september 2017
M T O T F L S
« aug    
 123
45678910
11121314151617
18192021222324
252627282930  
Arkiver

Indlæg tagget med ‘filmatiserede bøger’

I kød og blod af Clive Barker

I kød og blodJeg er gået i gang med at genlæse Clive Barkers Books of Blood, og er nu nået til I kød og blod.

Den første novelle hedder “Det forbudte“, og den er blevet filmatiseret af Bernard Rose i 1992 under titlen Candyman. Hovedpersonen er den unge kvinde Helen, som er i gang med at skrive en afhandling “Grafitti: storby-desperationens sygdomstegn” der omfatter hendes to yndlings-discipliner: sociologi og æstetik. Derfor er hun taget ud til Spector Street, et knap 4 år gammelt kvarter, der allerede er hærget og ødelagt til næsten ukendelighed. Her møder hun en anden ung kvinde, som afslører, at der er sket et mord i en af lejlighederne. Helen opsøger den nu tomme lejlighed, og finder et enestående grafitti-værk af en grusomt udseende mand. Hjemme fortæller Helen om sin opdagelse, men kæresten Trevor afviser betydningen af fundet, og i frustration vender Helen tilbage. Men nu opdager hun, at ingen vil tale til hende om mordet, og da hun endelig får mere at vide, får det helt uforudsete konsekvenser. En velskrevet, uhyggelig og utrolig fængslende novelle.

I “Madonna” forsøger Jerry Coloqhoun at sælge en nedlagt svømmehal til den lokale gangster Mr. Garvey, da alle andre har afvist ham. I første omgang er Mr. Garvey egentlig interesseret, men så oplever han noget underligt i de mørke varme gange, og beslutter sig for, at Jerry er stråmand for nogle af hans konkurrenter, der vil se ham død. Det er Jerry dog ikke, men også han må igennem en skelsættende forandring i den nedlagte svømmehal. “Madonna” er en meget atmosfærefyldt fortælling, som jeg dog må tilstå, at jeg ikke helt forstår.

Babels børn” er den mest humoristiske fortælling i samlingen, uden dog at være lårklasker-sjov. Vanessa kan aldrig modstå fristelsen til at køre ned ad veje, der ikke er markeret med et skilt. Det fører hende til et tuefyldt landskab langt fra alt, hvor hun ser nogle kappeklædte mennesker forfølge en lille skikkelse. Hun forlader bilen for at finde den flygtende, men snart er hun faret vild. Tilfældet fører hende til en klynge hvidkalkede bygninger, godt skjult af landskabet, og her befinder hun sig pludselig som fange. Men hvorfor må hun ikke forlade stedet igen? Og hvem er de andre mennesker, hun fornemmer bag stedets vægge? “Babels børn” giver en grotesk forklaring på verdens tilstand, som jeg i kyniske øjeblikke godt kunne tro var sand.

Den sidste novelle i samlingen er titelnovellen “I kød og blod” om fangen Cleveland Smith, som en dag får en ny makker i sin celle, den unge William Tait, kaldet Billy. Billy er et oplagt offer for de ældre fanger, men Cleveland tager ham under sine vinger uden iøvrigt at ville have noget med ham at gøre. Det viser sig, at Billys morfar var en berygtet morder, som blev hængt og begravet i fængslet, og nu forsøger Billy at få kontakt med ham igen. Cleveland er overbevist om, at det er ren fantasi, men hvad er der med den drøm om en tom by, som bliver ved med at hjemsøge ham, efter at Billy er flyttet ind i cellen? “I kød og blod” er både skræmmende og trist, og billedet af den tomme by som hjemsøger Cleveland, stod printet i min hukommelse længe efter endt læsning.

Jeg er ikke sikker på, at jeg altid forstår Clive Barkers historier, men selv når jeg er usikker på, om jeg har fanget hele pointen, så lykkes det alligevel for fortællingen at smyge sig om mig, så jeg bliver 100 % grebet. Clive Barker formår som få at skabe et univers af ord, der lokker sin læser ind i deres labyrint, og pludselig er man fanget ind af atmosfæren og må bare læse videre i en verden der ofte bliver mere og mere sindssyg og uforklarlig.

Indhold:

Det forbudte
Madonna
Babels børn
I kød og blod

Om bogen:

Udgivelsesår: 1992
Forlag: Artia, 202 sider

Books of Blood-serien:

Books of Blood, vol. 1 (1984)
Indhold: Introduction af Ramsey Campbell; The Book of Blood; The Midnight Meat Train; The Yattering and Jack; Pig Blood Blues; Sex, Death and Starshine; In the Hills, the Cities

Books of Blood, vol. 2 (1984)
Indhold: Dread; Hell’s Event; Jacqueline Ess: Her Will and Testament; The Skins of the Fathers; New Murders in the Rue Morgue

Books of Blood, vol. 3 (1984)
Indhold: Son of Celluloid; Rawhead Rex; Confession of a (Pornographer’s) Shroud; Scape-Goats; Human Remains

Books of Blood, vol. 4 (1985): Det Umenneskelige
Indhold: Statslegemet; Det Umenneskelige; Åbenbaringer; Forsvind, Satan!; Kødets lyst

Books of Blood, vol. 5 (1985): I kød og blod
Indhold: Det forbudte; Madonna; Babels børn; I kød og blod

Books of Blood, vol. 6 (1985): Den levende død
Indhold: Den levende død; Blodhævn; Forvandlingen; Mørkets magter; Blodets bog (en efterskrift) På Jerusalem Street

Dexters dunkle drømme af Jeff Lindsay

Dexters dunkle drømme af Jeff LindsayDexter Morgan er ansat som kriminaltekniker med speciale i blodstænk ved politiet i Miami. Han passer sit arbejde samvittighedsfuldt, er charmerende og vellidt blandt kollegaerne i almindelighed. Men Dexter er alligevel ikke en helt almindelig mand, for i sin fritid er han seriemorder!

Lyder ovenstående bekendt? Så er det måske fordi du har fulgt med i tv-serien Dexter, som nu kører på femte sæson. Bogen Dexters dunkle drømme er romanen bag serien.

Bogen starter med, at Dexter kidnapper en præst og tager ham med ud til en lille hytte ude i sumpen. Her konfronterer han præsten med 7 børnelig, og det går op for os, at præsten har været en rigtig slemmer en, og nu giver Dexter ham hans retfærdige straf. For Dexter er nok seriemorder, men han dræber kun dem, der fortjener det. Det har han lært af sin far, politimanden Harry, der adopterede Dexter, da han var 3 år.

Men nu er der en anden seriemorder i byen, en morder der går efter de prostituerede, og en morder, der arbejder ligeså koldt, klinisk og overlegent som Dexter. Dexters søster, Debrorah, arbejder i sædelighedsafdelingen, men drømmer om at blive forfremmet til drabsafdelingen. Da hun har særlige forbindelser i prostitutionsmiljøet, bliver hun sat på holdet, der skal opklare “luder-mordene”, og hun beder Dexter om hjælp, da han ofte har vist en usædvanlig intuition, når det gælder seriemordere.

Dexter siger ja til at hjælpe men er splittet, for han er fuld af beundring over den anden seriemorders evner. Men efterhånden som jagten intensiveres overfaldes Dexter af noget for ham hidtil ukendt – tvivl. For der er noget mystisk i, hvordan han kan forudsige morderens træk, og han begynder at frygte for sin forstand. Måske er det ham selv, der myrder uden at vide det?

Jeg har ikke fulgt slavisk med i tv-serien, men har dog set et par afsnit og synes, at Michael C. Hall som spiller Dexter gør det rigtig godt. Derfor havde jeg på forhånd dannet mig et billede af Dexter, og romanens Dexter er noget mere “morsom” end tv-seriens. Jeg ved ikke helt, hvilken af dem jeg bedst kan lide. Til gengæld kan jeg med sikkerhed sige, at jeg ikke har meget tilovers for romanens Debrorah, som er helt utrolig dum og uvillig til at erkende virkeligheden omkring sig. Hun virker slet ikke overbevisende på mig.

Dexters dunkle drømme er alligevel ganske underholdende og fortalt med et humoristisk glimt i øjet. Jeg følte mig dog en lille smule snydt over slutningen, og så blev jeg irriteret over en lang række sjuskefejl, hvor forlaget ikke har læst ordentlig korrektur inden trykningen. Men alt i alt er Jeff Lindsays seriemorder-fortælling ganske fint selskab en mørk vinteraften.

På engelsk findes desuden titlerne: Dexter is delicious, Dexter by design, Dexter in the dark og Dearly devoted Dexter, så mon ikke vi snart ser endnu en roman på dansk om den sært sympatiske seriemorder?

Serien om Dexter Morgan:

Dexters Dunkle Drømme (dansk 2010 – Darkly Dreaming Dexter, 2004)
Dybt Dedikerede Dexter (dansk 2010 – Dearly Devoted Dexter, 2005)
Dexter in the Dark (2007)
Dexter by Design (2008)
Dexter is Delicious (2010)

Rædslen fra Dunwich af H. P. Lovecraft

Rædslen fra DunwichRædslen fra Dunwich var den første af tre udgivelser fra forlaget Interpresse med H. P. Lovecraft historier på dansk. Før disse tre bøger (som desværre er temmelig dårligt oversat) var det kun et meget begrænset udvalg af Lovecrafts noveller på dansk. Rædslen fra Dunwich indeholder tre noveller: “Kaldet fra Cthulhu” (tidligere udkommet som “Når Cthulhu kalder” i Frygtens herre), “Rædslen fra Dunwich” og “Tingen på tærsklen”.

Kaldet fra Cthulhu” er historien om nogle mystiske begivenheder, som set på afstand hænger sammen på grufuld vis. Historiens fortæller er arving og eksekutor for den gamle professor George Gammell Angell, som var berømt for sin ekspertise i antikke inskriptioner. Hans død var tilsyneladende et hjerteanfald, som blev udløst, da han tilfældigt blev skubbet af en sort sømand. Men da fortælleren begynder at se nærmere i onklens papirer, viser det sig, at hans død måske ikke var så tilfældig endda.

Professoren var kommet på sporet af nogle fantastiske sammenhænge. En kunstners mærkelige drømme og herefter udarbejdelse af et skræmmende basrelief, hænger på mystisk vis sammen med utrolige begivenheder rundt om i verden, bl.a. nogle forsvindinger i skovene syd for New Orleans hvor en uhyggelig voodoo-kult holder til, og hvor en grotesk, frastødende og åbenbart meget gammel stenstatuette er blevet fundet. Og dette har tilsyneladende også forbindelse til en norsk sømands vanvittige og uforklarlige oplevelser under en voldsom storm. Fortælleren opdager nemlig, at de forfærdelige hændelser har udspring i den frygtelige Cthulhu-mytologi, og slutter fortællingen af med ordene:

Cthulu lever også stadig, formoder jeg, i sin stenkrypt, som har været hans vugge, siden Solen var ung. Hans forbandede by er sunket endnu en gang, for S/S Vigilant sejlede hen over stedet efter aprilstormen. Men hans præster på Jorden brøler og prædiker og dræber stadig foran hans billede rundt omkring på ensomme steder. Han må være blevet fanget, mens han stadig var inde i sit sorte dyb – ellers ville kloden nu have været et skrigende galehus. Hvem kender slutningen? Hvad der har rejst sig kan synke igen – og hvad der er sunket kan rejse sig igen. Det modbydelige venter og drømmer i dybet, og fordærv spreder sig i menneskets vaklende byer. Der vil komme en dag – men jeg må ikke og kan ikke tænke! Lad mig bede til, hvis jeg ikke overlever dette manuskript, at mine eksekutorer vil sætte forsigtighed højere end dristighed, så ingen anden får dette at se.”

I “Rædslen fra Dunwich” møder vi den mystiske skabning ved navn Wilbur Whateley. Hans mor var den deforme og frastødende albinokvinde, Lavinia Whateley, som boede alene sammen med sin far. Hvem faren var, blev der ikke talt om. Allerede fra fødslen af var Wilbur anderledes med sit nærmest gedeagtige udseende, og Lavinia forudsagde med stolthed, at han ville få usædvanlige kræfter og en storslået fremtid. Faktum er også, at han voksede hurtigt og var i besiddelse af stor intelligens indenfor de okkulte videnskaber.

Mens Wilbur voksede op, byggede gamle Whately til og om, ligesom han købte mere og mere kvæg – dog uden at man kunne se bestanden vokse synderligt. Samtidig skete der flere og flere uforklarlige hændelser i Dunwich området. Mærkelige lyde og stemmer hørtes fra jorden, og både Lavinia og gamle Whately besøgte jævnligt den ældgamle stenkreds i bakkerne. Da gamle Whateley dør accelererer begivenhederne, og Wilbur forsøger at få fat den forbudte bog “Necronomicon”. Han vil udføre et modbydeligt ritual, og slippe noget fri som aldrig burde have gået på denne jord. Det er nu op til dr. Armitage og hans kollegaer Rice og Morgan at stoppe uhyrligheden, før Dunwich – og hele verden – går til grunde.

Lovecraft skrev The Dunwich Horror i 1928, og den udkom første gang i Weird Tales i 1929. Ifølge Wikipedia har Lovecraft været inspireret af Arthur Machens historie The Great God Pan, som også handler om et individ, der viser sig kun at være delvist menneskelig. Desuden har Lovecraft brugt flere af Machens betegnelser i sin historie, bl.a. er Dunwich i Machens fortælling The Terror en engelsk by hvor en rædsel ses hængende over som en sort sky med ildglimt i.

The Dunwich Horror gav Lovecraft den største check hidtil fra Weird Tales, og den er blevet kaldt: “an excellent tale…. A mood of tension and gathering horror permeates the story, which culminates in a shattering climax.” Novellen er blevet filmatiseret flere gange, bl.a. i 1970 af Daniel Haller med titlen The Dunwich Horror. Læs mere om novellen på Wikipedia og anmeldelsen på Sleazehound.

Tingen på tærsklen” starter med ordene: “Det er sandt nok, at jeg har sendt 6 revolverkugler igennem min bedste vens hoved. Alligevel håber jeg gennem denne erklæring at kunne vise, at det ikke er mig, der har myrdet ham.”

Fortælleren er 8 år ældre end Edward Pickman Derby, men de er alligevel bedste venner. Edward var et meget beskyttet og meget intelligent barn, og som voksen er han ganske upraktisk. Da han møder den noget yngre kvinde Asenath tiltrækkes han voldsomt af hende, selvom hun kommer fra Innsmouth og tilhører familien Waite. De bliver gift, og pludselig begynder Edward at ændre sig. Ind i mellem udviser han voldsom viljestyrke og evner til ting, som f.eks. at køre bil, som han ikke kan, når han er sit almindelige jeg. Edward fanges langsomt længere og længere ind i Asenaths spind, og hun viser sig at være en ikke helt almindelig ung pige.

The Thing on the Doorstep blev skrevet i 1933 og udgivet i 1937 i Weird Tales. Kritikere anser den for en af hans mindre betydningsfulde noveller, men jeg synes nu, at den var ganske underholdende og med en grusom og twistet afslutning, som man godt nok har set komme, men som alligevel giver et lille spark i nerverne. På youtube fandt jeg denne lille novellefilm, som bygger på historien og som er ganske godt lavet.

Originaltitler: “The Call of Cthulhu” (1926),” The Dunwich Horror” (1929), “The Thing on the Doorstep” (1937)

Lovecraft bøger på dansk:

Farven fra rummet, 2004
Skyggen over Innsmouth, 1995
Vanviddets bjerge, 1995
Murene på Eryx og Det hvide skib (Cirklen serien nr. 35), 1995
Rædslen fra Dunwich, 1994
Tidens skygge (Cirklen serien nr. 26) , 1992
Tilfældet Charles Dexter Ward, 1991
Frygtens herre : 2 noveller i Cthulhu-traditionen, 1983

Dødsspillet af Suzanne Collins

DødsspilletI ruinerne af det, der engang var Nordamerika og nu kaldes Panem, vokser den 16-årige Kattua op i Distrikt 12, et fattigt minedistrikt, der er plaget af sult. I Panem hersker Capitol, og de kræver ubetinget lydighed. Den får de ved at holde de 12 distrikter i uvidenhed, og ved rå magt. En magt som de demonstrerede ved at udrydde Distrikt 13 fuldstændigt, da de for nogle år tilbage gjorde oprør.

Et andet tiltag, som skal sikre distrikternes lydighed, er Dødsspillet. Hvert år udvælges en dreng og en pige mellem 12 og 16 år fra hvert distrikt til spillet, som i korthed går ud på at overleve. Den sidste, der står på benene, vinder titlen, pengene og en sorgløs fremtid.

Da Kattuas lillesøster bliver udtrukket, vælger Kattua at melde sig som frivillig for at redde søsteren fra en sikker død. Sammen med Kattua udtrækkes bagerens søn Peeta. De to må forlade det kendte og drage til Capitol, hvor de skal kæmpe til døden mod hinanden og 22 andre unge.

Dødsspillet er en underholdende og velskrevet ungdomsroman, som dog sagtens kan læses af voksne læsere. Kattua er en intelligent hovedperson, som allerede før hun udvælges til Dødsspillet sætter spørgsmålstegn ved samfundets orden. Hvorfor skal Capitol bestemme alt? Hvorfor er nogen distrikter så rige, mens andre er ved at gå til i fattigdom? Under spillet møder hun bl.a. pigen Rude, der kommer fra et landbrugsdistrikt, men også her er sult og fattigdom dagligdag, og det undrer Kattua sig over.

Suzanne Collins har skabt en skræmmende fremtid, som læseren drages ind i. Historien om Dødsspillet er set i andre former før. Bl.a. har Stephen King skrevet romanerne Den lange vandring og Den løbende mand (som Richard Bachman), der også bruger idéen om en tv-begivenhed, der ender med kun en overlevende. Men Collins tager sin historie skridtet videre, idet de unge er nødt til selv at dræbe deres modstandere, hvis de vil overleve. Det giver fortællingen et endnu barskere udgangspunkt, og får også læseren til at heppe på Kattua endnu mere inderligt.

Dødsspillet er første del af en trilogien, som også er blevet filmatiseret.

(anmeldt til Bogrummet.dk)

Om bogen:

Udgivelsesår: 2009
Originaltitel: Hunger Games
Forlag: Gyldendal, 307 sider

Blod af Guillermo del Toro og Chuck Hogan

Blod af Guillermo Del Toro og Chuck HoganGlem alt om en distingveret herre med kappe, hugtænder og en charmerende dialekt og de smukke vampyrer fra Twilight universet. Guillermo del Toro og Chuck Hogans vampyrer er dødbringende monstrøsiteter i denne første del af en ny spændende vampyr-trilogi Blod.

Flight 753 lander i JFK Airport i New York uden problemer, men ingen passagerer kommer ud, og ingen svarer på kontroltårnets henvendelser. Da lufthavns-personalet kommer ud til flyet, opdager de, at det er lukket fuldstændig ned. Der er ingen strøm, alle rullegardiner er nede, og dørene kan ikke åbnes udefra. Og da det endelig lykkes at komme ind i flyet, er alle på nær en pilot og tre passagerer døde.

Ephraim Goodweather og Nora Martinez fra Center for Disease Control tilkaldes, og hele arsenalet udrulles for at finde ud af, hvad der har slået passagererne ihjel. Er det en ny og dødbringende virus, eller er det et terrorangreb?

Og det bliver mere og mere mystisk. Ikke alene er alle døde uden panik eller sygdomstegn, obduktionerne viser også, at ligene ikke forrådnes som normalt, og da næste dag kommer, er alle ligene forsvundet. Og det er blot begyndelsen …

I Blod blander Guillermo del Toro og Chuck Hogan gamle vampyrlegender med moderne sygdomsbekæmpelse, og det ender op i en underholdende og til tider ganske grum historie. Persontegningerne er ikke det stærkeste i historien, men Abraham Setrakian står troværdig og effektivt i midten af det hele. Hvis persontegningerne til tider halter lidt, er det til gengæld lykkes forfatterne at skabe nogle utroligt visuelle scener undervejs, så jeg nærmest havde en lille biografforestilling kørende, mens jeg læste.

Guillermo del Toro er formentlig mest kendt som instruktøren af Pans Labyrint. Blod er hans skønlitterære debut og er skrevet sammen med thrillerforfatteren Chuck Hogan. Da Blod er første del af en trilogi, får vi ikke en rigtig afslutning på historien, men må vente på de efterfølgende bind, der skulle udkomme i henholdsvis 2011 og 2012.

Selvom Blod slutter med en cliffhanger, kan jeg dog absolut anbefale del Toros debut. Historien er spændende og hænger godt sammen, bortset fra enkelte steder hvor jeg synes, forfatterne laver nogle lidt for heldige sammentræf for at få historien til at gå op. Til gengæld er jeg stor fan af, at de gør vampyrerne grimme igen. For mig er vampyrer ikke sexede skabninger med kærlighedskvaler. De er dødbringende rovdyr, og det er de også i del Toros univers. Herligt!

Alt i alt synes jeg, at Blod både underholder og skræmmer, præcis som en vampyrhistorie skal gøre. Og så er bogen oven i købet også flot i sig selv med et gennemarbejdet layout, så man får en lækker grafisk oplevelse, imens man sidder og gyser.

Om bogen:

Originaltitel: The Strain
Udgivelsesår: 2010

Blood from the Mummy’s Tomb

Professor Julian Fuchs har en hemmelighed i sin kælder. For mange år siden ledede han en ekspedition til Egypten på jagt efter en grav, der skulle indeholde mumien af en fordømt egyptisk dronning, hvis sjæl venter på at blive genfødt. Ekspeditionen fandt gravkammeret, og i selvsamme øjeblik som dronningens navn, Tera, blev sagt højt, blev Fuchs datter, Margaret, født hjemme i London.

I de efterfølgende år forsker Fuchs i Teras historie, og imens vokser Margaret op og får en uhyggelig lighed med den egyptiske dronning. Nu nærmer sig tiden, hvor stjernerne igen står i samme position, som da Tera døde, og Corbeck, et andet medlem af ekspeditionen, vil gøre alt for at hjælpe dronningen til genfødsel.

“Blood from the Mummy’s Tomb” bygger på Bram Stokers roman “The Jewel of Seven Stars” fra 1903. Manskriptforfatteren var Christopher Wicking, og han ville egentlig gerne have beholdt titlen, men en gyserfilm kunne naturligvis ikke hedde noget med Jewel, så i stedet listede man alle de ord op, som kunne forbindes med mumier og med genren i det hele taget, og derfra kom titlen “Blood from the Mummy’s Tomb”.

Det var også Wicking, som foreslog at bruge Seth Holt som instruktør. Han havde tidligere lavet “The Nanny” for Hammer Film i 1965, som dog var mere i retning af en psykologisk thriller. Peter Cushing var tænkt i rollen som Margarets far, professor Julian Fuchs, men efter blot en dag på settet måtte han melde fra, da hans kone var alvorligt syg. I stedet overtog Andrew Keir rollen. I slutningen af filmoptagelserne døde også Seth Holt pludseligt af en hjerteanfald, og instruktørstolen blev overtaget af Michael Carreras, som gjorde sit bedste for at gøre filmen færdig i Seth Holts ånd.

På nogen måder er “Blood from the Mummy’s Tomb” rigtig underholdende. Jeg synes hele den egyptiske forhistorie er godt fortalt, og den kravlende hånd, der søger tilbage til gravkammeret, er efter min mening stadig rigtig uhyggelig. Ligeledes er scenen på sindssygehospitalet, hvor professor Berrigan er blevet indlagt og venter på, at dronning Tera skal komme efter sin slange, utrolig velfortalt. Klipningen, brugen af de skæve vinkler, og den overvældende baggrundsmusik er med til at skabe en skræmmende og forkvaklet stemning, der fungerer fuldt ud også i dag.

Til gengæld kan jeg næsten ikke holde ud at se på Valerie Leon, som spiller Margaret/Tera. Hun har en ualmindelig velformet krop, men hendes evner som skuespiller kan ligge et meget lille sted efter min mening. Uanset om hun skal se skræmmende ud eller være bange eller for den sags skyld glad, så er ansigtet bare glat og intetsigende.

Special effects er især blodet, som pumper ud af de mystiske sår, som slår de folk ihjel, der forsøger at komme i vejen for Tera. Det er generelt godt lavet, ligesom skygge-arbejdet også virker fint.

Som en lille detalje hedder Margarets kæreste Tod Browning. Gad vide om han er opkaldt som en hyldest til filminstruktøren af samme navn?

Instruktør: Seth Holt
Udgivelsesår: 1971

Se filmens trailer på YouTube

The Ultimate Hammer Collection:

She, 1965
The Nanny, 1965
Dracula – Prince of Darkness, 1966
The Plague of the Zombies, 1966
Rasputin the Mad Monk, 1966
The Reptile, 1966
The Witches, 1966
One Million Years B.C., 1966
The Viking Queen, 1967
Frankenstein Created Woman, 1967
Quatermass and the Pit, 1967
The Vengeance of She, 1968
The Devil Rides Out, 1968
Prehistoric Women, 1968
Scars of Dracula, 1970
The Horror of Frankenstein, 1970
Blood from the Mummy’s Tomb, 1971
Straight on till Morning, 1972
Fear in the Night, 1972
Demons of the Mind, 1972
To the Devil a Daughter, 1976

Blodet fra mumiens gravkammer af Bram Stoker

Blodet fra mumiens gravkammerJeg synes, det er ganske tankevækkende, at bøger, som var vildt uhyggelige for 100 år siden, i dag er at finde på børnebibliotekets hylder. Betyder det, at om 100 år så sidder 10 årige og griner helt vildt af Saw-filmene og synes, at de bare er pudsige fremfor klamme?

Bram Stoker er i dag hovedsageligt kendt for sin roman Dracula, der for alvor satte vampyren på verdenskortet. I Blodet fra mumiens gravkammer er det dog en mumie, det handler om.

Historien starter med, at den unge sagfører Malcolm Ross har et forfærdeligt mareridt, hvor han er blevet lukket inde i et ægyptisk gravkammer. Han forsøger desperat at komme ud, men vågner da det banker på døren. En ny bekendt, den yndige frøken Margaret Trelawney, udbeder sig hans hjælp.

Det viser sig, at Margarets far har været udsat for et mordforsøg og nu ligger i en dødlignende koma. Sammen med Ross ankommer også lægen dr. Winchester og inspektør Daw fra Scotland Yard. Professor Trelawney er egyptolog, og han havde tilsyneladende forudset situationen. I hvert fald opdager Daw et brev, der giver tydelige instrukser for, hvad Margaret nu skal gøre. Bl.a. skal Trelawney konstant holdes under opsyn og ingen genstande må flyttes fra værelset.

Trods disse forhåndsregler sket der alligevel flere gange, at Trelawney igen overfaldes af noget ukendt, og først da en af hans gamle kollegaer, Corbeck, dukker op, begynder den lille flok at forstå, hvad der er sket. Og uden at afsløre for meget handler det om dronning Teras mumie, som de to mænd sammen fandt for mere end 20 år siden.

Blodet fra mumiens gravkammer er en underholdende historie med mystiske elementer, kærlighed og en lidt overraskende slutning. Jeg har læst, at Stoker modtog meget kritik for sin grusomme slutning, så da han genudgav bogen i 1912, havde han slettet kapitel XVI “Powers – old and new” og tilføjet bogen en mere lykkelig afslutning.

Udgaven jeg har læst, er som nævnt en bearbejdet udgave. Hvis du gerne vil læse orignalen fra 1903 inklusiv det slettede kapitel, så kig på online-literature.com

Blodet fra mumiens gravkammer har også givet anledning til flere filmatiseringer. Blood from the Mummys Tomb er fra 1971 og er fra Hammer Horror. Så fulgte The Awakening og nyeste filmatisering er fra 1997 Legend of the Mummy.

Om bogen:

Originaltitel: The Jewel of Seven Stars
Udgivelsesår: 1903

Uhyret af Peter Benchley

Uhyret aka Beast af Peter BenchleyJeg var ikke ubetinget imponeret, da jeg læste romanforlægget til filmen Jaws af Peter Benchley. Ikke desto mindre har jeg nu kastet mig over en senere roman af ham, Uhyret, som har en herlig forside med en stor, klam blækspruttearm. Heldigvis er Uhyret langt mere underholdende efter min mening.

Havet omkring Bermuda er overfisket og forurenet. Der er stort set intet liv tilbage, men en dag fra havets nederste dyb, dukker en kæmpeblæksprutte op. Dens naturlige fødekilder er væk, og nu søger den sin føde nærmere overfladen – og desværre viser mennesker sig at være et nemt måltid for “sprutten”.

Romanen følger først forskellige personer, som møder kæmpeblæksprutten med mere eller mindre heldigt resultat, og mod slutningen bliver hovedpersonen Whip Darling, en fisker fra Bermuda, som har forstand på lidt af hvert. Whip bliver meget mod sin vilje overtalt til at forsøge at fange uhyret fra dybet, selvom han anser det for den visse død.

I Jaws var Benchleys store styrke, når han skrev om hajen, og det virker også her, når han beskriver kæmpeblæksprutten. Forskellen i de to romaner er, at denne gang blev jeg også interesseret i personerne. Historien udenom uhyret er ligeså interessant, og det gør bogen til en mere jævn og flydende læseoplevelse.

Hvis du kan lide at læse om havets monstre, så er Uhyret helt klart en bog, du ikke må misse. Og hvis du kun vil læse en bog af Peter Benchley, så snup Uhyret fremfor Jaws.

Uhyret er i øvrigt også blevet filmatiseret i 1996 af Jeff Bleckner, men jeg har ikke fået set filmen endnu.

Også omtalt på Horrorsiden.dk

Om bogen:

Udgivelsesår: 1993
Originaltitel: Beast
Forlag: Wangels Forlag A/S, 252 sider

Dødens gab af Peter Benchley

Dødens gab af Peter BenchleyJeg havde aldrig fået læst romanoplægget til Steven Spielbergs hajhit Jaws, men så faldt jeg over Peter Benchleys roman Dødens gab fra 1973 i arbejdssammenhæng og tænkte, at  nu var lejligheden der.

Badebyen Amity lever af sommergæsterne. En dårlig sæson betyder, at vinteren bliver hård for hele samfundet, så da en sommergæst bliver fundet bidt ihjel af en haj, overtaler byrådet politimester Brody til IKKE at lukke stranden, for hajen er sandsynligvis allerede langt væk igen.

Men det viser sig at være en skæbnesvanger beslutning, for kort efter slår hajen til igen, og denne gang bliver to mennesker dræbt, og de nationale aviser opsnapper historien, som bliver slået stort op over hele landet.

Brody lukker stranden, men hvor længe kan han forsvare det? Især når Matt Hooper fra Oceanografisk Institut taler for, at hajen er væk for længst.

Jeg kunne genkende meget af filmen i bogen, men Benchleys historie  indeholder naturligvis mange flere lag, end filmen kan vise. Bl.a. handler en stor del af romanen om de store sociale forskelle, der er på sommergæsterne og de fastboende. Ikke mindst eksemplificeret ved politimester Brodys hustru, Ellen, der kommer af en velstående familie, som var sommergæster, og som ung blev gift med Brody. Trods efterhånden en del år som fastboende, er hun aldrig helt blevet accepteret og drømmer også ind i mellem selv om “de gode gamle dage” i en helt anden social klasse.

En anden pointe, som heller ikke kommer med i filmen, er forklaringen på, hvorfor det er så vigtigt for borgmester Vaughan at få åbnet stranden hurtigst muligt, for der er nemlig mere på spil, end overfladen viser.

Endelig er der også forskel på Brodys og Hoopers forhold i bogen og filmen, og helt klart på hvor sympatisk Hooper fremstår.

Det kan godt mærkes, at Dødens gab er mere end 30 år gammel, og jeg må sige, at jeg synes, filmen bærer alderen bedre end bogen. Romanens fokus på det sociale skel mellem sommergæster og fastboende virker gammeldags på mig, og det samme gør personernes opførsel overfor hinanden. Scenerne med hajen er dog ualmindelig godt beskrevet, og især slutscenen står printet på min nethinde endnu.

Om bogen:

Udgivelsesår: 1974
Forlag: Gyldendals Bogklub, 281 sider

John Constantine

For et par uger siden genså jeg filmen Constantine, der bygger på tegneserien om John Constantine. Det gav mig lyst til at genlæse de to hæfter, der er kommet på dansk, og det kan varmt anbefales.

Londons dæmoner er en samling af forskellige historier fra forskellige forfattere og tegnere. Stilen i fortællingerne er meget forskellige, men en af de mere fascinerende er historien “Hold me”, som er tegnet af Dave McKean. En historie om en bums, som fryser ihjel, og senere hjemsøger bygningen det er sket i, fordi han ønsker at nogen skal holde om ham. Danske Peter Snejbjerg har også illustreret en historie (skrevet af Garth Ennis) “And the growd goes wild”. Her fortæller Chas nogle drikkekammerater en historie om Johns bedrifter, da et spøgelse skal uddrives fra en trappeopgang. Den sidste historie i samlingen er “The first time” fra Johns barndom, tegnet af Dave Taylor og skrevet af Brian Azzarello. Den er i modsætning til de øvrige historier holdt i klare farver og med bløde streger, og fortæller om Johns første cigaret. En rigtig charmerende historie.

Hans værker og maskiner er derimod en samlet historie. En række mennesker går pludselig i koma, heriblandt Johns niece Trish. Det viser sig, at dæmonen Beroul samler sjælene ind og planlægger at lave helvede på jorden. Men John har ikke tænkt sig at lade ham gøre det uden kamp, så han opsøger aztekernes dødsgud Mictlantecuhtli i håb om at kunne lave en aftale.

Hans værker og maskiner er skrevet af Mike Carey og tegnet af Leonardo Manco, som har lavet nogle virkelig flotte illustrationer. Jeg er især vild med hans fortolkning af den aztekiske dødsgud, ligesom hans brug af billedrammer er rigtig spændende.

Læs mere om John Constantine på Sleazehound

Danske John Constantine udgivelser:

Titel: John Constantine Hellblazer – hans værker og maskiner
Udgivelsesår: 2005
Forlag: G. Floy Studio, 130 sider

Titel: John Constantine Hellblazer – Londons dæmoner
Udgivelsesår: 2005
Forlag: G. Floy Studio, 140 sider