september 2017
M T O T F L S
« aug    
 123
45678910
11121314151617
18192021222324
252627282930  
Arkiver

Indlæg tagget med ‘Gudrun Østergaard’

Lidenskab og lysår – Lige under overfladen 11 / red. Carl-Eddy Skovgaard

Lidenskab og lysår - Lige under overfladen 11Science Fiction Cirklens årlige udgivelse af nye danske science fiction noveller er nu nået til bind 11, men der er heldigvis ingen metaltræthed at mærke. Tværtimod kan man faktisk sige. For oveni diskussionen om hvorvidt dansk science fiction har udviklet sig til dystopiske fremtidsfortællinger, serverer Lidenskab og lysår et bredt udvalg af noveller både indenfor hård science fiction, spekulativ fiktion og grænselandet mellem science fiction og socialrealisme.

Samtidig er her endnu en gang tale om et generelt meget højt niveau blandt bidragene, som rummer både gamle kendinge og debutanter blandt forfatterne.

Carl-Eddy Skovgaard er redaktør på serien, og beskriver i forordet valget af titlen: “Antologiens titel, der i år er Lidenskab og lysår, er som sædvanlig ikke valgt for at fremhæve en bestemt novelle, men valgt ud fra at jeg synes titlen ganske udmærket dækker bredt, hvad hele antologien indeholder. Specielt hvis man tager ordene hver for sig. Jeg læser her lidenskab som: forhold mellem mennesker, og lysår som: forskelle i tid og rum.” Den beskrivelse, synes jeg, dækker udgivelsen på bedste vis.

Kickstart af Niels Kjærgaard
Thorkild er på date med en herlig blondine, da tiden pludselig fryser. Bandende må han forlade hende for at finde kickstartpedalen, så han kan sætte tiden i gang igen, før tidskræene får fat i ham. Humoristisk novelle, der godt kunne være inspireret af Stephen Kings kortroman Langolinerne.

Jerndrømme af Manfred Christiansen
Gennem årtier har menneskeheden vidst, at en stor asteroide ville flyve forbi jorden uden problemer. Men man tog fejl. Dragon Ball, som asteroiden blev kaldt i folkemunde, kolliderer med solen og udløser en voldsom solstorm over jordens dagside, der efterlades forbrændt og overtrukket med en rødglødende glasur af jern, og kun ganske få overlevende. 14 år efter arbejder Piet Jarnosh på at få sendt en Ark afsted med menneskehedens udvalgte for at give racen en chance for at overleve. Den umulige opgave er blevet gjort nemmere af, at jernet fra Dragon Ball har nogle særlige egenskaber, som kan bruges under bygningen af rumskibet. Ikke alle er dog trygge ved at bruge det ukendte materiale, for man har jo ikke nået at teste det til bunds.

Manfred Christiansen er en af de garvede bidragsydere til serien, ligesom han står bag den rigtig fine forside til Lidenskab og lysår. Hans novelle er både spændende og velskrevet, og så giver den også et lille hip til den igangværende debat, som jeg nævnte i indledningen. Her er nemlig tale om en novelle, der både er en dystopisk fremtidsfortælling, men som også indeholder hård science fiction samt filosofiske overvejelser.

Nettet over Berlin af Torben Magnild Husum
Herschel Knecht er ene-ejer et gammelt antikvariat, efter at hans partner Joseph W. Benz er død. En aften på vej hjem bliver Herschel standset af politiet og anklaget for potentiel e-kriminalitet. Nu må han forsøge at overbevise overkommisæren om, at han ikke er den eftersøgte hacker, staatsfeind. Vellykket novelle med både et krimi-plot og en humoristisk vinkel, der udspiller sig i en fremtid, hvor myndighederne forsøger at styre internettet og den digitale kommunikation.

Mod død skal livet leves af Christian Holger Pedersen
Christian Holger Pedersens bidrag til Lidenskab og lysår er svær at give et handlingsreferat af uden at komme til at røbe for meget. Hovedpersonen er den selvmordssyge Gustav, der vågner på hospitalet efter at have kastet sig ud fra en bro. Han er sluppet uden skader, men kæresten Livaea finder ham dybt egoistisk. Hvorfor og hvordan skal jeg ikke røbe, men jeg kan afsløre, at manglende fertilitet og beskrivelsen af orgasme som la petite mort randt mig i hu under læsningen.

Ud af mørket af Jesper Rugaard Jensen
Daanie vågner op alene i en ødelagt redningskapsel. Hun kan intet se og husker ikke, hvordan hun er endt i her. Det lykkes hende at komme tilbage til astroiden, hvor hun straks begynder at lede efter andre overlevende. Men hvad er der sket? ‘Ud af mørket’ er nærmest scifi-horror og meget vellykket. Jesper Rugaard Jensen skriver, så jeg følte mig fanget i mørket, blind og uden hukommelse, sammen med Daanie. Og da så brikkerne begynder at falde på plads, kommer bare endnu et chok. Virkelig vellykket novelle om hvad der skal til, hvis vi skal bosætte os i rummet, og hvilke konsekvenser det kan få. En af mine favoritter.

Slidte dukker af Majbrit Høyrup
I stedet for at sende mennesker af sted for at undersøge fremmede planeter, har man opfundet en måde at overføre menneskets hjerneaftryk til kropsdukker, der kan dyrkes på stedet, når blot det fjernstyrede rumskib har fundet et velegnet sted og udvundet de relevante råmaterialer. På Bror Måne vågner således Rosalin op som den første af seks kropsdukker, der er blevet modificeret til at kunne overleve og udforske månen. De skal løbende sende aftryk af deres hjerner retur til deres primere på jorden, og når dukken er nedslidt, skal de afslutte missionen.

Majbrit Høyrup har bl.a. skrevet en novelle til antologien Universets mørke med titlen ‘Killinger’, der leger med samme problemstilling som i ‘Slidte dukker’: genetisk fremavlede hybrider, her blot brugt til udforskning af fremmede verdener. Og ligesom i ‘Killinger’ giver Høyrup sin fortælling en etisk dimension, for hvornår er man en kopi, og hvornår bliver man et menneske? En af mine favoritter.

Mord på Mars af Glen Stihmøe
Et ægtepar har vundet et ophold på Hotel Ares på Mars. Hustruen er stor fan af tv-serien, der indspilles her, og som en del af præmien skal hun spille en mindre rolle i et afsnit. Hendes mand deler ikke hendes begejstring for hverken serien eller skuespilleren Sam Willer, men hvad kan han gøre? Humoristisk novelle, der bruger lokationen Mars som kulisse.

Genfærdenes Tårn af Nikolaj Johansen
På kanten af rummet passer fortælleren sit job som fyrtårnspasser. Det er et ensomt job, hvor kun døde astronauter engang i mellem holder ham med selskab. En dag dukker en kæmpe flok rumsprutter op og omringer fyrtårnet. Fortælleren giver Centralen besked, og de vil sende et operatørskib. Men hvad er proceduren for mødet med aliens?

Nikolaj Johansen har tidligere udgivet flere noveller samt romanen Skygger fra Oktoberland. Han vandt Science Fiction Cirklens romankonkurrence 2016 med Syndfloden og Storbyen, og hvis den er ligeså velskreven som ‘Genfærdenes Tårn’ er det fuldt fortjent. Novellen er skarptskåren, stemningsfuld og med et spændende twist i slutningen. En af mine favoritter.

I fædrelandets tjeneste af A. Silvestri
Hovedpersonen i novellen er blevet udpeget til en særlig opgave. En opgave der kræver stor disciplin og gennemførelsen af en række ritualer. En opgave der er en stor ære. A. Silvestri er en forfatter, der eksperimenterer med stil, genrer og alt der i mellem, når han skriver, hvilket gør ham rigtig interessant at følge. Hans bidrag til Lidenskab og lysår er f.eks. fortalt kun med brug af du, og så har den en slutning, man husker.

Hver time får du også et glas vand, og du drikker det altid, fordi salt gør dig tørstig. De syv andre kokke er danskere. De tager dig kort i skulderen, når de går forbi, men de snakker ikke med dig. Hvis du skal opnå balance i dit sind, er det vigtigt at du ikke deltager i en samtale. Du tager langsomme og dybe indåndinger. Punkt 7 i din kontrakt.”

DreamChild af Helle Perrier
Karina og Markus venter barn, og da de har råd til det, har de valgt en rugemor samt fikset lidt på barnets gener for at undgå sygdomme m.m. Selvom de ikke har bestilt pakken med morgenkvalme, er Karina alligevel ikke helt på toppen under graviditeten. Det viser der sig at være en overraskende forklaring på. Udmærket novelle med en anderledes vinkling på etikken i at lave børn med bestemte egenskaber.

HDO Margarethe mod nye mål af Carl Gustav Werner
Novellen udspiller sig i slutningen af 1800-tallet, i et Skandinavien hvor Kalmarunionen stadigvæk eksisterer. Lille Elna sælger sit hår til SAS, som bruger langt hår som brændstof til deres luftskibe. Men præsten derhjemme siger, at kvindens hår hører til på hendes hoved. Kontrafaktisk historie om religion og videnskab skrevet i en blanding af skandinavisk og dansk. Anderledes og interessant novelle.

Lidenskab og lysår af Lise Andreasen
Bonnie og Noah er det perfekte par, der supplerer hinanden som yin og yang. En dag får de muligheden for at tage af sted som kolonister, og det gør pludselig løftet “til døden jer skiller” meget håndgribeligt. En sød og fin kærlighedshistorie der udspiller sig i fremtiden.

Trippelkøb af Lars Behn-Segall
Nationalstaterne eksisterer ikke mere i Lars Behn-Segalls bidrag til Lidenskab og lysår. I stedet har multinationale selskaber taget over, og familien Johansen bor i Adnill Corps handelsimperium. Her afgøres ens værdi for samfundet af, hvor god man er til at øge selskabets profit. Johansens tilhører underklassen, der højst kan håbe på dårligt betalte job i service-sektoren, og hvor sygdom og sult ikke er ualmindelig. Indtil den dag hvor Johansen modtager et trippelkøb. Grum novelle med en genial vinklet slutning, som udspiller sig i en fremtid, hvor demokratiet har slået fejl, og alt nu handler om profit. En af mine favoritter.

Møde af Steen Knudsen
Der er langt mellem stjernerne. Langt, mørkt og koldt… En sjælden gang, en meget sjælden gang, erkender et væsen, at det ikke er en del af omgivelserne. At det er ’sig selv’… På et tidspunkt finder enkelte af disse bevidste væsener ud af, hvad stjernerne i virkeligheden er. Nogle få, nogle ganske få, rækker derpå ud efter dem.” Velskrevet, gennemført og interessant novelle om mødet mellem to fremmede intelligenser midt i det tomme rum. En af mine favoritter.

Den første danske kulturskat af Bjarke Schjødt Larsen
For 6 år siden blev der indført kulturskat i Danmark. Alle skal opleve kultur, og består man ikke den årlige prøve, bliver man skrevet op til et Kulturelt Opfølgningsforløb. Det sker for Lasse, som synes, at alt det kultur er noget opblæst hø. Vellykket novelle med en anderledes vinkel på et fremtidssamfund. Oftest når forfattere beskriver et kontrolsamfund, bliver kunsten og kulturen undertrykt, men her bruges kulturen som kontrol. Er det så ikke magtmisbrug fra statens side?

Eftermiddag i parken af Jesper Goll
Jesper Goll har bl.a. skrevet ‘Farvel min astronaut’ i LUO 8 og ‘Betydningen af små ting’ i LUO 9. Begge noveller udspiller sig i en fremtid, hvor man har lært at gøre tiden langsommere for enkelte mennesker og dermed gøre det muligt at foretage rumrejser. ‘Eftermiddag i parken’ fortsætter i universet. Samleren har gennem mange år rejst fra planet til planet for at beskrive menneskenes historie, overalt hvor de har slået sig ned. Nu har han fået færten af den planet, hvor det første skib efter sigende skulle være landet. En af mine favoritter.

Stoppested af Hans Peter Madsen
Kort, velskrevet novelle om manden der hver dag rejser mellem sit hjem og arbejde via stoppestedet. Hans Peter Madsen sætter meget præcist fingeren på betydningen af eksistens, ægthed og hvad der udgør jeg’et.

Flyvebladenes tid af Gudrun Østergaard
Novellen starter som en hverdagshistorie om den enlige, udearbejdende mor, der døjer med at få hverdagen og arbejdet til at hænge sammen, men udvikler sig, efterhånden som det går op for læseren, hvad hovedpersonen arbejder med. Hverdagsliv under et totalitært-agtig regime.

Ukendt kode af Michael Ganz Andersen
Jonas hører til eliten indenfor kodning og programmering, og kan som sådan vælge og vrage mellem jobtilbuddene. En dag får han et tilbud om at arbejde for en gruppe, der ikke vil fortælle nærmere om deres identitet. De garanterer dog, at han vil komme til at arbejde for verdensfreden. Spørgsmålet er så, om Jonas har samme opfattelse som sin nye arbejdsgiver? Effektiv novelle om borgerpligt og ideologiske forskelligheder.

Mindbook 2.0 af Sara Buch
Hvad nu hvis man opfandt en måde at overføre de følelser, der var i situationen, til de fotos vi lægger ud på nettet? Den tanke lader Sara Buch udfolde sig i ‘Mindbook 2.0’, hvor Patrick, Ducky og Paw beslutter sig for at hacke Mindbooks seneste version. Hvilke etiske konsekvenser ville det have? Vil folk gå efter had eller kærlighed?

Mærk fremtiden af Richard Ipsen
Farfaren og barnebarnet går tur på Hammerknuden, Bornholm. Farmoren er kort forinden død, og nu vil farfaren gerne fortælle barnebarnet sin historie. Smuk og tænksom novelle om at kende sin fremtid. Hvis man nu kan se, hvad der sker, hvordan vælger man så? Og vil ens liv så hele tiden føles som en genudsendelse? En af mine favoritter.

Rumkaptajnens kone af Lars Ahn Pedersen
Rumkaptajnens kone ville skilles. Denne sætning starter Lars Ahn Pedersens bidrag til Lidenskab og lysår, og som altid når det drejer sig om LAP, er her tale om en velskrevet og interessant novelle, der pludselig skifter spor undervejs, så slutningen er ganske uforudsigelig.

Firmaets mand af Nikolaj Højberg
Den sidste novelle i Lidenskab og lysår er en barsk historie. Jonas vil frem i verden og føler ikke, at hans firma værdsætter ham. For at komme af med sine frustrationer opsøger han Kuben, der styres af Værten. Her kan man købe sig til at opleve andres oplevelser – alle slags oplevelser. Men jo dybere Jonas synker moralsk i sine tanke-oplevelser, jo bedre går det hans karriere. Det er muligt, at Nikolaj Højberg har skelet til filmen Strange Days fra 1995, da han begyndte at skrive ‘Firmaets mand’, men han har absolut givet historien sit helt eget twist og tog virkelig r…. på mig med slutningen. En af mine favoritter.

Med 27 forskellige noveller indenfor stort set alle hjørner af science fiction universet er det selv sagt ikke alle, jeg er ubetinget begejstret for. Et par stykker er for sprogligt eksperimenterende efter min smag, da jeg mest læser med følelserne. Og ved et par stykkede misser jeg simpelthen pointen.

Det ændrer dog ikke på, at Lidenskab og lysår lever op til alle forventningerne. Her er både rumrejser, teleportering, aliens, kontrafaktisk historie, hackere, humor, dystopiske fremtider og etiske problemstillinger. Alt det der gør science fiction til sådan en spændende genre at udforske. Og det er fedt at se, hvordan Science Fiction Cirklen år efter år formår at samle så mange og så forskellige noveller ind af så høj kvalitet. Jeg håber, at serien vil fortsætte mange år endnu.

Indhold:

Niels Kjærgaard: Kickstart
Manfred Christiansen: Jerndrømme
Torben Magnild Husum: Nettet over Berlin
Christian Holger Pedersen: Mod død skal livet leves
Jesper Rugaard Jensen: Ud af mørket
Majbrit Høyrup: Slidte dukker
Glen Stihmøe: Mord på Mars
Viggo Madsen: Herligt er Hypermans hop
Nikolaj Johansen: Genfærdenes tårn
A. Silvestri: I fædrelandets tjeneste
Helle Perrier: Dreamchild
Carl Gustav Werner: HDO Margarethe mod nye mål
Ellen Miriam Pedersen: I 1923
Lise Andreasen: Lidenskab og lysår
Lars Behn-Segall: Trippelkøb
Morten Carlsen: Laikas strand
Steen Knudsen: Møde
Libe R.: Dvale
Bjarke Schjødt Larsen: Den danske kulturskat
Jesper Goll: Eftermiddag i parken
Hans Peter Madsen: Stoppested
Gudrun Østergaard: Flyvebladenes tid
Michael Ganz Andersen: Ukendt kode
Sara Buch: Mindbook 2.0
Richard Ipsen: Mærk fremtiden
Lars Ahn Pedersen: Rumkaptajnens kone
Nikolaj Højberg: Firmaets mand

Om bogen:

Udgivelsesår: 2016
Forlag: Science Fiction Cirklen, 441 sider
Omslag: Manfred Christiansen

Sku ikke hunden på hårene – og 10 andre noveller om ordsprog

Skuikkehunden

Sku ikke hunden på hårene er en fin antologi for unge, som både indeholder gys og lidt grin i forskellige grader

I sommeren 2015 afholdt forlaget Silhuet en novellekonkurrence, hvor præmissen var at tage udgangspunkt i et ordsprog eller en talemåde og herudfra skrive en gyser/spændings-novelle rettet mod unge (12+). Silhuet modtog i alt 67 noveller, og ud af disse blev 11 noveller udvalgt af dommerpanelet, der bestod af en ungdomsforfatter, en børnebibliotekar, Silhuets redaktør samt en 13-årig dreng som repræsentant for målgruppen.

Forfatterne er en blanding af debutanter og erfarne forfattere, og hver novelle er forsynet med et gyser-barometer på op til fem kranier, så læseren på forhånd advares om uhygge-niveauet.

Gudrun Østergaard er en af de mere garvede forfattere med flere bidrag til diverse novelleantologier samt romanen ”Regnfaldet” udgivet på forlaget Kandor og novellesamlingen ”Tidsfordærv” udgivet på Science Fiction Cirklen. Hun åbner ballet med ”Sku ikke hunden på hårene”, der får fire kranier, og handler om drengen Baldur som en dag tager med sin kammerat Vilgot ud til byens ydergrænse for at se bæsterne, som lurer på at komme ind i byen og dræbe dem alle. Men oplevelsen bliver helt anderledes end Baldur troede, og novellen er både barsk og velskrevet og rammer ordsproget lige på kornet.

Annette Skibby debuterer med den mere humoristiske ”Den der ler sidst ler bedst”, som får to kranier. Jonas deler værelse med storebroren Morten, som altid driller ham og fortæller uhyggelige historier. Da Jonas en nat hører nogle mærkelige lyde, fortæller Morten ham, at det er ‘Dødstoget’ som samler de døde for at køre dem til Helvede. Jonas bliver virkelig bange, men da Morten skal i praktik på jernbanen med skolen, får han en særlig opgave, som heller ikke han synes er så sjov.

”Med ondt skal ondt fordrives” er skrevet af Maria Kjær-Madsen, som både har en række krimier samt novellebidrag på CV’et. Her er vi oppe på tre kranier, og historien handler om Frederik, hvis kammerat Januz får en hund. Men hunden er ikke en nuttet lille hvalp, og Januz er ikke den samme længere.

Flemming Johansen har skrevet ”Utak er verdens løn”, som har fået tre kranier, og handler om kammeraterne Vincent og Thor som har væddet med to piger fra klassen om, at de kan sove en nat på den gamle forladte skovkro. Midt om natten hører Vincent dog en lyd, og da han undersøger det nærmere, opdager han kroens ukendte beboer. Også Johansens novelle hører til blandt mine favoritter, for selvom den ‘kun’ får tre kranier, så sætter historien sig i læseren og illustrerer meget tydeligt og ondt sit ordsprog.

I Francesca Kurtains ”Blind høne kan også finde korn” (to kranier) har en 15-årig dreng mistet sine forældre i en ulykke, og er nu for første gang alene i hjemmet. Mens han samler mod til at gå ind, går han en tur ud på marken som omgrænser grunden. Her falder han i staver, og da han vågner igen, kan han hverken se huset eller andet han kender. Og så dukker pigen Isa op. Kurtains novelle er nok den, jeg mindst synes rammer essensen i sit ordsprog, da den for mig i langt højere grad handler om at komme gennem sorgen, end om med lidt held at kunne løse en opgave. Historien er dog udmærket, omend mere symbolistisk end de øvrige noveller.

Michael Ganz Andersen bidrager med ”Det stille vand har den dybe grund” (tre kranier) om Amanda, som bliver mobbet frygteligt i skolen. Men måske kan hendes bedstemors hemmelige gave hjælpe?

”Farlig er den, der intet har at miste” får også tre kranier og er skrevet af Pernille Grand Moestrup. Lines veninde Olivia har begået selvmord efter at nogen har postet et nøgenbillede af hende på Facebook. Line burde være ked af det, men i stedet venter hun bare på, at Olivia bliver begravet. Det gør Olivias mor også.

Susanne Thranes novelle ”Lige børn leger bedst” om pigen Sif fra Lilleø får fire kranier, og hører også til blandt samlingens bedste. En dag får øens skole en ny pedel, og samtidig begynder alle omkring Sif at opføre sig mere og mere mærkeligt. Selvom ordsproget måske bruges en smule kunstigt, så er selve historien både uhyggelig og velskrevet med en slutningen, der virkelig overrasker.

Veteranen A. Silvestri bidrager med novellen ”Klæder skaber folk” (et kranie), hvor drengen Thorkild besøger sin bedstefar og her hører en temmelig besynderlig historie om en familiehemmelighed.

Også Nikolaj Johansen har tidligere fået udgivet flere noveller samt romanen ”Skygger fra Oktoberland”. Hans fortælling ”Hvor ådslet er, der vil gribbene flokkes” får fem kranier, og er da også samlingens mest blodige fortælling. Den er også virkelig skræmmende og hører til blandt mine favoritter. Drengene Snarre og Esben er på tur, da de pludselig hører et voldsomt brag og ser en lastbil drøne forbi dem. Da de går tilbage, opdager de en lille personbil, som er blevet slynget af vejen og ligger fuldstændigt smadret på en mark. Esben vil have Snarre til at ringe efter politiet, men Snarre skal først lige tage nogle billeder med sin mobil. Passagererne er jo alligevel døde.

Dette ordsprog var det eneste, jeg ikke lige umiddelbart havde hørt før, men et tjek viser, at det stammer fra biblen, Matthæusevangeliet 24,28 og bruges i forbindelse med Apokalypsen.

Samlingen afsluttes med Sofie Boysens novelle ”At slå tiden ihjel”, som slet ikke får nogen kranier. Det er nu ellers en ret uhyggelig historie for en voksen læser, for i novellen finder politiet et lig, som viser sig at være Tiden.

”Sku ikke hunden på hårene” er en rigtig underholdende og generelt velskrevet antologi, som nok er rettet mod unge, men som bestemt også indeholder noveller en voksen læser kan hygge sig med. Jeg kunne godt ønske mig, at forlaget havde lavet et kort forord til hver novelle med en beskrivelse af de enkelte ordsprog og hvorfor forfatterne har valgt netop dem. Men det er slet ikke sikkert, at målgruppen vil synes, det mangler.

Oprindeligt anmeldt på Himmelskibet.dk, nr. 48

Om bogen:

Udgivelsesår: 02-05-2016
Omslag: EGGS libris
ISBN-13: 9788799809417
Sideantal: 245
Forlag: Silhuet

Indhold:

Gudrun Østergaard – “Man skal ikke skue hunden på hårene”
Annette Skibby – “Den der ler sidst”
Maria Kjær-Madsen – “Med ondt skal ondt fordrives”
Flemming Johansen – “Utak er verdens løn”
Francesca Kurtain – “Blind høne kan også finde korn”
Michael Ganz Andersen – “Det stille vand har den dybe grund”
Pernille Grand Moestrup – “Farlig er den, der intet har at miste”
Susanne Thrane – “Lige børn leger bedst”
A. Silvestri – “Klæder skaber folk”
Nikolaj Johansen – “Hvor ådslet er…”
Sofie Boysen – “At slå tiden ihjel”

De sidste kærester på Månen – Lige under overfladen 9 / red. Carl-Eddy Skovgaard

De sidste kærester på Månen / red. Carl-Eddy SkovgaardSpændende antologi fra Science Fiction Cirklen, hvor temaerne strækker sig fra tidsrejser og virtuelle virkeligheder over cyborgs og uforklarlige opfindelser til dommedagsscenarier og aliens.

I 2007 udgav Science Fiction Cirklen første bind i serien Lige under overfladen med nyskrevne danske science fiction-noveller skrevet af en blanding af nye og etablerede forfattere. Konceptet har vist sig at være så levedygtigt, at vi her i 2014 er nået til bind ni, og endnu en gang må jeg sige, at her overordnet er tale om en rigtig fin udgivelse.

I alt tyve fortællinger (heraf et digt) er blevet valgt ud, og temaerne strækker sig fra tidsrejser og virtuelle virkeligheder over cyborgs og uforklarlige opfindelser til dommedagsscenarier og aliens. Også tandlæger har fundet vej til flere fortællinger, så det er science fiction i en bred forstand, læseren kan fornøje sig med.

Blandt mine absolutte favoritter i antologien er Jesper Golls novelle ’Betydningen af små ting’. Han skrev titelnovellen i seriens bind otte Farvel, min astronautog ’Betydningen af små ting’ er en selvstændig fortsættelse af denne. Vi følger en gruppe astronauter, som er udvalgt til at rejse ud i rummet, og for at klare den lange rejse er deres biologiske tid gjort så langsom, at for dem svarer en måned til hundrede menneskeår. Da de endelig når deres mål, planeten FGTS-218b, lykkes det dem at etablere en base. Men så sker det uforudsete, hvor små tings betydning går op for besætningen.

Jeg kunne rigtig godt tænke mig en fortsættelse på beretningen om Cecilie og de øvrige astronauter og krydser fingre for, at Jesper Goll har det på samme måde. Også A. Silvestri imponerer med sin novelle ’Ukrudt’, som foregår på en planet, hvor en stamme fortæller om livet, der hver eneste dag er en kamp mod planterne. En velskrevet og velkomponeret historie, som rummer flere overraskelser undervejs.

Mikkel Harris Carlsens ‘Ledige værelser’ hører også til mine favoritter. Den handler om en sælger, som tilbringer de fleste af sine nætter på upersonlige hotelværelser over hele landet for en dag at falde over en hemmelighed om nattens værelse. Blandt kuriositeterne er Niels Kjærgaards ’Hvis De lige vil gabe op engang’ om tandlægen, der opdager et sort hul i patientens tænder. Digtet er ikke litterært nogen stor oplevelse, men idéen og lunet bag er ganske enkelt underholdende.

Derudover kunne jeg nævne ’Cogitopia’ af Kim Foss, som fascinerede mig med sin forestilling om, hvorledes Medicopolitiet i fremtiden medicinerer borgerne, så de overholder samfundets regler til alles bedste, ’Komtessen, opfinderen, direktøren og baronen – og Emma’ af Glen Stihmøe, en underholdende pastiche, der mindede mig om science fiction skrevet i starten af 1900-tallet samt ’De sidste kærester på Månen’ af Lars Ahn Pedersen, en velskrevet historie om hvad der vil ske med en månekoloni, hvis kontakten til jorden ryger.

Som sagt er kvaliteten af novellerne generelt højt og temaerne meget blandede. Enkelte noveller fangede mig dog ikke rigtigt, hovedsageligt fordi jeg ikke helt fik fat i pointen, for eksempel ’Stakhanov’ af Henning Andersen. Men det skal ikke afholde mig fra at anbefale De sidste kærester på Månen til alle, der holder af spændende ny science fiction.

(anmeldt til Litteratursiden.dk)

Indhold:

Kenneth Krabat: Storm på vej.
Gudrun Østergaard: Mission.
Martin Schantz Faurholt: Blændværk.
Henning Andersen: Stakhanov.
Jesper Goll: Betydningen af små ting.
Mikkel Harris Carlsen: Ledige værelser.
Beatrix Miranda Ginn Nielsen: Græsset må ikke betrædes.
Glen Stihmøe: Komtessen, opfinderen, direktøren og baronen – og Emma.
Lonni Krause: Tandlægen der havde en plan.
A. Silvestri: Ukrudt.
Niels Kjærgaard: Hvis De lige vil gabe op engang.
Lars Ahn Pedersen: De sidste kærester på Månen.
Gry Pil Lund Ranfelt: HjernProtesen.
Claus Holm: Den perfekte partner.
Bo Sejer: Stilheden.
Majbrit Høyrup: Dommedagsdrømmere.
Christian Kaarup Baron: Den oligocæne forbindelse.
Maik Jensen: Bangkok Sim.
Kim Foss: Cogitopia.
Jon Terje Østberg: Bunker Blues

Om bogen:

Udgivelsesår: 2014
Forlag: Science Fiction Cirklen, 322 sider

Undergang / red. Martin Schjönning

UndergangFængslende og meget forskellige noveller om menneskehedens undergang

I februar 2013 udskrev forlaget Valeta sammen med bloggen Apokalyptisk en konkurrence for apokalyptiske noveller. Reglerne var simple; novellerne skulle udspille sig under eller efter en global katastrofe, hvor jorden/menneskeheden går helt eller delvist under. Dog ingen historier om zombier!

Ud af de halvfjerds modtagne noveller blev femten udvalgt til antologien Undergang, og vindernovellen blev ganske fortjent Mikkel Harris Carlsens velskrevne ’La Gioconda ved Tidernes Ende’ om kunsthistorikeren Pawel, som står og nyder maleriet af Mona Lisa på Louvre, da bygningen pludselig styrter sammen omkring ham. Med døde og sårede omkring sig men selv uskadt tager han maleriet med sig for at beskytte det. Men efterhånden, som katastrofens omfang bliver klar, ændrer kunstens rolle sig.

De femten noveller tager meget forskelligt fat på emnet, og på trods af, at det umiddelbart ville være let at forfalde til rene horror-scenarier, så er novellerne andet og langt mere end det.

Åbningsnovellen ’Skriften på væggen’ af Inge Pernille er for eksempel en ganske humoristisk fortælling i to spor. Et, hvor den fåmælte forfatter forsøger at finde på en original apokalyptisk idé og et, hvor den gode doktor skal behandle en patient med en vorte. De to spor krydses til sidst i en finurlig og tankevækkende slutning.

’Sværmen’ af Manfred Christiansen er en mere klassisk undergangsfortælling i science fiction-regi, hvor en barriere lukker af for solens stråler og efterlader civilisationen i opløsning. Det lykkes for en gruppe overlevere at bryde barrieren, men ikke alle er glade for dette.

I ’Frelse gennem bod’ af Jacob Holm Krogsøe og Martin Wangsgaard Jürgensen er katastrofen for længst indtruffet, og nu forsøger de overlevende at klare sig igennem på bedste beskub. De to brødre, Peter og Jeppe, bor alene sammen med deres lille søn, Søren, men på en nærliggende herregård holder en religiøs gruppe til, som med alle midler forsøger at få brødrene med ind i fællesskabet. Her handler det ikke om selve katastrofen, men om de eftervirkninger den har på menneskeheden og civilisationen.

Den sidste novelle, jeg vil fremhæve, er Kasper Grandetofts ’Klong Prem’. I et thailandske fængsel sidder fortælleren, en vesterlænding, og venter på en dødsstraf. Han vil gøre alt for at flygte og har allieret sig med en lokal mafialeder, men før dagen for flugten oprinder, falder fængslets rutiner fra hinanden. Først begynder vagterne at opføre sig mærkeligt og endnu mere voldeligt, end de plejer, og så efterfølges et enormt brag af sprækker i fængslets mure. I kaosset slipper fortælleren ud, men til hvad?

Som det fremgår af ovenstående er novellerne, trods det fælles udgangspunkt, meget forskellige. Generelt synes jeg, at de er velskrevne og spændende tænkt, og det er også dejligt forfriskende, at der er flere nye navne blandt bidragsyderne, blandt andet en debutant på 70 år! Der var dog også enkelte noveller, som ikke sagde mig så meget, eksempelvis ’Lys, levende og langt væk’, som bestemt er velskrevet, men hvor jeg simpelthen ikke forstår historien. Men det kan jo være min dumhed.

Udover de femten noveller indeholder Undergang også et kort forord, hvor redaktøren fortæller om konkurrencen samt et interessant essay til slut om de apokalyptiske genrer. Desuden er der en kort introduktion til forfatterne sidst i bogen.

Alt i alt en spændende og velredigeret antologi, som kan læses af alle og ikke kun genre-entusiaster.

Om bogen:

Udgivelsesår: 2014
Forlag: Valeta

Indhold:

Inge Pernille: Skriften på væggen
Maria Kjær-Madsen: Kromoson Y
Gudrun Østergaard: Ord har hærget
Paul Calderara Eskekilde: Mui Ne
Manfred Christiansen: Sværmen
Jacob Holm Krogsøe og Martin Vangsgaard Jürgensen: Frelse gennem bod
Mikkel H. Carlsen: La Gioconda ved tidernes ende
Rasmus Wichmann: Den forkerte art
Jeppe Bisbjerg: Sort sol
Merete Richter: Mycelium
Nikolaj Johansen: Døde mænd
Kasper Grandetoft: Klong Prem
Michael Toubro: Røvbøde
Martin Paludan: Lys, levende og langt væk
Amdi Silvestri: Den allersidste dans

Også omtalt på Litteratursiden.dk

Nær og fjern – lige under overfladen 7 / red. Carl-Eddy Skovgaard

Nær og fjern / red. Carl-Eddy Skovgaard Hvad kan en fejl under en teleportation afstedkomme, og må man fuske med ekspeditionsdata, hvis det kan ændre fremtiden til det bedre? Science fiction er meget mere end rumkrig og små grønne mænd.

Jeg har været fast læser af serien Lige under overfladen, siden den første antologi udkom i 2007. Serien indeholder science fiction-noveller skrevet af danske forfattere, og med science fiction menes genren i bredeste forstand. Årets første antologi Nær og fjern indeholder femten noveller af både debutanter og gamle kendinge. Temaerne er som altid mange, og generelt er novellerne af høj kvalitet. Det er interessant at læse, hvor mange forskellige temaer og indfaldsvinkler, genren giver plads til, og uanset om man mest er til det eksperimenterende eller det mere klassiske sci-fi, vil jeg mene, at man kan få sin lyst stillet.

Blandt de noveller jeg især bed mærke i, er Jesper Rugård Jensens ’Krigen i himlen’. Da Eigons kone bider ham i læben under et kys, overfører hun utilsigtet nogle af sine nanoer til ham. Eigon har aldrig fået lavet nogen udvidelser, da stemmerne i hans hoved har sagt nej. Så hvad sker der, når en skizofren krop tilføres nanoer, der arbejder for at hjælpe værtskroppen mange personligheder med at opnå sine mål?

Mere klassisk er titelnovellen, ’Nær og fjern’, af Gudrun Østergaard. Her styrter et rumskib ned på en planet, og da den eneste overlevende kommer til sig selv, er hun blevet reddet af et fremmed væsen, der viser sig at være intelligent. Men hvordan kommunikerer man på tværs af race? Simon Christiansen bidrager med novellen ’Fanget i tiden’, som er et interaktivt science fiction-eventyr, hvor læseren er helten. Historien er opdelt i små bidder, og efter hver bid vælger man hvilken vej, man vil gå. Personligt er jeg ikke så vild med den slags fortællinger, men historien er velskrevet og veludført, så jeg er sikker på, at andre læsere vil finde den vældigt underholdende.

I ’Et hændeligt uheld på Lincoln Street’ ser Mikkel Harris Carlsen på, hvad en fejl under en teleportation kan afstedkomme. Mens Manfred Christiansen undersøger, om det kan tilgives at fuske med ekspeditionsdata, hvis det kan ændre fremtiden til det bedre. Endelig bidrager Lars Ahn Pedersen med ’Tannhäuser Gate’, som måske mere er en historie om science fiction og de ting, der følger med at være fan af genren, når fremtiden udvikler sig i en anden retning, end man forventede. Forfatteren har fundet inspiration i blandt andet filmen Blade Runner og romanen Neuromancer, men som altid giver han historien sit helt eget twist.

Alt i alt er Nær og fjern endnu en spændende udgivelse fra Science Fiction Cirklen, som kun kan anbefales til alle fans af genren men også til dem, der endnu ikke ved, at science fiction er meget mere end rumkrig og små grønne mænd.

(anmeldt til Litteratursiden.dk)

Indhold:

Henning Andersen: Fyrtårnet
Jesper Rugård Jensen: Krigen i himlen
Nicole Boyle Rødtnes: Mobildoktor
Lonni Krause: Tibetaneren Tilda og grønthandleren
Gudrun Østergaard: Nær og fjern
Martin Willer: Dr Kincaids optegnelser
Simon Christiansen: Fanget i tiden
Ellen Miriam Pedersen: For sent
Helle Jakobsen: PXx21894 område DK-Nord
Mikkel Harris Carlsen: Et hændeligt uheld på Lincoln Street
Beatrix Miranda Ginn Nielsen: Chatbot
Flemming R. P. Rasch: Omvej ved de ydre planeter
Nikolaj Johansen: Jump Session
Kenneth Krabat: Verdens nye ende
Manfred Christiansen: Mod bedre tider
Lars Ahn Pedersen: Tannhäuser Gate

Om bogen:

Udgivelsesår:
Forlag: Science Fiction Cirklen, 260 sider

Til deres dages ende / redigeret af Nikolaj Højberg

Jeg læser ikke ret meget fantasy. Sikkert fordi jeg fejlagtig forbinder det med meget sort/hvide tjubang-fortællinger med muskelsvulmende helte, som redder skønjomfruer og kæmper mod onde troldmænd, drager og andet skidtværk. Jeg læste dog alligevel “Til deres dages ende”, fordi jeg i en omtale af antologien havde set, at enkelte af novellerne også indeholdt horror-træk. Stor var min glæde, da det viste sig at være sandt, og at “Til deres dages ende” ovenikøbet er en rigtig underholdende antologi, også for ikke-fantasy-læsere.

Novellerne er skrevet af en blanding af mere og mindre kendte forfattere. Ikke overraskende er de mest vellykkede historier (efter min mening) skrevet af de mere garvede penneførere, men der er også rigtig gode takter blandt de nyere stemmer, og jeg synes ikke, at nogen af novellerne falder helt ved siden af.

Min favorit er Teddy Vorks ”Mare mare minde”, som bringer Ole Lukøje ind i en ny kontekst. Drengen Peter er alvorlig syg, og denne aften er han alene med babysitteren. Peter kan ikke sove, og selvom han prøver at overbevise sig om, at der ikke gemmer sig noget i skyggerne, så lykkes det ikke helt. Pludselig får han hjælp fra en uventet kant – men er det for sent? Vork har bl.a. skrevet novellesamlingen “Hvor skyggen falder” og romanen “Diget“. Her kombinerer han sin evne til at fortælle en skarp og velvinklet historie med sit kendskab til sagn og myter. En uhyggelig underholdende novelle.

Aske Munk-Jørgensen indleder antologien med sin skræmmende og velfortalte ”Seidr”, som tager læseren med tilbage i Danmarkshistorien, før kristendommen helt fordrev de gamle skikke. Jeg har ikke læst andet af Munk-Jørgensen, men her viser han klart gode takter indenfor horror-genren.

Også Richard Ipsen får det til at isne i læseren med novellen ”Bronze” om jalousi og alkymi, og hvad der kan ske, når man ikke helt gennemtænker konsekvenserne af sine handlinger.

Lars Ahn Pedersen er også altid repræsentant for en læseværdig novelle, og således er ”Til deres dages ende” med sine fortsættelser på kendte eventyr både underholdende og tankevækkende. Det er måske ikke rigtig horror, men det er faktisk lidt uhyggeligt alligevel.

Også A. Silvestri skal fremhæves for sin ”Et horn i siden”, om lykkeridderen Erdengard som fanger en enhjørning ved hjælp af svig. En humoristisk fortælling som sætter spørgsmålstegn ved, om man nu kan stole helt på de gamle myter.

Nikolaj Johansens ”Sidste Konda” er en betagende fortælling med rødder i kinesisk folklore, og Martin Schjønnings ”Træ” er actionfyldt underholdning med grønne bagtanker og en advarsel om ubetinget at stole på magthaverne. Endeligt vil jeg også fremhæve ”Cara” af Tina Christensen, som er en alfe-historie med en ny vinkel.

Som sagt er niveauet generelt højt i samlingen, som i bibliotekernes lektørudtalelse også fik følgende beskrivelse med sig: ”Alle novellerne emmer af stor fortælle- og skrivelyst, og bogen er en oplagt mulighed for at få en smagsprøve på, hvad dansk fantasy kan.”

Jeg følte mig vældigt underholdt, og synes at de mange forskellige noveller viser en bred mangfoldighed indenfor fantasy-genren, som jeg stort set var uvidende om. Og så er det jo lækkert, at der også er et par horror-bidder med undervejs.

Indhold:

Aske Munk-Jørgensen: Seidr
Sven Ørnstrup: Zebraungens jul
Richard Ipsen: Bronze
Nikolaj Johansen: Sidste Konda
Andreas Markert: Eudaimonia
Gudrun Østergaard: Animaxit
Kristoffer J. Andersen: Tale af guld, tavshed af sølv
Lars Ahn Pedersen: Til deres dages ende
Sari Therkelsen Arent: Krystalstemmer
Martin Schjønning: Træ
Tina Christensen: Cara
Mikkel Harris Carlsen: De umætteliges kreds
A. Silvestri: Et horn i siden
Helle Lee Sol Haugaard: Engel eller dæmon?
Teddy Vork: Mare, mare minde

Om bogen:

Udgivelsesår: 2012
Omslag: Leeloomultipass/Dreamstime.com

Også omtalt på Den Elektriske Kanin og Litteratursiden.dk

Det sker igen / red. Nikolaj Højberg

Det sker igenI 2010 opfordrede forlaget Kandor til indsendelse af noveller til en antologi, hvis mål var at give udtryk for, hvorfor vi aldrig igen skal give plads til racisme og fascisme. Resultatet blev Det sker igen, som udkom i slutningen af 2011.

Om antologien skriver forlaget selv: ”Racisme. Kontrolmentalitet. Fremmedgørelse. Ringeagt af medmenneskelighed. Alle har haft gode vækstvilkår det sidste årti. Hvilken verden går vi i møde, hvis denne vækst får lov til at fortsætte? Hvilken verden skal vores efterkommere vokse op i? Det er svært at spå om fremtiden, men med denne antologi gøre elleve danske forfattere forsøget og giver deres bud på, hvilken verden vi går i møde. Hvis den da ikke allerede er her.”

Jeg har bestemt sympati for udgivelsen, som sætter fingeren på, hvordan vores hverdag har ændret sig i de senere år. Hvordan vi tager os mindre af hinanden og er bange for det fremmede, det nye og i sidste ende hinanden. Hvordan enhver er sig selv nærmest, og det ikke så meget handler om, hvad man har brug for, men hvad man har krav på.

Men det kan være en vanskelig opgave at skrive en novelle med et forudbestemt budskab uden at virke prædikende eller bedrevidende. Det er dog i store træk lykkes rigtig godt, og flere af novellerne er af rigtig høj klasse.

Blandt de bedste er A. Silvestri, som virkelig er ved at finde sin platform som forfatter. I novellen ”Morituri te salutant” følger vi fire borgere, som i fremtidens Danmark ikke kan yde deres bidrag til samfundet. Steffen ryger for meget, Lise spiser for meget, Morten drikker for meget, og Erica er kritisk kunstner. Først ligner novellen en historie der er set flere gange før, bl.a. i Stephen Kings novelle ”Quitters A/S” fra 1978, om en mand som ønsker at holde op med at ryge og til det formål får hjælp fra et barsk firma. Men Silvestri driver tanken endnu længere ud, og lader de fire borgere optræde i et tv-program, mens de afstraffes – og de har indflydelse på de andres lidelser. Titlen er latinsk og betyder ”de, der skal dø, hilser dig”, og blev brugt af gladiatorerne når de hilste på kejseren på vej ind i arenaen, og både Steffen, Lise og Morten accepterer da også, at det er deres lod at blive straffet for ikke at leve op til samfundets normer, ligesom gladiatorerne accepterede, at det var deres lod at dø for underholdningens skyld.

En anden af mine favoritter er Flemming Raschs novelle ”Mordet på Mads”, som i et enkelt og nærmest udtryksløst sprog fortæller om Mads, der ikke er dygtig nok i skolen og derfor skal destrueres. Det lykkes ham i første omgang at flygte, men alle, han søger hjælp hos, stikker ham. Senere kommer han dog tilbage i en ny og forbedret version, og nu er det ham, de andre bør frygte.

Sprækker” af Gudrun Østergaard handler om Inga Horsman, der opdager, at nogen vandaliserer de offentlige bygninger. Hun melder det naturligvis, og efter noget tid lykkes det at fange forbryderen som må modtage sin straf i offentlighed og med hjælp fra tilskuerne. Novellen bringer tankerne tilbage på middelalderens afstraffelsesmetoder, men viser også, at selv det mest modbydelige, vi kan udtænke, alligevel ikke kan stoppe frie tanker.

Den anden kvindelige forfatter i antologien er Lise A., som bidrager med ”Snuppet i tolden”. Her bliver en af hovedmændene bag det 100 % sikre middel til at sikre Danmark mod uønsket indvandring, selv stoppet i tolden. Naturligvis er han sikker på, at systemet snart vil opdage sin fejl, men hvad nu hvis det ikke gør?

Endelig vil jeg også lige nævne ”Underboen” af Mikkel Carlsen, der som en af de få noveller ender optimistisk. Pensionisten Johannes får en ny underbo, og da han går ned for at byde velkommen, opdager han, at det er et insektlignende væsen. I rædsel murer han sig inde i sin lejlighed, og til sidst beslutter han sig for, at han er i sin gode ret til at begå selvtægt for at få underboen væk. Undervejs sker der dog noget uforudset.

Forlaget KANDOR drives af ildsjæle, der brænder for at udgive bøger indenfor de fantastiske genrer: gys, horror, fantasy og science fiction. Læs mere om Det sker igen på deres hjemmeside

Om Det sker igen:

Udgivelsesår: 2011
Omslag: Aleksandr Frolov | Dreamstime.com

Læs et interview med Nikolaj Højberg på Fantastiske Forfattere

Indhold:

Maskinskær af Nikolaj Johansen
Hamatano af Thomas Strømsholt
Den søde ventetid af Jesper Rugård Jensen
Et øjebliks transcendens af Jonas Wilmann
Morituri te salutant af A. Silvestri
Mordet på Mads af Flemming Rasch
Sprækker af Grudrun Østergaard
Armen af Morten Carlsen
Underboen af Mikkel Carlsen
Snuppet i tolden af Lise A.
Hvid Chili af Nikolaj Højberg

Den nye koloni – lige under overfladen 5 / red. Carl-Eddy Skovgaard

Den nye koloni - LUO 5Rumrejser, kolonier på månen, satiriske fremtidsscenarier og spekulativ fiktion er blot nogle af ingredienserne i endnu en fin novelleantologi fra Science Fiction Cirklen

Forestil dig en verden hvor døden er udryddet. Du bliver bare ved og ved med at leve, og skulle du komme alvorligt til skade i en ulykke, så bliver du uden problemer reloaded og kan leve videre. For Piet er livet dog blevet for indholdsløst, og nu ønsker han at dø for alvor. Men det kræver tilladelse – og hjælp fra et særligt firma.

Det er udgangspunktet for Lars Ahn Pedersens En helt almindelig død, der indleder Den nye koloni, femte novelleantologi fra Science Fiction Cirklen med nyskrevet dansk science fiction. Pressemeddelelsen lover, at samlingen er endnu bedre end i de foregående år, og jeg er tilbøjelig til at give redaktør Carl-Eddy Skovgaard ret, for fra Ahns fremragende start stiger niveauet bare endnu mere.

Blandt de øvrige bidrag finder man bl.a. A. Silvestri, som giver et utraditionelt bud på en science fiction historie med Glemmer du så husker jeg alt; Steen Knudsens Ad Astra som lader fremtidens rumrejser blive foretaget af munke; Gudrun Østergaards Den sidste markør der bliver endnu mere aktuel pga. det nyligt udskrevne valg; Flemming R. P. Rasch’s Lige efter bogen som både er interessant og skræmmende; Glen Stihmøes Grimpeur som giver os noget at tænke over i forhold til aliens og cykelløb; og ikke mindst Oliver Rubys poetiske Kærlighedens gyldne ord.

Jeg holder meget af science fiction og i særdeleshed i novelleformen, hvor forfatteren skærer helt ind til benet af sin historie. I Den nye koloni er det lykkedes at samle en lang række spændende og meget forskellige historier, som hver især giver sit bud på, hvad en science fiction novelle kan være. Her er både rumrejser og alternative religiøse samfund; her er aliens og robotter og ikke mindst mennesket kastet ud i forskellige fremtidsscenarier. Det er underholdende, tankevækkende, spændende, morsomt og til tider rørende. Det er med andre ord god litteratur for alle – og ikke bare for science fiction entusiaster som mig…

(anmeldt til Litteratursiden.dk)

Indhold:

Lars Ahn Pedersen: En helt almindelig død
Christian Holger Pedersen: Ingen plads til superhelte
Steen Knudsen: Ad astra
Michael Kamp: Homo arachnida
Maria Kjær-Madsen: Mellem liv og død
Nikolaj Johansen: Ex terra
Jesper Rugård: Hvis løver kunne tale
Camilla Wandahl: Himmelflugt
Jeppe Bisbjerg: Eon
Klaus Æ. Mogensen: Palins projekt
Gudrun Østergaard: Den sidste markør
Mogens Graae Hansen: En mand ved navn Quinn
Manfred Christiansen: Bedre oplevelser til salg
Palle Hellemann: Den nye koloni
Henning Andersen: Ananke
Patrick Leis: Loops
Glen Stihmøe: Grimpeur
Flemming R.P. Rasch: Lige efter bogen
Ellen Miriam Pedersen: Sort Messias
A. Silvestri: Glemmer du så husker jeg alt
Oliver Ruby: Kærlighedsgyldne ord
Richard Ipsen: Lysets by
Anders Weitze Pedersen: Istid
Kenneth Krabat: Tænke på silke under invasionen

Om bogen:

Udgivelsesår: 2011
Forlag: Science Fiction Cirklen, 332 sider

Ingenmandsland: lige under overfladen, 4 / red. Carl-Eddy Skovgaard

ingenmandslandluo422 nyskrevne danske science fiction noveller der tager læseren med til både månen, fremtiden og fortiden.

Science fiction er mange ting. De, der tror, at det kun drejer sig om krig i rummet eller kedelige beskrivelser af robotter og rumskibe, har aldrig læst rigtig science fiction. Til dem vil jeg anbefale at læse ’Ingenmandsland’, for her præsenteres en bred vifte af noveller, der viser, hvor forskellig science fiction kan være.

’Ingenmandsland’ er den fjerde antologi fra Science Fiction Cirklen med nyskrevne danske science fiction noveller. Redaktør Carl-Eddy Skovgaard har udvalgt 22 noveller af mere end 50 indsendte, og det er blevet en blandet samling af fortællinger, der spænder lige fra rumrejser og alternative virkeligheder over aliens til spekulativ fiktion.

Samlingens måske bedste novelle er Matthæus 20:16 af A. Silvestri. Historien om verdens først (og sidste) tidsrejsende. Novellen er velskrevet og har både kant og stiller spørgsmål, og så har den en sidste linje som lige får læseren til at tænke sig om en ekstra gang.

Lars Ahn Pedersen kandiderer dog også til bedste novelle med Portræt af en månepige, hvor den tidligere så berømte journalist Vincent Lee bliver sendt til månen for at lave et portræt af Selene Ramirez Zhao, der snart fylder 80, men er det første menneske, som aldrig har været på jorden. Det starter som en banal opgave, men ender med at Lee opdager, at historien ikke er så enkel endda.

En anden favorit er Thomas Strømsholt Tiamat. Her er det lykkedes forskere at stabilisere et ormehul, og nu kommunikerer ormehullet med alvorlige konsekvenser for menneskene. Novellen er et godt eksempel på, at selvom jeg ikke nødvendigvis fatter det mere videnskabelige indhold i novellen, så kan jeg godt blive grebet, når idéen er god.

Jeg synes, det endnu en gang er lykkes for Science Fiction Cirklen at udgive en både interessant og underholdende antologi. Der er selvfølgelig forskel på kvaliteten af novellerne eftersom nogen af forfatterne nærmest debuterer i ’Ingenmandsland’, mens andre har større erfaring. Ikke desto mindre følte jeg mig både underholdt og fik noget at reflektere over under læsningen, så nyd en tur ind i dansk science fiction med ’Ingenmandsland’.

(anmeldt til Litteratursiden.dk)

Indhold:

Ellen Miriam Pedersen: Byens lyd
Maria Kjær-Madsen: Russisk roulette
Majbrit Høyrup: Debriefing af Hibernauter
Jeppe Bisbjerg: Ingenmandsland
Steen Knudsen: Skyggen af en kat
Nikolaj Johansen: Vandkøler
Lav sol over Krakow / Lise Andreasen og Glen Stihmøe
Lars Ahn Pedersen: Portræt af en månepige
Gudrun Østergaard: Havnomader
Richard Ipsen: De gamle svin
Katja Nilsen: Når lyset går ud
Camilla Wandahl: Se mig
Lonni Krause: Blåfugl
A. Silvestri: Matthæus 20:16
Mogens Hansen: Jeg er
H.H. Løyche: Der’ penge i skidtet
Flemming R.P. Rasch: Nosferata
Kenneth Krabat: Plan
Thomas Strømsholt: Tiamat
Henning Andersen: Kogebog for tidsrejsende
Jesper Rugård Jensen: Mission til Cho’it
Patrick Leis: Genfærd

Om bogen:

Udgivelsesår: 2010
Omslag: xxxrt.org
Forlag: Science Fiction Cirklen, 307 sider

Den hemmelige dal / red. Carl-Eddy Skovgaard

den_hemmelige_dalluo3Forestil dig, at du kan designe din egen baby ned til mindste detalje. Eller at hele din verden i virkeligheden er et stort forsøgslaboratorium

God science fiction stiller spørgsmål. Det kan være spørgsmål om samfundet, etiske holdninger, historiske ”kendsgerninger” m.m. I ”Den hemmelige dal” har Science Fiction Cirklen for 3. gang samlet en række nyskrevne danske noveller, der alle lever op til prædikatet: God science fiction.

De 21 noveller er alle meget velskrevne. I de første to udgivelser har der været et par noveller, som jeg ikke var lige så vild med som de øvrige, men denne gang er niveauet utroligt højt, og det er svært for mig at fremhæve en enkelt novelle som den bedste.

Maria Kjær-Madsen er dog ikke til at komme uden om. Hun fortæller i ”Wonderboy” om parret, som er blevet godkendt til en baby hos BabySign. De er et atypisk par, idet hun er designet, og han er ”bibel-barn”, men indtil nu har de haft et godt liv sammen. Med babyen kommer dog en masse spørgsmål, for hvad er vigtigst – at være glad for naturen eller kunne stave 100%. ”Wonderboy” stiller en masse interessante spørgsmål til, hvor langt vi kan – og vil – gå, når det drejer sig om genteknologi.

”Hulsleb” af Richard Ipsen vil jeg også hive frem, fordi den blander nogle elementer ind, som vi normalt ikke forbinder med en science fiction historie, nemlig små mænd med røde huer og træsko!

En mere ”typisk” science fiction fortælling er ”Alien Ghost Ballet” af Lars Ahn Pedersen, hvor en kendt ballet-instruktør sendes til en fremmed planet for at lære indbyggerne at danse ballet. Der er dog den hage ved det, at indbyggerne har tre ben, vinger og er dobbelt så høje som mennesker! Naturligvis er der andet end ballet i historien, som er meget velskrevet og også er den længste i samlingen.

Slutteligt skal også ”Bevillinger” nævnes. En satirisk fremstilling af forskningens vilkår i Danmark der også involverer tidsrejser.

Jeg kunne også have fremhævet Simon Christiansen, Malan Jacobsen, Patrick Leis eller H. H. Løyche, som også bidrager med fremragende noveller. I stedet vil jeg opfordre både science fiction fans og andre til at læse novellesamlingen, for her er masser af gode historier.

(anmeldt til Litteratursiden.dk)

Indhold:

Camilla Wandahl: Søsken
Gudrun Østergaard: Ambassadørens blå minder
A. Silvestri: Godnat
H.H. Løyche: Ryg og rejs
Maria Kjær-Madsen: Wonderboy
Helle A. Nissen: Kaptajnen
Malan Jacobsen: Terrarium
Lonni Krause: Irma Ovesen
Klaus Æ. Mogensen: Den hemmelige dal
Richard Ipsen: Hulsleb
Thomas Strømsholt: Arbores
Mikala Rosenkilde: Tusmørkefolket
Simon Christiansen: Simulacra
Brian P. Ørnbøl: Cargo Cult
Lars Ahn Pedersen: Alien Ghost Ballet
Flemming Rasch: Bevillinger
Laila Ammitsbøl: Brevet fra mor
Nicole Boyle Rødtnes: Bjørnedyr
Lise Andreasen: NeuralTerapi
Patrick Leis: Til min elskede
Manfred Christiansen: Jens, Rummand

Om bogen:

Udgivelsesår: 2009
Forlag: Science Fiction Cirklen, 289 sider