april 2019
M T O T F L S
« mar    
1234567
891011121314
15161718192021
22232425262728
2930  
Arkiver

Indlæg tagget med ‘fremmedgørelse’

I gode hænder af Christian Mørk

I gode hænder af Christian MørkI gode hænder er ikke en af den slags bøger, jeg normalt omtaler på Gyseren. Det er hverken horror, thriller eller fantastik. Men den ramte mig, samtidig med at den gav mig mindelser om kortromanen Mønstereleven af Stephen King. Så den oplevelse skal andre ikke snydes for.

Den 16-årige Gustav er en spinkel, astmatisk 1. g’er med øgenavnet Myggen. Mobning og chikane er hverdag, men Gustav får ikke meget hjælp af forældrene, som mener at man kan tale sig til rette om alt. Det hjælper heller ikke, at en del af mobningen handler om Gustavs mor, der ikke alene er kvinde i folketinget, men endda en smuk kvinde. Og tilbage i 1984 hvor romanen udspiller sig, var den slags endnu mere usædvanligt end i dag.

En dag sender moren Gustav til behandling for sin astma hos en ældre dame ved navn Agnes Loumann. Gustav er blevet sendt til et hav af healere og er mere end skeptisk. Men han føjer moren og dukker op i Agnes’ indelukkede lejlighed, hvor hun bor alene med sine to hunde og kun sjældent bevæger sig udenfor. Og altid skjult bag tørklæde og solbriller.

Mod alle odds viser det sig dog, at Agnes’ behandling hjælper på Gustavs astma, og der opstår en slags fortrolighed mellem dem. Gustav føler, at Agnes forstår ham, så da hun giver et råd i forbindelse med mobningen, er han hurtig til at tage det til sig.

Men rådet fører til handlinger, der sætter hans moral og opfattelse af sig selv i spil. Samtidig opdager Gustav, at Agnes’ fortid gemmer på nogle hemmeligheder, der måske er langt alvorligere, end han havde forestillet sig. Spørgsmålet er, om han kan – og vil – handle på den viden?

I gode hænder udspiller sig som nævnt i 1984, men trækker tråde tilbage til 2. verdenskrig. Det er dels en fortælling om en drengs udvikling mod manddom, men det er også en roman om skyld, om følelsen af skyld og om total mangel på skyldfølelse. Portrættet af Agnes er skræmmende som ind i H… Hun virker på overfladen som enhver anden, men jo længere ind i hendes psyke vi kommer, jo mere tydeligt bliver det, at hun mangler ethvert moralsk kompas.

Selvom her ikke er tale om en egentlig spændingsroman, er I gode hænder medrivende på en foruroligende måde. Der sker ikke særligt voldsomme ting på overfladen, men i fortiden såvel som i personernes indre reflektioner flyder både ondskab, vold og frygt. Jeg var fanget nærmest fra side et, og kan kun anbefale den til alle som holder af et uhyggeligt dyk ned i den menneskelige psyke.

Romanen kan også læses som delvis selvbiografisk. Læs interviewet med Christian Mørk her.

Om I gode hænder:

Udgivelsesår: 2018
Forlag: Gyldendal, 218 sider
Omslag: Poul Lange

Læs også:

Amok af Richard Bachman
Over grænsen af Pat Barker
Lille pige af Sarah Engell
Den nye pige af Penelope Evans
Hviskeren af Karin Fossum
Noget for noget af Anna Grue
Den røde drage af Thomas Harris
Mønstereleven af Stephen King
Sankt Psyko af Johan Theorin

Amok af Richard Bachman

Amok af Richard Bachman/Stephen King

Det en starter som en ganske almindelig skoledag på Placerville High, men da Charlie Decker bliver kaldt ind til rektor, udvikler dagen sig alt andet end almindeligt.

Charlie har fået nok. Da han får besked om, at han skal overflyttes til Greenmantle, slår det klik. Først et skænderi med rektor, dernæst sætter han ild til sit skoleskab, for så at gå tilbage til klasseværelset hvor han skyder læreren Mrs. Underwood og tager klassen som gidsler.

Mens resten af skolens elever evakueres, og politi og presse samles ude foran skolen, udspiller et psykologisk drama sig inde i klasselokalet. Her løftes sløret for en opvækst med mangel på kærlighed, hvor nedgørelse og utryghed er hverdagen både hjemme og i skolen.

Det er dog ikke kun Charlies hemmeligheder, der kommer frem i lyset. Én efter én begynder kammeraterne at bekende deres skjulte svagheder og hemmelige lyster, og som dagen skrider frem, ændrer både stemningen og magtbalancen i klasselokalet sig.

Stephen King begyndte at skrive Amok, mens han stadig gik i high school og færdiggjorde den i college i 1965, hvorefter den endte i skrivebordsskuffen. Så kom successen med debutromanen Carrie i 1974 og året efter De dødes by, og i 1977 udgav han så Amok under pseudonymet Richard Bachman.

Amok er en uhyggelig forudsigelse af de tragiske skyderier, der siden har fundet sted på flere amerikanske skoler, og ulykkeligvis er romanen efterfølgende blevet kædet sammen med hele fire skoleskyderier i 1980’erne og 1990’erne. I et interview fra 2014 fortæller King, at han af den grund valgte at trække bogen tilbage. Selvom han ikke mener, at bøger, film eller spil for den sags skyld er grunden til at disse tragedier sker, så ønsker han ikke at nogen skal bruge hans bog som undskyldning. Dermed er romanen den eneste titel i Kings enorme backlist, der ikke kan købes i boghandlen.

Amok er en dyster, trøstesløs og fremragende roman om fremmedgørelse og oprør mod samfundets hykleriske og dobbeltmoralske normer. Sproget er tidstypisk og ‘grimt’, hvilket understøtter både stemning og tema i fortællingen. Det er ikke en roman, man bliver i godt humør af. Her gives ingen lette løsninger eller hurtige svar, og som læser må man overveje, om det er Charlie der er syg, eller om det i virkeligheden er samfundet?

“Min far har hadet mig så længe, jeg kan huske.

Det er en lidt flot bemærkning, og jeg ved, hvor åndsvagt det lyder. Det lyder irritabelt og virkelig fantastisk … den slags våben børn altid bruger, når den gamle ikke vil låne én bilen til en meget vigtig aftale med Peggy, Sue i drive-in biografen, eller når han fortæller én, at hvis man dumper én gang til i historie, får man tæv. I vor oplyste tid, hvor alle mener, at psykologi er Guds gave til den stakkels gamle anal-fikserede menneskelige race, og hvor selv De Forenede Staters præsident slår en skid før middagen, er det en virkelig god måde at slippe af med den gammel-testamentelige skyldfølelse, der arbejder sig op gennem halsen på én som eftersmagen af et dårligt måltid, når man har spist for meget. Hvis man siger, at ens far hadede én, da man var barn, kan man gå ud og sprænge hele nabolaget i luften, begå voldtægt eller brænde Knights of Pythias bingohallen ned, og stadig have en god undskyldning.

Men det betyder også, at ingen tror én, hvis det er sandt. Du er den lille dreng, der råber ‘ulven kommer’. Og for mig er det sandt. Åh nej, ikke særligt forbavsende efter den Carlson historie. Jeg tror ikke, far selv var klar over det før på det tidspunkt. Selv om man kunne grave sig helt ned til bunden af hans motiver, ville han sandsynligvis sige … stort set … at han hadede mig for mit eget bedste.” (s. 54)

En uomgængelig roman hvis du har mod på et barsk portræt af en ung mand, der bliver drevet ud over kanten.

Om Amok:

Originaltitel: Rage (som Richard Bachman)
Udgivelsesår: 1977
Forlag: Artia, 165 sider
Omslag: Marie Brandt

Bachman-bøgerne:

Amok, 1977
Den lange vandring, 1979
Dawes sidste kamp, 1981
Den løbende mand, 1982
Manden der blev tyndere, 1984
Regulatorerne, 1996
Blaze, 2007