november 2017
M T O T F L S
« okt    
 12345
6789101112
13141516171819
20212223242526
27282930  
Arkiver

Indlæg tagget med ‘gotisk krimi’

Udrensning af Patrick Leis

Udrensning af Patrick LeisSerien af gotiske krimier fra H. Harksen Productions fortsætter med Patrick Leis‘ bidrag Udrensning.

En række brænde med dødelige følger hærger på tværs af Europa. Den tyske specialagent Vögel er på sagen, men sporene er nærmest ikke-eksisterende. Tilsyneladende er der ingen sammenhæng i hvor og hvem, der rammes af pyromanen, og Vögel er efter en måneds efterforskning ikke nærmere på en opklaring.

Også en anden er efter pyromanen. Denne person var udsat for en uforklarlig hændelse fra tre år siden, som efterlod ham med grusomme syner om fortid og fremtid. En orden reddede ham fra sindssygen og gav ham et mål med livet: find personen, der står bag de mange brande.

Endelig følger vi også pyromanen tværs gennem Europa til den endelig konfrontation.

Det er lidt af et puslespil at læse Udrensning, hvor Patrick Leis bruger ikke mindre end tre forskellige fortæller-stemmer. Jeg-fortælleren, som forfølger pyromanen; en alvidende fortæller som i du-form beretter fra pyromanens vinkel; og endelig også en 3. persons-fortæller hvor vi følger Vögels opklaringsarbejde. Ved at bruge de tre stemmer holder Leis læseren i uvidenhed om historiens sammenhæng et langt stykke ad vejen, og det fungerer godt sammen med krimiplottet. For nok er vi ikke i tvivl om, hvem der står bag brændene, men vi aner ikke hvorfor før mod slutningen, hvor Leis lige twister vores forestilling om godt og ondt en sidste gang.

Undervejs i romanen har Leis puttet flere referencer til sin tidligere udgivelser. Bl.a. samarbejder Vögel på et tidspunkt med kommisær Eriksen, som vi også traf i Sort vand, og hændelsen, som jeg-fortælleren refererer til, sker i Jagtmarken. De to referencer fandt jeg selv, men Leis nævner flere i sin efterskrift, hvor han også fortæller, hvordan Udrensning startede som en helt anden fortælling for omkring 15 år siden, men fandt sin endelige form da H. Harksen spurgte, om ikke Leis ville bidrage med en gotisk krimi.

Jeg kan godt lide Patrick Leis’ bøger. Han skriver underholdende med masser af action og som oftest med lidt samfundskritiske kommentarer smidt ind undervejs. Det er også tilfældet her i Udrensning, hvor Leis som vanligt fortæller sin historie effektivt og uden dybe person-tegninger eller andre psykologiske dikkedarer. Det kan man enten lide eller ej, og jeg hører til dem, der kan.

Besøg Patrick Leis’ hjemmeside

Om bogen:

Udgivelsesår: 2015
Omslag: Patrick Leis

Lidenskabens pris af Niels Ole Busk

Lidenskabens_prisVelskrevet gotisk krimi, der suger læseren ind i et dystert og fordærvet mørke

Da filosofilæreren Maurice ser billedet af den brændte mand i lænestolen på Internettet, er han straks klar over, at noget er helt galt. Så da hans gamle veninde, Eva, som nu arbejder for Odense politi, kontakter ham umiddelbart efter, er han forberedt – tror han.

Det viser sig nemlig, at der er endnu et offer i sagen. Den brændte mands hustru, hvis krop er fuldstændig dækket af pulserende pusfyldte blærere, blev fundet i badeværelset og er nu blevet indlagt i koma på hospitalet.

Sagen virker uforklarlig, og det er derfor, Eva beder Maurice om hjælp. Han har nemlig evnen til at se ting, der er skjult for almindelige mennesker. Og han er slet ikke i tvivl om, at noget umenneskeligt er på spil, men hvad? Opklaringen bringer Maurice dybt ind i mørket, hvor lidenskab og menneskeligt fordærv kræver uhyrlige ofre.

Niels Ole Busk debuterer som romanforfatter med ”Lidenskabens pris”, der udkommer som en del af serien Gotisk Krimi fra H. Harksen Productions. Jeg har dog tidligere læst novellen ”Nysgerrighed” af ham fra antologien ”Pix”.

Først i bogen definerer Harksen, hvad der forstås ved en gotisk krimi: et skønlitterært værk om forbrydelser, der er dystre, uhyggelige og groteske, og opklaringen af disse forbrydelser. Og det er lige hvad ”Lidenskabens pris” er – grotesk, skræmmende og samtidig løber der en tør, sort humor som en befriende tråd under uhyggen.

Jeg kom til at tænke på Mike Careys okkulte detektiv John Constantine, som blev spillet af Keanu Reeves på det store lærred i filmen ”Constantine” fra 2005. Samme blanding af tør humor og det okkulte smurt ud over en krimigåde er med til at gøre ”Lidenskabens pris” til en virkelig underholdende oplevelse.

Min eneste anke er egentlig, at jeg overhovedet ikke bryder mig om forsiden. Med sin kedelige typografi, lyse baggrund og en sløret kvindesilhuet yder den slet ikke romanen retfærdighed.

Bogens univers er mørkt og emmer af uhygge og mørkets ukendte og farlige drifter. Men omslaget får mig blot til at tænke på en dårlig krimi.

Det er super ærgerligt, når man tænker på, hvor lækkert omslaget til ”Killer Killer” af Morten Ellemose (den første udgivelse i serien) med sin blodrøde baggrund og spændende brug af typografien, var. Her passede indhold og omslag langt bedre sammen.

Men det kedelige omslag bør ikke afholde nogen fra at læse ”Lidenskabens pris”, for her er tale om en velskrevet, dyster og grotesk rejse ind i mørket.

Kom bare i gang,” sagde jeg uden synderlig interesse. Jeg havde rigelig travlt med at lade være med at kommentere på billedet. Det var ikke min opgave at opfordre eleverne til at se på den slags i mine timer. Jeg var der i min egenskab af gymnasielærer. For det er det, jeg er. Eller det kæmper jeg for at være. Det kan være svært at fastholde den slags dagligdags aktiviteter, når man skal forholde sig til forbrændte mænd med strittende pikke, hvilket jeg ret beset heller ikke var tvunget til. Som min far altid havde sagt, var der et alternativ. Jeg kunne vælge at gøre noget andet. Bare fordi jeg havde en viden, betød det ikke, at jeg skulle lade den diktere mine handlinger. Langt det meste af tiden gør vi alligevel ikke noget ved det, vi ved noget om. Sandt nok. Jeg blandede mig ikke i politik og sociale aktiviteter og filosofiske debatter, selvom jeg vidste noget om alle dele. Det var de færreste mennesker, der vidste halvt så meget som mig. Til gengæld kunne jeg ikke lade være med at blande mig, når der dukkede en sag som denne op. Den ’stakkels mand’ på billedet kunne for andre ligne en konstruktion i en syg sminkørs hjerne. For mig var han noget helt andet … For mig var det ikke bare et billede. Det var et tegn.”

Også omtalt på Bogrummet.dk og Litteratursiden.dk 

Om bogen:

Udgivelsesår: 2014
Forlag: H. Harksen Productions
Sider: 133

Killer Killer af Morten Ellemose

KillerKillerSidste efterår løftede Henrik S. Harksen sløret for et nyt koncept på sit forlag H. Harksen Productions, nemlig den gotiske krimi som handlingsmæssigt befinder sig i krydsfeltet mellem the weird tale, horror og krimigenren. Serien udgives som selvstændige romaner, og på Harksens blog kan man se et udvalg af de forfattere, som bidrager til serien, bl.a. Patrick Leis, Lars Ahn Pedersen og Teddy Vork samt naturligvis Morten Ellemose, der har skrevet første bidrag: ”Killer Killer”.

Bagsideteksten lover ”i traditionen fra Hannibal Lecter-bøgerne”, og jeg kom da heller ikke mange sider ind i bogen, før Thomas Harris’ psykopat-psykiater og FBI-aspiranten Clarice Starling sås som en tydelig inspirationskilde. Ligeledes bringer en anden hovedkarakter, religionshistorikeren Mordechai Rheingold, tankerne hen på Dan Browns konspirationsthrillers. Det skal dog ikke opfattes negativt, for Morten Ellemose bruger måske nok karaktererne, men han opfinder sin egen historie.

New York hærges af en række bestialske mord, og vicekommissær Anatolli Barritch bliver indblandet, da han modtager et skrin adresseret personligt til ham. Skrinet blev afleveret i en kirke, og viser sig at indeholde et afhugget hoved, så sammen med profileren Karen Walsh og makkeren Richard Darby må Barritch nu gøre sit yderste for at fange den koldblodige og ualmindelig modbydelige morder.

Sporene henleder deres opmærksomhed på Rheingold og en hemmelig orden med tråde tilbage til Inkvisitionen, men intet er, som det ser ud til, og hver gang trekløveret tror, at de har opklaret sagen, dukker nye hemmeligheder og perverterede grusomheder op.

Mens jeg læste ”Killer Killer”, kom jeg til at tænke på de italienske Giallo-udgivelser, som forlaget Mondadori begyndte at udgive i 1929. Bøgerne var billige paperbacks med gule forsider som bragte historier om detektiver, mysterier og mord oftest oversat fra England og USA. Giallo-udgivelserne blev utroligt populære, og begrebet har siden også strakt sig over i filmens verden hos bl.a. instruktørerne Dario Argento og Lucio Fulci.

Harksens Gotiske Krimi-serie kunne være en dansk udgave af Giallo-serien. Handlingen er elementært spændende, bloddryppende og underholdende, dog uden større dybde i karaktererne eller særligt fokus på det sproglige. Alt det er helt ok, når man bare gerne vil have lidt uforpligtende underholdning, og det leverer ”Killer Killer”.

Men – og det er desværre et stort men – under læsningen blev jeg konstant irriteret over småfejl, som burde være fanget i korrekturlæsningen. Allerede på bagsiden er det galt, hvor Inkvisitionen bliver stavet forkert, og det fortsætter desværre gennem hele bogen og bremser fortællingens flow, fordi jeg ofte blev nødt til at læse samme sætning flere gange for at få fat i sammenhængen.

Jeg glæder mig dog alligevel til næste bind i serien, for konceptet bag er en rigtig god idé, og Ellemoses bidrag tyder godt for de kommende udgivelser. Der skal bare strammes lidt op på korrekturen, så jeg kan nøjes med at hygge mig med historien uden at skulle irriteres over stavefejl m.m.

Læs mere på Morten Ellemoses hjemmeside

Om bogen:

Udgivelsesår: 2014
Omslag: Henrik Sandbeck Harksen
Forlag: H. Harksen Productions

Fluernes hvisken af Steen Langstrup

Fluernes hvisken af Steen LangstrupUnder min genlæsning af Steen Langstrups forfatterskab er jeg nu kommet til Fluernes hvisken fra 1999. Og hvilken udsøgt fornøjelse det var at få fingre i den igen.

Det er den sidste sommer i årtusindet, og varmen hviler over København som en tung dyne. En ung kvinde findes dræbt – brændt ihjel – og Henriette Nielsen sættes på sagen sammen med den ældre kollega Egon Kjeldsen.

Det viser sig snart, at den unge kvinde var datter af Poul Zinger – den tidligere ejer af diskoteket Heaven, som brændte for nogle år siden (trofaste Langstrup læsere vil vide, at diskoteket var en del af handlingen i romanen Pyromania), og da et vidne har set en vansiret mand i nærheden af mordstedet på gerningstidspunktet, er det nærliggende at tro, at det er et af de overlevende brændofre fra Heaven, som søger hævn. Men så sker endnu et mord. En ung og succesfuld svømmepige findes myrdet – druknet – og der er tilsyneladende en sammenhæng mellem de to mord. Men hvilken?

Et langt stykke hen ad vejen er Fluernes hvisken simpelthen en gedigen krimi, men hele tiden hviler en dyster skygge af ondskab over personerne, og den konstante vrimmel af fluer, som er ved at gøre alle vanvittige, er også med til at underbygge den dystre stemning. Og når man nærmer sig slutningen, bliver det da også helt klart, at der er noget ondt i gære, og at Langstrup formår at gøre en god krimi til en langt mere uhyggelig historie.

Jeg blev totalt opslugt af romanen – igen. Steen Langstrup kan noget med sit sprog. Det er enkelt og præcist, og han lokker hele tiden læseren med videre frem. Man må lige have næste afsnit med, og så næste og næste igen. Billederne står klokkeklart i læserens bevidsthed, og jeg kunne personligt godt tænke mig at se denne historie som film. Spørgsmålet er, om den kan laves ligeså godt, som den film der kørte bag mine øjne, mens jeg læste.

Om Fluernes hvisken:

Udgivelsesår: 1999
Omslag: Peter Stoltze/Imperiet

Genudgivet i 2016 på 2 Feet Entertainmaint (Langstrups eget forlag)

Besøg Mørket.dk

Udvalgte bøger af Steen Langstrup:

Kat – ondskaben lurer i regnen
Blodets nætter
Pyromania
Forvandling
Fluernes hvisken
9 før døden
Poe – 4 makabre hyldelster
Den hvilende ondskab – Plantagen 1
Intet er, som du tror – Plantagen 2
Porten til Helvede – Plantagen 3
Alt det hun ville ønske hun ikke forstod