juni 2018
M T O T F L S
« maj    
 123
45678910
11121314151617
18192021222324
252627282930  
Arkiver

Indlæg tagget med ‘Halloween’

HalloweenHelvedet af Patrick Leis

HalloweenHelvedet af Patrick LeisMonstre, spøgelser, flagermus, edderkopper, en gnaven præst, uhyggelige trolde, talende katte og masser af græskar er blot lidt af det, du kan møde i HalloweenHelvedet

Kia, Mikkel og deres kat Felix mødte vi første gang i Julefandens hævn, hvor hele Røffelstrup nær var forsvundet. Der er gået næsten et år, og alle har glemt, hvad der skete. Selv Kia og Mikkel mindes begivenhederne som en slags drøm.

Nu står Halloween for døren, og Kia har besluttet sig for, at det skal blive alletiders bedste Halloween. Hun og veninden Asta skal gå trick-or-treat, og Kia er overbevist om, at hun har en god chance for at vinde udklædningskonkurrencen på skolen med sit kostume som zombihavfruen Ariel.

Mikkel og kammeraten Dex er derimod blevet for store til at gå op i uhyggelige udklædninger. I stedet har de planer om at spille hele skolen et puds under Halloweenfesten, som skal få lærerne til at skide grønne grise og få festen til at gå over i historien.

Kun Felix kan mærke, at noget er under opsejling. Ude på markerne planter mærkelige væsener ting i den nøgne jord, og flere katte er forsvundet sporløst. Mareridt plager børnene i byen, og de begynder at blive syge. Oveni sker der hærværk på kirkegården, og Pastor Boghvede lægger skumle planer for at få ram på gerningsmændene. Og hvem er det, der er flyttet ind i den gamle eneboers forladte hus?

HalloweenHelvedet er opdelt i kapitler, der tæller ned fra d. 19. oktober og frem til d. 31. oktober, hvor slutningen af historien foregår under selve Spøgelsesnatten. Patrick Leis har selv illustreret, og de sort/hvide stregtegninger rummer præcis den rette blanding af humor og uhygge. Bagerst i bogen er der en række bonus-fakta om Halloween, ligesom Leis giver en kort introduktion til, hvordan tegningerne bliver til.

Jeg er generelt fan af Patrick Leis, der hører til blandt de bedste, når det gælder om at fortælle røverhistorier fyldt med ramasjang og humor. Sidste års forstadsgyser var en forrygende fortælling, som vendte op og ned, på det vi forstår ved en julehistorie. Her er det så Halloween, der ryger en tur gennem Leis’ formidable fantasi, og resultatet er endnu en gang sjovt, skørt og skræmmende.

Hvis du er til humørfyldt action og uhygge, og ikke kan få nok af et gysende grin, så er HalloweenHelvedet et must. Patrick Leis skruer helt op for underholdningsvolumen og serverer en herlig røverhistorie for børn (+10 år) og barnlige sjæle. Her er monstre, spøgelser, flagermus og edderkopper. Kække børn og en gnaven præst. Uhyggelige trolde, talende katte og en uventet allieret. Og ikke mindst er HalloweenHelvedet en velfortalt historie med et spændende klimaks, som giver løfter om flere fortællinger fra forstaden Røffelstrup.

Pastor Boghvede mærkede, at han blev tør i munden. Der var flere af gravene, som ikke så ud, som de burde. Gravstenene var skubbet en smule bagover, jorden lå ikke længere pæn og glat, og de små buske og dekorationstræer, der omkransede gravpladserne, så ud til at være blevet trampet ned. En ugle tudede højt et sted i skoven, og pastoren for sammen ved lyden. Nogle unger måtte have vandaliseret gravene!
Han knugede hårdt om stokken og marcherede tilbage mod sin lune stue. I morgen ville han ringe til politiet og gøre endnu et forsøg på at standse den afskyelige fejring af Halloween. Han havde jo advaret dem mod at holde hedenske fester, se bare, hvad den slags førte til!
Næh, stod det til pastor Boghvede, var det både første og sidste gang, der blev holdt spøgelsesaften i Røffelstrup!
Og det skulle han på sin vis få ganske ret i, for det ville blive en aften, som ingen ønskede at gentage.
Måske bortset fra den høje, tynde mand, der stod og betragtede ham fra sit skjul mellem nogle af kirkegårdens træer. Manden nikkede tilfreds. Han havde nået, hvad han kom for, og nu havde han fået flere hjælpere.
Beklageligvis vidste han, at også hans urgamle fjende var ved at samle soldater.
Og senere samme nat forsvandt endnu en kat fra byen, men det var slet ikke det værste, der skete …
Næh, for i de tidlige morgentimer, lige før solopgang, hvor mørket er dybest, vågnede flere af byens børn med skrækkelige  mareridt. Nogle syntes, at de så flimrende lys svæve rundt uden for deres vinduer, og andre havde fornemmelsen af at se utydelige skikkelser pile rundt i haverne med favnen fyldt af små, orange frugter.
I flere af børneværelserne var vinduerne forsigtigt blevet lirket op i løbet af natten … Og nede under børnenes senge var der blevet gemt hemmelige gaver. (s. 53-54)

Om HalloweenHelvedet:

Udgivelsesår: 2017
Forlag: Calibat, 223 sider
Omslag: Patrick Leis

Tak til forlaget Calibat for læseeksemplaret.

Besøg Patrick Leis’ hjemmeside

 

Gespenster af Sigbrand, Sanderhage og D’Amato

Gespenster af Sigbrand, Sanderhage og D'AmatoFra hjemsøgte grillbarer over den ultimative Halloweenfest til en nedlagt kirke. I Gespenster får spøgelser og genfærd taletid i seks nye noveller.

Det lille forlag Mojibake har netop udgivet en nyt hæfte med korte noveller. Som altid er her tale om en ‘Limited Edition’, idet Gespenster kun bliver udgivet i 100 nummererede og håndkolorerede eksemplarer. Denne gang får læserne seks historier om spøgelser serveret af Tulle Sigbrand, Per Sanderhage og Chris D’Amato.

Samlingen indledes med en lille prolog fortalt af en ‘vandringsmand’, der er fanget i limbo, hvor han for at fordrive tiden har nedfældet de seks historier, som herefter følger.

Chris D’Amato står for tre af dem.

“Hun var min ven” er fortællingen om en sjæl, der var meget glad for at spise på den lokale kinesiske grillbar, mens han levede. Så glad at nu, hvor han hænger i limbo, stadig frekventerer sit stamsted.

I “Tid til en snak” får en psykolog et uventet besøg. En ung mand dukker pludselig op i konsultationen, og begynder at fortælle sin historie. Men hvem er han?

Den sidste af Chris D’Amatos historier hedder “Det nye hus”, og her har en ejendomsmægler et rigtig godt tilbud til et yngre ægtepar. Spørgsmålet er bare, om tilbuddet nu også er så godt, som det lyder.

De tre historier er, som altid når det drejer sig om Chris D’Amato, korte. De er dog også underholdende og indeholder hver især et lille twist, som drejer fortællingen mod det uforudsigelige. Ligeledes leger D’Amato med fortæller-stemmen, så hver historie får sin egen stil, som passer til indholdet, og det er lykkes rigtig godt.

Per Sanderhage udgav for nyligt En sag for Luckner, med de samlede noveller om lejemorderen Luckner kendt fra skrækmagasinet Gru. I Gespenster bidrager han med to af samlingens noveller.

“En kiste til to” indeholder den samme herlige blanding af humor og uhygge som Luckner-novellerne. Her planlægger to unge fyre et brag af en Halloweenfest. Det eneste, der mangler, er en rigtig kiste til at imponere tøserne med.

Noget mere alvorlig er “Gå med i Lunden”, som udspiller sig fem år efter 2. verdenskrigs afslutning. En tidligere hippo-mand løslades fra fængslet, efter at hans kammerat er blevet henrettet, og nu opsøger han kammeratens enke. Han har brug for at få at vide, hvor en kending fra gamle dage opholder sig.

Begge Sanderhages fortællinger er både vellykkede og velskrevne. Uanset om det er det sjove gys i “En kiste til to” eller den dystre uhygge i “Gå med i Lunden”, så rammer Sanderhage lige på kornet. Nok mine to favoritter i samlingen.

Hæftets sidste fortælling, “Kirken”, står Tulle Sigbrand for.

Den nyuddannede præst, Marianne, falder for en gammel præstegård, der har hørt til en kirke, som nu er nedlagt. Kirken er på nippet til at styrte ud over kanten af klitten, som havet langsomt gnaver sig ind i. En del af kirkegården er allerede væltet ned, så nu har man samlet de dødes jordiske rester og begravet dem i den nye kirkes kirkegård. Men Marianne er glad, både for sin nye bolig og for at gå ture ud den gamle kirke. Det vil sige – indtil hun en dag har en meget mærkelig oplevelse under et besøg i den gamle kirke.

Selvom de seks fortællinger alle omhandler spøgelser og genfærd, er de alligevel ret forskellige, og viser således hvor bredt en betegnelse som spøgelseshistorier kan dække. Her er både gru & grin og twists & tårer. Det er ikke alle fortællingerne der lykkes 100%, men jeg var godt underholdt alligevel. For man mærker tydeligt, at det er hjerteblod, der har drevet udgivelsen allerede fra den stemningsfulde, håndkolorerede forside, der perfekt slår tonen an (ikke mindst når lyset bliver slukket!).

For en god ordens skyld skal det nævnes, at jeg havde fornøjelsen at få et forhåndskig på de tre fortællinger af Chris D’Amato, men at jeg ikke har nogen form for økonomisk interesse i Gespenster.

Indhold:

Hun var min ven af Chris D’Amato
En kiste til to af Per Sanderhage
Gå med i Lunden af Per Sanderhage
Tid til en snak af Chris D’Amato
Kirken af Tulle Sigbrand
Det nye hus af Chris D’Amato

Om Gespenster:

Udgivelsesår: 2017
Forlag: Mojibake, 46 sider
Vignetter: René Birkholm

Tak til forlaget Mojibake for fri-eksemplaret. Hæftet kan købes for kr. 50,- + porto via forlagets hjemmeside.

 

Gyserfilmens historie på 30 minutter

Gyserfilmens historie på 30 minutterI dag er det fredag d. 13. Findes der en bedre lejlighed til at gøre lidt reklame for et super fedt Halloween-arrangement?

Mandag d. 30. oktober tyvstarter Horsens Bibliotek nemlig Halloween med foredraget Gyserfilmens historie på 30 minutter. Her tager cand.mag. i filmvidenskab Jacob Holm Krogsøe (kendt fra bl.a. Planet Pulp og talrige filmintroduktioner i hjembyen Randers’ biograf) publikum med på en rejse i mørket fra 1896 med filmen The Haunted Castle til 2017 hvor Get Out skræmmer publikum i biografen.

Efter foredraget er der en kort pause, og så fortsætter aftenen med Drew Goddards anmelderroste film fra 2011 om en gruppe unge, der tager på en weekend langt, langt ude i skoven. Filmen overraskede alle, for selvom den umiddelbart virker som en ren gyserkliché, så vendes bøtten undervejs, og filmen står både som en vellykket gyser, men også som en metafilm, der på behændig vis forholder sig til filmhistorien og til forskellige typer af gys.

Fik jeg sagt, at der er gratis adgang, så bare mød op.

PS. Fra d. 23. oktober løber der også en Halloween-konkurrence på Horsens Biblioteks Facebook-side, hvor der er mulighed for at vinde både biografbilletter og bøger. What’s not to like?

Om Gyserfilmens historie på 30 minutter:

Tid: Mandag d. 30. oktober kl. 19-21.30
Sted: Horsens Bibliotek, Salen
Foredrag + film: Gratis adgang

Som en forsmag på Krogsøes foredrag kan du nyde klipperen Diego Carreras video, der gennemgår gyserfilmens udvikling fra 1895 til i dag. (Kino.dk)

Trick’r Treat

Trick'r TreatJeg har længe gået og luret på Trick’r Treat, hvis forside med den lille figur med sækkehovedet virker stærkt fascinerende på mig. Desværre synes jeg ikke, at indholdet levede helt op til forsiden.

Trick’r Treat er en antologifilm a la Creepshow, og det er tydeligt, at instruktør og manuskriptforfatter Michael Dougherty er inspireret af de gamle film og EC comics. Men i modsætning til de gamle film, hvor historierne er individuelle og kædes sammen af en rammefortælling, så væver de fem fortællinger i Trick’r Treat sig ind i hinanden undervejs i fortællingen, som springer i tid og sted.

Første fortælling er om det unge par, hvor kvinden ikke er særlig vild med Halloween og slukker græskarlampen før tid. Anden fortælling handler om gymnasielæreren der har sine helt egne Halloween-traditioner. Tredje fortælling handler om en gruppe børn, som laver en practical joke der løber helt af sporet. Fjerde historie handler om jomfru-lillesøsteren, som tager med sin storesøster til fest og endelig slipper af med mødommen – men på en lidt anderledes måde. Og femte historie handler om den gamle vrede mand, der hjemsøges af Halloween-ånden.

I ekstra-materialet fortæller Dougherty, at han altid har været fascineret af Halloween, og at han i sin film har ønsket at sætte fokus på baggrunden for Halloween og de traditioner, der er forbundet hermed. Undervejs kommer personerne da også med små oplysninger flettet ind i historien, men jeg må indrømme, at jeg først fangede de fleste af dem, da jeg så ekstra-materialet.

Generelt er filmen teknisk flot lavet, og det er ganske morsomt at sidde og holde øje med personer og lyde fra de andre historier undervejs. Når det er sagt, så blev jeg dog lidt skuffet over Trick’r Treat, som aldrig bliver rigtig overraskende eller skræmmende, og heller ikke indeholder den sorte humor, som fx Creepshow gjorde. Det hele er lidt for poleret og pænt efter min smag, men Janus skriver ganske pænt om den på Horrorsiden.dk, og jeg kan også se, at den har scoret 6,9 på IMDB, så det er sikkert bare mig, som er lidt for negativ igen igen.

Om Trick’r Treat:

Instruktør: Michael Dougherty
Udgivelsesår: 2007

For lidt mere Halloween-info se her

Murder Party

Jeg ved ikke helt, hvad jeg havde forventet, da jeg satte “Murder Party” på, men mine forventninger blev både gjort til skamme og overgået på samme tid, for her er tale om en underholdende omgang splat mikset godt med sort humor og masser af entusiasme.

Den lidt kiksede og ensomme Chris finder på vej hjem fra arbejde en invitation til et Halloween-party samme aften. I stedet for at se sine lejede gyserfilm sammen med katten beslutter han sig for at tage til fest, og med et hjemmelavet ridderkostume (lavet ud af en papkasse) tager han af sted til festen, som finder sted i et lager i et skummelt område af byen. Desværre for Chris er der ikke tale om en almindelig fest. Det er et Murder Party, og han er aftenens offer…

Værterne er en gruppe kunstnere, som konkurrerer indbyrdes og nu vil afprøve det ekstreme – nemlig at gøre et mord til kunst. I løbet af aftenen dukker også gruppens guru, Alexander, op sammen med pusheren Zycho , og aftenen eskalererer var vild til vanvittig.

“Murder Party” er skrevet og instrueret af Jeremy Saulnier og er en entusiastisk første film fra The Lab of Madness, som både har produceret og spiller de fleste af rollerne. Det er low budget, men det har ikke afholdt gutterne fra at lave en effektiv splatterfilm med gode makeup-effekter, som udnytter de økonomiske begrænsninger til filmens styrke. Som John Shelton skriver på Bloody Good Gore: “… “Murder Party” has a few other tricks up its sleeve. Most notably, it breaks modern horror movie conventions by having a few of the more extravagant deaths happen off-screen, only showing us the grisly results. This hearkens back to the early days of slasher movies and the movie plays these off-screen deaths to its advantage by milking dark comedy out of them. At this point your average movie-goer has seen people on fire in so many movies that unless it’s a really spectacular scene it’s not going to have much of an effect on them. If, on the other hand, a character’s screams as they burn alive go unnoticed because the other characters are so petty and self-absorbed… well, that’s comedy gold.”

“Murder Party” beskrives på forsiden som en film i stil med “Braindead” og “Bad Taste”, og det er for så vidt sandt, når vi kommer til filmens sidste tredjedel, hvor det hele eksploderer i underholdende splatter. De første totredjedele minder dog mere om “Resorvoir Dog” forklædt som horror-comedy, så man skal altså være forberedt på både snak og skæve scener, før splattet eksploderer om ørene på én. Til gengæld går det rigtig stærkt, når først det går i gang.

Filmen vandt Slamdance Film Festivals publikumspris i 2007 og blev nummer to i Toronto After Dark’s Audience Choice Award.

Instruktør: Jeremy Saulnier
Udgivelsesår: 2007

Besøg filmens hjemmeside

Også omtalt på Horrorsiden.dk

Halloween

HalloweenI går genså jeg John Carpenters klassiker Halloween fra 1978. Den satte nye standarder for gyserfilm, og har da også indspillet en hel del efterfølgere.

Jamie Lee Curtis spiller dydsmønstret Laurie, som skal passe børn til halloween, mens veninderne forlyster sig med deres kærester. Men denne halloween kommer boogey manden til Haddonfield. Morderen Michael Myers har i mange år været indespærret på en psykiatrisk institution, men han stikker af og tager tilbage til hjembyen Haddonfield. Og nu er han opsat på at myrde så mange så muligt.

Michael Myers er den personificerede ondskab, og den hvide maske og hans totale tavshed er med til at opretholde uhyggen. Han dukker pludselig op og forsvinder igen, og selvom han bliver skudt og dolket, så er han ikke at finde, når filmen er slut. På den måde er han et godt monster til en serie.

Selve opbygningen af uhyggen fungerer også godt. Publikum skaber egentlig det meste uhygge, for det er først til allersidst, at vi får alvor ser Michael i aktion. Indtil da kører Carpenter på stemningsopbygning via klipning og sceneskift, og det fungerer super godt. At jeg så blev træt af pigernes fnidder, er en anden sag.

Fordi Halloween har været forbillede for så mange andre film, kan det godt føles som om, det hele er set før. Men det var det jo ikke til premieren, og derfor holder den stadigvæk.

Læs også Sleazehounds gode analyse af Halloween

Om filmen:

Instruktør: John Carpenter
Udgivelsesår: 1978

Serien:
Halloween, 1978. D: John Carpenter
Halloween II, 1981. D: Rick Rosenthal
Halloween III – season of the witch, 1982. D: Tommy Lee Wallace
Halloween 4 – the return of Michael Myers, 1988. D: Dwight H. Little
Halloween 5, 1989. D: Dominique Othenin-Girard, Arthur Speer
Halloween – the curse of Michael Myers, 1995. D: Joe Chappelle
Halloween H20 – 20 years later, 1998. D: Steve Miner
Halloween – resurrection, 2002. D: Rick Rosenthal