maj 2017
M T O T F L S
« apr    
1234567
891011121314
15161718192021
22232425262728
293031  
Arkiver

Indlæg tagget med ‘genfærd’

Alena af Kim W. Andersson

Alena af Kim W. AnderssonFlot tegneserie-thriller om ulykkelig kærlighed og ondskabsfuld mobning i det svenske kostskolemiljø

Svenske Kim W. Andersson debuterede i 2006 med en romantisk horrorserie kaldet “Love Hurts”. Serien blev fremragende modtaget og vandt Svenska Serieakademins Adamsonpris i 2011. “Alena” ligger i naturlig forlængelse af “Love Hurts” fortællingerne, og er ligesom dem blevet en succes i Sverige med en filmatisering i 2015 og udgivelse i flere lande, bl.a. USA, Frankrig og Spanien.

Alena og Josefine var tætte veninder. Måske mere. Det ville Josefine i hvert fald gerne. Men så dør Josefine i en tragisk ulykke, og nu er Alena begyndt på en ny skole, som ellers er forbeholdt rige og talentfulde elever.

Alena kan slet ikke falde til på skolen. Hun bliver mobbet af de andre piger, og særligt anføreren af lacrosseholdet, Filippa, er efter hende. Så Alena holder sig for sig selv. Det vil sige – hun taler stadig hver dag med Josefine. Selv døden kan ikke bryde deres bånd, og deres venskab er stærkere end nogensinde før.

Josefine vil have, at Alena skal stå op for sig selv. Det tør hun dog ikke – og så må Josefine tage over. Men da den lækre Fabian pludselig fatter interesse for Alena, glider forholdet til Josefine i baggrunden. Spørgsmålet er dog, om Alena kan kontrollere Josefine …

Kim W. Anderssons tegnestil beskrives som en blanding af den klassiske stil fra amerikanske 50’er-serier med ele­menter fra alternative 90’er-serier, som “Tank Girl” af Jamie Hewlett. Illustrationerne er realistiske og detaljerede, med en farvelægning der bruges visuelt til at underbygge stemningen i fortællingen.

Andersson leger med perspektivet og skifter mellem oversigtsbilleder og ‘helt nede i detaljen’-rammer, og selvom “Alena” måske ikke har verdens mest originale plot, så sørger den skarpe billedside for, at også ikke-teenagere alligevel fanges 100% ind af historien.

Blandingen af ulykkelig kærlighed, mobning og ren horror er meget vellykket, og jeg følte mig underholdt hele vejen. Nu håber jeg bare at forlaget Forlæns også får lyst til at udgive “Astrid : cult of the volcanic moon”, som er Anderssons nyeste projekt, og beskrives som en blanding af “Firefly” og “Mass Effect“.

 

Om bogen:

Udgivelsesår: 2017
Forlag: Forlæns, 120 sider

Tak til forlaget Forlæns for læseeksemplaret

Læs mere:

Læs en anmeldelse af The Complete Love Hurts
Kim W. Anderssons hjemmeside
Interview med Kim W. Andersson på Art Bubble

Lockwood & Co. – Den skrigende trappe af Jonathan Stroud

Lockwood & Co. - Den skrigende trappeNår de døde vender tilbage for at jage de levende, træder Lockwood og Co. til… (fra bogens bagside)

For ca. 50 år siden begyndte Problemet – eller rettere, man erkendte at det var et problem. Pludselig begyndte de døde i stigende grad at vende tilbage og terroriserer de levende, og siden er spøgelses-epidemien kun blevet værre. Langt de fleste voksne har ikke evnen til at se og høre de døde, så opgaven med at mane spøgelserne væk er tilfaldet børnene og de unge.

Lucy Carlyle var 8 år, da hun kom i lære hos den lokale agent, Mr. Jacobs. Nogle år efter søger hun job hos Lockwood & Co., et uafhængigt agentbureau i London som usædvanligt nok ikke har en voksen tilsynsførende. I stedet består bureauet af ejeren Anthony Lockwood, medhjælperen George Cubbins. Og nu Lucy.

Men det er svært at klare sig på markedet, der er domineret af de to gamle og respekterede agentbureauer Fittes og Rotwell, og da en sag ender med, at Lucy og Lockwood nærmest brænder deres klients hus ned, får de DEPFOK (Departementet for Parapsykologisk Forskning og Kontrol) på nakken. Hvis de ikke inden en måned betaler 60.000 £ til deres klient, lukker DEPFOK bureauet ned.

Heldigvis dukker en yderst usædvanlig sag op. Ejeren af den velrennomerede virksomhed Fairfax Jern ønsker deres hjælp til at komme nogle uhyre sejlivede genfærd til livs på en gammel herregård, han har overtaget. Det er ikke første gang, at agenter har forsøgt at fjerne de døde fra adressen, men det er end ikke lykkes nogen at overleve natten.

Det får dog ikke Lockwood & Co. til at ryste på hånden, og snart er de på vej mod Combe Carey Hall, hvor deres største sag venter dem.

Jeg hyggede mig gevaldigt med Den skrigende trappe, som en anmelder meget rammende har betegnet som “Hitchcock møder Ghostbusters”. Det er godt nok en ungdomsroman, men den kan nu også sagtens læses af voksne. Jonathan Stroud lader Lucy fortælle historien, og det fører både til sjove episoder men lader også uhyggen komme tættere på læseren.

Stroud skriver godt og levende med nuancerede hovedpersoner, som man som læser hurtigt kommer til at holde af. Plottet er naturligvis ikke så kompliceret, men Den skrigende trappe er ikke desto mindre et rigtigt underholdende bekendtskab. Det er desværre kun første bind i serien, der indtil videre er oversat til dansk. Men man har da lov at håbe, at Carlsen med tiden vil oversætte resten også.

Lige så hurtigt som jeg blev vild med huset og dets finurligheder, lige så hurtigt dannede jeg mig en uforbeholden mening om mine nye kollegaer. Lockwood kunne jeg allerede godt lide. Han virkede som det stik modsatte af den fjerne og forræderiske agent Jacobs; hans iver og engagement var tydelig for enhver. Hér var én, som jeg følte, jeg kunne følge, måske endda ligefrem stole på. Men George Cubbins? Nej. Han gik mig virkelig på. Jeg forsøgte heroisk ikke at lade mig irritere alt for meget den første dag, men det var ikke menneskeligt muligt. Tag nu bare hans udseende. Der var noget ved det, som udløste éns værste instinkter. Hans ansigt var ufatteligt øretæveindbydende – selv en nonne ville have brændt efter at stikke ham et par på skrinet – mens hans bagdel skreg til himlen efter et velrettet spark…” (side 110)

Om bogen:

Dansk udgivelsesår: 2014
Originaltitel: The Screaming Staircase
Omslag: Allessandro ‘Talexi’ Taini
Forlag: Carlsen, 430 sider

Serien Lockwood & Co.:

The Creaping Shadow, 2016
The Hollow Boy, 2015
The Wispering Scull, 2014
Den skrigende trappe (The Screaming Staircase, 2013)

Besøg Jonathan Strouds hjemmeside

Hundene af Allan Stratton

HundeneCameron bor alene med sin mor, efter at de for flere år siden forlod faren, som var voldelig. Nu lever de i under skjult identitet, og flytter jævnligt for at undgå at faren finder dem igen. Men Cameron er træt af at rejse, hver gang han lige er faldet til. Oveni savner han sin far, og er begyndt at tvivle på om moren nu også er helt sandfærdig om, hvor forfærdelig faren var.

Nu er de to igen flyttet, denne gang til den lille by Wolf Hollow, hvor de lejer en gammel gård af den ældre Mr. Sinclair, der bor på nabogården. Gården er ret forfalden, og på skolen bliver Cameron drillet for at bo der. Snart hører han også rygter om, at den tidligere ejer blev spist af sine hunde, og da han finder nogle kasser med legetøj i kælderen, samt nogle skræmmende tegninger af en dreng ved navn Jacky McTavish, begynder historien at forfølge ham. Hvem var Jacky? Hvad skete der med ham og med hans mor? Og hvad er det for noget med de hunde, Cameron hører hyle om natten?

Jeg var ret begejstret for ”Hundene”, som kan læses på flere plan og af både unge og voksne. Historien er både letlæst og underholdende og med en stadigt stigende spændingskurve. Allan Stratton fortæller historien fra Camerons synsvinkel, og vi kommer helt tæt på hans tanker både vedrørende hans forsøg på at forstå Jackys historie, men også i forhold til forholdet til faren og til morens nye ”ven”.

Stemningen i ”Hundene” er knuget, og efterhånden som romanen skrider frem, går det op for én, at Cameron også slås med andre problemer. Langsomt udviskes grænserne mellem fantasi og virkelighed, og hverken læseren eller Cameron kan skelne mellem de natlige mareridt og virkelighedens. Dermed kan historien både læses som en spøgelseshistorie og som en psykologisk fortælling om en ung drengs opvækst i en dysfunktionel familie, uden at det virker kunstigt.

Alt i alt en vellykket og spændende roman, som også er solgt til udgivelse i en lang række lande. Anbefales

Besøg Allan Strattons hjemmeside

Om bogen:

Udgivelsesår: 2016
Omslag: James Fraser
ISBN-13: 9788740606270
Sideantal: 284
Forlag: Turbine

Thomas Alsop – Manhattans beskytter af Chris Miskiewicz og Palle Schmidt

Thomas Alsop v1 Softcover_DK.inddFlot og fascinerende tegneserie om spøgelser og onde kræfter på Manhattan.

Siden 1699 hvor Richard Alsop blev forbandet af en indiansk sharman har et medlem af familien været Manhattans beskytter, med formålet at holde onde kræfter og sort magi væk fra øen. I nutiden hedder beskytteren Thomas Alsop, og efter at hans ven Marcus ved et tilfælde filmede en af Thomas’ uddrivelser og lagde den på YouTube, er Thomas blevet en mediesensation med egen webserie, inklusive tv-specials, i rollen som paranormal detektiv.

Thomas er dog ikke oplagt i rollen som helt. Han er selvoptaget og uansvarlig, og i mellem de mange fester vælger han de lette sager, som giver godt tv. I det skjulte er han dog bekymret, for det lader til, at hans evner som beskytter er svindende, så da han opdager, at de mange sjæle fra 9/11 stadig er fanget ved Ground Zero, tilkalder han hjælp.

“Thomas Alsop – Manhattens beskytter” er første del af to om Thomas Alsop. Her bind bliver vi introduceret for den nuværende beskytter, Thomas, men vi får også historier om slægtens første beskytter, Richard Alsop, og ikke mindst om Neziah Bliss og Den Sorte Ring der i 1702 bragte en stor ondskab til Manhattan, som siden har ruget under øen, og som Thomas i nutiden bliver nødt til at forholde sig til.

Man kan på en måde godt kalde Chris Miskienwicz og Palle Schmidts udgivelse for en superhelte-historie, for Thomas Alsop er på en måde en slags superhelt – dog ikke en blankpudset Marvel helt med et 100% korrekt moralsk kompas, for Thomas Aslop fifler med sine kræfter og er bange for ikke at slå til, da det virkelig gælder.

Chris Miskienwicz skriver i sit forord lidt om, hvordan idéen til historien om Thomas Aslop opstod, og her beskriver han bl.a. sin fascination af både kirkegårde og New York, og hvordan fundet af et gammelt træskib begravet under World Trade Center i 2010 gav ham idéen til plottet, da spørgsmålet: Hvor ville den højeste koncentration af spøgelser på Manhattan befinde sig nu? opstod i hans hoved.

Hans historie er både spændende og velfortalt, og jeg er vild med, hvordan han skifter mellem nutidens og 1700-tallets Manhattan. De forskellige plottråde flyder flot sammen og giver dybde til fortællingen. Samtidig bliver historien fremragende understøttet af danske Palle Schmidts stemningsfulde tegninger holdt i en løs og levende streg og en afdæmpet farvetone.

Schmidts tegninger hælper også læseren med at holde styr de forskellige plottråde.  F.eks. er nutiden holdt i forskellige farvenuancer, hvor nogle scener udspiller sig i et blåligt skær, mens andre er mere grønne eller brune. Fortiden fremtræder derimod i sort og hvid, mens scenerne med magiske elementer er rødlige. Fuldt fortjent har “Thomas Alsop – Manhattans beskytter” da også vundet den nystiftede tegneseriepris Claus Deleuran Pris både for Årets Bedste Tegneserie såvel som for Bedste Tegneserietegner.

Jeg var betaget og underholdt af bind et, og glæder mig allerede til bind to udkommer. Jeg har nemlig langt fra fået nok af den forhutlede helt, Thomas Alsop – New Yorks svar på engelske John Constantine 🙂

Besøg forlaget Fahrenheits hjemmeside eller læs mere på Palle Schmidts hjemmeside

Om bogen:

Udgivelsesår: 2015
Omslag: Palle Schmidt
ISBN-13: 9788771760033
Sideantal: 112
Forlag: Forlaget Fahrenheit

In Absentia af Daniel Henriksen

In_AbsentiaActionfyldt, blodig og forrygende morsom spændingsroman, der tager læseren på en vild rutsjebanetur

En midaldrende bogholder, der elsker sin kone højt,  men føler at hun fortjener bedre end ham, har de sidste måneder arbejdet på sin egen kiste i det skjulte. Nu er den færdig, og efter en romantisk aften planlagt i mindste detalje fortæller han sin elskede Stine, at han skal på kursus de næste dage og drager af sted.

Men det er hverken et kursus eller sit selvmord, manden er på vej til. I stedet starter han et morderisk raid, der giver mindelser til Oliver Stone og Quentin Tarantinos vilde og blodige film “Natural Born Killers” fra 1994. Her er ofrene blot folk, der har generet bogholderen og Stine i fortiden, og nu må betale.

Jeg havde intet hørt om “In Absentia”, før jeg fik den i hænderne, så jeg havde ingen forventninger til den. Men jeg skal love for at jeg blev underholdt. Det viser sig nemlig, at bogholderen har en plan, der både skal hævne fortidens uretfærdigheder, og samtidig sørge for at Stine får penge at leve for. Men undervejs går flere ting galt, og pludselig er bogholderen kommet på kant med en international forbryderorganisation, og de er absolut ikke glade for hans indblanden.

Forlaget beskriver “In Absentia” som: “en historie om lemfældig omgang med penge, mordvåben, elendig automatkaffe, asiatiske kvinder og nedlagte landbrug“, og her er i den grad tale om en både actionfyldt, blodig og forrygende morsom spændingsroman, der føles som en vild rutsjebanetur, som skiftevis får læseren til at grine og gyse.

Jeg har ingen planlagt modus operandi og må improvisere. I det mindste er motorsaven ikke tændt. Indtil nu. Den Fede holder motorsaven i en hånd og hiver i startkablet. Den starter første gang. Det gør ham glad. Han smiler, som en ræv mellem høns, og sender kæden et blik, mens han gasser den et par gange. “Stihl,” siger han og nikker bifaldende. “Jjaaaaaa.” Påtaget tysk accent med dyb stemme og flade A’er. “Hør venner,” siger jeg. “Lad os snakke om det her. Hugge en hæl og klippe en tå. Vi må kunne finde et kompromis.” Men mine ord drukner i larmen af motorsaven. Godt det samme, jeg har en grum forestilling om at han vil tage det bogstaveligt og virkelig hugge min hæl.”

Jeg kan ikke rigtig finde oplysninger om forfatteren har udgivet andet, men hvis “In Absentia” er hans debutroman er det i hvert fald en yderst vellykket og underholdende én af slagsen. En klar anbefaling herfra.

Læs mere på forlaget Valetas hjemmeside eller besøg Daniel Henriksens blog

Om bogen:

Udgivelsesår: 2016
Omslag: Boglayout.dk
ISBN-13: 9788771570878
Sideantal: 184
Forlag: Valeta

No Good Deed

No Good DeedDe to betjente, Mark og Ben, er på vej hjem efter en våd bytur, da de pludselig opdager, at fordøren til et mørkt hus står åben. Ben er ikke i tvivl om, at der må være et indbrud i gang, og overtaler Mark til at følge med ind for at stoppe det. Men inde i huset er noget helt forkert, og snart står Mark overfor et valg – vil han flygte eller blive?

Jeg må jo nok indrømme, at jeg generelt ser alt for få kortfilm. Jeg holder ellers meget af noveller, så kortfilm burde lige være min kop te, og alligevel får jeg sjældent taget mig sammen til at se en. Men heldigvis tog jeg mig sammen til at se “No Good Deed”, som viste sig at være en fin lille perle.

“No Good Deed” er fra 2012 og er instrueret af Sohail A. Hassan. Den kan ses på Ekko Films shortlist, men er også at finde på dvd’en “Supernatural Tales“, der udover Sohail A. Hassans bidrag, indeholder 15 andre nye danske horrorfilm, der alle medvirkede i MovieBattle-konkurrencen på CPH PIX 2012 under temaet ‘Supernatural Horror’. Vinderen blev filmen “Outpost” instrueret af Esben Halfdan Blaakilde, men “No Good Deed” er bestemt også værd at se.

Med få virkemidler skaber Sohail A. Hassan hurtigt en intens stemning. De to betjente spilles godt af Danny Thykær og Daniell Edwards, og selvom der tales engelsk, virker det naturligt. Plottet har en fin drejning, og jeg kunne særligt godt lide Hassans “fyrtårns-idé”. Der er også arbejdet udmærket med special effects, og selvom actionscenen i kælderen naturligvis ikke er ligeså professionel som Hollywood, så var der både underholdende og vellykkede scener.

På minus-siden synes jeg, at den uhyggelige baggrundsmusik til tider var lige i overkanten, og at dialogerne ind i mellem var lidt langtrukne. De småting er dog ikke nok til at trække ned i det samlede billede, så en anbefaling af “No Good Deed” herfra.

Læs mere på Pure Fiction

Se flere kortfilm på Ekko Shortlist

Kulde af Yrsa Sigurðardóttir

KuldeDa Odin Hafsteinsson møder den unge Lára finder de hurtigt sammen, bliver gift og får datteren Rún. Samlivet varer dog ikke ved, og efter skilsmissen mister Odin langsomt forbindelsen til datteren.

Men en dag får han beskeden, at Lára er død ved et ulykkestilfælde, og fra den ene dag til den anden bliver han fuldtidsfar for Rún, hvilket bl.a. betyder, at han starter på et nyt job, hvor han skal undersøge en gammel sag om en række overgreb mod anbragte drenge på behandlingsinstitutionen Krókur tilbage i 1970’erne.

Romanen fortælles i to spor. Dels Odins historie i nutiden, og dels tilbageblik til 1974, hvor vi følger Aldís, der er ansat på Krókur. Det varer ikke længe, før man får en fornemmelse af, at noget er helt galt – både dengang og i nutiden. Men er det mørket fra dengang, som flyder ind over Odin og Rún?

Jeg har tidligere læst Jeg skal huske dig af Yrsa Sigurðardóttir, som også foregik i det grå område, hvor virkeligheden og det uforklarlige mødes. Kulde kan dog ikke helt leve op til forgængeren, som jeg var rigtig begejstret for.

Plottet i Kulde er interessant og veludført. Det samme er portrættet af Aldís og hendes historie, som hurtigt opslugte mig. Men Odin kom aldrig rigtig til at stå levende for mig, hvilket gjorde, at nutids-delen kun delvist fungerede 100%.

Når det er sagt, er Kulde dog stadig læseværdig, hvis du holder af krimier med et drys af det overnaturlige, som f.eks. Johan Theorins Ølandskvartet.

Om bogen:

Udgivelsesår: 2015
Forlag: Lindhardt og Ringhof, 343 sider
Omslag: Henrik Koitz
Originaltitel: Kuldi

Joyland af Stephen King

Joyland af Stephen KingStephen King er en meget alsidig forfatter. Mange tænker kun på ham som ”the king of horror”, men i virkeligheden befinder hans fortællinger sig ofte i alle mulige andre genrer. Jeg har været stor fan af ham, siden jeg første gang læste Opgøret (eller Slutspil som titlen var på den tre-binds udgave, der først udkom på dansk), og har holdt af det meste.

I Joyland befinder vi os i North Carolina i 1970’erne. Hovedpersonen er den 21-årige Devin Jones, der tager et sommerferiejob i forlystelsesparken Joyland. Her forsøger han at komme sig over sin første hjertesorg, da kæresten Wendy slår op med ham, mens han tjener penge til næste års semester på college.

Sommeren bringer både livslange venskaber og fortællingen om et genfærd, der hjemsøger parkens spøgelseshus, hvor en ung pige nogle år forinden er blevet myrdet.

Joyland er ikke så meget en spændingsroman, som det er en slags ”coming of age” historie. Nok er der et mord-mysterium undervejs, men fokus er på Devin, som i løbet af sommeren udvikler sig fra en ulykkelig forelsket ungersvend, til en handlekraftig mand der tager sit ansvar på sig – også når det har konsekvenser.

Det er ikke første gang, King har skrevet en ”coming of age” roman. Allerede i 1982 udgav han kortromanen Liget i skoven (The Body), om en gruppe drenge som tager på tur for at finde liget af en dreng, der er blevet kørt over af toget i en skov. Historien er en af de smukkeste i hele Kings forfatterskab, og resulterede da også i en fremragende filmatisering i 1986 med titlen Stand by me.

Desværre synes jeg ikke, at Joyland tilnærmelsesvis nærmer sig samme høje niveau. Det er ikke fordi, historien som sådan er dårlig, men King har bare fortalt den før – og bedre. Romanen virker lidt som venstrehånds-arbejde, hvor King genbruger sine kendte virkemidler, men uden deres sædvanlige overbevisning.

Fortællemæssigt bringer Joyland f.eks. intet nyt til forfatterskabet. Oplægget er klassisk Stephen King, hvor fortælleren ser fra nutiden tilbage på den pågældende sommer og beretter om, hvad der skete. Ind i mellem får vi hans nutidige tanker om sit datidige jeg, samt lidt om hvad der er sket med de personer, der fyldte hans liv i den periode. Det plejer at være virke godt, men denne gang forekommer det lettere mekanisk.

Joyland har sikkert ikke været helt let at oversætte. King krydrer historien med tivoli-jargon, som han vist selv har opfundet til lejligheden, men ind i mellem halter også de helt almindelige sætninger (s. 31: “Må jeg høfligst bede dig om at starte midt i historien? sagde jeg sarkastisk”; s. 13: ”En tur i Hjulet betyder, at du er, som det lyder. Ansat. Han kan lide at lade de få det vide. Siger du ja til jobbet?”) Om det så er fordi, King har lavet lidt venstrehånds-arbejde eller om det er oversætteren, kan være svært at vide. I hvert fald må jeg indrømme, at jeg ikke er så imponeret over bogen, som jeg havde håbet.

Har man ikke tidligere læst noget af Stephen King, er oplevelsen af Joyland muligvis anderledes, idet metaltrætheden formentlig ikke skinner ligeså tydeligt igennem. Men har man stadig King til gode, og vil man gerne læse en ”coming of age” historie, så tag hellere Liget i skoven og få en fantastisk læseoplevelse.

Med andre ord – ikke Kings bedste roman.

Om bogen:

Omslag: Jon Asgeir
Udgivelsesår: 2015
Forlag: Hr. Ferdinand, 301 sider

Jeg skal huske dig af Yrsa Sigurðardóttir

Jeg skal huske dig af Yrsa SigurðardóttirJeg skal huske dig er en isnende thriller hvor uhyggen sniger sig ind på læseren under Islands forblæste og kolde vinterhimmel

Parret Garðar og Katrín har sammen med veninden Líf, hvis nyligt afdøde mand var Garðars bedste ven, købt et forfaldet hus på øen Hesteyri. Målet er at sætte huset i stand og åbne et lille pensionat. Men da de ankommer til øen en kold efterårsmorgen, er Katrín meget i tvivl om projektet. Øen er mennesketom, og deres eneste forbindelse til omverdenen er båden, der afleverede dem, og som kommer tilbage om en uge – hvis vejret er til det!

Det viser sig, at huset de har købt, gemmer på en historie, og de har ikke været længe på øen, før Katrín er overbevist om, at de alligevel ikke er alene.

Sideløbende med fortællingen fra Hesteyri hører vi om psykiateren Freyr, der for nylig er flyttet alene til Ísafjöður. Hans lille søn, Benni, forsvandt sporløst for tre år siden. Mens hustruen Sara er overbevist om, at sønnens ånd stadig er hos dem, ved Freyr, at det er ønsketænkning, og det har været med til at ødelægge ægteskabet.

Men som fortællingen skrider frem, trænger Bennis forsvinden sig på, og viser sig – måske – at have noget at gøre med et omfattende hærværk i en børnehave, et mystisk selvmord og en anden forsvinden for 50 år siden.

Om bogen:

Udgivelsesår: 2013
Originaltitel: Ég man þig

Made Flesh af Tom Kristensen og Lars Kramhøft

Made_FleshI det nordlige Jylland dør Christian Langer af et hjertetilfælde. Det bringer hans søn, Michael, tilbage til herregården Heslev, hvor han voksede op, men forlod så snart han kunne.

I dag bor Michael i København sammen med Rose. Han er lider af angst, og uhyrlige billeder dukker op som mareridt, når han sover.

Gensynet med barndomshjemmet åbner for porten til barndommens fortrængte rædsler, og med minderne dukker et løfte frem. Et løfte Michael gav, før han forlod Nordjylland. Et løfte om at huske, men med hvilke omkostninger?

”Made Flesh” startede som et online projekt, hvor læseren ganske gratis kunne læse et nyt afsnit af historien hver uge. Målet var dog at finde et internationalt forlag og få fortællingen ud på papir, og det er så lykkes nu med støtte fra Statens Kunstfond.

”Made Flesh” er både en klassisk spøgelseshistorie med et twist, og en historie om hvordan det kan føles at vende hjem og se sin barndom med det voksne blik, som afslører alle illusionerne. Lars Kramhøft har skrevet historien, mens Tom Kristensen står for illustrationerne i denne dystre graphic novel, som efter min mening hører til blandt årets bedste danske horrorudgivelser.

Især Tom Kristensens grove og rå tegnestil, som til tider virker helt skitseagtige, men alligevel er fuld af dynamik og udtryk, er med til at trække udgivelsen op på et højt niveau.

Tom Kristensen udnytter siderne optimalt, og bryder gerne billedrammernes traditionelle opbygning. Samtidig leger han med farverne, der nogen steder i historien holdes i sort-hvid med blodrøde farvedryp, mens mere afdæmpede farver karakteriserer andre dele af fortællingen. Fælles er dog den sorte baggrund, som skaber både stemning og dybde i tegningerne.

Både format, papirkvalitet og farvelægningen er af høj kvalitet, og gør det til en lækker oplevelse at bladre i papirudgaven.

En sand fornøjelse af den grumme slags …

Besøg Tom Kristensens blog
Besøg Lars Kramhøfts blog

Smugkig de første kapitler her