oktober 2017
M T O T F L S
« sep    
 1
2345678
9101112131415
16171819202122
23242526272829
3031  
Arkiver

Indlæg tagget med ‘Flemming R. P. Rasch’

Mørke guders templer / red. Henrik S. Harksen og Rasmus Wichmann

moerke-guders-templerDansk ”Sword & Sorcery” antologi der tager læseren med ind i mørke verdener fyldt med magi, vold og død. Men også med helte der ikke viger tilbage for noget.

I det informative forord redegør Rasmus Wichmann, som også er den ene af redaktørerne på antologien, for genren ”Sword & Sorcery”, som han egentlig rettelig synes bør kaldes ”Heroisk Fantasy”. Genren har nemlig som udgangspunkt helte, der tager på eventyr, fordi det er deres levevej eller personlige kald, og ikke fordi de skal redde verden som i eksempelvis Ringenes herre, der tilhører ”Episk Fantasy”. Men, tilføjer Wichmann, navnet ”Heroisk Fantasy” kan også være misvisende, idet heltene sagtens kan være lejesoldater, enspændere eller andre der typisk opfattes som anti-helte.

Et andet træk ved genren er en stærk tradition for referencer til tabte civilisationer og en mørk, fjern fortid med gudelignende væsener, der stadigvæk tilbedes. Endelig hører også vold og erotik genren til. Vi er således langt fra børnebibliotekets hylder, og med antologien håber de to redaktører da også at hjælpe med til at gøre fantasy for voksne til en dansk genre.

Jeg må således også indrømme, at jeg egentlig aldrig har haft noget forhold til ”Sword & Sorcery” genren. Jeg kender lidt til Conan-figuren, men har generelt ikke læst så meget fantasy. Så jeg var lidt præget af fordomme, da jeg gik i gang med læsningen, og må nok også erkende at ”Sword & Sorcery” ikke er det nye sorte for mig. I det store hele tror jeg dog, at fejlen ligger hos mig i den forbindelse, for flere af novellerne er faktisk rigtig gode.

Blandt mine favoritter er Kristoffer Jacob Andersens Karzul – stjernekoglerens forbandelse, som tidligere har været udgivet i hans novellesamling Blandt danske galakser. Det er en humoristisk fortælling om Den Fede, som ernærer sig ved at fange røvere og lignende. En dag får han mulighed for at finde den ældgamle, onde troldmand Karzul, som bevogtes af Solens Klinger, og slå ham ihjel. Det bliver en underholdende færd, hvor Den Fede må kæmpe mod både mennesker og monstre for at nå sit mål.

Tårernes konge af Lars Kramhøft hører ligeledes til favoritterne. Historien udspiller sig i et Mellemøstligt univers, hvor mongolernes Khan har tvunget Kaliffen fra magten. Hovedpersonen er Jim Al-Haytam, der skulle have fulgt i sin fars fodspor som Fariser i Kaliffens livgarde, men i stedet er endt som en samvittighedsløs lejesoldat. Da han bliver bedt om at kidnappe et barn og bringe det til Skrigenes By, ser han ingen problemer i det. Alligevel bliver denne opgave anderledes, og ender med at stille Jim i et moralsk dilemma han ikke kan ignorere.

Endeligt var jeg også vældigt begejstret for Oprørere af Rasmus Wichmann. Her befinder vi os igen i et genkendeligt univers, nemlig et oprørsk Britannia der er underlagt det romerske imperium. Hovedpersonen er den romerske militærtribun Equitatus, som forsøger at standse oprørerne, der skånselsløst brænder byer ned og halshugger indbyggerne. Under et forhør får Equitatus hjælp af den mystiske Agent, og sammen drager de af sted for at fange oprørernes leder. Men det er en færd med flere farer, end Equitatus har nogen anelse om, og som, ligesom i Tårernes konge, rummer et dilemma.

I A. Silvestris bidrag En sang om vand er helten Drae’all af Mhon, der fra barnsben er blevet trænet til at udføre ritualet, der skal redde verden. Mens Ztridz og hans mænd i titelnovellen Mørke Guders Templer af Christina E. Ebbesen slås for hvem end, der betaler dem.

Bjarke Schjødt Larsens bidrag Dødedagene har en troldmand som hovedperson, og har den finte (for mig i hvert fald) at man ikke helt kan regne ud, hvem der – om nogen – er de gode. Til gengæld er ondskaben i Menneskejagt af Martin Wangsgaard Jürgensen helt tydelig.

Det er med andre ord ret forskellige noveller, selvom de alle tilhører ”Sword og Sorcery”, og selvom jeg ikke personligt er blevet mega-fan, var jeg alligevel godt underholdt under læsningen. Jeg tager hatten af for de to ildsjæle Harksen og Wichmann for at stå bag antologien, og for de 11 forfattere der har bidraget med novellerne. Og så håber jeg, at flere voksne læsere finder vej til de fantastiske genrer generelt.

Indhold:

Forord ved Rasmus Wichmann
Martin Wangsgaard Jürgensen: Menneskejagt
Helle Jakobsen: Caels øje
A. Silvestri: En sang om vand
Christina E. Ebbesen: Mørke guders templer
Bjarke Schjødt Larsen: Dødedagene
Michael Dyst: Vandrerens dagbog
Flemming R. P. Rasch: Den grå guds tempel
Kristoffer Jacob Andersen: Kazul – stjernekoglerens forbandelse
Lars Kramhøft: Tårernes konge
Rasmus Wichmann: Oprørere
Thomas Hverring: Den yderste dag
Forfatterportrætter

Om bogen:

Udgivelsesår: 2016
Omslag: Jakob Hansson
Forlag: H. Harksen Productions

Universets mørke / red. Henrik S. Harksen

Universets_moerkeFor mit vedkommende har jeg altid tænkt på sci-fi horror, som historier der foregår i deep space og involverer fremmed væsner i en eller anden forstand. En af mine favoritfilm er ”Event Horizon”, som jeg har set mindst 10 gange, og som sammen med Alien-filmene har været mit referencepunkt. Men før jeg kastede mig over anmeldelsen af ”Universets mørke”, lavede jeg en hurtig søgning på nettet efter en genrebeskrivelse, og det har uddybet rammen lidt i forhold til min oprindelige opfattelse.

What is SciFi Horror?
Science Fiction and Horror overlap to create a scary story where the source of fear is another planet, alien race, interstellar travel, or something else from the Sci Fi genre. Sci Fi and Horror are natural companions. Often, fiction depicts a sense of anxiety about science and technology: medical research may unleash new diseases, robots may revolt, engineers can build death rays and atomic bombs. Or the topic may be some exploration of man’s primal fears: the claustrophobia of enclosed space, the fears of finding out you are not alone in the universe, the discovery of something “alien”, etc. These anxieties are the intersection where Sci Fi and Horror create their stories. Sci-Fi Horror is a cross section of sub-genres, which makes for a wide range of stories. In addition, the sub-genre is less about the content and more about the effect on the reader. (http://bestsciencefictionbooks.com/sci-fi-horror.php)

Antologien starter med ”Killinger” af Majbrit Høyrup, og her er vi langt fra min oprindelige idé om, at sci-fi horror foregår ude i rummet, men vi er klart indenfor rammerne af ovennævnte definition. Hovedpersonen er en unavngiven mand, der fifler med raceopdræt ude i sin stald. Dog ikke det sædvanlige med heste eller køer. Her er tale om en ganske særlig raceblanding, hvis følgere mødes via Kittenmix.net, og hvis avl foregår i dybeste hemmelighed.

Majbrit Høyrup fortæller i sin korte novelle (13 sider) om genetisk fremavlede hybridvæsner, og implicit om de mange moralske og etiske problemstillinger genetiske eksperimenter medfører. Det er veludført og meget skræmmende.

Patrick Leis’ novelle ”Starten på en krig” hører derimod til i den klassiske sci-fi horror. Et rumskib i deep space rammes af en meteor, som slår hul i skroget. Den nærmeste redning er 52 timer væk, men der er kun ilt til 29 timer. Under forsøget på at reparere skroget opdager ingeniøren Morris noget, der ligner ildfluer, som sværmer omkring hullet, og som viser sig at være ganske påtrængende.

Patrick Leis er altid god for en spændende og velskrevet historie, og det leverer han også her. Slutningen indeholder et fint twist, som gør novellen til mere end bare underholdning og efterlader lidt at tænke over.

Mikromennesker” af Anna Line Søgaard var jeg ved første gennemlæsning ikke så begejstret for, men jo mere jeg tænkte over den, da jeg skulle skrive denne anmeldelse, jo bedre synes jeg faktisk, at den bliver.

Hvad nu hvis mikroovnens vidunder kunne udvides til at kunne lave lige det, man ønskede sig allermest? Ashley drømmer om at blive set og elsket, så hun får mikroovnen til at skabe en fantastisk kjole. Desværre giver det hende ikke den opmærksomhed, hun sådan higer efter, og hendes skuffelse resulterer i selvhad, som får helt uventede konsekvenser. En lidt anderledes novelle som fortjener, at man læser den fokuseret.

Med” Ud over kanten” tager Thomas Daugaard os tilbage til deep space. ESS Columbus har rejst gennem rummet i 215 dage for at nå til Mars, hvor missionen er at installere og aktivere Maskinen, et kvantemekanisk kommunikationsredskab, der skal sørge for øjeblikkelige transmissioner mellem Jorden og Mars. Nu nærmer de sig endemålet, men besætningsmedlem Takumi er overbevist om, at Maskinen IKKE må aktiveres.

”Ud over kanten” er en af mine favoritter i antologien. Dels køber jeg fuldstændig science fiction præmissen, og dels parrer han denne overbevisende historie med Lovecraft’sk horror, og så bliver det bare ikke meget bedre i min smag.

Lars Ahn Pedersen plejer aldrig at skuffe, og det gør han som sådan heller ikke med ”Slagtehus 13”, der er underholdende, men dog ikke helt så overraskende og opfindsomt, som LAP ellers plejer at skrive. Her befinder vi os i en fremtid á la ”Total Recall”, hvor firmaet Scream Vacation tilbyder interaktive overlevelsesferier i et gyserfilms-univers, som gæsten selv vælger.

Titelnovellen ”Universets mørke” af Klaus Æ. Mogensen hører også til blandt samlingens bedste. En mor og hendes datter forsøger at komme overens med deres liv efter en voldsom ulykke, som dræbte faren og den ufødte lillebror. De tager til et øde beliggende sommerhus ved Vesterhavet, men opholdet får en brat afslutning.

Klaus Æ. Mogensen introducerer læserne for mørkt stof og mørk energi, som forskerne først indenfor de senere år er blevet bekendt med. Hvad nu hvis denne mørke energi kom til syne i vores verden? En velskreven novelle som via et meget videnskabelig grundlag lader gruen få et ansigt.

Hvad nu, hvis alt der er gået forud for denne dag, blot er et minde i en hukommelse, og ikke en rigtig erindring om et levet liv? Det undersøger Flemming R.P. Rasch i ”Chalmers verden”. Her beretter fortælleren i et brev til René, om en grufuld sandhed han har afdækket gennem interviews med en navigatør, der som det eneste besætningsmedlem er vendt tilbage fra en rumrejse gennem flere universer. En meget tankevækkende novelle, der ligesom ”Universets mørke” af Klaus Æ. Mogensen ser nærmere på mørkt stof.

Antologiens mest fysiske novelle er ”Cestoda” af Lars Kramhøft. Tre utilpassede unge kommer på tværs af professor Steffensen, der underviser dem i biologi på resocialicerings-centeret Lystrupgård med helt uforudsete følger. Lad mig nøjes med at sige, at parasitter spiller en stor rolle i historien, som er både underholdende og blodig.

Itu” af A. Silvestri starter med en dreng, der ser uendelig velkendt ud – og så alligevel ikke. Fortælleren overværer, hvordan drengen bliver flyttet af to politimænd, men scenen ender i blod og død, og fortælleren flyttes i karantæne, hvor han skal fortælle alt, hvad han husker om episoden.

A. Silvestri eksperimenterer ofte med sin skrivestil, og i denne novelle lader han helt bogstaveligt sin fortæller gå itu, mens han forklarer, hvad han husker. Kommaerne forsvinder, ordene forsvinder, betydningen forsvinder: ”Vågner til blinkende/hvidt lys/mørke. Forsøger/nægter at rejse mig fra sengen/fængslet. Det spænder/gør ondt/hviner i min arm/led/kæbe. Farver i tusindtal. Blå/orange/grøn/ultra/infra/ekko/sort/stank/hvid/duft.” Det er veludført, og præmissen er godt tænkt. Silvestri beviser endnu en gang, at han kan noget ganske særligt, når han skriver.

I ”Ildskolopendrene” af Kristoffer J. Andersen er vi tilbage i rummet. På planeten, der rummer femte koloni, oplever man problemer med nogle skolopender-lignende dyr, som angriber koloniens beboere. Ledelsens ønske er at gasse dyrene, men xeno-biologen Anders får dem overtalt til at give ham en uge for at undersøge konsekvenserne af at dræbe skolopenderne. Let fortalt novelle hvor Kristoffer J. Andersen giver sin udlægning af, hvor galt det kan gå, hvis man roder med naturen.

Svaret” af Aske Munk-Jørgensen starter ud fra næsten samme præmis som Patrick Leis ”Starten på en krig”, men viser sig alligevel at have et helt andet fokus, selvom slutresultatet måske bliver det samme. Novellen handler om besætningen på fragtskib, der kort før afgang bliver pålagt at tage nogle passagerer med. Skibets kaptajn er yderst skeptisk overfor ordren, og det viser sig da også, at passagerne gemmer på en hemmelighed. Velskrevet novelle, som både leverer gru og stof til eftertanke.

Antologiens sidste novelle er ”Undergangen” af Jesper Rugård Jensen. Ejendomsmægleren Egon er på vej til Lolland-Falster, hvor hans demente mor bor alene efter farens død. I radioen er der en masse indslag om nogle mærkværdige fænomener, som materialiserer sig som sorte kugler over hele verden. Det er Egon dog ligeglad med. Hans tanker kredser hovedsageligt om det kommende salg af forældrenes hus, og om det nylige brud med hustruen Karen. Det varer dog ikke længe, før han tvinges til at forholde sig til kuglerne.

De 12 noveller udforsker på meget forskellig vis “sci-fi horror”. Her er alt lige fra de klassiske deep space fortællinger om møder med aliens, over genetiske eksperimenter og betragtninger over teknologiens muligheder, til andre verdeners og tiders indtrængen i vores.

Generelt er niveauet højt. Der var ikke én novelle, som jeg ikke ved anden gennemlæsning fandt interessant, og jeg er imponeret over, hvor bredt de 12 forfattere har tænkt sci-fi horror. Jeg kan dog godt ærgre mig lidt over, at flere af novellerne skæmmes af slåfejl, der burde være fanget i korrekturen. Det hæmmer læsningen og bryder historiernes flow, hvilket er synd, for her er som sagt generelt tale om rigtig gode noveller. Til gengæld er jeg vild med forsiden og ikke mindst den font, der er brugt, og jeg er også stor fan af, at man sidst i bogen findes en kort biografi over de medvirkende forfattere.

Alt i alt kan jeg kun anbefale ”Universets mørke” som en spændende antologi, der udforsker og udfordrer sci-fi horror og underholder læseren imens.

Læs mere på forlagets hjemmeside

Indhold:

Majbrit Høyrup: Killinger
Patrick Leis: Starten på en krig
Anna Line Søgaard: Mikromennesker
Thomas Daugaard: Ud over kanten
Lars Ahn Pedersen: Slagtehus 13
Klaus Æ. Mogensen: Universets mørke
Flemming R.P. Rasch: Chalmers verden
Lars Kramhøft: Cestoda
A. Silvestri: Itu
Kristoffer Jacob Andersen: Ildskolopendrene
Aske Munk-Jørgensen: Svaret
Jesper Rugård Jensen: Undergangen

Om bogen:

Udgivelsesår: 2015
Omslag: Tomas Gindeberg

Nær og fjern – lige under overfladen 7 / red. Carl-Eddy Skovgaard

Nær og fjern / red. Carl-Eddy Skovgaard Hvad kan en fejl under en teleportation afstedkomme, og må man fuske med ekspeditionsdata, hvis det kan ændre fremtiden til det bedre? Science fiction er meget mere end rumkrig og små grønne mænd.

Jeg har været fast læser af serien Lige under overfladen, siden den første antologi udkom i 2007. Serien indeholder science fiction-noveller skrevet af danske forfattere, og med science fiction menes genren i bredeste forstand. Årets første antologi Nær og fjern indeholder femten noveller af både debutanter og gamle kendinge. Temaerne er som altid mange, og generelt er novellerne af høj kvalitet. Det er interessant at læse, hvor mange forskellige temaer og indfaldsvinkler, genren giver plads til, og uanset om man mest er til det eksperimenterende eller det mere klassiske sci-fi, vil jeg mene, at man kan få sin lyst stillet.

Blandt de noveller jeg især bed mærke i, er Jesper Rugård Jensens ’Krigen i himlen’. Da Eigons kone bider ham i læben under et kys, overfører hun utilsigtet nogle af sine nanoer til ham. Eigon har aldrig fået lavet nogen udvidelser, da stemmerne i hans hoved har sagt nej. Så hvad sker der, når en skizofren krop tilføres nanoer, der arbejder for at hjælpe værtskroppen mange personligheder med at opnå sine mål?

Mere klassisk er titelnovellen, ’Nær og fjern’, af Gudrun Østergaard. Her styrter et rumskib ned på en planet, og da den eneste overlevende kommer til sig selv, er hun blevet reddet af et fremmed væsen, der viser sig at være intelligent. Men hvordan kommunikerer man på tværs af race? Simon Christiansen bidrager med novellen ’Fanget i tiden’, som er et interaktivt science fiction-eventyr, hvor læseren er helten. Historien er opdelt i små bidder, og efter hver bid vælger man hvilken vej, man vil gå. Personligt er jeg ikke så vild med den slags fortællinger, men historien er velskrevet og veludført, så jeg er sikker på, at andre læsere vil finde den vældigt underholdende.

I ’Et hændeligt uheld på Lincoln Street’ ser Mikkel Harris Carlsen på, hvad en fejl under en teleportation kan afstedkomme. Mens Manfred Christiansen undersøger, om det kan tilgives at fuske med ekspeditionsdata, hvis det kan ændre fremtiden til det bedre. Endelig bidrager Lars Ahn Pedersen med ’Tannhäuser Gate’, som måske mere er en historie om science fiction og de ting, der følger med at være fan af genren, når fremtiden udvikler sig i en anden retning, end man forventede. Forfatteren har fundet inspiration i blandt andet filmen Blade Runner og romanen Neuromancer, men som altid giver han historien sit helt eget twist.

Alt i alt er Nær og fjern endnu en spændende udgivelse fra Science Fiction Cirklen, som kun kan anbefales til alle fans af genren men også til dem, der endnu ikke ved, at science fiction er meget mere end rumkrig og små grønne mænd.

(anmeldt til Litteratursiden.dk)

Indhold:

Henning Andersen: Fyrtårnet
Jesper Rugård Jensen: Krigen i himlen
Nicole Boyle Rødtnes: Mobildoktor
Lonni Krause: Tibetaneren Tilda og grønthandleren
Gudrun Østergaard: Nær og fjern
Martin Willer: Dr Kincaids optegnelser
Simon Christiansen: Fanget i tiden
Ellen Miriam Pedersen: For sent
Helle Jakobsen: PXx21894 område DK-Nord
Mikkel Harris Carlsen: Et hændeligt uheld på Lincoln Street
Beatrix Miranda Ginn Nielsen: Chatbot
Flemming R. P. Rasch: Omvej ved de ydre planeter
Nikolaj Johansen: Jump Session
Kenneth Krabat: Verdens nye ende
Manfred Christiansen: Mod bedre tider
Lars Ahn Pedersen: Tannhäuser Gate

Om bogen:

Udgivelsesår:
Forlag: Science Fiction Cirklen, 260 sider

Minerne på Orthomyx af Flemming R. P. Rasch

minerne_raschHvem er hattemagerne? Kan man ændre virkeligheden med en fjernbetjening til tv’et? Og hvad laver en it-programmør i en blå og orange skov? Det får du svar på i disse anderledes science fiction noveller

Jeg har gennem årene læst flere af Flemming R. P. Raschs noveller i forskellige antologier mm. som regel med stor fornøjelse. Det var derfor en glæde at opdage, at Science Fiction Cirklen i deres serie med science fiction noveller skrevet af danske forfattere valgte at udgive ham i seriens andet bind, Minerne på Orthomyx.

Rasch indleder samlingen med et kort forord, hvor han bl.a. skriver om science fiction, at det er en misforstået genre af flere forskellige grunde: ”… Bøger skal handle om virkelige ting, alvorlige ting. Så som mord, krig og kærlighed. Men de store filosofiske spørgsmål, teknologiens muligheder og videnskabens store problemer er for mig og mange andre science fiction fans lige så virkelige og alvorlige. Og til at behandle dem er science fiction en ganske velegnet genre …” Hvilket jeg kun kan være helt enig i!

Herefter følger 27 noveller af forskellig længde og forskellig stil. Det er måske ikke alle novellerne, der er helt vellykkede, men til gengæld er der nogen, som rammer lige på kornet. Især hvis man er til den lidt crazy science fiction á la Douglas Adams, så er novellerne om Janus Rumghoul II simpelthen i top.

Andre favoritter er ”Lastrum 24”, hvor to astronauter får en overraskelse, da de finder noget uforudset i et aflukket lastrum i deres rumskib. Også ”Andersens aske” hører til i toppen. Her kommer et dansk rumskib ud for en alvorlig ulykke undervejs til Mars. Det fører til en diskussion om, hvorvidt rumrejser er et Babelstårn, der gør Gud vred, eller om de er Noahs Ark, som Gud sendte for at redde de bedste.

Rasch skriver med humor og vid og har sin helt egen stil. Den er måske ikke lige for alle, men jeg kan nu godt lide den, og kan derfor sagtens anbefale Minerne på Orthomyx trods enkelte fejlskud imellem.

(anmeldt til Litteratursiden.dk)

Om bogen:

Udgivelsesår: 2011
Forlag: Science Fiction Cirklen, 197

Den nye koloni – lige under overfladen 5 / red. Carl-Eddy Skovgaard

Den nye koloni - LUO 5Rumrejser, kolonier på månen, satiriske fremtidsscenarier og spekulativ fiktion er blot nogle af ingredienserne i endnu en fin novelleantologi fra Science Fiction Cirklen

Forestil dig en verden hvor døden er udryddet. Du bliver bare ved og ved med at leve, og skulle du komme alvorligt til skade i en ulykke, så bliver du uden problemer reloaded og kan leve videre. For Piet er livet dog blevet for indholdsløst, og nu ønsker han at dø for alvor. Men det kræver tilladelse – og hjælp fra et særligt firma.

Det er udgangspunktet for Lars Ahn Pedersens En helt almindelig død, der indleder Den nye koloni, femte novelleantologi fra Science Fiction Cirklen med nyskrevet dansk science fiction. Pressemeddelelsen lover, at samlingen er endnu bedre end i de foregående år, og jeg er tilbøjelig til at give redaktør Carl-Eddy Skovgaard ret, for fra Ahns fremragende start stiger niveauet bare endnu mere.

Blandt de øvrige bidrag finder man bl.a. A. Silvestri, som giver et utraditionelt bud på en science fiction historie med Glemmer du så husker jeg alt; Steen Knudsens Ad Astra som lader fremtidens rumrejser blive foretaget af munke; Gudrun Østergaards Den sidste markør der bliver endnu mere aktuel pga. det nyligt udskrevne valg; Flemming R. P. Rasch’s Lige efter bogen som både er interessant og skræmmende; Glen Stihmøes Grimpeur som giver os noget at tænke over i forhold til aliens og cykelløb; og ikke mindst Oliver Rubys poetiske Kærlighedens gyldne ord.

Jeg holder meget af science fiction og i særdeleshed i novelleformen, hvor forfatteren skærer helt ind til benet af sin historie. I Den nye koloni er det lykkedes at samle en lang række spændende og meget forskellige historier, som hver især giver sit bud på, hvad en science fiction novelle kan være. Her er både rumrejser og alternative religiøse samfund; her er aliens og robotter og ikke mindst mennesket kastet ud i forskellige fremtidsscenarier. Det er underholdende, tankevækkende, spændende, morsomt og til tider rørende. Det er med andre ord god litteratur for alle – og ikke bare for science fiction entusiaster som mig…

(anmeldt til Litteratursiden.dk)

Indhold:

Lars Ahn Pedersen: En helt almindelig død
Christian Holger Pedersen: Ingen plads til superhelte
Steen Knudsen: Ad astra
Michael Kamp: Homo arachnida
Maria Kjær-Madsen: Mellem liv og død
Nikolaj Johansen: Ex terra
Jesper Rugård: Hvis løver kunne tale
Camilla Wandahl: Himmelflugt
Jeppe Bisbjerg: Eon
Klaus Æ. Mogensen: Palins projekt
Gudrun Østergaard: Den sidste markør
Mogens Graae Hansen: En mand ved navn Quinn
Manfred Christiansen: Bedre oplevelser til salg
Palle Hellemann: Den nye koloni
Henning Andersen: Ananke
Patrick Leis: Loops
Glen Stihmøe: Grimpeur
Flemming R.P. Rasch: Lige efter bogen
Ellen Miriam Pedersen: Sort Messias
A. Silvestri: Glemmer du så husker jeg alt
Oliver Ruby: Kærlighedsgyldne ord
Richard Ipsen: Lysets by
Anders Weitze Pedersen: Istid
Kenneth Krabat: Tænke på silke under invasionen

Om bogen:

Udgivelsesår: 2011
Forlag: Science Fiction Cirklen, 332 sider

Ingenmandsland: lige under overfladen, 4 / red. Carl-Eddy Skovgaard

ingenmandslandluo422 nyskrevne danske science fiction noveller der tager læseren med til både månen, fremtiden og fortiden.

Science fiction er mange ting. De, der tror, at det kun drejer sig om krig i rummet eller kedelige beskrivelser af robotter og rumskibe, har aldrig læst rigtig science fiction. Til dem vil jeg anbefale at læse ’Ingenmandsland’, for her præsenteres en bred vifte af noveller, der viser, hvor forskellig science fiction kan være.

’Ingenmandsland’ er den fjerde antologi fra Science Fiction Cirklen med nyskrevne danske science fiction noveller. Redaktør Carl-Eddy Skovgaard har udvalgt 22 noveller af mere end 50 indsendte, og det er blevet en blandet samling af fortællinger, der spænder lige fra rumrejser og alternative virkeligheder over aliens til spekulativ fiktion.

Samlingens måske bedste novelle er Matthæus 20:16 af A. Silvestri. Historien om verdens først (og sidste) tidsrejsende. Novellen er velskrevet og har både kant og stiller spørgsmål, og så har den en sidste linje som lige får læseren til at tænke sig om en ekstra gang.

Lars Ahn Pedersen kandiderer dog også til bedste novelle med Portræt af en månepige, hvor den tidligere så berømte journalist Vincent Lee bliver sendt til månen for at lave et portræt af Selene Ramirez Zhao, der snart fylder 80, men er det første menneske, som aldrig har været på jorden. Det starter som en banal opgave, men ender med at Lee opdager, at historien ikke er så enkel endda.

En anden favorit er Thomas Strømsholt Tiamat. Her er det lykkedes forskere at stabilisere et ormehul, og nu kommunikerer ormehullet med alvorlige konsekvenser for menneskene. Novellen er et godt eksempel på, at selvom jeg ikke nødvendigvis fatter det mere videnskabelige indhold i novellen, så kan jeg godt blive grebet, når idéen er god.

Jeg synes, det endnu en gang er lykkes for Science Fiction Cirklen at udgive en både interessant og underholdende antologi. Der er selvfølgelig forskel på kvaliteten af novellerne eftersom nogen af forfatterne nærmest debuterer i ’Ingenmandsland’, mens andre har større erfaring. Ikke desto mindre følte jeg mig både underholdt og fik noget at reflektere over under læsningen, så nyd en tur ind i dansk science fiction med ’Ingenmandsland’.

(anmeldt til Litteratursiden.dk)

Indhold:

Ellen Miriam Pedersen: Byens lyd
Maria Kjær-Madsen: Russisk roulette
Majbrit Høyrup: Debriefing af Hibernauter
Jeppe Bisbjerg: Ingenmandsland
Steen Knudsen: Skyggen af en kat
Nikolaj Johansen: Vandkøler
Lav sol over Krakow / Lise Andreasen og Glen Stihmøe
Lars Ahn Pedersen: Portræt af en månepige
Gudrun Østergaard: Havnomader
Richard Ipsen: De gamle svin
Katja Nilsen: Når lyset går ud
Camilla Wandahl: Se mig
Lonni Krause: Blåfugl
A. Silvestri: Matthæus 20:16
Mogens Hansen: Jeg er
H.H. Løyche: Der’ penge i skidtet
Flemming R.P. Rasch: Nosferata
Kenneth Krabat: Plan
Thomas Strømsholt: Tiamat
Henning Andersen: Kogebog for tidsrejsende
Jesper Rugård Jensen: Mission til Cho’it
Patrick Leis: Genfærd

Om bogen:

Udgivelsesår: 2010
Omslag: xxxrt.org
Forlag: Science Fiction Cirklen, 307 sider

Den hemmelige dal / red. Carl-Eddy Skovgaard

den_hemmelige_dalluo3Forestil dig, at du kan designe din egen baby ned til mindste detalje. Eller at hele din verden i virkeligheden er et stort forsøgslaboratorium

God science fiction stiller spørgsmål. Det kan være spørgsmål om samfundet, etiske holdninger, historiske ”kendsgerninger” m.m. I ”Den hemmelige dal” har Science Fiction Cirklen for 3. gang samlet en række nyskrevne danske noveller, der alle lever op til prædikatet: God science fiction.

De 21 noveller er alle meget velskrevne. I de første to udgivelser har der været et par noveller, som jeg ikke var lige så vild med som de øvrige, men denne gang er niveauet utroligt højt, og det er svært for mig at fremhæve en enkelt novelle som den bedste.

Maria Kjær-Madsen er dog ikke til at komme uden om. Hun fortæller i ”Wonderboy” om parret, som er blevet godkendt til en baby hos BabySign. De er et atypisk par, idet hun er designet, og han er ”bibel-barn”, men indtil nu har de haft et godt liv sammen. Med babyen kommer dog en masse spørgsmål, for hvad er vigtigst – at være glad for naturen eller kunne stave 100%. ”Wonderboy” stiller en masse interessante spørgsmål til, hvor langt vi kan – og vil – gå, når det drejer sig om genteknologi.

”Hulsleb” af Richard Ipsen vil jeg også hive frem, fordi den blander nogle elementer ind, som vi normalt ikke forbinder med en science fiction historie, nemlig små mænd med røde huer og træsko!

En mere ”typisk” science fiction fortælling er ”Alien Ghost Ballet” af Lars Ahn Pedersen, hvor en kendt ballet-instruktør sendes til en fremmed planet for at lære indbyggerne at danse ballet. Der er dog den hage ved det, at indbyggerne har tre ben, vinger og er dobbelt så høje som mennesker! Naturligvis er der andet end ballet i historien, som er meget velskrevet og også er den længste i samlingen.

Slutteligt skal også ”Bevillinger” nævnes. En satirisk fremstilling af forskningens vilkår i Danmark der også involverer tidsrejser.

Jeg kunne også have fremhævet Simon Christiansen, Malan Jacobsen, Patrick Leis eller H. H. Løyche, som også bidrager med fremragende noveller. I stedet vil jeg opfordre både science fiction fans og andre til at læse novellesamlingen, for her er masser af gode historier.

(anmeldt til Litteratursiden.dk)

Indhold:

Camilla Wandahl: Søsken
Gudrun Østergaard: Ambassadørens blå minder
A. Silvestri: Godnat
H.H. Løyche: Ryg og rejs
Maria Kjær-Madsen: Wonderboy
Helle A. Nissen: Kaptajnen
Malan Jacobsen: Terrarium
Lonni Krause: Irma Ovesen
Klaus Æ. Mogensen: Den hemmelige dal
Richard Ipsen: Hulsleb
Thomas Strømsholt: Arbores
Mikala Rosenkilde: Tusmørkefolket
Simon Christiansen: Simulacra
Brian P. Ørnbøl: Cargo Cult
Lars Ahn Pedersen: Alien Ghost Ballet
Flemming Rasch: Bevillinger
Laila Ammitsbøl: Brevet fra mor
Nicole Boyle Rødtnes: Bjørnedyr
Lise Andreasen: NeuralTerapi
Patrick Leis: Til min elskede
Manfred Christiansen: Jens, Rummand

Om bogen:

Udgivelsesår: 2009
Forlag: Science Fiction Cirklen, 289 sider

I overfladen – Lige under overfladen 2 / red. Carl-Eddy Skovgaard

I overfladen / red. Carl-Eddy SkovgaardReptilicus genopstår, zombisvøben rammer jorden, og vejret går amok i disse 20 nyskrevne science fiction noveller

Sidste år udgav Science Fiction Cirklen en antologi med nyskrevne danske science fiction-noveller. Redaktør Carl-Eddy Skovgaard var så begejstret for de mange bidrag, at han nu har lavet en efterfølger, ’I overfladen’. Denne gang er der blevet plads til 20 noveller, og som sidst er kvaliteten høj, selvom det for flere af forfatternes vedkommende er første gan,g de bliver udgivet.

Nogle af forfatterne var også repræsenteret i første samling, bl.a. H. H. Løyche, som står for samlingens sidste novelle ’I min faders hus’. På jorden er klimaet ved at gå amok. Temperaturerne stiger, og eksperterne forudser, at jorden snart vil være lige så varm som Venus. Menneskene må skabe en beboelig verden på Mars, men hvem skal af sted?

En anden genganger er en af mine favoritforfattere, Patrick Leis. I novellen ’Infektion’, der er en prequel til hans zombi-trilogi, fortæller han, hvordan zombi-svøben startede.

Af de nye forfattere kan jeg bl.a. fremhæve Brian P. Ørnbøl og novellen ’Stendrømme’ om kvinden, som bor i byen, der tilsyneladende fortsætter uendeligt. Hun drømmer om at komme ud af byen, og en dag tager hun af sted. Men det viser sig at blive en meget lang rejse.

En anden ny forfatter er Gudrun Østergaard, som i ’Den grønne jakke’ beskriver et samfund, der lever i et kæmpetårn opdelt i sektioner. I toppen bor eliten, og de øvrige er opdelt nedefter. Pigen Ivara føler sig ikke hjemme i sin sektion og tager på udflugt nedenunder. Men det viser sig, at det ikke er så nemt at falde til på en anden etage.

Endelig vil jeg også reklamere stærkt for Kenneth Krabats ’Historiens korte arm’, som virker inspireret af en af mine yndlingsromaner, ’Gateway’, men som alligevel har sin helt egen morale.

’I overfladen’ er generelt velskrevet og indeholder både hård science fiction og den blødere slags. Her er kortere og længere noveller, debutanter og professionelle. Kort sagt – her er et godt udpluk til elskere af genren.

Og har du aldrig troet, at science fiction var noget for dig, så giv alligevel samlingen her en chance. For gode historier kan man aldrig få nok af.

(anmeldt til Litteratursiden.dk)

Indhold:

Kenneth Krabat: Historiens korte arm
Richard Ibsen: Ting tager tid
Flemming R.P. Rasch: Mission til Eden
Arash Sharifzadeh Abdi: Myten om planeten Turus
Patrick Leis: Infektion
Søren E. Hemmingsen: Bidrag til danmarkshistorien
A. Silvesti: When the music’s over
Nikolaj Højberg: O-puslespillet
Camilla Wandahl: Kælderfødt
Ellen Miriam Pedersen: Bemyndiget
Rasmus Wichmann: En post-apokalyptisk novelle
Camilla Fønns Bach Friis: Du er min bedste ven
John Peter Andersen: Krydsning
Brian P. Ørnbøl: Stendrømme
Gudrun Østergaard: Den grønne jakke
Manfred Christiansen: Sket er sket
Sara Tanderup: I overfladen
Lars Ahn Pedersen: Afhøring af offer nr. 5
Dan Mygind: Christians København
H.H. Løyche: I min Faders hus

Om bogen:

Udgivelsesår: 2008
Forlag: Science Fiction Cirklen, 268 sider

Lige under overfladen / red. Carl-Eddy Skovgaard

lige_under_overfladenluo1Tidsrejser, alternative virkeligheder og amokløben bioteknologi – dansk science fiction når det er bedst

Efter min mening udkommer der alt for lidt science fiction på dansk – og endnu mindre dansk science fiction! Derfor var det med store forventninger, jeg kastede mig over denne antologi fra Science Fiction Cirklen, hvor Carl-Eddy Skovgaard har udvalgt 14 noveller af danske forfattere.

Her er navne som H. H. Løyche og Patrick Leis blandet med mere ukendte som Dan Mygind. Emnemæssigt dækker antologien også meget bredt, og enkelte af novellerne ville jeg nok ikke selv placere i en SF antologi. Men i forordet gør Carl-Eddy Skovgaard selv opmærksom på det, så det er ok.

Jeg er jo generelt glad for Patrick Leis, og derfor er hans novelle også en af mine favoritter i samlingen. “Turisten” har forhørseksperten Fowler som hovedperson. Han skal finde ud af, hvorfor en højt dekoreret oberst gav ordre til et missilangreb på et ubeboet område. Tilsyneladende er der ingen logisk begrundelse, men Fowler er opsat på at finde frem til sandheden. Den er dog helt anderledes, end han forventede.

En anden stærk novelle er “En tvilling kommer sjældent alene” af Glen Stihmøe. Danmark er kollapset under amokløben bioteknologi, og en lille gruppe hutler sig igennem i området ved Vesterbro Torv. En dag meddeler Helium, som er undsluppet fra et laboratorium, at hun opfanger signaler, og at hun vil forsøge at finde frem til dem. Det fører gruppen på en livsfarlig rejse gennem København.

I “Sirenens sang” af John Peter Andersen er Oliver og Gerhardt på rumrejse med robotten Harry. Oliver laver et forsøg med Harry, hvor han fodrer ham med al kendt litteratur. Forsøget lykkes, men gør det svært for Harry at klare sine almindelige funktioner, så da rumskibet kort efter må lande på en planet med en fjendtlig organisme, er gode råd dyre.

Og her er mange andre læseværdige noveller. Fælles for de bedste af dem er, at de både er underholdende og tankevækkende. De sætter problemstillinger på spidsen og får læseren til at se på dem fra en ny vinkel. En evne som science fiction efter min mening er eminent til.

Lad os få mere dansk science fiction! Jeg sidder i hvert fald klar, hvis Science Fiction Cirklen udgiver bind 2.

(anmeldt til Litteratursiden.dk)

Indhold:

Manfred Christiansen: SkyCity
Niels Gjerløff: Afrejse
Richard Ipsen: Den hvide bjørn
Glen Stihmøe: Én tvilling kommer sjældent alene
Flemming R.P. Rasch: Den sidste astronaut
Sara Tanderup: På grund af solen
Morten Brunbjerg: Organismen på Maneo
Patrick Leis: Turisten
Dan Mygind: Kend din målgruppe
John Peter Andersen: Sirenens sang
Arash Sharifzadeh Abdi: Europa
H.H. Løyche: Liv
Stig W. Jørgensen: Afskedsscene
Camilla Wandahl: De røde undulater

Om bogen:

Udgivelsesår: 2007
Forlag: Science Fiction Cirklen, 217