december 2018
M T O T F L S
« nov    
 12
3456789
10111213141516
17181920212223
24252627282930
31  
Arkiver

Indlæg tagget med ‘Gudrun Østergaard’

Krinoline & kedsomhed: danske steampunk noveller

Krinoline & kedsomhed / red. Knud LarnHvad nu hvis man kunne ændre tiden? Hvad hvis tanken om lysets konstante hastighed var forkert? Hvad hvis Danmark besluttede sig for at opdyrke jorden på Grønland? Eller hvad hvis en lovmand på jagt efter djævelen finder ham?

De 13 steampunk noveller i Krinoline & kedsomhed kommer langt omkring, og titlen til trods er der ingen kedsomhed for læseren her. Tværtimod.

I Knud Larns efterord forklarer han, hvordan idéen til en dansk steampunk antologi opstod i samarbejde med formanden for forfatterforeningen, A. Silvestri. Larn kontaktede en række forfattere, der tidligere har bidraget til Science Fiction Cirklens serie Lige Under Overfladen, og spurgte om de ville bidrage til en sådan antologi. Som opdrag fik de et kort oplæg om steampunk, og så var der ellers frit slag.

Jeg har ikke læst voldsomt meget steampunk, så jeg kan ikke vurdere, hvor præcist de enkelte noveller falder indenfor genren. Men overordnet kan jeg sige, at antologien indeholder 13 meget forskellige og som hovedregel gode historier.

Manfred Christiansen (som også står bag den stemningsfulde forside til antologien, samt de fine illustrationer der pryder starten af hver enkelt novelle) åbner samlingen med ‘Træsko‘. Christiansen beskriver selv novellen som en klassisk dystopi, og forklarer at titlen kommer af det franske ord for træsko, sabot som i sabotage. Træsko spiller dog også en vigtig rolle sammen med hulkort i historien, hvor Ronald Brandt forsøger at få sin plads tilbage i samfundets øvre del efter et ophold i fattiggårdens arbejdshus.

Djævelens korsvej‘ er skrevet af Freddy E. Silva og udspiller sig i en western-agtig verden, hvor en lovmand rider gennem ørkenen i sin søgen efter guvernørens datter, som er blevet bortført. Umiddelbart lyder det ikke særligt steampunk-agtig, men ikke desto mindre dukker der masser af møtrikker og dampmaskiner op i løbet af fortællingen.

Mere tydelig videnskabelig er Jesper Golls ‘Ætervind‘, hvor den danske ekspert i regnemøller, Jakob Jørgensen, er taget til Bern for at hjælpe professor Alfred Kleiner med et stort projekt, der har til formål at skabe det mest nøjagtige interferometer i verden. Blandt bipersonerne i historien finder vi bl.a. blikkenslageren Albert Einstein, der engang havde en skør idé om at ætervinden ikke findes, og at lysets hastighed altid er konstant.

Første kvindelige indslag er ‘Fordærvets sommer‘ af Maybrit Høyrup. Her bor fortælleren i en enklave, hvor teknologi og sociale omgangsformer er som i Victioria-tiden. Rundt om enklaven findes andre samfund, hvor andre regler regerer. Fortælleren skriver et brev til en dr. Oloson, som er meget interesseret i fortællerens mor, der var en berømt fotograf, men nu befinder sig på et plejehjem.

Dødens sø‘ af Richard Ipsen udspiller sig ved Kivusøen, hvor Kabakaen tvinger sine slaver til at udvinde helium til luftskibe. Hertil sendes den engelske oberst Gordon Pasha af Egyptens Kediv Ismail for at forhandle med Kabakaen om placeringen af en handelsrute. Rejsen forløber dog ikke uden problemer – og heller ikke opholdet.

Blandt mine yndlingsnoveller i Krinoline & kedsomhed er Nikolaj Johansens bidrag: ‘Sandet rinder til evig tid‘. Her ligger fortællerens kone for døden. I sin jagt efter at redde hende har han fundet oplysninger om en afdød urmager ved navn Frederik Gallinghof, der efter sin død blev genstand for de okkulte kredses store interesse. Han forsøgte nemlig at lave et ur, der kunne få tiden til at gå baglæns.

Svanesang‘ af Kenneth Krabat er en humoristisk historie, om en magister der lægger sag an mod sin afdøde onkels tidligere samarbejdspartnere. Tilsyneladende har onklen fået patent på en opfindelse, der med tiden vil kunne udkonkurrere dampmaskinen. Magisteren har arvet patentet, men onklens tidligere partnere bliver ved med at løbe ham på dørene for at få fingre i papirerne. Og de vil ikke lytte til, hvad han siger.

Bjarke Schjødt Larsen har skrevet den sørgmodige novelle ‘Et hus med barnelatter‘ om ægteparret Ebelhart, der mister deres søn ved fødslen. Sorgen er overvældende, men hr. Ebelhart har en plan, der skal bringe barnelatter tilbage i huset, og snart er han opslugt af arbejdet.

I ‘Engle og støv‘ af Lars Ahn er fortælleren en ung pige. Farens arbejde for Selskabet har bragt dem til Støvby, en lille støvet by langt fra alt. En dag dukker en kvinde op hos familien. Baronesse Iva viser sig at være en gammel ven af familien – og så er hun opfinder, og har brug for farens hjælp til at få en maskine til at flyve.

Endnu en yndlingsnovelle er Jesper Rugårds bidrag ‘Som markens fugle‘. Her har Danmark tabt krigen mod tyskerne i 1865 (og nej, jeg tror ikke, at det er en slåfejl). Tabet har dog ikke slået nationalismen ned, og særligt en ung våbenopfinder H. O. Madsen fængsler folkets opmærksomhed med sin plan om at beplante Grønland med hvede. Ud af det blå bliver Madsen sendt til Grønland i selskab med bl.a. korporal Jensen for at opfylde løfterne om Grønland under ploven. Men alt går ikke helt som planlagt.

Også A. Silvestri tager i sin novelle på opdagelse. ‘Til Polen, hurra!‘ udspiller sig i et alternativt univers, hvor Danmark ikke tabte ved Dybbøl i 1864, hvor Trankebar stadig er under dansk styre, og hvor Danmark i det hele taget er en verdensmagt. Og nu er målet at nå Sydpolen som de første i et fantastisk nybygget fartøj.

Jeg finder dig‘ af Camilla Wandahl handler om den unge tyv, som er dybt fascineret af ure. En dag stjæler hun et helt usædvanligt ur fra en gentleman, men uret gemmer en besked.

Titelnovellen ‘Krinoline & kedsomhed – eller historien om en rigtig kvinde‘ er skrevet af Gudrun Østergaard og er samlingens sidste fortælling. Fabrikanten Henry forelskede sig i en af fabrikkens arbejdere, den unge og smukke Bea, som nu sidder som en fin frue i et stort hus. Men trygheden og pengene forhindrer ikke Bea i at føle, at noget er helt galt, så Henry sender hende til en læge for at kurere hende. Nok samlingens mindst tekniske novelle men til gengæld handler den om Victoriatidens kvinderolle, og falder således godt ind i antologien alligevel.

De 13 noveller i Krinoline & kedsomhed er generelt af højt niveau, og alle 13 forfattere er da også garvede fortællere. For mig var novellerne et interessant og underholdende indblik i steampunk genren, og jeg kunne sagtens have fremhævet flere. Nu glæder jeg mig så til at læse de internationale bidrag i antologien Damphammeren, der også er udgivet af Science Fiction Cirklen i forbindelse med Fantasticon 2018.

Om Krinoline & kedsomhed

Udgivelsesår: 21.09.2018
Forlag: Science Fiction Cirklen, 267 sider
Omslag: Manfred Christiansen

Indhold:

Manfred Christiansen: Træsko
Freddy E. Silva: Djævelens korsvej
Jesper Goll: Ætervind
Majbrit Høyrup: Fordærvets sommer
Richard Ipsen: Dødens sø
Nikolaj Johansen: Sandet rinder til evig tid
Kenneth Krabat: Svanesang
Bjarke Schjødt Larsen: Et hus med barnelatter
Lars Ahn: Engle og støv
Jesper Rugård Jensen: Som markens fugle
A. Silvestri: Til Polen, hurra!
Camilla Wandahl: Jeg finder dig
Gudrun Østergaard: Krinoline og kedsomhed – eller historien om en rigtig kvinde

Læs også:

Fra drømmenes bog af Mikkel Birkegaard
Sjælesluger af Gail Carriger
Destin – seerkrystallen af Danny Biltoft Davidsen
Transformationsmaskinen af Nikolaj Johansen
Tidskortet af Felix J. Palma
Den gyldne dronning af Dave Wolverton

De fremmede – Lige under overfladen 13 / red. Carl-Eddy Skovgaard

De fremmede - Lige under overfladen 13 / red. Carl-Eddy Skovgaard

I De fremmede byder Science Fiction Cirklen læserne på ikke mindre end 31 nye spændende danske science fiction noveller skrevet af alt fra debutanter til garvede forfattere.

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg er ret begejstret for Lige under overfladen. Jeg har læst og anmeldt de første 12 bind i serien, og synes det er fedt at blive introduceret for friske forfatterstemmer og etablerede esser, mens jeg læser god science fiction. En genre der er alt for underkendt i Danmark. Selvfølgelig er det ikke altid alle novellerne er 100% vellykkede, og der er også den subjektive smag. Men overordnet set er serien en stor succes i mine øjne.

De fremmede er nummer 13 i rækken siden starten i 2007. Den iøjnefaldende forside af Manfred Christiansen er en god appetitvækker, og efter en kort indledning hvor redaktør Carl-Eddy Skovgaard fortæller lidt om, hvordan novellerne er udvalgt, indledes antologien af A. Silvestri med novellen ’13. august 1989′. Her følger vi i punktnedslag pigen Trine, fra den dag i 1989 hvor hun sammen med sin familie ser meteorregnen Perseiderne, til hun som gammel er en højest anerkendt kunstner, men hvor jorden er ramt af massive miljøproblemer.

Silvestri ér ganske simpelt en fremragende forfatter, som kan skrive indenfor stort set alle genrer. Science fiction og horror gør han dog særligt godt efter min mening, og ’13. august 1989′ er da også blandt mine favoritter i De fremmede. Derfor er det lidt ærgerligt, at opsætningen af teksten er gået galt her med mystiske orddelinger, der sniger sig ind gennem hele novellen. Jeg ved, at det er frivillige, der står bag Science Fiction Cirklens udgivelser, og jeg tager hatten af for deres dedikation og store arbejde. Men jeg kan godt frygte, at læsere, der ikke ved dette, vil lade sig irritere og ikke give resten af antologien en chance. Og det vil være en skam, for her er masser af perler.

Også Lars Ahns novelle ‘Anmeldelse af Genforeningen: De overlevende fra Sigrún 7’ hører til mine favoritter. Hele novellen er skrevet som en anmeldelse af filmdokumentaren Genforeningen, og selvom det lyder skørt, så fungerer det overraskende godt. Jeg blev vildt nysgerrig efter at finde ud af mere om Sigrún 7 (den første privatfinansierede Mars-ekspedition), så hermed en opfordring til forfatteren om at skrive den historie også. Ahn skriver iøvrigt lidt om, hvordan novellen blev til her, og måske fandt han også lidt inspiration i filmen The Raft?

Et par af samlingens lidt morsommere fortællinger skal også nævnes. Steen Knudsens ‘G og T’ udspiller sig på et plejehjem i fremtiden, hvor robotter står for alt det praktiske. Det byder på visse udfordringer, når nu hjemmets beboere godt kan lide gin og tonic, og helst ikke vil nøjes med ét glas om dagen.

I ‘Polterabend’ af Niels Kjærgaard vil vennerne give Gilbert en uforglemmelig polterabend, og samtidig gøre ham til en rigtig mand. Hvad kunne være bedre til det end en tidsrejsemaskine? Men aftenen ender ikke helt som planlagt.

Majbrit Høyrups novelle ‘Menneskesamleren’ skal også fremhæves. Her har en AI, der bestyrer habitatet AU195 i Guldstjernesystemet, haft et sammenbrud, og er begyndt at stjæle mennesker, men uden at kunne opretholde levestandarden i habitatet. For at genoprette AI’en må en dristig plan sættes i værk.

‘Kropsfabrikken af Nanna Grønbech Petersen og ‘I mit DNA’ af Karin Brydsø Dammark handler på forskellig vis om konsekvenser ved at søge efter det perfekte ydre.

‘Verdensherredømme’ af Jakob Drud og ‘Spillet’ af Katrine Skovgaard er bud på noveller, hvor computerspil er i centrum. I ‘Spillet’ med nogle endog ganske alvorlige konsekvenser.

‘Kvantegruppedynamik’ af Manfred Christiansen og ‘Drengen der trådte ved siden af’ af Thomas Nis Westergaard er historier om opfindelser med uforudsete følgevirkninger. Mens ‘Æg’ af Amalie Bischoff og ‘Spritny’ af Anna Line Søgaard handler om samfundsmæssige opfindelser, der starter som et forbedrende tilbud til indbyggerne, men ender som et styresystem.

Jesper Rugård Jensen skal også fremhæves for novellen ‘Skyggerne bag buskene’. En novelle med en sørgmodig undertone der fik mig til at tænke på Slip mig aldrig af Kazuo Ishiguro. Ligeledes er Anne-Marie Træholt Rasmussens tidsrejse-novelle ‘Natholdet’ absolut også læseværdig. Og jeg kunne nævne flere.

Alt i alt er De fremmede et spændende indblik i den danske science fiction scene. Her er historier om alt fra klimaforandringer over rejser til fremmede verdener, tidsmaskiner og kunstig intelligens. En fin tilføjelse til serien som jeg kun kan anbefale at læse.

Om De fremmede:

Udgivelsesår: 2018
Forlag: Science Fiction Cirklen, 447 sider
Omslag: Manfred Christiansen

Indhold:

A. Silvestri: 13. august 1989.
Stephanie Fjeldsø Fischer: Skrevet i blodet.
Nanna Grønbech Petersen: Kropsfabrikken.
Hanne Rump: Højt at flyve.
Maria Frantzen Sanko: Fredag ved midnat.
Anne-Marie Træholt Rasmussen: Natholdet.
Lise Andreasen: Parforholdets korrektur.
Lars Behn-Segall: Lev vel.
Jette Kjær Petersen: Mennesker verdener imellem.
Tim Sørensen: Rêverie.
Rune Nyholm Nøhr: De fremmede.
Lilli Lund Christensen: De forandrede.
Steen Knudsen: G og T.
Viggo Madsen: Gåden fra Epiram.
Manfred Christiansen: Kvantegruppedynamik.
Majbrit Høyrup: Menneskesamleren.
Jesper Rugård Jensen: Skyggerne bag buskene.
Jakob Drud: Verdensherredømme.
Amalie Bischoff: Æg.
Anna Line Søgaard: Spritny.
Katrine Skovgaard: Spillet.
Lars Ahn: Anmeldelse af “Genforeningen – de overlevende fra Sigrún 7”.
C.G. Valentin: Blue Skye.
Thomas Nis Westergaard: Drengen der trådte ved siden af.
Richard Ipsen: Epifani.
Astrid B.Z. Madsen: Mikro.
Gudrun Østergaard: Drømmefangst.
Kenneth Krabat: Sortskørt.
Niels Kjærgaard: Polterabend.
Cecilie Druekær Rasmussen: Hjertebanken.
Karin Brydsø Dammark: I mit DNA

Lige under overfladen:

De fremmede – lige under overfladen 13, 2018
Efter fødslen – lige under overfladen 12, 2017
Lidenskab og lysår – lige under overfladen 11, 2016
Som et urværk – lige under overfladen 10, 2015
De sidste kærester på månen – lige under overfladen 9, 2014
Farvel min astronaut – lige under overfladen 8, 2013
Nær og fjern – lige under overfladen 7, 2013
Fremmed stjerne – lige under overfladen 6, 2012
Den nye koloni – lige under overfladen 5, 2011
Ingenmandsland – lige under overfladen 4, 2010
Den hemmelige dal – lige under overfladen 3, 2009
I overfladen – lige under overfladen 2, 2008
Lige under overfladen, 2007

Når mørket kommer krybende / red. Lars Grill Nielsen

Når mørket kommer krybende - 5 horrornovellerFem forfattere, fem noveller, fem mareridt …

I forbindelse med Krimimessen 2018 udgav forlaget Enter Darkness mini-antologien Når mørket kommer krybende bestående af fem horror-noveller skrevet af Morten Carlsen, Patrick Leis, A. Silvestri, Teddy Vork og Gudrun Østergaard. Bortset fra Teddy Vorks novelle “Svarthdel”, der oprindelig udkom i “Hvor skyggen falder“, er her tale om nye noveller.

“Brændingen” af Morten Carlsen indleder samlingen. Her vender fortælleren tilbage til sin fødeegn efter faderens død. Huset skal ryddes, men under arbejdet finder han noget i kælderen – og barndommens mareridt om væsenerne i marehalmen vender tilbage. Jeg har læst mig til, at Lesia Solots stemningsfulde forside netop er inspireret af Morten Carlsens fortælling.

Hvor et dødsfald er omdrejningspunkt i “Brændingen”, handler det om “Et drømmebarn” hos Patrick Leis. Daniella drømte som lille pige om et prinsesseliv, men er i stedet endt med skolekæresten Tommy og en helt almindelig gennemsnitlig tilværelse. Glæden er alligevel stor, da hun opdager, at hun er gravid. Men langsomt forvandles glæden til frygt. Hvad nu, hvis der er noget galt med barnet? Hvad nu, hvis Daniella ikke er en god mor? Patrick Leis har skrevet en fremragende novelle om de tanker, mange nybagte forældre formentlig pines af. Er det en fødselsdepression? Eller noget helt andet?

Teddy Vorks novelle “Svarthdel” har som sagt været udgivet tidligere under titlen “Den forsvundne risengrød”. Det gør nu ikke spor, for jeg nød at genlæse historien om Katrine, som for nyligt er flyttet ind i et nyt hus sammen med sin mand og sønnen Peter. Det er snart jul, og Katrine stresser for at få alt klart til en rigtig hyggelig højtid i familiens skød. Bl.a. sørger hun på opfordring fra Peter for at stille risengrød til nissen op på loftet. Dog undrer hun sig over, hvor deres kat er blevet af? Og over hvem der dog spiser alt den risengrød?

Gudrun Østergaards novelle hedder “Et barndomshjem”, men der er ikke meget nostalgisk hygge at finde her. Cecilie har lovet sin tante at passe hendes planter i to uger, mens tanten er på ferie. Det burde ikke være noget problem, så længe hun følger tantens huskeliste. Tanten er dog noget forvirret, og Cecilie forstår ikke helt, hvorfor det er så vigtigt, at hun holder alle dørene lukket. Hele tiden. Jeg elskede “Et barndomshjem”, hvis atmosfære fangede mig fra første side, og som har en perfekt slutning.

A. Silvestri lukker og slukker ballet med “Blinde killinger”. Efter sigende var hans novelle nødt til at være sidst, da redaktøren ellers var bange for, at folk ikke ville læse antologien færdig. Sikkert er det i hvert fald, at Silvestri endnu engang serverer en grum og anderledes fortælling for læseren. Fortælleren vokser op på en gård sammen med sin far. Moren døde under fødslen, og de to ældre brødre forlod hjemmet, så snart de fik muligheden. Faren er en fåmælt, praktisk mand, og der er ikke meget varme at hente fra ham. Måske er det derfor fortælleren, leder efter følelser andre steder?

Når mørket kommer krybende er en herlig lille perle, som desværre er alt for hurtigt læst. Novellerne er vidt forskellige, men selvom jeg har mine favoritter, synes jeg ikke, at nogen af dem falder helt udenfor. I hvert fald var jeg godt underholdt hele vejen, og kan kun anbefale samlingen til alle, som holder af kontante gys i novelleform.

Om Når mørket kommer krybende:

Udgivelsesår: 19.03.2018
Forlag: Enter Darkness, 74 sider
Omslag: Lesia Solot

Læs også:

Hvis jeg overlever natten – fortællinger fra mørket
Rustkammeret – fortællinger fra mørket 2
Undergang
Pix – nygotiske skæbner
Vampyr

 

Et tilbageblik på Krimimessen 2018 – lørdag

Årets Krimimesse er overstået. Jeg var sceneansvarlig begge dage på henholdsvis Forsamlingshusets scene og i Inspektørens Mødelokale, så jeg fik ikke helt så meget tid til at opleve messestemningen, som jeg gerne ville. Til gengæld oplevede jeg nogle spændende foredrag på “mine” scener, og jeg fik ovenikøbet også lov til at interviewe vinderen af Årets Danske Horrorudgivelse, Lars Ahn, lørdag eftermiddag.

Så på trods af bidende vind og manglende evner til at være flere steder på én gang, så havde jeg en fantastisk Krimimesse – og det håber jeg også, alle I andre havde 🙂

Et tilbageblik på Krimimessen 2018 – lørdag:

Jannik Lunn Jannik Lunn var første gæst på scenen i Forsamlingshuset lørdag kl. 10.10. Her fortalte han på en lille time om godt 50 titler – krimi og spændingsromaner – som er udkommet i løbet af året. Jeg havde læst en del, men mangler også mange. Blandt dem jeg ser særligt frem til at læse er Colombia af Morten Thor Hansen, der lyder til at være en rigtig spændende science fiction thriller. Og også Hans Jakob Helms arctic noir krimi De dødes fjord kom på min læseliste.

Niels Ole Frederiksen

Næste oplægsholder var den tidligere højskolelærer Niels Ole Frederiksen, som fortalte om flugtkongen Carl August Lorentzen, der flygtede fra Horsens Statsfængsel ved at grave en tunnel fra sin celle og ud i fængselsinspektørens kartoffelkælder i 1949. Hvad der gjorde NOFs foredrag særligt interessant var, at han selv er født i fængslet. Hans far var viceinspektør, og NOF kunne derfor fortælle spændende og sjove førstehåndsdetaljer om Carl August Lorentzen, hvilket flere gange fik publikum til at bryde ud i højlydt latter.

Krimimessen 2018 Herefter kom JS på scenen. I programmet stod blot “Foredrag om gidseltagninger”, men for dem der dukkede op ventede et rigtig interessant foredrag. JS har mere end 12 års praktisk erfaring i håndtering af kidnapninger og gidseltagninger rundt om i verden, og det gav han tilhørerne et unikt indblik i. Af sikkerhedsmæssige årsager ville JS helst ikke fotograferes, og det respekterede jeg selvfølgelig.

Martin Wangsgaard Jürgensen, Jacob Holm Krogsøe, A. SilvestriDe næste gæster på scenen havde jeg glædet mig til at høre. Martin Wangsgaard Jürgensen og Jacob Holm Krogsøe talte med A. Silvestri om deres fælles roman Randvad og om Martins egen udgivelse Thelema. Jeg købte begge romaner på messen, og glæder mig til at læse dem.

Jacob Holm Krogsøe læser op fra Randvad.

Lars Ahn og Jacob Hedegaard PedersenEfter turen ind i dansk mystik skyndte jeg mig over til Snedkeriet for at se overrækkelsen af prisen for Årets Danske Horrorudgivelse 2017, der i år gik til Lars Ahn for Den nat, vi skulle have set Vampyros Lesbos. Da jeg kom, var vi flere, der måtte stå i kø og vente udenfor, fordi der simpelthen var fyldt op i lokalet i forhold til brandmyndighedernes krav. Heldigvis nåede jeg dog ind, lige da Lars Ahn gik på scenen.

Selve overrækkelsen kom med en lille overraskelse, som kan ses herover.

Varm kaffe på en kold dag

Som nævnt i starten var vejret ikke helt med os om lørdagen. BKI, som havde flere udendørs stande med kaffesalg, var dog ikke til at slå ud, og det var også skønt med en varm kop kaffe i snestormen 🙂

Kirsten Brun og Karsten S. Mogensen taler med Rasmus Knudsen fra Byens Forlag

Efter en kort tur ude i sneen nåede jeg over i Gymnastiksalen, og her dumpede jeg ind i et interview med to forfattere, jeg slet ikke kendte. Karsten S. Mogensen, der fortalte om sin novellesamling Tåge i natten, og Kirsten Brun der havde skrevet krimien Natten er deres. Begge bøger lød så spændende, at jeg måtte købe dem, så nu glæder jeg mig til at læse dem.

Paneldebat om Gys, Horror og Fantasy. Deltagere: Anne-Marie Vedsø Olesen, Mats Strandberg, Dennis Jürgensen. Moderator: Jacob Holm Krogsøe

Et af lørdagens højdepunkter for mig var paneldebatten om Gys, Horror og Fantasy. Panelet bestod af Anne-Marie Vedsø Olesen, Mats Strandberg og Dennis Jürgensen, og samtalen blev styret af Jacob Holm Krogsøe. Jeg fandt snakken meget interessant, og bl.a. fandt jeg ud af, at svenskerne er langt mere åbne overfor horror som voksenlitteratur end danskerne er. Men mon ikke også Danmark snart opdager glæderne ved god horror.

Paneldebatten blev dog kort afbrudt, da Dystopia Entertainment lige kiggede forbi. Og jeg beklager det hysteriske grin og de tiltede kameravinkler. Det er første gang, jeg har oplevet et zombie attack 🙂

Lars Ahn

Heldigvis overlevede alle paneldebatten, og jeg kunne skynde mig over i Magasinet, hvor jeg skulle interviewe Lars Ahn om hans prisvindende novellesamling Den nat, vi skulle have set Vampyros Lesbos på Rød Scene. Jeg er stor fan af Lars’ forfatterskab, så det var fedt at få lov at tale med ham. Efterfølgende var han så venlig at give mig sin autograf. Også tak for det, Lars.

Her sluttede mine officielle pligter lørdag, og jeg havde lige en lille halv time, før vi lukkede kl. 17 til at kigge lidt stande. I Gads stand fik jeg hilst på Elly Griffiths, der har skrevet i Pigen under jorden. Den var jeg vild med, men jeg glemte selvfølgelig at spørge efter en selfies med hende. Til gengæld fandt jeg ud af, at nummer to i serien om Ruth Galloway, Løgnens hus, udkommer d. 29. maj.

Et tilbageblik på Krimimessen 2018 Jeg fik også sagt hej til Lars Grill Nielsen bag forlaget Enter Darkness, hvor jeg også fik signeret mit eksemplar af Når mørket kommer krybende af to af bidragsyderne, nemlig Patrick Leis og Gudrun Østergaard (senere fik jeg også sneget A. Silvestri til at skrive i den).

Et tilbageblik på Krimimessen 2018H. Harksen Productions stand fik jeg forudbestilt Thelema og købt Randvad samt den engelske antologi A Collection of Science Fiction and Horror Stories som Henrik S. Harksen har skrevet et bidrag til.

Et tilbageblik på Krimimessen 2018Et par effektive prisoverrækkere 🙂

Årets krimimesse boghøstJeg fik ikke købt så mange bøger i år, og det ærgrer mig grusomt. Men jeg nåede det simpelthen ikke. Til gengæld er jeg glad for dem, det blev til. Og så vil jeg også lige sige tak til forlaget Tellerup for Ernest Clines Ready Player One. De siger, den er endnu bedre end Armada, og den var jeg ellers glad for at læse, så det bliver fedt.

Til slut lidt stemning fra gårdturen. Fortsættelse fra søndagen kan læses her

 

Efter fødslen – Lige under overfladen 12 / red. Carl-Eddy Skovgaard

Efter fødslen - lige under overfladen 12

Efter fødslen tager læseren med på en rejse ud i alle science fiction genrens kringelkroge, lige fra rumrejser og alternative virkeligheder over aliens og tidsrejser

Vi er nået til nummer 12 i serien af Science Fiction Cirklens årlige antologi med nyskrevet dansk science fiction. Novellerne i Efter fødslen er som de tidligere bind i serie skrevet af en blanding af nye navne og gamle kendinge.

Blandt de sidstnævnte er Lars Ahn, der med novellen ”En invasiv art” medvirker for 10. gang. Her følger vi en invasion af en planet, både med beboernes og de fremmedes øjne, og som altid får Ahn lige givet historien et uventet tvist, som løfter novellen op i særklasse.

Også Flemming R. P. Rasch hører til blandt ’kendisserne’. Hans novelle hedder ”Den store dronedag”. Gennem jeg-fortælleren hører vi historien om Emil Rasmussen. Som børn var de venner for så i flere år ingen kontakt at have, indtil Emil pludselig sender besked om at mødes. Han har fået en idé om, at han vil redde menneskeheden fra den største trussel, vi står overfor. Men hvad er den største trussel? Mens jeg læste ”Den store dronedag”, vidste jeg ikke helt, hvad jeg skulle mene. Den er velskrevet, men jeg kunne ikke helt fange meningen – før til allersidst hvor det hele falder på plads, og jeg bare fik lyst til at læse novellen en gang til. En meget vellykket fortælling.

Jesper Goll, som indleder samlingen, har også medvirket flere gange. Bl.a. med novellerne ”Farvel, min astronaut” og ”Betydningen af små ting” som jeg var meget begejstret for. Det er jeg også for ”Kat!” Her har menneskene bygget baser på Månen. Da radarbilleder viser, at der gemmer sig noget interessant i et krater, sendes en ekspedition ud for at undersøge det. Men ingen havde forventet, at krateret ville indeholde en kuppel, der minder om menneskenes men ganske simpelt ikke kan være menneskeskabt. ”Kat!” er et langt stykke hen ad vejen en spændende månefortælling, for så mod slutningen at tage en helt uventet – og ret humoristisk – drejning. Jeg var vild med den.

Titelnovellen ”Efter fødslen” er skrevet af Nikolaj Johansen, som også er ved at være en af de mere etablerede forfattere med flere romaner bag sig og deltagelse i en lang række antologier. Denne novelle handler om en forskningsfacilitet, hvor man holder en alien indespærret og forsøger at avle på hende. Men hvorfor er det så vigtigt at det lykkes? Novellen er både smuk og ond, og jeg fik helt ondt i hjertet af at læse den. Johansen har udviklet sig meget som forfatter, og jeg glæder mig til at følge ham fremover. Han skriver bare bedre og bedre.

En anden Johansen, Flemming Johansen, skal også fremhæves for novellen ”Et nyt liv”. Fortælleren vågner uden at kunne huske, hvad der er sket, men finder frem til at han må befinde sig på et hospital. Her får han snart besøg af doktor Gregor, men der er ikke noget beroligende over ham. Novellen handler om valg og konsekvenser af disse, og slutningen er langtfra rosenrød.

”Du er vågen” af Helle Perrier handler også om valg. Novellen er en ’du er selv hovedpersonen’-fortælling, hvor læseren selv beslutter, hvad man vil gøre under læsningen. Du er blevet sendt tilbage til fortiden for at slå en politiker ihjel og på den måde redde verden fra en grusom fremtid. Hvad gør du? Selvom plottets handling er set før, så er idéen fint gennemført, og jeg tog historien flere gange for at se, hvordan den ellers kunne ende.

Det er heller ikke til at komme udenom Bjarke Schjødt Larsens ”Mordet på den sidste homo sapiens”, hvor vi følger Gustav, mens han tusser rundt i sit hjem og venter på sin plejer. Novellen har en sørgmodig tone og et lille tvist til sidst.

Christian Holger Pedersen havde også en novelle med i Lidenskab og lysår samt Den ny koloni. Her i Efter fødslen har han skrevet ”Iversens tragedie”, hvor jorden en dag vågner op og er blevet deltager i et universelt reality show. Med sine henvisninger til aktuelle begivenheder og sin satiriske form er ”Iversens tragedie” et humoristisk indslag med kant.

Et nyt navn er Søren Toft Høyner, der har skrevet novellen ”Xenoarkæologi”. Under en udgravning på Proxima b hvor man for mange år siden fandt de første beviser på uddøde, intelligente livsformer i Porxima Centauri-systemet, bliver en studerende fundet død i udgravningen. Hvem står bag mordet og hvorfor? I ”Xenoarkæologi” blander Høyner krimi og science fiction og resultatet er en både underholdende og tankevækkende novelle med en grum slutning.

Heller ikke Niklas Lillelund har jeg læst før. ”Substitute” udspiller sig i en fremtid, hvor effektiviseringen af samfundet har nået nye højder. Når man plukker en tomat, plantes en ny. Hvis et træ bliver sygt, planter man en klon. Et miljøvenligt og rationaliseret samfund. Men hvad så når et menneske bliver sygt? En kort, men interessant lille novelle der giver læseren stof til eftertanke.

Jeg er også nødt til at fremhæve ”Praktik på Solvangen” af Sara Weisdorf, hvor vi befinder os på et plejehjem i fremtiden. Jeg kom til at tænke på Anders Bodelsens fremragende ”Frysepunktet”, og kunne sagtens se historien udfolde sig til en hel roman.

Til slut vil jeg nævne ”Timen” af Lars Behn-Segal. Her følger man en mand, der torturerer en krop til næsten ukendelighed. Dyret, som han kalder kroppen, håner ham imens, for den mærker ingenting. Hvorfor denne tortur? På kun 10 sider fremkalder Behn-Segal et mareridt med både moralske og etiske problemstillinger.

Efter fødslen indeholder 30 noveller, og jeg kunne sagtens fremhæve flere end de titler, jeg nu har omtalt. For som vanligt er niveauet generelt højt i novellerne, og de par stykker, der tæller ned for mig, er mere et spørgsmål om smag end om skrivekvalitet.

Jeg er vild med Science Fiction Cirklens koncept, og har endnu en gang nydt en tur ud i alle genrens kringelkroge, som denne gang bl.a. tæller rumrejser, alternative virkeligheder, aliens og tidsrejser.

Og så er jeg også lige nødt til at fremhæve Manfred Christiansens utroligt flotte og stemningsfyldte forside. Hvis ikke man får lyst til at læse Efter fødslen, når man ser den, så er der altså noget galt 🙂

Indhold:

Jesper Goll: Kat!.
Luna Dantoft: Sidste dans.
Anna Lauritsen: En skildring af de nye opiater.
Kenneth Krabat: Vælgervægt.
Lars Ahn: En invasiv art.
Johannes Lundstrøm: Urinstinkter.
Nikolaj Johansen: Efter fødslen.
Viggo Madsen: Flugten fra Spejlklode nr. 1.
Trine V. Ipsen: Kærlighedsbureaukratiet.
Glen Stihmøe: Øverste Tandhjul.
Helle Perrier: Du er vågen.
Christian Holger Pedersen: Iversens tragedie.
Niklas Lillelund: Substitute.
Silvestri: Cancerfrelst.
Richard Ipsen: Tilbage til Kibeta.
Anne-Marie Træholt ; Grens hedonometer.
Helene Toksværd: Fluen.
Jesper Rugård Jensen: Noter om Gowondaland.
Flemming Johansen: Et nyt liv.
Sara Weisdorf: Praktik på Solvangen.
Torben Magnild Husum: Kyphers kæmper.
Malte Simon Christensen: Simili.
Bjarke Schjødt Larsen: Mordet på den sidste homo sapiens.
Caner Doga Cansi: Ekspropriation.
Søren Toft Høyner: Xenoarkæologi.
Gudrun Østergaard: Når krager i hobetal søger ly.
Lars Behn-Segall: Timen.
Michala Elk: I mørket.
Maria Frantzen Sanko: Flygtningen.
Flemming R. P. Rasch: Den store dronedag.

Om Efter fødslen:

Udgivelsesår: 2017
Forlag: Science Fiction Cirklen, 461 sider
Omslag: Manfred Christiansen

Serien Lige under overfladen:

Efter fødslen – lige under overfladen 12
Lidenskab og lysår – lige under overfladen 11
Som et urværk – lige under overfladen 10
De sidste kærester på månen – lige under overfladen 9
Farvel min astronaut – lige under overfladen 8
Nær og fjern – lige under overfladen 7
Fremmed stjerne – lige under overfladen 6
Den nye koloni – lige under overfladen 5
Ingenmandsland – lige under overfladen 4
Den hemmelige dal – lige under overfladen 3
I overfladen – lige under overfladen 2
Lige under overfladen

Rustkammeret – Fortællinger fra mørket 2 / red. Lars Grill Nielsen

Rustkammeret -Fortællinger fra mørket 2 / red. Lars Grill NielsenFra Grønland til Guatemala og fra litterære gengangere til babalawo præster. De 15 noveller i Rustkammeret tager læseren på en tur ud i alle mørkets udkanter

For anden gang udgiver enmandsforlaget Enter Darkness en antologi med nyskreven dansk horror under seriefortegnelsen Fortællinger fra mørket. Første bind hed Hvis jeg overlever natten og udkom i 2016. Den var jeg begejstret for, og heldigvis lever Rustkammeret op til standarden. Lige fra den flotte forside af Lesia Solot over korrekturen til selve indholdet.

Som sidst er forfatterene i antologien en blanding af garvede stemmer og debutanter. Det kan godt give en lidt uens kvalitet i novellerne, men jeg synes nu alligevel godt om konceptet, som giver nye forfattere en chance for at blive læst. Og heldigvis er der her i samlingen også fine noveller fra debutanterne.

Men lad mig starte med en af veteranerne, Jonas Wilmann, der har skrevet titelnovellen: ‘Rustkammeret’, som hører til samlingens bedste. Jeg-fortælleren fortæller om dengang han skrev sit speciale om Johannes V. Jensens roman ‘Kongens fald’, og var taget til Sønderborg Slot hvor en stor del af romanens handling udspiller sig. Fortælleren håber på at finde den virkelige historie bag romanens fiktion, men de lokale virker ikke særligt optaget af emnet. Desværre for fortælleren er der dog noget om ordsproget “Krage søger mage”. Wilmann skriver forrygende, og får levendegjort det umiddelbart tørre litterære oplæg, så man som læser lynhurtigt fanges ind af historien.

En anden favorit er David Garmarks novelle ‘Kleinmanns sidste nætter’. Historien fortælles dels gennem den forsvundne Erling Kleinmanns efterladte noter, og dels af en privatdetektiv som undersøger hans sag. Før sin forsvinden begyndte Kleinmann at lide af hypersomni, det modsatte af søvnløshed. Herefter begynder han tilsyneladende også at gå i søvne, for når han vågner, er ting flyttede eller ødelagte. Efterhånden bliver Kleinmanns tilstand alvorligt bekymrende, og så er han pludselig forsvundet. Novellen er velskrevet og lader læseren være i tvivl om, hvad der sker lige til sidste side. Det er godt lavet, og slutningen sidder lige i skabet.

‘Besynderlig frugt’ af Teddy Vork skal også fremhæves. Novellen fortælles som en række dagbogsnoter skrevet af en kvinde. Hun er gift med Jacob, har sønnen Gustav og arbejder i en børnehave, men har også fået udgivet en børnebog. Man fornemmer hurtigt, at hun ikke har det helt godt, og efterhånden som dagene skrider frem bliver hun mere og mere trist. Indtil hun får en ny idé til en bog. Spørgsmålet er bare, om idéen er grebet ud af den blå luft? Teddy Vork er en fantastisk forfatter, og han har en særlig evne til at skildre de lidt ødelagte sind. Det gør han også her i novellen, som næsten gav mig tårer i øjnene.

Jeg kan også varmt anbefale ‘Harmløs’ af P. Schulz, som fortæller historien om en yngre spinkel kvinde, der vågner op i en forladt skole. Hun er slået til blods, og nu dukker voldsmanden op igen. En fin historie med et godt twist.

En lidt spøjs novelle (på den gode måde) er ‘Den enøjede kat’ af Mikkel Stolt. Her lejer en lidt skummel personage et hus langt ude i ingenting. Med huset følger en kat som udlejeren dog bedyrer ikke behøver pasning. Historien er velfortalt og spiller meget virkningsfuldt på forventningens gru.

‘Forbandelsen’ af Flemming Johansen fangede mig også med sin tur ind i asetroen, ligesom A. Silvestris ‘Mandsmørke’ om artisten der foragter sit publikum fascinerer med sit blik ind i mørket. Jeg er også nødt til at nævne Gudrun Østergaards ‘Nocebo’, om Einar der må sande, at ord betyder noget, samt ‘Phallos’ af Morten Carlsen der satte nogle meget ubehagelig billeder på min nethinde.

Enkelte af novellerne sagde mig ikke så meget. Jeg synes, der mangler noget kontekst i ‘Stemmer der hvisker’, og jeg forstod simpelthen ikke ‘Majs og blod’. Men selvom ikke alle historier fangede mig 100% her i Rustkammeret, så håber jeg, at Lars Grill Nielsen fortsætter serien, for langt de fleste noveller er som sagt rigtig gode.

Jeg synes, det er så fedt, at ildsjæle som Lars Grill Nielsen gør så meget for dansk horror. Og hvis Fortællinger fra mørket kunne blive en pendant til Science Fiction Cirklens årlige antologi Under overfladen, så er jeg en lykkelig kvinde med et fast julegaveønske for fremtiden.

Indhold:

Stemmer der hvisker af Michael Ganz Andersen
Rustkammeret af Jonas Wilmann
Forbandelsen af Flemming Johansen
Det af Maria Nissen Byg
Den enøjede kat af Mikkel Stolt
Mandsmørke af A. Silvestri
Phallos af Morten Carlsen
Nocebo af Gudrun Østergaard
Kleinmanns sidste nætter af David Garmark
Harmløs af P. Schulz
To af en slags af Julie Midtgaard
Besynderlig frugt af Teddy Vork
Buddhas blindveje af Martine Cardel Gertsen
Blod og majs af Luna Dantoft
Ukendt afsender af Hanne Rump

Om Rustkammeret:

Udgivelsesår: 2017
Forlag: Enter Darkness, 328 sider
Omslag: Lesia Solot

 

Lidenskab og lysår – Lige under overfladen 11 / red. Carl-Eddy Skovgaard

Lidenskab og lysår - Lige under overfladen 11Lidenskab og lysår lever op til alle forventningerne. Her er både rumrejser, teleportering, aliens, kontrafaktisk historie, hackere, humor, dystopiske fremtider og etiske problemstillinger.

Science Fiction Cirklens årlige udgivelse af nye danske science fiction noveller er nu nået til bind 11, men der er heldigvis ingen metaltræthed at mærke. Tværtimod kan man faktisk sige. For oveni diskussionen om hvorvidt dansk science fiction har udviklet sig til dystopiske fremtidsfortællinger, serverer Lidenskab og lysår et bredt udvalg af noveller både indenfor hård science fiction, spekulativ fiktion og grænselandet mellem science fiction og socialrealisme.

Samtidig er her endnu en gang tale om et generelt meget højt niveau blandt bidragene, som rummer både gamle kendinge og debutanter blandt forfatterne.

Carl-Eddy Skovgaard er redaktør på serien, og beskriver i forordet valget af titlen: “Antologiens titel, der i år er Lidenskab og lysår, er som sædvanlig ikke valgt for at fremhæve en bestemt novelle, men valgt ud fra at jeg synes titlen ganske udmærket dækker bredt, hvad hele antologien indeholder. Specielt hvis man tager ordene hver for sig. Jeg læser her lidenskab som: forhold mellem mennesker, og lysår som: forskelle i tid og rum.” Den beskrivelse, synes jeg, dækker udgivelsen på bedste vis.

Kickstart af Niels Kjærgaard
Thorkild er på date med en herlig blondine, da tiden pludselig fryser. Bandende må han forlade hende for at finde kickstartpedalen, så han kan sætte tiden i gang igen, før tidskræene får fat i ham. Humoristisk novelle, der godt kunne være inspireret af Stephen Kings kortroman Langolinerne.

Jerndrømme af Manfred Christiansen
Gennem årtier har menneskeheden vidst, at en stor asteroide ville flyve forbi jorden uden problemer. Men man tog fejl. Dragon Ball, som asteroiden blev kaldt i folkemunde, kolliderer med solen og udløser en voldsom solstorm over jordens dagside, der efterlades forbrændt og overtrukket med en rødglødende glasur af jern, og kun ganske få overlevende. 14 år efter arbejder Piet Jarnosh på at få sendt en Ark afsted med menneskehedens udvalgte for at give racen en chance for at overleve. Den umulige opgave er blevet gjort nemmere af, at jernet fra Dragon Ball har nogle særlige egenskaber, som kan bruges under bygningen af rumskibet. Ikke alle er dog trygge ved at bruge det ukendte materiale, for man har jo ikke nået at teste det til bunds.

Manfred Christiansen er en af de garvede bidragsydere til serien, ligesom han står bag den rigtig fine forside til Lidenskab og lysår. Hans novelle er både spændende og velskrevet, og så giver den også et lille hip til den igangværende debat, som jeg nævnte i indledningen. Her er nemlig tale om en novelle, der både er en dystopisk fremtidsfortælling, men som også indeholder hård science fiction samt filosofiske overvejelser.

Nettet over Berlin af Torben Magnild Husum
Herschel Knecht er ene-ejer et gammelt antikvariat, efter at hans partner Joseph W. Benz er død. En aften på vej hjem bliver Herschel standset af politiet og anklaget for potentiel e-kriminalitet. Nu må han forsøge at overbevise overkommisæren om, at han ikke er den eftersøgte hacker, staatsfeind. Vellykket novelle med både et krimi-plot og en humoristisk vinkel, der udspiller sig i en fremtid, hvor myndighederne forsøger at styre internettet og den digitale kommunikation.

Mod død skal livet leves af Christian Holger Pedersen
Christian Holger Pedersens bidrag til Lidenskab og lysår er svær at give et handlingsreferat af uden at komme til at røbe for meget. Hovedpersonen er den selvmordssyge Gustav, der vågner på hospitalet efter at have kastet sig ud fra en bro. Han er sluppet uden skader, men kæresten Livaea finder ham dybt egoistisk. Hvorfor og hvordan skal jeg ikke røbe, men jeg kan afsløre, at manglende fertilitet og beskrivelsen af orgasme som la petite mort randt mig i hu under læsningen.

Ud af mørket af Jesper Rugaard Jensen
Daanie vågner op alene i en ødelagt redningskapsel. Hun kan intet se og husker ikke, hvordan hun er endt i her. Det lykkes hende at komme tilbage til astroiden, hvor hun straks begynder at lede efter andre overlevende. Men hvad er der sket? ‘Ud af mørket’ er nærmest scifi-horror og meget vellykket. Jesper Rugaard Jensen skriver, så jeg følte mig fanget i mørket, blind og uden hukommelse, sammen med Daanie. Og da så brikkerne begynder at falde på plads, kommer bare endnu et chok. Virkelig vellykket novelle om hvad der skal til, hvis vi skal bosætte os i rummet, og hvilke konsekvenser det kan få. En af mine favoritter.

Slidte dukker af Majbrit Høyrup
I stedet for at sende mennesker af sted for at undersøge fremmede planeter, har man opfundet en måde at overføre menneskets hjerneaftryk til kropsdukker, der kan dyrkes på stedet, når blot det fjernstyrede rumskib har fundet et velegnet sted og udvundet de relevante råmaterialer. På Bror Måne vågner således Rosalin op som den første af seks kropsdukker, der er blevet modificeret til at kunne overleve og udforske månen. De skal løbende sende aftryk af deres hjerner retur til deres primere på jorden, og når dukken er nedslidt, skal de afslutte missionen.

Majbrit Høyrup har bl.a. skrevet en novelle til antologien Universets mørke med titlen ‘Killinger’, der leger med samme problemstilling som i ‘Slidte dukker’: genetisk fremavlede hybrider, her blot brugt til udforskning af fremmede verdener. Og ligesom i ‘Killinger’ giver Høyrup sin fortælling en etisk dimension, for hvornår er man en kopi, og hvornår bliver man et menneske? En af mine favoritter.

Mord på Mars af Glen Stihmøe
Et ægtepar har vundet et ophold på Hotel Ares på Mars. Hustruen er stor fan af tv-serien, der indspilles her, og som en del af præmien skal hun spille en mindre rolle i et afsnit. Hendes mand deler ikke hendes begejstring for hverken serien eller skuespilleren Sam Willer, men hvad kan han gøre? Humoristisk novelle, der bruger lokationen Mars som kulisse.

Genfærdenes Tårn af Nikolaj Johansen
På kanten af rummet passer fortælleren sit job som fyrtårnspasser. Det er et ensomt job, hvor kun døde astronauter engang i mellem holder ham med selskab. En dag dukker en kæmpe flok rumsprutter op og omringer fyrtårnet. Fortælleren giver Centralen besked, og de vil sende et operatørskib. Men hvad er proceduren for mødet med aliens?

Nikolaj Johansen har tidligere udgivet flere noveller samt romanen Skygger fra Oktoberland. Han vandt Science Fiction Cirklens romankonkurrence 2016 med Syndfloden og Storbyen, og hvis den er ligeså velskreven som ‘Genfærdenes Tårn’ er det fuldt fortjent. Novellen er skarptskåren, stemningsfuld og med et spændende twist i slutningen. En af mine favoritter.

I fædrelandets tjeneste af A. Silvestri
Hovedpersonen i novellen er blevet udpeget til en særlig opgave. En opgave der kræver stor disciplin og gennemførelsen af en række ritualer. En opgave der er en stor ære. A. Silvestri er en forfatter, der eksperimenterer med stil, genrer og alt der i mellem, når han skriver, hvilket gør ham rigtig interessant at følge. Hans bidrag til Lidenskab og lysår er f.eks. fortalt kun med brug af du, og så har den en slutning, man husker.

Hver time får du også et glas vand, og du drikker det altid, fordi salt gør dig tørstig. De syv andre kokke er danskere. De tager dig kort i skulderen, når de går forbi, men de snakker ikke med dig. Hvis du skal opnå balance i dit sind, er det vigtigt at du ikke deltager i en samtale. Du tager langsomme og dybe indåndinger. Punkt 7 i din kontrakt.”

DreamChild af Helle Perrier
Karina og Markus venter barn, og da de har råd til det, har de valgt en rugemor samt fikset lidt på barnets gener for at undgå sygdomme m.m. Selvom de ikke har bestilt pakken med morgenkvalme, er Karina alligevel ikke helt på toppen under graviditeten. Det viser der sig at være en overraskende forklaring på. Udmærket novelle med en anderledes vinkling på etikken i at lave børn med bestemte egenskaber.

HDO Margarethe mod nye mål af Carl Gustav Werner
Novellen udspiller sig i slutningen af 1800-tallet, i et Skandinavien hvor Kalmarunionen stadigvæk eksisterer. Lille Elna sælger sit hår til SAS, som bruger langt hår som brændstof til deres luftskibe. Men præsten derhjemme siger, at kvindens hår hører til på hendes hoved. Kontrafaktisk historie om religion og videnskab skrevet i en blanding af skandinavisk og dansk. Anderledes og interessant novelle.

Lidenskab og lysår af Lise Andreasen
Bonnie og Noah er det perfekte par, der supplerer hinanden som yin og yang. En dag får de muligheden for at tage af sted som kolonister, og det gør pludselig løftet “til døden jer skiller” meget håndgribeligt. En sød og fin kærlighedshistorie der udspiller sig i fremtiden.

Trippelkøb af Lars Behn-Segall
Nationalstaterne eksisterer ikke mere i Lars Behn-Segalls bidrag til Lidenskab og lysår. I stedet har multinationale selskaber taget over, og familien Johansen bor i Adnill Corps handelsimperium. Her afgøres ens værdi for samfundet af, hvor god man er til at øge selskabets profit. Johansens tilhører underklassen, der højst kan håbe på dårligt betalte job i service-sektoren, og hvor sygdom og sult ikke er ualmindelig. Indtil den dag hvor Johansen modtager et trippelkøb. Grum novelle med en genial vinklet slutning, som udspiller sig i en fremtid, hvor demokratiet har slået fejl, og alt nu handler om profit. En af mine favoritter.

Møde af Steen Knudsen
Der er langt mellem stjernerne. Langt, mørkt og koldt… En sjælden gang, en meget sjælden gang, erkender et væsen, at det ikke er en del af omgivelserne. At det er ‘sig selv’… På et tidspunkt finder enkelte af disse bevidste væsener ud af, hvad stjernerne i virkeligheden er. Nogle få, nogle ganske få, rækker derpå ud efter dem.” Velskrevet, gennemført og interessant novelle om mødet mellem to fremmede intelligenser midt i det tomme rum. En af mine favoritter.

Den første danske kulturskat af Bjarke Schjødt Larsen
For 6 år siden blev der indført kulturskat i Danmark. Alle skal opleve kultur, og består man ikke den årlige prøve, bliver man skrevet op til et Kulturelt Opfølgningsforløb. Det sker for Lasse, som synes, at alt det kultur er noget opblæst hø. Vellykket novelle med en anderledes vinkel på et fremtidssamfund. Oftest når forfattere beskriver et kontrolsamfund, bliver kunsten og kulturen undertrykt, men her bruges kulturen som kontrol. Er det så ikke magtmisbrug fra statens side?

Eftermiddag i parken af Jesper Goll
Jesper Goll har bl.a. skrevet ‘Farvel min astronaut’ i LUO 8 og ‘Betydningen af små ting’ i LUO 9. Begge noveller udspiller sig i en fremtid, hvor man har lært at gøre tiden langsommere for enkelte mennesker og dermed gøre det muligt at foretage rumrejser. ‘Eftermiddag i parken’ fortsætter i universet. Samleren har gennem mange år rejst fra planet til planet for at beskrive menneskenes historie, overalt hvor de har slået sig ned. Nu har han fået færten af den planet, hvor det første skib efter sigende skulle være landet. En af mine favoritter.

Stoppested af Hans Peter Madsen
Kort, velskrevet novelle om manden der hver dag rejser mellem sit hjem og arbejde via stoppestedet. Hans Peter Madsen sætter meget præcist fingeren på betydningen af eksistens, ægthed og hvad der udgør jeg’et.

Flyvebladenes tid af Gudrun Østergaard
Novellen starter som en hverdagshistorie om den enlige, udearbejdende mor, der døjer med at få hverdagen og arbejdet til at hænge sammen, men udvikler sig, efterhånden som det går op for læseren, hvad hovedpersonen arbejder med. Hverdagsliv under et totalitært-agtig regime.

Ukendt kode af Michael Ganz Andersen
Jonas hører til eliten indenfor kodning og programmering, og kan som sådan vælge og vrage mellem jobtilbuddene. En dag får han et tilbud om at arbejde for en gruppe, der ikke vil fortælle nærmere om deres identitet. De garanterer dog, at han vil komme til at arbejde for verdensfreden. Spørgsmålet er så, om Jonas har samme opfattelse som sin nye arbejdsgiver? Effektiv novelle om borgerpligt og ideologiske forskelligheder.

Mindbook 2.0 af Sara Buch
Hvad nu hvis man opfandt en måde at overføre de følelser, der var i situationen, til de fotos vi lægger ud på nettet? Den tanke lader Sara Buch udfolde sig i ‘Mindbook 2.0’, hvor Patrick, Ducky og Paw beslutter sig for at hacke Mindbooks seneste version. Hvilke etiske konsekvenser ville det have? Vil folk gå efter had eller kærlighed?

Mærk fremtiden af Richard Ipsen
Farfaren og barnebarnet går tur på Hammerknuden, Bornholm. Farmoren er kort forinden død, og nu vil farfaren gerne fortælle barnebarnet sin historie. Smuk og tænksom novelle om at kende sin fremtid. Hvis man nu kan se, hvad der sker, hvordan vælger man så? Og vil ens liv så hele tiden føles som en genudsendelse? En af mine favoritter.

Rumkaptajnens kone af Lars Ahn Pedersen
Rumkaptajnens kone ville skilles. Denne sætning starter Lars Ahn Pedersens bidrag til Lidenskab og lysår, og som altid når det drejer sig om LAP, er her tale om en velskrevet og interessant novelle, der pludselig skifter spor undervejs, så slutningen er ganske uforudsigelig.

Firmaets mand af Nikolaj Højberg
Den sidste novelle i Lidenskab og lysår er en barsk historie. Jonas vil frem i verden og føler ikke, at hans firma værdsætter ham. For at komme af med sine frustrationer opsøger han Kuben, der styres af Værten. Her kan man købe sig til at opleve andres oplevelser – alle slags oplevelser. Men jo dybere Jonas synker moralsk i sine tanke-oplevelser, jo bedre går det hans karriere. Det er muligt, at Nikolaj Højberg har skelet til filmen Strange Days fra 1995, da han begyndte at skrive ‘Firmaets mand’, men han har absolut givet historien sit helt eget twist og tog virkelig r…. på mig med slutningen. En af mine favoritter.

Med 27 forskellige noveller indenfor stort set alle hjørner af science fiction universet er det selv sagt ikke alle, jeg er ubetinget begejstret for. Et par stykker er for sprogligt eksperimenterende efter min smag, da jeg mest læser med følelserne. Og ved et par stykkede misser jeg simpelthen pointen.

Det ændrer dog ikke på, at Lidenskab og lysår lever op til alle forventningerne. Her er både rumrejser, teleportering, aliens, kontrafaktisk historie, hackere, humor, dystopiske fremtider og etiske problemstillinger. Alt det der gør science fiction til sådan en spændende genre at udforske. Og det er fedt at se, hvordan Science Fiction Cirklen år efter år formår at samle så mange og så forskellige noveller ind af så høj kvalitet. Jeg håber, at serien vil fortsætte mange år endnu.

Indhold:

Niels Kjærgaard: Kickstart
Manfred Christiansen: Jerndrømme
Torben Magnild Husum: Nettet over Berlin
Christian Holger Pedersen: Mod død skal livet leves
Jesper Rugaard Jensen: Ud af mørket
Majbrit Høyrup: Slidte dukker
Glen Stihmøe: Mord på Mars
Viggo Madsen: Herligt er Hypermans hop
Nikolaj Johansen: Genfærdenes tårn
A. Silvestri: I fædrelandets tjeneste
Helle Perrier: Dreamchild
Carl Gustav Werner: HDO Margarethe mod nye mål
Ellen Miriam Pedersen: I 1923
Lise Andreasen: Lidenskab og lysår
Lars Behn-Segall: Trippelkøb
Morten Carlsen: Laikas strand
Steen Knudsen: Møde
Libe R.: Dvale
Bjarke Schjødt Larsen: Den danske kulturskat
Jesper Goll: Eftermiddag i parken
Hans Peter Madsen: Stoppested
Gudrun Østergaard: Flyvebladenes tid
Michael Ganz Andersen: Ukendt kode
Sara Buch: Mindbook 2.0
Richard Ipsen: Mærk fremtiden
Lars Ahn Pedersen: Rumkaptajnens kone
Nikolaj Højberg: Firmaets mand

Om Lidenskab og lysår:

Udgivelsesår: 2016
Forlag: Science Fiction Cirklen, 441 sider
Omslag: Manfred Christiansen

Serien Lige under overfladen:

Efter fødslen – lige under overfladen 12
Lidenskab og lysår – lige under overfladen 11
Som et urværk – lige under overfladen 10
De sidste kærester på månen – lige under overfladen 9
Farvel min astronaut – lige under overfladen 8
Nær og fjern – lige under overfladen 7
Fremmed stjerne – lige under overfladen 6
Den nye koloni – lige under overfladen 5
Ingenmandsland – lige under overfladen 4
Den hemmelige dal – lige under overfladen 3
I overfladen – lige under overfladen 2
Lige under overfladen

Sku ikke hunden på hårene – og 10 andre noveller om ordsprog

Skuikkehunden

Sku ikke hunden på hårene er en fin antologi for unge, som både indeholder gys og lidt grin i forskellige grader

I sommeren 2015 afholdt forlaget Silhuet en novellekonkurrence, hvor præmissen var at tage udgangspunkt i et ordsprog eller en talemåde og herudfra skrive en gyser/spændings-novelle rettet mod unge (12+). Silhuet modtog i alt 67 noveller, og ud af disse blev 11 noveller udvalgt af dommerpanelet, der bestod af en ungdomsforfatter, en børnebibliotekar, Silhuets redaktør samt en 13-årig dreng som repræsentant for målgruppen.

Forfatterne er en blanding af debutanter og erfarne forfattere, og hver novelle er forsynet med et gyser-barometer på op til fem kranier, så læseren på forhånd advares om uhygge-niveauet.

Gudrun Østergaard er en af de mere garvede forfattere med flere bidrag til diverse novelleantologier samt romanen ”Regnfaldet” udgivet på forlaget Kandor og novellesamlingen ”Tidsfordærv” udgivet på Science Fiction Cirklen. Hun åbner ballet med ”Sku ikke hunden på hårene”, der får fire kranier, og handler om drengen Baldur som en dag tager med sin kammerat Vilgot ud til byens ydergrænse for at se bæsterne, som lurer på at komme ind i byen og dræbe dem alle. Men oplevelsen bliver helt anderledes end Baldur troede, og novellen er både barsk og velskrevet og rammer ordsproget lige på kornet.

Annette Skibby debuterer med den mere humoristiske ”Den der ler sidst ler bedst”, som får to kranier. Jonas deler værelse med storebroren Morten, som altid driller ham og fortæller uhyggelige historier. Da Jonas en nat hører nogle mærkelige lyde, fortæller Morten ham, at det er ‘Dødstoget’ som samler de døde for at køre dem til Helvede. Jonas bliver virkelig bange, men da Morten skal i praktik på jernbanen med skolen, får han en særlig opgave, som heller ikke han synes er så sjov.

”Med ondt skal ondt fordrives” er skrevet af Maria Kjær-Madsen, som både har en række krimier samt novellebidrag på CV’et. Her er vi oppe på tre kranier, og historien handler om Frederik, hvis kammerat Januz får en hund. Men hunden er ikke en nuttet lille hvalp, og Januz er ikke den samme længere.

Flemming Johansen har skrevet ”Utak er verdens løn”, som har fået tre kranier, og handler om kammeraterne Vincent og Thor som har væddet med to piger fra klassen om, at de kan sove en nat på den gamle forladte skovkro. Midt om natten hører Vincent dog en lyd, og da han undersøger det nærmere, opdager han kroens ukendte beboer. Også Johansens novelle hører til blandt mine favoritter, for selvom den ‘kun’ får tre kranier, så sætter historien sig i læseren og illustrerer meget tydeligt og ondt sit ordsprog.

I Francesca Kurtains ”Blind høne kan også finde korn” (to kranier) har en 15-årig dreng mistet sine forældre i en ulykke, og er nu for første gang alene i hjemmet. Mens han samler mod til at gå ind, går han en tur ud på marken som omgrænser grunden. Her falder han i staver, og da han vågner igen, kan han hverken se huset eller andet han kender. Og så dukker pigen Isa op. Kurtains novelle er nok den, jeg mindst synes rammer essensen i sit ordsprog, da den for mig i langt højere grad handler om at komme gennem sorgen, end om med lidt held at kunne løse en opgave. Historien er dog udmærket, omend mere symbolistisk end de øvrige noveller.

Michael Ganz Andersen bidrager med ”Det stille vand har den dybe grund” (tre kranier) om Amanda, som bliver mobbet frygteligt i skolen. Men måske kan hendes bedstemors hemmelige gave hjælpe?

”Farlig er den, der intet har at miste” får også tre kranier og er skrevet af Pernille Grand Moestrup. Lines veninde Olivia har begået selvmord efter at nogen har postet et nøgenbillede af hende på Facebook. Line burde være ked af det, men i stedet venter hun bare på, at Olivia bliver begravet. Det gør Olivias mor også.

Susanne Thranes novelle ”Lige børn leger bedst” om pigen Sif fra Lilleø får fire kranier, og hører også til blandt samlingens bedste. En dag får øens skole en ny pedel, og samtidig begynder alle omkring Sif at opføre sig mere og mere mærkeligt. Selvom ordsproget måske bruges en smule kunstigt, så er selve historien både uhyggelig og velskrevet med en slutningen, der virkelig overrasker.

Veteranen A. Silvestri bidrager med novellen ”Klæder skaber folk” (et kranie), hvor drengen Thorkild besøger sin bedstefar og her hører en temmelig besynderlig historie om en familiehemmelighed.

Også Nikolaj Johansen har tidligere fået udgivet flere noveller samt romanen ”Skygger fra Oktoberland”. Hans fortælling ”Hvor ådslet er, der vil gribbene flokkes” får fem kranier, og er da også samlingens mest blodige fortælling. Den er også virkelig skræmmende og hører til blandt mine favoritter. Drengene Snarre og Esben er på tur, da de pludselig hører et voldsomt brag og ser en lastbil drøne forbi dem. Da de går tilbage, opdager de en lille personbil, som er blevet slynget af vejen og ligger fuldstændigt smadret på en mark. Esben vil have Snarre til at ringe efter politiet, men Snarre skal først lige tage nogle billeder med sin mobil. Passagererne er jo alligevel døde.

Dette ordsprog var det eneste, jeg ikke lige umiddelbart havde hørt før, men et tjek viser, at det stammer fra biblen, Matthæusevangeliet 24,28 og bruges i forbindelse med Apokalypsen.

Samlingen afsluttes med Sofie Boysens novelle ”At slå tiden ihjel”, som slet ikke får nogen kranier. Det er nu ellers en ret uhyggelig historie for en voksen læser, for i novellen finder politiet et lig, som viser sig at være Tiden.

”Sku ikke hunden på hårene” er en rigtig underholdende og generelt velskrevet antologi, som nok er rettet mod unge, men som bestemt også indeholder noveller en voksen læser kan hygge sig med. Jeg kunne godt ønske mig, at forlaget havde lavet et kort forord til hver novelle med en beskrivelse af de enkelte ordsprog og hvorfor forfatterne har valgt netop dem. Men det er slet ikke sikkert, at målgruppen vil synes, det mangler.

Oprindeligt anmeldt på Himmelskibet.dk, nr. 48

Om bogen:

Udgivelsesår: 02-05-2016
Omslag: EGGS libris
ISBN-13: 9788799809417
Sideantal: 245
Forlag: Silhuet

Indhold:

Gudrun Østergaard – “Man skal ikke skue hunden på hårene”
Annette Skibby – “Den der ler sidst”
Maria Kjær-Madsen – “Med ondt skal ondt fordrives”
Flemming Johansen – “Utak er verdens løn”
Francesca Kurtain – “Blind høne kan også finde korn”
Michael Ganz Andersen – “Det stille vand har den dybe grund”
Pernille Grand Moestrup – “Farlig er den, der intet har at miste”
Susanne Thrane – “Lige børn leger bedst”
A. Silvestri – “Klæder skaber folk”
Nikolaj Johansen – “Hvor ådslet er…”
Sofie Boysen – “At slå tiden ihjel”

Som et urværk – Lige under overfladen 10 / red. Carl-Eddy Skovgaard

Som et urværk - Lige under overfladen 10Med ”Lige under overfladen”-serien giver Science Fiction Cirklen nye læsere mulighed for at få et indblik i hvor meget andet og mere end space-opera, science fiction er

Som et urværk er 10. bind i serien fra Science Fiction Cirklen, som siden 2007 har udgivet en årlig antologi med nyskrevne, danske science fiction noveller. Som i de tidligere år præsenteres både forfattere, som for første gang debuterer på papir, såvel som gamle kendinge som f.eks. A. Silvestri, Lars Ahn Pedersen og Flemming R. P. Rasch. Ligeledes dækker novellerne et bredt udsnit af genren lige fra rumrejser til kunstige intelligenser; fra tidsrejser til aliens osv.

Jeg har været fan af serien siden første bind, og det ændrer sig ikke her med bind 10. Jeg synes, det er spændende at læse de mange forskellige forfattere, og ikke mindst deres forskellige greb om genren, som af mange (ikke-læsere) kun kendes fra tv-serier som Star Trek og ikke regnes for ”rigtig” litteratur. Med ”Lige under overfladen”-serien giver Science Fiction Cirklen nye læsere mulighed for at få et indblik i hvor meget andet og mere end space-opera, science fiction er.

Blandt mine favoritter er A. Silvestris novelle ”Taxa”. Her er det blevet muligt at rejse tilbage i tiden, men uden mulighed for at ændre noget. I taxaen sidder en mand på vej tilbage til sin søns fødselsdag, men hvorfor det så vigtigt for ham at nå frem? En både smuk og sørgelig fortælling om kærlighed og valg.

Majbrit Høyrups novelle ”Søhest” hører også til blandt de bedste. Historien foregår et ikke nærmere bestemt sted i en ikke nærmere bestemt fremtid. De Fremmede benytter menneskene som værtskrop for deres æg med dødelig udgang for værten, ligesom snyltehvepse. Sonny passer på sine yngre søskende, efter at moren blev taget af De Fremmede, for faren er misbruger og ryger ind og ud af fængslet. Høyrup fortæller en nærmest socialrealistisk historie om socialt udsatte børn og deres muligheder i denne fine novelle.

Endnu en favorit er Lars Ahn Pedersens ”Århundredets mand”. Her hører vi fortalt i kronik-form historien om pornoskuespilleren Nik Harder, som får en afgørende betydning for menneskeheden, da han opsøger hjælp for at kunne holde sin rejsning. Som altid er Lars Ahn garant for en både velskrevet og eftertænksom historie.

”Med et net i bagagen” af Kim Foss tages George Orwells ”1984” til nye ekstremer, mens titelnovellen ”Som et urværk” af Flemming R. P. Rasch forestiller et samfund, hvor teknologien har udviklet sig helt anderledes. F.eks. findes computere som vi kender dem ikke; sporvogne er den offentlige transport-form; og Statens Centrale Analytiske Maskine registrerer alt i samfundet og sørger for at domfældelser sker på et sagligt grundlag.

Thomas Daugaard undersøger multivers-teorien i novellen ”Som venner vi skilles”, mens Kristoffer J. Andersen ser nærmere på konsekvenserne af, hvad udveksling af biologiske organismer med fremmede verdener kan afstedkomme i ”Sumpmus”. Vi kommer også på en inter-galaktisk popturné med Glen Stihmøe i ”Med Bambi på Månen”, ligesom Anne-Marie Træholt Rasmussen introducerer os for en ny form for historie-formidling i ”Et levende museum”. Og jeg kunne nævne flere.

Generelt synes jeg, at niveauet er højt i samlingen. Der er enkelte historier, jeg ikke bryder mig så meget om, men det er hovedsageligt, fordi emnet ikke siger mig noget, og ikke fordi de er dårligt skrevet. Med andre ord – Som et urværk er endnu en vellykket antologi der både underholder og udfordrer læseren.

(anmeldt til Litteratursiden.dk)

 

Indhold:

Morten Carlsen: Jordbær med fløde
A. Silvestri: Taxa
Kristoffer J Andersen: Sumpmus
Jesper Rugård Jensen: Som en sommerfugl over markerne
Richard Ipsen: Skøjteløber
Majbrit Høyrup: Søhest
Lise Andreasen: Choris paidia
Anne-Marie Træholt Rasmussen: Et levende museum
Gudrun Østergaard: Kreds 11 mandag aften
Kim Foss: Med et net i bagagen
Jon Terje Østberg: Invasion i blåt
Flemming R.P. Rasch: Som et urværk
Hans Peter Madsen: Pindsvinet
Thomas Daugaard: Som venner vi skilles
Lars Ahn Pedersen: Århundredets mand
Vagn Grønkilde: Julegaven
Jesper Goll: Postludium
Christian Kaarup Baron: Arbejderrobotten
Glen Stihmøe: Med Bambi på Månen
Jacob Bo Nøddeskov Nielsen: Det naturlige hjerte

Om Som et urværk:

Udgivelsesår: 2015
Forlag: Science Fiction Cirklen, 366 sider
Omslag: Manfred Christiansen

Serien Lige under overfladen:

Efter fødslen – lige under overfladen 12
Lidenskab og lysår – lige under overfladen 11
Som et urværk – lige under overfladen 10
De sidste kærester på månen – lige under overfladen 9
Farvel min astronaut – lige under overfladen 8
Nær og fjern – lige under overfladen 7
Fremmed stjerne – lige under overfladen 6
Den nye koloni – lige under overfladen 5
Ingenmandsland – lige under overfladen 4
Den hemmelige dal – lige under overfladen 3
I overfladen – lige under overfladen 2
Lige under overfladen

Varulv / red. Nikolaj Højberg

Varulv / red. Nikolaj HøjbergFra bagsiden:

Hvor mange slags varulve er der?

Der er den, som træder frem af mennesket ved fuldmåne.
Der er den, som træder frem af mennesket alle nætter.
Der er den, som aldrig træder frem af mennesket, men altid er monstret.
Og så er der alle de andre.

De har dog ét til fælles.
Deres dyriskhed, deres blodtørst, deres mangel på samvittighed.
Og så måske alligevel ikke.

Du kan møde ni af dem her.

 

Indhold:

Udyr af A. Silvestri
Mand kvinde hund af Camilla Wandahl
Agernø af Gudrun Østergaard
Urdybet af Jonas Wilmann
Undergang er skyggen af Mikkel Harris Carlsen
Fåreklæder af Therese Marstal
Manden der råbte ulvf af Kristoffer J. Andersen
Kampens spiller af Katrine Skovgaard
Fri for synd af Martin Schjönning

Om Varulv:

Udgivelsesår: 01.01.2015
Forlag: Kandor, 218 sider
Omslag: Dusan Kostic