oktober 2017
M T O T F L S
« sep    
 1
2345678
9101112131415
16171819202122
23242526272829
3031  
Arkiver

Indlæg tagget med ‘Gene Wolfe’

Den Store Science Fiction-bog / red. Niels Dalgaard

Den Store Science Fiction-bog / red. Niels Dalgaard

Det handler om kunstig intelligens, religion, rumrejser og udforskning af nye verdener, atomkrig, klima-nedsmeltning, alternate history, tidsrejser, virtual reality og meget mere i Science Fiction Cirklens lækre mastodont udgivelse.

Hvad gør du, hvis din kontorstol tilfredsstiller din kæreste bedre end dig selv? Hvordan reagerer du, hvis du finder ud af, at dit liv blot er en simulation, som genstartes hver dag? Hvad sker der, hvis tre atombomber falder samtidigt? Hvordan beholder du din tilknytning til jorden, hvis der går 30 år, mellem hver gang du er “hjemme”? Det er blot nogle få af de spørgsmål, forfatterne stiller i Den Store Science Fiction-bog.

Niels Dalgaard har udvalgt og oversat de 22 noveller, der her er samlet. I forordet forklarer Dalgaard, at han ikke har gjort noget forsøg på at lave en systematisk antologi i forhold til science fiction genrens motiver, historiske udvikling el. lign. Den Store Science Fiction-bog indeholder simpelthen noveller udgivet i årene 1952 til 2011, udvalgt efter det indtryk de har sat i ham som læser.

Med en så subjektiv indgang til en antologi kan der være fare for, at samlingen ikke føles relevant for andre. Det er dog ikke tilfældet her. Selvom der er enkelte af novellerne, jeg ikke er så vild med, så mærkes både Dalgaards store kendskab til genren, men ikke mindst hans kærlighed for de gode historier – i alle science fiction genrens afskygninger.

For her er virkelig tale om forskellige fortællinger. I ”Og tallerkenen løb væk med skeen” af Paul Di Filippo er vi i en fremtid, hvor hvor møbler, tøj, alt – indeholder intelligente chips for at forbedre forbrugerens oplevelse. Ind i mellem forsøger genstandene at forbinde deres processorkraft og skabe nye uafhængige enheder, populært kaldet blebs. Fortælleren er rædselsslagen for disse blebs (hans forældre blev slået ihjel af én) og begynder derfor at overvåge sin kæreste for at passe på hende. Og en dag går hans værste frygt i opfyldelse …

Paul Di Filippo bruger humor til at tage livtag med teknologiens indtog i vores verden, og gør det både underholdende og velskrevet. Novellen er fra 2003 og omhandler også temaet overvågning, idet fortælleren arbejder for TANTE – en instans der overvåger alt og alle. Det er nærliggende at tænke George Orwell 1984, men også Niels E. Nielsen har en tante (tante kluk) i Troldmandens sværd fra 1967.

Flere af novellerne ser nærmere på religion. I “Ashkelons gader” af Harry Harrison er John Garth det eneste menneske på Weskers verden. Han er handelsmand og har været på planeten et år, kun i selskab med Weskerne. De er et rent logisk folk som aldrig har haft nogen form for religion, myter eller andre overleveringer ud over rene fakta. Da et rumskib sætter en anden passager af, er Garth først glad for selskabet, indtil han opdager, at den nyankomne er præst. For Garth ønsker ikke Weskerne ‘forurenet’ af religion.

I “Oceanisk” af Greg Egan er novellens fortæller drengen Martin. Hans storebror har sluttet sig til Den Dybe Kirke og ønsker at Martin skal følge ham. Martin er også troende, men ikke så inderligt. Alligevel vælger han at følge broren, og oplever samme religiøse vækkelse. Men som voksen begynder hykleriet og videnskaben at ændre hans tro.

Begge noveller er interessante, og har hver deres indgangsvinkel til diskussionen tro. Harrisons novelle fra 1962 er relativ kort og med en meget tydelig pointe, mens Egans novelle er fra 1998, og gør meget ud af også at introducere verdenen og baggrunden for religionen.

Udforskning af nye verdener er også udgangspunkt for et par af novellerne, der pudsigt nok begge er skrevet i 1950’erne. I “Overfladespænding” af James Blish er et udsåningsskib nødlandet på vandplaneten Hydrot. Besætningen har ingen chance for at overleve ret længe, men de kan nå at modificere deres menneskelige efterkommere, så de har en chance for at overleve. Og ligesom deres forfædre udforsker også disse efterkommere universet.

Fem år efter James Blishs novelle udkom, udgav H. Beam Piper “Universalordbogen”. Her er mennesket i fuld gang med at udforske Mars, og hovedpersonen Martha Dane har sat sig for at lære at læse marsiansk. Men det er mere end vanskeligt, da intet skriftligt af betydning tilsyneladende er bevaret.

Ingen af novellerne virker på nogen måde bedagede, hverken sprogligt eller idémæssigt. Nærmest kun de mange cigaretter der ryges i Pipers novelle afslører novellens alder.

Selve rumrejsen er udgangspunktet i Tom Godwins “De kolde ligninger”, der handler om en redningsmission der opdager en blind passager. Reglerne er ganske klare. Den ekstra vægt øger forbruget af brændstof, således at man ikke når frem. Derfor skal den blinde passager forlade rumskibet. Men hvad nu hvis den blinde passager er en ung teenagepige?

Lidt mere spidsfindigt undersøger John Varley rumrejsens tidsparadoks i “Pusheren”, hvor vi følger en voksen mands forsøg på at komme i nærkontakt med en lille pige på en legeplads.

I “At græde i regnen” af Tanith Lee er klimaet gået amok. De privilligerede bor under beskyttende kupler, mens resten må klare sig så godt de kan udenfor. En enlig mor kæmper for at passe godt på sine børn og sikre dem en bedre fremtid. Men betingelserne er barske. Jeg var meget betaget af Lees novelle, som jeg finder ualmindelig smuk, og som både er sørgmodig  men også fuld af håb for menneskehedens fremtid.

Novellen “Weinachtsabend” af Keith Roberts er en alternate history fortælling, hvor England og Tyskland er allierede, og der Führer regerer sammen med kongen. Charles Stross hovedperson er tidsrejseagent i “Palimpsest”. Og i “Forskellige slags mørke” af David Langford er vi næsten ovre i sci fi-horror. Her mødes en gruppe elever på en skole i deres hemmelige Gyserklub, hvor de bl.a. udfordrer hinanden i at se på et uhyggeligt billede. Hvor uhyggeligt det er, går først op for læseren mod slutningen.

Som det forhåbentlig anes, er Den Store Science Fiction-bog fyldt med spændende, anderledes, sjove, sørgelige, eftertænksomme, udfordrende og velskrevne historier, som alle viser forskellige aspekter af genrens spændvidde. Så selvom det ikke var et mål for Dalgaard, viser antologien alligevel genrens store bredde og kvalitet. Samtidig introduceres nye forfattere på dansk, ligesom koryfæerne også er repræsenteret.

Efter min mening er Den Store Science Fiction-bog derfor nærmest et must for science fiction fans. Og for de læsere, der endnu ikke ved, at de er science fiction fans, så er den et godt sted at starte. Hellere i dag end i morgen …

(anmeldt til Litteratursiden.dk)

Om Den Store Science Fiction-bog:

Udgivelsesår: 2017
Forlag: Science Fiction Cirklen, 534 sider
Omslag: Manfred Christiansen

Indhold:

Paul Di Filippo: Og tallerkenen løb væk med skeen (2003)
Harry Harrison: Ashkelons gader (1962)
Gene Wolfe: Mars’ skjolde (2002)
Paolo Bacigalupi: Fløjtepigen (2003)
James Blish: Overfladespænding (1952)
Vernor Vinge: Cookie monster (2003)
Malcolm Edwards: Efterbilleder (1983)
Tanith Lee: At græde i regnen (1987)
Greg Egan: Oceanisk (1998)
H. Beam Piper: Universalordbogen (1957)
Connie Wilis: Et brev fra familien Cleary (1982)
Ian R. MacLeod: Nyt lys på Drakes ligning (2001)
Keith Roberts: Weihnachtsabend (1972)
Bruce Sterling: Maneki Neko (1998)
Tom Godwin: De kolde ligninger (1954)
Charles Stross: Palimpsest (2009)
David Langford: Forskellige slags mørke (2000)
Richard Cowper: Derude hvor de store skibe sejler (1979)
Ken Liu: Et helt andet sted, uhyre flokke af rensdyr (2011)
John Varley: Pusheren (1981)
Pat MacEwen: Hjem, kære BioHjem (2011)
Brian W. Aldiss: Et skin af liv (1976)

Hvad Fluffy vidste / red. Lise Andreasen og Niels Dalsgaard

Hvad Fluffy vidste / red. Lise Andreasen og Niels DalsgaardUnderholdende og velskrevet science fiction-antologi, som fortjener læsere både blandt katteelskere og science fiction-entusiaster.

Lad mig starte med at bekende, at jeg i virkeligheden er et hundemenneske. Alligevel kunne jeg ikke stå for antologien Hvad Fluffy vidste, som indeholder 16 science fiction-noveller, hvis eneste lighedspunkt er, at de alle omhandler katte. Antologien er redigeret af Lise Andreasen og Niels Dalsgaard, som har gravet højt og lavt for at finde fortællingerne til samlingen, hvis ældste novelle er fra 1909, mens den nyeste er fra 2011.

Forfatterne spænder ligeledes bredt fra ”rene” science fiction-forfattere til ”hybrider”, som både skriver fantasy, horror og science fiction. Novellerne handler om alt lige fra aliens, rumkatte, gensplejsning og telepati til en virtual reality-kat, der slet ikke er der. Her er således tale om en blandet landhandel, men det skal man nu ikke lade sig skræmme af, for antologien indeholder langt flere perler end pinligheder.

Blandt mine favoritter er Philip K. Dicks ‘Den fremmede bevidsthed’. Et rumskib er på vej til en fremmed planet med en vaccine, da det ryger ud af kurs. Piloten vækkes og opdager, at det er katten, som har forstyrret kursen. I vrede slår han den ihjel, men det får uforudsete konsekvenser, da han lander med sin last. En anden favorit er ‘Ildprøve i rummet’ af Robert A. Heinlein. Her har en rummand udviklet en frygt for at falde efter et uheld i rummet, så han nu er nødt til at holde sig på jorden. En dag bliver han inviteret hjem til en kollega og hører en lyd udenfor vinduet – på 35. etage!

Begge noveller bruger kun katten kort nærmest som en rekvisit, der sørger for, at plottet kan udvikle sig. I andre fortællinger er katten helt klart hovedpersonen, for eksempel i endnu en favorit, nemlig titelnovellen ‘Hvad Fluffy vidste’ af Kristine Kathryn Rusch. Fluffy er en prinsesse i sit hjem, elsket og beundret af sine mennesker og langt overlegen i forhold til husets andre katte. Men en dag kommer de, og pludselig kommer Fluffys verden i fare.

I samlingens første novelle ‘Smis’ af Mercedes Lackey har en kat udviklet telepatiske evner og kommunikerer med sin kattepasser. En evne der får stor betydning, da rumskibets kaptajn skal forhandle en aftale i stand med Lacu’un-folket. To af novellerne, ‘Ikke på sin plads’ af Pamela Sargent og ‘Tobermory’ af Saki, handler om katte, som pludselig kan tale og hvilke konsekvenser, det får. Sidstnævnte er skrevet i 1909, men er absolut stadig læseværdig.

Blandt de noveller, jeg ikke var så begejstret for, er Gene Wolfes ‘Katten’ og Damien Broderick ‘Regnepigens kat’. Begge foregår i andre verdener, som jeg ikke helt lader mig overbevise af, og derfor fængsles jeg ikke så meget af plottene.

Alt i alt er Hvad Fluffy vidste dog en underholdende og velskrevet samling science fiction-noveller, som fortjener læsere både blandt katteelskere og science fiction-entusiaster. Og selvom jeg stadig vil kalde mig et hundemenneske, så har jeg dog fået større forståelse for kattemenneskernes fascination af katten.

(anmeldt til Litteratursiden.dk)

Indhold:

Mercedes Lackey: Smis.
David Barr Kirtley: Sejrende katte.
Sharon Lee: Et ceremonielt spørgsmål.
Gene Wolfe: Katten.
Pamela Sargent: Ikke på sin plads.
Philip K. Dick: Den fremmede bevidsthed.
Sean McMullen: Mestrenes mor.
Andre Norton: Alle katte er grå.
Fritz Leiber: Rumtid for springere.
Saki: Tobermory.
Edward Bryant: Jade Blue
Robert A. Heinlein: Ildprøve i rummet.
Kristine Kathryn Rusch: Hvad Fluffy vidste.
Jody Lynn Nye: Tænk dig, en kat.
Paul Melko: Dysfunktionel familiekat.
Damien Broderick: Regnepigens kat

Om bogen:

Udgivelsesår: 2013
Forlag: Science Fiction Cirklen, 276 sider