november 2017
M T O T F L S
« okt    
 12345
6789101112
13141516171819
20212223242526
27282930  
Arkiver

Indlæg tagget med ‘George A. Romero’

Martin

Den unge mand Martin flytter ind hos sin bedstefader. Bedstefaderen er overbevist om, at Martin er ramt af slægtens forbandelse og er en Nosferatu, der drikker blod af mennesker, altså en vampyr. Martin tror også selv, at det er sandheden, og han dræber med jævne mellemrum mennesker, især kvinder, for at drikke deres blod. Han kan dog sagtens bevæge sig rundt i dagslys og bliver heller ikke påvirket af hverken hvidløg eller kors.

I huset bor også den unge kvinde Christina. Hun skælder bedstefaderen ud for at tro den slags vrøvl om Martin, og prøver at hjælpe ham med at undslippe bedstefaderens foranstaltninger. Martin falder da også langsomt til i byen, og får ovenikøbet et seksuelt forhold til husmoren, mrs. Santini, der længes efter at få et barn. Men idyllen varer ikke ved.

“Martin” er en atypisk vampyrhistorie. George A. Romero lader ikke sin hovedperson være underlagt de mange myter om vampyren. Han drikker ikke sine ofres blod ved hjælp af hugtænder, men bedøver dem med en sprøjte og og camuflerer dødsfaldet som selvmord begået med barberblade. Han affærdiger de gamle skikke som magi, der ikke virker, og opfører sig i det hele taget mest som en almindelig utilpasset teenager, der ikke helt kan finde ud af det med at blive voksen. Bl.a. ringer han ind til et radioprogram og fortæller om sine problemer, og her bliver “The Count” (som værten kalder ham) et populært indslag.

Romero undlader at tage stilling til, om Martin virkelig er vampyr i den traditionelle forstand. Det er op til seeren at bedømme. Godt nok ser vi ind i mellem sort/hvide klip, som kan være Martins minder fra gamle dage, men det kan også bare være dagdrømme.

Generelt er “Martin” ikke så udpenslet splattet som Romeros zombi-film, men scenerne hvor Martin drikker af sine ofre er dog grumme nok, og blodet er noget af det mest røde jeg har set på en skærm. Det står ultraskarpt i billedet. Slutningen er heller ikke for sarte sjæle.

“Martin” er i det hele taget en anden slags vampyrfilm end de sædvanlige Dracula-fortællinger. Her er ikke den sofistikerede forfører med overnaturlige evner, snarere en genert og psykotisk ung mand, som ikke kan lade være med at dræbe. Spørgsmålet er, om trangen efter blod er biologisk eller psykologisk?

Romero skriver i sit forord til filmen: “Martin is about all the monsters of the world, proposing that they are simply extensions or exaggerations of a certain strain present in all of us. As do all monster-stories, Martin discusses the varying levels of moral conscience in the human animal. Not only are moral lines difficult to draw, but any attempt to broadly categorise behaviours as good or evil will warp any true search for the nature of man.

Læs også anmeldelsen på Uncut.dk

Instruktør: George A. Romero
Udgivelsesår: 1977

Survival of the Dead

Survival of the DeadGeorge A. Romeros zombi-serie er efterhånden oppe på seks film, hvoraf de tre sidste er udkommet indenfor de sidste fem år. Survival of the Dead lægger sig i forlængelse af forrige film Diary of the Dead fra 2008, hvor en gruppe studerende filmede hele katastrofe-forløbet. I Survival of the Dead bruger Romero en gruppe soldater, som havde en lille rolle i Diary of the Dead, hvor de stjal de unge studerendes forsyninger.

Gruppen ledes af Sarge, som vendte ryggen til Onkel Sam, da zombi-plagen for alvor brød ud, og det gik op for ham, at ingen ville hjælpe soldaterne. Nu klarer gruppen sig ved at plyndre forbipasserende og ellers passe sig selv i håbet om at finde et sted, hvor de kan leve i fred.

Ved et tilfælde redder de en ung mand, som overtaler dem til at tage til øen Plum. Han har nemlig set internet-reklamer, hvor Captain Courageous søger raske mennesker, der vil være med til at opbygge samfundet igen. Sarge vil egentlig ikke dertil, men han bliver nedstemt af gruppen, og så kører de af sted. Men da de kommer til havnen, er Captain Courageus ikke helt den, de havde regnet med.

De ender dog alligevel på Plum, hvor de uforvarende vader lige ind i nabostridigheder, som under zombi-plagen har vokset sig til krigslignende tilstande med døde på begge sider. Sarge ved dog, hvilken side han hører til på – i hvert fald indtil slutningen af filmen.

Som i sine øvrige zombi-film ønsker George A. Romero også i Survival of the Dead at sætte et politisk budskab på dagsordenen. Denne gang handler det om krig og krigens meningsløshed. Først viser han Sarge som en selvstændigt tænkende mand, men da omstændighederne fører ham ind i krigen på Plum, ja så glemmer han alt om at tænke og lader sig i stedet føre med af strømmen. Og man kunne vel godt argumentere for, at i en verden hvor døden kan komme yderst pludseligt og uventet, så burde de levende vel stå sammen mod den fælles fjende. Men det kan menneskene i Romeros univers ikke.

Jeg kunne egentlig godt lide Survival of the Dead. Jeg synes bare ikke, at den føjer noget nyt til zombi-universet, og jeg mener stadigvæk, at Romeros tre første film er langt de stærkeste i serien. Måske er det også fordi, jeg er blevet utrolig fascineret af Robert Kirkmans fantastiske tegneserie-epos om en zombi-inficeret verden, hvor vi følger en gruppe overlevende, der forsøger at skabe sig et liv i denne nye mareridtsagtige tilværelse. Kirkman formår, ligesom Romero gjorde i sine første zombi-film, at beskrive situationen og menneskenes motiver og handlinger skånselsesløst men også med stor forståelse. Og det mangler lidt her i Survival of the Dead.

Besøg filmens hjemmeside

Om filmen:

Instruktør: George A. Romero
Udgivelsesår: 2009

George A. Romeros zombi-serie:

Night of the living dead – 1968
Dawn of the dead – 1978
Day of the dead – 1985
Land of the dead – 2005
Diary of the dead – 2008
Survival of the dead – 2009

Diary of the dead

Diary of the deadGeorge A. Romero må kaldes for den moderne zombi films fader. I Diary of the dead vender han tilbage til zombiplagens begyndelse og fortæller historien om, hvad der skete en ung gruppe studerende, da zombierne pludselig dukkede op, og verden som vi kender den endte.

En gruppe filmstuderende og deres professor er ved at lave en gyserfilm, da de i nyhederne hører, at de døde pludselig vender tilbage med en umættelig trang til at spise de levende. Gruppen beslutter sig for at forsøge at finde hjem til deres familier, men vejen er fyldt med zombier, og langsomt bliver gruppen mindre og mindre.

Som noget nyt bruger Romero et subjektivt kamera hele filmen igennem. Historien fortælles gennem Jason Creeds kamera, som han filmer alt med undervejs mixet sammen med nogle overvågningsbånd og film fra en kammerats kamera. Jason filmer kammeraterne, zombierne og de andre overlevende, og skaber hermed den første “dokumentarfilm” om begivenhederne. Selvom de andre i starten er trætte af ham, ender de med at følge med i hans film, for “if it’s not on camera, it’s like it never happend” – og det må vel være Romeros politiske kommentar i denne zombi-film: hvordan vi konstant er online og hele tiden søger at være på, måske på bekostning af rent faktisk at være til stede i øjeblikket.

Jeg kan godt lide George A. Romero, og Diary of the dead er også en okay film, men jeg synes ikke, den kommer helt på højde med de øvrige i serien, selvom den bestemt har interessante scener undervejs.

Om Diary of the dead:

Instruktør: George A. Romero
Udgivelsesår: 2007

George A. Romeros zombi-serie:

Night of the living dead – 1968
Dawn of the dead – 1978
Day of the dead – 1985
Land of the dead – 2005
Diary of the dead – 2008
Survival of the dead – 2009

Land of the dead

20 år efter sin sidste zombie-film vender George A. Romero nu tilbage med et brag af en fire. Filmen starter med et tilbageblik på før, dvs. den periode hvor zombierne begyndte at gå igen, og så går vi tilbage til nu.

Verden er befolket af zombier. Menneskene har buret sig inde i en by, der er lukket inde af floder på alle sider. Her lever overklassen i sus og dus i Green bygningen, mens de almindelige mennesker hutler sig igennem udenfor, dog stadig beskyttet af soldaterne. Forsyninger skaffes ved raids ud i oplandet, hvor zombierne ved samme lejlighed plaffes ned.

Filmens ene hovedperson, Riley, bor i byen, men ønsker at forlade den. Riley leder raidsene men gør det kun for at tjene penge til at købe en bil og komme væk fra byen. Han vil nordpå, hvor der ikke er nogen. Den anden hovedperson er zombie. Han gør oprør mod menneskenes meningsløse nedskydning af sit folk og får dem til at følge sig ind til byen, med det formål at smadre den.

Som altid er effekterne helt i top. Der er blod og splat og gode forskrækkelser for alle pengene, og Tom Savini dukker atter op i en lille rolle. Derudover er der naturligvis også den samfundskritik, som Romero altid har puttet i sine zombiefilm.

Selvom det er lykkes menneskene at overleve zombierne, har de valgt at bure sig inde i en by, hvor de lever med alle de dårlige vaner og sider, de altid har haft. Zombierne gør også det, de plejer – i starten af filmen – men de udvikler sig og lære at begå sig i det nye samfund. De gode mennesker søger alle væk fra byens slum og korruption, så Romero gør sin pointe ganske klar. Vores forbrugersamfund og vores værdier er i forfald.

Jeg er vild med Romero’s zombiefilm, og jeg er også vild med denne fjerde film. Se den…

Instruktør: George A. Romero
Udgivelsesår: 2005

George A. Romeros zombi-serie:

Night of the living dead – 1968
Dawn of the dead – 1978
Day of the dead – 1985
Land of the dead – 2005
Diary of the dead – 2008
Survival of the dead – 2009

Day of the dead

I en militærbase befinder tre videnskabsmænd sig sammen med en deling soldater og et par teknikere. Videnskabsmændene skal forsøge at finde en løsning på zombiproblemet, hvilket den ene – kaldet doktor Frankenstein – gør ved at skære zombierne op og senere ved at forsøge at opdrage dem. 

Men så dør basens kaptajn og erstattes af næstkommanderende Rhodes, og Rhodes har ingen tiltro til de videnskabelige projekter. Han vil efterlade videnskabsmændene og tage væk med sine soldater, men endnu en gang overlistes de levende, så zombierne når ned i den underjordiske base.

“Day of the dead” er efter min mening den svageste film i trilogien, men er alligevel stadig værd at se.

Instruktør: George A. Romero
Udgivelsesår: 1985

George A. Romeros zombi-serie:

Night of the living dead – 1968
Dawn of the dead – 1978
Day of the dead – 1985
Land of the dead – 2005
Diary of the dead – 2008
Survival of the dead – 2009

Dawn of the dead

Dawn of the deadTi år efter George A. Romeros første zombie-film lavede han “Dawn of the dead”, hvor zombierne er ved at overtage jorden. De angriber hæmningsløst, og pga. de levendes mangel på vilje til at slå deres døde rigtigt ihjel, bliver der for mange så myndighederne til sidst mister kontrollen.

Filmen følger en gruppe på fire – to soldater, en mandlig og en kvindelig journalist – som flygter i en helikopter. De slår sig ned i et stort mall, hvor de får udryddet zombierne og lukket af, så de befinder sig i forbrugerhimlen.

En dag slutter deres idyl, da en motorcykelbande bryder ind og begynder at plyndre mall’en. Journalisten Stephen kan ikke se på, hvordan banden raserer stedet og begynder at beskyde dem, men det ender galt, og snart zombierne igen på banen.

Hvor “Night of the living dead” var meget sort, er der mere humor i “Dawn of the dead”. At se zombierne vralte rundt i varehuset i et forsøg på at finde noget tabt fra deres liv er både morsomt, men også lidt trist, for det udstiller i høj grad den materialisme, som Vesten lider under. Men igen kan jeg kun sige – se den!

Instruktør: George A. Romero
Udgivelsesår: 1978

George A. Romeros zombi-serie:

Night of the living dead – 1968
Dawn of the dead – 1978
Day of the dead – 1985
Land of the dead – 2005
Diary of the dead – 2008
Survival of the dead – 2009

Night of the living dead

Night of the living dead 1968Night of the living dead starter med søskendeparret Barbara og Johnny, som er på kirkegården for at ligge blomster på deres faders grav. Pludseligt overfaldes Barbara af en mærkeligt udseende mand, men det lykkes Johnny at ligge sig imellem. Johnny dør, og Barbara flygter i bilen og når et forladt hus, som hun gemmer sig i. Kort efter ankommer Ben (som er sort!). Han barrikaderer huset og er i det hele taget en yderst handlekraftig mand.

Det viser sig, at der i forvejen gemmer sig et ungt par samt et ægtepar med deres barn i kælderen. Ben og den unge mand Tom beslutter sig for at forsøge at få fat i benzin til Bens bil fra en pumpe i nærheden, men forsøget mislykkes. Kort efter dør den lille pige, og genopstår som en uskyldigt udseende barnezombi, der naturligvis har smag for menneskekød, og hvis første ofre er hendes uforstående forældre. Til sidst er der kun Ben tilbage, der må skjule sig i kælderen.

Næste morgen kommer der hjælp. Myndighederne har arrangeret klapjagt på zombierne og nationalgarden går nu gennem landet og skyder alle de zombier, de ser. Ben hører skuddene og drister sig op i stueetagen, men hjælpen er måske ikke til ham.

George A. Romeros Night of the living dead står som en ubestridt klassiker, og det at den er sort/hvid skal ikke afholde nogen fra at se den. Romero har mange krasse kommentarer til det moderne samfund heri, og derudover er zombierne helt fantastiske.

Om Night of the living dead:

Instruktør: George A. Romero
Udgivelsesår: 1968

George A. Romeros zombi-serie:

Night of the living dead – 1968
Dawn of the dead – 1978
Day of the dead – 1985
Land of the dead – 2005
Diary of the dead – 2008
Survival of the dead – 2009

Betragtninger over Romeros zombie-trilogi

Romero’s triologi kan ses som en kritisk betragtning af vores samfund, samt et delvist forsøg på at visualisere den moderne civilisations sammenbrud.. Filmene er meget blodige og meget realistiske, hvilket sikkert er grunden til, at de ikke har fået det store kommercielle gennembrud.

I den første film er temaet, at kaos ikke så meget er en ydre som en indre trussel. Zombierne kan slås ihjel og holdes udenfor huset, hvis blot de levende holder sammen – men det gør de ikke, og dermed åbner de selv for zombiernes adgang. Menneskenes adfærd er med andre ord det, der gør dem til zombier, og da redningsholdet ankommer om morgenen skyder de den eneste overlevende, da de ikke kan kende de levende fra de døde. Bens meningsløse død giver den social redning et sarkastisk skær, for hvis samfundet ikke kan skelne mellem menneskelighed og monster, hvordan kan det da definere menneskelighed, og hvilken orden er det så, der bliver genoprettet med redningsholdets ankomst?

Romero har fået inspirationen til trilogiens første del fra Richard Mathesons “Jeg er den sidste”, som også beskriver isolationen og paranoiaen hos hovedpersonen, der lever alene i en verden befolket af vampyrer.
Hvor første film delvist forklarede zombiernes tilsynekomst med radioaktiv stråling, giver anden film ingen forklaring. Her er temaet en advarsel til vores moderne forbrugersamfund om at dets kapitalistiske politik kun fører mod død og opløsning. Stephen dør, fordi han ikke kan se på, at motorcykelbanden stjæler smykker og penge i ‘hans’ mall, og i virkeligheden er hverken smykker eller penge jo noget værd i det kaos samfundet er blevet med zombiernes ankomst.

Rikke Schubart skriver om Dawn of the Dead:
Filmen fokuserer mere end før på zombierne og deres status som masseoprør og protest mod det civiliserede samfund…Zombien på film har altid været et fænomen, der truer samfundet med kaos. Enhver er potentiel zombie, alle kan ende som én i massen af sultne oprørere, uanset social status, alder, køn og nationalitet, og den sociale undertone af proletarisk anarki, der kun var antydet i den første film, bliver tydelig i Dawn of the Dead… Zombierne har ikke nogen årsag, fordi forklaringen ligger i os selv. “De er os” siger Peter, og den purtoricanske præst råder til at standse myrderierne. Mener han myrderierne på zombierne, eller på de fattige puertoricanere der ryger med i købet sammen med resten af den fattige underklasse, der breder sig som en zombiehær under det kapitalistiske regime?

Mørkets halvdel af Stephen King

Mørkets halvdel af Stephen KingThad Beumount er lærer og forfatter. Under sit eget navn har han skrevet en række pænt anmeldte bøger, som ikke har solgt noget særligt, men under pseudonymet George Stark skriver han voldelige thrillers, som publikum elsker.

Thad beslutter sig for at aflive sit pseudonym, da han bliver udsat for afpresning, og det skal gøres med en offentlig begravelse. Desværre for Thad har George Stark dog ikke tænkt sig bare at give op. Pludselig begynder en lang række bestialske mord. Stark er kommet tilbage – og denne gang i kød og blod…

King har udtalt, at han fandt inspirationen til Mørkets halvdel i spørgsmålet: Hvor får du dine idéer fra? King syntes det kunne være sjovt at skrive en historie om en muse, som gik helt amok. Slutningen kom til ham en dag, han gik en tur og så en stor flok krager. De fik ham til at tænke på et digt af H. P. Lovecraft The Psychopomp, hvor en fugl er sendebud mellem de døde og de levendes land. “In that instant, I knew exactly how to dispose of George Stark; all I had to do was go home and write it.”

Med til historien om Mørkets halvdel hører vel også, at Stephen King selv har prøvet at få afsløret sit pseudonym, og selv valgte at stå frem og fortælle at forfatteren Richard Bachman i virkeligheden var Stephen King.

Mørkets halvdel blev filmatiseret i 1993. Kings gode ven George A. Romero instruerede. Timothy Hutton, som både spiller Thad og Stark, gør det rigtig godt. Filmen er gennemført med flere gode gys i.

Om bogen:

Originaltitel: The Dark Half
Udgivelsesår: 1989

Tales From the Dark Side

Tales From the Dark SideTales From the Dark Side består af tre historier af henholdsvis George A. Romero, Arthur Conan Doyle og Stephen King, som indrammes af en omkringliggende historie om en avisdreng, som bliver fanget af en heks til brug for middagen. Men ved at fortælle de tre historier, trækker han tiden ud.

Første historie handler om en mumie, der godt kan lide menneskekød. Anden historie har en kat i hovedrollen, en kat der er træt af at agere forsøgsdyr, og som kan et trick eller to. I sidste historie har kunst en ikke ubetydelig rolle, men kunstnerens muse er ikke helt almindelig…

Det er tre udmærkede og underholdende historier, som dog ikke er så skræmmende eller opfindsomme, som de kunne have været med så gode forfattere bag.

Læs også anmeldelsen på Philm.dk

Indhold:

Lot 249 af Arthur Conan Doyle, manuskript af Michael McDowell
Cat from Hell af Stephen King, manuskript af George A. Romero
Lover’s Vow af Michael McDowell

Om Tales From the Dark Side:

Instruktør: John Harrison
Udgivelsesår: 1990
Tagline: Four Ghoulish Fables in One Modern Nightmare