig ud. Så kom bare med bind seks i en fart …

Om Stendød:

Udgivelsesår: 2010
Forlag: Lindhardt og Ringhof, 317 sider
Originaltitel: Dead as a doornail

Sookie Stackhouse serien:

Død indtil solnedgang (Dead until dark, 2001)
Levende død i Dallas (Living dead in Dallas, 2002)
Klub Død (Club dead, 2003)
Død for verden (Dead to the world, 2004)
Stendød (Dead as a doornail, 2005)
Fuldstændig død (Definitely dead, 2006)
All together dead (2007)
From dead to worse (2008)
Dead and gone (2009)
Dead in the family (planlagt maj 2010)

Besøg Charlaine Harris hjemmeside

Dødsspillet af Suzanne Collins

DødsspilletI ruinerne af det, der engang var Nordamerika og nu kaldes Panem, vokser den 16-årige Kattua op i Distrikt 12, et fattigt minedistrikt, der er plaget af sult. I Panem hersker Capitol, og de kræver ubetinget lydighed. Den får de ved at holde de 12 distrikter i uvidenhed, og ved rå magt. En magt som de demonstrerede ved at udrydde Distrikt 13 fuldstændigt, da de for nogle år tilbage gjorde oprør.

Et andet tiltag, som skal sikre distrikternes lydighed, er Dødsspillet. Hvert år udvælges en dreng og en pige mellem 12 og 16 år fra hvert distrikt til spillet, som i korthed går ud på at overleve. Den sidste, der står på benene, vinder titlen, pengene og en sorgløs fremtid.

Da Kattuas lillesøster bliver udtrukket, vælger Kattua at melde sig som frivillig for at redde søsteren fra en sikker død. Sammen med Kattua udtrækkes bagerens søn Peeta. De to må forlade det kendte og drage til Capitol, hvor de skal kæmpe til døden mod hinanden og 22 andre unge.

Dødsspillet er en underholdende og velskrevet ungdomsroman, som dog sagtens kan læses af voksne læsere. Kattua er en intelligent hovedperson, som allerede før hun udvælges til Dødsspillet sætter spørgsmålstegn ved samfundets orden. Hvorfor skal Capitol bestemme alt? Hvorfor er nogen distrikter så rige, mens andre er ved at gå til i fattigdom? Under spillet møder hun bl.a. pigen Rude, der kommer fra et landbrugsdistrikt, men også her er sult og fattigdom dagligdag, og det undrer Kattua sig over.

Suzanne Collins har skabt en skræmmende fremtid, som læseren drages ind i. Historien om Dødsspillet er set i andre former før. Bl.a. har Stephen King skrevet romanerne Den lange vandring og Den løbende mand (som Richard Bachman), der også bruger idéen om en tv-begivenhed, der ender med kun en overlevende. Men Collins tager sin historie skridtet videre, idet de unge er nødt til selv at dræbe deres modstandere, hvis de vil overleve. Det giver fortællingen et endnu barskere udgangspunkt, og får også læseren til at heppe på Kattua endnu mere inderligt.

Dødsspillet er første del af en trilogien, som også er blevet filmatiseret.

(anmeldt til Bogrummet.dk)

Om bogen:

Udgivelsesår: 2009
Originaltitel: Hunger Games
Forlag: Gyldendal, 307 sider

Død for verden af Charlaine Harris

Død for verden af Charlaine HarrisEn tankelæser bliver babysitter for en vampyr, som jages af hekse, men heldigvis er byens varulve villige til at give en hjælpende hånd. Lyder det underligt? Måske – men det er super underholdende, når historien udspiller sig i Charlaine Harris univers, hvor servitricen Sookie Stackhouse fylder glassene.

I bind tre måtte Sookie redde sin vampyrkæreste, Bill. Ovenpå nogle rystende afsløringer beslutter hun sig for at holde en pause fra Bill, som her i bind fire rejser til Peru.

Uden en vampyrkæreste skulle man tro, at Sookies hverdag blev meget nemmere, men desværre. En nat på vej hjem fra arbejde støder hun nemlig på Bills chef, vampyren Eric. Kun iført bukser løber han rundt på vejen en decembernat, og da hun stopper for at hjælpe ham, opdager hun, at han har mistet hukommelsen.

Sookie tager ham med hjem, og næste aften dukker to af Erics nærmeste vampyrer op. De fortæller, at Eric er blevet forhekset af en ondsindet gruppe hekse, der ønsker at overtage hans forretning – og hans blod – og de skyer ingen midler for at nå deres mål. Så endnu en gang bliver Sookie blandet ind i vampyrernes affærer, og denne gang er der en ekstra indsats. Sookies bror, Jason, forsvinder nemlig kort efter, og nu må hun både prøve at finde ham og hjælpe vampyrerne – og deres for en kort stund allierede – varulvene.

Hvis jeg kun måtte bruge et ord til at beskrive Død for verden, så bliver det underholdende, for Charlaine Harris har skabt et virkelig underholdende univers, hvor vampyrer, varulve og hekse går rundt i blandt os. Sookie er en charmerende hovedperson, der med masser af humor og selvironi klarer sig igennem de hårdeste prøvelser, og ind i mellem belønnes hun med fantastisk vampyrsex. Det imponerende er også, at det i hver roman lykkes Harris at fylde lidt flere fabelvæsner ind i historien, uden at det går ud over hverken troværdigheden eller plottet. Og selvom hun igen skærer hjørnerne en lille smule for at få enderne til at mødes, så er historien så fyldt med action og humor, at jeg ikke lader mig irritere.

Jeg er i den grad faldet for den fandenivoldske tankelæser, som denne gang har følgende kommentar til de problemer, hun pludselig står til halsen i: ”De hekse var onde, og onde ting skal bekæmpes, det onde skal overvindes. Sådan gør vi i Amerika. Det var underligt at tænke på, at jeg var på vampyrerne og varulvenes side, og det var den gode side. Det fik mig til at ligge og grine lidt for mig selv. Jo, jo, de gode skulle nok klare ærterne.”

Serien om Sookie Stackhouse danner baggrund for tv-serien “True Blood”.

Sookie Stackhouse serien:

Død indtil solnedgang (Dead until dark, 2001)
Levende død i Dallas (Living dead in Dallas, 2002)
Klub Død (Club dead, 2003)
Død for verden (Dead to the world, 2004)
Stendød (Dead as a doornail, 2005)
Fuldstændig død (Definitely dead, 2006)
All together dead (2007)
From dead to worse (2008)
Dead and gone (2009)
Dead in the family (planlagt maj 2010)

Besøg Charlaine Harris hjemmeside

Klub Død af Charlaine Harris

Klub Død af Charlaine HarrisKlub Død er tredje bog i serien om servetricen Sookie Stackhouse, der kan læse tanker og kærester med vampyren Bill, og her er tale om en treer der både holder stilen og tempoet.

Bill har påtaget sig en hemmelig opgave for vampyrdronningen af Louisiana. Selv ikke hans chef, Eric, kender til det, før Bill pludselig forsvinder. Han har fortalt Sookie, at han skulle til Seattle, men i stedet er han taget til Mississippi, og her er han blevet kidnappet. Eric opsøger Sookie for at overtale hende til at tage til Jackson og forsøge at finde Bill, da han ikke kan overtræde vampyrreglerne og selv søge efter ham.

Sookie siger ja, selvom hun opdager, at Bill har løjet for hende – og ikke kun om hvor han skulle hen – og snart befinder hun sig i et fremmed vampyr-territorium med den yderst tiltrækkende varulv, Alcide, som sin hjælper. Endnu en gang er hun blevet involveret i vampyrernes verden, og denne gang bliver det svært at slippe levende fra det.

Jeg er blevet helt vild med historierne om Sookie. Charlaine Harris uddyber sit univers for hver bog, så denne gang hører vi bl.a. lidt om, hvordan vampyrerne har opdelt landet i forskellige kongedømmer, og der kommer flere detaljer ind om varulvenes samfund. Sookie er både slagfærdig og sympatisk og fortæller sin historie med masser af humor og selvironi (der heldigvis ikke bliver påtaget som f.eks. Odd Thomas gør i de efterfølgende bind). Historien er fuld af action, og selvom Harris enkelte gange tager en genvej for at få brikkerne til at passe sammen til sidst, så holder plottet i det store hele vand.

Charlaine Harris har sin helt egen stil, og selvom vampyrerne i hendes univers ikke er grufulde skabninger som i Guillermo del Toros “Blod“, så er de heller ikke pyntegenstande. Og det er interessant, hvordan Harris opbygger et univers, der passer helt fint ind i vores virkelighed med så forskellige skabninger som vampyrer, varulve og trolde. Det bliver spændende at se, hvilke væsner hun kan få med i de næste bøger, og jeg glæder mig til at læse bind fire, som heldigvis ligger klar på natbordet.

Serien om Sookie Stackhouse danner baggrund for tv-serien “True Blood”.

Sookie Stackhouse serien:

Død indtil solnedgang (Dead until dark, 2001)
Levende død i Dallas (Living dead in Dallas, 2002)
Klub Død (Club dead, 2003)
Død for verden (Dead to the world, 2004)
Stendød (Dead as a doornail, 2005)
Fuldstændig død (Definitely dead, 2006)
All together dead (2007)
From dead to worse (2008)
Dead and gone (2009)
Dead in the family (planlagt maj 2010)

Besøg Charlaine Harris hjemmeside

Blod af Guillermo del Toro og Chuck Hogan

Blod af Guillermo Del Toro og Chuck HoganGlem alt om en distingveret herre med kappe, hugtænder og en charmerende dialekt og de smukke vampyrer fra Twilight universet. Guillermo del Toro og Chuck Hogans vampyrer er dødbringende monstrøsiteter i denne første del af en ny spændende vampyr-trilogi Blod.

Flight 753 lander i JFK Airport i New York uden problemer, men ingen passagerer kommer ud, og ingen svarer på kontroltårnets henvendelser. Da lufthavns-personalet kommer ud til flyet, opdager de, at det er lukket fuldstændig ned. Der er ingen strøm, alle rullegardiner er nede, og dørene kan ikke åbnes udefra. Og da det endelig lykkes at komme ind i flyet, er alle på nær en pilot og tre passagerer døde.

Ephraim Goodweather og Nora Martinez fra Center for Disease Control tilkaldes, og hele arsenalet udrulles for at finde ud af, hvad der har slået passagererne ihjel. Er det en ny og dødbringende virus, eller er det et terrorangreb?

Og det bliver mere og mere mystisk. Ikke alene er alle døde uden panik eller sygdomstegn, obduktionerne viser også, at ligene ikke forrådnes som normalt, og da næste dag kommer, er alle ligene forsvundet. Og det er blot begyndelsen …

I Blod blander Guillermo del Toro og Chuck Hogan gamle vampyrlegender med moderne sygdomsbekæmpelse, og det ender op i en underholdende og til tider ganske grum historie. Persontegningerne er ikke det stærkeste i historien, men Abraham Setrakian står troværdig og effektivt i midten af det hele. Hvis persontegningerne til tider halter lidt, er det til gengæld lykkes forfatterne at skabe nogle utroligt visuelle scener undervejs, så jeg nærmest havde en lille biografforestilling kørende, mens jeg læste.

Guillermo del Toro er formentlig mest kendt som instruktøren af Pans Labyrint. Blod er hans skønlitterære debut og er skrevet sammen med thrillerforfatteren Chuck Hogan. Da Blod er første del af en trilogi, får vi ikke en rigtig afslutning på historien, men må vente på de efterfølgende bind, der skulle udkomme i henholdsvis 2011 og 2012.

Selvom Blod slutter med en cliffhanger, kan jeg dog absolut anbefale del Toros debut. Historien er spændende og hænger godt sammen, bortset fra enkelte steder hvor jeg synes, forfatterne laver nogle lidt for heldige sammentræf for at få historien til at gå op. Til gengæld er jeg stor fan af, at de gør vampyrerne grimme igen. For mig er vampyrer ikke sexede skabninger med kærlighedskvaler. De er dødbringende rovdyr, og det er de også i del Toros univers. Herligt!

Alt i alt synes jeg, at Blod både underholder og skræmmer, præcis som en vampyrhistorie skal gøre. Og så er bogen oven i købet også flot i sig selv med et gennemarbejdet layout, så man får en lækker grafisk oplevelse, imens man sidder og gyser.

Om bogen:

Originaltitel: The Strain
Udgivelsesår: 2010