november 2017
M T O T F L S
« okt    
 12345
6789101112
13141516171819
20212223242526
27282930  
Arkiver

Indlæg tagget med ‘Fruit Chan’

Don’t Look Up

Don't Look UpIfølge en gammel legende tegnede en sigøjnerkvinde i middelalderen en pagt med Beng (djævelen), som gav hende en magtfuld mand mod at Beng fik hendes første barn. Men barnet – pigen Matya – blev dræbt af landsbyboerne. I 1928 besluttede den ungarske instruktør Bela Olt så at filme historie om Matya med den ledende sigøjnerskuespillerinde Lila Kis i hovedrollen. Men filmen var forfulgt af uheld, og før den blev færdig, forsvandt instruktøren, og tilbage blev kun enkelte stillbilleder fra filmen.

I nutiden er instruktøren Marcus Reed dybt fascineret af historien om Matya. Han har visioner om historien og Bela Olts film, og sammen med produceren Josh Petri drager han til Rumæninen for at genindspille filmen på Olts location. Der går dog ikke længe, før filmen rammes af uheld, og Marcus’ hallucinationer tager til.

Eli Roth har en cameo i Don’t look up som Bela Olt, og i ekstra-materialerne roser han i høje vendinger Fruit Chan.

Hiroshi Takahashi, som har skrevet manuskriptet til denne genindspilning af Hideo Nakatas film Joyû-rei fra 1996, skrev også manuskriptet til Ringu. Jeg har ikke set Joyû-rei, så jeg ved ikke, hvor tæt den ligger herpå, men kinesiske Fruit Chan kender jeg fra Dumplings-segmentet fra Three Extremes.

Et langt stykke hen ad vejen synes jeg vældig godt om Don’t look up, som indeholder masser af underspillet uhygge og ikke forfalder til at vise “lynlåsen” med det samme. Chan bruger både skæve kameravinkler og farvesætningen som gode medspillere i historien, og flere af de mindre roller er udfyldt på fornem vis. F.eks. er jeg vild med Lothaire Bluteau, som spiller sigøjneren Grigore. Han har en ustyrlig morsom dialog, hvor han beskriver forskellen på sig selv og Frankensteins hjælper Igor, men er i det hele taget overbevisende. Også Henry Thomas, som spiller den emsige producer Josh, der vil gøre alt for at få filmen færdig, er yderst velspillende.

Desværre er Reshad Strik ikke særligt overbevisende i hovedrollen som Marcus. Det er Uncle Creepy fra DreadCentral helt enig med mig i, og slutter sin anmeldelse af filmen således: “Don’t Look Up” is a very Asian film sprinkled with American flavor that never quite rises to the occasion that it should have. Not even the most powerhouse of directors can save a movie if its actors aren’t up to snuff, but wow does Fruit give it a go. If you’re a fan of Chan’s films, then this is a must-see flick if only for a sampling of just how visionary he can be. Everyone else may not want to look up, down, left, right, or at all for that matter.

Om Don’t look up:

Instruktør: Fruit Chan
Udgivelsesår: 2009
Genindspilning af Joyû-rei
Tagline: Fear Comes From Above

Three extremes

Tre af Asiens bedste instruktører har slået sig sammen og lavet denne dvd med hvert deres bud på en kortfilm. Resultatet er blevet godt, og – heldigvis for mine nerver – ikke så væmmeligt, som asiatisk horror nogen gange bliver.

“Dumplings” er første film og er instrueret af Fruit Chan (Kina). Her finder en tidligere skuespillerinde vej til Mei, som laver nogle helt specielle “dumplings” (madret). Disse dumplings giver kvinderne deres ungdommelige udseende igen – men ingredienserne er ikke nogen, du kan købe hos en almindelig slagter.

Film to er “Cut” af Chan-wook Park (Sydkorea). Her kommer en populær filminstruktør hjem og finder sin kone taget som gidsel af en sindssyg mand, der er vildt jaloux over alt det, han ikke har. Instruktøren får valget at slå et uskyldigt barn ihjel for at redde sin kones liv.

Sidste film (og den svageste efter min mening) er “Box” af Takashi Miike (“Imprint”). En kvindelig forfatter har svært ved at slippe sin tvillingesøsters død for mange år siden, og har gentagne mareridt om at blive levende begravet.

Instruktør: Takashi Miike, Fruit Chan og Chan-wook Park
Udgivelsesår: 2005
Originaltitel: Saam gaang yi