Indlæg tagget med ‘fluer’

The Fly (1958)

The Fly, 1958Det er ikke voldsomt længe siden, at det gik op for mig, at filmen “The fly” af David Cronenberg fra 1986 er en genindspilning af en film fra 1958, men med den viden i baghovedet var jeg selvfølgelig nødt til at få fat i originalfilmen og se den. Det gjorde jeg så her i juleferien, og det var en fin oplevelse.

“The Fly” starter i en fabrikshal, hvor nattevagten ser en kvinde løbe væk fra en presser – hvor der ligger et lig uden hoved! Det viser sig at kvinden er Helene Delambre, og at den døde er hendes mand, Andre. Ingen forstår, hvorfor Helene har myrdet sin mand, og Andres bror Francois (spillet af Vincent Price) forsøger at opklare sagen, så Helene ikke skal hænges for mord.

Og historien er grum! Andre har nemlig opfundet en maskine, som kan flytte materie gennem luften ved at opløse dem til atomer og så samle dem igen. Men da han ville afprøve maskinen på sig selv, var der desværre en flue med i kassen, og han og fluen blev blandet sammen. For at blive sig selv igen må han finde fluen, som nu har dele af ham i sig, men fluen er borte, og Andre begynder langsomt at miste sin selvkontrol. Der er derfor ingen anden udvej, end at få Helene til at hjælpe sig med selvmord efter at have destrueret maskinen og alle optegnelser om den.

“The Fly” har garanteret været et chok for datidens publikum. Maskinen, som kan flytte materie gennem rummet, må have været ret overbevisende, og jeg kan forestille mig, at Andres tilsynekomst som halvt flue og halvt mand har skræmt livet af biografpublikummet dengang. Naturligvis er vi i dag vant til anderledes special effects osv., men ikke desto mindre synes jeg faktisk, at originalversionen af “The Fly” var en udmærket og interessant film også i dag. Og så er det jo altid sjovt at se Vincent Price folde sig ud.

Om filmen:

Instruktør: Kurt Neumann
Udgivelsesår: 1958

Fluernes hvisken af Steen Langstrup

Fluernes hvisken af Steen LangstrupUnder min genlæsning af Steen Langstrups forfatterskab er jeg nu kommet til Fluernes hvisken fra 1999. Og hvilken udsøgt fornøjelse det var at få fingre i den igen.

Det er den sidste sommer i årtusindet, og varmen hviler over København som en tung dyne. En ung kvinde findes dræbt – brændt ihjel – og Henriette Nielsen sættes på sagen sammen med den ældre kollega Egon Kjeldsen.

Det viser sig snart, at den unge kvinde var datter af Poul Zinger – den tidligere ejer af diskoteket Heaven, som brændte for nogle år siden (trofaste Langstrup læsere vil vide, at diskoteket var en del af handlingen i romanen Pyromania), og da et vidne har set en vansiret mand i nærheden af mordstedet på gerningstidspunktet, er det nærliggende at tro, at det er et af de overlevende brændofre fra Heaven, som søger hævn. Men så sker endnu et mord. En ung og succesfuld svømmepige findes myrdet – druknet – og der er tilsyneladende en sammenhæng mellem de to mord. Men hvilken?

Et langt stykke hen ad vejen er Fluernes hvisken simpelthen en gedigen krimi, men hele tiden hviler en dyster skygge af ondskab over personerne, og den konstante vrimmel af fluer, som er ved at gøre alle vanvittige, er også med til at underbygge den dystre stemning. Og når man nærmer sig slutningen, bliver det da også helt klart, at der er noget ondt i gære, og at Langstrup formår at gøre en god krimi til en langt mere uhyggelig historie.

Jeg blev totalt opslugt af romanen – igen. Steen Langstrup kan noget med sit sprog. Det er enkelt og præcist, og han lokker hele tiden læseren med videre frem. Man må lige have næste afsnit med, og så næste og næste igen. Billederne står klokkeklart i læserens bevidsthed, og jeg kunne personligt godt tænke mig at se denne historie som film. Spørgsmålet er, om den kan laves ligeså godt, som den film der kørte bag mine øjne, mens jeg læste.

Om Fluernes hvisken:

Udgivelsesår: 1999
Omslag: Peter Stoltze/Imperiet

Genudgivet i 2016 på 2 Feet Entertainmaint (Langstrups eget forlag)

Besøg Mørket.dk

Udvalgte bøger af Steen Langstrup:

Kat – ondskaben lurer i regnen
Blodets nætter
Pyromania
Forvandling
Fluernes hvisken
9 før døden
Poe – 4 makabre hyldelster
Den hvilende ondskab – Plantagen 1
Intet er, som du tror – Plantagen 2
Porten til Helvede – Plantagen 3
Alt det hun ville ønske hun ikke forstod