Warning: Use of undefined constant MSW_WPFM_FILE - assumed 'MSW_WPFM_FILE' (this will throw an Error in a future version of PHP) in /var/www/gyseren.dk/public_html/wp-content/plugins/wordpress-file-monitor/wordpress-file-monitor.php on line 39
Fritz Leiber Arkiv - Gyseren
december 2019
M Ti O To F L S
« nov    
 1
2345678
9101112131415
16171819202122
23242526272829
3031  
Arkiver

Indlæg tagget med ‘Fritz Leiber’

Impuls 1 / red. Jannick Storm og Niels Erik Wille

Impuls 1 / red. Jannick Storm og Niels Erik WilleDa Impuls 1 udkom i 1969, drømte de to redaktører Jannick Storm og Niels Erik Wille om, at det ville blive starten på en række antologier, som præsenterede moderne science fiction-noveller for de danske læsere. Men så vidt jeg kan finde frem til, kom der desværre ikke flere bøger i Impuls-serien. Dog har Jannick Storm været redaktør på flere science fiction antologier.

De to redaktører skriver i forordet:

“[…] Og der sker virkelig noget i sf for tiden. Det er bl.a. det vi gerne vil fortælle med denne række antologier. Den troskyldige fortæller der udfoldede vidundere i rum og tid – i kampen mod menneskelige skurke eller udenjordiske uhyrligheder, evt. for den eneste ene: en fuldblods blomstrende jordmø i sin bedste ungdom – denne fortæller er så absolut på vej ud. Sf er ikke længere et spørgsmål om rumskibe, dødsstråler, tidsmaskiner, hyperrumsgeneratorer, eller små grønne marsmænd. Det er heller ikke et spørgsmål om bizarre videnskabelige afarter som ‘general semantics’, ‘dianetics’, ESP, hvoraf jo især det sidste i alle former: telekinese, clairvoiance, tankelæsning, tankekommunikation etc. har dannet drivfjederen i mangen en sf-historie fra efterkrigsperioden. Dvs. alle disse ting findes naturligvis endnu. Det er en integrerende del af genren. De er med til at afstikke de grænser man må bevæge sig inden for, hvis det er sf man vil skrive og ikke noget helt andet.

Det er ikke et spørgsmål om en radikal omtolkning af begrebet, men en ny udnyttelse af det apparat de gamle stillede på benene i underholdningens- og populærvidenskabens navn. Den nye generation af sf-forfattere har opdaget at genren er et poetisk medium, der er vældige litterære muligheder i den type historier man har arbejdet med, muligheder der ikke er blevet udnyttet […].”

Samlingen indeholder da også flere sprogligt eksperimenterende noveller, som ikke lige er min stil. Jeg er dog begejstret for åbningsnovellen af Philip K. Dick, ‘We Can Remember It For You Wholesale’, der blev filmatiseret i 1990 med titlen Total Recall og igen i 2012. Her drømmer hovedpersonen Douglas Quail om at komme til Mars, men har ikke råd. I stedet køber han minderne om turen, men det får nogle vilde og uforudsete konsekvenser. Hvor filmen mest er underholdende action, har novellen noget af et twist mod slutningen og kan absolut anbefales.

Jeg fandt også ‘Fortidens avant-garde’ vældig underholdende. Her arbejder Lidlun Rum-Elektronisk Enterprise på en ny opfindelse, der skal gøre det muligt for mennesker at opleve andres minder. Desværre sker der nogle fejl under de tidlige eksperimenter, som får Handel- og Vare-Autorisations Departementet under Den Føderale Juridiske Administration til at undersøge sagen.

Jeg har ikke læst meget svensk science fiction før, men Sven Christer Swahns ‘Rumfrisøren’ skal også fremhæves. Her bliver den fattige Ferdy ansat i en slumfrisørsalon i “det mest foragtede af alle lav“. Men Ferdy er talentfuld, og med tiden får han sin egen salon, og alt går godt. Indtil en dag én af Ferdys kunder dør i stolen, hvilket bringer Ferdy på det vildeste eventyr.

Om Impuls 1:

Udgivelsesår: 1969
Forlag: Steen Hasselbalchs Forlag, 198 sider
Omslag: Frithioff Johansen

Indhold:

Philip K. Dick: Vi husker det for Dem en gros (We Can Remember It For You Wholesale, 1967)
Jack Wodhams: Fortidens avant-garde (The Fuglemen of Recall, 1968)
Fritz Leiber: Inderkredsene (The Inner Circles, 1967)
George Collyn: Martin Borgs sære søgen (The Singular Quest of Martin Borg, 1968)
Sven Christer Swahn: Rumfrisøren (Rymdfrisören, 1969)
Brian W. Aldiss: Gør hende sejerrig (Send Her Victorious, 1968)
J. G. Ballard: Dødens universitet (University of Death, 1968)
Pamela Zoline: Universets varmedød (The Heat Death of the Universe, 1967)

Det sidste spørgsmål / red. Arne Herløv Petersen

Det sidste spørgsmål / red. Arne Herløv PetersenDet sidste spørgsmål ser ud som en bog. Men i virkeligheden er den et tidsmaskine, et rumskib og et par magiske briller i ét.

De behøver blot at spænde sikkerhedsbæltet og tage med. Så kommer De rundt til ufattelige universer, til fjerne tider og ind i et eventyrligt rige, hvor fantasien bliver til levende virkelighed.

Den lange række af de største navne indenfor science fiction er repræsenteret i denne antologi, der er blevet til efter utallige opfordringer fra landets trofaste science fiction-læsere.

Navne som Clarke, Asimov, Brown, Leiber, Tenn, Simak og Sheckley – der alle er repræsenteret med selvstændige værker i SV Science Fiction – borger for kvaliteten. Og som et ekstra plus indeholder antologien den første sovjetiske science fiction-novelle, der er oversat til dansk: Arkajdij og Boris Strugatskijs ‘Nødssituation’, der er en spændende beretning om et rumskibs møde med nogle mystiske kosmiske fluer.

De sytten noveller i antologien handler om naive, tidsrejsende, der bliver fuppet. Om en gigantfugl fra rummet. Om ombytning af menneskers personlighed. Om hvordan man forudser børskrak. Og hvad der sker, når alle stjernerne er slukket.

Det er noveller med spænding, og noveller der gnistrer af humor. Det er først og fremmest noveller, der giver det helt store sug i maven og sender læseren ud i det uvisse med katapultsæde. Værsågod at hoppe om bord. (fra bagsiden)

For nogen tid siden begyndte jeg på en læsning/genlæsning af ældre science fiction antologier, jeg har haft stående på hylderne. Blandt andet Det sidste spørgsmål der er redigeret af Arne Herløv Petersen og udkom i 1973. Novellerne er oprindeligt udgivet i årene 1942 til 1966.

Som bagsideteksten afslører, er samlingen fyldt med noveller skrevet af nogle af verdens bedste science fiction forfattere, og emnemæssigt kommer vi langt omkring.

‘Den sædvanlige forretning’ af Mack Reynolds, ‘Brooklyn-projektet’ af William Tenn samt ‘Dominobrikker’ af C. M. Kornbluth handler alle om rejser i tiden.

‘Fluen’ af Arthur Porges, ‘Den nat han græd’ af Fritz Leibner, ‘Nødsituation’ af Arkadij og Boris Strugatskij, ‘Og se! Nu fuglen’ af Nelson Bond ‘Fælde’ af Robert Sheckley samt ‘Elektritterne’ af Fredric Brown handler i et eller andet omfang om aliens.

‘Det sidste spørgsmål’ af Isaac Asimov, ‘Ms fndt på bt’ af Hal Draper samt ‘Opvågnen’ af Arthur C. Clarke (og til dels ‘Muren’ af Clifford D. Simak og ‘Tydeligvis selvmord’ af S. Fowler Wright) handler om menneskehedens undergang.

‘En skør idé’ af Henry Kuttner og C. L. Moore og ‘Den store dommer’ af AE van Vogt er historier om ombytning af identiteter, mens ‘En dårlig dag at sælge’ er samlingens eneste robot-fortælling.

Jeg var dybt underholdt af antologien, som på bedste vis sætter samtidens problemstillinger på spidsen under science fiction-genrens geniale lup. Historierne er naturligvis børn af deres tid, så de videnskabelige landvindinger er ikke nødvendigvis korrekte, ligesom kvindesynet er håbløst gammeldags. Ikke desto mindre er samtlige noveller værd at læse, og pudsigt nok fik ‘Og se! Nu fuglen’ af Nelson Bond mig til at tænke på Dommedagskometen af Erik Juul Clausen som indirekte startede min genlæsningsbølge af ældre science fiction.

Om Det sidste spørgsmål:

Udgivelsesår: 1973
Forlag: Stig Vendelkærs Forlag, 196 sider
Omslag: Ole Kragh

Indhold:

Isaac Asimov: Det sidste spørgsmål (The Last Question, 1956)
Arthur Porges: Fluen (The Fly, 1952)
Fritz Leiber: Den nat han græd (The Night He Cried, 1953)
Henry Kuttner og C. L. Moore: En skør idé (A Wild Surmise, 1953)
Mack Reynolds: Den sædvanlige forretning (The Business As Usual, 1952)
Hal Draper: Ms fndt på bt (Ms fnd in a lbry, 1961)
William Tenn: Brooklyn-projektet (Brooklyn Project, 1948)
Arthur C. Clarke: Opvågnen (The Awakening, 1942)
Clifford D. Simak: Muren (The Fence, 1952)
S. Fowler Wright: Tydeligvis selvmord (Obviously Suicide, 1951)
Nelson Bond: Og se! Nu fuglen (And Lo, The Bird, 1950)
Fritz Leiber: En dårlig dag at sælge (A Bad Day For Sales, 1953)
AE van Vogt: Den store dommer (The Great Judge, 1948)
Arkadij og Boris Strugatskij: Nødsituationen (An Emergency Case, 1966)
Robert Sheckley: Fælde (Trap, 1955)
C.M. Kornbluth: Dominobrikker (Dominoes, 1953)
Fredric Brown: Elektritterne (The Waveries, 1945)

Hvad Fluffy vidste / red. Lise Andreasen og Niels Dalsgaard

Hvad Fluffy vidste / red. Lise Andreasen og Niels DalsgaardUnderholdende og velskrevet science fiction-antologi, som fortjener læsere både blandt katteelskere og science fiction-entusiaster.

Lad mig starte med at bekende, at jeg i virkeligheden er et hundemenneske. Alligevel kunne jeg ikke stå for antologien Hvad Fluffy vidste, som indeholder 16 science fiction-noveller, hvis eneste lighedspunkt er, at de alle omhandler katte. Antologien er redigeret af Lise Andreasen og Niels Dalsgaard, som har gravet højt og lavt for at finde fortællingerne til samlingen, hvis ældste novelle er fra 1909, mens den nyeste er fra 2011.

Forfatterne spænder ligeledes bredt fra ”rene” science fiction-forfattere til ”hybrider”, som både skriver fantasy, horror og science fiction. Novellerne handler om alt lige fra aliens, rumkatte, gensplejsning og telepati til en virtual reality-kat, der slet ikke er der. Her er således tale om en blandet landhandel, men det skal man nu ikke lade sig skræmme af, for antologien indeholder langt flere perler end pinligheder.

Blandt mine favoritter er Philip K. Dicks ‘Den fremmede bevidsthed’. Et rumskib er på vej til en fremmed planet med en vaccine, da det ryger ud af kurs. Piloten vækkes og opdager, at det er katten, som har forstyrret kursen. I vrede slår han den ihjel, men det får uforudsete konsekvenser, da han lander med sin last. En anden favorit er ‘Ildprøve i rummet’ af Robert A. Heinlein. Her har en rummand udviklet en frygt for at falde efter et uheld i rummet, så han nu er nødt til at holde sig på jorden. En dag bliver han inviteret hjem til en kollega og hører en lyd udenfor vinduet – på 35. etage!

Begge noveller bruger kun katten kort nærmest som en rekvisit, der sørger for, at plottet kan udvikle sig. I andre fortællinger er katten helt klart hovedpersonen, for eksempel i endnu en favorit, nemlig titelnovellen ‘Hvad Fluffy vidste’ af Kristine Kathryn Rusch. Fluffy er en prinsesse i sit hjem, elsket og beundret af sine mennesker og langt overlegen i forhold til husets andre katte. Men en dag kommer de, og pludselig kommer Fluffys verden i fare.

I samlingens første novelle ‘Smis’ af Mercedes Lackey har en kat udviklet telepatiske evner og kommunikerer med sin kattepasser. En evne der får stor betydning, da rumskibets kaptajn skal forhandle en aftale i stand med Lacu’un-folket. To af novellerne, ‘Ikke på sin plads’ af Pamela Sargent og ‘Tobermory’ af Saki, handler om katte, som pludselig kan tale og hvilke konsekvenser, det får. Sidstnævnte er skrevet i 1909, men er absolut stadig læseværdig.

Blandt de noveller, jeg ikke var så begejstret for, er Gene Wolfes ‘Katten’ og Damien Broderick ‘Regnepigens kat’. Begge foregår i andre verdener, som jeg ikke helt lader mig overbevise af, og derfor fængsles jeg ikke så meget af plottene.

Alt i alt er Hvad Fluffy vidste dog en underholdende og velskrevet samling science fiction-noveller, som fortjener læsere både blandt katteelskere og science fiction-entusiaster. Og selvom jeg stadig vil kalde mig et hundemenneske, så har jeg dog fået større forståelse for kattemenneskernes fascination af katten.

(anmeldt til Litteratursiden.dk)

Indhold:

Mercedes Lackey: Smis.
David Barr Kirtley: Sejrende katte.
Sharon Lee: Et ceremonielt spørgsmål.
Gene Wolfe: Katten.
Pamela Sargent: Ikke på sin plads.
Philip K. Dick: Den fremmede bevidsthed.
Sean McMullen: Mestrenes mor.
Andre Norton: Alle katte er grå.
Fritz Leiber: Rumtid for springere.
Saki: Tobermory.
Edward Bryant: Jade Blue
Robert A. Heinlein: Ildprøve i rummet.
Kristine Kathryn Rusch: Hvad Fluffy vidste.
Jody Lynn Nye: Tænk dig, en kat.
Paul Melko: Dysfunktionel familiekat.
Damien Broderick: Regnepigens kat

Om bogen:

Udgivelsesår: 2013
Forlag: Science Fiction Cirklen, 276 sider

Heksenatten af Fritz Leiber

Heksenatten af Fritz LeiberNorman Saylor er professor i sociologi på Hempnell Collage, hvor han bl.a. forsker i overtro og primitive religioner. Han er lykkelig gift med Tansy, og da romanen begynder har Norman netop indset, hvor overordentlig heldig han har været. En pludselig indskydelse får ham dog til at kigge Tansys påklædningsværelse igennem, og her finder han, gemt af vejen i en skuffe, en lang række magiske effekter såsom jord fra en kirkegård, hår og magiske urter.

Midt i hans opdagelse, opdager Tansy ham, og efter chokket fortager sig ender det med en alvorlig samtale. Norman indser, at hans hustru har involveret sig i heksekunst – og rent faktisk har overbevist sig selv om, at det virker – mens han har arbejdet med at indsamle og systematiseret den til en rationel brug. Tansy har gjort det for at beskytte ham mod verdens ondskab, som ikke mindst er at finde i det akademiske miljø, hvor alle har knive på ærmerne for at komme frem.

Det lykkes til sidst Norman at overtale hende til at smide alle amuletter, poser og så videre ud, idet han får hende overbevist om, at hun blot har udviklet en neurose, og at der naturligvis ikke findes hekse. Men knap er den sidste amulet brændt, før tingene ændrer sig.

Pludselig har heldet fuldstændig forladt Norman, og en masse problemer på arbejdet begynder. En ventet forfremmelse går til en anden, en ung studerende anklager ham for seksuelt misbrug, og samtidig får han en mærkelig fornemmelse af, at tre af kollegaernes hustruer ikke blot er ambitiøse på deres mænds vegne, men at de vil gå hele vejen for at få deres vilje. Men mens Norman føler magiens indtog i sin verden, virker Tansy som befriet fra en tung byrde. Så Norman holder sine tanker for sig selv, indtil den dag han opdager, at stengargoylen fra universitets tag flytter sig …

Heksenatten starter med at være meget beskrivende i forhold til Normans tanker og reaktioner på begivenheder og mennesker omkring ham, men efterhånden som historien udvikler sig, og den sorte magi bliver mere og mere virkelig, bliver historien også mere og mere skræmmende, selvom Norman stadig forsøger at få hold på det hele ved detaljeret at forsøge at finde frem til en rationel sandhed. Men da Tansy forsvinder, og hans eneste chance for at finde hende igen er at tro på det utrolige, må han så ikke gøre det?

Hvilken videnskabsmand ville lade hånt om den mulighed, selvom der kun var én chance ud af en million for at den var rigtig? Ville kommandanten for en omringet hær se bort fra en strategi, bare fordi den ikke stod i lærebøgerne? Dette her lød som det rene sludder. I går kunne det have betydet noget for ham følelsesmæssigt. I dag var det bare vanvid. Men i morgen aften kunne det muligvis komme til at stå for ham som en mystisk sidste chance.”

Spændingen accelererer mod slutningen af historien, og først på allersidste side afsløres det, om Norman har valgt rigtigt.

Jeg følte mig godt underholdt af Heksenatten, og har bestemt fået lyst til at læse flere af Leibers fortællinger. Desværre ser der ikke ud til at være oversat meget til dansk. Udover Heksenatten kan jeg umiddelbart blot finde frem til to science fiction-noveller: “Ingen større kunst” i 4 tidsrejser – en antologi fra 1978 udgivet af Science Fiction Cirklen; samt “En spand luft” i antologien Historier fra en anden verden fra 1977 udgivet af Gyldendal.

Ifølge Wikipedia var Fritz Leiber stærkt inspireret af H. P. Lovecraft i de første år af sin forfatterkarriere. I 1936 modtog han efter sigende et brev fra Lovecraft, som kraftigt ansporede ham til at forfølge en litterær karriere, og i 1939 solgte han sin første udgivelse til Unknown Magazine (også Unknown Worlds): historien “Two Sought Adventure” som introducerede hans mest kendte figure, Fafhrd og Gray Mouser. I 1943 solgte han sine første romaner “Conjure Wife” til Unknown Magazine og “Gather, Darkness” til Astounding Magazine.

I “Conjure Wife” ser man også stor indflydelse fra Carl Jung, især hans begreber Anima og Skyggen, idet Norman Saylor i vid udstrækning benytter sig af psykoanalysen som forklaring på menneskers opførsel.

Leiber har modtaget størst anerkendelse for sine noveller, og han anses af flere som en af forløberne til den moderne urbane horror-historie. Bl.a. har Ramsey Campbell peget på ham som sin største inspirationskilde. Men Leibers historier krydsede flere genrer. Fafhrd og Mouser historierne var sværd og troldom-fortællinger, ligesom han også skrev indenfor science fiction og fantasy.

Heksenatten er blevet filmatiseret flere gange, første gang i 1944 af Reginald Le Borg under titlen “Weird Woman” med Lon Chaney Jr. som Norman Saylor. Senere også i 1962 af Sidney Hayers under titlen “Burn, Witch, Burn!” og igen i 1980 af Richard Shorr og Herbert L. Strock som “Witches’ Brew”. Derudover er novellen også filmatiseret til tv.

Om Heksenatten:

Originaludgivelse: 1943
Originaltitel: Conjure Wife

Læs mere:

Wikipedia
Conceptual Fiction