oktober 2017
M T O T F L S
« sep    
 1
2345678
9101112131415
16171819202122
23242526272829
3031  
Arkiver

Indlæg tagget med ‘hajer’

Sharktopus

SharktopusPå en nylig ferie til Thailand var jeg så heldig at få finde en masse film, som jeg under normale omstændigheder ikke ville bruge penge på. Sharktopus var en af dem, og jeg er glad for at kunne konstatere, at den fuldstændig lever op til sit navn.

Firmaet Blue Water eksperimenterer med genmanipulerede dyr, som skal bruges af hæren til at infiltrere fjenden. Under en test mister de dog kontrollen over S11 – en blanding af en haj og en kæmpe blæksprutte. Nu starter jagten på at fange dyret, inden det slår flere mennesker ihjel.

Og så følger vi ellers den ekstremt dårligt lavede CGI sharktopus, som myrder løs uden at myndighederne tilsyneladende opdager noget – selvom journalisten Stacy Everhart er lige i hælene på den og optager flere scener, hvor sharktopus overfalder folk.

Skuespillet er ret elendigt, historien er uoriginal og utroværdig, special effects er dårlige og manuskriptet er fyldt med tåbelige oneliners. Alligevel hyggede jeg mig med filmen, fordi det er lige præcis sådan, at jeg forventer, at en film produceret af Roger Corman er. Jeg vil dog ikke anbefale den til andre, for den er altså ikke god (og den scorer da også bare 3,3 på IMDB). Men  ind i mellem synes jeg bare, at det er sjovt at hygge mig med en B-film.

Om Sharktopus:

Instruktør: Declan O’Brien
Udgivelsesår: 2010

Dinoshark

På en ferie i Thailand faldt jeg over “Dinoshark”, og allerede før jeg så den, var jeg klar over, at her ikke ville være tale om et mesterværk. Forsiden og titlen signalerer b-film udover det hele, og så er den produceret af Roger Corman, der også har en mindre rolle i filmen som dr. Reeves. Men med alle de forbehold på plads, så var “Dinoshark” langt fra den værste film, jeg har set, selvom den også har langt til toppen.

Filmen starter med, at et arktisk isbjerg kælver, og ud af isen svømmer en lille dinoshark. Tre år efter spiser den en dykker og beslutter sig herefter for at tage et smut til de varme lande – nærmere bestemt Puerto Vallarta, Mexico – hvor den begynder at overfalde glade badegæster. Vores helt, Trace, opdager dinosharken, men ingen tror på, at det ikke blot er en almindelig haj – bortset fra den smukke vandpolo-træner Carol, som heldigvis også kender noget til marinebiologi.

Så bliver der spist en masse mennesker, myndighederne tror ikke på vores helte, men til sidst lykkes det dem mod alle odds at klare situationen. Håber ikke, at det var en spoiler 🙂

Jeg kom flere gange til at tænke på min all time favorite fiske-film “Jaws”, som da Trace kynisk siger til politimesteren: “You gonna need at bigger chopper, copper” efter at dinosharken er hoppet tre meter op af vandet og har spist politihelikopteren, men “Dinoshark” kommer nu aldrig i nærheden af at opnå samme charme.

CGI-effekterne er ind i mellem helt ok, men instruktør Kevin O’Neill (som udover “Dinoshark” også har instrueret “Dinocroc” fra 2004, der scorer sølle 2,8 på IMDB) vælger efter min mening helt forkert, når han insisterer på at vise dinosharken så meget. Den mister lynhurtig alt der minder om uhygge, når vi hele tiden ser den baske rundt, og derfor begyndte jeg at lægge alt for meget mærke til, hvordan vandet ikke bevæger sig korrekt om rygfinnen, når den svømmer, hvordan blodet ikke spredes i vandet osv. osv.

Skuespillet er ikke i topklasse, og mange gange bliver replikkerne leveret uden nogen form for indlevelse overhovedet. Men igen så har jeg set langt værre skuespil i f.eks. “Alone in the dark 2” eller “House of the Dead“.

Alt i alt gemmer “Dinoshark” ikke på de store overraskelser, men hvis man godt kan lide naturen-går-amok-film, så er den såmænd ikke værre end så mange andre film og er ovenikøbet et klart bedre bud end både “Dangerous Water” og “Shark Swarm“.

Instruktør: Kevin O’Neill
Udgivelsesår: 2010

Shark Swarm

Shark-SwarmDet værste ved at se en dårlig film er, at jeg hurtig kommer til at lyde som en sur gammel kone, når jeg omtaler den her på siden. Og måske ville andre synes, at det egentlig var en okay film. Det har jeg dog svært ved at tro om “Shark Swarm”, som ikke alene har en dum og forudsigelig historie, men også strækker sig over uendelige to en halv time!

I den idylliske Full Moon Bay er fiskeriet gået helt i stå. Heldigvis er forretningsmanden Hamilton Lux dukket op og er parat til at købe al jorden op og bygge luksus-lejligheder. Alle i byen er glade for tilbuddet – undtagen fiskeren Daniel, der føler, at Lux umuligt kan have rent mel i posen.

Og han har selvfølgelig ret. For det er Lux, som har skræmt fiskene væk ved at dumpe giftigt affald i vandet, og det har han gjort for at kunne opkøbe jorden.

Men så dukker hajerne op. Al den forurening har fuldstændigt ødelagt deres naturlige adfærd, og nu jager de i samlet flok og er yderst aggressive. Ingen tror naturligvis på vores helte undervejs, så de kæmper både mod hajer og mod Lux’s gorillaer.

Jeg gider næsten ikke en gang påpege alle de ting, der er gået galt i denne film, men huller i manuskriptet, dårligt skuespil, dårlige visual effects og al al al for lang er i hvert fald en start. Nu vil jeg godt snart have lidt underholdende Maneaters igen …

Instruktør: James A. Contner
Udgivelsesår: 2008

Andre film i Maneater Serien:

Eye of the beast, 2007 – Gary Yates
Grizzly Rage, 2007 – David DeCoteau
Black Swarm, 2007 – David Winning

Blood Monkey, 2007 – Robert Young
Hive, 2008 – Peter Manus
Hybrid, 2007 – Yelena Lanskaya
In the Spiders Web, 2007 – Terry Winsor
Maneater, 2007 – Gary Yates
Sea Beast, 2008 – Paul Ziller
Shark Swarm, 2008 – James A. Contner
Swamp Devil, 2008 – David Winning
Vipers, 2008 – Bill Corcoran
Wyvern, 2009 – Steven R. Monroe
Yeti, 2008 – Paul Ziller
Croc, 2007 – Stewart Raill

Besøg Maneater Series hjemmeside

Dangerous Water

Dangerous WaterDet sker desværre (alt for tit), at kinky taglines er alt, hvad en film har at byde på, som fx “Nogle kom for at feste. Andre kom for at æde”. Og jo, jeg ved godt, at den slags film skal tages med et forbehold, men lidt skuffet blev jeg nu alligevel.

“Dangerous Water” prøver med sit cover at sælge sig som en pendant til “Open water”, men er i stedet en noget intetsigende haj-film.

Tre veninder er på spring break i Florida, og hver dag på stranden er en fest. Vores charmerende hovedperson er blevet advaret om hajerne – men her blev vist mest tænkt på de tobenede af hankøn. Og den første time er da også hovedsageligt en lang festscene, hvor vores heltinde vakler imellem to fyre, og hvor den ene selvfølgelig er en værre karl. Det hele afbrydes et par gange af nogle ganske korte og ganske umotiverede klip til personer, som bliver ædt af en haj. For der er naturligvis en skummel person, som lokker hajerne ind til stranden!

Først en time inde i filmen kommer hajerne – men så kommer de til gengæld også nærmest i hundredvis, og stranden bliver forvandlet til et rent ædegilde. Heldigvis har vores heltinde dog et par tricks i ærmet, så jeg kan vist godt sige, at alt ender lykkeligt uden at afsløre for meget.

Havde jeg haft hang til letpåklædte piger, tror jeg, at filmen havde vundet væsentlig i underholdningsværdi, for ret skal være ret. Der bliver vist mange smækre bryster og baller undervejs. Og havde jeg set den amerikanske titel og cover, ja så havde titlen fortalt lige nøjagtigt, hvad man fik. Og nogle gange er det et hit, som fx i “Snakes on a plane” der var sjov og vellykket på sine præmisser. Her var slanger i et fly og en masse fede one-liners. For ikke at glemme Samuel L. Jackson

Alt i alt synes jeg dog, at “Dangerous Water” har et for dårligt manuskript, for dårlige hajer, og ikke kitch nok til at man rigtig kan grine af det.

Om “Dangerous Water”:

Instruktør: Paul Shapiro
Udgivelsesår: 2005

Også omtalt på Horrorsiden.dk

Jaws – the revenge

Jaws - the revengeI Jaws – the revenge er Brody-sønnerne blevet voksne. Den yngste, Sean, bor stadig i Amity, hvor han er blevet betjent, mens Michael, den ældste, bor på Bahamas, hvor han studerer til marinebiolog. En aften op til jul bliver Sean sendt ud for at fjerne en træstamme som blokerer havnen, men da han når der ud, bliver han slået ihjel af en haj.

Til begravelsen kommer Michael og hans familie hjem, og Ellen Brody prøver at overtale ham til at stoppe med at arbejde i havet. Hun er overbevist om, at hajen er efter familien. Det lykkes hende dog ikke at overtale Michael, som i stedet tager hende med til Bahamas. Men de har ikke været der ret længe, før en haj dukker op. Og den er tilsyneladende særligt interesseret i Brody-familiens medlemmer…

Jeg synes ikke, at Jaws – the revenge er noget mesterværk. Idéen om at hajen skulle være særligt efter Brody-familien (og er den i øvrigt ikke også død hver gang?) virker ret søgt på mig. Ligeledes virker det også ude i hampen, at Ellen Brody egenhændig sætter efter hajen på et tidspunkt – uden våben – for hvad har hun tænkt sig at gøre? Skælde den ud? Endelig er hajen heller ikke spor overbevisende denne gang, selvom filmen her er 12 år nyere end etteren.

Men – kan man lide haj-film, så er det da ikke helt spildt at se denne hajfilm. Om ikke andet får man da en yngre Michael Caine med i købet.

Om filmen:

Instruktør: Joseph Sargent
Udgivelsesår: 1987

Jaws-serien:

Jaws, 1975 – D: Steven Spielberg
Jaws 2, 1978 – D: Jeannot Szwarc
Jaws 3D, 1983 – D: Joe Alves
Jaws – the revenge, 1987 – D: Joseph Sargent
Cruel Jaws, 1995 – D: Bruno Mattei

Dødens gab af Peter Benchley

Dødens gab af Peter BenchleyJeg havde aldrig fået læst romanoplægget til Steven Spielbergs hajhit Jaws, men så faldt jeg over Peter Benchleys roman Dødens gab fra 1973 i arbejdssammenhæng og tænkte, at  nu var lejligheden der.

Badebyen Amity lever af sommergæsterne. En dårlig sæson betyder, at vinteren bliver hård for hele samfundet, så da en sommergæst bliver fundet bidt ihjel af en haj, overtaler byrådet politimester Brody til IKKE at lukke stranden, for hajen er sandsynligvis allerede langt væk igen.

Men det viser sig at være en skæbnesvanger beslutning, for kort efter slår hajen til igen, og denne gang bliver to mennesker dræbt, og de nationale aviser opsnapper historien, som bliver slået stort op over hele landet.

Brody lukker stranden, men hvor længe kan han forsvare det? Især når Matt Hooper fra Oceanografisk Institut taler for, at hajen er væk for længst.

Jeg kunne genkende meget af filmen i bogen, men Benchleys historie  indeholder naturligvis mange flere lag, end filmen kan vise. Bl.a. handler en stor del af romanen om de store sociale forskelle, der er på sommergæsterne og de fastboende. Ikke mindst eksemplificeret ved politimester Brodys hustru, Ellen, der kommer af en velstående familie, som var sommergæster, og som ung blev gift med Brody. Trods efterhånden en del år som fastboende, er hun aldrig helt blevet accepteret og drømmer også ind i mellem selv om “de gode gamle dage” i en helt anden social klasse.

En anden pointe, som heller ikke kommer med i filmen, er forklaringen på, hvorfor det er så vigtigt for borgmester Vaughan at få åbnet stranden hurtigst muligt, for der er nemlig mere på spil, end overfladen viser.

Endelig er der også forskel på Brodys og Hoopers forhold i bogen og filmen, og helt klart på hvor sympatisk Hooper fremstår.

Det kan godt mærkes, at Dødens gab er mere end 30 år gammel, og jeg må sige, at jeg synes, filmen bærer alderen bedre end bogen. Romanens fokus på det sociale skel mellem sommergæster og fastboende virker gammeldags på mig, og det samme gør personernes opførsel overfor hinanden. Scenerne med hajen er dog ualmindelig godt beskrevet, og især slutscenen står printet på min nethinde endnu.

Om bogen:

Udgivelsesår: 1974
Forlag: Gyldendals Bogklub, 281 sider

Jaws 2

Tre år efter den første “Jaws” film udkom “Jaws 2”. Den er produceret af Richard Zanuck og David Brown, som også stod bag den første film, ligesom Carl Gottlieb der var med til at skrive første manuskript også er med her.

Hovedpersonen er stadig politimanden Martin Brody. Der er gået 4 år, siden hajen terroriserede vandet omkring Amity, men Brody har ikke glemt den. Da en båd eksploderer, og de to personer ombord ikke findes, er Brody derfor sikker på, at en ny haj truer. Men ingen tror naturligvis på ham. Og da han senere opskræmmer hele stranden unødigt, bliver han fyret. Det stopper ham dog ikke fra at tage ud efter en gruppe unge mennesker, som i kådhed er taget ud til Junction Island for at svømme og hygge sig. For der er naturligvis en haj på færde, og den er sulten efter mennesker…

Hvor der i “Jaws” gik lang tid, før vi så hajen rigtigt, har Jeannot Szwarc valgt at vise hajen fra starten af. Og det er et klogt valg, for vi ved jo, at den er der. Det er derfor vi vil se filmen. I stedet har han fokuseret på at lave nogle flotte action-sekvenser, fx i starten med en vandskiløber, som har hajen i hælene, eller senere da hajen smadrer de unge menneskers både. Det er godt og effektivt lavet.

Der er ikke nogen overraskelser i historien. I ekstra-materialerne fortæller Szwarc, at han forsøgte at udbygge karaktererne, men det lagde jeg nu ikke så meget mærke til. Derimod kunne det irritere mig, at Brody stadig ikke kan finde ud af at sejle, når han er betjent på en ø. Det virker simpelthen for urealistisk på mig. Men det er selvfølgelig i småtingsafdelingen.

Alt i alt er “Jaws 2” stadig en fin monsterfilm, og jeg er imponeret over, at den teknisk set holder med 30 år på bagen.

Instruktør: Jeannot Szwarc
Udgivelsesår: 1978

Jaws-serien:
Jaws, 1975 – D: Steven Spielberg
Jaws 2, 1978 – D: Jeannot Szwarc
Jaws 3D, 1983 – D: Joe Alves
Jaws – the revenge, 1987 – D: Joseph Sargent
Cruel Jaws, 1995 – D: Bruno Mattei

Jaws

JawsJeg købte den fine jubilæumsboks med Jaws og så frem til et formidabelt gensyn. Men jeg så den vist den forkerte dag, for det bedste for mig endte faktisk med at være dvd’en med ekstramaterialerne.

Politimanden Brody er flyttet fra New York til øen Amity med sin familie, selvom han er hunderæd for vand. Da øen pludselig hjemsøges af en stor hvid haj, som spiser løs af badegæsterne, vil Brody straks lukke stranden, men overtales af byens borgmester til at lade være, da det vil skade turismen. Men hajen fortsætter sin jagt, og til sidst tager Brody ud sammen med marinebiologen Hooper og fiskeren Quint for at sætte en stopper for den. Det er dog lettere sagt end gjort.

Jaws er fra 1975 og er instrueret af Steven Spielberg. Der er ingen tvivl om, at der er både gys og grin i den, og at den på sin tid var forrygende godt lavet. Det var også den første film, der indspillede mere end 100 millioner dollars, og i dag er den en klassiker. Alle kender temaet fra filmen (som i øvrigt indbragte John Williams en Oscar), og der er lavet et hav af hajfilm efterfølgende. Allerede i 1977 kom fx Orca – killer whale (Orca var navnet på båden som Brody, Hooper og Quint sejlede ud i).

Når jeg ikke helt faldt på halen af begejstring, var det fordi jeg synes, filmen ind i mellem gik i tomgang. I en scene ombord på båden har Quint fx en lang dialog, og i ekstramaterialerne roser Spielberg denne, men jeg kom til at tænke på scenen i From dusk til dawn, hvor Frost fortæller en langt ude historie om, hvordan han ene mand dræber en hel afdeling viet conger. Og så var det svært at holde fast i alvoren i Quints dialog.

Når det er sagt, så synes jeg dog alligevel, at Jaws er et gensyn værd, og allermest synes jeg, at det var sjovt at høre både Spielberg og skuespillerne fortælle om deres oplevelser med at lave Jaws.

Om filmen:

Instruktør: Steven Spielberg
Udgivelsesår: 1975

Jaws-serien:

Jaws, 1975 – D: Steven Spielberg
Jaws 2, 1978 – D: Jeannot Szwarc
Jaws 3D, 1983 – D: Joe Alves
Jaws – the revenge, 1987 – D: Joseph Sargent
Cruel Jaws, 1995 – D: Bruno Mattei

Også omtalt på horrorsiden.dk