juni 2019
M T O T F L S
« maj    
 12
3456789
10111213141516
17181920212223
24252627282930
Arkiver

Indlæg tagget med ‘filmatiserede bøger’

Rædslen fra Dunwich af H. P. Lovecraft

Rædslen fra DunwichRædslen fra Dunwich var den første af tre udgivelser fra forlaget Interpresse med H. P. Lovecraft historier på dansk. Før disse tre bøger (som desværre er temmelig dårligt oversat) var det kun et meget begrænset udvalg af Lovecrafts noveller på dansk. Rædslen fra Dunwich indeholder tre noveller: “Kaldet fra Cthulhu” (tidligere udkommet som “Når Cthulhu kalder” i Frygtens herre), “Rædslen fra Dunwich” og “Tingen på tærsklen”.

Kaldet fra Cthulhu” er historien om nogle mystiske begivenheder, som set på afstand hænger sammen på grufuld vis. Historiens fortæller er arving og eksekutor for den gamle professor George Gammell Angell, som var berømt for sin ekspertise i antikke inskriptioner. Hans død var tilsyneladende et hjerteanfald, som blev udløst, da han tilfældigt blev skubbet af en sort sømand. Men da fortælleren begynder at se nærmere i onklens papirer, viser det sig, at hans død måske ikke var så tilfældig endda.

Professoren var kommet på sporet af nogle fantastiske sammenhænge. En kunstners mærkelige drømme og herefter udarbejdelse af et skræmmende basrelief, hænger på mystisk vis sammen med utrolige begivenheder rundt om i verden, bl.a. nogle forsvindinger i skovene syd for New Orleans hvor en uhyggelig voodoo-kult holder til, og hvor en grotesk, frastødende og åbenbart meget gammel stenstatuette er blevet fundet. Og dette har tilsyneladende også forbindelse til en norsk sømands vanvittige og uforklarlige oplevelser under en voldsom storm. Fortælleren opdager nemlig, at de forfærdelige hændelser har udspring i den frygtelige Cthulhu-mytologi, og slutter fortællingen af med ordene:

Cthulu lever også stadig, formoder jeg, i sin stenkrypt, som har været hans vugge, siden Solen var ung. Hans forbandede by er sunket endnu en gang, for S/S Vigilant sejlede hen over stedet efter aprilstormen. Men hans præster på Jorden brøler og prædiker og dræber stadig foran hans billede rundt omkring på ensomme steder. Han må være blevet fanget, mens han stadig var inde i sit sorte dyb – ellers ville kloden nu have været et skrigende galehus. Hvem kender slutningen? Hvad der har rejst sig kan synke igen – og hvad der er sunket kan rejse sig igen. Det modbydelige venter og drømmer i dybet, og fordærv spreder sig i menneskets vaklende byer. Der vil komme en dag – men jeg må ikke og kan ikke tænke! Lad mig bede til, hvis jeg ikke overlever dette manuskript, at mine eksekutorer vil sætte forsigtighed højere end dristighed, så ingen anden får dette at se.”

I “Rædslen fra Dunwich” møder vi den mystiske skabning ved navn Wilbur Whateley. Hans mor var den deforme og frastødende albinokvinde, Lavinia Whateley, som boede alene sammen med sin far. Hvem faren var, blev der ikke talt om. Allerede fra fødslen af var Wilbur anderledes med sit nærmest gedeagtige udseende, og Lavinia forudsagde med stolthed, at han ville få usædvanlige kræfter og en storslået fremtid. Faktum er også, at han voksede hurtigt og var i besiddelse af stor intelligens indenfor de okkulte videnskaber.

Mens Wilbur voksede op, byggede gamle Whately til og om, ligesom han købte mere og mere kvæg – dog uden at man kunne se bestanden vokse synderligt. Samtidig skete der flere og flere uforklarlige hændelser i Dunwich området. Mærkelige lyde og stemmer hørtes fra jorden, og både Lavinia og gamle Whately besøgte jævnligt den ældgamle stenkreds i bakkerne. Da gamle Whateley dør accelererer begivenhederne, og Wilbur forsøger at få fat den forbudte bog “Necronomicon”. Han vil udføre et modbydeligt ritual, og slippe noget fri som aldrig burde have gået på denne jord. Det er nu op til dr. Armitage og hans kollegaer Rice og Morgan at stoppe uhyrligheden, før Dunwich – og hele verden – går til grunde.

Lovecraft skrev The Dunwich Horror i 1928, og den udkom første gang i Weird Tales i 1929. Ifølge Wikipedia har Lovecraft været inspireret af Arthur Machens historie The Great God Pan, som også handler om et individ, der viser sig kun at være delvist menneskelig. Desuden har Lovecraft brugt flere af Machens betegnelser i sin historie, bl.a. er Dunwich i Machens fortælling The Terror en engelsk by hvor en rædsel ses hængende over som en sort sky med ildglimt i.

The Dunwich Horror gav Lovecraft den største check hidtil fra Weird Tales, og den er blevet kaldt: “an excellent tale…. A mood of tension and gathering horror permeates the story, which culminates in a shattering climax.” Novellen er blevet filmatiseret flere gange, bl.a. i 1970 af Daniel Haller med titlen The Dunwich Horror. Læs mere om novellen på Wikipedia og anmeldelsen på Sleazehound.

Tingen på tærsklen” starter med ordene: “Det er sandt nok, at jeg har sendt 6 revolverkugler igennem min bedste vens hoved. Alligevel håber jeg gennem denne erklæring at kunne vise, at det ikke er mig, der har myrdet ham.”

Fortælleren er 8 år ældre end Edward Pickman Derby, men de er alligevel bedste venner. Edward var et meget beskyttet og meget intelligent barn, og som voksen er han ganske upraktisk. Da han møder den noget yngre kvinde Asenath tiltrækkes han voldsomt af hende, selvom hun kommer fra Innsmouth og tilhører familien Waite. De bliver gift, og pludselig begynder Edward at ændre sig. Ind i mellem udviser han voldsom viljestyrke og evner til ting, som f.eks. at køre bil, som han ikke kan, når han er sit almindelige jeg. Edward fanges langsomt længere og længere ind i Asenaths spind, og hun viser sig at være en ikke helt almindelig ung pige.

The Thing on the Doorstep blev skrevet i 1933 og udgivet i 1937 i Weird Tales. Kritikere anser den for en af hans mindre betydningsfulde noveller, men jeg synes nu, at den var ganske underholdende og med en grusom og twistet afslutning, som man godt nok har set komme, men som alligevel giver et lille spark i nerverne. På youtube fandt jeg denne lille novellefilm, som bygger på historien og som er ganske godt lavet.

Originaltitler: “The Call of Cthulhu” (1926),” The Dunwich Horror” (1929), “The Thing on the Doorstep” (1937)

Lovecraft bøger på dansk:

Farven fra rummet, 2004
Skyggen over Innsmouth, 1995
Vanviddets bjerge, 1995
Murene på Eryx og Det hvide skib (Cirklen serien nr. 35), 1995
Rædslen fra Dunwich, 1994
Tidens skygge (Cirklen serien nr. 26) , 1992
Tilfældet Charles Dexter Ward, 1991
Frygtens herre : 2 noveller i Cthulhu-traditionen, 1983

Stendød af Charlaine Harris

Stendød af Charlaine HarrisDet går heldigvis rigtig hurtigt med at få oversat Charlaine Harris bøger om Sookie Stackhouse til dansk, og nu er vi kommet til bind fem med titlen Stendød.

Sookie, den tankelæsende servetrice i den lille by Bon Temps, prøver at holde sig udenfor de overnaturlige samfund, som eksisterer side om side med menneskenes. Men det er svært, og nu er hendes bror, Jason, også blevet involveret. I bind fire blev han bidt af en varpanter, og ved fuldmåne forvandles han første gang selv, og Sookie er nervøs for, hvordan han klarer det.

Heldigvis lader det til at gå godt, men da flere hamskiftere kort efter bliver skudt af en snigskytte, finder Sookie ud af, at gruppen mistænker Jason for at stå bag. Samtidig udsættes Sookie selv for et brandattentat, og hun involveres yderligere i sin varulve-ven Alcides problemer, da hans far stiller op som fører for flokken.

Så der er stadig masser af problemer omkring Sookie, som hun ufrivilligt bliver blandet ind i, men hun tager det hele med sin sædvanlige ligevægt og sans for humor, og selvom hun igen må sande, at nytårsfortsættet om ikke at få flere tæsk ikke ligefrem er let at overholde, så overlever hun – naturligvis – det hele.

Jeg kan altså rigtig godt lide Sookie Stackhouse-bøgerne, og selvom plottet denne gang var mere rodet, og gerningsmanden ikke er specielt svær at gætte, så nyder jeg stadig at læse om Charlaine Harris’ vidunderlige univers befolket af varulve, vampyrer, feer og andre mærkelige væsner lige ved siden af menneskene.

Harris har en fin humor, som løfter bøgerne op over det trivielle, så jeg tilgiver, at Sookie bliver ved med at tiltrække det ene mere vidunderlige han-væsen efter hinanden, og på den måde er en voksen pendant til Stephanie Meyers hovedperson, Bella. Uden at have læst Twilight-bøgerne er jeg dog overbevist om, at der er langt mere format over Sookie, som heller ikke er bleg for at nyde lidt lækkert vampyrsex.

Stendød er ikke den bedste bog i serien, men ikke desto mindre er det stadig vældig underholdende, når Sookie folder sig ud. Så kom bare med bind seks i en fart …

Om Stendød:

Udgivelsesår: 2010
Forlag: Lindhardt og Ringhof, 317 sider
Originaltitel: Dead as a doornail

Sookie Stackhouse serien:

Død indtil solnedgang (Dead until dark, 2001)
Levende død i Dallas (Living dead in Dallas, 2002)
Klub Død (Club dead, 2003)
Død for verden (Dead to the world, 2004)
Stendød (Dead as a doornail, 2005)
Fuldstændig død (Definitely dead, 2006)
All together dead (2007)
From dead to worse (2008)
Dead and gone (2009)
Dead in the family (planlagt maj 2010)

Besøg Charlaine Harris hjemmeside

Dødsspillet af Suzanne Collins

DødsspilletI ruinerne af det, der engang var Nordamerika og nu kaldes Panem, vokser den 16-årige Kattua op i Distrikt 12, et fattigt minedistrikt, der er plaget af sult. I Panem hersker Capitol, og de kræver ubetinget lydighed. Den får de ved at holde de 12 distrikter i uvidenhed, og ved rå magt. En magt som de demonstrerede ved at udrydde Distrikt 13 fuldstændigt, da de for nogle år tilbage gjorde oprør.

Et andet tiltag, som skal sikre distrikternes lydighed, er Dødsspillet. Hvert år udvælges en dreng og en pige mellem 12 og 16 år fra hvert distrikt til spillet, som i korthed går ud på at overleve. Den sidste, der står på benene, vinder titlen, pengene og en sorgløs fremtid.

Da Kattuas lillesøster bliver udtrukket, vælger Kattua at melde sig som frivillig for at redde søsteren fra en sikker død. Sammen med Kattua udtrækkes bagerens søn Peeta. De to må forlade det kendte og drage til Capitol, hvor de skal kæmpe til døden mod hinanden og 22 andre unge.

Dødsspillet er en underholdende og velskrevet ungdomsroman, som dog sagtens kan læses af voksne læsere. Kattua er en intelligent hovedperson, som allerede før hun udvælges til Dødsspillet sætter spørgsmålstegn ved samfundets orden. Hvorfor skal Capitol bestemme alt? Hvorfor er nogen distrikter så rige, mens andre er ved at gå til i fattigdom? Under spillet møder hun bl.a. pigen Rude, der kommer fra et landbrugsdistrikt, men også her er sult og fattigdom dagligdag, og det undrer Kattua sig over.

Suzanne Collins har skabt en skræmmende fremtid, som læseren drages ind i. Historien om Dødsspillet er set i andre former før. Bl.a. har Stephen King skrevet romanerne Den lange vandring og Den løbende mand (som Richard Bachman), der også bruger idéen om en tv-begivenhed, der ender med kun en overlevende. Men Collins tager sin historie skridtet videre, idet de unge er nødt til selv at dræbe deres modstandere, hvis de vil overleve. Det giver fortællingen et endnu barskere udgangspunkt, og får også læseren til at heppe på Kattua endnu mere inderligt.

Dødsspillet er første del af en trilogien, som også er blevet filmatiseret.

(anmeldt til Bogrummet.dk)

Om bogen:

Udgivelsesår: 2009
Originaltitel: Hunger Games
Forlag: Gyldendal, 307 sider

Død for verden af Charlaine Harris

Død for verden af Charlaine HarrisEn tankelæser bliver babysitter for en vampyr, som jages af hekse, men heldigvis er byens varulve villige til at give en hjælpende hånd. Lyder det underligt? Måske – men det er super underholdende, når historien udspiller sig i Charlaine Harris univers, hvor servitricen Sookie Stackhouse fylder glassene.

I bind tre måtte Sookie redde sin vampyrkæreste, Bill. Ovenpå nogle rystende afsløringer beslutter hun sig for at holde en pause fra Bill, som her i bind fire rejser til Peru.

Uden en vampyrkæreste skulle man tro, at Sookies hverdag blev meget nemmere, men desværre. En nat på vej hjem fra arbejde støder hun nemlig på Bills chef, vampyren Eric. Kun iført bukser løber han rundt på vejen en decembernat, og da hun stopper for at hjælpe ham, opdager hun, at han har mistet hukommelsen.

Sookie tager ham med hjem, og næste aften dukker to af Erics nærmeste vampyrer op. De fortæller, at Eric er blevet forhekset af en ondsindet gruppe hekse, der ønsker at overtage hans forretning – og hans blod – og de skyer ingen midler for at nå deres mål. Så endnu en gang bliver Sookie blandet ind i vampyrernes affærer, og denne gang er der en ekstra indsats. Sookies bror, Jason, forsvinder nemlig kort efter, og nu må hun både prøve at finde ham og hjælpe vampyrerne – og deres for en kort stund allierede – varulvene.

Hvis jeg kun måtte bruge et ord til at beskrive Død for verden, så bliver det underholdende, for Charlaine Harris har skabt et virkelig underholdende univers, hvor vampyrer, varulve og hekse går rundt i blandt os. Sookie er en charmerende hovedperson, der med masser af humor og selvironi klarer sig igennem de hårdeste prøvelser, og ind i mellem belønnes hun med fantastisk vampyrsex. Det imponerende er også, at det i hver roman lykkes Harris at fylde lidt flere fabelvæsner ind i historien, uden at det går ud over hverken troværdigheden eller plottet. Og selvom hun igen skærer hjørnerne en lille smule for at få enderne til at mødes, så er historien så fyldt med action og humor, at jeg ikke lader mig irritere.

Jeg er i den grad faldet for den fandenivoldske tankelæser, som denne gang har følgende kommentar til de problemer, hun pludselig står til halsen i: ”De hekse var onde, og onde ting skal bekæmpes, det onde skal overvindes. Sådan gør vi i Amerika. Det var underligt at tænke på, at jeg var på vampyrerne og varulvenes side, og det var den gode side. Det fik mig til at ligge og grine lidt for mig selv. Jo, jo, de gode skulle nok klare ærterne.”

Serien om Sookie Stackhouse danner baggrund for tv-serien “True Blood”.

Sookie Stackhouse serien:

Død indtil solnedgang (Dead until dark, 2001)
Levende død i Dallas (Living dead in Dallas, 2002)
Klub Død (Club dead, 2003)
Død for verden (Dead to the world, 2004)
Stendød (Dead as a doornail, 2005)
Fuldstændig død (Definitely dead, 2006)
All together dead (2007)
From dead to worse (2008)
Dead and gone (2009)
Dead in the family (planlagt maj 2010)

Besøg Charlaine Harris hjemmeside

Klub Død af Charlaine Harris

Klub Død af Charlaine HarrisKlub Død er tredje bog i serien om servetricen Sookie Stackhouse, der kan læse tanker og kærester med vampyren Bill, og her er tale om en treer der både holder stilen og tempoet.

Bill har påtaget sig en hemmelig opgave for vampyrdronningen af Louisiana. Selv ikke hans chef, Eric, kender til det, før Bill pludselig forsvinder. Han har fortalt Sookie, at han skulle til Seattle, men i stedet er han taget til Mississippi, og her er han blevet kidnappet. Eric opsøger Sookie for at overtale hende til at tage til Jackson og forsøge at finde Bill, da han ikke kan overtræde vampyrreglerne og selv søge efter ham.

Sookie siger ja, selvom hun opdager, at Bill har løjet for hende – og ikke kun om hvor han skulle hen – og snart befinder hun sig i et fremmed vampyr-territorium med den yderst tiltrækkende varulv, Alcide, som sin hjælper. Endnu en gang er hun blevet involveret i vampyrernes verden, og denne gang bliver det svært at slippe levende fra det.

Jeg er blevet helt vild med historierne om Sookie. Charlaine Harris uddyber sit univers for hver bog, så denne gang hører vi bl.a. lidt om, hvordan vampyrerne har opdelt landet i forskellige kongedømmer, og der kommer flere detaljer ind om varulvenes samfund. Sookie er både slagfærdig og sympatisk og fortæller sin historie med masser af humor og selvironi (der heldigvis ikke bliver påtaget som f.eks. Odd Thomas gør i de efterfølgende bind). Historien er fuld af action, og selvom Harris enkelte gange tager en genvej for at få brikkerne til at passe sammen til sidst, så holder plottet i det store hele vand.

Charlaine Harris har sin helt egen stil, og selvom vampyrerne i hendes univers ikke er grufulde skabninger som i Guillermo del Toros “Blod“, så er de heller ikke pyntegenstande. Og det er interessant, hvordan Harris opbygger et univers, der passer helt fint ind i vores virkelighed med så forskellige skabninger som vampyrer, varulve og trolde. Det bliver spændende at se, hvilke væsner hun kan få med i de næste bøger, og jeg glæder mig til at læse bind fire, som heldigvis ligger klar på natbordet.

Serien om Sookie Stackhouse danner baggrund for tv-serien “True Blood”.

Sookie Stackhouse serien:

Død indtil solnedgang (Dead until dark, 2001)
Levende død i Dallas (Living dead in Dallas, 2002)
Klub Død (Club dead, 2003)
Død for verden (Dead to the world, 2004)
Stendød (Dead as a doornail, 2005)
Fuldstændig død (Definitely dead, 2006)
All together dead (2007)
From dead to worse (2008)
Dead and gone (2009)
Dead in the family (planlagt maj 2010)

Besøg Charlaine Harris hjemmeside

Blod af Guillermo del Toro og Chuck Hogan

Blod af Guillermo Del Toro og Chuck HoganGlem alt om en distingveret herre med kappe, hugtænder og en charmerende dialekt og de smukke vampyrer fra Twilight universet. Guillermo del Toro og Chuck Hogans vampyrer er dødbringende monstrøsiteter i denne første del af en ny spændende vampyr-trilogi Blod.

Flight 753 lander i JFK Airport i New York uden problemer, men ingen passagerer kommer ud, og ingen svarer på kontroltårnets henvendelser. Da lufthavns-personalet kommer ud til flyet, opdager de, at det er lukket fuldstændig ned. Der er ingen strøm, alle rullegardiner er nede, og dørene kan ikke åbnes udefra. Og da det endelig lykkes at komme ind i flyet, er alle på nær en pilot og tre passagerer døde.

Ephraim Goodweather og Nora Martinez fra Center for Disease Control tilkaldes, og hele arsenalet udrulles for at finde ud af, hvad der har slået passagererne ihjel. Er det en ny og dødbringende virus, eller er det et terrorangreb?

Og det bliver mere og mere mystisk. Ikke alene er alle døde uden panik eller sygdomstegn, obduktionerne viser også, at ligene ikke forrådnes som normalt, og da næste dag kommer, er alle ligene forsvundet. Og det er blot begyndelsen …

I Blod blander Guillermo del Toro og Chuck Hogan gamle vampyrlegender med moderne sygdomsbekæmpelse, og det ender op i en underholdende og til tider ganske grum historie. Persontegningerne er ikke det stærkeste i historien, men Abraham Setrakian står troværdig og effektivt i midten af det hele. Hvis persontegningerne til tider halter lidt, er det til gengæld lykkes forfatterne at skabe nogle utroligt visuelle scener undervejs, så jeg nærmest havde en lille biografforestilling kørende, mens jeg læste.

Guillermo del Toro er formentlig mest kendt som instruktøren af Pans Labyrint. Blod er hans skønlitterære debut og er skrevet sammen med thrillerforfatteren Chuck Hogan. Da Blod er første del af en trilogi, får vi ikke en rigtig afslutning på historien, men må vente på de efterfølgende bind, der skulle udkomme i henholdsvis 2011 og 2012.

Selvom Blod slutter med en cliffhanger, kan jeg dog absolut anbefale del Toros debut. Historien er spændende og hænger godt sammen, bortset fra enkelte steder hvor jeg synes, forfatterne laver nogle lidt for heldige sammentræf for at få historien til at gå op. Til gengæld er jeg stor fan af, at de gør vampyrerne grimme igen. For mig er vampyrer ikke sexede skabninger med kærlighedskvaler. De er dødbringende rovdyr, og det er de også i del Toros univers. Herligt!

Alt i alt synes jeg, at Blod både underholder og skræmmer, præcis som en vampyrhistorie skal gøre. Og så er bogen oven i købet også flot i sig selv med et gennemarbejdet layout, så man får en lækker grafisk oplevelse, imens man sidder og gyser.

Om bogen:

Originaltitel: The Strain
Udgivelsesår: 2010

Blood from the Mummy’s Tomb

Professor Julian Fuchs har en hemmelighed i sin kælder. For mange år siden ledede han en ekspedition til Egypten på jagt efter en grav, der skulle indeholde mumien af en fordømt egyptisk dronning, hvis sjæl venter på at blive genfødt. Ekspeditionen fandt gravkammeret, og i selvsamme øjeblik som dronningens navn, Tera, blev sagt højt, blev Fuchs datter, Margaret, født hjemme i London.

I de efterfølgende år forsker Fuchs i Teras historie, og imens vokser Margaret op og får en uhyggelig lighed med den egyptiske dronning. Nu nærmer sig tiden, hvor stjernerne igen står i samme position, som da Tera døde, og Corbeck, et andet medlem af ekspeditionen, vil gøre alt for at hjælpe dronningen til genfødsel.

“Blood from the Mummy’s Tomb” bygger på Bram Stokers roman “The Jewel of Seven Stars” fra 1903. Manskriptforfatteren var Christopher Wicking, og han ville egentlig gerne have beholdt titlen, men en gyserfilm kunne naturligvis ikke hedde noget med Jewel, så i stedet listede man alle de ord op, som kunne forbindes med mumier og med genren i det hele taget, og derfra kom titlen “Blood from the Mummy’s Tomb”.

Det var også Wicking, som foreslog at bruge Seth Holt som instruktør. Han havde tidligere lavet “The Nanny” for Hammer Film i 1965, som dog var mere i retning af en psykologisk thriller. Peter Cushing var tænkt i rollen som Margarets far, professor Julian Fuchs, men efter blot en dag på settet måtte han melde fra, da hans kone var alvorligt syg. I stedet overtog Andrew Keir rollen. I slutningen af filmoptagelserne døde også Seth Holt pludseligt af en hjerteanfald, og instruktørstolen blev overtaget af Michael Carreras, som gjorde sit bedste for at gøre filmen færdig i Seth Holts ånd.

På nogen måder er “Blood from the Mummy’s Tomb” rigtig underholdende. Jeg synes hele den egyptiske forhistorie er godt fortalt, og den kravlende hånd, der søger tilbage til gravkammeret, er efter min mening stadig rigtig uhyggelig. Ligeledes er scenen på sindssygehospitalet, hvor professor Berrigan er blevet indlagt og venter på, at dronning Tera skal komme efter sin slange, utrolig velfortalt. Klipningen, brugen af de skæve vinkler, og den overvældende baggrundsmusik er med til at skabe en skræmmende og forkvaklet stemning, der fungerer fuldt ud også i dag.

Til gengæld kan jeg næsten ikke holde ud at se på Valerie Leon, som spiller Margaret/Tera. Hun har en ualmindelig velformet krop, men hendes evner som skuespiller kan ligge et meget lille sted efter min mening. Uanset om hun skal se skræmmende ud eller være bange eller for den sags skyld glad, så er ansigtet bare glat og intetsigende.

Special effects er især blodet, som pumper ud af de mystiske sår, som slår de folk ihjel, der forsøger at komme i vejen for Tera. Det er generelt godt lavet, ligesom skygge-arbejdet også virker fint.

Som en lille detalje hedder Margarets kæreste Tod Browning. Gad vide om han er opkaldt som en hyldest til filminstruktøren af samme navn?

Instruktør: Seth Holt
Udgivelsesår: 1971

Se filmens trailer på YouTube

The Ultimate Hammer Collection:

She, 1965
The Nanny, 1965
Dracula – Prince of Darkness, 1966
The Plague of the Zombies, 1966
Rasputin the Mad Monk, 1966
The Reptile, 1966
The Witches, 1966
One Million Years B.C., 1966
The Viking Queen, 1967
Frankenstein Created Woman, 1967
Quatermass and the Pit, 1967
The Vengeance of She, 1968
The Devil Rides Out, 1968
Prehistoric Women, 1968
Scars of Dracula, 1970
The Horror of Frankenstein, 1970
Blood from the Mummy’s Tomb, 1971
Straight on till Morning, 1972
Fear in the Night, 1972
Demons of the Mind, 1972
To the Devil a Daughter, 1976

Djævelen rider ud af Dennis Wheatley

Djævelen rider ud af Dennis WheatleySerien “Forums udødelige klassikere” står i børnebiblioteket og indeholder titler som “Vampyren” af John Polidori, “Frankenstein” af Mary Shelley, “Blodet fra mumiens gravkammer” og “Dracula” af Bram Stoker. Alle titler på klassiske historier som er værd at læse – også i en bearbejdet udgave. Derfor glædede jeg mig til Djævelen rider ud af Dennis Wheatley, men i stedet for en klassiker fik jeg en tjubang historie uden særlig dybde.

Rex og hertugen er bekymrede for deres fælles ven Simon, som ofte lader sig indfange af nye spændende projekter. Deres bekymring er med god grund, for Simon er blevet fanget ind af en gruppe, som dyrker sort magi, og Simon skal bruges til at give lederen af ringen, Mocata, magt til at tilkalde Apokalypsens fire ryttere.

Heldigvis har hertugen forstand på hvid magi, og det lykkes ham og Rex at finde Simon på selve natten, han skal optages. Med list og dygtighed befrier de Simon, men Mocata har ikke tænkt sig at lade dem slippe, og snart har vores helte Helvedes dæmoner i hælene.

I en forstand er historien både spændende og underholdende, men at kalde den en “udødelig klassiker” synes jeg er at at skyde langt over målet. Jeg tænker lidt mere på kulørte spændings-serier som Bill og Ben bøgerne fra det gamle Westen, og Dennis Wheatley var da også en såkaldt pulp-forfatter.

For et par timers adspredelse er Djævelen rider ud dog ikke spildt, for der er masser af dramatik og kærlighed i historien, som i øvrigt blev filmatiseret for Hammer Film i 1968 af Terence Fisher med Richard Matheson som manuskriptforfatter og Christopher Lee som hertugen. Jeg har ikke set filmen, men den scorer 7,2 på IMDB så måske er den bedre som film end som roman.

Læs en glimrende introduktion til Dennis Wheatley og Djævelen rider udSleazehound.dk

Om Djævelen rider ud:

Udgivelsesår: 1934 (den bearbejdede udgave jeg har læst er dog fra 1992)

Blodet fra mumiens gravkammer af Bram Stoker

Blodet fra mumiens gravkammerJeg synes, det er ganske tankevækkende, at bøger, som var vildt uhyggelige for 100 år siden, i dag er at finde på børnebibliotekets hylder. Betyder det, at om 100 år så sidder 10 årige og griner helt vildt af Saw-filmene og synes, at de bare er pudsige fremfor klamme?

Bram Stoker er i dag hovedsageligt kendt for sin roman Dracula, der for alvor satte vampyren på verdenskortet. I Blodet fra mumiens gravkammer er det dog en mumie, det handler om.

Historien starter med, at den unge sagfører Malcolm Ross har et forfærdeligt mareridt, hvor han er blevet lukket inde i et ægyptisk gravkammer. Han forsøger desperat at komme ud, men vågner da det banker på døren. En ny bekendt, den yndige frøken Margaret Trelawney, udbeder sig hans hjælp.

Det viser sig, at Margarets far har været udsat for et mordforsøg og nu ligger i en dødlignende koma. Sammen med Ross ankommer også lægen dr. Winchester og inspektør Daw fra Scotland Yard. Professor Trelawney er egyptolog, og han havde tilsyneladende forudset situationen. I hvert fald opdager Daw et brev, der giver tydelige instrukser for, hvad Margaret nu skal gøre. Bl.a. skal Trelawney konstant holdes under opsyn og ingen genstande må flyttes fra værelset.

Trods disse forhåndsregler sket der alligevel flere gange, at Trelawney igen overfaldes af noget ukendt, og først da en af hans gamle kollegaer, Corbeck, dukker op, begynder den lille flok at forstå, hvad der er sket. Og uden at afsløre for meget handler det om dronning Teras mumie, som de to mænd sammen fandt for mere end 20 år siden.

Blodet fra mumiens gravkammer er en underholdende historie med mystiske elementer, kærlighed og en lidt overraskende slutning. Jeg har læst, at Stoker modtog meget kritik for sin grusomme slutning, så da han genudgav bogen i 1912, havde han slettet kapitel XVI “Powers – old and new” og tilføjet bogen en mere lykkelig afslutning.

Udgaven jeg har læst, er som nævnt en bearbejdet udgave. Hvis du gerne vil læse orignalen fra 1903 inklusiv det slettede kapitel, så kig på online-literature.com

Blodet fra mumiens gravkammer har også givet anledning til flere filmatiseringer. Blood from the Mummys Tomb er fra 1971 og er fra Hammer Horror. Så fulgte The Awakening og nyeste filmatisering er fra 1997 Legend of the Mummy.

Om bogen:

Originaltitel: The Jewel of Seven Stars
Udgivelsesår: 1903

Coraline af Neil Gaiman

Coraline, tegneserieFor en del år siden læste jeg Neil Gaimans børneroman Coraline. Jeg husker oplevelsen med skrækblandet fryd og har glædet mig til at få fingre i den nyudgivne tegneserieudgave med illustrationer af P. Craig Russell.

Det er altid farligt at se en ny version af noget, man holder meget af, og Coraline som tegneserie er heller ikke 100 % optimal for mig, omend det stadig er en fantastisk historie.

Pigen Coraline flytter med sine forældre ind i et gammelt hus, hvor de bor i den midterste etage. Over dem bor en sær gammel mand, som altid taler om sit musecirkus ingen har set, og nedenunder dem bor frøknerne Spink og Forcible.

En dag hvor Coraline keder sig, opdager hun en  tilmuret dør i den fine stue, som ingen steder fører hen. Det synes hun er mærkeligt, men det bliver mere mærkeligt, da hun næste gang åbner den, og en mørk gang kommer til syne.

Coraline går ind og kommer ud i en spejlvendt version af sit eget hjem. Her bor hendes anden mor med hendes anden far, og begge er meget ivrige efter at Coraline skal blive. Hendes anden mor serverer hendes yndlingsretter og lover at lege med hende og aldrig overse hende, hvis bare hun bliver. Og eneste betingelse er, at hun skal udskifte sine øjne med knapper – ligesom hendes anden mor har!

Selvom alt på overfladen virker hyggeligt og rart, vil Coraline alligevel ikke blive. Men da hun kommer tilbage til sin egen verden, er hendes forældre forsvundet. Nu er det op til Coraline at skaffe dem tilbage fra den anden mor, som er mere skræmmende end først antaget.

Som sagt holder historien stadigvæk. Den fortælles i et langsomt tempo, som suger læseren ind i universet, mens uhyggen stille og roligt kryber ind under huden.

P. Craig Russell laver nogle fine tegninger, som understøtter historien godt og skaber et troværdigt univers for fortællingen. Alligevel er det her, jeg synes, tegneserien mister lidt i forhold til originalen. Her har Dave McKean nemlig illustreret, og hans tegninger af den anden mor og hendes kulsorte knap-øjne er simpelthen så uhyggelige, at Russells billeder slet kan være med.

Når det er sagt, så er tegneserien stadig en læsning værd, og har man ikke læst romanen, kan man med fordel læse tegneserien først og så uddybe universet med den fulde historie.

Coraline er også lavet som animationsfilm instrueret af Henry Selick (The Nightmare before Christmas), og den er jeg spændt på at se.

Om bogen:

Udgivelsesår: 2009
Forlag: Høst,
Illustrationer: P. Craig Russell

Se omtalen af romanen på fortællingen.dk

Besøg Coralines hjemmeside