november 2017
M T O T F L S
« okt    
 12345
6789101112
13141516171819
20212223242526
27282930  
Arkiver

Indlæg tagget med ‘Hammer Film’

The Curse of the Mummy’s Tomb

Jeg synes ofte, at der er noget vældigt charmerende over de gamle Hammer Film, og “The Curse of the Mummy’s Tomb” er også til tider charmerende. Der er dog også irritationsmomenter, som ind i mellem overskygger charmen og fik mig til at tænke “bras”.

Under en ekspedition i Kongernes Dal i 1900 finder egyptologen Dubois sammen med sin gruppe kongegraven for den store farao Ra-Antef. Der hviler dog en forbandelse over graven, som siger, at alle der forstyrrer Ra-Antefs gravfred skal dø. Og der går da heller ikke længe før Dubois findes myrdet og med sin ene hånd skåret af.

Datteren Annette er naturligvis knust, men det går hurtigt over, så på tilbagerejsen har hun masser af kræfter til at flirte med den mystiske Adam Beauchamp, der dukker op på skibet – på trods af at hun er forlovet med faderens hjælper John Bray. Ekspeditionen drager nemlig til USA med alle fundene (meget mod den egyptiske regerings vilje), for rigmanden Alexander King, der har finansieret ekspeditionen, vil vise alle genstandene på en rundrejse i staterne.

Men i USA er problemerne ikke slut. Mumien søger nemlig sin hævn over alle, der var med til åbningen af dens kiste, og både John og Annette er i farezonen. Og så er der altså noget sært ved Adams viden om det gamle Egypten.

Hvad der især irriterer mig er, at Annettes rolle er så ufattelig tom. Hun skal bare se godt ud og fyre lidt replikker af om egyptiske sagn, og så ellers forelske sig i først den ene og så den anden. Det klarer Jeanne Roland sådan set til UG, men det undrer mig bare, hvorfor kvinderne ofte er så hjernedøde i Hammer filmene. Et andet irritationsmoment er plottet, som starter interessant nok i Egypten, hvor der lægges op til forskellige scenarier. Men så rejser gruppen til USA, og pludselig blandes nye personer ind, og der dukker genstande op, som vi slet ikke vidste eksisterede – genstande som er afgørende for historien.

Så rigtig sammenhængende, velspillet eller uhyggelig er “The Curse of the Mummy’s Tomb” ikke, men lidt hyggelig var det alligevel at se den. 

Hammers første mumie-film kom i 1959 “The Mummy”, som ligesom Hammers successer med Dracula og Frankenstein byggede på Universals film fra 1940’erne. Selvom “The Mummy” ikke nåede samme højder som de to førnævnte, så spandt den alligevel endnu to mumie-film af: “The Curse of the Mummy’s Tomb” (1964) og “The Mummy’s Shroud” (1967). Godt nok indspillede Hammer også i 1971 “Blood From The Mummy’s Tomb“, men den var baseret på Bram Stokers historie “The Jewel Of Seven Stars“, som handler om egyptisk mystik og dermed ganske anderledes fra Hammer’s tidligere mumie-film.

Instruktør: Michael Carreras
Udgivelsesår: 1964

Se forfilmen på YouTube

The Brides of Dracula

Selvom Dracula blev dræbt i Hammers første Dracula-film fra 1958 “Horror of Dracula“, udgav Hammer Film to år senere endnu en vampyrfilm spundet over Dracula-myten, igen med Terence Fisher i instruktørstolen og med Peter Cushing som Van Helsing.

Dracula er som sagt død,  men hans forbandelse lever videre. Det opdager den unge parisiske skolelærerinde, Marianne, som skal undervise i fransk på en skole i Transylvanien. På vej dertil opholdes hun på en kro, og her møder hun den kolde, men tilsyneladende gæstfrie baronesse Meinster, som inviterer Marianne hjem til sit slot. Her opdager hun en ung mand, der holdes fanget i slottet. Det viser sig at være baronessens søn, som – påstår hun – holdes fanget fordi han er sindssyg. Men nu er den unge baron Meister en smuk ung mand, så Marianne befrier ham, for blot at blive ladt tilbage, da han umiddelbart efter stikker af fra slottet.

I mellemtiden er Van Helsing ankommet til området, som tidligere har været plaget af vampyrisme – og efter baronens flugt dukker flere nye tilfælde op. Mens Van Helsing forsøger at befri verden for denne plage, forlover Marianne sig med baronen, og det bringer hende naturligvis i livsfare.

Når jeg sådan beskriver handlingen, kan jeg godt selv høre, at det lyder meget klichéagtigt, men “The Brides of Dracula” er nu ganske underholdende alligevel. Godt nok er den yndige Marianne dum som en dør, men det hører ligesom stilen til. Peter Cushing er til gengæld fantastisk i rollen som Van Helsing, hvor han med iskoldt overblik står imod baron Meinster og snarrådigt overlever et vampyrbid. Jeg kan allerbedst lide ham i rollen som Victor Frankenstein i bl.a. “The Revenge of Frankenstein“, hvor han spiller med vid, ironi og tindrende galskab, men også som helt fylder han rollen helt ud. Han er troværdig og sympatisk, og man tror på hans overlegne moralske styrke, uden at han virker arrogant.

Også David Peel, som spiller baron Meinster, gør et godt job. Før det afsløres hvad han er, virker han yderst charmerende, men når først hugtænderne dukker frem, ses ondskaben tydeligt i ham. Ligeledes er Martita Hunt som spiller baronessen og Freda Jackson som husholdersken velvalgte til rollerne, som især Freda tilføjer et troværdigt strejf af galskab. Kun Yvonne Monlaur som Marianne har jeg det temmeligt svært med, men hun er da smuk.

Special effects er dog ikke ligefrem i topklassen, og underlægningsmusikken er for en stor del af tiden et højest irriterende orgel, som giver mere end et hint om, at noget ondt er på vej herned. Ikke desto mindre er slutningen en absolut klassiker i mine øjne. Van Helsings kamp med baron Meinster og afslutningen udenfor møllen er fyldt med adrenalinpumpende spænding og et flot visuelt udtryk trods filmens mange år på bagen.

“The Brides of Dracula” er med andre ord en rigtig vellykket sequel, som ovenikøbet lykkes historiemæssigt, selvom den ikoniske skurk fra første film, nemlig Dracula, er død.

Instruktør: Terence Fisher
Udgivelsesår: 1960

Hammer Films Dracula:

Horror of Dracula (1958) Instr. Terence Fisher, med Peter Cushing, Christopher Lee
The Brides of Dracula (1960) Instr. Terence Fisher, med Peter Cushing
Dracula – Prince of Darkness (1966) Instr. Terence Fisher, med Christopher Lee
Taste the Blood of Dracula (1970) Instr. Peter Sasdy, med Christopher Lee
Scars of Dracula (1970) Instr. Roy Ward Baker, med Christopher Lee
Dracula A.D. (1972) Instr. Alan Gibson, med Peter Cushing, Christopher Lee
The Satanic Rites of Dracula (1973) Instr. Alan Gibson, med Christopher Lee, Peter Cushing
The Legend of the 7 Golden Vampires (1974) Instr. Roy Ward Baker, med Peter Cushing

Også omtalt på Horrorsiden.dk

To the Devil a Daughter

To the Devil a DaughterTo the Devil a Daughter var Hammer Films sidste horror film og baserede sig ligesom Hammers succes The Devil Rides Out på en roman af Dennis Wheatley. Wheatley havde været overordentlig tilfreds med filmatiseringen af The Devil Rides Out, og tilbød ifølge ekstra-materialerne Hammer at bruge hvilken som helst af hans historier kvit og frit. Desværre blev slutresultatet meget langt fra romanen, og Wheatley var dybt skuffet.

Den okkulte forfatter Richard Widmark bliver opsøgt af den desperate Henry Beddows til en kunstudstilling. Det viser sig, at han for 18 år siden indgik en pagt med den frafaldne præst fader Michael (Christopher Lee), om at hans datter på hendes 18 års fødselsdag skulle overgives til djævlen. Nu nærmer hendes fødselsdag sig, og faren ønsker at redde hende.

Widmark indvilliger i at hjælpe, selvom han ikke er sikker på, om pigen virkelig er i faren. Som han siger til sine venner, så er 98 % af den sorte magis tilhængere fupmagere, og kun 2 % bør man tage sig i agt for. Widmark henter pigen, da hun ankommer til London, og tager hende med til sin lejlighed, mens han forsøger at finde ud af, hvad der er på færde, og desværre viser det sig, at den kult, som ønsker pigen, hører til blandt de sidste 2 %.

På filmens positive side skal nævnes Christopher Lee i rollen som den djævle-tilbedende fader Michael, der leder satankulten. Han spiller overbevisende og er et stort plus for filmen. Også Henry Beddows, som spilles af Denholm Elliott, gør det rigtig godt. Widmark spilles af den amerikanske skuespiller John Verney, og han var ifølge ekstra-materialerne noget af en prøvelse for instruktør Peter Sykes, idet han konstant krævede særbehandling og i det hele taget opførte sig som lidt af en nar.

Af andre positive ting kan nævnes, at Hammer denne gang gjorde en del ud af lokaliteterne. Der blev rent faktisk optaget i både England og Tyskland, og kulisserne er væsentlig bedre, end de ofte er i Hammerfilm. Desuden er der flere gode special effects, bl.a. da Christopher Lee nærmest hypnotiserer faren over telefonen, og ikke mindst da Widmarks ven David brænder op inde i en kirke. Stuntmanden, som udførte stuntet, fortæller i ekstra-materialerne, hvordan han løb tør for ilt, mens han løb frem mod sit mærke, men han var nødt til at blive ved, ellers skulle scenen tages om, og så fik han ingen penge.

På filmens negative side er historiens udvikling. Det starter ellers meget godt, men mod slutningen bliver det temmelig rodet, og selve slutningen er en ren farce. Instruktøren fortæller da også, at manuskriptet blev skrevet løbende, efter at første udkast blev afvist, og man havde rent faktisk ikke en slutning før til allersidst, fordi den første slutning, man fandt på, mindede for meget om Draculas død i Scars of Dracula. Christopher Lee var også ret utilfreds med slutningen, som han syntes var en hån, idet man slår skurken ihjel ved at kaste en sten i hovedet af ham. Det er der ikke meget klimaks i.

To the Devil a Daughter adskiller sig fra tidligere Hammer film ved at være væsentlig mere moderne i sin tilgang. Alligevel virker den stadig gammeldags, når man sammenligner den med andre horrorfilm fra den tid, som f.eks. Rosemarys Baby og The Excorcist for slet ikke at tale om The Texas Chain Saw Massacre, hvor instruktørerne søgte helt nye veje for horroren. Alligevel synes jeg ok om To the Devil a Daughter, nok mest fordi jeg holder meget af Hammer film charmen.

Classic-horror skriver i sin omtale af filmen meget interessant om personernes moral: “To the Devil a Daughter is intriguing in that none of its characters are bastions of morality. Verney, himself exhibits questionable morals that make him nearly a secondary monster. He is portrayed as a man so obsessed with finding another story to write and making some money that he’s willing to put his friends in danger. In fact, his decisions often help lead to their deaths … In contrast, Father Rayner and his followers are not so much the villains as people seeking to halt the decadence of mankind through devotion to their god. The cultists exhibit a strong sense of order, discipline and focus. One member even endures a torture-filled “birth” ( allowing herself to be killed in the process), just to help fulfill the goal of the group. Such single-minded selflessness betrays a certain kind of value to their actions, a higher purpose that is absent from the “hero’s” motives. Wishing only to have one entity, or governing body, overseeing all humankind, there goals demonstrate a certain simplicity which would ultimately result in an end to wars and violence between human factions … In the end, Rayner and his followers are simply misguided, not malevolent monsters we have come to expect.” Læs hele omtalen her.

Peter Sykes har også instrueret Demons of the mind fra mit Ultimate Hammer Collection box sæt.

Om filmen:

Instruktør: Peter Sykes
Udgivelsesår: 1976

The Ultimate Hammer Collection:

She, 1965
The Nanny, 1965
Dracula – Prince of Darkness, 1966
The Plague of the Zombies, 1966
Rasputin the Mad Monk, 1966
The Reptile, 1966
The Witches, 1966
One Million Years B.C., 1966
The Viking Queen, 1967
Frankenstein Created Woman, 1967
Quatermass and the Pit, 1967
The Vengeance of She, 1968
The Devil Rides Out, 1968
Prehistoric Women, 1968
Scars of Dracula, 1970
The Horror of Frankenstein, 1970
Blood from the Mummy’s Tomb, 1971
Straight on till Morning, 1972
Fear in the Night, 1972
Demons of the Mind, 1972
To the Devil a Daughter, 1976

The Horror of Frankenstein

The Horror of FrankensteinEfter en pause har jeg igen kastet mig over min Ultimate Hammer Collection, og hvor seneste kig (Demons of the Mind) var en skuffelse, lever The Horror of Frankenstein fint op til mine Hammer Film forventninger.

Filmen begynder, mens Victor Frankenstein er en ung studerende, der bor alene sammen med sin far, som er noget af en liderbuk. Da faren siger, at det bliver over hans lig, at Frankenstein kommer på universitetet for at studere, dør han kort efter i en tragisk jagtulykke, og den unge baron kommer alligevel på universitetet.

Her får hans libido ham dog i problemer, og han drager hjem igen. Med ham følger vennen Wilhelm Kassner, som skal hjælpe Frankenstein med hans eksperimenter i sommerferien. Det viser sig dog snart, at de to unge mænd har vidt forskellige synspunkter på, hvad man moralsk kan og må, og da Frankenstein begynder at eksperimentere med menneskekroppe, siger Wilhelm fra. Men da er det for sent.

Ralph Bates, som spiller Victor Frankenstein, er overbevisende som den yderst intelligente, men samvittighedsløse charlatan, som det ene øjeblik er venlig, betænksom og charmerende, og det næste øjeblik er iskold og beregnende, og ikke går af vejen for mord for at fremme sit mål. Han minder ikke meget om min yndlings Frankenstein, Peter Cushing, men filmens tone er også helt anderledes, så den nye Frankenstein passer godt ind.

The Horror of Frankenstein har en underliggende humoristisk tone, som måske ikke er helt så morsom i dag som dengang. Alligevel er der øjeblikke, som fik mig til at trække på smilebåndet. F.eks. da det første gang lykkes for Frankenstein at få en afskåren hånd til at bevæge sig, og den giver seeren fingeren på engelsk manér. Jeg bed også mærke i flere interessante dobbelttydigheder i dialogen, som da Frankensteins barndomsbeundrer Elizabeth (Veronica Carlson) på et tidspunkt udbringer en skål for ham med ordene: “To your work – may you get what you deserve”, og ordspil som når Wilhelm begræder en lille skildpaddes skæbne. “Poor little thing”, og Victor svarer: “Poor little nothing”.

Til gengæld var jeg ikke så vild med monstret, som bliver spillet af den tidligere vægtløfter, Dave Prowse. Han er øjensynligt valgt for sin gode krop, som absolut også er flot og muskuløs, men skuespilsmæssigt er der ikke meget at komme efter. Han vader bare rundt og smadrer døre og kværker mennesker. Dave Prowse vendte dog tilbage som monstret i Frankenstein and the Monster From Hell fra 1974, hvor Peter Cushing igen indtog rollen som Frankenstein, og Terence Fisher sad i instruktørstolen.

Jeg undrede mig også over, hvorfor det var nødvendig for Frankenstein at sammensætte sit monster af forskellige lig, når han havde flere hele lig til fri afbenyttelse? Især da det tidligere i filmen er lykkes ham at genoplive en død skildpadde. Det er heller ikke særlig godt forklaret, hvorfor Frankenstein har magt over monstret, eller hvorfor det nogle gange dræber sine ofre og andre gange efterlader dem bevidstløs. Men den slags spørgsmål skal jeg nok bare lade være med at stille.

The Horror of Frankenstein lægger sig ikke op af tonen i de tidligere Frankenstein film fra Hammer. Men ved at vælge sin egen stil bliver det alligevel en underholdende film, bare man ikke forventer at blive skræmt fra vid og sans. Slutningen hører absolut til blandt de morsomste, og det var lige før, jeg fik helt ondt af Frankenstein.

Ekstra-materialerne indeholder et interview med Veronica Carlson, som udover rollen som Elizabeth i The Horror of Frankenstein, også spillede overfor både Christopher Lee og Peter Cushing i henholdsvis Dracula Has Risen from the Grave og Frankenstein Must Be Destroyed.

IMDB kan man læse i filmens trivia, at The Horror of Frankenstein ikke er en del af Hammers Frankenstein-serie på i alt 6 film. Oprindeligt var den tænkt som en genindspilning af The Curse of Frankenstein (1957) med Ralph Bates i Peter Cushings rolle for at tiltrække et yngre publikum. Jimmy Sangster insisterede dog på at tilføje humoren og Frankensteins virile side, så det ikke blot blev det samme film indspillet med nye skuespillere.

Frankenstein film fra Hammer Film:

The Curse of Frankenstein (1957)
The Revenge of Frankenstein (1958)
The Evil of Frankenstein (1964)
Frankenstein Created Woman (1967)
Frankenstein Must Be Destroyed (1969)
Frankenstein and the Monster from Hell (1974)

The Ultimate Hammer Collection:

She, 1965
The Nanny, 1965
Dracula – Prince of Darkness, 1966
The Plague of the Zombies, 1966
Rasputin the Mad Monk, 1966
The Reptile, 1966
The Witches, 1966
One Million Years B.C., 1966
The Viking Queen, 1967
Frankenstein Created Woman, 1967
Quatermass and the Pit, 1967
The Vengeance of She, 1968
The Devil Rides Out, 1968
Prehistoric Women, 1968
Scars of Dracula, 1970
The Horror of Frankenstein, 1970
Blood from the Mummy’s Tomb, 1971
Straight on till Morning, 1972
Fear in the Night, 1972
Demons of the Mind, 1972
To the Devil a Daughter, 1976

Om filmen:

Instruktør: Jimmy Sangster
Udgivelsesår: 1970

Demons of the Mind

For efterhånden lang tid siden købte jeg en boks kaldet “The Ultimate Hammer Collection” fra Hammer Film. At kalde den en ultimativ samling er måske lidt af en tilsnigelse, for her er ikke tale om en udvælgelse af deres største film, men bare et blandet udvalg af 21 film udgivet i perioden 1965 til 1976. Det vil f.eks. sige at her mangler klassikere som “The Curse of Frankenstein”, “Horror of Dracula“, og “The Mummy” for blot at nævne nogen. Ikke desto mindre har jeg fået flere positive oplevelser af boksen. Desværre hører “Demons of the Mind” til de mindre positive.

Baron Zorn lever isoleret med sine to voksne børn, som han holder indespærret og afsondret fra hinanden. Han taler om en forbandelse, som løber i blodet på dem og kræver blod og forbudt samvær. Det er lykkes for datteren Elizabeth at flygte, men i filmens start bliver hun hentet hjem og spærret inde igen. Imens har Zorn tilkaldt professor Falkenberg, der med sine kontroversielle metoder kan helbrede psykiske lidelser. Zorn vil redde sine børn fra forbandelsen, men det viser sig, at han måske skal kigge et andet sted.

Jeg skal være ærlig at sige, at jeg faldt i søvn et par gange undervejs, og selvom jeg mener, at jeg fik spolet tilbage, så jeg har fået hele historien med, kan der være smuttet noget. Og det kan være grunden til, at jeg synes, historien var ualmindelig usammenhængende. Jeg fik aldrig fat i, hvordan Zorn besluttede sig for at kontakte Falkenberg, ligesom jeg heller ikke helt fandt ud af, hvad Falkenberg egentlig gjorde? Det virker som hypnose nogen gange, og andre gange var der lidt rollespil og snak i stedet for.

Andre ting virker også ulogiske, som f.eks. at landsbyens beboere frygter djævlen på baronens grund, men alligevel traver byens piger lystigt alene rundt i skoven. Og da der på et tidspunkt drager en pøbel af sted mod slottet, når de aldrig frem. De kommer ikke en gang en skrigende kvinde til hjælp, selvom de befinder sig i samme skov.

Så logikken spiller ikke den store rolle her, og det gør godt skuespil heller ikke. Robert Hardy, der spiller Zorn, virker som en parodi på en ond baron og bliver aldrig hverken uhyggelig eller rørende, og det bliver aldrig opklaret, hvor han har set den omstrejfende præst, der pludselig dukker op. Hvis det er ligegyldigt, hvorfor så overhovedet nævne at han har set ham? Heller ikke Shane Briant og Gillian Hills, der spiller børnene, gør det særligt godt. Det meste af tiden er de blot blege og svage og virker mere hjælpeløse end realistisk er. At Briant skulle være blevet nævnt som en ny Peter Cushing har jeg i hvert fald meget svært ved at forstå.

Oprindelig skulle filmen have heddet “Blood Will Have Blood, Demons of the Mind”, men distributøren brød sig ikke om den titel, og i stedet blev den forkortet til “Demons of the Mind”. Personligt synes jeg, at “Blood Will Have Blood” ville have været en mere passende titel i forhold til indholdet. Men generelt må jeg sige, at “Demons of the Mind” efter min mening hører til blandt de svageste film i boksen.

Instruktør: Peter Sykes
Udgivelsesår: 1972

The Ultimate Hammer Collection:

She, 1965
The Nanny, 1965
Dracula – Prince of Darkness, 1966
The Plague of the Zombies, 1966
Rasputin the Mad Monk, 1966
The Reptile, 1966
The Witches, 1966
One Million Years B.C., 1966
The Viking Queen, 1967
Frankenstein Created Woman, 1967
Quatermass and the Pit, 1967
The Vengeance of She, 1968
The Devil Rides Out, 1968
Prehistoric Women, 1968
Scars of Dracula, 1970
The Horror of Frankenstein, 1970
Blood from the Mummy’s Tomb, 1971
Straight on till Morning, 1972
Fear in the Night, 1972
Demons of the Mind, 1972
To the Devil a Daughter, 1976

Fear in the Night

Fear in the NightFear in the Night er mere en thriller end en egentlig gyser. Den unge Peggy gifter sig med den attraktive Robert efter en ganske kort forlovelse. Han underviser på en drengeskole, og Peggy flytter med ham dertil. Peggy er netop kommet sig over en nervøst sammenbrud, og de to mødte hinanden, mens hun var indlagt.

Dagen før hun skal rejse, bliver Peggy overfaldet i sit værelse. Det eneste, hun når at opdage, er, at hendes overfaldsmand har en kunstig arm. Overfaldet bliver ikke anmeldt til politiet pga. Peggys “hysteriske” fortid, og det kniber også for Robert at tro på hende. Så da Peggy bliver overfaldet i deres fælles hjem, stiller Robert endnu en gang spørgsmålstegn ved det.

Samtidig møder Peggy både skolens inspektør, Michael Carmichael (Peter Cushing) og hans hustru Molly (Joan Collins), og sidstnævnte bryder sig aldeles ikke om Peggy. Og så er der altså noget mystisk med skolen…

Da Robert sendes på et seminarium, skal Peggy blive alene tilbage. Hun er bange og ikke meget for det, men Robert lader hende få et gevær med i seng som beskyttelse. Og i løbet af natten bryder nogen ind, og Peggy ender i en flugt ind på skolen. Nu tror Robert på hende, men hvad er der i virkeligheden sket?

Jeg synes ikke, at Fear in the Night var en voldsomt god film. Instruktør Jimmy Sangster prøver at lave en overraskende finte, men det lykkes ikke helt. Joan Collins spiller heks ganske fortræffelig, og Peter Cushing er jo altid en fornøjelse. Han får dog ikke lov til at udfolde sig særligt her, og historien virker lidt træt.

Fear in the Night er anden “halvdel” af “Women in Terror” filmene (første “halvdel” var Straight on till Morning), som blev de sidste suspense thrillers produceret af Hammer Film, ligesom det blev Jimmy Sangsters sidste film for Hammer. Filmen blev dog en retningslinje for, hvilken retning Hammer Film ville gå i 80’ernes tv-serier.

Om Fear in the Night:

Instruktør: Jimmy Sangster
Udgivelsesår: 1972

The Ultimate Hammer Collection:

She, 1965
The Nanny, 1965
Dracula – Prince of Darkness, 1966
The Plague of the Zombies, 1966
Rasputin the Mad Monk, 1966
The Reptile, 1966
The Witches, 1966
One Million Years B.C., 1966
The Viking Queen, 1967
Frankenstein Created Woman, 1967
Quatermass and the Pit, 1967
The Vengeance of She, 1968
The Devil Rides Out, 1968
Prehistoric Women, 1968
Scars of Dracula, 1970
The Horror of Frankenstein, 1970
Blood from the Mummy’s Tomb, 1971
Straight on till Morning, 1972
Fear in the Night, 1972
Demons of the Mind, 1972
To the Devil a Daughter, 1976

Horror of Dracula

Horror of DraculaPå forsiden står der “Christopher Lee’s fang-tastic, first-ever performence as the Lord of the Undead“, og han er virkelig ikonisk i rollen som grev Dracula.

Jonathan Harker er blevet inviteret til Draculas slot under dække af at være en bibliotekar, som skal indeksere grevens bibliotek. I virkeligheden kommer Harker for at tilintegøre ondskaben, for han ved, hvem og hvad Dracula er. Desværre bliver han bidt af en kvindelig vampyr, og selvom det lykkes ham at dræbe hende, får Dracula fat på ham.

Da Harker ikke vender tilbage, tager Van Helsing til Draculas slot for at finde ud af, hvad der er sket. Netop som han ankommer, ser han en vogn med en kiste i haste ud gennem slottets port. Og da han senere vender tilbage for at fortælle Harkers forlovede, Lucy, at Harker er død, er hun blevet syg. Van Helsing finder ud af, at Dracula er i byen, og at han ønsker Lucy, som sin nye ledsager.

“Horror of Dracula” blev lavet umiddelbart efter Hammer Films store succes “The Curse of Frankenstein”, og udover Christopher Lee er også Peter Cushing med i rollen som Van Helsing. De to herrer skulle senere krydse klinger i endnu en Dracula-film “Dracula A.D.”. “Horror of Dracula” er inspireret af Bram Stokers roman, men følger ikke oplægget udover genbrug af navnene (som endda bruges forskelligt fra bogen idet Mina var Harkers forlovede i bogen, mens Lucys tilbeder var Arthur), og blev en af mange Dracula film fra Hammer. Oprindeligt kaldte man blot filmen “Dracula”, men for at undgå forveksling med Tod Brownings film “Dracula” fra 1931, omdøbte man den til “Horror of Dracula”.

Filmen indeholder flere vellavede special effects, bl.a. da Harker spidder vampyrkvinden i hendes kiste, og Van Helsing og Draculas endelige opgør i slutningen af filmen.

Om filmen:

Instruktør: Terence Fisher
Udgivelsesår: 1958

Hammer Films Dracula:

Horror of Dracula (1958) Instr. Terence Fisher, med Peter Cushing, Christopher Lee
The Brides of Dracula (1960) Instr. Terence Fisher, med Peter Cushing
Dracula – Prince of Darkness (1966) Instr. Terence Fisher, med Christopher Lee
Taste the Blood of Dracula (1970) Instr. Peter Sasdy, med Christopher Lee
Scars of Dracula (1970) Instr. Roy Ward Baker, med Christopher Lee
Dracula A.D. (1972) Instr. Alan Gibson,med Peter Cushing, Christopher Lee
The Satanic Rites of Dracula (1973) Instr. Alan Gibson, med Christopher Lee, Peter Cushing
The Legend of the 7 Golden Vampires (1974) Instr. Roy Ward Baker, med Peter Cushing

Frankenstein Created Woman

Endnu engang er Peter Cushing tilbage i rollen som baron Frankenstein, og uanset at filmen denne gang er ret ujævn, så er hans præstation stadig båret af vid, ironi og en tindrende galskab, der står som et fyrtårn i filmen.

Baron Frankenstein er flyttet ind hos den alkoholiserede doktor Hertz. Her eksperimenterer han med at finde ud af, hvor sjælen er efter døden. Hans mål er at indfange sjælen af en afdød og putte den i en ny krop.

Mens Frankenstein og Hertz arbejder på dette, følger filmen det unge par Hans og Christina. Hans’ far blev dømt til døden for mord, da Hans var ganske lille, og ingen synes derfor særligt om ham. Slet ikke Christinas far der ejer den lokale kro.

En aften bliver Christina (som er frygtelig vansiret i ansigtet og har deforme lemmer) udsat for chikane af en gruppe unge mænd fra landsbyen. Hans er tilstede, og han forsvarer Christinas ære, men kroejeren henter politiet, og selvom Hans ikke kommer i fængsel, så hører alle, at han truer kroejeren. Så da kroejeren næste dag findes død, er alle overbeviste om, at Hans er morderen. Den eneste, som kan redde ham, er Christina, men hun er rejst til en doktor i en anden by. Så Hans ryger i guillotinen, og da Christina kommer tilbage og opdager det, springer hun i floden og drukner sig.

Nu kommer Frankenstein så ind i billedet igen. Det lykkes ham nemlig at fange Hans’ sjæl og overføre den til Christinas krop. Da hun vågner op, husker hun dog ingenting, og først da hun ser guillotinen kommer hukommelsen tilbage til hende. Og Hans vil have hævn …

Som sagt er “Frankenstein created woman” en noget ujævn og temmelig langsommelig affære. Det første lange stykke tid af filmen er man i tvivl om, hvad de to historier har med hinanden at gøre, og da de så flettes sammen, er det til gengæld så åbenlyst, hvad der skal ske, at jeg ikke rigtig blev grebet. Peter Cushing er stadig suveræn som baronen, og idéen med at forsøge at indfange sjælen er god, men selve resultatet er ikke blevet specielt interessant.

I bogen “Monstrologi – Frygtens manifestationer” kommer Jørgen Riber Christensen ind på “Frankenstein created woman” i afsnittet “Monstervisualiseringer”. Efter en kort handlingsbeskrivelse af filmen når han frem til afsløringen af monstret: “Baron Frankenstein trækker sjælen ud af Hans’ lig og overfører den til Christinas, som han genopliver og opererer på. Da bandager og gips fjernes fra hende, forventer publiku et monstrøst syn i retning af den maskerede og animeret overspillede Elsa Lancaster med elektrificeret frisure fra James Whales “The Bride of Frankenstein” fra 1935 eller det, der er værre, men her, 57 minutter inde i filmen anvender dens fortæller et kortvarigt suspense, idet der klippes til et subjektivt kamerablik fra den genopstandne Christinas øje, således at de to videnskabsmænd, der står bøjet over hende langsomt kommer i fokus, idet øjenbandagerne tages væk. Da der derefter klippes til et nærbillede af det levende lig, hvori der er indsat en andens sjæl, overrasker filmen publikum, for den vansirede Christina er blevet til en smuk og blid teutonisk skønhed med tykke blonde fletninger, så man kan beskrive denne films monstervisualisering som omvendt, hvor det monstrøse er blevet normaliseret. Imidlertid kan filmens periodisering som en psykologisk thriller med genreslægtsskab med film som “Psycho” og “Peeping Tom” give et hint om, at Christina alligevel er monstrøs, for efter et stykke tid begynder Hans’ sjæl i hende at overtage hende periodisk … “Frankenstein Created Woman” fortynder, fordeler og forsinker monstervisualiseringen, og dette narrative træk kan opfattes som genrekarakteriserende for den psykologiske thriller. Horror-arketypen, den gale videnskabsmand, er tilsvarende underspillet, omend han har overtaget dele af det monstrøse. Fx lader han sig selv fryse ned og være død i en time for at blive elektrisk genoplivet som en del af eksperimenterne, men det er først og fremmest hans koldt rationelle mangel på empati, der gør ham umenneskelig.”

Instruktør: Terence Fisher
Udgivelsesår: 1967

Frankenstein film fra Hammer Film:

The Curse of Frankenstein (1957)
The Revenge of Frankenstein (1958)
The Evil of Frankenstein (1964)
Frankenstein Created Woman (1967)
Frankenstein Must Be Destroyed (1969)
The Horror of Frankenstein (1970)
Frankenstein and the Monster from Hell (1974)

The Ultimate Hammer Collection:

She, 1965
The Nanny, 1965
Dracula – Prince of Darkness, 1966
The Plague of the Zombies, 1966
Rasputin the Mad Monk, 1966
The Reptile, 1966
The Witches, 1966
One Million Years B.C., 1966
The Viking Queen, 1967
Frankenstein Created Woman, 1967
Quatermass and the Pit, 1967
The Vengeance of She, 1968
The Devil Rides Out, 1968
Prehistoric Women, 1968
Scars of Dracula, 1970
The Horror of Frankenstein, 1970
Blood from the Mummy’s Tomb, 1971
Straight on till Morning, 1972
Fear in the Night, 1972
Demons of the Mind, 1972
To the Devil a Daughter, 1976

The Revenge of Frankenstein

The Revenge of FrankensteinEfter successen The Curse of Frankenstein et år tidligere, udgav Hammer Film endnu en Frankenstein film i 1958. Igen var det Terence Fisher, som sad i instruktørstolen, og The Revenge of Frankenstein blev indspillet sideløbende med, at man indspillede Dracula (Horror of Dracula), der også udkom i 1958.

Baron Frankenstein er blevet dømt til døden for de mord, hans monster begik. Men det lykkes ham at undslippe guillotinen, og han slår sig ned som doktor Stein i en anden by, hvor han opbygger en succesfuld praksis og i sin fritid hjælper til på fattighospitalet. Den unge doktor Kleve finder dog ud af, hvem han er, og overtaler Frankenstein til at lade ham assistere sig. For Frankenstein har naturligvis fortsat sine eksperimenter.

Udover Kleve hjælper også den deforme Karl Frankenstein med hans eksperimenter. Karl hjalp netop Frankenstein med at flygte, så han kunne lave en ny krop til Karl. Og den krop er nu færdig, så Kleve og Frankenstein udfører hjernetransplantationen, som umiddelbart ser ud til at være en succes. Men efter nogen tid i sin nye krop stikker Karl af fra hospitalet, og endnu en gang kommer Frankensteins skabning i uføre.

The Revenge of Frankenstein er vellavet og underholdende. Peter Cushing er overbevisende som baron Frankenstein, og det er i høj grad ham, som bærer filmen. Monstret er ikke den humanistiske kerne her, selvom man selvfølgelig har sympati for Karl, som godt vil af med sin handicappede krop. Men som monster er han ikke medynkvækkende.

Slutningen har et anstrøg af humor og lægger op til en fortsættelse af historien, og Hammer Film havde da også endnu flere Frankenstein film i ærmet.

Om The Revenge of Frankenstein:

Instruktør: Terence Fisher
Udgivelsesår: 1958

Frankenstein film fra Hammer Film:

The Curse of Frankenstein (1957)
The Revenge of Frankenstein (1958)
The Evil of Frankenstein (1964)
Frankenstein Created Woman (1967)
Frankenstein Must Be Destroyed (1969)
The Horror of Frankenstein (1970)
Frankenstein and the Monster from Hell (1974)

The Witches

Gwen Mayfield har været skolelærer i Afrika, men et nervesammenbrud sender hende hjem til England, hvor hun får chancen for at blive lærer på en privatskole i den lille landsby Heddaby. Her falder hun godt til, og bliver snart gode venner med søskendeparret Stephanie og Alan Bax som betaler for skolen.

Især en af drengene i skolen er særlig dygtig, den unge Ronnie, men byens kvinder bryder sig ikke om ham, og det går snart op for Gwen, at de af al magt forsøger at holde ham væk fra pigen Linda, der bor alene med sin bedstemor, Granny Rigg. Pludselig bliver Ronnie syg og falder i dyb coma, og da Gwen begynder at bore i sagen, kommer hun ud, hvor hun ikke kan bunde. Er der virkelig en heksekult i Heddaby? Og hvem kan hun i givet fald så stole på?

Som flere af de andre Hammer film fra perioden blev også “The Witches” omdøbt til det amerikanske marked, og blev markedsført som “The Devil’s Own” (hvilket iøvrigt var titlen på romanen af Norah Lofts, som filmen bygger på).

Jeg blev positivt overrasket over “The Witches”, som jeg i det store hele fandt underholdende og med en svag spænding gennem det meste af filmen. Jeg kan dog se af andre omtaler, at jeg tilsyneladende er ret alene med en følelse, bl.a. kalder British Horror Films den “boring and uneventful”. Men bortset fra at heksemessen i slutningen af filmen virker lidt komisk på mig med de engelske landsbyboere i laset tøj, som spiser jord (?) og danser hektisk, så kan jeg godt lide opbygningen af historien, og den underspillede uhygge undervejs. Jeg havde gættet heksens leder, men det vil jeg ikke holde filmen til last, for den gør et okay forsøg på at holde det skjult længe.

Se traileren på YouTube

Instruktør: Cyril Frankel
Udgivelsesår: 1966

The Ultimate Hammer Collection:

She, 1965
The Nanny, 1965
Dracula – Prince of Darkness, 1966
The Plague of the Zombies, 1966
Rasputin the Mad Monk, 1966
The Reptile, 1966
The Witches, 1966
One Million Years B.C., 1966
The Viking Queen, 1967
Frankenstein Created Woman, 1967
Quatermass and the Pit, 1967
The Vengeance of She, 1968
The Devil Rides Out, 1968
Prehistoric Women, 1968
Scars of Dracula, 1970
The Horror of Frankenstein, 1970
Blood from the Mummy’s Tomb, 1971
Straight on till Morning, 1972
Fear in the Night, 1972
Demons of the Mind, 1972
To the Devil a Daughter, 1976