Indlæg tagget med ‘hævn’

Voks af Michael Kousgaard

Voks af Michael Kousgaard

I skolen blev både Niels og Martin mobbet af Søren. Siden har Niels levet fra hånden til munden, og nu hvor Martin er blevet smidt ud fra laborantuddannelsen for at stjæle kemikalier, mødes de som hjemløse. De opdager ved et tilfælde, at Søren er blevet gift med lækre Lone, OG ovenikøbet er en succesfuld bankmand.

Men Martin har en plan, der skal få Søren ned med nakken. Til det skal han bruge Niels samt sin helt særlige hårvoks.

Sideløbende med at vi følger de to uheldige helte, Niels og Martin, hvis practical joke løber helt af sporet, kommer politiet på banen. Den støvede kriminalkommissær Ove får til opgave at undersøge, om der er noget mistænkeligt ved Sørens død. Tilfældigt ender Ditte, som netop er blevet ansat i færdselspolitiet, også på sagen. Men hvad er der egentlig sket med Søren? Hvor er hans lig blevet af? Og hvorfor dukker der pludselig flere lig op med ødelagt hovedbund?

Voks er en lidt gakket og vildt underholdende historie om en hårvoks, der slår folk ihjel og lader dem genopstå som zombier. Plottet twister sig som en hårtot, der ikke vil blive i elastikken, mens historien udvikler sig mere og mere grotesk frem mod den uforudsigelig slutning.

Det er ikke en roman for folk, der kun læser fortællinger med raffinerede plots, prætentiøst sprog og en masse usagt mellem linjerne. Men kan du lide splat, satire og fortælleglæde ud over alle grænser, så er Voks et godt bud. Jeg var i hvert fald godt underholdt.

PS. Læg i øvrigt mærke til navnet på hårvoksen 🙂

Uddrag af bogen:

Da han vågnede, føltes det, som om en million myrer havde invaderet hans krop. Som om de bed ham. Små gnister, der løb gennem blodårerne og kildede nerveenderne. Det var underligt nok behageligt. Alle sanser var skærpede. Hele kroppen tændt. Hans humør var … Hvad skulle han kalde det? Ubegrænset? Ja, ubegrænset. Han åbnede øjnene og satte sig op.

“Jamen du er død!” lød en skælvende stemme.

Han drejede hovedet mod lyden og fik øje på en mand, der kiggede forfærdet på ham og krøb sammen på gulvet. Han var sgu ikke død. Hvorfor troede manden det? Et pludseligt raseri skyllede gennem ham, og han bukkede sig ned og greb fat i manden. Med lethed løftede han ham over hovedet og kastede ham hårdt ned i klinkegulvet. (side 3)

Om Voks:

Udgivelsesår: 2022
Forlag: Superlux, 296 sider
Omslag: Gitte Brinck

Læs også:

Dan lærer at leve af Karsten Brandt-Knudsen
Udød af Ruben Greis
In Absentia af Daniel Henriksen
Trailer Park Apocalypse af Jimmi Jensen
Kadavermarch af Dennis Jürgensen
Natradio af Niels Kjærgaard
Kolde timer af Michael Kousgaard
Julefandens hævn af Patrick Leis
Exodus af Jacob Rask Nielsen

Dommerens hus af Bram Stoker

Dommerens hus af Bram Stoker

Det er ingen hemmelighed, at jeg elsker gotiske gyserhistorier. Da jeg fandt ud af, at Steen Langstrup havde oversat fem af Bram Stokers noveller og udgivet dem i samlingen Dommerens hus, røg der derfor straks en bestilling af sted.

Bram Stoker (1847-1912) huskes i dag stort set kun for romanen Dracula fra 1897, men han skrev i samtiden en række romaner og noveller. Fem af disse noveller udgives her i Steen Langstrups nyoversættelse, hvoraf to aldrig tidligere har været udgivet på dansk.

Samlingen indledes med titelnovellen ‘Dommerens hus’, der på dansk tidligere har været udgivet i Klassiske makabre historier udvalgt af Charles Keeping.

Studenten Malcolm ønsker ro til at læse til eksamen. I en lille landsby lejer han et hus, som længe har stået tomt. Huset var tidligere ejet af en dommer, der var berygtet for sin grusomhed, og de lokale fortæller mange skrøner om huset. Det afskrækker dog ikke Malcolm, der flytter ind og straks begynder sine studier. Men måske er der alligevel noget om sagen. En nat opdager Malcolm en kæmpestor rotte, der ikke lader sig skræmme væk, og en grusom kamp på liv og død udspiller sig i Dommerens hus.

Også ‘En mors hævn’ har tidligere været udgivet på dansk, bl.a. i antologien Djævelens tunger under titlen ‘Squaw’.

Et ægtepar er på bryllupsrejse i Nürnberg. Her støder de på amerikaneren Hutcheson, som de slår følgeskab med. De vil besøge Nürnberger Burg, hvor særligt det gamle torturkammer fyldt med torturredskaber vækker Hutchesons opmærksomhed. Men et tidligere uheld får alvorlige konsekvenser for selskabet.

Endelig har ‘Draculas gæst’ været udgivet på dansk i Draculas gæst og andre vampyrhistorier.

Historien handler om en engelsk gentleman, der er på vej gennem Tyskland. Det er Walpurgis Nacht, og kusken er utrolig nervøs. Da Harker beder ham om at køre en anden vej, fordi han gerne vil se nærmere på en forladt landsby, ender det med, at Harker stiger af og går, mens kusken kører videre. Men en snestorm er på vej, og da Harker endelig når frem til landsbyen, viser det sig, at der også gemmer sig andre farer her.

To af novellerne havde jeg ikke læst før. Det var ‘De dobbeltfødtes dødsdom’ samt ‘Hemmeligheden bag dyrkning af guld’.

Førstnævnte handler om hr og fru Bubb, som efter mange år endelig lykkes med at blive forældre til to smukke tvillinger. Nu er lykken gjort. På hver sin side af familien Bubbs hus bor vennerne Harry og Tommy. De to drenge finder et fristed i et gammelt skur i den bagerste del af Bubbs have. Men deres lege begynder snart at udvikle sig i en uhyggelig retning.

I ‘Hemmeligheden bag dyrkning af guld’ har de to familier Delandre og Brent haft hver sin part af skandaler. Begge familier er nu på sidste slægtsled, og mens bondefamilien Delandre, der kun består af søskendeparret Wykham og Margaret, er røget støt ned af den sociale rangstige, tilhører den adelige Geoffrey Brent, der er sidste gren i den familie, stadig overklassen. På trods af den standsmæssige forskel flytter Margaret uventet ind hos Geoffrey efter et voldsomt skænderi med Wykham. Men kan den upassende forbindelse holde i længden?

Selvom jeg kendte flere af novellerne i Dommerens hus, var bogen en fornøjelse at læse. Her er historier om genfærd, om hævn, om barnlig ondskab og endelig et smut ind i Draculas univers. Efter sigende er ‘Draculas gæst’ nemlig et upubliceret afsnit af Dracula, som blev udeladt af hensyn til længden af den samlede bog. De fem noveller viser en stor emnemæssig bredde af Stokers forfatterskab, og for mig var især ‘De dobbeltfødtes dødsdom’ overraskende. Både for måden den fortælles på, men i særdeleshed for den trøstesløshed der gennemsyrer historien.

Som altid (fristes jeg til at sige, når det gælder udgivelser fra 2 Feet Entertainment) er indpakningen også i orden. Lige fra den enkle, men smukke forside, til valget af skrifttyper hvor novellernes titler er skrevet i en lækker gotisk-udseende type. Endelig er oversættelsen så vidt jeg kan vurdere både loyal overfor den originale tekst og samtidig letforståelig og behagelig at læse.

Så hvis du også er vild med gotiske gys fra Victoria-tiden, eller du har lyst til at læse andet af Bram Stoker end Dracula, så grib fat i Dommerens hus. Her er både gys og gru til de lange sommeraftener.

Om Dommerens hus:

Udgivelsesår: 09.06.2022
Forlag: 2 Feet Entertainment, 115 sider
Omslag: Steen Langstrup
Udvalgt og oversat af Steen Langstrup

Læs mere om samlingen på Steen Langstrups blog

Indhold:

Forord
Dommerens hus (The Judge’s House, 1891)
De dobbeltfødtes dødsdom (The Dualitists; or the Death Doom of the Double Born, 1887)
Hemmeligheden bag dyrkning af guld (The Secret of Growing Gold, 1892)
En mors hævn (The Squaw, 1893)
Draculas gæst (Dracula’s Guest, 1914)

Læs også:

1900 – et århundredes tusmørke
Draculas gæst og andre vampyrhistorier
Gotiske gysere udvalgt af Arne Christiansen
Klassiske spøgelseshistorier udvalgt af Charles Keeping
Sælsomme historier ved Sigurd Hoel
Spøgelseshistorier af Charles Dickens
Åndeverdenens dårekiste af B. S. Ingemann
Otte berømte spøgelseshistorier af M. R. James
Blodet fra mumiens gravkammer af Bram Stoker

Besøg i Randers Regnskov
Lækker lille læse-snack!

Sankt Michaels Sanatorium af Elsebeth Gundersen Jensen

Sankt Michaels Sanatorium af Elsebeth Gundersen Jensen

Forlagets beskrivelse:
Den førtidspensionerede historielærer Solveig Sollenberg er i færd med at skrive en artikel om den gamle ruin Sankt Michaels Sanatorium, da hun forsvinder sporløst ved en drukneulykke på den vestjyske ø Fejrø. Hendes niece, Katrine, tager kort tid efter Solveigs død ophold i hendes hjem på øen. Mystiske ting begynder at ske i det afsidesliggende sommerhus, og Katrine får snart mistanke om, at Solveigs død ikke var en ulykke, men at der under den idylliske overflade befinder sig mange hemmeligheder blandt lokalbefolkningen på den lille ø. Før Katrine ved af det, befinder hun sig i en slipstrøm af sorg og blodhævn, som kan spores tilbage til natten, hvor den karismatiske patient mystikeren Emanuel Kruse, sammen med sine disciple, udslettede Sankt Michaels Sanatorium.

Jeg ved ikke helt, hvad jeg havde forventet, da jeg begyndte at læse Sankt Michaels Sanatorium, men jeg blev positivt overrasket. Romanen starter tilbage i 1892. Her brænder det tidligere Ravnekjær Gods, nu privatsanatorium for de gale, ned under grufulde omstændigheder og dræber stort set alle patienter og ansatte. Herfra springer historien til nutiden, hvor Katrine ankommer til Fejrø efter hendes faster Solveigs død.

Katrines fætter Laurits arbejder på øens lokalhistoriske arkiv. Han får hurtigt gjort Katrine interesseret i historierne om slægten der ejede Ravnekjær før det blev sanatorium, samt ikke mindst branden og patienten Emanuel Kruse. Men selvom det er over 100 år siden, at Sankt Michaels Sanatorium brændte, er flere af øens beboere stærkt imod at lave udstillinger om begivenhederne. Der bor stadig efterkommere af de døde på øen, og der er stadig ondt blod mellem slægterne.

Laurits er gift med den lokale læge, Williams, datter, og Katrine bliver snart tiltrukket af den karismatiske og venlige mand. Også en anden mand kommer til at fylde meget i Katrines verden. Den lokale særling Tom der lever alene, udstødt af det lille ø-samfund.

Jeg var vældig underholdt under læsningen af Sankt Michaels Sanatorium. Elsebeth Gundersen Jensen fortæller levende. Historien er spændende, og de historiske detaljer om sanatoriet og de gamle slægter flettes elegant ind i fortællingen. Der er et strejf af mysticisme i fortællingen, som jeg synes godt om, men som en klassisk krimilæser måske vil rynke lidt på næsen af. Endelig er jeg også vild med beskrivelserne af det gamle sanatorium. Det er en perfekt kulisse for historien.

Er du til krimier med plads til kærlighed, tråde tilbage i tiden og et strejf af det overnaturlige, så er Sankt Michaels Sanatorium et fint bud.

Uddrag af bogen:

William slog en hjertelig latter op, mens Laurtis fortsatte henvendt til Vicky: “Katrine har for øvrigt lovet mig at hjælpe med at skrive artiklen færdig om sanatoriet ud fra Solveigs noter.”

Vicky lyste op, og Katrine følte sig pludselig en smule bondefanget: “Altså, det bliver jo hverken i morgen eller i næste uge,” forsøgte hun at trække i land.

William fattede sammenhængen: “Pas på med at give Laurits en lillefinger, han tager hele armen.” Han blinkede til Vicky. “Og din datter med, hvis du er for god ved ham.”

Laurits forsvarede sig: “Katrine vil da også få noget ud af det! Hun skal til at skrive ph.d. Jeg har sagt, at hun godt må bruge historien om Sankt Michael, bare jeg får lov til at udstille den først.”

William skar en overbærende grimasse: “Sanatoriet er vist udelukkende af interesse for folk her på øen.”

Laurits greb fadet med kage og rakte det til Katrine efter at have forsynet sig med et stykke selv: “Det kommer da fuldstændig an på, hvilken vinkel man tager på historien. Hvis man for eksempel tager udgangspunkt i, hvordan de behandlede deres patienter.”

William brummede afvisende: “Det var vel ikke værre på Sankt Michaels, end det var andre steder på det tidspunkt.”

Laurits lo: “Helt rart kan det fandeme heller ikke have været, siden patienterne valgte at brænde lortet ned.” (side 38-39)

Om Sankt Michaels Sanatorium:

Udgivelsesår: maj 2021
Forlag: mellemgaard, 288 sider
Omslag: Maleri af Brian Lassen, Symbiotic Ars

Læs også:

Occidentens stjerne af Benni Bødker
Vampyren fra Ropraz af Jacques Chessex
Døden mellem linjerne af Elly Griffiths
Gæld til Djævelen af Lisa Hågensen
Navnesøsteren af Anne Vibeke Jensen
Randvad af Jacob Holm Krogsøe & Martin Wangsgaard Jürgensen
Frygt Fabrik Fælde af Steen Langstrup
Gamle venner af Aske Munk-Jørgensen
Lyst af Åsa Schwarz
Natstorm af Johan Theorin
Sjælesøstre af Sarah Waters
Jeg skal huske dig af Yrsa Sigurðardóttir

Sorte Sally af John Kenn Mortensen

Sorte Sally af John Kenn Mortensen

Sally er stor, fed, grim og ensom. Forældrene er skilt, og nu bor hun i kælderen hos sin ondskabsfulde bedstemor, der ikke bryder sig om hende. Ingen kan lide hende. I skolen bliver hun mobbet, og kun en enkelt lærer viser hende venlighed. Men også det ødelægges for Sally.

Vendepunktet bliver, da seriemorderen Frank Durant dukker op, hårdtsåret, i hendes kælderværelse. Først forsøger Sally at melde ham til politiet, men da ingen reagerer, begynder hun i stedet for at pleje ham. Frank vækker noget i Sally, og hun er færdig med at tage duknakket imod verdens modbydeligheder. Først siger hun fra overfor bedstemoren, siden mobberne i skolen. Men hvor langt vil hun gå?

John Kenn Mortensen er eminent til at beskrive de skæve, sårede og ensomme eksistenser, som resten af verden helst overser. Det gør han også her i Sorte Sally, som næsten er ubærlig at læse. Alt det had, der møder Sally, blot fordi hun er stor, er ubegribeligt, men desværre ikke usandsynligt. Som John Kenn Mortensen udtrykker det: “Lort triller ned ad bakke, og Sally ligger under Martin helt nede for enden af bakken, nede i grøften.” (side 174)

Sorte Sally er fyldt med vold, vrede, ondskab og ligegyldighed. Det er dyster og deprimerende læsning, om hvad mangel på omsorg kan gøre ved et menneske. Stemningen er kuldslået fra start. For Sally har det været op ad bakke hele hendes liv. Hun er uønsket af alle, og alt hvad hun drømmer om, er at nogen bryder sig om hende. Det være sig en lille kattekilling – eller en såret seriemorder.

Der er ikke meget at glædes over i Sorte Sally, som er en hård, voldelig og ubarmhjertig beskrivelse af en ung, omsorgssvigtet kvinde. Ofte er der en sorthumoristisk tone i John Kenn Mortensen historier, der bløder det dystre op. Det er ikke tilfældet her. Ingen hjælper Sally. Ingen elsker Sally. Men heldigvis står Sally til sidst op for sig selv.

“Historien er kvalmende ulækker, men har en egen indbygget fascination. Den vinder med flere længder i forhold til uhygge, hvis man sammenligner med andre danske forsøg i horror-genren. De andre er simpelthen for pæne. Mortensen har ingen bremse. “Sorte Sally” er velskrevet og sammenhængende, og man kan ikke klage over mangel på spænding […] Den er dedikeret til “de uformelige, der ikke passer ned i kasserne”. Og jeg tænker, at “Sorte Sally” sikkert, uden filter og usvigeligt klart, fremstiller netop denne gruppes frustrationer, angst og længsler.” (Kristeligt Dagblad 14.04.2021)

En stor anbefaling herfra. Men vær forberedt på en historie der er sortere end sort.

Uddrag af bogen:

Sally slukker for radioen. Hun bukker sig ind over den lille, spindende pelsklump i sit skød.

“Gid der ville komme nogen og slå mig ihjel …” hvisker hun. “Du må undskylde, at jeg reddede dit liv. Jeg ved jo slet ikke, om du hellere ville dø.”

Sorte Slyngel spinder og gnubber sig op ad Sallys kind, hendes hage, hendes hals, som om den prøver at finde et hårdt hjørne mellem alt det hvide kød og fedt.

“Hvis du vokser op og bliver en tiger, vil du så love mig at flå mig i stykker og æde mig?” (side 43)

Om Sorte Sally:

Udgivelsesår: 19.03.2021
Forlag: Gad, 256 sider
Omslag: Sune Ehlers og Kat-Art

Læs også:

Lille stjerne af John Ajvide Lindqvist
Alena af Kim W. Andersson
Dan lærer at leve af Karsten Brandt-Knudsen
Søstre af Daisy Johnson
Onde piger af Alex Marwood
Små onde svin af John Kenn Mortensen
Thornhill af Pam Smy

Iskoldt had af Robert Pobi

Iskoldt had af Robert Pobi

Da FBI-agenten Doug Hartke bliver skudt af en snigskytte under en voldsom snestorm i New York, står myndighederne uden spor. Efterforskningsleder Brett Kehoe kontakter derfor astrofysikeren dr. Lucas Page, der underviser på Columbia University, men tidligere har været tilknyttet FBI.

Page har en unik evne til at omsætte omverdenen til matematiske formler, som gør ham i stand til på splitsekunder at finde frem til eksempelvis en snigskyttes placering. Men for 10 år siden var han ude for en ‘hændelse’, der næsten slog ham ihjel og efterlod ham med blot et ben, en arm og et øje samt massevis af traumer. Også konen forsvandt, men under genoptræningen mødte han Erin, som han nu har fem pleje/adoptivbørn med.

Alligevel lader Page sig overtale til at vende tilbage til bureauet for at hjælpe dem med at fange snigskytten. Noget der bliver endnu mere påtrængende, da endnu en person, en tidligere FBI-agent, bliver skudt. Og endnu engang under nærmest umulige vejrmæssige forhold.

FBI får et tip fra den franske efterretningstjeneste om en mulig gerningsmand, og mens den officielle efterforskning går ad det spor, beder Kehoe Page og den yngre, kvindelige agent Whitaker om at tænke ud af boksen i en sideløbende efterforskning.

For hvem er det, der går efter at dræbe New Yorks ordenshåndhævere? Og som gør det under en snestorm i isnende kulde uden at efterlade sig det mindste spor?

Jeg har tidligere læst Blodmanden af Robert Pobi, som var en velskrevet og overraskende thriller. Forventningerne var derfor høje, da jeg begyndte på Iskoldt had. Og heldigvis blev jeg ikke skuffet.

Pobi skriver godt, og historien er elementært spændende med en støt stigende suspense-kurve. Plottet med den koldblodige snigskytte, der nådesløst henretter den ene ordenshåndhæver efter den anden, mens Page og Whitaker på den anden side forsøger at løse mysteriet om skyttens identitet, er yderst effektivt, og jeg havde svært ved at lægge bogen fra mig under læsningen.

Oveni er Lucas Page en interessant hovedperson med sin unikke evne til at finde mønstre, andre ikke kan se. Han har også en usædvanlig baggrund, er ikke altid voldsomt sympatisk, og så kan han ikke fordrage dumhed, hvilket bringer ham i konflikt med en stor del af menneskeheden. Endeligt er det ikke ret tit, jeg læser en roman, hvor temperaturens indvirkning på benproteser bliver et relevant problem.

Samtidig med at Iskoldt had er en spændende thriller befolket af interessante personer, giver Pobi os også et indblik i det amerikanske samfund. Et samfund der plages af mistro til myndighederne, racisme og øget polarisering. Det er skræmmende at læse om en forening som CSPOA, der betragter den lokale politistyrke som højeste myndighed, og dermed ikke mener at de er underlagt de føderale myndigheder som f.eks. FBI. Og man mærker også, at canadiske Pobi ikke er den store fan af de mange skydevåben, der cirkulerer overalt i USA.

Mod slutningen tager historien et overraskende twist, og spændingsniveauet holder hele vejen mod den nervepirrende finale.

Iskoldt had er første bind i serien om Lucas Page. Bind to, Under Pressure, er endnu ikke oversat til dansk, og bind tre, Do No Harm, står til at blive udgivet i 2022.

Uddrag af romanen:

Efter et øjebliks iagttagelse af landskabet gik det op for ham, at han havde bevæget sig om bag en lygtepæl, hvilket betød, at hans operativsystem opdaterede sig selv automatisk. Det var forbløffende, hvor hurtigt den tænkemåde blev en rygmarvsreaktion, og endnu mere forbløffende, at den ikke var forsvundet efter at have været overflødig så længe, ligesom fantomfornemmelser fra amputerede lemmer. Efter indlæggelserne og operationerne, genoptræningen og mareridtene var der gået næsten et helt år, før han igen kunne bevæge sig gennem en folkemængde. Det tog sin tid, men frygten var langsomt fordampet. Indtil nu.

Men en smule forsigtighed her var ikke alene klogt, den var afgørende. Når man så rigtigt på det, var der intet værre end at jage en mand med en riffel i en by fuld af vinduer. (side 26-27)

Reklame: Tak til forlaget Hoff & Poulsen der har foræret mig bogen til anmeldelse

Om Iskoldt had:

Udgivelsesår: 29.10.2021
Forlag: Hoff & Poulsen, 390 sider
Omslag: Rasmus Funder
Originaltitel: City of Windows
Oversætter: Ulla Lauridsen

Besøg Robert Pobis hjemmeside

Læs også:

Den røde drage af Thomas Harris
Paria af David Jackson
Fangst af Martin Jensen
Blodmanden af Robert Pobi

Intet af Catherine Ryan Howard

Intet af Catherine Ryan Howard

Forlagets beskrivelse:
Han efterlod intet. De kalder ham Intetmanden.

Bare 12 år gammel er Eve Black den eneste overlevende i sin familie efter et overfald begået af den berygtede voldsmand “Intetmanden”. Nu er hun voksen og besat af at finde den mand, der ødelagde hendes liv.

Jim Doyle, der er sikkerhedsvagt i et supermarked, er gået i gang med at læse bogen “Intetmanden”. Eve har skrevet den som en sand beretning og erindringsbog over den efterforskning, som blev ført for at finde den mand, der dræbte hele hendes familie. Side for side vokser hans vrede. Jim er nemlig ikke bare interesseret i at læse om “Intetmanden”. Han er “Intetmanden”.

Jim opdager hurtigt, hvor faretruende tæt Eve er på at finde frem til sandheden. Han indser, at hun ikke giver op, før hun har fundet ham. Han har intet andet valg, end at stoppe hende, inden hun finder ham.

Bogen er inspireret af virkelige begivenheder.

Der findes snart så mange bøger om serieforbrydere, at jeg ind i mellem kan blive helt træt ved tanken om at skulle læse endnu en. Men da jeg begyndte på Intet af Catherine Ryan Howard, stod det klart allerede efter de første par sider, at her var tale om en unik thriller. Howard leger med genrerne og blander true crime med seriemords-thriller og krydrer det med en usædvanlig opbygning af historien.

Historien fortælles gennem to stemmer. Dels via sikkerhedsvagten Jim og dels gennem bogen som den overlevende Eve har skrevet som voksen. Det lyder måske ikke så usædvanligt, men når du får Intet i hånden og bladrer gennem den, opdager du, at bogen rent faktisk er en bog inden i bogen. Det fungerer rigtig fedt. Gennem Eves bog får vi nemlig også et indblik i en politiefterforskning, der løber over årtier. Og da Eve under arbejdet har fået mulighed for at dykke ned politiets efterforskning, får vi også indblik i Intetmandens øvrige forbrydelser.

Sideløbende følger vi Jim, der nu er kommet op i 60’erne. Han er ikke tilfreds med, hvordan hans liv har udviklet sig, og drømmer om at få den respekt, der tilkommer ham. Så da han begynder at læse Eves bog, hvor hun kalder ham ubetydelig, er det mere, end han kan klare.

Det vil normalt være svært at skrive om en årelang efterforskning, hvor alle spor ender i ingenting og samtidig bevare spændingen i fortællingen. Men det lykkes perfekt her. Springene mellem Eves fortælling om fortiden og den nu aldrende Jims liv i nutiden skaber en stigende suspense som kulminerer med et overraskende twist til slut.

Howard skriver let og flydende, og jeg var vældig underholdt af Intet, som er hendes første bog på dansk. Forhåbentlig udgiver forlaget Zara også resten af hendes bøger.

I øvrigt – forlagsteksten indikerer, at bogen er inspireret af virkelige begivenheder. Howard blev inspireret af Golden State Killer sagen, hvor hun efter pågribelsen af morderen kom til at spekulere på, om han havde læst Jeg forsvinder i mørket af Michelle McNamara, der handler om mordene. Intet er Howards bud på, hvordan det kunne være forløbet.

Uddrag af bogen:

Han behøvede ikke at lede længe. Alle hylderne var fyldt med eksemplarer af den samme bog. Alle sammen frontvendte. Et sortklædt kor, der råbte ad ham som i en græsk tragedie. Pegede på ham. Anklagede ham.

Jim var sikker på, at de ikke havde været der dagen før. De måtte være ankommet i løbet af natten. Det måtte være en ny bog, måske var den lige udkommet. Han gik tættere på og læste forfatterens navn.

Eve Black.

I Jims hoved var Eve Black en 12-årig pige, der iført en lyserød natkjole stod for enden af en trappe og stirrede ned i mørket under sig og sagde: “far?” med en spag og usikker stemme.

Nej, det kunne ikke passe.

Men det gjorde det. Det stod lige der på omslaget.

Intetmanden: En overlevendes jagt på sandheden.

Varmen bredte sig i Jims krop. Blodet skød op i hans kinder. Hans hænder rystede, og han måtte tvinge sig selv til at række ud efter bogen, mens hans reptilhjerne beordrede ham til at lade være.

Gør det ikke, sagde han til sig selv, da hans fingre lukkede sig om en af bøgerne på hylden. Det stive bind føltes glat og voksagtigt. Han kørte fingerspidserne hen over titlens prægede bogstaver.

Intetmanden.

Hans andet navn.

Det navn, aviserne havde givet ham.

Det navn, som kun han selv vidste, var hans. (side 9-10)

Reklame: Tak til forlaget Zara der har foræret mig bogen til anmeldelse

Om Intet:

Udgivelsesår: 2021
Forlag: Zara, 341 sider
Omslag: Blacksheep Design
Originaltitel: The Nothing Man
Oversætter: Jonnie McCoy

Læs også:

Bag facaden af Alafair Burke
Offer af Paul Cleave
Mørke steder af Gillian Flynn
Du af Caroline Kepnes
Seks stemmer af Matt Wesolowski

Konferencen af Mats Strandberg

Konferencen af Mats Strandberg

Udviklingsafdelingen i Kolarängen kommune har længe arbejdet på en aftale med firmaet SBFF om at bygge et stort butikscenter lidt udenfor byen. Projektet er ikke blevet entydigt godt modtaget af borgerne, idet man har måtte opkøbe en lokal landmands jord, der har boet på stedet i generationer.

Heller ikke internt i udviklingsafdelingen er alle lige begejstrede for butikscenteret, men nu er de taget på en to-dages konference, hvor de skal idéudveksle og opdateres på driftsplanen. Ankomstdagen går planmæssigt med arbejde og efterfølgende teambuilding-øvelse. Men efter aftensmaden tager konferencen en uventet – og blodig – drejning.

Jeg har tidligere med fornøjelse læst Færgen og Hjemmet af Mats Strandberg. Så forventningerne var høje til ”Konferencen”, som heldigvis lever op til dem.

Historien er dels en thriller om en gruppe mennesker fanget et afsides sted, hvor en ukendt jager dem og slår dem ihjel én for én. Men det er også en historie om en arbejdsplads og de mennesker, der arbejder der. Og endelig er det historien om et kontroversielt projekt, der muligvis ikke er helt rent i kanten.

Noget af det interessante ved Mats Strandbergs bøger er, at de aldrig ’kun’ er gys og splat. Han har et godt øje for at skildre sine personer, så man som læser kommer til at holde af dem. Også selvom de ikke nødvendigvis er sympatiske. Det er også tilfældet her, hvor vi får lov til at lære hver enkelt ansat i udviklingsafdelingen at kende, lige fra afdelingschefen Ingela der har ladet sig charmere fuldstændig af den yngre projektleder Jonas, over den gnavne Torbjörn der snart skal pensioneres, til anlægsingeniøren Lina der har været sygemeldt med stress men nu er startet på arbejde igen. Vi får et indblik i kollegaskabet og arbejdskulturen på en kommunal arbejdsplads på godt og ondt, og det er både interessant og tankevækkende.

”Konferencen” er dog også en actionfyldt, blodig thriller. Fra det øjeblik hvor den mystiske morder introduceres i handlingen, føles læsningen som én lang spurt, hvor siderne nærmest vender sig selv. Strandberg skriver så levende, at jeg næsten følte, jeg så en film for mit indre øje under læsningen.

Mats Strandberg serverer med ”Konferencen” endnu en gang en uhyggelig, overraskende og velskrevet historie, der ikke er for sarte sjæle. Jeg er fan.

Uddrag af bogen:

Trappen op til terrassen har kun tre trin, og hun har lige sat foden på det tredje, da hun opdager, at vinduessprosserne i terrassedøren er spættet af røde stænk. Der ligger noget på brædderne, og hendes første tanke er, at det er en bunke vasketøj.

Det er først, da hun kommer helt op på terrassen, at hjernen er med. At den med ét forstår. Wilma bliver stående med den ene hånd på gelænderet. Hun stirrer på bunken, kan ikke røre sig.

Det er et menneske, der ligger der. Det kan hun se helt tydeligt nu. Men kroppen er helt forkert. Der er en hætte på regnjakken, og det er, som om den har været slået op. Halvdelen af hovedet er væk. Der er ikke noget oven over kæbens ødelagte tandrække. Regnen har skyllet blodet væk, og hun kan se tungen. Den ligner et undervandsdyr, som har mistet sit beskyttende skjold.

Hun vil skrige, hvis hun bare kunne, men hendes hals har snøret sig sammen. Den dæmpede lyd, der slipper ud, har ikke en jordisk chance for at overdøve regnens hamren mod hendes parably. Hun kigger op på terrassedøren igen, på mørket inde bag glasset.

Er der nogen derinde? Nogen, som kigger på mig nu?

Hun styrter ned ad trappetrinene, løber tilbage til bilen ad flisegangen. Opfanger pludselig en bevægelse ud af øjenkrogen, og en klynken presser sig op gennem hendes strube, da hun vender sig om mod søen og ser, at døren til en af hytterne går op. (side 13-14)

Reklame: Tak til forlaget Modtryk der har foræret mig bogen til anmeldelse

Om Konferencen:

Udgivelsesår: 13.10.2021
Forlag: Modtryk, 348 sider
Omslag: Pär Wickholm
Originaltitel: Konferensen
Oversætter: Louise Urth Olsen

Vampyren fra Ropraz af Jacques Chessex

Vampyren fra Ropraz af Jacques Chessex

Jeg læser ind i mellem bøger, som jeg synes bør have en omtale her på siden, men som jeg af forskellige grunde ikke får gjort noget ved. En af disse bøger er den lille, tætte roman Vampyren fra Ropraz udgivet på forlaget Sidste Århundrede. Med sine kun 85 sider er romanen hurtigt læst, men ikke desto mindre er det en interessant fortælling, som efter sigende skulle baseres sig på en virkelig sag om et muligt justitsmord på en stalddreng. Uanset er den bestemt værd at læse.

Forlaget skriver:
Vampyren fra Ropraz – der angiveligt bygger på en virkelig sag om et muligt justitsmord – er trods titlen ingen vampyrroman; i stedet kan den minde om landsmanden Friedrich Dürrenmatts kriminalromaner om skyld, straf og hævn.

Året er 1903. I den schweiziske landsby Ropraz finder man den nyligt afdøde Rosa Gilliérons grav åbnet. Liget er slemt lemlæstet, kønsdelene søndergnaskede, og hjertet skåret ud af brystet. Historien om den bestialske forbrydelse spredes vidt og bredt, og med den genopvækkes også egnens frygt for vampyrer. Sladderen går, og ondsindede rygter florerer om hver eneste mand med selv den mindste afvigende adfærd. Det ellers strengt calvinistiske landsbysamfund begynder atter at søge trøst og beskyttelse i katolicismens kors.

Da endnu to kvindelig lemlæstes, må en mistænkt fremskaffes, og kort efter anholdes stalddrengen Charles-Augustin Favez for usømmelig omgang med en kvie. Nu har man den perfekte skyldige: en alkoholiseret outsider og kronisk masturbatør med unaturligt store hjørnetænder og permanent blodskudte øjne – de sidstnævnte træk anses på egnen for klare tegn på vampyrisme.

Favez bliver en cause célèbre i medierne, et skattet objekt for psykiaterne og en erotisk drøm for en mystisk kvinde klædt i hvidt. Da retssagen går i gang, fastholder landsbysamfundet Favez som syndebuk, trods manglende beviser. En syndebuk, hvis ofring dækker over dybt begravede hemmeligheder og forbudte lyster.

Med en usentimental, nedbarberet prosa vækker romanen en verden af beklumrede, sneklædte bjerglandsbyer og nedarvede fordomme til live. Vampyren fra Ropraz er en roman om, hvordan samfundet skaber et monster, om en latent ondskab, hvis sande ansigt ikke bærer hugtænder, men kors og høtyv.

Jacques Chessex (1934-2009), schweizisk forfatter og maler. Chessex skrev om forbrydelse og straf i den vestschweiziske provins, ofte med henvisning til historiske sager. Hans dokumentariske tilgang har i mindst ét tilfælde indbragt ham dødstrusler, og han fik aldrig noget stort publikum i sit hjemland. Modtagelsen var anderledes positiv i Frankrig. I 1973 blev Chessex tildelt den prestigefulde Prix Goncourt som den første ikke-franskfødte forfatter nogensinde, og han modtog Grand prix Jean Giono for Vampyren fra Ropraz i 2007. Jacques Chessex er begravet på kirkegården i Ropraz.

Anmelderne skriver:

Katherine Diez, Berlingske:
“Vampyren fra Ropraz” er en mesterlig om end maksimalt morbid, lille roman, der i øvrigt vil vække mindelser hos alle med kendskab til Arthur Millers verdensberømte skuespil “Heksejagt”. Det er en roman om, at monstre ikke bliver skabt af sig selv, men af samfund, hvor ondskab er latent og systemer svigter. Om at, de sande monstre ikke nødvendigvis er freaks, men i virkeligheden dem, der bærer – eller i hvert fald bar – på kors og høtyve. (Læs hele anmeldelsen i 24.05.2021 Berlingske)

Arvid Kühne, Littuna.nu:
Et lille Schweizisk landsbysamfund bliver i 1903 pludselig ramt af en række makabre overgreb på nyligt døde unge kvinders lig. Nogen graver de døde op, skærer i dem, smager på dem, voldtager dem. Fakler bliver tændt, børn må ikke gå ud alene, naboer bliver angivet; der er en vampyr på løs fod og beboerne af Ropraz vil se blod. Men dette er ikke en vampyrfortælling. Det er en fortælling om myten om en. […] Den mentalt udfordrede og alkoholiske stalddreng Favez bliver anholdt, og ender som syndebukken for alle beboernes undertrykte lyster. […] Men er Favez skyldig, og er Favez et monster, er beboerne i Ropraz det også. For Favez er selv offer for ekstrem vold, mishandling og voldtægt. Favez er en konsekvens af levevisen i Ropraz. (Læs hele anmeldelsen)

Om Vampyren fra Ropraz:

Udgivelsesår: 04.05.2021
Forlag: Sidste Århundrede, 85 sider
Omslag: efter Valerius de Saedeleer; De Oude Boomgaard in den Winter (1925)
Originaltitel: Le Vampire de Ropraz (2007)
Oversætter: Nils Schultz Ravneberg

Læs også:

Små hænder af Andrés Barba
Aura af Carlos Fuentes
Det gule tapet af Charlotte Perkins Gilman
Fuglereden af Shirley Jackson
Unge sjæle af Sigurd Mathiesen
Salveren af Bo Reinholdt

Sølvmåne af Mikael Rasmussen

Sølvmåne af Mikael Rasmussen

I Sølvmåne blander Mikael Rasmussen vikingesagn og den nordiske mytologi med myten om varulvens oprindelse. Resultatet er en spændende, men lidt for lang fantasyroman for især historisk interesserede.

Ejnar Sigvaldsson er sammen med hustruen Astrid og deres børn flyttet til Bjørneskoven, cirka en halv dagsrejse fra Hedeby. Her lever han fredeligt langt fra fortidens kampe, der har sikret ham et vældigt ry som en stærk kriger. Men en dag rammer ulykken. Mens Ejnar er på jagt sammen med sin svend, Birger, overfalder ulve gården og dræber alle. I spidsen for flokken er en stor sort ulv, og Ejnar sværger hævn. Han vil dræbe den sorte ulvs familie, som den har dræbt hans. Og til sidst vil han dræbe den.

En lang jagt følger, som byder på store strabadser og voldsomme kampe. Undervejs må Ejnar bl.a. restituere i en saksisk jægerlandsby, men også her bryder uroen ud omkring ham. Til sidst, nærmest ved verdens ende, lykkes det Ejnar at indhente den sorte ulv, og den ultimative kamp kan begynde.

Imens går livet videre i Hedeby, hvor høvdingen Hallgeir Gudmundsson råder. Hallgeir er ambitiøs, men han er ikke en dygtig høvding. I striden mellem den Hvide Krist og de gamle guder holder han sig til Odin og Thor. Alligevel lader han dog biskoppen Jarlan Berthoud prædike i den godt 100 år gamle kirke. Men Hallgeirs fejlskøn har fået konsekvenser. Handlen i Hedeby er langt fra så god, som den var tidligere, og folk er utilfredse.

Samtidig har Hallgeir ansat tre nye krigere som sine nærmeste mænd. Tre krigere, der er mere motiveret af guld end af ære, og som hellere end gerne sender den gamle kriger Holger, der stadig nyder stor respekt i hirden, til Valhalla. Holger har nemlig på fornemmelsen, at der er noget galt. At Hallgeir og de tre krigere måske ikke har rent mel i posen, og at de vil gøre meget for, at Ejnar ikke skal vende tilbage til sin gård.

Så kommer skjalden Halvdan på besøg. Han fortæller en grum historie om en bersærk i ulveham, der har udryddet hele byer op gennem Tyskland. Da der kort efter dukker en forhutlet gammel mand op i Hedeby, beslutter Hallgeir sig for at ofre gamlingen til guderne og slå to fluer med et smæk. Men heller ikke denne gang flasker tingene sig for Hallgeir.

Sideløbende med Ejnars jagt og Hedeby-plottet hører vi også om jægeren Goswin og kvinden Elena. Der indskydes fortællinger fra Ejnars og Holgers tid som krigere, og vi får også serveret en masse viden om dagliglivet i vikingetiden og om sammenstødene mellem kristendommen og troen på de gamle nordiske guder.

Som jeg indledningsvis skrev, er Sølvmåne en spændende fortælling. Her er masser af drabelige kampe både mellem mænd og bæster, og bogen giver også et interessant indblik i vikingernes verden. Selve idéen med varulvens oprindelse er godt tænkt. Andre har også kigget på vikingernes bersærkere i den anledning, men Mikael Rasmussen giver oplægget sit helt eget spind. Sprogligt tilstræber bogen at lægge sig op ad de gamle vikingesagaer, hvilket giver en god stemning til historien. Det er dog ikke altid det lykkes 100%, og særligt dialogerne bliver ind i mellem lidt statiske efter min smag.

Sølvmåne er knap 600 sider lang, og skal jeg komme med en anke, så er det længden. Mikael Rasmussen har så mange fortællinger, han gerne vil have med, at det næsten tager fokus fra hovedhistorien, og det, synes jeg, er lidt ærgerligt. En skarpere vinkel på fortællingen kunne have løftet historien lige det sidste stykke op. Men når det er sagt, så er Sølvmåne et underholdende bekendtskab. Og så har jeg bare et svagt punkt for fortællinger, der bruger dansk historie og danske sagn og myter som udgangspunkt. Der ligger så mange fantastiske historier gemt, og det er fedt, at flere og flere forfattere får øje på dem.

Reklame: Tak til forlaget Valeta der har foræret mig bogen til anmeldelse

Uddrag af romanen:

Senere på natten faldt han omsider i søvn og vågnede brat, da Ejnar stod, som en sort silhuet uden for døren. Efter noget tid kom han ind og satte sig, og stilheden blev kun brudt af ildens leg med brændet, de lejlighedsvise puf og knitren. Ejnars ansigt var uigenkendeligt og dækket af blod. Den barske mine var indgroet, livet var ikke en del af dette ansigt mere. Med forsigtige bevægelser og med øjnene rettet stift på ilden fik Ejnar taget en bid af maden. Birger kunne følge, hvor langsomt han bevægede sig. Alting gik langsomt for Ejnar, og det var tydeligt, at han foretrak stilheden. Ingen ord kunne hjælpe nu. Mens ilden langsomt døde hen, begyndte lyset at dukke frem. Morgenen var frisk, og de tunge skyer var væk. Endelig fik Ejnar brudt sin stirren ned i ilden, af og til et kig ned i maden. Mjødhornet blev tømt, og atter flere røg ned. Han lænede sig tilbage og lukkede øjnene.

Da Birger senere på formiddagen vågnede, havde Ejnar flået de døde ulve. Skindene hængte til tørre. Med ansigtet stadig smurt ind i blod arbejdede han som en besat med at pakke sammen. Sværdet, dolken, øksen, buen og alle de pile, der kunne være i holderen. Lidt tørret flæsk og resten af brødet. Skindene blev taget ned og pakket. Ejnar var klar. Da Birger gjorde mine til at følge med, stoppede Ejnar ham og kiggede på ham med døde øjne.

– Dette er mit hævntogt … sagde vikingen og så hadefuldt i retningen af, hvor ulvene var stukket af. – Hold snylterne væk fra mit hus, Birger, det er først ovre, når de alle er sendt tilbage til Hel, hvis ellers dyreriget har et sted som Hel. (side 31-32)

Om Sølvmåne:

Udgivelsesår: 01.05.2021
Forlag: Valeta, 590 sider

Læs Allan Haverholms underholdende antropologiske gennemgang af varulvens udviklingshistorie på Superkultur

Læs også:

Fall of gods : she is gone af Rasmus Berggreen og Michael Vogt
Den barske sandhed om Thor og Loke – Prøven af Emil Blichfeldt og Søren Tim Nordbo
Nordiske guder af Johan Egerkrans
Einherjar af Thomas Engelbrecht Mikkelsen
Hels rejse af Signe Fahl
Harzens hvide ulv og andre klassiske varulvefortællinger
Ulfhedin-sagaen af Mette Sejrbo
Varulvenætter af Whitley Strieber
Varulv / red. Nikolaj Højberg
Lucie af Anne-Marie Vedsø Olesen
Diget af Teddy Vork
Lemlæstet af Jonas Wilmann


Mand uden ansigt af Dennis Jürgensen

Mand uden ansigt af Dennis Jürgensen

En død københavner midt i Vadehavet. En forsvunden skoleelev. Et dansk-tysk politi-samarbejde. Dennis Jürgensen er tilbage med en ny serie Mand uden ansigt.

Da en død mand bliver fundet i grænselandet ude i vadehavet, bliver kriminalassistent Lykke Teit sendt til Sønderjylland for at assistere det lokale politi sammen med en kollega fra det tyske politi. Hauptkommissar Rudi Lehmann viser sig at være en kompetent og venlig mand, og han og Lykke får hurtigt etableret et godt samarbejde.

Samarbejdet med det lokale politi går lidt mere trægt. Den døde mand blev fundet af en lærer og hans elev, der var ude at kigge på fugle. Læreren ligger nu på hospitalet, og eleven er sporløst forsvundet. Så mens Lykke og Rudi arbejder på at opklare mordet, efterforsker det lokale politi den forsvundne dreng med efterforskningsleder Mogens Krogh i spidsen. Men Krogh er ikke begejstret for, at hans overordnede har bedt om assistance fra ’Djævleøen’ og Tyskland. Han er overbevist om, at assistancen skal ses som en reprimande til ham.

For eleven er ikke det første forsvundne barn i Melum. For halvandet år siden forsvandt en 6-årig pige under en gemmeleg med sine venner. Efterfølgende fandt man hendes sko under en busk, men hverken pigen eller gerningsmanden blev fundet, og de lokale bebrejdede politiet, og i særdeleshed Mogens Krogh, for ikke at gøre deres job godt nok. Det er den bitterhed Krogh lader gå ud over Lykke og Rudi.

Jeg holder meget af Dennis Jürgensens tidligere bøger, både horror-romanerne og krimi-serien om Roland Triel, så jeg har set frem til Mand uden ansigt, der er første bind i en ny serie. Heldigvis leverer Dennis Jürgensen endnu en gang en atmosfærefyldt, spændende og velskrevet historie, der fanger læseren fra første side.

Som altid lader Jürgensen historien udvikle sig med forskellige plot-twists og en stigende suspense. Undervejs i efterforskningen sker endnu et par mord, og Lykke og Rudi kommer i kontakt med en dømt pædofil, der sidder i forvaring. Om der er sammenhæng mellem de forskellige sager, står åbent hele vejen til den hæsblæsende afslutning, hvor alle tråde bindes sammen.

Dennis Jürgensen er en mester i spænding, men også i at skabe troværdige og sympatiske personer. Jeg faldt straks for Lykke, der (ligesom Triel i øvrigt) har en personlig tragedie med sig i bagagen, men som bruger denne som brændstof for at blive en endnu bedre politikvinde. Også Rudi er et behageligt bekendtskab, og jeg er spændt på, hvordan serien udvikler sig fremover. Der kan i hvert fald gemme sig flere interessante konflikter i sammenstødet mellem det tyske og det danske, ligesom jeg tænker, at vi får nærmere indblik i de to efterforskeres fortid.

Endeligt vil jeg også rose forsiden. Smudsomslaget er effektiv, men indenunder gemmer sig en cigaræske fuld af hemmeligheder. Den er måske ikke lige så iøjnefaldende for en krimi, men den er virkelig smuk.

Mand uden ansigt er god, gedigen underholdning, som endnu en gang viser Dennis Jürgensens evne til at skrue en spændende og effektiv historie sammen.

Uddrag af bogen:

Tågen kom rullende fra havet som et stofligt monster uden lemmer eller lyd. Han havde set fronten nærme sig og tænkte, at de godt kunne nå ind til fastlandet, men på få øjeblikke opslugte hvid tomhed og isnende kulde de vidtstrakte sandflader. Den udviskede horisontens takkede konturer, så diget forsvandt i det fjerne.

Det var ikke meningen, at de skulle have været så langt ud på vaden, men drengen blev ved med at finde nye genstande længere væk, og Lasse var selv optaget af at kigge på de mange fugleflokke, som fouragerede i naturens enorme spisekammer. Der var også noget dragende ved at gå udefter på den blottede havbund, som om man kunne vandre halvvejs til England, hvis tiden og tidevandet tillod det.

Det gjorde de ikke.

Han sagde til sig selv, at der ikke var nogen umiddelbar fare trods tågen. Han tjekkede altid tidevandstabellen før han gik ud. Der var mindst en time til, cyklussen vendte. Han havde gået her hundredvis af gange, men som regel alene, hvor han ikke havde ansvar for andre end sig selv. (side 7)

Om Mand uden ansigt:

Udgivelsesår: 15.03.2021
Forlag: Politiken, 336 sider
Omslag: Simon Lilholt, Imperiet