oktober 2018
M T O T F L S
« sep    
1234567
891011121314
15161718192021
22232425262728
293031  
Arkiver

Indlæg tagget med ‘gotik’

Det sukker så tungt udi skoven af Astrid Ehrencron-Kidde

Det sukker så tungt udi skoven af Astrid Ehrencron-KiddeGotiske noveller fra et tusmørkelandskab, hvor drøm og mareridt lever side om side

Jeg må hellere starte med at indrømme, at jeg aldrig havde hørt om Astrid Ehrencron-Kidde, før forlagene Escho/Sidste Århundrede spurgte, om jeg havde lyst til at anmelde novellesamlingen Det sukker så tungt udi skoven: Martin Willéns underlige hændelser. Det lød dog umiddelbart som en spændende udgivelse, så jeg takkede ja – og heldigvis for det.

Det sukker så tungt udi skoven er lige præcis den slags gotiske noveller, jeg elsker. Tonen giver mindelser til forfattere som Edgar Allan Poe og min yndlings spøgelseshistorie-fortæller M. R. James, men er alligevel unik.

Astrid Ehrencron-Kidde udgav historierne om Martin Willén mellem 1911 og 1924, men de udspiller sig i Sverige i midten af 1800-tallet. Fortælleren er Martin Willén selv. Han er nu en gammel mand, som fortæller historierne set med erfaringens viden, hvorved han også undertiden reflekterer over hændelserne, mens han beretter. Tidsmæssigt springer novellerne, så der er ikke tale om en kronologisk beretning fra ungdom til alderdom. Alligevel er der, når man læser, små henvisninger til de andre fortællinger, som man først rigtig fanger, når man har læst hele samlingen. Det virker rigtig godt, for det giver indtryk af, at vi hører historierne efterhånden som Willén tænker på dem. Og man tænker jo sjældent i streng kronologisk orden.

Samlingen indeholder 10 noveller samt et interessant efterskrift, hvor Andreas Bylov Jensen giver en kort introduktion til Astrid Ehrencron-Kidde og sætter forfatterskabet i perspektiv. Man kan sagtens læse novellerne uden at læse efterskriftet, men for mig gav det endnu mere dybde til historierne, så jeg kun kan anbefale at læse det også.

Jeg vil også rose forlagets fine bearbejdelse af teksten. Teksterne er rettet til moderne retskrivning, men uden at give afkald på de gammeldagsudtryk, der er med til at tidsfæste historierne og skabe denne særlige gotiske stemning.

Skal jeg fremhæve et par af novellerne (og det er svært, for de alle har mange gode kvaliteter, og på en måde udgør de et samlet hele, selvom her er tale om noveller), så bliver det ‘Apoteket’ og ‘Natten i Östravåg’.

I ‘Apoteket’ er vi tilbage i Willens barndom. Familien er flyttet til Kungsbacka, men da Willen går på Latinskole i Halmstad, er han ikke nået at blive så bekendt med byen. En nat bliver hans ældre søster syg. Moren sender ham til apoteket nede i byen, for at han skal hente hendes medicin. Men på vejen hjem farer han vild. Historien er fin i sig selv, men den eftertænksomme slutning løfter novellen endnu højere.

‘Natten i Östravåg’ er mere melankolsk. Her har Willen som gammel mand besøgt kirkegården, hvor hans kære ligger begravet. På vejen hjem overnatter han på en kro i Östra Våg. Om natten opsøges han af en sær mand, som han også så på kirkegården. Manden fortæller en tragisk historie og beder om Willens hjælp. Men hvad er sandt, og hvad er drøm?

“Hør,” sagde han pludselig, “jeg ser af Deres kort, at De er sagfører. Må jeg konsultere Dem, blot ganske kort, selv om det også er en aparte tid? Jeg turde ikke undlade at gå herind. Å – De må hjælpe mig. Jeg kan betale Dem for det. Der kan gå lange tider – lange tider,” gentog han, mens han vuggede sine hænder, “førend jeg kommer forbi en sagfører igen.”

Hans runde øjne stod i mine, som ville de slå nagler gennem min hjerne for at tvinge den til at lytte og forstå.

Jeg nikkede. Jeg var i en ubeskrivelig tilstand af nervøs uro. Ikke sandt – De forstår – dette, at jeg ikke kunne røre mig af pletten – havde jeg endda været påklædt og oppe på gulvet, ja blot haft så meget som en tændstikæske eller mit ur, at tage i mine fingre og flytte om med på bordet. Men alt var som forhekset. Jeg havde hverken fået det ene eller det andet bragt i orden, før jeg gik til sengs. At måtte ligge dér, fuldstændig rolig, med hænderne på tæppet og hans øjnes borende nagler gennem mine.

“Ja, hvis jeg kan være Dem til nogen nytte – så –“

Han rejste sig hastigt et par gange og satte sig igen. “Det kan de!” sagde han hver gang, “det kan De. De er jo sagfører, det vil sige, at De kan føre en sag, ikke sandt? Skaffe en sin ret. Sin soleklare ret. Ikke sandt, det er jo Deres bestilling?”

Jeg nikkede igen og bad ham forklare mig, hvad det var, han ønskede af mig. Han gik hen og låsede døren og rullede gardinet ned for månen. (s. 145)

Jeg var som sagt meget betaget af Det sukker så tungt udi skoven, som er en utrolig fin og poetisk læseoplevelse fortalt med en melankolsk eftertænksomhed. Hver eneste novelle er en god historie, som samtidig indeholder langt flere lag, end der umiddelbart antydes. Her er måske nok tale om en lille bog, men det er så sandelig en stor læseoplevelse. Læs den.

Tak til forlagene Escho og Sidste Århundrede som har sponseret læseeksemplaret.

Om Det sukker så tungt udi skoven:

Udgivelsesår: 2018
Forlag: Escho/Sidste Århundrede, 214 sider
Omslag: Caroline Enghoff Mogensen
Originaludgivelsesår: 1911-1924

Indhold:

Alle sjæles nat
Den lille pige med violerne
Det sukker så tungt udi skoven
Pensée ; Apoteket
De hvide træer
En aften på Askaryd
Natten i Östravåg
En aften ved Lure Færgested
Gensynet

Gys og genfærd – danske spøgelseshistorier / red. Poul Sørensen

Gys og genfærd - danske spøgelseshistorier / red. Poul Sørensen

Fra bogens forord:

Lad os lige saa godt med det samme afvæbne den gunstige Læsers eventuelle Kritik ved straks at indrømme, at denne Bogs Undertitel, “Danske Spøgelseshistorier”, maaske ikke kan tages strengt bogstaveligt.

Danske er Historierne i den Forstand, at de alle er skrevet af nulevende danske Forfattere; men i flere af dem er Handlingen henlagt til udenlandsk Skueplads: Skaane, Rusland, Mellemeuropa og U.S.A. Og typisk dansk er det vel ogsaa, at en Del af dem næppe kan betegnes som egentlige Spøgelseshistorier. Et Par af dem overlader til Læseren selv at afgøre, hvorvidt Kræfter, man i daglig Tale plejer at kalde overnaturlige, maa siges at have grebet ind. Et Par andre munder ud i en “naturlig” Forklaring, hvilket vel maa siges at være i god Samklang med den nøgterne Skepsis, der nok er et ikke uvæsentligt Træk i vor Nationalkarakter. Man kunne næsten paa Forhaand sige sig selv, at et Udvalg af nutidige danske Spøgelseshistorier maatte falde saadan ud.

Men naar dette er sagt, er der dog en Del igen, hvor Digterfantasien, som det siges i den længste af Fortællingerne, “fortsættes bort paa den anden Side af, hvad vi véd og forstaar”. Og ogsaa dette er nok typisk for dansk Sind.

Vel har Spøgelseshistorierne og den dermed beslægtede Litteratur ikke haft saa rig Grobund herhjemme som i de to store germanske Litteraturer, den tyske og den engelske; men flere af vor største Forfattere har dog gennem Tiden ydet Bidrag til Genren. Og den har, som dette lille Udvalg gerne skulle vise, endnu i Dag Livskraft helt ned i den yngste Forfattergeneration.

P.S.

Indhold:

Frank Jæger: Præsten i Herløw
Leif E. Christensen: De vises sten i Edelhøj
Eiler Jørgensen: Der var en mand
Thit Jensen: Da Øllebrød-Niels fik Huset fuldt af Fremmede 
Finn Methling: Opvågnen i Schlüsselburg
Boris Møller: en Orm gør Oprør
Soya: Fotografier der talte
Joachim Stenzelius: Enkelegen
Poul Sørensen: Genfærds-Kolonnen

Om Gys og genfærd:

Udgivelsesår: 1952
Forlag: Borgen, 151 sider

10 danske gysere / red. Tage La Cour

10 danske gysere red. Tage La Cour

Antologien 10 danske gysere indeholder 10 noveller skrevet af danske forfattere. Blandt bidragsyderne ses Tom Kristensen, Thomas Dinesen, Herman Bang og Niels E. Nielsen

Indhold:

Herman Bang: Men du skal mindes mig
Thomas Dinesen: Tusmørke
Astrid Ehrencron-Kidde: Fugleedderkoppen
B.S. Ingemann: Glasskabet
Johannes V. Jensen: Vinternat
Tom Kristensen: De forsvundne ansigter
Viggo F. Møller: Hendes hjerte
Niels E. Nielsen: Det hændte på Broadway
Jais Nielsen: Perlevennen Gaston
Otto Rung: Blind passager

Om 10 danske gysere:

Udgivelsesår: 1965
Forlag: Spektrum, 154 sider

Den levende døde – 10 nordiske spøgelseshistorier / red. Tage La Cour

Den levende døde - ti nordiske spøgelseshistorier red. Tage La CourAntologien Den levende døde indeholder 10 nordiske spøgelseshistorier udvalgt af Tage La Cour. Blandt de danske bidragsydere er Karen Blixen, B. S. Ingemann, Thit Jensen og Frank Jæger.

Indhold:

Karen Blixen: Et familieselskab i Helsingør
Sven Elvestad: Er det dig, Valentiner?
Albert Engström: En spøgelseshistorie
Knut Hamsun: Et spøgelse
Verner von Heidenstam: Det spøger på gæstgivergården
B.S. Ingemann: Den levende døde
Thit Jensen: Hvem var den anden?
Frank Jæger: Præsten i Herløw
Jonas Lie: Andværs-Skarven
John Nihlén: En snor af syv uldtråde

Om Den levende døde:

Udgivelsesår: 1967
Forlag: Spektrum, 157 sider

 

Gengangerfortællinger af Vilhelm Bergsøe

Gengangerfortællinger af Vilhelm BergsøeForordet:

Disse Smaafortællinger bærer deres Navn af en dobbelt Grund. Dels har de alle hentet deres Stof fra Aandernes og Gengangernes luftige Verden, dels er de selv Gengangere, flygtende fra forskellige af Døgnlitteraturens store Kirkegaarde, hvor ikkun Glemsel har hvilet over deres Grave. Skulle nu en eller anden mismodig Graver finde, at de havde gjort bedre i at blive dernede, da tør jeg naturligvis ikke modsige ham deri. Imidlertid forekommer det mig, dels at der er en Fremgang i den hele Cyklus, dels at hver Fortælling for sig har noget, der hører Forfatteren til som ejendommeligt, og som derfor berettiger dem til en bedre Tilværelse.

Forfatteren

Indhold:

Et Eventyr fra Regensen
Schimmelmanns Hest
Den lykkelige Familie

Om Gengangerfortællinger:

Udgivelsesår: 1907
Forlag: Gyldendal, 103 sider
Originaludgave: 1872

Ravnens rede af Leif Davidsen

Ravnens rede af Leif DavidsenEn excentrisk millionær, et øde beliggende slot og en journalist, der lige er blevet skilt og fyret med deraf følgende lavvande i pengekassen er ingredienserne i Leif Davidsens gotiske julehistorie Ravnens rede

Susanne Carlsen er ikke længere helt ung. Hun er heller ikke længere gift, og hun har ikke mere et fast arbejde. I stedet klarer hun sig med journalistiske freelance-opgaver, men det giver knap nok smør på brødet. Så da hendes ungdomskæreste Erling Skjold kontakter hende med en opgave, er der ikke meget at betænke sig på.

Susanne drager til Frankrig, hvor Erling ejer et slot på en privat ø uden for Bretagnes forblæste kyst. Her bliver hun indlogeret med al tænkelig luksus, og opgaven lyder ganske tilforladelig. Hun skal være ghostwriter på Erlings biografi.

Der er enkelte betingelser. Hun må ikke tale om opgaven med nogen. Hun skal blive boende på slottet under arbejdet. Og bogen må først udgives efter Erlings død – hvilket sandsynligvis ikke varer længe, da han er dødelig syg af kræft. Til gengæld er betalingen overordentlig gavmild, og Susanne er da heller ikke længe om at svare ja.

Men efterhånden som arbejdet med bogen skrider frem, begynder der at dukke mislyde op i idyllen. Susanne bliver kontaktet af en fransk undercover betjent, som har foruroligende nyt om Erlings forretningsimperium. Og er hun egentlig den eneste, der har modtaget Erlings generøse tilbud?

Jeg havde fornøjelsen af at tale med Leif Davidsen på Krimimessens stand under Bogforum 2017Leif Davidsen er mest kendt for at skrive politiske thrillers, men i Ravnens rede tager han læseren med til et gotisk slot fyldt med hemmelige gange, skumle kældre og skruppelløse forbrydere. Det er ganske simpelt underholdende, og så alligevel med et strejf af aktuelle problemstillinger, som Davidsen har for vane. Her flygtningekrisen og EU’s problemer med at håndtere denne sammen med Islamisk Stats fremmarch.

Davidsen er en effektiv fortæller, som får sine personer til at fremstå troværdige og ved hvordan han skal spinde et plot, så man som læser ikke kan slippe bogen igen. Det lykkes også til fulde her i Ravnens rede, som jeg læste i et stræk. Det er måske ikke Davidsens mest raffinerede roman, men han udnytter til gengæld de gotiske virkemidler perfekt, hvilket allerede fornemmes i den stemningsfulde forside. Resultatet er en vellykket spændingsroman, som er hurtigt læst, men super underholdende imens. Og hvad kan man egentligt forlange mere?

Andre nyere gotiske spændingsromaner er f.eks. Silhuet af en synder af Leonora Christina Skov og Ensomheden af Andrew Michael Hurley.

Om Ravnens rede:

Udgivelsesår: 10.11.2017
Forlag: Lindhardt og Ringhof, 216 sider
Omslag: Collage Mikkel Henssel

Tak til Lindhard & Ringhof for læseeksemplaret

Dr. Wunderkammers oversættelser af Thomas Strømsholt

Dr. Wunderkammers oversættelser af Thomas StrømsholtThomas Strømsholt serverer 12 drømmende, stemningsfulde og til tider sært skræmmende noveller i sit seneste udspil Dr. Wunderkammers oversættelser.

Strømsholt er en virkelig interessant forfatter. I 2010 udgav han sin første novellesamling De underjordiske. Her gav han de danske folkesagn et twist, og resultatet var en række fascinerende og velskrevne noveller.

I Dr. Wunderkammers oversættelser har han samlet 12 noveller, hvor knap halvdelen er reviderede udgaver af tidligere udgivne noveller. Eller måske skulle man kalde dem oversættelser? For som der står indledningsvis i samlingen, betyder oversættelse 1) at oversætte noget fra ét sprog til et andet. 2) omdannelse eller omsættelse af noget til noget andet. Jævnfør forvandling.

Og novellerne her i samlingen handler netop om oversættelser, omdannelse og forvandling. Om skov og by og mennesker.

I den første novelle “Dr. Wunderkammer – oversætter af Guds tavshed” møder vi for første gang Dr. Wunderkammer, der optræder i flere af fortællingerne undervejs. Hun er organist i en lille landsby-kirke, hvis eneste plus er dets orgel, der ifølge overleveringen stammede fra Byzantien. En dag sætter Wunderkammer sig for at skabe et nyt værk – en transskription af Guds tavshed.

Også i “Auwisnat” er der forvandlinger i vente. Fortælleren har besluttet sig for at opsøge Herneskovene, for at få klarhed over hvad der egentlig skete for mange år siden, da hendes far forsvandt. Han var antropolog med speciale i skovsagn og -myter, men ingen kan tilsyneladende huske noget om dem. Hun flytter ind på det lokale gæstgiveri, trods værtens fordømmende blikke og starter sin efterforskning. Men jo længere hun bevæger sig ind i skoven, jo fjernere forekommer resten af verden hende.

“Hans blod skal forvandles til blomster” kalder Strømsholt for en oversættelse af Szépassony-völgy, en dal i Ungarn hvis navn kan oversættes til den smukke kvindes dal. Her mødte Serewell den smukke Tarna, og nu – flere år senere – er han vendt tilbage. Novellen fortælles som en blanding af Serewells tilbageblik, Tarnas genfortælling af sagnet om Laskó og Tarna og begivenheder i nutiden.

I “A Thing of Beauty” vender Strømsholt tilbage til litteraturen – og lidt til Dr. Wunderkammer. Fortælleren er bibliofil og har en næsten fuldendt samling af Lilian Slaviks værker. For efter Slavik begik selvmord har rygterne svirret om et sidste manuskript, som aldrig er blevet udgivet. Opslugt af samlertrang opsøger fortælleren en respekteret professor, der også kender til det manglende manuskript.

“Orphe” handler på real-planet om en digter, som tager med metroen. En tur hvor han udsættes for medpassagerernes fordømmelse og kæmper med sit eget savn. Jeg må indrømme, at jeg ikke rigtig forstod novellen, men efterfølgende slog jeg titlen op og fandt frem til det græske sagn om Orfeus og Eurydike. Det opklarede en del.

“Arkitektens øjne” skrev Strømsholt oprindeligt til Urban Cthulu: Nigtmare Cities. Nu kommer den så i en dansk revision, som er blandt mine favoritter her i Dr. Wunderkammers oversættelser. Novellens fortæller er Luka, der lider af søvnbesvær blandet med mareridt om en forladt by. Da han bliver fyret, må han flytte fra sin lejlighed, og det bringer ham til Tawil Street i Old Town, hvor han flytter ind i et pensionat. På sine gåture rundt i området støder han en dag på en bygning fra sin drøm, og det bliver starten på en lang søgen. Hvad der særligt fascinerer mig i netop denne novelle, er den nærmest Lovecraftianske horror, der emmer ud hver eneste sætning, men alligevel holdt i Strømsholts nærmest poetiske sprog.

Også “Det triumferende løvmørke” er en revision (“Jeg fremsætter en erklæring“), som ligeledes hører til blandt mine favoritter. For at optimere et mulitnationalt selskabs mellemledere bliver de sendt på en overlevelsestur ud i skoven med en forhenværende jægersoldat som guide. Fortælleren har allerede fra begyndelsen en ubehagelig fornemmelse over hele projektet, for som han siger: “Forstå mig ret: jeg er ikke blind for et landskabs eventuelle æstetiske kvaliteter, ligesom jeg også ville kunne sætte pris på en tigers anatomi – så længe tigeren befandt sig i et bur.” Hans bange anelser viser sig at holde stik, og Strømsholt lader læseren føle panikken vokse sig større og større i gruppen – der bliver mindre og mindre.

“Ham ar tano” har tidligere været udgivet i Det sker igen. Da Lukas er på vej hjem, støder han på en tigger, som han giver et par mønter. Senere dukker tiggeren op hjemme hos Lukas, som befippet lader ham komme ind. Et opkald til de officielle myndigheder gør ikke noget ved sagen, og pludselig har Lukas en ubuden, ildelugtende gæst i sin kælder, gemt men ikke glemt. Ligesom i “Orphe” var jeg ikke helt sikker på, om jeg havde fanget novellen, så jeg slog titlen op, og fandt ud af, at harmatano stammer fra oldgræsk og betyder: at ramme ved siden af. I kristen sammenhæng bruges ordet også i forbindelse med at synde.

Da psykologen selv begynder at lide under en tilbagevendende drøm i “Frie associationer over kirurgi betragtet som en af de skønneste kunster”, opsøger han kollegaen for hjælp. Men kollegaens tolkning af fortællerens møder med den fremragende dr. Naso i sine drømme virker bare ikke rigtig.

En patient vågner op efter en operation i “Dr. W – oversætter af den menneskelige tilstand”. I sin let fortumlede tilstand lytter vedkommende til en medpatient, som gemt bag sengeforhænget beretter om sine oplevelser med Dr. W. En meget underlig novelle, som jeg stadig ikke har forstået.

Skoven spiller atter en hovedrolle i “Vi husker efteråret”. Da sommergæsterne er rejst bort, skal et stort byggeri sættes i værk. Men først skal skoven ryddes, og det viser sig vanskeligere for skovarbejderne end først antaget. Faktisk får det konsekvenser for hele byen.

Den sidste novelle i Dr. Wunderkammers oversættelser hedder “Peregrination gjennem Kjøbenhavn”. Forestil dig et kort der ikke bare viser byen, som den ser ud i dag, men også som den så ud for hundrede af år siden – og som den kunne have set ud, hvis alle planer var blevet ført ud i livet. Og forestil dig så hvor det kort kunne føre dig hen.

Thomas Strømsholt er ikke let at læse. Hans tekster kræver tid, tid til at synke ind, men også til at læse. De er fyldt med referencer om alt lige fra musikhistorie over græske myter til botanik og arkitektur. Jeg må også ofte slå ord op under læsningen (f.eks. vidste jeg ikke, at elegisk betyder vemodig eller apoteose er guddommeliggørelse), så ind i mellem kan jeg føle mig lidt dum.

Alligevel er jeg begejstret, for Strømsholts univers er måske nok sært og svært, men det er også fascinerende og fabulerende med en understrøm af mørke, dystre og elegiske hemmeligheder. Og så har han altså et helt fantastisk sprog:

I byens udkant lå fabriksbygningen som en halvrådden hval kastet op på en strandbred; forladt og udplyndret, en ruin omgivet af murbrokker, affald og vildtbevoksede tomter. Dens ydre mure var krakelerede, og fra de øverste etager stirrede tomme vinduer ud i den kaffegrumsede nat. På de nederste etager var vinduerne plankede til, og metaldørene var lukkede og låste; men der er altid en revne, et hul, en løndør.”

Jeg indrømmer, at det ikke er alle novellerne i Dr. Wunderkammers oversættelser, jeg er lige begejstret for. Til gengæld er de gode noveller både i overtal og i særklasse, og derfor kan jeg kun anbefale en rejse ind i Thomas Strømsholts univers, hvor mennesker forvandles, og hvor skoven og byen kun er overfladen.

Om bogen:

Udgivelsesår: 27. oktober 2016
Forlag: H. Harksen Productions, 197 sider
Omslag: Jan Homann

Indhold:

Dr. Wunderkammer – oversætter af Guds tavshed
Auwisnat
Hans blod skal forvandles til blomster
A Thing of Beauty
Orphe
Arkitektens øjne
Det triumferende løvmørke
Ham ar tano
Frie associationer over kirurgi betragtet som en af de skønneste kunster
Dr. W – oversætter af den menneskelige tilstand
Vi husker efteråret
Peregrination gjennem Kjøbenhavn
Om forfatteren

Besøg Thomas Strømsholts blog

Lille Fugl af Lauri og Jaakko Ahonen

Lille-fugl-forside“Lille fugl” er en ualmindelig smuk og stemningsfuld graphic novel der tager pusten fra læseren

Uden mange ord, men i smukke og detaljemættede billeder fortæller de to finske brødre Jaakko og Lauri Ahonen en hjerteskærende historie om Lille fugl, der bor alene sammen med sin syge mor.

De to bor isoleret i et hus, hvor alle vinduer er barrikaderet med brædder, og hvor Lille fugls eneste selskab er en enkelt nysgerrig edderkop, som har forvildet sig ind i huset, og så de mange malerier af forfædrene, hvis barske portrætter stirrer strengt ned på ham, mens han passer sin sengeliggende mor og holder huset rent.

Angsten er en fast bestanddel i Lille fugls verden, for moren fortæller ofte om den farlige verden udenfor, hvor DE ONDE FUGLE bor og bare venter på en lejlighed til at komme ind og hakke øjnene ud på små fugle og deres mødre. Men trods de mange sikkerhedsforanstaltninger banker den ydre verden alligevel på døren en dag …

Jaakko og Lauri Ahonens fortælling om Lille fugl modtog Finlandia-prisen for bedste finske tegneserie 2013, og i Italien blev den kåret som årets bedste tegneserie 2014, ligesom den i USA er nomineret til Eisner-prisen 2015 for bedste oversatte og bedste malede tegneserie.

Her er også tale om en særdeles smuk og knugende tegneserie, som berørte mig dybt under læsningen. Dels med sin triste historie om en mor, som uden tanke for konsekvenserne videregiver sin angst og mistro til omverdenen til sit barn, men i særdeleshed også for den smukke billedside.

Ahonen brødrene har skabt en knugende ramme med det isolerede hus, hvor billedsiden umiddelbart virker enkel med trapper, korridorer, værelser og close-up af barrikaderede vinduer og låste døre. Men hvert billede er så fortættet, at man som læser lynhurtigt føler paranoiaen kravle ud af siderne sammen med angsten. De enkelte tegninger er fyldt med detaljer, og sammen med en fantastisk brug af beskæring og vinkling giver det siderne en til tider 3D-agtig effekt, som er helt enestående og nærmest filmisk. Det er virkeligt formidabelt lavet.

Jeg blev dybt betaget af ”Lille fugl” og sad efter endt læsning med en stor klump i halsen, så selvom det ikke som sådan er en gyser, bliver jeg nødt til at anbefale den her på siden, for den fortjener i den grad at blive læst.

Besøg forlaget Cobolts hjemmeside

Andre anmeldelser af “Lille fugl”: Berti Stravonsky, DR, Torsdags tegneserien på Horsens Bibliotek

Lille-fugl-trappen

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Om bogen:

Udgivelsesår: 2015
Omslag: Jaakko og Lauri Ahonen
ISBN-13: 9788770856096
Sideantal: 128
Forlag: Cobolt

Ensomheden af Andrew Michael Hurley

Ensomheden af Andrew Michael HurleyDa resterne af et barnelig bliver fundet ved Ensomheden – et besynderligt ingenmandsland mellem floderne Wyre og Lune ud for Lancashires kyst – tvinges Smith til at genkalde de uforklarlige hændelser, han oplevede, da han besøgte stedet fyrre år tidligere. (fra bagsideteksten)

Ind i mellem får man fingre i en bog, som griber én med voldsom kraft, og alligevel kan man ikke rigtig forklare, hvad det er, der gør den så fantastisk. Sådan har jeg det med Ensomheden af Andrew Michael Hurley.

I en årrække tog drengen ’Tonto’ (som hovedpersonen kaldes) med sin familie til Ensomheden på en bøns- og bodsuge hvert år til påske sammen med bl.a. sognepræsten fader Wilfred. Hvert år lejede de sig ind i huset Moorings, og brugte ugen til at skrifte, besøge Sankt Annas kapel og søge Gud i det spirende forår. Tontos bror, Hanny, var handicappet, og morens største håb var, at et Guds mirakel kunne helbrede ham.

Men et år kommer fader Wilfred forandret tilbage efter en gåtur langs vandet, og da han senere dør, er det først da hans efterfølger fader Bernhard overtager Saint Jude’s sogn, at turen genoptages.

Romanen fortæller om denne tur med spring i tiden til Tontos erindringer om tidligere ture samt minder om fader Wilfred og tiden som messedreng. Det lyder umiddelbart ganske tilforladeligt, men under den tilsyneladende pæne overflade gemmer sig dystre hemmeligheder.

Jeg blev fuldstændig opslugt af romanens specielle atmosfære og læste nærmest bogen i et stræk. Det besynderlige ingenmandsland, Ensomheden, som er udgangspunktet for beretningen emmer af tåge og fortvivlelse. Her hersker myten om myten om heksen Elizabeth Percy som lokkede sømænd i deres død stadigvæk, og hvert år kræver det voldsomme tidevand stadigvæk sine ofre.

Alligevel er det til dette trøstesløse sted, at familien Smiths pilgrimsfærd går, og på den måde bliver den religiøse del af romanen også en brutal og nådesløs affære. Her trumfer troen alle indvendinger og ønsker, og lader romanens personer optræde som statister i et nøje koreografieret stykke, hvor afvigelse fører til fortabelse.

Ensomheden er Andrew Michael Hurleys debutroman. Den fik tildelt Costa First Novel Award i 2015, er blevet solgt til filmatisering, og er af de engelske medier blevet udråbt til en kommende klassiker med rødder i den gotiske romantradition. Og jeg tror såmænd, at de har ret, for atmosfæren i romanen er så intens og foruroligende, at oplevelsen sidder i læseren længe efter.

Tak til WilliamDam.dk for læseeksemplaret.

Om bogen:

Omslag: Mark Airs efter originaldesign
Udgivelsesdato: 14. april 2016
Originaltitel: The Loney
ISBN-13: 9788711510506
Sideantal: 334
Forlag: Lindhardt og Ringhof

Al kødets gang af A. Silvestri

AlKødetsGang_SilvestriDet er tolv år siden, Søren sidst satte sin fod i barndomshjemmet på Bringe Allé, men nu er moren alvorligt syg, og et løfte fra onkel Holger om, at Søren kommer til at arve hele familiens formue, overtaler ham til overtage rollen som morens plejeperson. Eneste klausuler er, at de begge skal bo i barndomshjemmet, og at Søren skal behandle sin mor godt.

Barndomshjemmet er dog fuldt af minder, som trænger sig på, nærmest før Søren er trådt ind i huset, så han beslutter sig for at friske stedet op. Så er det også lettere at sælge, når moren er død. Men al renoveringen af husets udseende kan ikke ændre på de hemmeligheder, der gemmer sig indenfor.

“Al kødets gang” af A. Silvestri udgives som en del af H. Harksens serie Gotisk Krimi. Her er dog klart mere gotik end krimi, så måske havde det været mere passende at udgive historien som en gotisk roman, ligesom forlaget gjorde med Martin Wangsgård Jürgensens fremragende “Åndemanerne“. Heldigvis er det dog ikke forlagenes og bibliotekernes etiketter, der bestemmer kvaliteten, og som sædvanligt er A. Silvestri garant for en velskrevet, udfordrende og interessant læseoplevelse.

På forfatterens blog kan man læse lidt om hans tanker bag romanen. Bl.a. skriver han lidt om, hvordan han opfatter begrebet gotik: “… gotikken handler i min optik om menneskets følelser, både i og når det udsættes for det modbydelige – men også om at mennesket grundlæggende er underlagt naturen, både sin egen og den med stort N.” Og hvordan han fandt inspiration ved at læse en masse gotisk litteratur, især Edgar Allan Poe hvis fortælling “Ushers fald” er en slags inspiration, idet Silvestri på forhånd havde besluttet, at romanen skulle handle om et hus og en slægt.

Resultatet er blevet en nutidig historie, der både er et realistisk hverdagsdrama om en drengs opvækst i et hus, hvor mormoren stod for omsorgen, mens forældrene festede og passede deres, og hvordan det har påvirket drengen/manden. Men der er også en historie under hverdagens fernis, hvor familiens hemmeligheder ikke er blot er for meget fest og alkohol, og hvor fortiden i høj grad lever i nutiden. Hvor familieforpligtelserne ikke kan frasiges, og hvor skræk blandes med lyst og had med kærlighed. Og som altid skrevet i et flot og virtuos sprog.

Søren udstødte et suk af lettelse, da han befriede pikken fra de snærende bukset. Den stod lige ud i luften, et våben klar til at nedlægge fjenden. Med en blanding mellem et suk og et grynt faldt han på knæ på gulvet. Sveden løb ned over hans venstre tinding. Han plirrede med øjnene. Moren møvede sig længere væk, men det gik langsomt. Søren lagde den ene hånd på hendes balle, mens han spyttede i den anden. “Jeg er mand nok, mor”, sagde han og gned på pikken med den savlindsmurte hånd. Glansen vibrerede, klar til at affyre. “Synes du ikke?

Læs mere på H. Harksen Productions eller på A. Silvestris hjemmeside

Om bogen:

Udgivelsesår: 2015
Omslag: shutterstock.com