juni 2020
M Ti O To F L S
1234567
891011121314
15161718192021
22232425262728
2930  
Arkiver

Indlæg tagget med ‘forsvundne børn’

Familiens synder af Cara Hunter

Sharon og Barry Masons datter forsvinder sporløst under en havefest. Politiet med kriminalinspektør Adam Fawley i spidsen starter en omfattende efterforskning, men i første omgang uden nogen resultater. Som dagene går, og chancen for at finde den 8-årige Daisy i live bliver mindre, dukker flere familiehemmeligheder frem i lyset, og politiet må revurdere deres opfattelse af sagen.

Familiens synder er første bind i Cara Hunters serie om Adam Fawley. Serien udspiller sig i universitetsbyen Oxford, og forlaget sammenligner bøgerne med tv-serien Broadchurch. Den må jeg indrømme, at jeg ikke har set, men måske bør jeg det, for jeg blev i hvert fald fanget ind af Familiens synder .

Romanen er bygget op i to spor. Det ene udspiller sig i nutiden og fortælles skiftevis af Adam Fawley og de øvrige politifolk, krydret med opslag på Twitter hvor naboer (og fremmede) giver deres mening tilkende om sagen.

Det andet spor bevæger sig rykvist baglæns i tiden, startende med dagen før Daisy forsvandt, tilbage til 79 dage før hendes forsvinden. Jeg har ikke læst en bog med helt samme opbygning som denne før, men jeg må sige, at det fungerer overraskende effektivt. Oplysninger, vi får i nutiden, har pludselig en helt anden betydning, når vi får baggrunden med, og det giver en helt særlig spænding i historien.

Det er heller ikke tit, at jeg har læst en bog med så usympatiske ofre. Hverken Barry Mason eller hustruen Sharon virker særligt behagelige, og det er svært at have ondt af dem, selvom deres datter er forsvundet. Måske derfor er folkedomstolen på twitter også hurtig til at dømme dem uden at have nogen beviser. Den del af historien kan jeg desværre genkende alt for let fra tastaturkrigerne på Facebook osv., der er mere end parate til at dømme andre uden at sætte sig ind i sagen.

Jeg var lynhurtigt fanget ind af Familiens synder, som både er spændende og overraskende. Jeg havde i hvert fald ikke gennemskuet plottet. Cara Hunter skriver levende, og den specielle opbygning af historien skaber en stadigt stigende suspense, så jeg nærmest ikke kunne slippe bogen, da jeg først gik i gang.

Samtidig er Adam Fawley en interessant hovedperson. Vi fornemmer fra starten, at han har en tragedie i bagagen, men hvilken afsløres først langt inde i bogen. Alligevel er han dybt professionel, og har samtidig en medfølende og venlig side der adskiller ham fra mange af tidens krimi-skikkelser. Men han har også sine personlige meninger, som ind i mellem skinner igennem i snakken med kollegaerne. Det er med til at gøre hans karakter troværdig, og jeg ser frem til at lære ham bedre at kende i kommende bind.

Cara Hunter besøger Krimimessen i Horsens d. 28.-29. marts, hvor hun vil fortælle om Familiens synder. I den forbindelse har Krimimessen spurgt hende, hvordan inspirationen til bogen opstod. Til det fortæller hun om sin fascination af ”at tage temaer op, der er blevet betydningsfulde emner både inden for den virkelige verdens kriminalitet og i fiktionens verden, og se på dem fra uventede vinkler”. I Familiens synder vender hun således rundt på ordsproget om, at det kræver en landsby at opdrage et barn. Her kræver det i stedet et samfund at miste et barn.

En absolut læseværdig og underholdende historie, hvis anderledes opbygning er med til at holde læseren fanget til sidste side. For alle der holder af gedigne og overraskende krimier med et drys domestic noir.

Uddrag af Familiens synder:

Jeg nikker. ”Det er klart. Jeg kan se, at haven støder op til kanalen. Er der en låge, som fører ud til trækstien?”
Barry ryster på hovedet. ”Som om! Det vil kommunen aldrig give lov til. Han kan umuligt være kommet ind den vej fra.”
”Han?”
Barry ser væk igen. ”Hvem det så end var. Det svin, som har taget hende. Det svin som har taget min lille Daisy.”
Jeg skriver ’min’ i notesbogen og sætter spørgsmålstegn bagefter. ”Men du så faktisk ikke en mand?”
Han tager en dyb indånding, som ender i en hulken, og så ser han væk, da tårerne igen begynder at trille. ”Nej, jeg så ikke nogen.”
Jeg bladrer i mine papirer. ”Jeg har billedet af Daisy, som I har givet kriminalassistent Davis. Kan I fortælle mig, hvad hun havde på af tøj?”
Der bliver stille.
”Vi holdt udklædningsfest,” sagde Sharon til sidst. ”For børnene. Vi tænkte, at det kunne være hyggeligt. Daisy var klædt ud som sit navn.”
”Undskyld, jeg er ikke helt med …”
”Daisy betyder tusindfryd. Hun var klædt du som en tusindfryd.”
Jeg fornemmer Gislinghams reaktion, men kigger ikke på ham. ”Nu forstår jeg. Og det vil sige …”
”Grøn nederdel, grønne strømpebukser og grønne sko. Og en hat med hvide kronblade og gult i midten. Vi fandt kostumet i den der butik på Fontover Street. Det kostede en formue bare at leje det. Og vi blev nødt til at betale depositum.”
Hun går i stå og gisper. Så knytter hun nævne og presser den mod munden med bævende skuldre. Barry lægger armen rundt om hende. Hun vugger klynkende frem og tilbage og siger til ham, at det ikke er hendes skyld – hun vidste ikke noget – og han stryger hende over håret. (side 14-15)

Reklame: Tak til Gads Forlag der har foræret mig bogen til anmeldelse.

Om Familiens synder:

Udgivelsesår: 20.02.2020
Forlag: Gads Forlag, 354 sider
Omslag: Anders Timrén
Originaltitel: Close to home, 2018
Oversætter: Brian Christensen

Læs også:

Enken af Fiona Barton
Øjensamleren af Sebastian Fitzek
Og så var hun væk af Lisa Jewell
Menneskehavn af John Ajvide Lindqvist

Enken af Fiona Barton

Enken af Fiona Barton

Hvor godt kender du nogensinde et andet menneske?

I 2006 forsvinder den 2-årige Bella, sporløst fra familiens have. Moren Dawn har ladet hende være alene derude, mens hun ordnede et par småting, og da hun igen ser efter Bella, er hun væk. Politiet sætter alle kræfter ind på sagen, men sporene er mere end sparsomme.

Indtil et tilfælde fører dem til Glen Taylor. En tidligere bankmand som nu arbejder som chauffør – og, som dagen da Bella forsvandt, havde et ærinde i området. Men Glen er stålsat i sin forklaring om sin uskyld, og ved hans side står hustruen Jean loyalt og støttende. For selvfølgelig kan hendes Glen ikke finde på sådan noget.

I fire år kører sagen om Bellas bortførelse med Glen Taylor som mistænkt, og så omkommer Glen i en ulykke. Politiet håber, at Jean nu endelig vil tale. For hun må da vide, om hendes mand er morder?

Enken er Fiona Bartons debutroman, og det er virkelig en blændende debut. Barton er selv journalist, og hun fortæller i forordet, hvordan hun altid har været fascineret af, hvordan de pårørende til anklagede/dømte forbrydere forholder sig til hinanden bag lukkede døre. Det undersøger hun her, og det er der kommet en vellykket psykologisk thriller ud af.

Romanen er opdelt i kapitler, der dels springer i tid og sted, og dels fortælles fra forskellige vinkler, bl.a. Enken, Journalisten, Kriminalinspektøren og Moderen. På den måde lader Barton oplysningerne sive til læseren, som får en fornemmelse af, at noget er helt galt. Men først til allersidst samles alle trådene, og sandheden kommer frem. Opbygningen er lykkes rigtigt godt, og selvom Enken ikke er en sindsoprivende pageturner, så er atmosfæren i romanen yderst intens. Spændingen opbygges stille og roligt af de små afsløringer, der drypper frem undervejs, og som læser sad jeg fanget til sidste side var vendt.

Udover selve spændingen i opklaringen: Er det nu også Glen Taylor, der står bag? er det også dybt fascinerende at følge pressens dækning af sagen. Hvordan de på den ene side virker som gribbe, der svælger i menneskelig elendighed. Men som alligevel også fungerer som en redningskrans for Dawn.

Endelig er portrættet af Jeans og Glens ægteskab intet mindre end fremragende. Barton beskriver et lykkeligt ægteskab, som et eller andet sted undervejs ændrer karakter. Alligevel holder Jeanie udadtil loyalt fast i den censurerede version, mens hendes egen hemmelige version efterhånden smutter ud mellem linjerne. For hvor godt kender vi nogensinde et andet menneske?

Jeg kan næsten ikke komme med nok superlativer for denne debut, som både er velskrevet, spændende og giver et fascinerende indblik i den menneskelige psyke. Fiona Barton er på vej med sin næste bog ”Hemmeligheder”, der udkommer til september. Indtil da kan jeg kun anbefale at læse Enken, hvis du holder af underspillede psykologiske thrillers.

Om Enken:

Udgivelsesår: 2016
Forlag: Hr. Ferdinand, 385 sider
Omslag: Jon Asgeir
Originaltitel: The Widow
Oversætter: Lotte Kirkeby Hansen