juni 2018
M T O T F L S
« maj    
 123
45678910
11121314151617
18192021222324
252627282930  
Arkiver

Indlæg tagget med ‘genfærd’

Det onde hus af Michael Næsted Nielsen

Det onde hus af Michael Næsted NielsenDen 13-årige Mikkel går hver dag igennem skoven for at komme i skole. På vejen ligger et hus med en grusom historie. For mange år siden blev et forældrepar fundet døde, og deres tre børn var forsvundet. Ingen fandt ud af, hvad der havde slået forældrene ihjel, og man fandt aldrig børnene igen. Siden dengang har der ligget en forbandelse over området.

Selvom Mikkel ikke bryder sig om huset, er han alligevel også nysgerrig. Det føles som om, huset kalder på ham. Så en vinternat sniger han sig over til huset og går ind. Nu vil han finde ud af, hvad det er der hjemsøger egnen og i særdeleshed huset. Det viser sig desværre ikke at være helt ufarligt. Knap har han lukket døren bag sig, før det går op for ham, at han ikke er alene i huset. Nogen – eller noget – gemmer sig derinde. Og det har opdaget Mikkel…

Michael Næsted Nielsen er forfatter til en lang række børnebøger indenfor flere forskellige genrer. Med Det onde hus er vi ovre i gyset, og jeg må sige, at jeg var ganske godt underholdt. Bogen er en rigtig pageturner, hvor den ene uhyggelige situation afløser den anden. Der er ikke gjort meget ud af baggrunden for romanen ift. miljø og personskildringer, og f.eks. forklares det ikke, hvorfor Mikkel tiltrækkes så stærkt af huset. For en voksen læser kan det godt virke lidt ulogisk, at han opsøger det midt om natten. Det tror jeg dog ikke målgruppen vil tage sig af, for der er til gengæld fuld drøn på historien fra start til slut.

“Mikkel gispede og holdt vejret. Han kunne høre en knagende lyd. Det kom oppefra. Lyden af trin hen over gulvet deroppe. Mikkel blev helt kold og stiv af skræk. Han var ikke alene i huset. Trinnene fortsatte hen over gulvet. De lød slæbende og trætte, som om det var en, som havde været her længe. Måske var det genfærdet af en af de døde? Måske en dødning, som var stået op af graven? Eller det væsen eller den dæmon, som havde skræmt livet af den familie, som havde boet her? Inden Mikkel kunne nå at gøre ret meget, genlød hele huset af en snerrende, næsten brølende lyd. Det lød som et stort rovdyr, og den brølende lyd gik snart over i en hvisken, der kort efter døde ud.” (s. 14-15)

Det onde hus er en underholdende gyser for børn, der holder af action fremfor eftertænksomhed. Her er hjemsøgte huse, dødsensfarlige dæmoner, mod af højeste karat – og en forside der nok skal vække målgruppens interesse.

Tak til forlaget mellemgaard som har sponseret læseeksemplaret

Om Det onde hus:

Udgivelsesår: 14.05.2018
Forlag: mellemgaard, 60 sider
Omslag: KWG-Design

Doktor Kold og spøgelsesmaskinen af Bo Skjoldborg

Doktor Kold og spøgelsesmaskinen af Bo SkjoldborgEgentlig er jeg jo slet ikke børnebogslæser, men alligevel hænder det, at jeg falder over en spændende børnebog på biblioteket eller får tilsendt et læseeksemplar fra et forlag. Sidstnævnte er tilfældet med Doktor Kold og spøgelsesmaskinen af Bo Skjoldborg, som en dag lå i min postkasse.

Bagsideteksten lyder:

Hvad gør du, hvis et klamt vikingespøgelse pludselig står foran dig? 
Onde Jack har hugget Karl Kolds spøgelsesmaskine. Med hjælp fra kong Harald Blåtands spøgelse vil Jack skræmme en rig dame til at give ham alle sine penge. Men planen slår fejl, og Jack bytter plads med spøgelset. Pludselig svæver spøgelseskongen frit rundt i byen. Vennerne Milo, Tråd og June beslutter at hjælpe Karl med at fange spøgelset. Og snart går den vilde jagt efter Harald Blåtand, der er kommet for at tage Danmark tilbage … med sin tågestemme og sit skinnende, skarpe sværd.

Doktor Kold og spøgelsesmaskinen er anden bog i serien om Milo & Tråd. Jeg har ikke læst første bind, men synes sagtens at jeg kunne følge handlingen alligevel. De to børn er venner  med opfinderen Doktor Kold, der egentlig er 72 år gammel, men da hans onde bror Jack nedfrøs ham i 40 år, ligner og opfører han sig i stedet som en på 35.

Doktor Kold opfinder alle mulige ting, og denne gang er det en spøgelsesmaskine, som Karl har bygget for at hjælpe folk af med spøgelserne i deres huse. Maskinen omdanner spøgelserne til en særlig energi og sender dem til spøgelsesverdenen. Men Karl har også brugt den til at tale med Bob Marley, så den virker begge veje. Nu har Karls onde bror Jack altså stjålet spøgelsesmaskinen, men er selv endt inde i den. Og i stedet hærger spøgelset af Harald Blåtand Voldby.

Det er nu op til Milo og Tråd sammen med Doktor Kold at stoppe Harald Blåtand – og at få Jack tilbage, for han er trods alt Karls bror.

Romanen anbefales til oplæsning fra 6 år og selvstændig læsning fra 8 år. Historien er fuld af crazy humor, og med sine korte, letlæste kapitler tror jeg, at målgruppen vil blive fint underholdt.

Tak til Forlaget Werther for læseeksemplaret

Om Doktor Kold og spøgelsesmaskinen:

Udgivelsesår: 07.02.2018
Forlag: Forlaget Werther, 129 sider
Omslag: Patrick Steptoe

Åndehvisken af Haidi W. Klaris

Åndehvisken af Haidi W. Klaris16-årige Evyn flytter med sine forældre til den lille by Janmoor. Faren er ved at komme sig efter at være gået ned med stress, så de er flyttet tilbage til området, hvor hans bedsteforældre boede, og hvor han tilbragte mange ferier som barn.

Men allerede den første dag får Evyn en underlig fornemmelse af deres nye hus. Forældrenes soveværelse føles alt for koldt, og flere gange fornemmer hun en form for tilstedeværelse, selvom hun er alene. Så da hun vågner med et stort blåt mærke på kinden efter at have drømt, at hun faldt ned af trappen, er hun nødt til at finde ud af, hvad der foregår.

Det viser sig, at huset tidligere har været et børnehjem. Evyns nye veninde Monica og hendes fætter Chris fortæller, at huset ovenikøbet har ry for at være hjemsøgt. Chris har endda været på ‘hunt’ der sammen med sin kammerat Linx, uden dog at have oplevet noget nær så voldsomt som Evyn.

Efterhånden som følelserne vokser mellem Chris og Evyn, vokser også Evyns behov for at finde ud af, hvem der hjemsøger huset og hvorfor. Måske kan hun få fred, hvis hun kan give den, der hjemsøger hus fred?

Åndehvisken af Haidi W. Klaris er en letlæst og underholdende roman om hjemsøgte huse og ung kærlighed. Jeg er ikke altid så god til kombineret gys og kærlighed, men faktisk synes jeg, det lykkes for forfatteren at gøre både sine hovedpersoner OG den spirende kærlighed troværdig, samtidig med at her også er en helt fin spøgelseshistorie.

At bruge et gammelt børnehjem som udgangspunkt for et hjemsøgt sted er ganske vist set før, men Klaris lader sine unge hovedpersoner gå relativt videnskabeligt til værks i deres forsøg på at opklare fortidens hemmeligheder, og det virker godt. Bl.a. benytter de en slags optager til at opfange EVP – Electronic Voice Phenomenon, eller åndestemmer som de også kalder dem – som skaber et godt link til den catchy titel.

Forsiden skal også nævnes. Danielle Finster har skabt en meget stemningsfuld forside, som helt sikkert fanger øjet hos læseren, og som samtidig afspejler indholdet godt.

Min eneste anke er, at jeg ikke kunne finde ud af, hvor historien foregik. Er det i USA? Det tyder beskrivelsen af huset og personnavnene på, men samtidig går Evyn i 2. g, og her er helt klart en mere afslappet tilgang til teenagesex end normalt i USA. Geografien har dog i bund og grund ingen betydning for historien, og jeg tænker heller ikke, at de unge læsere vil skænke det en tanke. Jeg ville bare gerne vide det.

Åndehvisken er ikke skræmmende horror, men er du til paranormal romance med et spøgelses-tvist, så er Haidi W. Klaris roman et godt bud.

Tak til forlaget Tellerup for læseeksemplaret

Om Åndehvisken:

Udgivelsesår: 2018
Forlag: Tellerup, 327 sider
Omslag: Danielle Finster

Besøg Haidi W. Klaris hjemmeside

Læs også:

Ghost House 2.0 af Arne Dahl
Porcelænsdukken af Bjarne Dalsgaard Svendsen & Henrik Einspor
De døde brødre af Nick Clausen

En cirkel af blod af Christian Engkilde

En cirkel af blod af Christian EngkildeSpændende og velskrevet gyser for børn og unge om ånder, besættelse og en museumsdirektør, der vil gå alt for langt for at bevise sin teori

I 2016 udkom første bind i Christian Engkildes gysertrilogi for børn og unge: Skygger i mørket. Det var historien om fodbolddrengen Sebastian, der fik som opgave at hjælpe den blinde Thomas til rette i klassen. Det viste sig, at selvom Thomas var blind, kunne han se mærkelige skygger, der tilsyneladende forfulgte Sebastian og lavede ulykker, som fik Sebastian i problemer. Skyggerne var afdøde ånder, og første bind sluttede med et voldsomt opgør i skolens gange, som bl.a. involverede den lokale museumsdirektør Botved, og hvor Sebastian kom slemt til skade.

En cirkel af blod starter umiddelbart efter. Sebastian ligger på hospitalet med hovedet indbundet i bandager. Han har fået syre i øjnene, og lægerne ved ikke, om han får synet igen. Indtil videre skal øjnene i hvert fald være i totalt mørke.

Udover at være dybt bekymret for sit syn har Sebastian også andre problemer. Ingen tror på hans og Thomas’ historie om, hvad der virkeligt skete på skolen. I stedet har Botved fået overbevist alle om, at Sebastian står bag det omfattende hærværk. Kun Thomas og deres klassekammerat Caroline, som er indlagt på hospitalet med et brækket ben, tror på hans uskyld.

Oveni er Sebastian også begyndt at se skyggerne. Og mere skræmmende – han ser en skygge besætte pigen Maja, som også er indlagt på hospitalet. Naturligvis tror ingen af lægerne på Sebastian, da han fortæller dem om Maja, og både han og Thomas er sikre på, at Maja er i fare pga. skyggens besættelse. Men hvordan kan de redde hende?

Endelig viser det sig at drengenes sammenstød med Botved langt fra er slut. Endnu en gang må de stå op imod museumsdirektøren, som ikke har opgivet at bevise sin tese om, at den gamle munkeorden Fakkelbrødrene kunne fremmane dæmoner.

Her i andet bind har Christian Engkilde i den grad skruet op for uhyggen. Hvor jeg særligt var begejstret for beskrivelsen af Sebastian og Thomas og udviklingen af deres venskab i første bind, og ikke fandt fortællingen så skræmmende, så leverer En cirkel af blod på alle planer. Her er masser af spænding, men samtidig udbygges især Sebastians karakter. Bekymringerne om blindheden, og reflektionerne over hvordan det påvirker både ham og Thomas, som er født blind, er yderst troværdige og til tider helt gribende.

Afslutningen er til gengæld fuld af tjubang. Caroline er også blevet involveret i opgøret med Botved, og bind to afsluttes med en forrygende redningsaktion under ruinerne af Fakkelbrødrenes kloster. Her er naturligvis tale om en børne/ungdomsgyser, så visse ting står lidt utroværdigt for en voksen læser, men ikke desto mindre var jeg klart underholdt og glæder mig til bind tre, der ifølge forlaget udkommer senere i 2017.

(anmeldt til Himmelskibet.dk, nr. 53)

 

Om En cirkel af blod:

Udgivelsesår: 2017
Forlag: Silhuet, 268 sider
Omslag: Nathascha Friis

Serien:

Skygger i mørket, 2016
En cirkel af blod, 2017

 

Scrapbogen af Karsten Mungo Madsen

Scrapbogen af Karsten Mungo MadsenEn ung studerende, der har brug for at tjene lidt penge og samtidig få læst op på sine studier, tager jobbet som afløser på det ensomt beliggende Kalvø Fyr julen over. Men hvad der på forhånd lignede en loppetjans, viser sig at være alt andet end det.

Fortælleren beretter historien flere år senere, mens han skriver den ned. Han fortæller, hvordan han selv kan være i tvivl om, hvorvidt det virkeligt er sket, eller om det blot var et udspring af hans fantasi. Men et blik i spejlet viser en alt for tidligt ældet mand, så noget er der sket!

Herefter hører vi, hvordan han ankommer d. 23. december 1997 til fyrtårnet. Det er blevet lidt sent på grund af det dårlige vejr, så opsynsmanden viser ham hurtigt rundt og kører så derfra. Efter at have pakket ud kigger fortælleren sig omkring og ender i stuen, hvor han falder over en gammel scrapbog i en reol fyldt med bøger om søfart og fiskeri. Scrapbogen er fyldt med underholdende minder, men mod slutningen er indsat en avisartikel, som får uroen til at vokse i fortælleren. Og om natten har han det værste mareridt, han har oplevet. Men det er kun begyndelsen…

Scrapbogen er Karsten Mungo Madsens første forsøg udi horrorgenren, ihvertfald rettet mod voksne, og han er blandt de fem nominerede til Årets Danske Horrorudgivelse 2017.

Trods de rædselsfulde minder er bogens fortæller meget nøgtern i sin beretning. Men hans pragmatiske fremstilling af begivenhederne suppleres af billedsiden, der er anderledes fuld af følelser. Lige fra skildringen af det dramatiske uvejr ved fortællerens ankomst til Kalvø Fyr, til mareridtets kaos hvor selv billedrammerne bugter og drejer sig i en forvrænget virkelighed.

Billedsiden er holdt i sort/hvide toner, afbrudt af pludselige farveindslag som nærmest virker chokerende efter de mange sider med dæmpet farvebrug. Samtidig bruger Mungo Madsen aktivt historiens billedrammer, så billedsiden til tider føles nærmest filmisk, når han zoomer helt ind på detaljer for derefter at panorere ud eller tilte synsvinklen.

Karsten Mungo Madsen har fortalt, at hans ambition har været at få historien til at føles som en klassisk horror film. Det, synes jeg, er lykkes godt. Ikke mindst fordi historien giver mindelser om de gamle Twilight-afsnit på tv med sin forankring i tværsnittet mellem det virkelige og det uvirkelige.

Nu har jeg læst meget gys og horror, så jeg blev ikke rigtig overrasket over slutningen. Ikke desto mindre var jeg særdeles underholdt af Scrapbogen, hvis kombination af det faktuelle sprog og den dramatiske billedside skaber en fantastisk atmosfære, som virkelig fangede mig under læsningen.

Læs et interview med Karsten Mungo Madsen på Nummer9, hvor han bl.a. afslører, at han pt. arbejder på endnu en horrortegneserie. Denne gang om en virkelig person, Giertrud Bodenhoff, om hvem samtiden sagde, hun var blevet levende begravet …

Om Scrapbogen:

Udgivelsesår: 2017
Forlag: Fahrenheit, 52 sider
Omslag og illustrationer: Karsten Mungo Madsen

Du bør også læse:

Lille fugl af Lauri og Jaakko Ahonen
Vand til blod af Morten Dürr og Lars Gabel
Mørket venter af Loka Kanarp og Carl-Michael Edenborg
Einherjar af Thomas Engelbrecht Mikkelsen
Fordærvet af Lars Kramhøft og Tom Kristensen
Mørkets skønhed af Fabien Vehlmann og Kerascöet
Diego og Dolly af Jesper Wung-Sung og Palle Schmidt

 

 

Gys og genfærd – danske spøgelseshistorier / red. Poul Sørensen

Gys og genfærd - danske spøgelseshistorier / red. Poul Sørensen

Fra bogens forord:

Lad os lige saa godt med det samme afvæbne den gunstige Læsers eventuelle Kritik ved straks at indrømme, at denne Bogs Undertitel, “Danske Spøgelseshistorier”, maaske ikke kan tages strengt bogstaveligt.

Danske er Historierne i den Forstand, at de alle er skrevet af nulevende danske Forfattere; men i flere af dem er Handlingen henlagt til udenlandsk Skueplads: Skaane, Rusland, Mellemeuropa og U.S.A. Og typisk dansk er det vel ogsaa, at en Del af dem næppe kan betegnes som egentlige Spøgelseshistorier. Et Par af dem overlader til Læseren selv at afgøre, hvorvidt Kræfter, man i daglig Tale plejer at kalde overnaturlige, maa siges at have grebet ind. Et Par andre munder ud i en “naturlig” Forklaring, hvilket vel maa siges at være i god Samklang med den nøgterne Skepsis, der nok er et ikke uvæsentligt Træk i vor Nationalkarakter. Man kunne næsten paa Forhaand sige sig selv, at et Udvalg af nutidige danske Spøgelseshistorier maatte falde saadan ud.

Men naar dette er sagt, er der dog en Del igen, hvor Digterfantasien, som det siges i den længste af Fortællingerne, “fortsættes bort paa den anden Side af, hvad vi véd og forstaar”. Og ogsaa dette er nok typisk for dansk Sind.

Vel har Spøgelseshistorierne og den dermed beslægtede Litteratur ikke haft saa rig Grobund herhjemme som i de to store germanske Litteraturer, den tyske og den engelske; men flere af vor største Forfattere har dog gennem Tiden ydet Bidrag til Genren. Og den har, som dette lille Udvalg gerne skulle vise, endnu i Dag Livskraft helt ned i den yngste Forfattergeneration.

P.S.

Indhold:

Frank Jæger: Præsten i Herløw
Leif E. Christensen: De vises sten i Edelhøj
Eiler Jørgensen: Der var en mand
Thit Jensen: Da Øllebrød-Niels fik Huset fuldt af Fremmede 
Finn Methling: Opvågnen i Schlüsselburg
Boris Møller: en Orm gør Oprør
Soya: Fotografier der talte
Joachim Stenzelius: Enkelegen
Poul Sørensen: Genfærds-Kolonnen

Om Gys og genfærd:

Udgivelsesår: 1952
Forlag: Borgen, 151 sider

Genfærd: australske spøgelseshistorier / red. Anne Bower Ingram

Genfærd: australske spøgelseshistorier / red. Anne Bower IngramUddrag af efterskriftet:

Australiens “hvide” historie er endnu forholdsvis kort – kun et par hundrede år. Men i løbet af denne tid er der opstået en samling spøgelser og andre uforklarlige fænomener, som må vække misundelse hos enhver forsker af overnaturlige foreteelser. Der findes både sorte og hvide spøgelser, uhyggelige dyre-genfærd, poltergejster og mystiske lyde, men fælles for de allerfleste spøgeri-rapporter er den dystre baggrund – mord og vold. Det er måske ikke så mærkeligt, når man tager i betragtning, at den første hvide kolonisation af Australien bestod af straffefanger, der blev deporteret fra England. De var ikke Guds bedste børn, og de mere fredelige nybyggere opfattede dem som en konstant trussel, hvad de sikkert også var.

En masse australske spøgelseshistorier handler om mord, overfald og tyveri, begået af undvegne eller frigivne straffefanger – eller om nybyggere, der fik tildelt straffefanger som tjenestefolk (det kaldtes at være i regeringens tjeneste), og som behandlede dem ilde og derfor måtte lide den retfærdige straf at blive slået ihjel og gå igen…

På min søgen efter de mest autentiske rapporter om overnaturlige fænomener har jeg fået fortalt hundreder af historier. De fleste af dem har aldrig været skrevet ned, men er bare blevet fortalt af det ene familiemedlem til det næste, måske i flere generationer – og historierne er sikkert ikke blevet dårligere undervejs. I hvert fald har mange af dem været gode til at spinde en ende over, og det er en chance som vore bush-mænd nødigt lader gå fra sig.

A.B.I.

Indhold:

Det sorte spøgelse fra Yarralumla
Fantomet i operaen
Blændværk
Drømmen om Guld
Et varsel
En nat, der huskes
Vejen, der løber baglæns
De to savskærere
Ånden i tågen
Kongen blandt kvægdrivere
Den sorte hest fra Sutton
Den hvide tyr
Ørkenhesten
Poltergejsten fra Guyra
Spøgelseshuse
Efterskrift

Om Genfærd: australske spøgelseshistorier:

Udgivelsesår: 1975
Forlag: Branner og Korch, 113 sider
Omslag: Klaus Albrectsen
Originaltitel: Shudders and Shakes

Gengangerfortællinger af Vilhelm Bergsøe

Gengangerfortællinger af Vilhelm BergsøeForordet:

Disse Smaafortællinger bærer deres Navn af en dobbelt Grund. Dels har de alle hentet deres Stof fra Aandernes og Gengangernes luftige Verden, dels er de selv Gengangere, flygtende fra forskellige af Døgnlitteraturens store Kirkegaarde, hvor ikkun Glemsel har hvilet over deres Grave. Skulle nu en eller anden mismodig Graver finde, at de havde gjort bedre i at blive dernede, da tør jeg naturligvis ikke modsige ham deri. Imidlertid forekommer det mig, dels at der er en Fremgang i den hele Cyklus, dels at hver Fortælling for sig har noget, der hører Forfatteren til som ejendommeligt, og som derfor berettiger dem til en bedre Tilværelse.

Forfatteren

Indhold:

Et Eventyr fra Regensen
Schimmelmanns Hest
Den lykkelige Familie

Om Gengangerfortællinger:

Udgivelsesår: 1907
Forlag: Gyldendal, 103 sider
Originaludgave: 1872

Gespenster af Sigbrand, Sanderhage og D’Amato

Gespenster af Sigbrand, Sanderhage og D'AmatoFra hjemsøgte grillbarer over den ultimative Halloweenfest til en nedlagt kirke. I Gespenster får spøgelser og genfærd taletid i seks nye noveller.

Det lille forlag Mojibake har netop udgivet en nyt hæfte med korte noveller. Som altid er her tale om en ‘Limited Edition’, idet Gespenster kun bliver udgivet i 100 nummererede og håndkolorerede eksemplarer. Denne gang får læserne seks historier om spøgelser serveret af Tulle Sigbrand, Per Sanderhage og Chris D’Amato.

Samlingen indledes med en lille prolog fortalt af en ‘vandringsmand’, der er fanget i limbo, hvor han for at fordrive tiden har nedfældet de seks historier, som herefter følger.

Chris D’Amato står for tre af dem.

“Hun var min ven” er fortællingen om en sjæl, der var meget glad for at spise på den lokale kinesiske grillbar, mens han levede. Så glad at nu, hvor han hænger i limbo, stadig frekventerer sit stamsted.

I “Tid til en snak” får en psykolog et uventet besøg. En ung mand dukker pludselig op i konsultationen, og begynder at fortælle sin historie. Men hvem er han?

Den sidste af Chris D’Amatos historier hedder “Det nye hus”, og her har en ejendomsmægler et rigtig godt tilbud til et yngre ægtepar. Spørgsmålet er bare, om tilbuddet nu også er så godt, som det lyder.

De tre historier er, som altid når det drejer sig om Chris D’Amato, korte. De er dog også underholdende og indeholder hver især et lille twist, som drejer fortællingen mod det uforudsigelige. Ligeledes leger D’Amato med fortæller-stemmen, så hver historie får sin egen stil, som passer til indholdet, og det er lykkes rigtig godt.

Per Sanderhage udgav for nyligt En sag for Luckner, med de samlede noveller om lejemorderen Luckner kendt fra skrækmagasinet Gru. I Gespenster bidrager han med to af samlingens noveller.

“En kiste til to” indeholder den samme herlige blanding af humor og uhygge som Luckner-novellerne. Her planlægger to unge fyre et brag af en Halloweenfest. Det eneste, der mangler, er en rigtig kiste til at imponere tøserne med.

Noget mere alvorlig er “Gå med i Lunden”, som udspiller sig fem år efter 2. verdenskrigs afslutning. En tidligere hippo-mand løslades fra fængslet, efter at hans kammerat er blevet henrettet, og nu opsøger han kammeratens enke. Han har brug for at få at vide, hvor en kending fra gamle dage opholder sig.

Begge Sanderhages fortællinger er både vellykkede og velskrevne. Uanset om det er det sjove gys i “En kiste til to” eller den dystre uhygge i “Gå med i Lunden”, så rammer Sanderhage lige på kornet. Nok mine to favoritter i samlingen.

Hæftets sidste fortælling, “Kirken”, står Tulle Sigbrand for.

Den nyuddannede præst, Marianne, falder for en gammel præstegård, der har hørt til en kirke, som nu er nedlagt. Kirken er på nippet til at styrte ud over kanten af klitten, som havet langsomt gnaver sig ind i. En del af kirkegården er allerede væltet ned, så nu har man samlet de dødes jordiske rester og begravet dem i den nye kirkes kirkegård. Men Marianne er glad, både for sin nye bolig og for at gå ture ud den gamle kirke. Det vil sige – indtil hun en dag har en meget mærkelig oplevelse under et besøg i den gamle kirke.

Selvom de seks fortællinger alle omhandler spøgelser og genfærd, er de alligevel ret forskellige, og viser således hvor bredt en betegnelse som spøgelseshistorier kan dække. Her er både gru & grin og twists & tårer. Det er ikke alle fortællingerne der lykkes 100%, men jeg var godt underholdt alligevel. For man mærker tydeligt, at det er hjerteblod, der har drevet udgivelsen allerede fra den stemningsfulde, håndkolorerede forside, der perfekt slår tonen an (ikke mindst når lyset bliver slukket!).

For en god ordens skyld skal det nævnes, at jeg havde fornøjelsen at få et forhåndskig på de tre fortællinger af Chris D’Amato, men at jeg ikke har nogen form for økonomisk interesse i Gespenster.

Indhold:

Hun var min ven af Chris D’Amato
En kiste til to af Per Sanderhage
Gå med i Lunden af Per Sanderhage
Tid til en snak af Chris D’Amato
Kirken af Tulle Sigbrand
Det nye hus af Chris D’Amato

Om Gespenster:

Udgivelsesår: 2017
Forlag: Mojibake, 46 sider
Vignetter: René Birkholm

Tak til forlaget Mojibake for fri-eksemplaret. Hæftet kan købes for kr. 50,- + porto via forlagets hjemmeside.

 

Operation: Blå Beluga af Kristoffer J. Andersen

Operation: Blå Beluga af Kristoffer J. AndersenPeter går i 9. klasse. Han er hemmeligt forelsket i Anna, dårlig til sport, men elsker kaffe. Og så er hans lillesøster Rosa blevet besat af spøgelset af en russisk KGB agent ved navn Boris…

Peter bor sammen med sine forældre og lillesøsteren Rosa. Han er en god dreng, men i dag er han alligevel lidt træt af Rosa, som bliver ved med at påstå, at hendes usynlige ven Boris er virkelig. For én gang for alle at overbevise hende om, at Boris ikke eksisterer, udfordrer han hende til at bevise det. Men da hun gør det, går alting helt galt.

Pludselig er deres forældre væk – bortført af russere påstår Rosa. Som nu også siger, at Boris’ spøgelse har overtaget hendes krop. Men heldigvis kan Boris hjælpe. Han er nemlig Ruslands bedste agent, en mester i kampsport, uovertruffen i våbenbrug og kan bryde en dør op hurtigere end du kan blinke. Han skal bare lige overbevise Peter om, at han ikke er et produkt af Rosas fantasi.

Operation: Blå Beluga er en fandenivoldsk actionfyldt agenthistorie for børn og unge, men som voksen følte jeg mig nu også vældig underholdt. Kristoffer J. Andersen skriver nemlig veloplagt og fuld af humor, og selvom det ikke er så svært at gennemskue plottet (for en voksen), så er det hamrende underholdende at følge Peter og Boris’ bestræbelser på at finde de bortførte forældre.

Jeg er også vild med, hvordan forfatteren smider små samfundsrevsende kommentarer ind i romanen, uden at det virker hverken moraliserende eller påklistret. Som når Boris bliver helt salig, da det går op for ham, at i Danmark kan firmaer og regeringen helt lovligt se og høre gennem folks mobiltelefoner, mens offentlighedsloven skjuler politikernes gerninger for befolkningen. For en tidligere KGB agent er det jo simpelthen himmelsk.

I det hele taget er der ikke meget skidt at sige om Operation: Blå Beluga. Den er sjov, actionfyldt og spændende, og så hænger plottet rigtig fint sammen. Med andre ord – læs den. Også hvis du er over din først ungdom.

Rosa,” sagde Peter. “Hold så op. Det er ikke sjovt, det der.”
“Nej, det er det ikke,” sagde Rosa. “Dine forældre er lige blevet kidnappet. Jeg var her, og jeg så det.”
Peter blinkede forvirret.
“Jeg kender de typer. Har jagtet dem i hele min karriere,” sagde Rosa. “Og hvis du ringer til politiet, er dine forældre døde inden er der er gået en time. Sandsynligvis inden et kvarter. Jeg …” hun slog sig i brystet med en knyttet næve “… er den eneste der kan hjælpe dig. Så fortæl mig hvad jeg skal gøre for at overbevise dig om at jeg ikke er en lille pige på syv år.”
“Jeg …” Peter gik i stå. Havde hun fået en psykose?
“Nå, men hvad skal jeg gøre?” spurgte Rosa. “Men ikke noget med matematik, sømand.” Hun stak underlæben frem og skulede. “Som om nogen an huske det efter de er gået ud af skolen.” Rosa pegede på Peter med sin lillefinger. “Jeg kan godt sige dig det er spild af tid. Så snart du går ud af skolen, får du aldrig brug for det igen. Aldrig. Og hvis du vil vide hvor højt det lokale vandtårn er, slår du det op! Du står ikke og fedter med en vinkelmåler
.”

Om Operation: Blå Beluga:

Udgivelsesår: 17. maj 2017
Forlag: Tellerup, 240 sider
Omslag: Danielle Finster

Tak til forlaget Tellerup for læseeksemplaret