juni 2019
M T O T F L S
« maj    
 12
3456789
10111213141516
17181920212223
24252627282930
Arkiver

Indlæg tagget med ‘Freddy E. Silva’

Virtropolis af Freddy E. Silva

Virtropolis af Freddy E. SilvaÅr 2060.

5 minutter over ti om aftenen.
4 skæbner møder ind med skarpladte våben.
3 andre er skygger i natten.
2 uger efter fangeoprøret i Ståltårnet.
1 aften, der ændrer alle syv liv.

Fem fortællinger om vores fejl og mangler, håb og drømme, livet, døden og den virtuelle zone midt imellem.

Hver fortælling er en separat livshistorie – samlet er de én fatal aftens jagt gennem den neonbelyste asfaltjungle. (citat fra bagsiden)

I 2012 udgav Freddy E. Silva fremtidsthrilleren Mediatropolis. Virtropolis er en selvstændig fortsættelse hertil, og består af fem overordnede kapitler omkranset af en rammehistorie.

I den første historie, ‘Manos’ følger vi Diego Vargas som flygtede under det store fangeoprør, vi hørte om i Mediatropolis. Han ønsker bare at hente sin kæreste og slippe væk fra storbyen. Men først skal han inddrive en gæld.

I “Metro Hotel” er hovedpersonen Eric Gibson, tidligere menig i hæren og nuværende lejesoldat. Menneskesky holder han sig til sit hotelværelse, men denne aften får han tilbudt en opgave, som han ikke kan sige nej til.

Hovedpersonen i “Kærlighed og krig” er den ærgerrige nyuddannede betjent Jessie Calahan, der netop er blevet ansat som lejebetjent hos GigaMedia. Hun må konstant kæmpe for anerkendelse hos mændene, så da hun bliver headhuntet til en specialopgave, er hun ikke sen til at sige ja. Heller ikke selvom den bringer hende helt til kanten af jobbets jurisdiktion.

I “Navnløs blog” er hovedpersonen den unge kvinde, Dani, der driver sin egen nyhedsblog sammen med vennerne Kyoko og Bernhard. I en verden hvor alle kæmper om opmærksomhed og berømmelse i den virtuelle verden, går deres nyhedsblog mod strømmen med sin anonymitet. Men måske derfor er deres nyheder mere troværdige?

“Virtropolis” er bogens sidste historie. Her hører vi om den professionelle firmaagent Vincent Hess, der bliver hyret af koncernen M-Tech til at opspore deres chefprogrammør og bringe ham tilbage. Han er tilsyneladende stukket af med prototypen på det hemmelige projekt, han arbejdede på. Et projekt der kan indbringe M-Tech milliarder. Men også andre er interesserede i programmøren.

Som bagsideteksten antyder, er de fem historier umiddelbart uafhængige af hinanden, men når man er færdig med bogen, tegner de et samlet billede, hvor personer og begivenheder går igen, set fra nye vinkler. Og den fremtid, der tegnes, virker trøstesløs og uden meget håb for almindelige mennesker. Penge og magt er samlet hos internationale koncerner, som styrer masserne med hjernedøde tv-udsendelser og manipulerer seerne både politisk og købsmæssigt. Imens bliver de fattige fattigere, og samfundets bund er nærmest umulig at komme væk fra.

Freddy E. Silva kommer i Virtropolis omkring mange interessante tanker vedrørende mediernes påvirkning. Her er det ikke Facebook men FriendNet, som alle er nødt til at være på, og man skal helst ses hele tiden. Her er en præsidentkandidat, der har arvet sin rigdom fra faderen og nu kører sig i stilling ved at invadere nabolandet under påskud af kampen mod narkohandlen. Her er indførelse af et omfattende DNA-register, der hurtigt kan misbruges. Og her er privatisering af offentlige opgaver som politiet, hvor de må klare sig med dårligere udstyr end de private lejebetjente. Problemet er blot, at lejebetjentene kan have en helt anden agenda, hvis deres arbejdsgiver ønsker det.

Jeg må indrømme, at jeg ikke helt fangede formålet med rammehistorien, selvom der afsløres en overraskende oplysning til sidst, der giver den en helt ny kant. Til gengæld var jeg virkelig begejstret for de to sidste historier, der både underholder og giver stof til eftertanke.

Forsiden af Lars Gehrt signalerer tydeligt bogens indhold, så den kan jeg kun rose, mens bogens layout desværre halter lidt til tider med mystiske indrykninger. Korrekturmæssigt er jeg altså ret sikker på, at datidsformen af ‘at smyge sig’ hedder ‘smøg’ og ikke ‘smygede’, og så undrer jeg mig lidt over udkommet af et bagholdsangreb i ‘Hotel Metro’. Det hører dog til i småtingsafdelingen, og det overordnede indtryk af Virtropolis er godt. Så er du til dyster science fiction, der udspiller sig i en verden à la Blade Runner, kan du roligt gribe Silvas nye bog.

Uddrag fra Virtropolis:

Eric kiggede fra den ene til den anden. McCaffey så blank ud, men forsøgte at skjule det bag et psykotisk blik. Bukowski udstrålede som sædvanligt kun tålmodighed.

“Det er da klart!” råbte McCaffey. “Selvfølgelig skal vi da herned og smadre sortsmuskere, hvis de bliver ved med at sende deres lort hjem til os! Når regeringerne hernede ikke stopper narkobaronerne, så må vi jo selv gøre noget ved det.”

Bukowski bed sig tænksomt i læben. Sveden drev af ham. Hans blik hvilede på de stegende brosten, der førte op ad bakke ind mellem kalkstensfarvede huse. Skæve, primitive bygninger pyntet med vasketøj på tørresnore. Retningen ned ad bakken førte i sidste ende til havnen. Som ved alle områder tæt på et checkpoint, var deres zone også sparsomt befærdet. De lokale undgik at skulle kropsvisiteres og ofte endda registreres.

“Der er bare en lille note til det synspunkt, McCaffey,” sagde Bukowski mildt. “For det første har vi ikke helt ret til at invadere den sydamerikanske koalition. Der er simpelthen ikke belæg for, at en debat var nyttesløs. Det kunne sagtens have endt med et samarbejde omkring bekæmpelse af narkoeksporten. Netop derfor fik vi heller ikke grønt lys fra FN.”

Eric så med skjult morskab, at McCaffery intet fattede. Bukowski fortsatte:

“Og for det andet, så er et af Clarke W. Masons grundlag for invasionen, at ‘regerings-koalitionen hernede er korrupt og økonomisk støttet af narkokartellerne’ – Men han selv støttes af lobbyister, som f.eks. oliefirmaet Arbol. Arbols boretårn i Stillehavet har skabt stort miljømæssigt røre. Det viste sig jo, at deres sikkerhed var underbemandet. De havde så at sige boret uden at sikre minimal forurening – og det er også ulovligt […] Det vil sige, at også han baner vej for en politisk karriere ved ulovlige metoder. Er der forskel på Sydamerikas og Masons beskyttelse af egne interesser? Jeg tvivler.” (side 78-79)

Om Virtropolis:

Udgivelsesår: 2018
Forlag: Valeta, 354 sider
Omslag: Lars Gehrt

Indhold:

Chatrum, 1. del
Manos
Chatrum, 2. del
Metro Hotel
Chatrum, 3. del
Kærlighed og krig
Chatrum, 4. del
Navnløs Blog
Chatrum, 5. del
Virtropolis
Chatrum, 6. del
Epilog: Kærlighed og kredsløb

Læs også:

Kraften af Naomi Alderman
Dæmonens bagdør af Nils Hoffmann
Syndfloden og Storbyen af Nikolaj Johansen
Nano kommer til Clifford Falls af Nancy Kress
Den beske magt af Niels E. Nielsen
Mimesis af Thomas Kampmann Olsen
Mediatropolis

Dansk science fiction 2018

Dansk science fiction 2018Som sidste år prøver jeg igen at lave en oversigt over årets danske science fiction udgivelser 2018 (bredt forstået).

Jeg har kun medtaget de titler, som retter sig mod voksne (og unge) og kun udgivelser af danske forfattere. Til gengæld har jeg også medtaget udgivelser, som indeholder elementer af science fiction uden at betegnes som sådan.

Dansk science fiction 2018

Sibyllernes kamp i Vatikanet af Tina Buchwald
mellemgaard, 2018. – 272 sider
Den danske præst Niels rejser til Italien for at besøge sin ven, kardinalen Arezzo. Arezzo står til at blive valgt til pave, men på grund af hans mere kontroversielle holdninger, vil nogen indenfor murene ham til livs.

 


 

Månen atlas over sandparken avenue af Glenn Christian
Gyldendal, 2018. – 101 sider
Syret og dyster prosadigtsamling, hvor et mylder af navngivne væsener løber, flygter, kravler og gemmer sig i et landskab, hvor liv og natur kvæles.

 


De fremmede - Lige under overfladen 13 / red. Carl-Eddy Skovgaard

 

De fremmede / red. Carl-Eddy Skovgaard
Science Fiction Cirklen, 2018. – 447 sider
31 danske fortællinger om tidsrejser, aliens, fremtid, fortid, rumkrig og meget mere.

 


 

Ørne rejser af Anders Christian Eriksen
Fahrenheit, 2018. – 73, 84 sider, alle illustreret i farver
Myren Montana Eriksen er på et episk intergalaktisk selv/destruktivt og småpsykopatisk trip igennem en halvfiktiv verden. Det bliver for meget, selv for forfatteren, der må træde hjælpende ind i historien, før den ryger helt af sporet.

 


 

Exilium – ingenmandsland af Linette Harpsøe
DreamLitt, 2018. – 409 sider. (Exilium, 3)
Fry og hendes venner forsøger at slippe væk fra Brudstykket. Men vejen mod Danmark ligger på den anden side af Ingenmandsland, hvor sneglene hersker.

 


Salomons sang af E. B. Heimdal

 

Salomons sang af E. B. Heimdal
Lindbak + Lindbak, 2018. – 327 sider. (Morgendagens børn, 2.)
Skye har ført klanen til De fravalgtes lejr. Det er en kamp på liv og død at overleve i den barske natur, men børnene må også indgå alliancer for at overleve krigen mod Gribbene.

 


 

1,7 tipping point af Silja E. K. Henderson
Gladiator, 2018. – 42, 60 sider
I en blanding af digte, digtlignende dagbogsnotater, faktaklip og statistikker fra internettet og en dystopisk fremtidshistorie skriver forfatteren om lurende katastrofer.

 


Dæmonens bagdør af Nils Hoffmann

 

Dæmonens bagdør af Nils Hoffmann
SPITZEN, 2018. – 524 sider, illustreret i farver
København 2064. Programmøren Martin vil hjælpe sin kæreste, der har problemer med den kriminelle underverden, men snart er han indblandet i en kamp, der gælder hans eget liv men også den eksisterende verdensorden.

 


 

Sort kamp – salt vand af Trine Juul Hansen
Alrune, 2018. – 216 sider
Mark lever på bunden af samfundet, her får man strafpoint for fx dårlige karakterer. Mark klarer med nød og næppe en læsetest, men lader sig provokere af Jon, diktatorens søn. Det sætter gang i en hæsblæsende handling, hvor Mark kæmper for overlevelse.

 


 

Algoritmen som åd sin skaber af Klaus Kjøller
Kjoeller.dk, 2018. – 196 sider
Satirisk historie om hvordan kunstig intelligens udvikler evnen til at fortælle historier og skrive romaner.

 


 

Ekko fra fremtiden af Niels Klingenberg
mellemgaard, 2018. – 223 sider
Noveller om menneskers forsøg på at forme sig selv som man gerne vil eller give sig hen til det forbudte.

 


Krinoline & kedsomhed / red. Knud Larn

 

Krinoline & kedsomhed / red. Knud Larn
Science Fiction Cirklen, 2018. – 267 sider, illustreret
Antologi med 13 danske noveller der alle er skrevet indenfor steampunkgenren.

 


 

Skarabæens time af Kim Leine, illustreret af Søren Mosdal
Fahrenheit, 2018. – Ca. 140 sider, alle illustreret. – (Trojka, bind 1) 
Politibetjenten Throndr idømmes 16 års fængsel i de nordlige provinser for overlagt drab. Da en ukendt katastrofe rammer fangekolonien, er den stærke Throndr en af tre fanger, der overtager ledelsen af fængslet.

 


Fort Europa 2 af Freddy Milton

 

Fort Europa 2 af Freddy Milton
Limbo, 2014-, 2018. – 301 sider
Sofia og Markus er på deres farlige færd rundt i et postapokalyptisk Europa, og i en verden hvor mænds fertilitet er stærkt udfordret, fødes et sjældent drengebarn.

 


 

Møde af Erwin Neutzsky-Wulff
Erwin Neutzsky-Wulff, 2018. – 495 sider
Den aldrende akademiker Dr. Bennett med speciale i verdensrummet har aldrig fået den helt store karriere. En dag lander et rumskib og Bennett bliver udvalgt til at tale med de fremmede. Hvad vil de. Hvor kommer de fra? Skal de mødes med åbne arme eller blottede klinger?

 


 

Skæbnebrevet af Alexandra Nilsson
Facet, 2018. – 251 sider
I et forenet Europa bliver Maya og Max inddraget i en kamp mellem regeringen og oprørerne, efter de har åbnet deres Skæbnebreve – og ved præcist hvornår de skal dø.

 


 

Flugten af Christina Nordstrøm
mellemgaard, 2018. – 130 sider
16-årige Lara beslutter at redde sin bedstemor fra den død, som alle over 70 får i byen Toponia. Men det bliver en farlig færd, de to kommer på.

 


Mørke af Torben Pedersen

 

Mørke af Torben Pedersen
Saxo Publish, 2018.
En eksistentialistisk science fiction roman om kommunikation og viljen til fornægtelse. Fra en hekseafbrænding i 1500-tallet til den sidste sjæl på jorden trækkes der en rød tråd gennem et persongalleri, hvis skæbner og handlinger krydser hinandens spor og påvirker jordens endelige skæbne.

 


 

Mand uden skygge af Torbjørn Rafn
Banderole, 2018. – 186 sider
Fremtidsfortælling om et Danmark hvor alle skal opnå fuldkommen lykke. Den tidligere forfatter Torben falder dog udenfor lykkeskemaet, og der sættes aktivt ind fra Center for Lykke og Personlig Vækst for at få Torben til at blive lykkelig.

 


 

De ansatte af Olga Ravn
Gyldendal, 2018. – 134 sider
På det sekstusinde skib består besætningen af mennesker og menneskeligende ansatte. De har fået en række nye genstande om bord fra planeten Nyopdagelsen som de skal passe på, men besætningen begynder at udvikle dybe foruroligende forbindelser til disse genstande.

 


Søen af Henriette Rostrup, illustreret af Michael Schiøler Tingsgård

 

Søen af Henriette Rostrup, illustreret af Michael Schiøler Tingsgård
Fahrenheit, 2018. – 85 sider, alle illustreret
I et dystert København udspilles igennem et barns øjne en historie om overlevelse i en totalitær fremtid med interneringslejre, cirkulerende helikoptere, sortuniformerede patruljer og gadebørn, der lever i frygt og på flugt på Nørrebros gader.

 


 

Drengen fra krematorium D af Henriette Rostrup
Turbine, 2018. – 154 sider
Alif har sammen med en flok andre børn søgt tilflugt i krematoriet i udkanten af byen, hvor de prøver at overleve uden de voksne der er ramt af sovesygen.

 


 

Virtropolis af Freddy E. Silva
Valeta, 2018. – 354 sider
Dystopi om en fremtid hvor befolkningen lever i store byer styret af medierne og megakoncerner.

 


 

Teotwawki : imens i Serbien – 99-2001 af Lars Skinnebach
Gyldendal, 2018. – Ca. 90 sider, illustreret i farver
Digte om de to sidste mennesker i en postapokalyptisk fremtid.

 


Udyr af Bjarke Sølverbæk

 

Udyr af Bjarke Sølverbæk
Jensen & Dalgaard, 2018. – 180 sider
En dag begynder Milles hund at tale, og snart har alle dyr et sprog. I takt med at dyrene begynder at tale, stiger frygten blandt befolkningen, og snart jages alle af dyrene.

 


 

Underjordisk himmel / red. Lise Andreasen
Science Fiction Cirklen, 2018. – 250 sider
Antologi med 12 nyere danske noveller der har det tilfælles at de har været nomineret til Niels Klim-prisen.

 


 

Rumhavne af Jonas Wilmann
Kaos, 2018. – 217 sider. – (Rummets guder, del 2)
Det er 3 år siden Miko og Drex flygtede fra deres hjemplanet. Men en dag støder Miko på en mulig ledetråd i hans jagt på guderne, og hans drøm om modstand vågner igen.

 


Den uægte af Jesper Wung-Sung , illustreret af Palle Schmidt

 

Den uægte af Jesper Wung-Sung, illustreret af Palle Schmidt
Høst, 2018. – 104 sider
Tempofyldt grafisk roman om løb, store ambitioner, kærlighed og bedrag.

 


 

Dansk science fiction 2017

Dansk science fiction 2016

Krinoline & kedsomhed: danske steampunk noveller

Krinoline & kedsomhed / red. Knud LarnHvad nu hvis man kunne ændre tiden? Hvad hvis tanken om lysets konstante hastighed var forkert? Hvad hvis Danmark besluttede sig for at opdyrke jorden på Grønland? Eller hvad hvis en lovmand på jagt efter djævelen finder ham?

De 13 steampunk noveller i Krinoline & kedsomhed kommer langt omkring, og titlen til trods er der ingen kedsomhed for læseren her. Tværtimod.

I Knud Larns efterord forklarer han, hvordan idéen til en dansk steampunk antologi opstod i samarbejde med formanden for forfatterforeningen, A. Silvestri. Larn kontaktede en række forfattere, der tidligere har bidraget til Science Fiction Cirklens serie Lige Under Overfladen, og spurgte om de ville bidrage til en sådan antologi. Som opdrag fik de et kort oplæg om steampunk, og så var der ellers frit slag.

Jeg har ikke læst voldsomt meget steampunk, så jeg kan ikke vurdere, hvor præcist de enkelte noveller falder indenfor genren. Men overordnet kan jeg sige, at antologien indeholder 13 meget forskellige og som hovedregel gode historier.

Manfred Christiansen (som også står bag den stemningsfulde forside til antologien, samt de fine illustrationer der pryder starten af hver enkelt novelle) åbner samlingen med ‘Træsko‘. Christiansen beskriver selv novellen som en klassisk dystopi, og forklarer at titlen kommer af det franske ord for træsko, sabot som i sabotage. Træsko spiller dog også en vigtig rolle sammen med hulkort i historien, hvor Ronald Brandt forsøger at få sin plads tilbage i samfundets øvre del efter et ophold i fattiggårdens arbejdshus.

Djævelens korsvej‘ er skrevet af Freddy E. Silva og udspiller sig i en western-agtig verden, hvor en lovmand rider gennem ørkenen i sin søgen efter guvernørens datter, som er blevet bortført. Umiddelbart lyder det ikke særligt steampunk-agtig, men ikke desto mindre dukker der masser af møtrikker og dampmaskiner op i løbet af fortællingen.

Mere tydelig videnskabelig er Jesper Golls ‘Ætervind‘, hvor den danske ekspert i regnemøller, Jakob Jørgensen, er taget til Bern for at hjælpe professor Alfred Kleiner med et stort projekt, der har til formål at skabe det mest nøjagtige interferometer i verden. Blandt bipersonerne i historien finder vi bl.a. blikkenslageren Albert Einstein, der engang havde en skør idé om at ætervinden ikke findes, og at lysets hastighed altid er konstant.

Første kvindelige indslag er ‘Fordærvets sommer‘ af Maybrit Høyrup. Her bor fortælleren i en enklave, hvor teknologi og sociale omgangsformer er som i Victioria-tiden. Rundt om enklaven findes andre samfund, hvor andre regler regerer. Fortælleren skriver et brev til en dr. Oloson, som er meget interesseret i fortællerens mor, der var en berømt fotograf, men nu befinder sig på et plejehjem.

Dødens sø‘ af Richard Ipsen udspiller sig ved Kivusøen, hvor Kabakaen tvinger sine slaver til at udvinde helium til luftskibe. Hertil sendes den engelske oberst Gordon Pasha af Egyptens Kediv Ismail for at forhandle med Kabakaen om placeringen af en handelsrute. Rejsen forløber dog ikke uden problemer – og heller ikke opholdet.

Blandt mine yndlingsnoveller i Krinoline & kedsomhed er Nikolaj Johansens bidrag: ‘Sandet rinder til evig tid‘. Her ligger fortællerens kone for døden. I sin jagt efter at redde hende har han fundet oplysninger om en afdød urmager ved navn Frederik Gallinghof, der efter sin død blev genstand for de okkulte kredses store interesse. Han forsøgte nemlig at lave et ur, der kunne få tiden til at gå baglæns.

Svanesang‘ af Kenneth Krabat er en humoristisk historie, om en magister der lægger sag an mod sin afdøde onkels tidligere samarbejdspartnere. Tilsyneladende har onklen fået patent på en opfindelse, der med tiden vil kunne udkonkurrere dampmaskinen. Magisteren har arvet patentet, men onklens tidligere partnere bliver ved med at løbe ham på dørene for at få fingre i papirerne. Og de vil ikke lytte til, hvad han siger.

Bjarke Schjødt Larsen har skrevet den sørgmodige novelle ‘Et hus med barnelatter‘ om ægteparret Ebelhart, der mister deres søn ved fødslen. Sorgen er overvældende, men hr. Ebelhart har en plan, der skal bringe barnelatter tilbage i huset, og snart er han opslugt af arbejdet.

I ‘Engle og støv‘ af Lars Ahn er fortælleren en ung pige. Farens arbejde for Selskabet har bragt dem til Støvby, en lille støvet by langt fra alt. En dag dukker en kvinde op hos familien. Baronesse Iva viser sig at være en gammel ven af familien – og så er hun opfinder, og har brug for farens hjælp til at få en maskine til at flyve.

Endnu en yndlingsnovelle er Jesper Rugårds bidrag ‘Som markens fugle‘. Her har Danmark tabt krigen mod tyskerne i 1865 (og nej, jeg tror ikke, at det er en slåfejl). Tabet har dog ikke slået nationalismen ned, og særligt en ung våbenopfinder H. O. Madsen fængsler folkets opmærksomhed med sin plan om at beplante Grønland med hvede. Ud af det blå bliver Madsen sendt til Grønland i selskab med bl.a. korporal Jensen for at opfylde løfterne om Grønland under ploven. Men alt går ikke helt som planlagt.

Også A. Silvestri tager i sin novelle på opdagelse. ‘Til Polen, hurra!‘ udspiller sig i et alternativt univers, hvor Danmark ikke tabte ved Dybbøl i 1864, hvor Trankebar stadig er under dansk styre, og hvor Danmark i det hele taget er en verdensmagt. Og nu er målet at nå Sydpolen som de første i et fantastisk nybygget fartøj.

Jeg finder dig‘ af Camilla Wandahl handler om den unge tyv, som er dybt fascineret af ure. En dag stjæler hun et helt usædvanligt ur fra en gentleman, men uret gemmer en besked.

Titelnovellen ‘Krinoline & kedsomhed – eller historien om en rigtig kvinde‘ er skrevet af Gudrun Østergaard og er samlingens sidste fortælling. Fabrikanten Henry forelskede sig i en af fabrikkens arbejdere, den unge og smukke Bea, som nu sidder som en fin frue i et stort hus. Men trygheden og pengene forhindrer ikke Bea i at føle, at noget er helt galt, så Henry sender hende til en læge for at kurere hende. Nok samlingens mindst tekniske novelle men til gengæld handler den om Victoriatidens kvinderolle, og falder således godt ind i antologien alligevel.

De 13 noveller i Krinoline & kedsomhed er generelt af højt niveau, og alle 13 forfattere er da også garvede fortællere. For mig var novellerne et interessant og underholdende indblik i steampunk genren, og jeg kunne sagtens have fremhævet flere. Nu glæder jeg mig så til at læse de internationale bidrag i antologien Damphammeren, der også er udgivet af Science Fiction Cirklen i forbindelse med Fantasticon 2018.

Om Krinoline & kedsomhed

Udgivelsesår: 21.09.2018
Forlag: Science Fiction Cirklen, 267 sider
Omslag: Manfred Christiansen

Indhold:

Manfred Christiansen: Træsko
Freddy E. Silva: Djævelens korsvej
Jesper Goll: Ætervind
Majbrit Høyrup: Fordærvets sommer
Richard Ipsen: Dødens sø
Nikolaj Johansen: Sandet rinder til evig tid
Kenneth Krabat: Svanesang
Bjarke Schjødt Larsen: Et hus med barnelatter
Lars Ahn: Engle og støv
Jesper Rugård Jensen: Som markens fugle
A. Silvestri: Til Polen, hurra!
Camilla Wandahl: Jeg finder dig
Gudrun Østergaard: Krinoline og kedsomhed – eller historien om en rigtig kvinde

Læs også:

Fra drømmenes bog af Mikkel Birkegaard
Sjælesluger af Gail Carriger
Destin – seerkrystallen af Danny Biltoft Davidsen
Transformationsmaskinen af Nikolaj Johansen
Tidskortet af Felix J. Palma
Den gyldne dronning af Dave Wolverton

Mediatropolis af Freddy E. Silva

mediatropolis_silvaUskyldig fængslet og tvunget til at kæmpe for sit liv i den dødbringende sportsgren FuldMetal, forsøger ex-soldaten Nicholas at finde frem til sandheden om sin kones død

Freddy E. Silva har tidligere skrevet en række noveller, bl.a. den ualmindeligt grumme og vellykkede thriller ”Stumt vanvid” fra antologien Dystre Danmark 2. Nu udgiver han romanen Mediatropolis, som genremæssigt befinder sig i science fiction universet.

Vi befinder os i 2060. Nicholas er en tidligere soldat, der nu arbejder som sikkerhedsvagt og er gift med advokaten Liza. En dag kommer han hjem og finder hende død – myrdet – og før han ved af det, er han blevet dømt for mordet.

Nicholas bliver smidt i fængsel, hvor han ender som deltager i det populære FuldMetal. Et spil hvor fanger, som er dømt for alvorlige forbrydelser, kæmper i hold mod hinanden i en enorm arena. Målet er at vinde – midlet er ligegyldigt, og mange fanger dør under kampene.

FuldMetal er sponseret af GigaMedia, en kæmpe mediekoncern for hvem profit er alt. De giver seerne, hvad seerne vil have. Og de vil have porno, død og vold ligesom de gamle romere. Medierne sender 24/7, og Gud og religion er reduceret til tv-programmer, der må kæmpe sendetid.

Historien er som sådan set før. Stephen King skrevet den absolut fremragende Den løbende mand i 1982, som også introducerer et tv-show, hvor du enten vinder en masse penge eller dør i forsøget. Bogen blev filmatiseret i 1987 med Arnold Schwarzenegger, om end næsten alt andet end titlen og idéen om tv-showet blev Schwarzeneg-iseret.

Freddy E. Silva forener i sin roman elementer fra de to udgaver af Kings fortælling: Den sociale indignation og advarslen om mediernes stigende magt fra romanen. Og soldaten der kæmper mod en uretfærdig dom og søger sandheden i et hæsblæsende action-drama fra filmen.

Førstnævnte er det, som fungerer bedst hos Silva. Jeg kunne ikke lade være med at trække på smilebåndet, når han introducerer programmer som ”Amandas celle”, med en dum blondine der har begået mord for at få sit eget reality-show sendt fra sin fængselscelle. Her underholder hun masserne med kommentarer som ”Der er både gode og dårlige ulemper”, og mener at: Cæsar var præsident for Europa i gamle dage.

Men også i dag, hvor hjernetomme reality-shows tiltrækker flere og flere seere, og hvor børn er fans af Paradise Hotel og ser op til Amalie Szigethy, er Silvas tanker om mediernes magt tankevækkende og bør få læseren til at gribe i egen barm.

Desværre virker det til, at Silva ikke helt stoler på, at læserne fanger hans pointer, og det irriterer mig lidt, når han udpensler sit budskab alt for grundigt. F.eks. på side 86: ”Jeg kommer, var [Caines] halvt hviskende kommentar. Nicholas gættede på, at truslens seksuelle undertone var tilsigtet. Caines mest liderlige øjeblikke måtte nødvendigvis bunde i død og ødelæggelse.” Der er ingen grund til at være så udførligt beskrivende, for det nedsætter læserens fantasi og stopper dermed historiens flow.

Hvad angår action-delen er plottet sammenhængende og veludført. Til tider syntes jeg, det blev lidt langsommeligt at læse om selve FuldMetal kampene. Men trådene med Nicholas kone, drømmen om flugt og hævn og ikke mindst forbindelsen til sikkerhedsvagten Sam, der via Nicholas skæbne får øjnene op for sin egen, er vellykkede.

Silva kender sine klassikere. Jeg kom til at tænke på både 1984 og Bladerunner i det fremtidssamfund, han ser for sig. Stemningen i storbyen er dyster, og blandt befolkningen synes ingen at interessere sig særligt for hinanden. Menneskeligheden smuldrer, og laveste fællesnævner råder. Det beskriver Silva rigtig godt.

Mediatropolis er måske ikke så vellykket som ”Stumt vanvid”, og jeg skulle også lidt hen i bogen, før jeg helt blev grebet. Men mod slutningen accelererer spændingen, samtidig med at de bagvedliggende lag kommer mere frem. Og til slut lykkes det for Freddy E. Silva at samle alle tråde på tilfredsstillende og overbevisende facon.

Alt i alt er her tale om en vellykket debut, og er man til fremtids-thrillere fyldt med action, så er Freddy E. Silvas Mediatropolis et godt bud.

(anmeldt til Litteratursiden.dk)

Om bogen:

Udgivelsesår: 2012
Forlag: Valeta, 356 sider

Dystre Danmark 2 / red. Henrik S. Harksen

Dystre Danmark 2I  2009 udkom første samling af Dystre Danmark, som nu efterfølges af 14 nye noveller redigeret og udgivet af Henrik S. Harksen. Dystre Danmark 2 er heldigvis en værdig to’er, der ligesom første bog er en blanding af kendte og mindre kendte forfattere.

Blandt mine favoritter er samlingens første novelle “Jacobs stige” af A. Silvestri, hvor et cirkusbesøg løber helt af sporet. Hvis man ikke på forhånd lider af coulrofobi (sygelig angst for klovne), så gør man det helt sikkert efter at have læst novellen her. Sprogligt hører “Jacobs stige” også til i toppen af samlingen, og så er Silvestri utrolig dygtig til at skabe ubehagelige billeder i hovedet på læseren.

Allerede da hun tog afsæt, gik det op for Jacob, at hun umuligt kunne rammen linen. Hun faldt gennem luften i en kaskade af saltomortaler, så hurtigt at hendes træk blev udhvisket. Kun den røde mund var tydelig, og den voksede og voksede, mens hun faldt. Sekundet inden hun ramte, stoppede orkestret brat.

Et skrig nåede at starte et sted i teltet, før linedanserinden ramte jorden. Så gik hun i et med savsmuldet. Hendes krop eksploderede i fragmenter mod jorden. Jacob kunne tydeligt høre, hvordan hendes knogler brækkede i en hurtig serie af sprøde lyde, og blod stod ud til alle sider. Da noget varmt og fugtigt ramte hans kind, trak han sig tilbage med et gisp. På jorden lå en blodig klump, stadig iført den sølvskinnende dragt. Der blev helt stille i teltet. Så lød en fanfare fra en enkelt trompet.”

En anden favorit er “Babyalarm” af Patrick Leis om babysitteren der vælger det forkerte hus at babysitte i. Historien virker umiddelbart kendt, men Leis giver den lige sit helt eget twist, og så er han bare ualmindelig god til at skrive så adrenalinet flyder hos læseren.

Lars Ahn Pedersen plejer også altid at være værd at læse, og det er “Blomstervanding” bestemt også. Her leger Ahn med formen, så novellen læses som en række indlæg på facebook, og på trods af at jeg ellers ikke altid er så vild med den slags fiksfakserier, så lykkes det ualmindelig godt. Novellen står skarpt og har en grum slutning.

Også samlingens sidste novelle skrevet af Freddy E. Silva “Stumt vanvid” bør fremhæves. Novellen læner sig genremæssigt stærkt op ad thrilleren, men atmosfæren er ualmindelig ond. Stilen er lige ud ad landevejen, og historien om politimanden, som hidkaldes til at bistå i en sag om en tavs morder fyldt med tatoveringer, er godt skruet sammen og emmer af vanvid.

Jeg kunne dog sagtens fremhæve flere af novellerne. Søren Kaysers “Stemmen”, Bjarke Schjødt Larsen “Portræt af dukke og dreng” og Henrik Sandbeck Harksens “Tusind generationer før min fødsel” er absolut også læseværdige, og selvom der måske er enkelte historier, der ikke helt rammer niveauet, så er her generelt tale om en glimrende antologi for alle horror-elskere.

Det er fantastisk, at et lille land som Danmark kan stille med så mange talenter indenfor en relativ smal genre, men det er skønt. Og det er skønt, at små forlag som H. Harksen Productions tør udgive også ikke så kendte forfattere.

Dystre Danmark 2 afsluttes i øvrigt med en kort biografi om hver enkelt forfatter.

Indhold:

Jacobs stige af A. Silvestri
Ønskebarnet af Thomas Daugaard
Sammenhold af Jonas Wilmann
Strålende lys, udstrakt verden af Nikolaj Johansen
Jægeren af Sandra Schwartz
Røg af Morten Carlsen
Babyalarm af Patrick Leis
Ild under byen af Jeppe Bisbjerg
Blomstervanding af Lars Ahn Pedersen
Tusind generationer før min fødsel af Henrik Sandbeck Harksen
En morders drøm af Thomas Bøttern
Portræt af en dukke og dreng af Bjarke Schjødt Larsen
Stemmen af Søren Kayser
Stumt vanvid af Freddy E. Silva

Læs mere om Dystre Danmark 2hplmythos.dk

Om Dystre Danmark 2:

Udgivelsesår: 2011
Forlag: H. Harksen Productions
Omslag: Tomas Gindeberg

Velkommen til dybet / redigeret af Mathias Clasen

Velkommen til dybet - 13 gyserhistorierUvist af hvilken grund havde jeg ikke fået læst antologien Velkommen til dybet, der udkom her i foråret. Det har jeg så endelig fået gjort, og vil straks skynde mig at anbefale alle andre at få den læst – NU!

Velkommen til dybet startede som en konkurrence i 2009 hos forlaget Tellerup i et samarbejde med en række hjemmesider, hvor bidragyderne kunne melde sig til fra. Udover Tellerups egen side var også Horrorsiden.dk en af mulighederne.

Samlingen består af 13 noveller plus forord og en kort guide til horror af redaktør Mathias Clasen. Derudover er der en lille ekstra gevinst sidst i Velkommen til dybet, hvor Michael Kamp får ordet og tager læseren en tur med til Vietnam. Alle novellerne indledes med en kort introduktion til forfatteren, hvor de bl.a. fortæller lidt om baggrunden for, hvordan deres novelle blev til.

Generelt er novellerne af høj kvalitet, og jeg var rigtig godt underholdt under læsningen. Nogen af forfatterne kendte jeg godt på forhånd, mens andre var helt ukendte for mig. En af dem var Esther Rützou, hvis novelle “Kun edderkopper” ramte lige ned i nervecentret på mig. Som inspiration til novellen fortæller Rützou, hvordan hun hvert efterår fejer edderkopperne ud, og det får hende til at føle sig lidt ond. Men hvad nu hvis edderkopperne besluttede sig for at gøre gengæld? Noget af det, der fascinerede mig ved “Kun edderkopper”, er måden Rützou starter ud i vores normale hverdag, og så stille og roligt fører os ud ad en lille sti, så vi ender i et fantastisk univers med helt andre spilleregler end i vores. Og så er det jo også altid lidt klamt, når det handler om edderkopper.

En anden af mine favoritter er “Langt ude i skoven” af Lars Ahn Pedersen. LAP kendte jeg på forhånd fra en række science fiction noveller, men det viser sig, at han også skriver glimrende horror. Novellen handler om trafikforskeren, der forsøger at minimere risikoen for ulykker på landevejene, men en dag selv er ude for et uheld. LAP skriver, at hans udgangspunkt var den klassiske gysersituation: en person farer vild i en mørk skov, og så parre den med den kendte børnesang for at gøre brug af sangens specielle struktur, hvor man starter på bjerget i skoven og så zoomer tættere og tættere på. Novellen er både velskrevet og har overraskelser i sig, og så fungerer grebet med børnesangen helt fantastisk, så slutningen bliver ond som ind i H….

Nikolaj Højbergs novelle “Sommerfrost” hører også til i den rigtig gode ende. En af mine all times yndlingsnoveller er hans “Pink” fra Vandringer i mørke. Her rystes virkelighedens perspektiv fuldstændig ud af sin ramme, og det samme sker her i “Sommerfrost”. Hovedpersonen taler i telefon med en kollega, da forbindelsen pludselig brydes, og kort efter falder det kendte univers sammen. Højberg kan et eller andet, når det drejer sig om at opstille utrolige scenarier og få dem til at virke troværdige. Virkeligheden er bare aldrig enkel i hans univers.

En anden der også formår at twiste hverdagens trummerum ind i det fantastiske er Thomas Strømsholt, som med “Jeg fremsætter en erklæring” fører læseren ud af Lovecraftske stier. For at optimere et mulitnationalt selskabs mellemledere bliver de sendt på en overlevelsestur ud i skoven med en forhenværende jægersoldat som guide. Fortælleren har allerede fra begyndelsen en ubehagelig fornemmelse over hele projektet, for som han siger: “Engang for årtusinder siden foretog mennesket en klog beslutning og forlod skovene for at bygge de byer, som nu udgjorde vores naturlige habitat.” Hans bange anelser viser sig at holde stik, og Strømsholt lader læseren følge panikken vokse sig større og større i gruppen – der bliver mindre og mindre.

Den sidste novelle, jeg vil fremhæve, er Teddy Vorks “Isolde”. Om novellen skriver Vork, at han ville skrive en historie om den faustiske handel, der er et centralt motiv i gotisk litteratur, men at han ville bringe den til nutiden. Det lykkes glimrende i fortællingen om Jan Pedersen, der kæmper for at give sin drømmekvinde liv – uanset omkostningerne.

Mathias Clasen er redaktør på Velkommen til dybet, men han bidrager også selv med en kort guide til horror sidst i samlingen. Det er blevet til en kort og klar gennemgang, som kommer vidt omkring emner lige fra skovhorror over udviklingen i dansk horror til et darwinistisk syn på horror.

Som sagt synes jeg, at niveauet i antologien generelt er højt, og det tegner godt for dansk horror, at så mange nye talenter er kommet på banen. Jeg kan også godt lide, at der ikke kun er gjort noget ud af indholdet, men at Tellerup også gør indpakningen interessant med den fabelagtige forside af Mads Ahm og vignetterne, der adskiller de enkelte noveller.

Så alt i alt er der ikke meget at betænke sig på. Gør ikke som mig og vent et halvt år, før du læser Velkommen til dybet. Bare læs den med det samme …

Indhold:

Manden med plasticleen af Nick Clausen
Bølgen af Henrik Einspor
Gamle minder af Michael B. Hansen
Sommerfrost af Nikolaj Højberg
Anklaget af Sonja Kjeldsmark
Kun en drøm af Pia Valentin Lorentzen
Langt ude i skoven af Lars Ahn Pedersen
Kun edderkopper af Esther Rützou
Mærket af Nicole Boyle Rødtnes
Anonymt bidrag af Martin Schjönning
Heksejægeren af Freddy E. Silva
Jeg fremsætter en erklæring af Thomas Strømsholt
Isolde af Teddy Vork

En kort guide til horror af Mathias Clasen
Backpacker af Michael Kamp

Om bogen:

Udgivelsesår: 2011
Forlag: Tellerup, 285 sider
Omslag: Mads Ahm